Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.08 Risikovurdering

Transkript

1 Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 0.08 Risikovurdering

2 G LOSTRUP H OSPITAL RISIKOVURDERING FOR OVERSVØMMELSE VED KRAFTIGE REGNSKYL Rapport, Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr

3 G LOSTRUP H OSPITAL RISIKOVURDERING FOR OVERSVØMMELSE VED KRAFTIGE REGNSKYL Rapport, Revision : 2 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : LISD Udarbejdet af : RKGE/BIBO/MATR/LISD Godkendt af : LISD GH_OVERSVOMMEL docx

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Vurdering af overfladeafstrømning ved simulering med terrænmodel Modelopsætning Resultater af ekstremregnssimulering Vurdering af afløbssystemets funktion med MIKE URBAN model Modelopsætning Modelresultater med Mike Urban Observationer ved besigtigelse Bygning RB (pkt. 1) Bygning HK (pkt. 2) Bygning TA (pkt. 3) Bygning KP/indgang 11 mod øst (pkt. 4) Hovedbygning, Indgang 5 (pkt.5) Kølecentral (pkt. 6) Bygning 08, syd for børnehospitalet (pkt. 7) Hovedbygning, vestfløj (pkt. 8) Sterilcentral, nedgang 01 (pkt.9) Den sydvestlige bagside af hovedbygning (pkt.10) Sydlig bagside af hovedbygning (pkt. 11) Syd-østlig fløj af hovedbygning (pkt. 12) Gulstensbygning (pkt. 13) Den østlige fløj, sydside (pkt. 14) Hovedbygning østfløj, nordside (pkt. 15) Hovedbygningens nordside, hovedindgang (pkt. 16) Anbefalinger Udbedring af defekte afløb og brønde Drift og vedligeholdelse Lyskasser Trappenedgange/-skakte Døre/porte i terræn GH_OVERSVOMMEL docx Side 1 af 42

5 5.6 Riste i terræn Ændringer i afløbssystemet Transformerstationer/kølecentral Opbevaring i kældre Prioritering af anbefalinger på Glostrup Hospital Resume og konklusion Bilag Ekstremregnskort/terrænmodel, Bilag Mike Urban, Regnhændelse som 2. juli 2011, Bilag Mike Urban, Historisk regnhændelse (30 år), Bilag GH_OVERSVOMMEL docx Side 2 af 42

6 1 Indledning Glostrup hospital ønsker at få vurderet risikoen for oversvømmelse for det somatiske område (Glostrup Hospital Syd) ved kraftige regnskyl. Oversvømmelsesrisici vises både for en historisk regnserie samt for den regn, der faldt over København den 2. juli Vurderingen udføres på baggrund af: En simulering med en digital terrænmodel for området En hydraulisk modelberegning af afløbssystemet i MIKE URBAN Observationer fra besigtigelse af området Det tegningsmateriale, som det har været muligt at fremskaffe, er ligeledes blevet gennemgået for at vurdere risikoen for oversvømmelse via afløbssystemet. En del af det fremskaffede materiale er dog af ældre dato. Nærværende risikovurdering indeholder overordnede anbefalinger til tiltag og foranstaltninger, som Glostrup Hospital kan gøre for at sikre sig bedst muligt mod oversvømmelse i fremtiden. For at synliggøre hvilke områder der omtales i risikovurderingen, betegnes beskrevne lokaliteter med numre, hvis placering ses på bilag 1 (Ekstremregnskort) i nærværende rapport. 2 Vurdering af overfladeafstrømning ved simulering med terrænmodel Der er foretaget en modelsimulering af overfladeafstrømningen indenfor hospitalsområdet. Afstrømningssimuleringen er foretaget som en worst case beregning, idet modellen pt. ikke inkluderer fællessystemet. Modellen tager således ikke hensyn til regnvand, der fjernes af afløbssystemet og heller ikke vand, der strømmer fra afløbssystem og ud på terræn grundet kapacitetsproblemer GH_OVERSVOMMEL docx Side 3 af 42

7 2.1 Modelopsætning Nedbør Modelopsætningen har taget udgangspunkt i den ekstreme nedbørshændelse, som ramte København den 2. juli Mellem kl. 17 og 19 fik Landbohøjskolen i København 94mm nedbør. På 10 minutter faldt der 22,6mm nedbør. Dette svarer til en hændelse, der forekommer statistisk hvert ca. 100 år eller mere, baseret på historiske nedbørsdata, uden hensyntagen til eventuelle klimaforandringer. Figur 1. Nedbørshændelse 2. juli 2011 (mm/min), SVK målestation, placeret ved Landbohøjskolen. Terrænmodel Modelopsætningen er desuden baseret på en digital terrænmodel leveret af BlomInfo, i et horisontalt grid på 1.6 x 1.6m, som fremgår af Figur GH_OVERSVOMMEL docx Side 4 af 42

8 Terrænmodellen afspejler et svagt hældende terræn i sydvestlig retning. Terrænmodellen afslører tydeligt fordybninger i terrænet, f.eks. syd for bygning TA ved pkt. 3 samt mellem bygning V08 og 05, ved pkt. 7 og 8. Figur 2. Terrænmodel, med Glostrup Hospitals bygninger (sorte polygoner). 2.2 Resultater af ekstremregnssimulering Modelresultater kan benyttes til en vurdering af områder, der potentielt kan være i risiko for oversvømmelse i forbindelse med en ekstremregn. Nedbøren vist i Figur 1 er distribueret over terrænmodellen vist i Figur 2. Resultatet er et kort (Figur 3), der viser, hvor regnvandet vil samles, såfremt der ikke er et tilgængeligt afløbssystem. For større ekstremregnskort se bilag 01. Det fremgår af kortet, at der i terrænfordybninger vist i Figur 2 vil samle sig regnvand, der potentielt kan trænge ind i bygningerne GH_OVERSVOMMEL docx Side 5 af 42

9 Figur 3, Simuleret vanddybde for hændelse svarende til 2. juli ekstremhændelsen i København(Bilag 01). Særligt udsat for oversvømmelse er følgende områder: - Syd for bygning 03, ved pkt. 11 og 12 - Syd for bygning 01, syd for pkt. 9 - Rundt om bygning V08, ved pkt. 7 - Syd for bygning 05, ved pkt. 7 og 8 - Mellem bygning VB og ØB, ved hovedindgang - Nord for bygning 04, ved pkt. 14 og 15 - Syd for bygning KP, ved pkt. 4 - Mellem bygning HK og TA, ved pkt. 3 - Nord og syd for bygning RB ved pkt. 1 3 Vurdering af afløbssystemets funktion med MIKE URBAN model Afløbssystemets funktion er vurderet med en hydraulisk model i Mike Urban. Der er foretaget en simulering med den meget kraftige regn, der faldt den 2. juli På GH_OVERSVOMMEL docx Side 6 af 42

10 et kort (Bilag 02) fremgår det, hvor der vil ske opstuvninger i en lignende situation på Glostrup hospital. Derudover er udført en langtidssimulering med regn målt på Rødovre vandværk i perioden Ud fra denne simulering ses hvor ofte der, på baggrund af historiske data, kan forventes opstuvninger, hvilket også fremgår af kortbilag (Bilag 03). 3.1 Modelopsætning Afløbssystemet på Glostrup hospital er digitaliseret ud fra udleveret kortmateriale for afløbssystemet, TV-inspektion, samt fra supplerende landmålinger. Befæstelsesgrader for de enkelte oplande er vurderet ud fra luftfoto. 3.2 Modelresultater med Mike Urban Resultatet af beregninger med Mike Urban for regnhændelsen i København d. 2. juli 2011 fremgår af Figur 4 og vises derudover i større størrelse, Bilag 02 Figur 4 viser hvor i afløbssystemet, der vil forekomme opstuvninger ved en regnhændelse lig den som faldt over København den 2. juli De røde prikker viser brønde, hvor der vil ske opstuvninger, mens de grønne går fri jf. bilag GH_OVERSVOMMEL docx Side 7 af 42

11 Resultaterne af Mike Urban-beregningerne viser, at der ved 2. juliregnen vil forekomme mange opstuvninger til terræn. Det er stort set kun det nordlige parkeringsareal samt et mindre område i den sydlige del, der går fri. Modellen viser, at Glostrup hospital i det store og hele ikke er gearet til at klare et regnskyl af den størrelse, som heldigvis også forekommer meget sjældent. Resultatet af beregninger med Mike Urban for langtidssimuleringen fremgår af Figur 5 og vises derudover i større størrelse i Bilag 03. Langtidssimuleringen viser, hvor ofte der vil ske opstuvninger til terræn i de enkelte brønde. Mange steder vil der ske opstuvninger til terræn oftere end hvert femte år, som er normalkravet til et fællessystem. Man bør derfor overveje en indsats for de strækninger, hvor opstuvninger forekommer oftere end hvert 5. år. Mike Urban beregningen bygger på, at ledninger og brønde er nye og dermed, at den hydrauliske kapacitet ikke er begrænset af forskudte samlinger, rørbrud mm. Resultatet stemmer derfor ikke nødvendigvis helt overens med virkeligheden, men giver et fingerpeg om, hvor systemet er mest belastet, og hvor det kan blive nødvendigt at øge kapaciteten i fremtiden med de stigende regn-intensiteter. På grund af den statistiske usikkerhed på modellen er regnen multipliceret med en faktor 1.2. Det betyder, at simuleringerne er baseret på en beregning med 20 procent mere regn end den som, DMI har målt. På længere sigt kan det overvejes at kalibrere modellen ved eksempelvis at opstille flowmålere i strategiske brønde og samtidig måle nedbør. Dette vil kunne gøre modellen mere præcis. Der er ikke tillagt klimafaktor til regn-intensiteten GH_OVERSVOMMEL docx Side 8 af 42

12 30.00 < < 5.00 Figur 5 viser hvor ofte, der sandsynlighedsmæssigt vil ske opstuvninger i de enkelte brønde. Resultaterne bygger på regn målt på Rødovre vandværk i perioden , jf. bilag Observationer ved besigtigelse Glostrup Hospitals område er besigtiget henholdsvis d. 27. september 2012, her primært kloakbrønde, og selve hospitalsområdet udenfor d. 25. oktober 2012 samt den 6. december Besigtigelsen fremgår af det næste afsnit og er dokumenteret med billeder. De nævnte punktnumre refererer til Bilag 01, ekstremregnskortet GH_OVERSVOMMEL docx Side 9 af 42

13 4.1 Bygning RB (pkt. 1) Ved bygning RB er der belægning af brosten, og der er en smule fald på terrænet mod bygningen på nordsiden. Der er to indgangsdøre på nordsiden, disse er begge sænket med to lave trin, så der er en sænkning i forhold til det omkringliggende terræn, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Foran dørene er der en rist over en lyskasse, det var ikke muligt at se afløbet i bunden, men begge lyskasser trængte til at blive oprenset ved besigtigelsen. 1. Indgangsdør og lyskasse på nordsiden af bygning RB Indgangsdøren er placeret i niveau med risten, hvilket medfører forøget risiko for vandindtrængen i bygningen, ved eventuelle utætheder omkring/under døren, såfremt afløb fra lyskassen er mangelfuldt. Væggen under indgangsdøren er opbygget af glassten, nogle af dem er endvidere itu ved den ene dør. Hvis der står meget vand i lyskassen og på terrænet ovenfor, kan vandtrykket ødelægge stenene og vand vil fosse ned i de underliggende kældre. Konstruktionen er sårbar i forhold til vand-/fugtindtrængen, især hvis der altid står lidt vand i lyskassen. Muren indvendigt bærer også præg af fugtskader (Se nedenstående billede 2). De nederste vinduer i bygningen er lavt placeret, og står der vand på terrænet, er der risiko for vandindtrængning gennem utætte fuger ved elementer, vinduer og dør. Desuden er det også et af de steder, hvor ekstremregnsmodellen samt den hydrauliske afløbsmodel viser problemer med høj vandstand GH_OVERSVOMMEL docx Side 10 af 42

14 2. Glassten under indgangsdør, set fra kælder Langs med bygningens nordside er der endvidere dybe lyskasser, som trænger til oprensning for blade og andet, så afløb kan fungere optimalt. Som det fremgår af nedenstående billede, står der ved besigtigelsen vand i en af lyskasserne, hvilket underbygger, at disse samt tilhørende afløb bør efterses/renses. 3. Lyskasse langs nordsiden, vand ophobet i lyskassen GH_OVERSVOMMEL docx Side 11 af 42

15 I lyskasserne er der vinduer til kælderen, som er placeret tæt på lyskassernes bund. Det kan resultere i indtrængende vand i lokalerne i kælderen, gennem utætheder omkring vinduerne. Ved høj vandstand er der også risiko for at selve vinduerne knuses, det skete eksempelvis mange steder i København 2. juli På sydsiden af bygningen er terrænet sænket i forhold til det øvrige område, men der er ikke umiddelbart meget tilløb hertil fra det ovenforliggende terræn. Den mængde, der vil blive tilført, vil primært løbe ad den adgangsgivende rampe/trappenedgang, men i tilfælde af ekstrem regn også fra terrænet og parkeringspladsen beliggende ovenfor. 4. Trappenedgang ved bygning RB Netop i situationer med ekstrem regn vil sænkningen fungere som badekar for det omgivende terræn, og da det er lavtliggende, vil vandet samle sig her. Der er et par vejbrønde i terrænet langs sydsiden af bygningen til at lede vandet til afløbssystemet, men i ekstreme situationer er der risiko for opstuvning fra afløbssystemet, når det efter forholdene ikke kan følge med. Dermed er der også risiko for yderligere tilførsel af vand fra kloakken jf. den hydrauliske afløbsmodel. Transformerstationen, der står for foden af trappenedgangen, er således meget udsat for at blive oversvømmet, med strømsvigt til følge GH_OVERSVOMMEL docx Side 12 af 42

16 5. Sænkning i terræn langs sydsiden, afløb synligt ved transformerstation 4.2 Bygning HK (pkt. 2) Ved besigtigelsen langs hovedkøkkenet observeres flere lyskasser, der trænger til at blive oprenset, se nedenstående billede. Denne lyskasse er beliggende på bygningens sydside, den er udsat i den forstand, at hvis der kommer megen nedbør, er der risiko for, at vandet kan trænge ind af vinduerne ved utætheder, hvis afløbet er tilstoppet. Der er ikke yderligere tilløb fra det omgivne terræn, og desuden er der en relativt høj opkant omkring lyskassen til at hindre, at vandet kommer ned i lyskassen. I kælderen er der en del gulvafløb, som er forbundet direkte til hovedkloakken. Ved opstuvning i hovedkloakken er der risiko for at kælderen oversvømmes via disse afløb GH_OVERSVOMMEL docx Side 13 af 42

17 6. Lyskasse langs bygning HK, sydside I forlængelse af den oprindelige bygning er der en nyere pavillonbygning. Langs soklen på denne bygning er der et gitter for at hindre indtrængen af skadedyr mm under bygningen. Ved denne konstruktion bør man være opmærksom ved ekstreme regnskyl, om der efterfølgende står vand under bygningen samt om kloakken fungerer hensigtsmæssigt. Der er på denne bygning synlige tagnedløb langs bygningen. Tilslutningen her er ikke udført korrekt og bør udbedres ved at forlænge nedløbet, så svanehalsen slutter tæt ved afløbet. Der er desuden fugtaftegninger på bygningen, hvilket kan tyde på, at der samler sig vand ved regnskyl i dette hjørne. 7. Tagnedløb samt sokkel langs pavillonbygning GH_OVERSVOMMEL docx Side 14 af 42

18 På nordsiden af denne bygning er der græs samt fald væk fra bygningen, så det skønnes ikke, at der er problemer her med tilførsel af vand. Når der er ekstreme regnmængder, vil grønne områder dog være mættede og ikke i stand til at absorbere yderligere nedbør. På nordsiden af den oprindelige bygning er belægningen asfalt, men der er ikke som sådan døre i terræn her og dermed mulighed for indtrængende vand i bygningen af denne vej. 4.3 Bygning TA (pkt. 3) Langs sydsiden af Teknisk Afdeling er der en del porte, som er placeret i niveau med terræn. Der kan derfor være en risiko for, at overfladevand løber ind i bygningen ved utætte samlinger, hvis vandet presser sig på. Der er også et par lyskasser, som har afløb, der er direkte forbundet med kloakken. Ved opstuvning i kloaksystemet kan kloakvandet løbe baglæns op i lyskasserne og derfra videre ind i kælderen. Ligeledes er der en toiletgrube i kælderen, der er forbundet direkte til hovedkloakken uden om pumpebrønd, hvorfor kælderen også kan oversvømmes herigennem. Hele området mellem bygningerne TA og HK er asfalteret, og der er desuden en lille smule fald mod bygningen (TA), hvorfor der her er overhængende risiko for indtrængende vand ved større regnskyl. Det er også et af de områder, der anses for udsat for oversvømmelse jævnfør simulering med terrænmodel, se under afsnit GH_OVERSVOMMEL docx Side 15 af 42

19 8. Porte på sydsiden af bygning TA Langs med bygningen er der desuden flere metallemme med ventilationsriste fra kælderen, disse anses for meget udsatte ved ekstreme regnmængder, hvorfor sikring af disse bør udføres. Der kan af denne vej komme vand i ventilationsanlægget og evt. tilhørende teknikrum samt tilstødende rum i kælderen. 9. Ventilationsrist i terræn ved bygning TA GH_OVERSVOMMEL docx Side 16 af 42

20 På nordsiden af bygningen er der flere porte og indgangsdøre. De er alle i niveau med terrænet. Foran dem er der, som på billedet nedenfor, fald mod indgangsdøren. Her kunne man frygte indtrængende vand, hvis det står og presser på døren, og der er utætheder under og omkring denne. Foran porten/døren er der et linjedræn, som selvfølgelig kan tage af for de mest almindelige nedbørsmængder. De er antageligt ikke tilstrækkeligt dimensioneret i ekstreme situationer, så almindelig oprensning bør udføres jævnligt for at sørge for, at de ikke er tilstoppede. Der kan også være risiko for kloakvand igennem risten ved opstuvning i kloaksystemet. 10. Porte på nordsiden af bygning TA 4.4 Bygning KP/indgang 11 mod øst (pkt. 4) Ved indgang 11 er der en lille opkant ved døren, men ikke meget, den er stort set i niveau med det omgivende terræn. Der er flisebelægning foran indgangen med meget svagt fald væk fra bygningen. Til højre for bygningen er der et dæksel, som dækker over nedgangen til nødvandsboringen samt pumpe. Det kan være udsat i situationer med ekstreme regnmængder, da der kan trænge vand ned i boringen og forurene vandforsyningen. Brønden bør hæves og sikres mod overløb GH_OVERSVOMMEL docx Side 17 af 42

21 11. Døren ved Indgang 11, dæksel i baggrunden Terrænet skråner ned mod bygningens sydside, det er et begrænset område, der tilføres vand fra, som endvidere er beplantet, men i ekstreme situationer er jorden så mættet, at den ikke kan absorbere yderligere nedbør. Der er desuden afløbsriste i belægningen langs med bygningen, som kan afhjælpe nedbøren i nogle situationer, men også i værste fald forværre dem, hvis vandet stuver op i kloakken. 12. Sydsiden af bygning KP, med fald mod bygning, mindre hul i mur GH_OVERSVOMMEL docx Side 18 af 42

22 13. Aftegninger på sydsiden af bygning KP På bygningen er der aftegninger af, hvortil vandet har stået op af bygningen. Det må derfor antages, at der i perioder har stået vand på terrænet foran bygningen. Terrænmodellen viser ligeledes her, at det er et af de områder, der er i risiko for at bliver oversvømmet jævnfør afsnit 3.2. Ligeledes viser den hydrauliske afløbsmodel, at der er problemer i forbindelse med at lede regnvandet væk. Ved gavlen af bygningen mod vest er der et enkelt vindue. Det er beliggende under terræn, men uden at det er omgivet af en egentlig lyskasse. Terrænet skråner desuden mod bygningen, og der er nærmest dannet en hulning, hvor vandet kan ophobe sig. Underkanten af vinduet er endvidere placeret meget tæt på terræn, hvilket kan give anledning til indtrængende vand i kælderen. 14. Vindue på gavlen af bygning KP GH_OVERSVOMMEL docx Side 19 af 42

23 Belægningen på bygningens nordside foran kapellet bærer lidt præg af sætningsskader, og at der er aflejringer på belægningen viser, at der af og til står vand, men ellers er der ikke de store risici i forhold til indtrængende vand her. 4.5 Hovedbygning, Indgang 5 (pkt.5) Langs bygningens nordside er der nogle lange lyskasser med en lille opkant i forhold til terræn. Belægningen i bunden af disse er glassten. Det er tydeligt at konstruktionen er af ældre dato, og bør efterses for utætheder. Ved besigtigelsen trængte de til oprensning, og det var ikke til at lokalisere et afløb fra dem, men der er i nogle af dem udsugning, der kan være udsatte ved ophobet vand. Placeringen af underkant vindue er ikke langt over bunden, og der skal ikke stå meget vand, før det trænger ind gennem utætheder ved vinduerne. Det har ikke været muligt at finde en kloaktegning, der viser afvandingen fra lyskassen. 15. Lyskasse ved indgang 05, bygningens nordside Ved gavlen af bygningen på vestlig side er der en trappe ned til kælderen, og foran indgangen til kælderen er der en rist. Alle indgangsdøre er i niveau, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til indtrængende vand i kælderen GH_OVERSVOMMEL docx Side 20 af 42

24 Det har ikke været muligt at finde tegningsmateriale visende afløbet fra trappen. 16. Trappe til kælder på bygningens vest side 4.6 Kølecentral (pkt. 6) Til venstre for hovedbygningen er kølecentralen beliggende i grønne omgivelser uden belægning omkring. Der er ikke fald mod bygningen, som kan forårsage problemer. Selve nedgangen til centralen er i terræn, og er etableret uden opkanter. Der kan derfor trænge en hel del vand ind af denne vej. Det har ikke været muligt at finde en kloaktegning visende afvandingen fra bygningen. Fra bygherre er der informationer om, at centralen skal fjernes i forbindelse med den kommende ombygning af hospitalet. Man bør have terrænmodellen med i de fremtidige overvejelser for området, da den viser, at området er udsat jf. afsnit Bygning 08, syd for børnehospitalet (pkt. 7) Bag ved hovedbygningens vestlige fløj er en ældre bygning beliggende med fladt tag og synlige tagnedløb. Bygningen ligger dybt i terrænet og området omkring bygningen forventes at blive oversvømmet med ½ - 1 meter jf. terrænmodellen GH_OVERSVOMMEL docx Side 21 af 42

25 Dette område er også udlagt til byggeområde for de nye bygninger på hospitalet, og man bør i særdeleshed have terrænmodellen med i forbindelse med den kommende nybygning. 4.8 Hovedbygning, vestfløj (pkt. 8) 17. Nedgang til trappe på hovedbygningens vestlige side Som indgang til hovedbygningen er der på vestfløjens nordlige side en trappe, der fører ind til bygningen. Der er en rist foran indgangsdøren til at afhjælpe imod indtrængende vand i bygningen. Selve terrænet omkring vestfløjens bagside skråner meget ned mod trappen, og der vil derfor ledes vand fra det omkringliggende terræn. Denne konstruktion anses for problematisk i tilfælde med ekstrem nedbør. Der er blot en enkelt vejrist til at tage af for overfladevandet. Afvandingsristen ses ikke på kloakplanen, men det er sikkert, at den ikke kan afvande de mængder, der kommer. Vandet forventes at ville stå i højde med overside dør, indtil døren går i stykker og kælderen fyldes med kloakvand GH_OVERSVOMMEL docx Side 22 af 42

26 18. Terræn mod trappe på hovedbygningens vestlige side 4.9 Sterilcentral, nedgang 01 (pkt.9) 19. Trappe ved 01 hovedbygningens bagside Ved denne nedgang er der noget tilløb fra det omgivende terræn. Nedgangen anses for udsat, da der bliver tilført vand fra det grønne areal samt fra belægningen til højre. Derudover vil regnen fra facaden bidrage med ekstra regnvandsmængder GH_OVERSVOMMEL docx Side 23 af 42

27 I den udvendige trappeskakt er der et lille almindeligt boliggulvafløb, dimensionen på dette er ikke tilstrækkeligt ved meget store mængder nedbør. Langs sydsiden af bygningen er der desuden en lang række lyskasser. De er udsat på den vis, at det vand, der løber på den ovenfor liggende sti, har fri adgang af den vold, der skråner drastisk ned mod bygningen. Omkring lyskasserne er der ingen videre opkant, men direkte adgang fra terræn. I lyskassen er et mindre gulvafløb, hvilket ikke vurderes tilstrækkeligt. Underkanten af vinduerne er ikke meget over bunden af lyskassen, der skal derfor ikke stå meget vand, før det vil trænge ind gennem eventuelle utætheder langs vinduer, der desuden kan knuses, hvis der står meget vandtryk på dem. Langt de fleste steder går de dybe kælderafløb og afløbene fra lyskasserne på bygningens afløbssystem og pumpes op på hovedafløbssystemet. Lige netop ved denne lokalitet er gulvafløbene i trappenedgang, lyskasser samt inde i selv kælderen tilsluttet direkte til hovedkloakken. Ved opstuvning i kloakken bliver sterilcentralen oversvømmet. Samtidig viser terrænmodellen, at der løber en del regnvand til kældernedgang og lyskasser. 20. Terræn mod lyskasser på hovedbygningens sydlige side GH_OVERSVOMMEL docx Side 24 af 42

28 4.10 Den sydvestlige bagside af hovedbygning (pkt.10) På bagsiden af den sydvestlige fløj er der en lang lyskasse, hvor der kan samles vand, den er dog ikke meget udsat, da der er et udhæng over den fra bygningen ovenfor og derfor en begrænset nedbørsmængde. Kanten omkring lyskassen har en pæn højde, og det omkringliggende terræn er plant, så der tilføres ikke yderligere vand derfra. Afløbene i lyskassen er tilsluttet direkte til hovedkloakken, hvorfor der er risiko for oversvømmelse ved opstuvning i kælderen. 21. Lyskasse på hovedbygningens sydvestlige side 4.11 Sydlig bagside af hovedbygning (pkt. 11) Indgangen på hovedbygningens sydside er udsat i den forstand, at der er et voldsomt fald mod bygningen fra det omgivende terræn. Terrænet er belagt med brosten, hvilket giver vandet gode muligheder for at løbe mod indgangen. Foran indgangen er der nogle store riste til at afhjælpe imod indtrængende vand i bygningen, men som tidligere omtalt, kan de også have den modsatte effekt ved opstuvning fra kloakken. Afløbene er direkte forbundet til hovedkloakken GH_OVERSVOMMEL docx Side 25 af 42

29 Dørene ved indgangen er placeret i niveau med det omgivende terræn, derfor medfører det forøget risiko for vandindtrængen i bygningen ved eventuelle utætheder omkring og under døren, eller hvis døren åbnes. Der er ved indgangspartiet også nogle riste i terræn, hvor der åbenlyst vil samle sig vand ved ekstreme nedbørsmængder. Det er oplyst fra hospitalets side, at der under disse er indgange til den underliggende kælder, som derfor anses for udsatte ved meget store nedbørsmængder. Det forventes, at der som minimum vil stå en meter vand på terræn ved ekstrem regn jf. bilag Indgangsparti på hovedbygningens sydside GH_OVERSVOMMEL docx Side 26 af 42

30 23. Riste ved Indgangsparti på hovedbygningens sydside Under risten er der etableret en pumpebrønd, som skal bortlede det vand, der lander i gruben samt bortpumpe vand fra et gulvafløb i kælderen. Hvis pumpen stopper eller den ikke kan følge med, vil vandet løbe direkte ind i underkælderen. 24. Terrænet ved indgangspartiet på hovedbygningens sydside På billede 24 ses også indgangen til en transformerstation, som vil blive hårdt belastet, såfremt der er utætheder ved døre GH_OVERSVOMMEL docx Side 27 af 42

31 4.12 Syd-østlig fløj af hovedbygning (pkt. 12) Langs bygningen er der buskads og lavtliggende vinduer. Faldet er væk fra bygningen mod det sydlige grønne område foran hospitalet. Området anses for at være risikofrit Gulstensbygning (pkt. 13) Ved sydøstfløjen er en gulstensbygning beliggende. Der er en kældernedgang ved denne bygning, som anses for udsat i forhold til indtrængende vand via utætheder langs/under døren. Der er en lille opkant ved trappenedgangen, men det er begrænset, hvad den kan tilbageholde ved store mængder nedbør. Afløbet i kældernedgangen samt de indvendige gulvafløb er alle forbundet direkte til hovedkloakken. Ved opstuvning i kloaksystemet oversvømmes kælderen. 25. Trappenedgang til gulstensbygning Det er oplyst at denne bygning indenfor en snarlig horisont skal fjernes og en ny opføres på samme fundament Den østlige fløj, sydside (pkt. 14) Langs med denne fløj er der en lyskasse belagt med brosten, der er en række lavtsiddende vinduer et stykke over bunden. Der er nogle mindre afløb i lyskassen, der ikke vurderes tilstrækkelige i udsatte situationer, der er desuden et køleaggregat, som kan være udsat for vand. Det er oplyst, at køleaggregatet pt. ikke er tilsluttet GH_OVERSVOMMEL docx Side 28 af 42

32 Faldet på terrænet er ind mod bygningen, og dermed kan der forventes øget vandmængde i tilfælde af ekstrem nedbør. 26. Lyskasse ved hovedbygningens østfløj, sydside 27. Lyskasse ved hovedbygningens østfløj Omkring bygningen er der flere lyskasser, der trænger til oprensning. Enkelte af dem har sætningsskader samt afløb, der trænger til at blive efterset og udbedret. Vinduet sidder meget tæt på bunden, hvilket kan øge risikoen for indtrængende vand ved utætheder GH_OVERSVOMMEL docx Side 29 af 42

33 Der er desuden ingen opkanter på lyskassen til at hindre indtrængende vand og den er i niveau med terrænet, som falder en lille smule ind mod selve bygningen. Jævnfør terrænmodellen ledes der en del vand til lyskassen Hovedbygning østfløj, nordside (pkt. 15) Ved østfløjen af hovedbygningen er der en trappe ned til en indgangsdør. Foran indgangsdøren er der en rist for at afhjælpe mod indtrængende vand i bygningen. Døren er næsten placeret i niveau med terrænet for foden af trappen, derfor medfører det øget risiko for indtrængen af vand i bygningen ved eventuelle utætheder omkring og under døren. Der er desuden et indgangsparti placeret i niveau med det omgivende terræn, hvor risikoen for indtrængende vand er den samme som beskrevet ovenfor. Der er dog ved denne dør en anelse fald væk fra bygningen. Det vurderes, at vandet løber ned ad trappen inden det kommer til den øvre indgang i bygningen. Jævnfør tegningerne er afløbet nedenfor trappen tilsluttet direkte til hovedkloakken, hvorfor der er risiko for opstuvning. 28. Trappenedgang ved hovedbygningens østfløj På den sydøstlige side af hovedbygningen er der placeret endnu en trappenedgang. Det omkringliggende terræn er i niveau med nedgangen, der er derfor en risiko for, at vandet vil løbe ned i skakten ved store nedbørsmængder GH_OVERSVOMMEL docx Side 30 af 42

34 For foden af trappen er døren placeret uden tætsluttende trin til at hindre indtrængende vand. I området nedenfor trappen er der placeret et mindre gulvafløb, det skønnes ikke at være tilstrækkeligt i kritiske situationer. 29. Trappe midt på østfløj Det fremgår ikke af kloaktegningerne, hvortil afløbet i bunden af trappesystemet afvander Hovedbygningens nordside, hovedindgang (pkt. 16) På bygningens nordside er der en lyskasse. Denne er tilgroet og trænger til at blive renset op for, at afløbet kan fungere efter hensigten. Afløbet er ved besigtigelsen næsten ikke synligt på grund af planter/ukrudt. Lyskassen er placeret i niveau med terrænet og konstrueret uden opkanter, hvorfor den er udsat i kritiske situationer. Faldet er desuden mod bygningen. Vinduerne i lyskassen er placeret meget tæt på bunden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til ophobet vand, der kan trænge ind gennem utætheder ved og omkring vinduet. Jævnfør tegningerne er afløbet tilsluttet drænet, så her er det vigtigt at sørge for en god oprensning af rist og afløbsrør GH_OVERSVOMMEL docx Side 31 af 42