EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 2001/0021(CNS) 15. maj 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (KOM(2001) 20 C5-0039/ /0021(CNS)) Rådgivende ordfører: Robert William Sturdy AD\ doc PE

2 PE /15 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 12. marts 2001 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Robert William Sturdy til rådgivende ordfører. På møder den 25. april og 14. maj 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: 41; imod: 2; hverken/eller: 0). Til stede under afstemningen var: Caroline F. Jackson (formand), Guido Sacconi og Alexander de Roo (næstformænd), Robert William Sturdy (rådgivende ordfører; for Marialiese Flemming), Per-Arne Arvidsson, Maria del Pilar Ayuso González, Hans Blokland, David Robert Bowe, Niels Busk (for Karl Erik Olsson), Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Cristina García-Orcoyen Tormo, Laura González Álvarez, Robert Goodwill, Françoise Grossetête, Anneli Hulthén, Marie Anne Isler Béguin, Eija-Riitta Anneli Korhola, Bernd Lange, Peter Liese, Torben Lund, Jules Maaten, Minerva Melpomeni Malliori, Jorge Moreira da Silva, Rosemarie Müller, Riitta Myller, Giuseppe Nisticò, Béatrice Patrie, Marit Paulsen, Jean Saint-Josse, Jacques Santkin (for Carlos Lage), Karin Scheele, Horst Schnellhardt, Inger Schörling, Jonas Sjöstedt, Renate Sommer (for John Bowis), Bart Staes (for Hiltrud Breyer), Catherine Stihler, Nicole Thomas- Mauro og Roseline Vachetta. AD\ doc 3/15 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Kommissionens forslag Kommissionens dokument indeholder en meddelelse om intensivt opdrættede svins velfærd samt et forslag til direktiv baseret på traktatens artikel 37 om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Forslaget har til formål: at forbyde anvendelse af individuelle bokse til drægtige søer og gylter og anvendelse af bindsler, at øge den plads, søer og gylter får til at leve på, at give søer og gylter permanent adgang til rodemateriale, at indføre et højere uddannelses- og kompetenceniveau på velfærdsområdet for driftsledere og medhjælpere, der passer dyrene, at anmode Kommissionen om før den 1. januar 2008 at fremlægge en rapport med ny videnskabelig rådgivning om spørgsmål vedrørende intensivt opdrættede svin. Det foreliggende forslag vil blive fulgt op af et forslag til direktiv fra Kommissionen uden forudgående høring af Europa-Parlamentet om ændring af bilagene til direktiv 91/630/EØF. Den vedlagte meddelelse fra Kommissionen er udarbejdet på grundlag af udtalelsen om intensivt opdrættede svins velfærd fra Den Videnskabelige Veterinærkomité for Dyrs Trivsel. Meddelelsen indeholder en oversigt over de vigtigste produktionsmetoder i EU, de socioøkonomiske aspekter ved svineproduktion, EU-lovgivning og national lovgivning om beskyttelse af svin samt en analyse af den finansielle virkning af at forbedre kravene til svins velfærd. Ordførerens holdning Kommissionen har i sin meddelelse givet en gennemarbejdet videnskabelig og økonomisk begrundelse for de foreslåede krav. Forslaget opnår en rimelig balance mellem dyrevelfærd og landbrugernes økonomiske betingelser, som er kendetegnet ved små avancer på et globalt marked præget af hård konkurrence. Kommissionen foreslår imidlertid ikke nogen belysnings- eller temperaturkrav. Nogle svin ser aldrig dagslys under deres opdræt, og nogle får stress-relaterede hjerteanfald, når de transporteres fra bedriften til slagteriet. Desuden kan grise ikke svede, og de kan derfor ikke effektivt tilpasse deres kropstemperatur til forskellige klimaforhold. Det er derfor berettiget, at det fremtidige direktiv fastsætter bestemmelser for belysning og temperatur. Direktivets ikrafttræden og datoen for Kommissionens rapport kunne også rykkes frem. Den tabel, der viser, hvor langt EU-lovgivningen og de nationale lovgivninger er kommet i PE /15 AD\ doc

5 forbindelse med beskyttelse af svin, er nedslående læsning meget få medlemsstater har vedtaget supplerende foranstaltninger. Spanien, Grækenland og Østrig har slet ikke forelagt nogen oplysninger, mens Frankrigs oplysninger er meget begrænsede. Det er ordførerens mening, at denne situation ikke er holdbar Kommissionen burde regelmæssigt kontrollere, hvor langt gennemførelsen af dyrevelfærdslovgivningen er kommet, og offentliggøre en liste med angivelse af, hvilke lande der har gjort nok for at gennemføre denne lovgivning, og hvilke lande der ikke har. Hvis lovgivningen fortsat ikke gennemføres, bør Kommissionen træffe straffeforanstaltninger. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 5 A (ny) (5a) Kommissionen ændrer og supplerer bilagene til direktiv 91/630/EØF, således at - klipning af haler forbydes - klipning og slibning af tænder forbydes - kastrering af pattegrise altid udføres af en dyrlæge og under bedøvelse. Klipning af haler og tænder er smertefuldt for dyrene og bør derfor afskaffes. Passende opdrætsbetingelser ville gøre det muligt at undgå disse rutinemæssige lemlæstelser. Den nuværende praksis med at kastrere pattegrise på under fire uger uden bedøvelse er smertefuld og må i fremtiden forbydes. Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 5 B (ny) 1 EFT C xx. AD\ doc 5/15 PE

6 (5b) Kommissionen skal ændre bilagene til direktiv 91/630/EØF og indføje belysningskrav for intensivt opdrættede svin. Nogle svin ser aldrig dagslys under deres opdræt, og nogle får stress-relaterede hjerteanfald, når de transporteres fra bedriften til slagteriet. Det er derfor berettiget, at det fremtidige direktiv fastsætter bestemmelser vedrørende belysning. Ændringsforslag 3 ARTIKEL 1, NR. -1 A (nyt) Artikel 3, nr. 1 (direktiv 91/630/EØF) - 1a. Artikel 3, nr. 1, affattes således: "Medlemsstaterne sørger for, at følgende bestemmelser overholdes: 1. - fra den 1. januar 2002 skal alle nyopførte eller genopførte bedrifter og/eller bedrifter, der tages i brug for første gang efter denne dato, mindst opfylde følgende krav: Der skal ud over gødearealet være et frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls-/fedesvin, der opdrættes i flok, på mindst: - 0,22 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder - 0,35 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg - 0,46 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg - 0,56 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg - 0,81 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg - 0,96 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg - 1,5 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt PE /15 AD\ doc

7 på over 110 kg - fra den 1. januar 2006 skal ovennævnte mindstekrav gælde for alle bedrifter." Af Den Videnskabelige Veterinærkomités rapport af 30. september 1997 fremgår det klart, at svinenes velfærd bringes i fare af den stærkt begrænsede plads. Endvidere foreslår komitéen i sin rapport en formel, hvorefter det vil være muligt at beregne den plads, der er nødvendig for, at svinene alle kan ligge ned på siden samtidigt. De pladsmuligheder, der foreslås i dette ændringsforslag, er baseret på formlen i komitéens rapport. Ændringsforslag 4 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3, nr. 2 (direktiv 91/630/EØF) 2. Gulvarealer skal opfylde følgende krav: 2. Gulvarealer skal opfylde følgende krav: Fravænnede grise og avls-/fedesvin: En del af det samlede gulvareal, svarende til mindst 1/3 af minimumsarealkravet for hvert dyr, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 10% anvendes til dræning. For betongulve må bjælkebredden ikke være under 75 mm og spalteåbningsbredden ikke over 25 mm. Goldsøer og drægtige søer og gylter: Det sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 10% anvendes til dræning, skal være på mindst: Fravænnede grise og avls-/fedesvin: En del af det samlede gulvareal, svarende til mindst 1/3 af minimumsarealkravet for hvert dyr, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 20% er perforeret. For betongulve må bjælkebredden ikke være under 75 mm og spalteåbningsbredden ikke over 11 mm. Goldsøer og drægtige søer og gylter: Det sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 40% er perforeret gulv eller spaltegulv, skal være på mindst: - 1,3 m² pr. goldso og drægtig so - 2,0 m² pr. goldso og drægtig so - 0,95 m² pr. gylt. - 1,5 m² pr. gylt. For betonspaltegulve må bjælkebredden ikke være under 80 mm og spalteåbningsbredden ikke over 30 mm. For betonspaltegulve må bjælkebredden ikke være under 80 mm og spalteåbningsbredden ikke over 18 mm. De for spaltegulve fastlagte bestemmelser er mangelfulde og i situationer, hvor maksimumsåbningsbredden mellem spalterne er stor nok til, at en klov kan sætte sig fast, vil AD\ doc 7/15 PE

8 det medføre beskadigelse af klovene og smerter for svinet. Forskning har vist, at fravænnede smågrise, der placeres i en opfedningssti, får beskadigede klove, hvis åbningsbredden er større end 11mm. De gulvarealer, der er afsat til drægtige søer og gylter, er ikke tilstrækkelige til, at de store søer og gylter har plads nok til at ligge ned på siden samtidigt som anbefalet i Den Videnskabelige Veterinærkomités rapport. Sidste afsnit omhandler bjælkebredden for spaltegulve til drægtige søer og gylter. Da en åbningsbredde på 30mm, vil medføre, at nogle små søers og mange gylters klove kan blive beskadigede, bør denne bredde reduceres til 18 mm. Erfaringer med lukkede gulvarealer med gulvvarme viser, at for voksende dyr (fravænnede grise, avls-/fedesvin) er en arealandel på maksimum 20% tilstrækkelig. Hvor der anvendes kunststofriste, der hovedsagelig benyttes som varme gulvelementer til pattegrise, er 10% perforeret gulv ikke tilstrækkeligt. Der kræves et areal på mindst 40% for at sikre, at gødningen kan falde igennem. Forholdet mellem det perforerede areal og dyrets størrelse bør være større for små dyr for at sikre, at gødningen kan falde igennem. Ændringsforslag 5 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3, nr. 4 (direktiv 91/630/EØF) 4. Ingen søer eller gylter må indelukkes i individuelle stier i perioden fra 4 uger efter løbning til 7 dage før det forventede faretidspunkt. Dyr, der er særlig aggressive, er blevet angrebet af andre søer, eller er syge eller skadede, kan dog undtagelsesvis opstaldes midlertidigt i individuelle stier. Til goldsøer og drægtige søer må der ikke anvendes individuelle stier, medmindre søerne let kan vende sig i dem. 4. Ingen søer eller gylter må indelukkes i individuelle stier i en periode efter løbning og indtil 7 dage før det forventede faretidspunkt. Dyr, der er særlig aggressive, er blevet angrebet af andre søer, eller er syge eller skadede, kan dog undtagelsesvis opstaldes midlertidigt i individuelle stier. Til goldsøer og drægtige søer må der ikke anvendes individuelle stier, medmindre søerne let kan vende sig i dem. Kommissionen foreslår at tillade indelukkelse i op til fire uger efter løbning. Der findes ingen videnskabelig eller praktisk begrundelse for så lang en periode. Søer bør adskilles fra deres PE /15 AD\ doc

9 flok i så kort tid som muligt. Ændringsforslag 6 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3, nr. 5, led 1 (direktiv 91/630/EØF) - Staldfaciliteterne til goldsøer og drægtige søer og gylter skal ud over gødearealet og eventuelle ædebokse eller -båse omfatte fælles lejearealer på mindst 1,3 m 2 frit gulvareal pr. so (0,95 m 2 for gylter). - Staldfaciliteterne til goldsøer og drægtige søer og gylter skal ud over gødearealet og eventuelle ædebokse eller -båse omfatte fælles lejearealer på mindst 2,0 m 2 frit gulvareal pr. so (1,5 m 2 for gylter). I alt skal søer gives et frit gulvareal på mindst 3,0m 2 pr. so til at ligge ned, bevæge sig, have adgang til eventuelle ædebokse eller -båse og til at gøde. De gulvarealer, der er afsat til drægtige søer og gylter, er ikke tilstrækkelige til, at de store søer og gylter har plads nok til at ligge ned på siden samtidigt som anbefalet i Den Videnskabelige Veterinærkomités rapport. Kommissionens forslag indeholder kun bestemmelse om et gulvareal til soens lejebehov og ikke om dens behov for plads til motion og gødning. Ændringsforslag 7 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3, nr. 5, led 3 (direktiv 91/630/EØF) - Alle søer skal have permanent adgang til jord til at rode i eller til andet rodemateriale, der mindst opfylder de relevante krav i bilaget. - Alle søer skal have permanent adgang til jord til at rode i eller til halm eller andet passende rodemateriale, der mindst opfylder de relevante krav i bilaget. Søerne forsynes med tilstrækkelige mængder halm eller andet materiale til at sikre deres fysiske og termiske velfærd og give dem mulighed for at tilfredsstille deres adfærdsmæssige behov. Forslagene vedrørende forsyningerne med halm og andet passende materiale er uklare. AD\ doc 9/15 PE

10 Ændringsforslag 8 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3, nr. 5, led 5 (direktiv 91/630/EØF) - Alle søer skal have foder med højt fiberindhold såvel som foder med højt energiindhold, for at deres sult kan stilles, og for at de kan få opfyldt behovet for at tygge. Foderet med højt energiindhold kan gives en gang om dagen i et enkelt måltid, men foderet med højt fiberindhold skal være tilgængeligt i længere perioder. - Alle søer skal have foder med højt fiberindhold såvel som foder med højt energiindhold, for at deres sult kan stilles, og for at de kan få opfyldt behovet for at tygge. Foderet med højt energiindhold eller særskilt foder, der egner sig til at tygge (f.eks. halmpiller ) kan gives en gang om dagen i et enkelt måltid, men foderet med højt fiberindhold skal være tilgængeligt i længere perioder. Grovfoder, f.eks. halmpiller, egner sig til at tilfredsstille tyggebehovet. Derfor er foder med højt energiindhold (blandingsfoder) ikke vigtigt med henblik herpå. Ændringsforslag 9 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3, nr. 6 (direktiv 91/630/EØF) 6. Fra den 1. januar 2002 gælder nr. 2 og 4 for alle nyopførte og genopførte bedrifter og bedrifter, der tages i brug for første gang efter denne dato. Fra den 1. januar 2012 gælder nævnte punkter for alle bedrifter. Nr. 5, første, andet, tredje og fjerde led, gælder ikke for bedrifter med under ti goldsøer og drægtige søer." 6. Fra den 1. januar 2002 gælder nr. 2 og 4 for alle nyopførte og genopførte bedrifter og bedrifter, der tages i brug for første gang efter denne dato. Fra den 1. januar 2006 gælder nævnte punkter for alle bedrifter. udgår Der er ingen begrundelse for så lang en overgangsperiode. Sektoren er i stand til at gennemføre disse nye bestemmelser på et tidligere tidspunkt. Alle søer, selv på små bedrifter, bør nyde godt af de nye bestemmelser. PE /15 AD\ doc

11 Ændringsforslag 10 ARTIKEL 1, NR. 1 A (nyt) Artikel 4 a (ny) (direktiv 91/630/EØF) 1a. Som artikel 4a indsættes: "Artikel 4a Fra den 1. juli 2006 er det forbudt at foretage haleklipning på svin, medmindre en dyrlæge attesterer, at haleklipning er den mest effektive metode til bekæmpelse af et bestemt udbrud af halebidning, og at udbruddet ikke kan kontrolleres ved at isolere de aggressive individer. I dette tilfælde kan der foretages haleklipning, forudsat at: - klipningen foretages under bedøvelse og supplerende forlænget smertebehandling givet af en dyrlæge, og - landmanden snarest muligt efter klipningen gennemfører en forbedring af forholdene og driften for at undgå fremtidige udbrud af halebidning. De nødvendige forbedringer i forholdene og driften drøftes og aftales med den kompetente nationale myndighed og landmandens dyrlæge." Haleklipning er kun omhandlet i bilaget til direktiv 91/630/EØF, og de foreslåede ændringer vil ikke blive forelagt Parlamentet. Imidlertid bør disse to spørgsmål medtages i selve teksten, og bestemmelserne bør strammes op for at beskytte svinene mod unødvendig smerte. Ændringsforslag 11 ARTIKEL 1, NR. 1 B (nyt) Artikel 4 b (ny) (direktiv 91/630/EØF) 1b. Som artikel 4b indsættes: "Artikel 4b AD\ doc 11/15 PE

12 Fra den 1. juli 2003 er det forbudt at kastrere handyr, medmindre en dyrlæge attesterer, at dyrets helbred vil lide skade, hvis det ikke kastreres. Hvis der i henhold til en sådan attest foretages kastration, foretages kastrationen under bedøvelse og supplerende forlænget smertebehandling givet af en dyrlæge" Kastration er kun omhandlet i bilaget til direktiv 91/630/EØF, og de foreslåede ændringer vil ikke blive forelagt Parlamentet. Imidlertid bør disse to spørgsmål medtages i selve teksten, og bestemmelserne bør strammes op for at beskytte svinene mod unødvendig smerte. Ændringsforslag 12 ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 5 a, stk. 1 (direktiv 91/630/EØF) 1. Enhver, der passer dyrene, skal have modtaget instrukser og vejledning om bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3 og i bilaget til direktivet og forstå disse bestemmelser. 1. Enhver, der passer dyrene, skal på et uddannelseskursus godkendt af den kompetente myndighed have modtaget instrukser og vejledning om bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3 og i bilaget til direktivet, samt om, hvordan man korrekt håndterer og, om nødvendigt, passer svin. I stedet for at deltage i et uddannelseskursus kan den pågældende støtte sig til tidligere praktisk erfaring, forudsat at vedkommendes forståelse af ovennævnte bestemmelser og kompetence til at håndtere og passe svin inden den 1. juli 2003 er blevet vurderet som tilfredsstillende af en uafhængig sagkyndig, der er godkendt af den kompetente myndighed. Ændringsforslaget styrker Kommissionens forslag om uddannelse. Ændringsforslag 13 ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 5 a, stk. 2 (direktiv 91/630/EØF) PE /15 AD\ doc

13 2. Medlemsstaterne sørger for, at der er adgang til passende uddannelseskurser. Disse uddannelseskurser skal specielt fokusere på velfærdsaspekter. 2. Medlemsstaterne sørger for, at svineavlere og dyrlæger har adgang til passende uddannelseskurser givet af kompetente undervisningsinstitutioner. Disse uddannelseskurser skal specielt fokusere på velfærdsaspekter. Det treårige landbrugsuddannelseskursus opfylder også formålet med disse kurser. For at sikre en vis konsekvens og ensartethed i undervisningen af svineavlere og dyrlæger bør alle kurser formelt godkendes af en kompetent national myndighed. For landbrugere, som kan godtgøre, at de har en landbrugsuddannelse, kan man fravige kravet om særskilte kurser, da dyrevelfærd som regel udgør en integrerende del af landbrugsuddannelseskurserne. Ændringsforslag 14 ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 6 (direktiv 91/630/EØF) Senest den 1. januar 2008 forelægger Kommissionen Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Rapporten skal især omhandle: (1) belægningsgradens virkninger for svins velfærd, herunder deres sundhed, i forskellige produktionssystemer (2) yderligere udviklinger i flokopstaldningssystemer for drægtige søer (3) fastlæggelse af arealkrav for individuelt opstaldede voksne avlsorner (4) yderligere udviklinger i løsstaldssystemer for søer i løbeafdelingen og for diegivende søer, der opfylder soens behov uden at udgøre en risiko for Senest den 1. januar 2004 forelægger Kommissionen Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Rapporten skal især omhandle: (1) belægningsgradens virkninger for svins velfærd, herunder deres sundhed, i forskellige produktionssystemer (1a) særlige temperaturkrav for svin under forskellige klimaforhold (2) yderligere udviklinger i flokopstaldningssystemer for drægtige søer (3) fastlæggelse af arealkrav for individuelt opstaldede voksne avlsorner (4) yderligere udviklinger i løsstaldssystemer for søer i løbeafdelingen og for diegivende søer, der opfylder soens behov uden at udgøre en risiko for AD\ doc 13/15 PE

14 pattegrisenes overlevelse (5) udvikling af metoder, der vil mindske behovet for operativ kastration (6) forbrugernes holdninger og adfærd over for svinekød i tilfælde af, at der ikke opnås en forbedring eller kun en beskeden forbedring af dyrenes velfærd. Rapporten kan om nødvendigt ledsages af relevante lovgivningsforslag. pattegrisenes overlevelse (5) udvikling af metoder, der vil mindske behovet for operativ kastration (6) forbrugernes holdninger og adfærd over for svinekød i tilfælde af, at der ikke opnås en forbedring eller kun en beskeden forbedring af dyrenes velfærd. (6 a) indvirkningen på miljøet af øget anvendelse af halm i svineindustrien for så vidt angår emissioner af potentielt skadelige gasser som f.eks. ammoniak og metan. Rapporten kan om nødvendigt ledsages af relevante lovgivningsforslag. Der er ikke nogen grund til at udsætte forelæggelsen af rapporten så længe. Rapporten kommer til at indeholde vigtige nye oplysninger med henblik på at forbedre svinenes velfærd og bør udarbejdes meget tidligere end Eftersom svin ikke kan svede, er temperaturforholdene meget vigtige for deres velbefindende. Det er også vigtigt at huske på, at øget anvendelse af halm vil medføre emissioner af større mængder ammoniak fra bedrifterne. I betragtning af Fællesskabets tilsagn om at sænke niveauet for sådanne emissioner bør Kommissionen finde frem til de mulige miljøvirkninger af halmbehovet. Ændringsforslag 15 ARTIKEL 1, NR. 4 A (nyt) Artikel 11, stk. 2 a (nyt) (direktiv 91/630/EØF) 4a. Som artikel 11, stk. 2a, indsættes: "2 a. Der bør vedtages et forbud mod import af svinekød fra tredjelande, hvor lovgivningen om produktionsmetoder ikke overholder de standarder, der er fastlagt i PE /15 AD\ doc

15 dette direktiv og bilagene hertil." Obligatorisk anvendelse af de nye dyrevelfærdsbestemmelser i svinekødsindustrien anses af Kommissionen, Parlamentet, Rådet og de europæiske forbrugere for at være vigtig i både etisk og folkesundhedsmæssige henseende. Ikke desto mindre vil disse nye krav øge produktionsomkostningerne for EU-producenterne. Da der ikke er tilsvarende krav i tredjelande, er det billigere at producere kød i disse lande. For at sikre, at EU-borgere spiser svinekød, der er produceret på en sund og etisk forsvarlig måde, samt sikre, at Fællesskabets producenter ikke underbydes som følge af deres overholdelse af EU-lovgivningen, bør import af svinekød fra lande, der ikke anvender samme bestemmelser, forbydes. AD\ doc 15/15 PE