UDKAST Dato:August 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST Dato:August 2011"

Transkript

1 Redaktørfasen Kvalitetsfasen Ledelsesgodkendelsesfasen UDKAST Dato:August 2011 Titel: Voksne bariatriske patienter, regional retningslinje. Tekstforfatter: Anita Eberhard Vesterdorf, Nis Kaasby, Pia Dreyer Faglig ansvarlig: Pia Dreyer, Klinisk Sygeplejespecialist, Adjunkt, cand. cur. ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Kvalitetsansvarlig: Karungyi Ajule Buga, Kvalitet og Sundhedsdata Ledelsesansvarlig: Ole Thomsen, direktør Standard og indikator: Modtagelse af elektivt henviste patienter Revisionsdato: 1. september Resumé: Denne retningslinje beskriver væsentlige forhold, fra præhospital fase til udskrivelse for bariatriske patienter. I dokumentet beskrives visitation, den præhospitale fase, modtagelse, ernæring, pladsforhold, mobilisering, forflytning og hjælpemidler samt håndtering af respiratorisk og blodcirkulære forhold hos denne type patienter. Temaerne dækker fysiologiske forhold og deres gensidige betydning for mobilitet og forflytninger. Anvendelsesområde: Region Midtjylland. AGREE vurderet: Nej. Nøgleord: Bariatri, fedme, BMI, pladsforhold, hjælpemidler, mobilisering, forflytning, respiration, cirkulation, ernæring, smerter. Informationstype: Retningslinje. Formål: At sikre en hensigtsmæssig og etisk korrekt visitering og håndtering af modtagelse, ernæring, mobilisering, forflytning og hjælpemidler samt respiratoriske- og blodcirkulære problematikker hos den bariatriske patient (1). At sikre at undersøgelse, pleje, behandling og forflytning af den voksne bariatriske patient er arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt for personalet (1). Patientgruppe/ Patientforløb/ Anden målgruppe Voksne patienter (>18år) indlagt på et hospital i Region Midtjylland med et Body Mass Index (BMI) 30 (2) samt patienter, der pr. definition ikke er bariatriske, men alligevel har behov for særlige hjælpemidler og serviceberedskab på grund af overvægt (3). Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har den 17. december 2010 aftalt retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet(4). Af hensyn til patienterne er sat en nedre BMI grænse på 35 og samtidig forekomst af en følgesygdom i forhold til mulig 1

2 fedmeoperation. Patienterne kan, som alternativ til fedmeoperation, komme på medicinske ambulatorier til individuelt medicinsk behandlingsprogram. Komplikationer ved fedmeoperationer betyder, at patienterne fra at være selvhjulpne oftest bliver plejekrævende. Definition af begreber Bariatri er definitionen på den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse, udredning og behandling af patienter med svær overvægt med eller uden fedmerelateret sygdom(3,5,6). Ifølge WHO er overvægt defineret som BMI 25 29,99 og fedme er defineret som en BMI større end 30(7,8). Body Mass Index (BMI) defineres, som det tal der udregnes ved at dividere kropsvægten i kilo med højden gange højden i meter: BMI=Kg/(højde i meter) 2 I beregningerne af BMI er der selvfølgelig undtagelser og kritik af brugen. Fx i forhold til kraftig knoglebygning og bodybuilding(5), samt etnografiske forskelle. Klasseinddeling Kilde: WHO 1995, 2000 og Primære rammeværdier BMI(kg/m ) Sekundære rammeværdier Undervægt <18.50 <18.50 Svært undervægtig <16.00 <16.00 Moderat undervægtig Let undervægtig Normalvægt Overvægt Overvægtig Fedme Fedme klasse I Fedme klasse II Fedme klasse III Fysiognomi er en individkarakteristik af udseendet og i denne sammenhæng fordeling af fedtog muskelvæv. Den bariatriske patient kan karakteriseres i to overgrupper billedligt beskrevet som henholdsvis æble- og pæreformet. Abdomen kan være fast, eller fedtvævet kan hænge ned mellem benene i stående position. I liggende position har dette betydning for eksempelvis respirationen. I forhold til fordelingen over glutealregion og benene kan fedtvævet sidde overvejende på udvendig side af benene eller indvendig side, hvilket har betydning for patientens funktion bl.a. i forhold til balance, desuden ses hos nogle svært overvægtige en meget stor glutealregion, som kræver særlig opmærksomhed på rygstøtte i den siddende position. Disse faktorer er afgørende for, hvordan patienten hjælpes og eksempelvis valg af hjælpemidler. Vægtmæssigt kan svær overvægt spænde fra eksempelvis 80kg til 400kg hvilket giver forskellige problemstillinger. 2

3 Fremgangsmåde 1. VISITATION, PRÆHOSPITAL, MODTAGELSE OG UDSKRIVELSE Visitation Præhospital indsats Modtagelsen og praktiske forhold Udskrivelse ERNÆRING Ernæringsscreening Vitaminer Patientinformation Diabetes og blodsukkerregulering PLADSFORHOLD, MOBILISERING, FORFLYTNING OG HJÆLPEMIDLER Pladsforhold Mobilisering og forflytning Transport 3.4 Hjælpemidler og udstyr Specialsejl Liftsystem Bariatrisk seng Oplæring og instruktion i hjælpemidler HÅNDTERING AF RESPIRATORISKE - OG BLODCIRKULÆRE FORHOLD Respiration og luftveje Respiratorisk overvågning Respiratorisk mobilisering Optimal lejring Cirkulation Forebyggelse af trykskade Personlig hygiejne Medicinering og smertebehandling OPTIMERING AF PATIENTFORLØB ANSVAR REFERENCER Visitation, præhospital, modtagelse og udskrivelse 1.1 Visitation Visitation af den bariatriske patient til hospital samt til videre pleje og behandling, kræver en speciel opmærksomhed på forholdsreglerne indenfor de specifikke områder skitseret nedenfor. Dette kan bidrage til at sikre, at den bariatriske patient visiteres til pleje og behandling på hospitaler i Region Midtjylland, hvor tilgængelighed af specifikke hjælpemidler, udstyr, pladsforhold etc. kan honorere kravene til denne patientgruppe (9). 1.2 Præhospital indsats Den særlige opmærksomhed omkring den bariatriske patient som beskrevet nedenfor starter allerede inden patienten ankommer til hospitalet fx ved afhentning i eget hjem. Her bør der rettes speciel opmærksomhed på respiratoriske og blodcirkulære forhold og forflytning som beskrevet i afsnit 3 [i e-dok indsættes link til afsnittet]. Adipositasforeningens patientvejledning Større end de andre kan hjælpe patienten og fremme samarbejdet om patientforløbet på hospitalet(10). 3

4 1.3 Modtagelsen og praktiske forhold Ved modtagelsen af den bariatriske patient vil specielle praktiske forhold gøre sig gældende, såsom tøjrekvirering, hjælpemidler (se afsnit 3 [link indsættes]), udstyr, evt. specialkost (se afsnit 2 [link indsættes]) samt respiratoriske og blodcirkulære forhold (se afsnit 4 [link indsættes]). Disse praktiske forhold kræver en hospitalsspecifik instruks. 1.4 Udskrivelse I overdragelsen fra hospitalet til kommunen, skal der tages højde for, at patienten med stor sandsynlighed har kontakt med én eller flere sektorer/ institutioner. Det er især hjemmeplejen, der er ansvarlig for personlig bistand, ændring af bolig og/eller vedvarende hjælpemidler. Hjemmeplejen skal derfor ved behov inddrages så tidligt som muligt, så eventuelle ændringer/hjælpemidler er klar ved udskrivelsen. Det er den praktiserende læge, der er ansvarlig for intervention i forhold til den sundhedsmæssige risiko. Den praktiserende læge skal derfor ved behov inddrages i tæt samarbejde både under ambulante og indlæggelsesforløb. Ved udskrivelsen kan der være behov for midlertidig udlån af hjælpemidler. Ved sengetransport skal der gøres opmærksom på patientens vægt, så den rigtige ambulance kan vælges. 2. Ernæring De bariatriske patienter er truede rent ernæringsmæssigt, da de har et markant øget behov for ekstra protein og vitaminer under hospitalsindlæggelsen for ikke at tabe sig. Dette kan være yderst vigtigt i genoptræningsfasen af muskler og væv. Denne patientgruppe har også et øget energibehov i både hvile og aktivitet, så sufficient ernæring er yderst nødvendig. De bør derfor tilføres ernæring baseret på vægt, og om nødvendigt suppleret med en ernæringssonde for at opnå dette (11). Der bør henledes speciel opmærksomhed på ernæringsscreening(3,6,12,13), vitaminbehov (14), blodsukkerregulering og diabetes(15)samt information om tilbud om vægtregulering. 2.1 Ernæringsscreening Der skal også hos denne gruppe af patienter foregå en systematisk screening af patienten indenfor 24 timer efter første kontakt til hospitalet med henblik på vurdering af ernæringsrisiko(6). De bariatriske patienter er typisk underernærede under indlæggelsen pga. reduceret fødeindtagelse og kroppens yderligere behov pga. sygdom. Dette kan skyldes mange aspekter; madlede pga. kvalme, abdominal kirurgi herunder refluks, træthed, depression etc. Indsatsen til bariatriske patienter skal sidestilles med underernæredes behov, når det drejer sig om intervention. Dvs. vægttab hos en bariatrisk patient skal medføre de samme handlinger som hos en underernæret patient i forhold til ernæringspolitikken på det pågældende hospital(3,16). 2.2 Vitaminer Den bariatriske patient har markant større risiko for vitaminmangel under indlæggelsen og derfor bør dette overvåges tæt under og efter indlæggelsen(14). 2.3 Patientinformation Bariatriske patienter kan under indlæggelsen tilbydes information om de muligheder, der forefindes efter indlæggelsen omkring vægttab i hospitalsregi og eventuelt i kommunalt regi(3,10). 4

5 2.4 Diabetes og blodsukkerregulering Da der kan være øget risiko for diabetes hos bariatriske patienter, er det vigtigt, at patientens blodsukker måles ved modtagelsen og løbende under indlæggelsen(15). 3. Pladsforhold, mobilisering, forflytning og hjælpemidler Mobilisering og forflytning af den bariatriske patient har størst prioritet i hele plejen. Mobiliseringen har nemlig store positive konsekvenser for respiration, cirkulation etc.(11). Herunder skal det sikres, at undersøgelse, pleje, behandling, mobilisering og forflytning af den bariatriske patient foregår på en hensigtsmæssig og etisk korrekt måde for patienten(17), samt at forflytningen af den bariatriske patient er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for personalet. Dette kræver god planlægning, de rette ressourcer og hjælpemidler (1,18, 19,20,21). 3.1 Pladsforhold Den bariatriske patients vægt og fysiognomi stiller sammen med store hjælpemidler og udstyr krav til sengestue, toilet-/baderum, gangarealer, døråbninger, gulvbelægning, elevatorer, depotplads til ekstra store hjælpemidler(22,23). For at kunne gennemføre behandling, pleje, mobilisering og forflytning af den bariatriske patient skal der være plads til flere sundhedspersonaler. Eksisterende sengestuer og toilet-/baderum skal vurderes med henblik på at kunne modtage bariatriske patienter, eksempelvis reducere en tosengsstue til en bariatrisk sengestue. Herudover er der behov for vurdering af specialafdelingernes mulighed for at kunne udføre arbejdsopgaverne eksempelvis på OP, Billeddiagnostisk etc. 3.2 Mobilisering og forflytning Mobilisering og forflytning er to begreber, der dækker et stort spænd af de samme funktioner. Begge begreber har det til fælles, at de skal trække på patientens ressourcer. Begrebet mobilisering kan til forskel fra forflytning anvendes som ordination. Lægen ordinerer, at patienten fx skal mobiliseres til siddende. Patienten vil altid skulle medvirke med egne ressourcer. Begrebet forflytning omhandler til forskel fra mobilisering også lejringer og flytning af sederede patienter samt andre patienter, der ikke er i stand til at bruge egne ressourcer. Alle de forflytninger, hvor patienten kan medvirke, kunne ligeså godt benævnes mobilisering for i alle tilfælde vil den overordnede metode være at tage afsæt i patientens ressourcer. Når den bariatriske patient skal undersøges, plejes, behandles og mobiliseres/forflyttes skal det foregå på én for patient og personale sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde (17,18,19). Det skal desuden foregå på en etisk korrekt måde. Mobiliseringen af den bariatriske patient har måske størst prioritet i hele plejen af den bariatriske patient. Mobiliseringen har nemlig store positive konsekvenser for såvel respirationen, som cirkulationen etc.(11). Mobiliseringen er en tværfaglig opgave og kan fx omhandle forflytninger bl.a. i sengen, fra seng til stol, fra siddende til stående og tilbage i sengen(21,24). Mobilisering og forflytning indeholder risici for både patient og personale, som kan afværges ved fornuftig planlægning og fx brugen af risikovurdering og algoritmer for at sikre tilstedeværelsen af sufficiente ressourcer og udnyttelsen af patientens egne ressourcer. Hospitalsspecifik instruks anbefales. 5

6 Nedenfor vises et eksempel på Amerikansk udviklet algoritme til forflytning af bariatrisk patient (BMI > 40) fra seng til stol omskrevet til dansk og danske forhold (20): Kilde: Nelson, Audrey L. mfl. The illustrated guide to safe patient handling and movement. Springer Publishing Company. New York. USA Transport eksternt og internt I de situationer, hvor en patient skal til et andet hospital eventuelt i en anden region med henblik på eksempelvis en undersøgelse, skal personalet være særlig opmærksom på, at der ved modtagelsen på hospitalet er et relevant transportmiddel (fx en XXL kørestol). Hvis 6

7 transporten foregår liggende skal vagtcentralen have besked om patientens vægt, så den rigtige ambulance kan vælges. Ved sengetransport internt er arbejdsgangen afhængig af sengens udformning. Der findes senge med motor til transport. De bariatriske senge kan veje 250 kg og med en patient på 250 kg er den samlede vægt for stor til én personale. Hospitalsspecifik instruks anbefales. 3.4 Hjælpemidler og udstyr Når sundhedspersonalet modtager en bariatrisk patient eller er vidende om vedkommendes indlæggelse eller ambulante forløb, stilles der særlige krav til vurdering af patientens vægt i forhold til maxbelastning og begrænsninger af hjælpemidler og specialudstyr. Der skal være speciel opmærksomhed på rekvirering af hjælpemidler som specialsejl suppleret med et større åg med firpunktsophæng og bariatrisk seng. I forhold til sikkerhed er det vigtigt at kende eksisterende udstyrs specifikationer herunder eksempelvis vægtbelastning(3,20,21,22). Bariatriske patienter vender sig med stor kraft, hvilket kræver særlig opmærksomhed på maxbelastningen af hjælpemidlerne. Mærkning med vægtgrænser og dato for eftersyn af det bariatriske udstyr fremmer sikkerheden(3). Hospitalsspecifik instruks anbefales. Det er vigtigt at operationsafdelinger, billeddiagnostik, ambulatorier, terapier mm. har det nødvendige XXL udstyr for at kunne honorere de særlige krav, der kan være til undersøgelse og behandling af bariatriske patienter herunder OP-leje, RTG.-leje etc Specialsejl. Ved forflytning med sejl er der specielle krav, der gør sig gældende, idet den bariatriske patient under mobilisering begrænses i lungevolumen(25, 26). Denne begrænsning kan mindskes ved brugen af et specialsejl. På grund af fedtfordelingen hos nogle svært overvægtige kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at sy et specialsejl til pågældende. Hospitalsspecifik instruks anbefales Liftsystem Det er vigtigt, at patienten hænger mindst mulig tid i sejlet på grund af de fysiologiske risici, hvilket opnås bedst ved brug af loftlift. Der vil forekomme færre skæve arbejdsstillinger for personalet ved brug af loftlift. En loftlift giver større fleksibilitet i forhold til mobilisering af den bariatriske patient og større sikkerhed for både patient og personale(18,19,20,21) Bariatrisk seng Ved lejring af den bariatriske patient er det vigtigt at etablere muligheden for omvendt trendelenburg, som optimering af patientens vejrtrækning og derfor kan det være nødvendigt at rekvirere en bariatrisk specialseng(27) Oplæring og instruktion i hjælpemidler Af hensyn til sikkerheden for sundhedspersonalet og den bariatriske patient må der ske en instruktion og oplæring af personalet samt vedligeholdelse i viden om og anvendelse af de specifikke hjælpemidler samt særlige metoder til pleje og behandling af den voksne bariatriske patient(18,19, 20). Hospitalsspecifik instruks anbefales. 7

8 4. Håndtering af respiratoriske - og blodcirkulære forhold Håndtering af respiratoriske og blodcirkulære forhold i forbindelse med hospitalsindlæggelsen af den bariatriske patient foregår som udgangspunkt som hos alle andre patienter, men fx angående lejring, mobilisering, trykforebyggelse og smerter er der specifikke forhold for denne patienttype. Respiratoriske forhold er i engelsk litteratur opdelt i Airway/luftveje og Breathing/vejrtrækning og sammen med Cirkulation/ cirkulation (her blodcirkulære forhold)forkortet til ABC i daglig engelsk faglig tale. Nedenfor er arbejdsgangen og forholdsregler i håndtering af respiratoriske og blodcirkulære forhold til den bariatriske patient beskrevet. 4.1 Respiration og luftveje Den bariatriske patient kan være respiratorisk begrænset bl.a. pga. en øget mængde fedtvæv i luftvejene samt adipøs halsregion og har dermed øget risiko for obstruktion af luftvejene og markant højere sandsynlighed for at have eller udvikle obstruktiv søvnapnø(26). Den bariatriske patient har en begrænset total lungevolumen og begrænset funktionel lungevolumen. Dette giver en betydeligt større risiko for at udvikle pneumonier, atelektaser og hypoxi(28). Det anbefales, at personalet udviser stor agtpågivenhed i forhold til optimal lejring herunder også i sideleje samt udviser stor agtpågivenhed i forhold til respirationen, da denne patientgruppe er meget svær at intubere(7,29,30) bl.a. pga. ovenstående problemstillinger Respiratorisk overvågning Alle bariatriske patienter bør respiratorisk overvåges i forbindelse med mobilisering og lungetræning (Intermitterende CPAP behandling)(14) Respiratorisk mobilisering Alle dårlige sengeliggende bariatriske patienter bør vendes hver time i forhold til deres lungefunktion(14) Optimal lejring Den bariatriske patient bør altid have hovedgærdet eleveret til 45 for at sikre frie luftveje, optimere vejrtrækningen og undgå søvnapnø(31). Den dårlige respiratoriske bariatriske patient bør vendes helt over i sideleje til hver side for at sikre komplet fyldning af lungen. 2.2 Cirkulation Den bariatriske patient kan være cirkulært belastet pga. hypertension og øget belastning af hjertet. Dette sammen med reduceret respiration kan medføre reduceret ilttilførsel til alle organer. Derfor bør der være speciel opmærksomhed på forebyggelse af trykskader, personlig hygiejne, medicinering og smertebehandling. For hvert 100 gram ekstra fedtvæv øges blodvolumen med 3 ml, hvorved kredsløbet belastes yderligere. Dette sammen med andre faktorer giver en markant større belastning af hjertet og kan på længere sigt resultere i alvorlige hjertesygdomme Forebyggelse af trykskade Bariatriske patienter har større risiko for tryk samt friktion, hvor huden er i kontakt med eller trykkes af forskellige typer af udstyr(1). Immobilisation øger risikoen. 8

9 Der screenes for trykskade efter gældende retningslinjer. Der rekvireres hjælpemidler i forhold til decubitusprofylakse fx madras, friktionsnedsættende hjælpemidler og / eller en siddepude i hjælpemiddeldepotet. Hospitalsspecifik instruks anbefales Personlig hygiejne Der stilles særlige krav til observation og pleje. Hudfolder hos bariatriske patienter kan være så dybe, at det er nødvendigt at blive vasket og tørret i folderne. Der kan let opstå fugt og dermed risiko for svamp og masseration af huden samt lugtgener, der hæmmer den sociale interaktion(1) Medicinering og smertebehandling I forhold til de bariatriske patienter stilles der særlige krav til dispenseringsformen, da sammensætningen af muskel og fedtvæv varierer meget i forhold til den normalvægtige og optagelsen derved er usikker. Derfor anbefales det ikke at anvende IntramuskulærInjektion eller SubcutanInjektion som dispenseringsform til bariatriske patienter (heparin undtaget) og det anbefales at patienten får lagt et Centralt Vene Kateter, da dette er den eneste sikre IVadgang. Som ved alle immobiliserede patienter er det vigtigt med stillingtagen til AK-behandling. 5. Optimering af patientforløb I overensstemmelse med de ovenstående formål for sikring af optimale forhold for både den bariatriske patient samt personalet, er det vigtigt at prioritere evalueringen af patientforløbet. Dette er vigtigt, da antallet af patienter med et BMI over 30 er øget fra 14 % til 16 % fra 2006 til 2010 i Region Midtjylland (32). Denne gruppe patienter stiller mange udfordringer til personalet og udstyr under alle aspekter af behandlingen og plejen. For at optimere patientforløbet samt forholdene for personalet skal der drages læring af eventuelle fejl. Dette gøres bedst muligt ved at indrapportere utilsigtede hændelser på Yderligere optimering af personalesikkerhed og patientforløb opnås ved at arbejdsmiljøgruppen ved opfyldelse af kravet om analyse af arbejdsulykker relateret til personhåndtering, synliggør læringsaspektet i eksempelvis personalegruppen. 6. Ansvar Det er afdelingsledelsens ansvar, at denne retningslinje følges og at sikre dækkende dokumentation ved afvigelse herfra. 7. Referencer 1. Gallagher, Susan. The Challenges of Caring for the Obese Patient. Matrix Medical Communications, Edgemont, Pennsylvania Kommissorium for netværksgruppen, Bariatriske patienter. November Bariatri på danske sygehuse. Anbefalinger til god praksis. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark (set 10. maj 2010) 4. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet. 17. december Ingerslev J. Bariatri. Ugeskrift for Læger. 2005;167(33): Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni Forebyggelse og sundhedsfremme Identifikation af sundhedsmæssig risiko. 7. Branca, Francesco & Nikogosian, Haik. The Challenge of Obesity in the WHO European Region and the strategies for response. WHO Behazin, Negin mfl. Respiratory restriction and elevated pleural and eosphageal pressures in morbid obesity. Journal of Applied Physiology. Side

10 9. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni Forebyggelse og sundhedsfremme Intervention over for patienter med sundhedsmæssig risiko. 10. Nasraway, Stanley A. Multidiciplinary Care of the obese patients with Cronical Critical after Surgery. Critical Care Clinics. 2002;618: Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni Ernæring Ernæringsscreening 12. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni Ernæring Ernæringsplan og opfølgning. 13. Gruzenski, Bill. Case Reports of Thiamin (b1) defiency after bariatric surgery. Florida Hospital Celebration Hospital. Fl. USA Chee-Chee H. & Stucky. Moncure, Michael mfl. How accurate are resting energy expenditure prediction equations in obese trauma and burn patients. Journal of parenteral and enteral nutrition. 2008;32(4): Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni Ernæring Ernæringsscreening 16. Temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter. DPSD Dansk patientsikkerhedsdatabase. Sundhedsstyrelsen. 1. version. August Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni Arbejdstilsynet. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer, At-vejledning D.3.3, juli Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads Anbefalinger. September Nelson, Audrey L. mfl. The illustrated guide to safe patient handling and movement. Springer Publishing Company. New York. USA side Koncern HR, Fysisk Afdeling Region Midtjylland: Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter, august Mary Lou Muir, Canada. 9 TH Annual Safe Patient Handling and Movement Conference, Orlando FL Lene Plambech & Gitte Bøgedal. Svær overvægt, Forflytning og etik. ISBN Margarson. M. The difficult airway in bariatric. Department of Anesthesia and Intensive Care Medicine. CHU de Liegé. University of Liége. Belgium. Side Vissers. Robert, J. and Gibbs. Michael A, The High-Risk Airway. Emergency Medicine Clinics of North America. 2010;28(1): Perilli, Valter mfl. The effects of reverse tredelenburg position on respiratory mechanics and blood gases in morbidly obese patients during bariatric surgey. Anesth Analg 2000:91: Pieracci, FM. Barie, PS, Pomp A. Cirtical Care of the bariatric patient. Critical Care Medicine. Side 2006;1: Vissers. Robert, J. and Gibbs. Michael A, The High-Risk Airway. Emergency Medicine Clinics of North America. 2010;28(1): Adams, J.P. Murphy. P.G. Obesity in anaesthesia and intensive care. Br. J Anaesth : Charlebois, Donna & Willmoth, Debbie. Critical Care of Patients with obesity. Critical Care Nurse. Vol 24. No. 4. August Større end de andre. Patientvejledning. Adipositasforeningen. Landsforeningen for overvægtige. (set 10. maj 2010) 32. Larsen F.B., Ankersen P.V. & Poulsen S. (2011). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed 10

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Uddannelsens titel: Pleje af den svært overvægtige borger Inspirationsmaterialet er udviklet af: Heidi Larsen og Nis Kaasby Århus Social- og Sundhedsskole, Olof Palmes Allé 35, 8200 Århus N, Tlf 8741 2626

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2 Algoritme 7 og 8 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan man kan læse en opgave f.eks. en forflytningsopgave. Du kan bruge algoritmerne, hvis en persons vægt eller størrelse giver anledning

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter Svært overvægtige patienter Patientforløb, patientsikkerhed og arbejdsmiljø Formål Høj faglighed, patientsikkerhed og et godt psykisk og fysisk miljø for patienter og personale Epidemiologi Selvrapporterede

Læs mere

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks.

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Nina Steffensen Keller, Hanne Jensen og Lena Jungemann Godkendt: Revideres: Juli 2015 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Informationsbrev Forflytningsorganisation

Informationsbrev Forflytningsorganisation Infobrev Ny koordinator for forflytningsorganisation side Temadag 7. november 05 side Billedbog af forflytninger Side Forflytningsulykker. halvår 05 Side 4 Undervisning som sygeplejerske og forflytningsvejleder

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH). Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.6 Utilsigtede hændelser - Institutionen rapporterer, analyserer og følger op på utilsigtede hændelser FORMÅL Formålet med denne lokale instruks

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER

ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER AUGUST 2006 Overskift i denne box 2 BAGGRUND Baggrund Denne pjece indeholder 22 anbefalinger i forbindelse med kompetent mobilisering

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet

Læs mere

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning Interviewrapport Den 18. november 2009 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 Fællesønske... 4 Baggrund... 4 Kondensering og kategorisering...

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Udarbejdet af: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afdeling E. AUH. Marts 2013. 1

Udarbejdet af: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afdeling E. AUH. Marts 2013. 1 Hjælpeskema til beskrivelse og planlægning af praktikforløbet for social og sundhedsassistentelever i somatisk praktik på Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital NBG/THG Udarbejdet af:

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant, til en eller flere selv? Kan sidde sikkert på sengekant?, til alt - Guide til selv at sætte sig op på sengekant - Tag udgangspunkt i det naturlige

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

INDLEDNING. Indledning. eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen gråzone i algoritmerne.

INDLEDNING. Indledning. eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen gråzone i algoritmerne. Bariatriske algoritmer Lene Plambech & Gitte Bøgedal 2010 Indledning Indledning En algoritme er en beskrivelse af, hvordan man kan løse en opgave for eksempel en forflytningsopgave. I dette afsnit beskrives

Læs mere

Forflytningsundervisning

Forflytningsundervisning Forflytningsundervisning Præsentation Steen og Peter Kursister 3 Baggrunden for undervisningen Ønske om at nedsætte antallet af arbejdsskader/nedslidning Øget medarbejder trivsel Øget patient sikkerhed

Læs mere

sikkerpost@frederikshavn.dk

sikkerpost@frederikshavn.dk Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Formålet med at dokumentere

Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 1-17-139/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 04-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Møllegården,,Vestergade 9, 9460

Læs mere

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 Til stede: Referent: Bodil Remme Jakobsgaard Øre - næse - hals Holstebro,Lisbeth Haarbo Jensen Øre

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus Jr.nr.: 5-2211-121/1 P-nr.: 1017009210 SST-id: PHJSYN-00003608 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Plejecenter Solbakken

Plejecenter Solbakken Jr. nr.: 5-2211-1062/1 P-nr.: 1004354521 SST-id: PHJSYN-00002155 Tilsynsførende: Lotte Petersen Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 15. februar

Læs mere

Oplæg ved Jan P. Mulier, MD PhD. Kort version af referat ESCPOT. Indlæg referat af konference i Ghent i Belgien. Arrangør ESCPOT.

Oplæg ved Jan P. Mulier, MD PhD. Kort version af referat ESCPOT. Indlæg referat af konference i Ghent i Belgien. Arrangør ESCPOT. Kort version af referat ESCPOT Indlæg referat af konference i Ghent i Belgien. Arrangør ESCPOT. Emne: Behandling af barriatriske patienter. Dem 20. december 2014 var vi en lille folk fra Sydvestjysk sygehus

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere