Vandets Vej. Lærervejledning

Transkript

1 Vandets Vej Lærervejledning

2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til kl Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til teamkoordinator Trine K. Hybholt på telefon Forløb kan ikke aflyses over . Sikkerhed og ansvar På Energi- og Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig. 2

3 Dagens program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Underviseren byder velkommen ved vandboringen Underviseren indleder forløbet med en gennemgang af vandets kredsløb både i naturen og i samfundet Underviseren gennemgår stationerne Pause Elever og lærere opdeles i fire grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Opsamling, oprydning og afslutning Redaktion og producent Layout: Ghita Juul Lentz Tegninger: Brian Emil Johannsen Tekst og indhold: Trine K. Hybholt, Ghita Juul Lentz, Jacob Axelsen og Jesper Steenberg Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi- og Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3

4 Om Energi- & Vandværkstedet Energi & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som en livsvigtig ressource, der er værd at passe på. Energi & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi & Vandværkstedet drives i et samarbejde med Københavns Energi. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Vandets vej opfylder en række Fælles mål for fagene natur/teknik, matematik, dansk og historie. For uddybning se oversigten side 11 og 12. Vandets vej Vandets vej er et forløb, hvor eleverne bliver præsenteret for vandets kredsløb, dels i naturen og dels i samfundet. De skal gennem forløbet opnå kendskab til: Hvordan vi får fat i vandet Hvordan vandet bevæger sig i naturen og i samfundet Hvilken betydning det har for mennesker Hvorfor vi skal spare på vandet De pædagogiske aktiviteter Forløbet Vandets vej er tænkt som et læringsrum, hvor folkeskolens mellemtrin kan få oplevelser, der skærper deres opmærksomhed på bl.a. menneskets tilblivelse i vand og menneskets glæde og gavn af vandet. Eleverne opnår forståelse for vores afhængighed af vandet og får skabt et indgående og mere nuanceret billede af vandets betydning på jorden. Endelig skal eleverne bevidstgøres omkring deres eget forbrug af vand og deres muligheder for at begrænse det. Forløbet er bygget op omkring en introduktion samt fire stationer, hvor eleverne selv skal arbejde med vandbesparelser, beregne vandforbrug, gå på opdagelse i vandets verden og få indblik i kloakkens hemmeligheder. 4

5 Introduktion Eleverne samles ved en boring og bydes velkommen til Energi- og Vandværkstedet. Vandboring Inden eleverne skal arbejde ved stationerne, introduceres de for grundprincipperne i vandets kredsløb, vandindvinding og vandets vej til forbrugerne. Eleverne skal reflektere over, hvor de har brugt vand tidligere i dag, hvor vandet kommer fra, hvordan det ligger nede i jorden, og hvordan vi får vandet op til overfladen. Dias- og lydshow Efter vandboringen samles eleverne i indgangsrummet og bliver præsenteret for et kort lysbilledshow. Billederne forestiller skyer, regn, vandløb, vandfald, havet osv. og skal danne udgangspunkt for en snak om vandets kredsløb. Dråbebordet Eleverne samles om dråbebordet, som også er det sted, hvor de orienteres om baggrundsviden, spiser frokost og hvor vi evaluerer forløbet. Med udgangspunkt i billederne fra filmen snakker vi om vandets kredsløb, hvor gammelt vandet er, jordens rensning, hvor lang tid det tager for vandet at nå ned til grundvandet samt hvorfor vi skal spare på vandet. 5

6 Jordbundsprofil Eleverne bliver præsenteret for en planche, der viser et tværsnit af de øverste 10 meter af undergrunden. Planchen danner udgangspunkt for en snak om undergrundens beskaffenhed, istiden, smeltevandsaflejringer og kalklagets oprindelse. Endvidere snakker vi om vandets nedsivning i forhold til de forskellige jordlag. Eleverne kan med fordel have betragtet en udgravning eller have haft mulighed for selv at grave et hul og set hvad jordens øverste lag er opbygget af. Model over vandets vej i samfundet Modellen visualiserer vandets vej fra boring til hav. Eleverne kan se en boring og et vandværk, hvor vandet bliver iltet, filtreret og opbevaret. Vandet føres videre til et vandtårn og derfra ud til husene, hvor der er illustreret forskellige typer beboelse. I husene kan man se vandet løbe i gennemsigtige plastikrør og se at vandet bliver ledt ud som spildevand til et rensningsanlæg og videre ud i havet. Herefter ser eleverne en film om hvad der sker i rensningsanlægget. Som afslutning på introduktionen får eleverne forklaret de fire stationer, som de skal arbejde videre med. Vidste du. Hvert år renser rensningsanlæggene Lynetten og Damhusåen mio. kubikmeter spildevand fra deres 8 ejerkommuner ved København. Skoleklasser kan fra 4. klasse besøge rensningsanlæggene. Se mere på: 6

7 1. Station: Børst dine tænder! Tanken bag Formålet er, at bevidstgøre eleverne om eget vandforbrug ved tandbørstning og motivere dem til at spare på vandet. Opgaver Eleverne skal børste deres tænder under rindende vand og samtidig måle forbruget. Herefter gentages forsøget, hvor de sparer på vandet. De skal herefter beregne årsforbruget ved de to metoder, samt give deres bud på, hvorfor vi skal spare på vandet. Vidste du. I 2009 brugte en familie på fire personer i gennemsnit 444 liter vand i døgnet. Hvis du bruger 2 minutter mindre i brusebadet, sparer du 18 liter vand om dagen. Hvis hver københavner gjorde det, svarer det til 3 mia. liter om året! Prisen for vand er ca. 4,5 øre per liter (2009), hvilket svarer til, at man kan få ca. 300 liter postevand til samme pris, som en liter kildevand i supermarkedet. Og så bliver der tilmed stillet skrappere krav til postevandet end kildevandet på flaske! 7

8 2. Station: Beregn dit vandforbrug Tanken bag Eleverne er ofte ikke bevidste om, hvor de bruger vand, og hvor meget de bruger. De tager det tit som en selvfølge, at der kommer rindende vand ud af hanen, når man åbner. Eleverne kan ved hjælp af et computerprogram få et groft overslag på deres families vandforbrug samt blive bevidste om, hvor og hvordan man kan spare på vandet både ved køb af vandbesparende apparater og ved simpel adfærdsændring. Opgaver Ved at indtaste svar på computerens spørgsmål om eget vandforbrug, kan programmet lave et overslag over familiens daglige vandforbrug. Der bliver stillet spørgsmål om husstand, badevaner, husholdning, bilvask etc. og til sidst gives en række spareråd på baggrund af de indtastede oplysninger. Eleverne kan med fordel have undersøgt følgende hjemmefra: Har de et sparetoilet? Har de vandbesparende vaskemaskine eller opvaskemaskine? Hvor mange gange om ugen vasker de tøj? Har de en sparebruser? Vidste du. At en vandhane der drypper kan spilde op til 100 liter vand i døgnet. Et toilet der løber kan spilde op til 550 liter i døgnet. Hvis du skifter dit gamle toilet ud med et vandsparende har det tjent sig selv hjem på et år. At æg kan koges med kun ½ dl. vand. 8

9 3. Station: På opdagelse i vandets verden Tanken bag Eleverne skal gennem sansetunnelen gå på opdagelse i vandets verden. Sansetunnelen er et kraftigt rør, som er udstyret med 12 belyste dias som samtidig udsender vandlyde. Tunnelen er tænkt som et afslapnings- og oplevelsessted, hvor eleverne kan opleve nogle af vandets mange funktioner i verden. Den skal inspirere dem til at få et bredere perspektiv på vand og skærpe deres interesse for menneskets glæde og gavn af vandet, helliggørelse af vandet og menneskets tilblivelse i vand. Eleverne skal opnå viden om vandets fire elementer: - Det æstetiske element - Det religiøse element - Det rekreative element - Det livgivende element Opgaver Eleverne skal skrive en lille historie, digt, rap eller teaterstykke med udgangspunkt i mindst to af billederne. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad den skal omhandle. Det kan være en fantastisk badeferie med familien, hvorfor vand smager godt, vandet i naturen, vand er liv etc. Vidste du Mere end 60% af vores krop består af vand. Alt liv udspringer fra vandet. Den bedste måde, at forberede eleverne til sansetunnelen på er, at tage en snak om vandets betydning for livet før, nu og i fremtiden. Vand er ikke kun noget der kommer ud af vandhanen, det er også liv, glæde, kunst og historie. 9

10 4. Station: Kloakken Tanken bag Kloakken er fysisk placeret i kælderen og eleverne skal kravle ned gennem et overdimensioneret toilet for at komme derned. I kælderen er der skitseret en gade i København i 1850 erne før kloakeringen. Gaden danner udgangspunkt for en snak om vand, kloakeringsforhold, sygdomme og beslutningen om at lave murede kloakker. Eleverne bevæger sig videre gennem den murede kloak, hvor de i bygværket bliver udfordret i at stikke hånden ind i kloakrør for at se, hvad mennesker finder på at smide i kloakken. Herefter går de videre til rottereden, ser en film fra en virkelig kloak, bevæger sig videre gennem pumpestationen til de moderne kloakrør og slutter af ved rensningsanlægget. Eleverne får indblik i, hvor vores spildevand forsvinder hen og bliver bevidste om vandets vej i samfundet. Opgaver Elverne skal skrive ned, hvilke ting de fandt i kloakken. Vidste du At spildevandet bliver opbevaret i undersøiske bassiner sammen med regnvandet inden det bliver transporteret til rensningsanlægget. Kemikalier, olie, opløsningsmidler og medicinrester i kloakken kan skade miljøet. 10

11 Fælles mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Vandet Vej opfylder flere af de Fælles mål, som undervisningsministeriet har fastsat for natur/teknik undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Vandets vej Natur/ teknik Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Forløbet handler overordnet om vand som ressource og dens betydning for menneskets dagligdag. Forløbets introduktion omhandler vores håndtering af vandindvinding og behandling af drikkevand og spildevand. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskets levevilkår. Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse kan løses. Jordbundsprofilen og det tilhørende oplæg om vandindvinding fra jordlagene er et eksempel på naturanvendelse. Ligeledes kommes der i introduktionen ind på, hvilken effekt en bæredygtig vandindvinding har på bevarelsen af vores natur. Eleverne bliver præsenteret for en vandboring og et forerør i starten af forløbet. Gennem en snak om, hvor og hvordan vi henter vores drikkevand i jorden, opnår eleverne kendskab til en teknik der anvendes til at forsyne samfundet med drikkevand. Modellen over vandets vej i samfundet illustrerer, hvordan vi gennem en iltningstrappe, sandkar og rensningsanlæg anvender teknik til at behandle vores drikkevand og spildevand. Forløbet handler overordnet om, hvilken betydning vand som ressource har for mennesket. Specielt får eleverne via sansetunnelen (3.station) indblik i vandets forskellige betydninger og afslutningsfilmen illustrerer vandets betydning for planter, dyr og mennesker. Eleverne vil gennem en snak om rensningsanlæggets betydning opnå kendskab til, hvilke miljøproblemer det vil medføre ikke at rense spildevandet. Ligeledes vil eleverne opnå kendskab til, hvilken effekt rensningsanlæggene har på det omgivende miljø. 11

12 Matematik Vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge. Kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i hverdagen. Eleverne skal ved 1. og 2. station beregne deres årsforbrug af vand ved tandbørstning samt deres families forbrug af vand. Her skal de selv vælge, hvilke regningsarter der skal benyttes. Eleverne opnår ved 1. og 2. station kendskab til, hvordan deres forbrug af vand kan forbindes med tal. Behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer. Arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk. Dansk Lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form. Historie Fortælle om sammen-hænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene. Eleverne skal ved 1. station aflæse deres vandforbrug samt beregne forskellen i deres vandforbrug årligt. Denne øvelse kræver brug af lommeregner. Gennem introduktionen og arbejdet med 1. og 2. station beskæftiger eleverne sig med matematikfaglige udtryk indenfor mængde, hastighed, størrelsesforhold, tid og pris. Eleverne skal lytte til introduktionen og bliver inddraget aktivt i gennemgangen af vandets kredsløb. Ved arbejdet med de første to stationer skal eleverne selv arbejde med deres eget vandforbrug, herunder analysere og vurdere deres data. Ved den 3. station skal eleverne skrive en historie eller et digt omkring vand. Her skal deres viden om vand kombineres med deres fantasi, følelser, tanker og erfaringer. Resultatet fremlægges mundtligt ved afslutningen af forløbet. Den 4. station Kloakken har et historisk perspektiv. Eleverne opnår kendskab til kloakeringsforholdene i 1800-tallet og får indblik i, hvilken betydning samfundets indretning havde på sundhed og sygdom. Ligeledes berøres forskellen på toiletforhold afhængig af, om folk var rige eller fattige. På den 4.station beskrives by-forholdene i tallet. Eleverne får indblik i, hvilke forhold de enkelte familier levede under med hensyn til toiletforhold, vandforsyning og sygdomme samt hvordan gadebilledet så ud. 12