temarapport 2009: hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "temarapport 2009: hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase"

Transkript

1 temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter 2009 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase

2 Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: og Kategori: Faglig rådgivning Emneord: Overvægt, Bariatri, Utilsigtede hændelser, Indlæggelse, Sygehus, Udredning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 21. august 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn, August 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse 2

3 Indhold 1 Resume 4 2 Indledning 5 3 Metode 6 4 Undersøgelsens resultater Hjælpemidler Lejring på sengestue Pladsforhold Personalebehov Fald Undersøgelse og behandling af patienter Udstyr til undersøgelse og behandling Medicinering Lejring ved operation Anæstesi Faste Intubation Dosering af anæstesimidler Rygmarsbedøvelse (epidural- og spinalanæstesi) Styring af inhalationsanæstesi Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi 12 5 Litteraturstudie De fysiske rammer Hjælpemidler Pleje liggesår Personalebehov Kirurgi 15 6 Forslag til forbedring af patientsikkerheden for svært overvægtige patienter Generelle Medicinering Lejring ved operation Anæstesi Faste Intubation Dosering af anæstesimidler Rygmarvsbedøvelse (epidural- og spinal anæstesi) Styring af inhalationsanæstesi Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi 19 7 Litteratur 20 3

4 1 Resume Andelen af overvægtige i Danmark er stigende. Det afspejler sig i et stigende antal svært overvægtige patienter på sygehusene. To tværsnitsundersøgelser har vist, at i 2005 var 3,5 % af patienterne svært overvægtige, og i 2007 var det 4.6 %. Fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv stiller svært overvægtige patienter særlige krav til sygehusenes indretning, undersøgelse og behandling. Dansk og international litteratur viser, at de største problemer vedrører indretning af sengestuer og behandlingsrum, manglende eller forkerte hjælpemidler og behandlingsudstyr, kirurgiske og anæstesiologiske problemer. Ved en søgning i Dansk Patientsikkerhedsdatabase for perioden 2004 til oktober 2008 fandtes 73 rapporter om utilsigtede hændelser, hvor det må formodes, at patienternes overvægt havde betydning for hændelserne. Hændelserne fordelte sig på 10 kategorier: hjælpemidler, lejring på sengestue, pladsforhold, personalebehov, fald, vanskeliggjort undersøgelse og behandling, udstyr til undersøgelse og behandling, medicinering, lejring ved operation samt anæstesi. I rapporten foreslås, at der regionalt og lokalt foretages en gennemgang af sengestuer, bad- og toiletforhold, undersøgelses- og behandlingsrum med henblik på at sikre kapacitet til at kunne rumme det forventede antal svært overvægtige patienter. Det foreslås, at sygehusene planlægger, hvad der er brug for af hjælpemidler og behandlingsudstyr til denne patientgruppe. Det foreslås, at personalet får kendskab til svært overvægtige patienters særlige sygdomsspektrum, at de oplæres i betjeningen af de særlige hjælpemidler og behandlingsudstyr, samt at der planlægges efter, at der i særlige situationer er behov for mere personale til disse patienter. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 4

5 2 Indledning Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn har gennem de senere år flere behandlet nogle tilsynssager og set afgørelser fra Patientklagenævnet, hvor der var opstået utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling af svært overvægtige patienter. På den baggrund blev det besluttet at foretage en udredning af forekomsten af utilsigtede hændelser i denne patientgruppe. Formålet med rapporten er at skabe opmærksomhed i sygehusvæsenet om de særlige problemer, der er knyttet til svært overvægtige patienters sikkerhed under indlæggelse. Andelen af overvægtige i Danmark (her defineret som BMI > 30) er stigende. I 1987 var der 5,5 % overvægtige og i ,4 %, Statens Institut for Folkesundhed (2007). Ordet bariatrisk blev introduceret i Danmark i 2005 som samlebetegnelse for den gren af medicinen, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse og behandling af svær og sygelig overvægt. Ordet har relationer til det græske ord baros, som betyder tyngde. Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark udgav i 2007 i samarbejde med Bariatrisk Center en rapport Bariatri på danske sygehuse. Netværket har foretaget to tværsnitsundersøgelser af forekomsten af indlagte patienter med BMI 35 eller vægt 120 kg. I 2005 opfyldte 3,5 % af patienterne disse kriterier og i 2007 var det 4,6 %. Fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv er de største problemer ifølge ovenstående rapport manglende eller forkerte hjælpemidler og behandlingsudstyr, mobilisering af patienterne og vanskeligheder med at gennemføre undersøgelser, medicinering og anæstesiologiske procedurer. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 5

6 3 Metode Der er foretaget en søgning i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) med anvendelse af følgende søgeord: adipositas, adipøs, bariatri, BMI, fed, overvægt. Der blev søgt blandt alle de rapporter, som databasen indeholder fra 2004 til oktober Der blev søgt for forekomsten af kodeordene i henholdsvis rubrikken hændelsens forløb og rubrikken formodede årsager. Der blev fundet 73 rapporter, hvor det må formodes, at patienternes overvægt havde betydning for hændelserne. I godt halvdelen af rapporterne var patientens vægt eller Body Mass Index (BMI) ikke anført. Det kan således ikke vides, om alle patienterne tilhørte kategorien af svært overvægtige. Svær overvægt defineres som BMI > 35 og sygelig overvægt som BMI > 40. I samtlige rapporter, hvor BMI var oplyst, var patienterne svært overvægtige eller sygeligt overvægtige. I de rapporter, hvor kun vægten var oplyst, var den så høj, at det må antages, at disse patienter mindst var svært overvægtige. De 73 hændelser er nedenfor opdelt i 10 kategorier: hjælpemidler, lejring på sengestue, pladsforhold, personalebehov, fald, undersøgelse og behandling, udstyr til undersøgelse og behandling, medicinering, lejring ved operation og anæstesi. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 6

7 4 Undersøgelsens resultater 4.1 Hjælpemidler Der er i alt 12 rapporter omhandlende hjælpemidler. Det drejede sig hyppigst om, at der manglede seng, stol, bækkenstol og kørestol, som var beregnet til store og tunge patienter. En af konsekvenserne heraf var, at patienterne ikke blev mobiliserede. Hvis der anvendtes hjælpemidler beregnet til normalvægtige, var en anden konsekvens, at patienterne gled ud af stol, bækkenstol eller kørestol. I to rapporter blev det omtalt, at der ikke fandtes en lift, som kunne løfte særligt tunge patienter. I to rapporter blev det beskrevet, at patienterne faldt på toilettet, fordi toilettets højde eller sæde ikke passede til patienternes størrelse. Der blev kaldt hjertestop til en patient med en vægt på 150 kg. Han var faldet om på gulvet på sengestuen. Der var ingen hjælpemidler til at løfte patienten op i sengen. Medens patienten lå på gulvet blev der indført tube i luftrøret og lagt kanyle i blodåre. Ved første forsøg på manuelt at løfte patienten op i sengen faldt tuben i luftrøret ud, og i næste forsøg faldt kanylen i blodåren ud. Det lykkedes at lægge ny tube, men det var umuligt at lægge ny kanyle i blodåre. Livsreddende medicin måtte sprøjtes ind i tungen. Patienten blev efterfølgende kørt til intensiv afdeling, hvor hjertestopbehandlingen blev fortsat. En meget overvægtig patient på psykiatrisk afdeling lå fikseret med mavebælte og fodremme. Patienten fik et kort øjeblik lov til at ligge alene for selv at kunne skifte underbukser. Derfor blev fodremmene løsnet. Kort efter var patienten ude af seng og stue og overfaldt fysisk et personale. Det viste sig, at patienten kunne frigøre sig af mavebæltet, fordi mavens omfang var større end bækkenets, og bæltet kunne derved krænges af. 4.2 Lejring på sengestue Seks rapporter handlede om, at sengeudstyret ikke passede til store og tunge patienter. I de fem tilfælde var sengene ikke tilstrækkelig brede. Patienterne faldt ud af sengene eller var tæt ved. I alle tilfælde var der ikke brugt sengeheste som sikkerhedsbarriere. I et tilfælde kunne hovedgæret ikke løftes og derved bedre patientens vejrtrækning. En patient med vægt på 140 kg blev indlagt med vejrtrækningsbesvær og væske i lungerne. Patienten havde de sidste fem år sovet siddende i stol på grund af vejrtrækningsbesvær i liggende stilling. På sygehuset var det ikke muligt at fremskaffe en egnet stol. De stole til bariatriske patienter, som sygehuset disponerede over, var optaget af andre bariatriske patienter. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 7

8 4.3 Pladsforhold Der var én rapport, som beskrev, at en patient ikke kunne mobiliseres på stuen. Der var for lidt plads på grund af ekstra bred seng og stol. Den anden seng på stuen var optaget af en anden patient. I rapporten foreslås større stuer til bariatriske patienter, eller at nabopladsen lukkes. En patient med vægt på 240 kg blev indlagt med vejrtrækningsbesvær. Patienten fik en seng beregnet til bariatriske patienter, men den var alligevel ikke bred nok. Om aftenen faldt patienten ud af sengen i forsøg på at vende sig. På grund af sengens størrelse var patienten anbragt på enestue, men der var ikke plads til yderligere hjælpemidler, herunder lift. Tilkaldt personale kunne ikke løfte patienten tilbage til seng. Patienten blev liggende på gulvet til næste morgen, hvor der var mulighed for assistance fra mere personale 4.4 Personalebehov Der var tre rapporter om hændelser, som opstod, fordi der ikke var ekstra personale til at deltage i plejen. I to rapporter blev det beskrevet, at patienterne ikke kunne mobiliseres, fordi det krævede mere personale, end der normalt var til rådighed. Den tredje rapport, som er beskrevet nedenfor, handlede om en meget overvægtig psykiatrisk patient. Sygeplejersken løb til patientens stue, da hun hørte lyden af knust glas. Patienten sad på gulvet og skar sig med glasskårene. Sygeplejersken kunne ikke få patienten op fra gulvet på grund af dennes vægt og kunne ligeledes ikke fastholde patienten, da denne satte sig voldsomt til modværge. Der gik relativt lang tid, før der var tilstrækkeligt personale på stuen til at få afbrudt patientens forehavende. I rapporten foreslås det, at der foretages en vurdering af den enkelte patients behov for skærmning og behovet for assistance i en truende situation. 4.5 Fald Der var fem rapporter omhandlende fald, hvor patienternes vægt blev anført som en medvirkende årsag til faldet. I tre tilfælde skete faldet i forbindelse med optræning, i et tilfælde ved mobilisering fra stol til seng, og i et tilfælde, hvor patienten selv gik på toilet. 4.6 Undersøgelse og behandling af patienter Der var ni rapporter, som omhandlende vanskeligheder ved undersøgelse og behandling af svært overvægtige patienter. I to tilfælde kunne operationsfeltet ikke overskues, i tre tilfælde kunne der ikke foretages korrekt indstik i blodåre, rygmarvshulrum og hoftekam, i et tilfælde kunne urinblærens størrelse ikke vurderes, i Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 8

9 et tilfælde kunne der ikke lægges kateter i urinblære på korrekt vis på en mandlig patient, og i to tilfælde var der ikke foretaget en vurdering af betydningen af patientens overvægt for en planlagt invasiv procedure. En svært overvægtig patient mødte fastende til kikkertundersøgelse af brystskillevæggen (mediastinum). Der blev indledt generel narkose, og patienten fik lagt tube i luftrøret. Patienten havde imidlertid så kort og tyk hals, at kikkertundersøgelsen ikke umiddelbart kunne gennemføres. Det blev besluttet at gennemføre denne under ultralyd vejledning (EBUS). Man måtte vente 40 minutter på nyt og rent udstyr. I ventetiden blev narkosen overfladisk, og patienten havde en lille opkastning. I rapporten foreslås det, at der foretages en grundigere vurdering af patienterne forud for en sådan procedure. 4.7 Udstyr til undersøgelse og behandling Der var syv rapporter som beskrev, at der ikke fandtes eller ikke blev anvendt det korrekte udstyr ved undersøgelse eller behandling. I tre tilfælde var de nåle, som anvendtes til anlæggelse af blokade eller til at udføre en biopsi ikke tilstrækkelig lange og kraftige, hvilket medførte, at de knækkede. I et tilfælde fandtes ikke en blodtryksmanchet, som passede til overarmen på en kvinde, som fik foretaget kejsersnit. I et tilfælde kunne der ikke foretages MR scanning, da patienten på grund af størrelsen ikke kunne anbringes i scanneren, og i to tilfælde blev der brugt for kort tube efter kirurgisk etablering af adgang til luftrøret på halsens forside (trachetomi). En patient havde symptomer på tryk på/afklemning af rygmarven. Dette kunne ikke undersøges ved MR scanning, da patienten på grund af sin størrelse ikke kunne være i scanneren, Der måtte gennemføres røntgenkontrastundersøgelse af hulrummet omkring rygmarven ved punktur i halshvirvelregionen. Proceduren var teknisk vanskelig, blandt andet fordi det var vanskeligt at anbringe den svært overvægtige patient i en egnet stilling. Ved punkturen blev rygmarven ramt, og der blev deponeret en lille mængde kontrast i selve rygmarven. En alvorligt syg patient havde fået lagt tube i luftrøret efter åbning på halsens forside (tracheotomi). Patienten var overvægtig og havde en kort og tyk hals. Der opstod mistanke om utæthed omkring tuben, men tuben blev ikke skiftet på grund af travlhed. Overvågningen af patienten viste, at iltindholdet i blodet pludselig faldt markant, og der kunne samtidig ikke blæses luft gennem tuben. Det opstod luftansamling i halsens bløddele, og denne blev dermed endnu tykkere. Som årsag til hændelsen blev angivet, at der blev anvendt tube af sædvanlig størrelse, som var for kort til denne patient med kort tyk hals. Tuben var gledet delvis ud af luftrøret. Derved blev luft pumpet ind i halsens bløddele, og det medførte, at tuben gled helt ud. I rapporten foreslås ekstra store tuber i sortimentetet, som kan anvendes til bariatriske patienter. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 9

10 4.8 Medicinering Medicinering af svært overvægtige patienter kan udgøre en risiko, fordi doseringen afhænger af både den totale vægt, den fedtfri vægt og ændret omsætning og udskillelse af medicinen. Der var flere rapporter om utilsigtede hændelser i forbindelse hermed. De fleste vedrørte bedøvelse af patienter, og vil blive omtalt under det afsnit. Derudover var der kun en enkelt rapport. For at forebygge dannelse af blodpropper i de venøse blodkar og i lungerne hos en opereret patient blev der ordineret antitrombotisk medicin (Fragmin), men i standarddosering. Der blev ikke taget hensyn til, at det drejede sig om en bariatrisk patient med en BMI på 53, som skulle have haft en større dosis. Patienten fik mange små blodpropper i lungerne. 4.9 Lejring ved operation Der var 16 rapporter om utilsigtede hændelser i forbindelse med lejring af svært overvægtige patienter, som blev opereret. Ni hændelser drejede sig om, at udstyret på operationsstuen ikke var beregnet til store og tunge patienter. I tre tilfælde gled patienten delvis ned af lejet, fordi det var for smalt. I tre tilfælde faldt en arm ned af armbordet, fordi det var for smalt eller var placeret for lavt i forhold til kroppen, som var placeret på skråkile. I et tilfælde var patienten ikke tilstrækkelig fikseret og gled på grund af tyngden ned af lejet, som var vippet fremad. I et tilfælde faldt et ben ned fra en for smal benstøtte, og i et andet tilfælde kunne en udtræksplade ikke bære vægten af patientens ben. I en rapport blev beskrevet en meget vanskelig og tidskrævende lejring. På grund af stor vægt blev patienten under operation lejret på skråpude for at lette anlæggelsen af tube i luftrøret og for at lette vejrtrækningen. Armholderne kunne ikke justeres op til niveau med skuldrene Armene gled flere gange ned fra armholderne under operationen. En patient med BMI på 46 skulle lejres i frøleje med henblik på en operation for diskusprolaps. Efter bedøvelse af patienten tog det syv personer en time at lejre patienten. Lejringen måtte senere korrigeres igen, da patienten begyndte at hælde mod den ene side. Det foreslås i rapporten, at der anvendes anden form for lejring af svært overvægtige patienter ved sådanne operationer. I seks rapporter blev beskrevet trykskader på hud, muskler, nerver og testikler, som følge af patienternes overvægt og vanskelig lejring. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 10

11 4.10 Anæstesi Der blev rapporteret 13 hændelser, hvor de rapporterende sundhedspersoner formodede, at der var sammenhæng mellem patienternes overvægt og hændelserne. Det drejede sig om faste, intubation (anbringelse af tube i luftrøret), dosering af anæstesimidler, rygmarvsbedøvelse, styring af inhalationsanæstesi og luftvejsproblemer efter operationen Faste En patient med BMI på 42 skulle opereres i generel anæstesi. Ved indledningen fik patienten en opkastning og mellem 20 og 50 ml sekret måtte udtømmes fra halsen. Patienten havde efter afdelingens regler fået noget at drikke en time før operationen. I rapporten foreslå det, at patienter med BMI over 35 skal være fastende 6 timer før indledningen af anæstesi Intubation En patient med BMI på 35 skulle i generel anæstesi. Anæstesien blev indledt ved at patienten fik anæstesimidler i blodåre. Derefter skulle han have lagt tube i luftrøret. Fire på hinanden følgende læger kunne ikke få overblik over indgangen til luftrøret. Den sidste læge lagde blindt en tube i luftrøret ved hjælp af stilette. Der var forud for anæstesien ikke foretaget nogen vurdering af patientens luftveje Dosering af anæstesimidler En patient med BMI på 33 skulle i generel anæstesi have foretaget en meget smertefuld operation (udvidelse af endetarmsåbningen). Efter opvågningen forklarede patienten, at hun havde hørt samtale mellem personalet, at hun havde følt smerte, og at hun ikke kunne bevæge sig. Der var således tale om en huskeanæstesi. Det blev observeret, at patienten under operationen åbnede øjnene. Som formodet årsag blev det anført i rapporten, at patienten muligvis ikke havde fået tilstrækkelig store doser anæstesimidler i forhold til sin vægt. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 11

12 Rygmarsbedøvelse (epidural- og spinalanæstesi) En patient fik foretaget en knæoperation. Han havde en BMI på 38, højde 184 cm. og vægt 130 kg. Der blev anlagt rygmarsbedøvelse (spinalanæstesi). Lokalbedøvelsesmidlet blev doseres i forhold til patientens højde (3,5 ml. af Marcain plain 5mg/ml). Efter 5 minutter klagede patienten over døsighed og besvær med at trække vejret. Dette blev tolket som en uventet høj udbredelse af spinalanæstesien, og der blev umiddelbart efter skiftet til generel anæstesi. Under operationen havde patienten lavt blodtryk, som blev behandlet med blodtryksøgende medicin. Efter operationen kunne patienten ikke umiddelbart vækkes og havde ikke tilfredsstillende egen vejrtrækning. Først efter nogle timers ophold på intensivafdelingen kunne patienten vækkes og tuben i luftrøret fjernes. I rapporten foreslå, at der sker reduktion af anæstesimiddeldosis ved overvægt Styring af inhalationsanæstesi En patient med BMI på 48 skulle have foretaget en knæoperation. Det var planlagt, at den skulle foregå under rygmarvsbedøvelse (spinalanæstesi). Denne fungerede imidlertid ikke tilfredsstillende. Derfor skiftede man til generel anæstesi. Det viste sig nu, at det var vanskeligt at få overblik over indgangen til luftrøret. Men det lykkes at få lagt en tube. Respiratoren måtte arbejde med højt indåndingstryk (45 cm H2O). Man måtte midlertidigt overgå til håndventilation. Efter justering af anæstesimidlerne kunne man vende tilbage til respiratoren og anvende et lidt mindre tryk. Der opstod vedvarende lavt blodtryk, som måtte behandles med blodtrykstimulerende medicin, og det blev nødvendigt at anlægge centralt venekateter. Efter opvågning var patientens vejrtrækning overfladisk og hurtig. Der blev konstateret sammenfald af lunger på begge sider (trykpneumothorax), som man vurderede var forårsaget af det meget høje indåndingstryk. I rapporten foreslås det, at der kunne være anvendt trykstyret og ikke volumenstyret respirator, som bedre kunne have overvundet det høje tryk i bughulen hos denne sygeligt overvægtige patient Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi En patient med BMI på 36 fik foretaget en operation. Patienten havde andre konkurrerende sygdomme som vanskelig luftvej og nedsat nyrefunktion. Anæstesisygeplejersken var alene under vækning af patienten og fjernelse af tuben i luftrøret. Under transport af patienten til opvågningsstuen fik denne ikke ilttilskud, og der var ikke tilsluttet kontinuerlig overvågning af iltmætning af blodet, puls, blodtryk og vejrtrækning. Under transporten fik patienten hjertestop, men blev genoplivet. I rapporten foreslås, at der både er læge og sygeplejerske til stede under opvågning af så skrøbelige patienter, og at de skal være overvågede (monitorerede) under forflytning og transport. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 12

13 En massivt overvægtig patient fik bortopereret en del af tyktarmen. Patienten havde været ryger i mange år, og havde tillige højt blodtryk. Patienten havde ikke fået støttestrømper på, og der var ikke bestilt lungefysioterapi. Efter opvågningen blev patientens vejrtrækning påvirket i svær grad. Der blev foretaget undersøgelse for blodpropdannelse i lungernes blodårer. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 13

14 5 Litteraturstudie I det følgende refereres litteratur, som bl.a. er fremfundet ved en søgning i Medline ved brug af søgekriterierne bariatric and patient safety og obesity and patient safety. Hvor det drejer sig om specifikke forslag til forbedring af patientsikkerheden for svært overvægtige patienter (efterfølgende afsnit) er der henvist til litteratur i tilslutning til forslagene. 5.1 De fysiske rammer Region Midtjylland har iværksat et projekt om bariatriske patienter, og den første delrapport er udkommet, Vesterdorf (2009). Projektet fokuserer primært på arbejdsmiljøet i forbindelse med behandling af bariatriske patienter på sygehusene. Delrapporten redegør blandt andet for resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 142 personaler og på 6 fokusgruppeinterview. Resultatet af undersøgelsen giver et billede af, hvorledes de fysiske rammer for håndtering af bariatriske patienter aktuelt vurderes af personalet. Halvdelen svarer nej til, at der er tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, når svært overvægtige skal hjælpes på sengestuen, når det gælder hjælp på toilettet svarer 63 % nej og på badeværelset svarer 57 % nej. Personalet fremhæver, at der generelt er et problem med for smalle døre til at senge kan køres ind på stuen, og til at gangstativer, rollatorer og bækkenstole kan køres ind på badeværelset. Enestuerne vurderes generelt for små til de bariatriske patienter på grund af den større seng og større hjælpemidler. Det medfører bl.a., at bariatriske patienter må flyttes til større stuer, som er beregnet til flere patienter. Personalet har i en del tilfælde også erfaret, at lifte, som er beregnet til at løfte meget tunge patienter ikke kan bruges på stuerne på grund af pladsforholdene. I en analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbebyggelse udarbejdet for Danske Regioner af arkitektfirmaet Møller (2008), er der forslag til fremadrettet arealstandard for sengeafsnit på 40 kvadratmeter per seng (sengestue: 18-20, toilet/bad: 7-10, andel i birum 10-13)- Det vurderes i rapporten, at bl.a. bariatriske patienter stiller krav om sådanne rumstørrelser. 5.2 Hjælpemidler På et større universitetshospital i USA blev der foretaget en vurdering af potentielle fejlkilder og deres betydning ved pleje af bariatriske patienter, Dickson et al (2006). Den højeste risikoscore vedrørte brug af hjælpemidler. En analyse af årsag til hændelser viste, at der var mangel på de rette hjælpemidler, at personalet havde vanskeligt ved at lokalisere egnede hjælpemidler, at personalet manglede viden om den rette brug af hjælpemidler, og at der ikke var mærkning af hjælpemidlernes vægtgrænser. Forslagene til at afhjælpe problemerne var at anskaffe de nødvendige hjælpemidler og anbringe dem i særligt udvalgte depoter, at forsyne hjælpemidlerne med oplysninger om vægtgrænser og at uddanne personalet i brug af hjælpemidlerne. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 14

15 5.3 Pleje liggesår Mathison (2003) beskriver, at liggesår hos sygeligt overvægtige patienter først og fremmest skyldes immobilitet som følge af grundsygdom, sedering, begrænset plads, utilstrækkelige hjælpemidler, for lidt personale og manglende uddannelse i at pleje bariatriske patienter. Der er risiko for, at patienterne udvikler hudproblemer ikke blot på sengestuen, men alle steder hvor behandling og undersøgelse foregår, inklusiv skadestue og operationsstue. Kramer (2004) beskriver hjælpemidler til den sygeligt overvægtige patient, herunder den bariatriske seng. Den bariatriske seng nedsætter trykket, hvor huden er i kontakt med underlaget og giver mulighed for større mobilitet en almindelige hospitalssenge. Bariatriske madrasser er beklædt med overflader med lav gnidningsmodstand. Madrasserne tillader, at patientens sved fordamper gennem madrassen. 5.4 Personalebehov Rose et al (2006) foretog et observationsstudie af fire typer plejeaktiviteter, som vedrørte 30 sygeligt overvægtige patienter. Det drejede sig om badning af patienterne, vending af patient eller positionering af arm/ben i sengen, hjælp til at sidde og hjælp til at gå. Antal minutter, som medgik til plejeaktiviteterne og antal personale, som deltog, blev registreret. Det gennemsnitlige forbrug af personale, som og tid i minutter til de fire typer aktiviteter var: badning: 2,9 personer og 64 minutter, vending/positionering i seng: 1,9 personer og 15 minutter, hjælp til at sidde: 2,2 personer og 41 minutter, hjælp til at gå: 4,5 personer og 100 minutter. Forfatterne konkluderer, at dette er et meget stort forbrug af personale og tid, men de har ikke foretaget en sammenlignelig undersøgelse af ressourceforbruget til normalvægtige. 5.5 Kirurgi Den internationale litteratur om patientsikkerhed i relation til svært overvægtige patienter fokuserer på den kirurgiske patient og i særdeleshed på de patienter, som får foretaget såkaldte fedmeoperationer. The Longitudinal Assessment of Bariatric Surgery Consortium (2009) har foretaget en prospektiv undersøgelse af hændelser op til 30 dage efter såkaldt fedmeoperation, hvoraf næsten 90 % blev udført som kikkertoperation. Det drejede sig om knap 5000 patienter på 10 kirurgiske afdelinger i USA. Der blev undersøgt for dødelighed op til 30 dage efter operation dyb venetrombose og/eller lungeemboli, reintubation, reoperation samt udskrivelse mere end 30 dage efter operationen. Dødeligheden var 0,3 %. Derudover var 4,1 % af patienterne omfattet af en af de øvrige hændelser. Undersøgelsen viste, at patienter, som tidligere havde haft dyb venetrombose, lungeemboli, havde obstruktiv søvnapnø eller begrænset aktivitetsniveau, havde den største risiko. Poulose et al (2005) undersøgte forekomsten af utilsigtet tarmperforation, dyb venetrombose, og lungeemboli samt postoperativ lungeinsufficiens hos knap patienter, som havde fået foretaget en operation for svær overvægt. Per 1000 pati- Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 15

16 enter forekom utilsigtet perforation hos 12,6, venetrombose/lungeemboli hos 3,4 og postoperativ lungeinsufficiens hos 7,3. Det er vanskeligere at bedøve svært overvægtige patienter, og der er større risiko for patienten postoperativt. På baggrund af egne studier og litteraturstudier angiver Schrøder et al (2001), at 1-2 % af alle patienter, som bedøves, er svært overvægtige. Hos % er der vanskelig adgang til luftvejene, når tube skal placeres. Postoperativt observeredes obstruktiv søvnapnøe hos op mod halvdelen af patienterne. Hos 5 % observeredes sammenfald af lungevæv (atelektase). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 16

17 6 Forslag til forbedring af patientsikkerheden for svært overvægtige patienter 6.1 Generelle Det foreslås, at der regionalt og lokalt foretages en gennemgang af sengestuer, badog toiletforhold, undersøgelses- og behandlingsrum med henblik på at sikre kapacitet til at kunne rumme det forventede antal svært overvægtige patienter. rummene skal have kapacitet til flere og større hjælpemidler, mere personale, særlige lifte. Adgangsforholdene skal dimensioneres større. Det er vigtigt, at sygehusene planlægger, hvad der er brug for af hjælpemidler til denne patientgruppe. I planlægningen er det vigtigt at kortlægge patientgrundlaget og belastningsgrænser for nuværende udstyr. Det er vigtigt, at der er hjælpemidler til flere størrelser af svært overvægtige patienter, og at de mærkes med vægtgrænser. Det foreslås, at hvert speciale overvejer, om der findes det nødvendige udstyr til undersøgelse og behandling af disse patienter. Alle typer hjælpemidler samt undersøgelses- og behandlingsudstyr til svært overvægtige kan formentlig ikke forefindes på alle afdelinger og/eller på alle sygehuse. Det kan derfor være nødvendigt at oprette sygehusbaserede eller regionale depoter. Det er vigtigt, at personalet har kendskab til depoternes placering og kendskab til, hvorledes der rekvireres fra depoterne. Personalet bør have kendskab til svært overvægtige patienters særlige sygdomsspektrum og til de specifikke komplikationer, som knytter sig til at være overvægtig patient for at sikre god behandling og pleje. Ligeledes er det vigtigt, at personalet er oplært i betjeningen af særlige hjælpemidler og behandlingsudstyr til svært overvægtige. Det foreslås, at den enkelte patients indlæggelsesforløb planlægges af hensyn til både patientens og personalets sikkerhed. I planlægningen kan indgå, at plejen ofte kræver mere personale end for normalvægtige patienter. I planlægningen kan ligeledes indgå, at forflytning af svært overvægtige patienter kræver indsats af flere personaler. Der bør undervises i forflytning af disse patienter. 6.2 Medicinering Effekten af behandling med medicin til svært overvægtige patienter kan være uforudsigelig. Der er en risiko for overdosering, hvis der alene doseres efter total vægt, fordi en del farmaka fortrinsvis fordeles i vandfasen og i ringe grad i fedtvæv. Leverens og nyrernes elimination af farmaka kan ligeledes afvige i forhold til, hvad der gælder for normalvægtige. Der er ikke klare internationale anbefalinger af, hvordan behandlingen bør korrigeres. Men særlig forsigtighed anbefales ved dosering af medicin med et smalt terapeutisk spektrum, ligesom der anbefales dosisjustering på baggrund af hyppig måling af koncentration af medikamentet i blodprøver, Cheymol (2000), Lee, Winstead & Cook (2006). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 17

18 6.3 Lejring ved operation I Sundhedsstyrelsens vejledning Vejledning til sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: de fem trin, Sundhedsstyrelsen (2006) fremgår det, at der som en del af proceduren forud for en operation skal indgå sikring af den korrekte lejring af patienten. En forudsætning for, at korrekt lejring af svært overvægtige patienter kan finde sted, vil være, at det nødvendige lejringsudstyr forefindes. 6.4 Anæstesi Faste Normale fasteregler seks timer for fast føde og to timer for klare væsker er også gældende for svært overvægtige patienter. Overvægt i sig selv giver ikke forsinket tømning af mavesækken, Wong et al (2007). Har den overvægtige patient følgesygdomme, som giver forsinket tømning, skal der tages hensyn til det Intubation Det foreslås, at alle patienter får foretaget en fuldstændig vurdering af luftveje før anæstesi, herunder om der tidligere har været problemer ved bedøvelse, og om patienten lider af søvnapnø. I vurderingen kan indgå en såkaldt Mallampati scoring. Vurdering af luftvejene er med på den tjekliste, som WHO har lanceret i kampagnen Safe surgery saves lifes, og som netop er blevet introduceret i Danmark, Dansk Selskab for Patientsikkerhed & Danske Regioner (2009). En større dansk undersøgelse Lundstrøm et al (2009) har vist, at høj BMI er en svag men signifikant prædiktor for vanskelig eller mislykket intubation Dosering af anæstesimidler I forbindelse med at finde den mest hensigtsmæssige dosering af anæstesimidler til svært overvægtige er der arbejdet med en række vægttyper, der udover den totale kropsvægt omfatter Lean Body Weight, Corrected Body Weight, idealvægt og alternativ idealvægt for henholdsvis mænd og kvinder. Nogle af disse vægte er vanskelige at udregne og derfor mindre egnede i den kliniske hverdag. I litteraturen er der ikke fundet entydige fordele ved at anvende den ene type frem for den anden ved dosering af anæstesimidler. Generelt gælder forsigtighed med den mængde, som doseres. Følgende regelsæt kan anvendes hos sygeligt overvægtige: Totalvægt anvendes ved udregning af indledningsdosis og alternativ idealvægt ved udregning af vedligeholdelsesdosis (alternativ idealvægt for kvinder er højde i cm. minus 105 og for mænd højde minus 100). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 18

19 6.4.4 Rygmarvsbedøvelse (epidural- og spinal anæstesi) Undersøgelse af bl.a. Panni & Columb (2006) tyder på, at der skal reduceres i doseringen af lokalanæstetika ved anlæggelse af rygmarsbedøvelse til svært overvægtige patienter. Skanninger af disse patienter har vist reduceret mængde væske i hjernens hulrum og hulrummet omkring rygmarven Styring af inhalationsanæstesi Ventilation af svært overvægtige patienter kan være vanskelig. Der må ofte anvendes højt tryk, for at opveje det tryk mod mellemgulvet, som fremkommer af fedtmængden i patienternes bughule. Hvis det er muligt, er epidural- og spinalanæstesi derfor det første valg. Skal inhalationsanæstesi anvendes, har en undersøgelse vist, at volumenstyret og trykstyret ventilation er lige egnede til sygeligt overvægtige patienter, De Baerdemaker et al (2008) Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi Svært overvægtige har større risiko for lungeproblemer end normalvægtige på grund af det store tryk, som fedtmængderne udøver mod lungerne. Operation og bedøvelse udgør en særlig risiko. Hvis det er muligt anbefales kikkertkirurgi, da det bl.a. reducerer risikoen for luftvejsproblemer efter operationen. Som ovenfor omtalt anbefales spinal- og epidural anæstesi, hvor det er muligt. Før operationen anbefales tilsyn af fysioterapeut, som vejleder i vejrtrækning, i at hoste og i optimal lejring (30-45 grader eleveret hovedgærde). Der anbefales anvendelse af støttestrømper og medikamentel forebyggelse af blodpropsdannelse. Efter operationen anbefales, at tuben i luftrøret ikke fjernes, før patienten er helt vågen og anbragt i optimal halvt siddende stilling. Det anbefales, at patienten i opvågningsafdelingen får ilt tilskud og behandles med CPAP/NIV. Til smertebehandling efter operation anbefales forsigtighed med at anvende medicin, som påvirker vejrtrækningen (opioider). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 19

20 7 Litteratur Cheymol G. Effects of obesity on pharmacokinetics. Clinical Pharmacokinetics 2000;39: Dansk Selskab for Patientsikkerhed & Danske Regioner. Vejledning til sikker kirurgi tjekliste. København De Baerdemaker LE, Van der Herten C, Gillardin JM et al. Comparison of volume-controlled and pressure-controlled ventilation during laparoscopic banding in morbidly obese patients. Obes Surg 2008;18: Dickson S, Cheung DS, Maygers J et al. Failure modes and effects analysis: Minimizing harms to our bariatric patients. Bariatric Nursing and Surgical Patient Care 2006;1: Kramer KL. WOC nurses as advocates for patients who are morbidly obese. Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing 2004;31: Lee JB, Winstead PS & Cook AM. Pharmacokinetic alterations in obesity. Orthopedics 2006;29: Longitudinal Assessment of Bariatric Surgery Consortium. Perioperative safety in the longitudinal assessment of bariatric surgery. New England Journal of Medicine 2009;361: Lundstrøm LH, Møller AM, Rosenstock C et al. High body mass index is a week predictor for difficult and failed tracheal intubation. Anesthesiology 2009;110: Mathison CJ. Skin and wound care challenges in the hospitalized morbidly obese patient. Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing 2003;30: Møller CF. Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri. Danske Regioner, Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Bariatri på danske sygehuse. København Panni MK & Columb MO. Obese patients have lower epidural local anaesthetic requirements for analgesia in labour. British Journal of Anaesthesia 2006;96: Poulose BK, Griffin MR, Zhu Y et al. National analysis of adverse patient safety events in bariatric surgery. The American Surgeon 2005;71: Rose MA, Baker G, Drake D et al. Nurse staffing requirements for care of morbidly obese patients in the acute care setting. Bariatric Nursing and Surgical Care 2006;1: Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 20

temarapport 2009: hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase

temarapport 2009: hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter 2009 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

- Et litteraturbaseret studium om patientsikkerhedsproblematikker når en svært adipøs patient skal bedøves.

- Et litteraturbaseret studium om patientsikkerhedsproblematikker når en svært adipøs patient skal bedøves. Afsluttende opgave Specieluddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Maj 2010 Vejleder: Hanne Jensby Klinisk sygeplejelære, Gentofte Hospital Opgaveløser: Jeanette Lakjær Aagesen Gentofte

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd. Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no

Læs mere

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter Svært overvægtige patienter Patientforløb, patientsikkerhed og arbejdsmiljø Formål Høj faglighed, patientsikkerhed og et godt psykisk og fysisk miljø for patienter og personale Epidemiologi Selvrapporterede

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Endetarmsoperation eventuelt med stomi Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Temadag for forflytningsorganisationen 27. november 2012. Program

Temadag for forflytningsorganisationen 27. november 2012. Program Temadag for forflytningsorganisationen 27. november 2012 Program Sang Brødtekst 2 www.vest.rm.dk E-Dok retningslinjer 1.31.10.1 Forflytningsorganisationen, HEV 1.31.10.1.4 Årlig planlægning af arbejdet

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

INDLEDNING. Indledning. eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen gråzone i algoritmerne.

INDLEDNING. Indledning. eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen gråzone i algoritmerne. Bariatriske algoritmer Lene Plambech & Gitte Bøgedal 2010 Indledning Indledning En algoritme er en beskrivelse af, hvordan man kan løse en opgave for eksempel en forflytningsopgave. I dette afsnit beskrives

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Foreløbig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Boris Velander Behandlingssted:

Læs mere

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft

Læs mere

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2 Algoritme 7 og 8 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan man kan læse en opgave f.eks. en forflytningsopgave. Du kan bruge algoritmerne, hvis en persons vægt eller størrelse giver anledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Arne Nyholm Gam Behandlingssted:

Læs mere

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå

Læs mere

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Endetarmsoperation med permanent stomi Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Vægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet.

Vægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet. Type tilsyn Her angives typen af tilsyn. Udover anæstesiologisk tilsyn som skal udfyldes før en anæstesi er der angivet en række andre tilsyn som kan registreres. Disse andre tilsyn indgår ikke i en indikator.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Trine Bay Laurberg Behandlingssted:

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jes Christian Rahbek Behandlingssted:

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

2 NÅR DU SKAL BEDØVES Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal

Læs mere

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation) Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation) På grund af mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde har du været igennem et udredningsforløb med en række undersøgelser:

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Patientinformation. Bedøvelse

Patientinformation. Bedøvelse Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Karale Hermann Behandlingssted:

Læs mere

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Christian Frøkjær Thomsen Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema

Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for stort spiserørsbrok - mellemgulvsbrok boerema Hvad er mellemgulvsbrok? Store mellemgulvsbrok (også kaldet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Morten Ludvig Kraft Behandlingssted:

Læs mere

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2

Læs mere

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Registrering af Anæstesi og andre ydelser DAD4

Registrering af Anæstesi og andre ydelser DAD4 Registrering af Anæstesi og andre ydelser DAD4 Start 01.02.2015 Anæstesiologisk Afdeling FKS, inkl. Dagklinikken Indhold Log på... 1 Registrering af Anæstesi... 3 Prioritering... 4 Præoperativ vurdering...

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Polmann Dyreby Behandlingssted:

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning Interviewrapport Den 18. november 2009 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 Fællesønske... 4 Baggrund... 4 Kondensering og kategorisering...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS

Læs mere

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Merete Graakjær Nielsen

Læs mere

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING 2011 Årsrapport 2010 Inspektion af behandlingssteder i Danmark hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2010 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Forebyggelse & patientklager

Forebyggelse & patientklager Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Temadag for forflytningsvejleder. Hospitalsenheden Vest. Maj 2011

Temadag for forflytningsvejleder. Hospitalsenheden Vest. Maj 2011 Temadag for forflytningsvejleder Maj 2011 Dagens program Arbejdsulykker i kategorien personforflytning og personhåndtering Med fravær - 2007: 8-2008: 8-2009:15-2010:10 Uden fravær - 2007: 12-2008: 12-2009:

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Aftenen før kejsersnittet Har du, i ambulatoriet,

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Sven Trautner FALCK HEALTH CARE

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset

Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Interventionel Radiologi Patientinformation

Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Behandlingssted: Adresse: Danske Lægers Vaccinations Service, Vejle

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere