Bariatriske kvinders forventninger til livet med en gastric banding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bariatriske kvinders forventninger til livet med en gastric banding"

Transkript

1 Bariatriske kvinders forventninger til livet med en gastric banding Lene Borgen Esmann Jytte Højgaard Carina Rebsdorf Anne Holm Nyland Charlotte Mose Hansen René Støving

2 2 Formål Formålet med projektet er, at undersøge bariatriske kvinders forventninger til vægttab ved gastric banding i det præ- og postoperative forløb i en dansk kontekst. Patientperspektivet ved bariatrisk kirurgi, søges undersøgt, ved et kvalitativt fænomenologisk forskningsdesign. Som dataindsamlingsinstrument anvendes det kvalitative forskningsinterview med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Det er hensigten, at undersøgelsens resultater kan medvirke til at synliggøre viden om pleje og omsorgsbehov, der gør sig gældende for patienter i hverdagslivet med bariatrisk kirurgi. En viden som kan medvirke til at udvikle et professionelt grundlag, der kvalificerer sundhedsprofessionelle i mødet med den bariatriske patient. Projektbeskrivelse Den sygeplejefaglige interesse for at udføre et forskningsprojekt omhandlende patient perspektivet ved bariatrisk kirurgi, udspringer af de erfaringer, vi har fået i mødet med aktuelle patientgruppe i adipositasklinikken. Vi har erfaret, at de bariatriske patienter har meget høje forventninger til at få lavet en gastric banding. Patientudtalelser som: Det er sidste udvej, Det bliver som at være født på ny, Det bliver koden til en ny livsstil og Det bliver nøglen til en ny lykke, taler deres eget sprog. Det synes umiddelbart at være meget høje forventninger patienterne har, taget i betragtning, at de fra lægelig side er informeret om, at det maximale vægttab er 50 % af deres overvægt. Altså vil patienterne forsat være overvægtige efter indgrebet. Indikationen for at tilbyde operation er ikke kosmetisk, men skyldes en reduktion i risiko for udvikling af følgesygdommene til fedme. (Sundhedsstyrelsen 2005). Når patienterne har så store forventninger til ændring i deres livssituation, kan man derfor formode, at forventningerne rummer mere end blot ønske om specifikt vægttab. Er forventningerne udtryk for et ønske om primært ændret forhold til mad?, flottere fysisk fremtoning?, større selvværd?, succes på arbejdsmarkedet?, forbedret seksualitet og parforhold?, styrkelse af det sociale netværk?, ønske om mulighed for øget fysisk aktivitet? Eller rummer forventningerne primært et ønske om et bedre heldbred? I adipositas klinikken er der i det tværfaglige team derfor drøftet spørgsmål som: Hvordan beskriver patienterne forventningerne til bariatrisk kirurgi?, Hvad er realistiske forventninger til indgrebet for den enkelte patient?, Bliver forventningerne indfriet i det postoperative forløb?, Ændres forventningerne i det postoperative forløb, og Hvis forventningerne ikke indfries, hvilke konsekvenser får det for patientens måde at håndtere sit liv på?. Svarene på spørgsmålene synes relevante at udforske, hvis der skal ydes en støttende og vejledende sygepleje til patientgruppen. Litteratursøgning Med henblik på at afdække tilgængelig og evidensbaseret viden omhandlende patienternes forventninger/ oplevelser med bariatrisk kirurgi, både præ- og post-operativt, beskrev projektgruppen en søgestrategi til formålet. I søgestrategien blev der søgt bredt ud fra en formodning om, at der ikke fandtes meget tilgængeligt litteratur omhandlende patient perspektivet ved bariatrisk kirurgi. Endvidere er der søgt på begge køn dog med eksklusion af børn og unge, da denne gruppe ikke er aktuel for problemstillingen. I søgningen har der været speciel interesse for at finde kvalitative studier, der afdækker patienternes levende erfaringer med bariatrisk kirurgi. Argumentationen for dette valg er, at de kvalitative studier vil kunne fremkomme med åbne, nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter, ved den enkelte patients daglige livsverden med en gastric banding. Med formålet at afdække viden om patient perspektivet ved bariatrisk kirurgi, har det imidlertid også været aktuelt at søge på de

3 3 kvantitative publikationstyper. Disse artikler kan indeholde aktuelle data, om patientforventninger og mål vægttab relateret til det postoperative forløb. Der er søgt i følgende databaser: Chinal, Pub-med, Novart, Swedmed., Bibliotek.dk, og PsycInfo. Der er anvendt MesH ord på engelsk som bariatric surgery og psycologi. I kombination med MesH ordene er der desuden anvendt søgeord, som behaviour, obesity, weight loss, weight control, experience, expectations, og nursing.. På dansk er der i kombination brugt søgeord som patient oplevelser, forventninger, erfaringer, bariatrisk kirurgi, vægttab, vægtkontrol og sygepleje. Der er søgt litteratur på svensk, norsk, tysk, engelsk og dansk. Foruden søgningen i databaserne er der foretaget en grundig kædesøgning ved gennemgang af referencer i centrale artikler. I det følgende beskrives litteraturfund ud fra patient perspektivet ved bariatrisk kirurgi, med særlig fokus på patient forventninger og oplevelser i livet med en gastric banding. Patient perspektivet ved bariatrisk kirurgi Nordiske og nationale fund Ved kombination af søgeordene bariatrisk kirurgi, svær overvægt, forventninger, oplevelser og vægtkontrol fremkom der ingen aktuelle nationale og nordiske artikler indenfor sygeplejen, der beskæftiger sig med patient-perspektivet ved bariatrisk kirurgi som hjælp til vægttab. Internationale fund Internationalt er der fundet flere studier med fokus på patientens forventninger/ motivation og oplevelser ved bariatrisk kirurgi. I flere kvantitative studier er det påvist, at bariatriske patienter har urealistiske forventninger ift. vægttab set i lyset af det reelt forventede vægttab postoperativt. I en undersøgelse fra USA, blev 44 patienter præoperativt ved telefonisk kontakt udspurgt om deres forventninger til gastric banding (Wee et al.2006). Det konkluderes, at patienterne har urealistiske høje forventninger til vægttab på 38 % af deres vægt, og at de ville blive skuffede hvis ikke de tabte mindst 24 % af deres vægt. Et andet resultat af undersøgelsen viste, at flertallet af patienterne valgte bariatrisk kirurgi på grund af helbredsmæssige årsager og ikke primært pga. det psykosociale og fysiske funktionsniveau. En af konklusionerne på undersøgelsen er, at der i fremtidige studier skal lægges vægt på at undersøge, om patientens forventninger, motivation og mere realistiske mål for vægttab kan fremme et bedre udbytte og større patienttilfredshed postoperativt (Wee et al. 2006). Et andet amerikansk studie omhandlende 139 patienter havde til formål at undersøge, om patienternes urealistiske forventninger til vægttab præoperativt, får betydning for det postoperativeforløb (Marney 2006). Data fremkom via en spørgeskemaundersøgelse præoperativt samt postoperativt efter et halvt år og et år. Resultaterne viste, at patienterne præoperativt havde urealistiske mål for vægttab ved gastric by pass. Der var ikke prognostisk signifikans mellem det urealistiske mål for vægttab og det opnåede vægttab efter 6 måneder og 1 år.(white et al. 2007). At patienterne overvejende vælger bariatrisk kirurgi af helbredsmæssige årsager, underbygges af et australsk retrospektivt studie omfattende 280 patienter (Libeton 2004). Af de adspurgte svarede 52 % at medicin og helbredsmæssige konsekvenser var afgørende for valg af kirurgi. Et andet interessant resultat af undersøgelsen var, at 32 % af de adspurgte patienter, lagde vægt på den fysiske fremtoning med ønske om at undgå forlegenhed/pinlighed som den afgørende årsag til valg af operation. Det var primært kvinder med et lavere BMI end resten af de adspurgte patienter. (Libeton M, Dixon JB, Laurie C et al. 2004). Et østrigsk studie omhandlende 160 patienter har fokus på konsekvenserne af gastric banding operation i forhold til patienternes vægttab, livskvalitet, spise adfærd, fysiske fremtoning samt forholdet til samlever (Kinzl 2003). Resultaterne viste, at vægttab var forbundet med øget selvværd

4 4 og livskvalitet i de fleste tilfælde. Der var øget risiko for at patienter udviklede nye spiseforstyrrelser eller rigid kontrol i forhold til mad, pga. angst for vægtøgning. Vægttabet postoperativt havde også negative konsekvenser i form af utilfredshed med kroppens udseende med løs/overskydende hud, specielt hos patienter med stort og hurtigt vægttab. Med fokus på parforholdet viste undersøgelsen at 77 % af de adspurgte samlevere, havde et positivt syn på operationen, og at det hos over halvdelen af de adspurgte samlevere, havde styrket forholdet (Kinzl, Traweger,Trefalt et al.2003). At bariatrisk kirurgi har positive konsekvenser for de kvindelige patienters seksualitet og parforhold er beskrevet i et tidligere studie omhandlede 82 østrigske kvinder der var henvist til gastric banding (Kinzl 2001). Data blev indhentet via semistrukturerede interview præoperativt og postoperativt efter et år. Resultaterne viste, at den fysiske fremtoning kun spillede en rolle i ca. 17 % af de adspurgte patienters motivation for operation. 44 % af patienterne angav at være tilfredse med deres sexliv, men samtidig svarede halvdelen af patienterne seksuelle problemer som eks. nedsat sex lyst. Postoperativt svarede 63 %, at de nød at have sex mere end før operationen, men samtidig svarede 70 % at kvaliteten i parforholdet ikke var forandret som en konsekvens af vægttabet. 10 % oplevede en negativ effekt på parforholdet bl.a. pga. jalousi fra partnerens side. Der fremkom to kvalitative studier med særligt fokus på patient oplevelser ved valg af operation. Et engelsk studie med 15 patienter havde til formål at undersøge bariatriske patienters oplevelser før og efter bariatrisk kirurgi (Ogden, Clementi, og Aylwin 2005). Metoden var en fænomenologisk tilgang, hvor fire hovedtemaer blev identificeret. Temaerne omhandlede den personlige vægthistorie, beslutningsprocessen omkring operation, operationens virkning på spisemønster samt selvværd og relationer til andre mennesker. En af hovedpointerne i konklusionen var paradokset omkring begrebet kontrol. Patienterne vidste, at de selv bar ansvaret for deres overspisning, men de følte ikke, at de havde styrken til at ændre på adfærden. De havde behov for hjælp til kontrol og valg i forhold til spisemønster fra ekstern styrke forstået som bariatrisk kirurgi, hvilket paradoksalt efter operationen medførte styrket egen kontrol over mad, følelser for mad og en generel følelse af kontrol over flere aspekter i deres liv. Et amerikansk, fænomenologisk studie baseret på fem kvinder og tre mænd, der var opereret inden for et år, belyser fire temaer. Operationen var sidste udvej, men den medførte struktur, fjernede ansvaret for at træffe beslutninger i forhold til mad, idet operationen sætter fysiologiske begrænsninger i starten efter operationen. Med tiden ændres situationen, hvor realiteten sætter ind. Nogle af patienterne tabte sig ikke nok i forhold til det ønskede vægttab. Disse patienter blev klar over, at de kunne tage de tabte kilo på igen, såfremt ikke de fastholdt den ændrede livsstil. Det medførte angst for at tage på igen, med risiko for fiasko. På trods af, at realiteterne satte ind med angst for vægtøgning, havde de adspurgte patienter ikke fortrudt operationen. Patienterne var positivt indstillede og ville alle anbefale bariatrisk operationen til andre potentielle patienter (Wysoker 2005). I søgningen fremkom der flere artikler, der viser positive resultater i forhold til livskvalitet måling ved bariatrisk kirurgi. (Ugeskr.for læger 2004). I et Hollandsk studie blev den langsigtede effekt ved gastric banding i forhold til sundhedsrelateret livskvalitet målt henholdsvis ved et to og fem år hos 50 patienter (Mathus-Vliegen 2006). Konklusionen var, at gastric banding gav patienterne et generelt øget velbefindende, mindsket depression, øget selvværd samt et øget fysisk aktivitetsniveau og arbejdsproduktivitet. Sammenfatning og diskussion af litteraturstudiet I de refererede undersøgelser er der gennemgående anvendt skalamålinger og strukturerede

5 5 interview med spørgeskemaer. Det er metoder, som kun giver en begrænset adgang til de bariatriske kvinders forventninger og oplevede erfaringer i hverdagslivet med gastric banding. I to kvalitative studier der er fundet, afdækkes en åben og bred viden om patientnære oplevelser med bariatrisk kirurgi. Det er således vores antagelse, at den kvalitative tilgang til forskningsfeltet vil kunne bidrage med et mere nuanceret perspektiv på problemstillingen omhandlende den kvindelige patients forventninger præ- og postoperativt. Det kvalitative interview giver forskeren adgang til at være sammen med patienterne, hvor kvinderne med deres egne ord kan beskrive og synliggøre deres forståelse for valg af operation og de levede erfaringer i det postoperative forløb. En viden som er relevant i en kvalificering af pleje og behandlingstilbuddet til patientgruppen. I søgningen fandtes intet nationalt arbejde, hvilket tydeliggør aktualiteten i at undersøge patientperspektivet ved bariatrisk kirurgi i en dansk kontekst. I oktober 2006 afholdt Workgroup of European Nurse Researchers et videnskabeligt symposium i København. Fokus var europæiske sygeplejersker implementering af den globale viden om fedme i praksis. På baggrund af en række foredrag og præsentationer af forskningsresultater inden for forebyggelse, behandling og pleje til overvægtige blev det fastslået, at sygeplejersker skal klædes bedre på til mødet med den overvægtige patient. (www.wenr.org,sygeplejersken23/2006). Set fra et sygeplejeforsknings perspektiv, er et studie med særlig fokus på patient forventninger ved bariatrisk kirurgi aktuelt at gennemføre, fordi det har til formål, at bidrage med viden og en øget forståelse i relationen mellem den bariatriske patient og sygeplejersken. Problemstilling Et ønske om at udforske patienters oplevelser i hverdagslivet med en gastric banding leder os frem til undersøgelsens problemstilling: Hvilke forventninger har patienterne til at få foretaget gastric banding og i hvor høj grad indfries forventningerne i det postoperative forløb? Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at afdække viden om bariatriske kvinders forventninger til gastric banding præ- og postoperativt. I begrebet forventninger ligger håb, succes, tvivl, fortvivlelse, tillid og livslyst. Metode og fremgangsmåde På baggrund af undersøgelsens formål, udføres projektet med afsæt i en fænomenologisk hermeneutisk forståelsesramme. Den fænomenologiske tilgang beskriver menneskers verden og afdækker dagliglivets oplevelser og erfaringer. Her er fokus det intersubjektive samspil mellem mennesker, hvori der indgår følelser, tanker og handlinger afhængig af konteksten. Forskeren er således optaget af menneskets livsverden og indgår i denne med sin person og væremåde. Forskeren er ikke objektiv, men bruger sig selv i åben og induktiv tilgang til forskningsfeltet (Elgaard Sørensen 2006). Den hermeneutiske tilgang angiver en ramme, hvori det levede liv fortolkes og ny forståelse udspringer. Forståelse skal her ses som noget, der overgår en eller sker med en. Set i det lys er forståelse at gøre en erfaring. Hermeneutikken fokuserer på fortolkningsprocessen hvor helheden, her forstået som en given tekst fx et interview, splittes op for efterfølgende at samles i en ny helhed. Heraf udspringer en ny erkendelse rettet mod bariatriske patienters forventninger til gastric banding. Undersøgelsen udføres med afsæt i et kvalitativt,fænomenologisk forsknings design. Kvalitativ forskning beskæftiger sig med at forstå menneskers ytringer og sociale fænomener under

6 6 henvisning til involverede personers motiver, holdninger, meninger, erfaringer, normer og betydning (Grønmo 1996, Elgaard Sørensen 2006). I forhold til at afdække bariatriske patienters forventninger til gastric banding og indfrielse af forventninger synes den kvalitative tilgang velegnet. Som dataindsamlingsinstrument anvendes det kvalitative forskningsinterview med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Informanterne interviewes i en præoperativ samtale og derefter postoperativt efter 3 mdr. og 1 år. Data indsamles vha. en semistruktureret interviewguide. Informanterne inkluderes i undersøgelsen ved første sygeplejekonsultation i afdeling M s ambulatorium. Patienter der accepterer deltagelse i undersøgelsen skal have både mundtlig og skriftlig information samt give et skriftligt samtykke. Studiepopulation Der inkluderes seks kvinder, som af den praktiserende læge er henvist til Adipositas klinikken og som efter forundersøgelsen og et udredningsprogram er fundet egnet til gastric banding. Patienterne skal være i alderen år og have et BMI >40 eller BMI >35 med forekomst af følgesygdom (diabetes, hypertension, osteoartrose eller søvnapnø syndrom). Udredningsforløbet omfatter bl.a. klinisk undersøgelse, blodprøver, EKG, gastroskopi samt ultralydsskanning af lever og galdeveje. I udredningsfasen informeres patienten om virkning, risici og gener ved gastric banding. Desuden skal patienten i det udredende forløb demonstrere kost og livsstilsændring, der resulterer i et vægttab på mindst 8 %. For at opnå vægttabet søger patienten om nødvendigt egen læge eller andre tilbud i primærsektoren eller i privatregi. Med henblik på at opnå homogenitet i undersøgelsen, er der selekteret i forhold til køn, og udelukkende kvinder inkluderes. Argumentet for at fokusere på det kvindelige køn skal ses i sammenhæng med, at det nationalt og internationalt overvejende er kvinder, der får foretaget gastric banding. (Maggaard 2005). Der søges informeret samtykke konsekutivt ved forundersøgelsen i Adipositasklinikken. Etiske overvejelser De etiske overvejelser følger retningslinier for Sygeplejeforskning i Norden (Sykepleiernes Samarbeide i Norden SSN 2003). Al offentliggørelse af data fra undersøgelsen anonymiseres således, at personidentifikation er umulig. Ifølge gældende regler for videnskabelige undersøgelser anmeldes spørgeskema- og interview undersøgelser af denne karakter ikke til Videnskabs Etisk komite. Projektet anmeldes til Datatilsynet. Projektet anmeldes til afdelingens interne forskningsråd. Databearbejdning Alle interview optages på bånd og transskriberes i sin fulde længde. Analyse af interviewene foretages med afsæt i metode for kvalitativ forskning. Interviewene kodes og anonymiteten bevares, således at persongenkendelse ikke er mulig for andre end de involverede projektdeltagere. Data opbevares så de er utilgængelige for andre end projektdeltagerne. Tidsplan Projektet forventes i gang sat, d med inkludering af patienter. De kvalitative interviews gennemføres i oktober og november undersøgelsen forventes afsluttet i juni Databearbejdelse vil ske løbende og forventes færdig beskrevet i november 2008.

7 7 Økonomi Der søges økonomisk støtte til: Administration herunder udarbejdelse af interviewguide og interview Bearbejdning af data transskribering af interview og fortolkning af fund Porto og øvrige kontorartikler Formidling af resultater ved deltagelse i nationale og internationale konferencer Der søges om midler i Novo Nordisk Fonden mærket forskning i klinisk sygepleje. Deadline er Projektansvarlige Projektleder er sygeplejerske Lene Borgen Esmann. Øvrige projektansvarlige er konstitueret afdelingssygeplejerske Jytte Højgaard, sygeplejerske Carina Rebsdorf, udviklingssygeplejerske Anne Holm Nyland, oversygeplejerske Charlotte Mose Hansen samt overlæge René Støvring. Udviklingssygeplejerske og overlæge er vejledere på projektet. Formidling Resultater fra projektet ønskes bredt formidlet både mundtligt og skriftligt i såvel nationale som internationale sygeplejefaglige og medicinske tidsskrifter. De første resultater forventes færdigbearbejdet til præsentation på ICN 24nd Quadrennial Congress 2009 I Durban, Syd Afrika. Formidling kan ske i form af artikler, posters og mundtlige indlæg på konferencer Litteraturreferencer til projektbeskrivelsen Bocchieri, L.E., Meana, M. og Fisher, B.L. (2002b). Perceived psychosocial outcomes of gastric bypass surgery: A qualitative study. Obesity Surgery; 12, Buchwald H, Avidor Y, Brauwald E, Jensen MD, Porie W, Fahrbach k, Schoelles K. Bariatric Surgery, A systematicreview and meta analysis. Jama 2004; 292(14), Elgaard Sørensen, E (2006). Sygeplejefaglig ledelse en empirisk undersøgelse af samspil mellem ledelse og faglighed i ledende sygeplejerskers praksis i dansk sygehusvæsen. Ph.d-afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Grønmo, S (1996). Forholdet mellem kvalitative og kvantitative tilnærmninger i samfunnnsforskningen. I: Harriet Holter & Ragnvald Kalleberg (red.). Kvalitative metoder i samfunnsforskning. 2. utgave. Universitetsforlaget Oslo Karlsson J., Sjostrom, L., og Sullivan, M (1998). Swedish Obesity Study(SOS)-and intervention study of obesity. Two year follow up of health related quality of life(hrql) and eating behaviour after gastric surgery for servere obesity. International Journal of Obesity; 22, Kinzl, J.F., Trefalt, E., Fiala, M. et al. Partnership, Sexuality, and Sexual Disorders in Morbidly Obese Women: Consequeneces of weight Loss After Gastric Banding. Obesity Surgery 2001; 11, Kinzl, J.F., Traweger, C., Trefalt, E., Biebl,W. Psychosocial Consequences of Weight Loss following Gastric Banding for Morbid Obesity. Obesity Surgery 2003; 13, Larsen, J.F. og Kroustrup, J.P. Kirurgisk behandling af ekstrem fedme. Ugeskr læger 2004; 166, Libeton, M.,Dixon, J.B.,Laurie, C. et al. Patient motivation for bariatric surgery: characteristics and impact on outcomes. Obesity Surgery 2004; 14, Maggard M.A., Shugarman, L.R., Suttorp, M. et al. Meta-analysis: surgical treatment og obesity.

8 Ann.Intern. Med. 2005; 142, Ogden, J., Clementi, C. and Aylwin, S. (2006). The impact of obesity surgery and the paradox of control: Aqualitative study. Psychology and Health 21(2), Overgaard, D. At leve med overvægt. Sygeplejersken 1999; 51, Ouketis JD, Macie C, Thabane L and Williamson DF. Systematic review of long-term weight loss studies in obese adults: clinical significance and applicability to clinical practice. International Journal of Obesity 2005; 29, Pedersen, K.M. og Worre-Jensen, A. Adipositas og sundhedsøkonomi. Ugeskrift for læger 2006; 168/2, Puhl, R., Brownell, K.D. Bias, discrimination, and obesity. Obesity Research 2001; 9, Sjostrom, L., Lindroos, A.K., Peltonen et al. Lifestyle, Diabetes, and Cardiovascular Risk Factors 10 Years after Bariatric Surgery. New England Journal of Medicine; 351(26); Støvring, R.K., Durup, J., Rasmussen, T.B., et al. Bariatrisk kirurgi i Region Syddanmark: Forløbsprogram. Februar 2007; Sundhedsstyrrelsen, Center for sygdomsforebyggelse. Oplæg til national handleplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver. J.H. Schultz Grafik, Albertslund Sundhedsstyrelsen Rapport. Fedmekirurgi i Danmark. Enheden for planlægning. Februar Sundhedsstyrelsen:. MTV-Rapport Sykepleiernes Samarbeide I Norden (2003). Etiske retningslinier for sygeplejeforskning I norden, Oslo: Vård i Norden Wee, C.C., Jones D.B., Davis, R.B., Bourland, A.C., Hamel, M.B. (2005). Understanding Patients Value of Weight loss and Expectations for Bariatric Surgery. Obesity Surgery 2006; 16, White, M.A., Masheb, R.M., Rothschild, B. S. et al. Do Patients Unrealistic Weight Goals Have Prognostic Significance for Bariatric Surgery. Obesity Surgery 2007; 17, Wysoker, A. (2005). The Lived Experience of Choosing Bariatric Surgery to Lose Weight. American Psychiatric Nurses Association; 11(1),

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Anja Betina Raahede Jørgensen

Anja Betina Raahede Jørgensen Kandidatspeciale Livet er fedt eller er det? En kvalitativ interviewundersøgelse af overvægtsopereredes oplevelse af livskvalitet henholdsvis før og efter operationen. af Anja Betina Raahede Jørgensen

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen

Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen Person-Centred Care Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen Irene Sommer, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Hjertesygdomme, AUH

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Endokrinologisk afdeling M, OUH vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for klinisk udvikling og forskning i sygepleje.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18. Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18. Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18 Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet 2 Indhold Indledning... 5 Forudsætninger... 6 Målet med udviklings- og forskningsstrategien...

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Klinisk Sygepleje. Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital. Sygeplejerske Jytte Højgaard i samtale med en patient, M ambulatoriet

Klinisk Sygepleje. Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital. Sygeplejerske Jytte Højgaard i samtale med en patient, M ambulatoriet Klinisk Sygepleje Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Sygeplejerske Jytte Højgaard i samtale med en patient, M ambulatoriet Årsrapport 2007 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere