Stigmatiseres den fede patient?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stigmatiseres den fede patient?"

Transkript

1 52 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Stigmatiseres den fede patient? ORIGINAL ARTIKEL Stigmatization of the Obese Patient? An increasing number of overweight people in Denmark causes still more patients to be hospitalized with accompanying illnesses. This article identifies the challenges that the nurse experiences when nursing the bariatric patients and shows how the nurse s attitude influences the approach to these patients. The aim is hereby to obtain a larger understanding of the source of these challenges and their importance for the implemented nursing. The preconception of the nurse and her attitudes and actions appear to be dominated by a scientific paradigm, resulting in a behaviour regulating nursing. This article demonstrates that stigmatization is a fundamental element at play in the relation between nurse and patient. The nurse needs to adapt a more nuanced approach to understanding the bariatric patient in order to increase the quality of the nursing offered to this group of patients. Keywords: Bariatric patients, obesity, nursing, biased attitude, taboo, stigmatization. Dorthe Bladt Frydendal Lorentsen og Tanja Due Krogh Hansen Begrebsafklaring. Bariatri: I Danmark blev ordet bariatri introduceret for første gang i Den bariatriske patient defineres som et menneske med et BMI >35 med fedmerelaterede sygdomme eller BMI >40 med eller uden fedmerelaterede sygdomme. Bariatri er et speciale, der omfatter profylaktiske tiltag, udredning og behandling af fedmerelaterede symptomer af fysisk, psykisk og social ætiologi. I Ugeskrift for Læger opfordrer Ingerslev til, at begrebet implementeres i det danske sprog, idet det signalerer en professionel tilgang til patientgruppen (1). Introduktion Formålet med denne artikel er at belyse begrebet stigmatisering i relation til den bariatriske patient. Opbygningen af artiklen er sket igennem egen empiri sammenholdt med et fagligt perspektiv. Vi har en formodning om, at sygepleje til svært overvægtige er et komplekst og nedprioriteret område, idet der er en fremherskende og ensidig debat i det offentlige rum. Diskriminerende overskrifter som De fede må selv tage et ansvar og Chefer dumper fede (2) skaber grobund for myter og tydeliggør fremherskende fordomme og placering af ansvar. Der tegner sig et billede af, at overvægtige bliver lavt rangerede og fremstillet som en byrde for samfundet. Ifølge Fogh Kirkeby kan overvægt og adfærd sidestilles, idet overvægt forbindes med en række personlighedstræk, som samfundet i stigende grad betragter som uønskede. Den overvægtige betragtes som doven og uansvarlig og det slanke menneske som disciplineret og viljefast. Dette er en gængs opfattelse, og den skaber en ubevidst eksklusion af en samfundsgruppe med fare for stigmatisering (3). Forskningsspørgsmålet for artiklen er, om denne stigmatisering følger dem hele vejen ind i Sundhedsvæsenet?

2 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Nationale udmeldinger visionerne store, ressourcerne få Siden 1987 er prævalensen af overvægt i Danmark steget med næsten 75 % (4). På den baggrund anmodede Sundhedsministeriet i 1997 Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for problemets omfang. Dette medførte, at regeringens Folkesundhedsprogram pegede på svær overvægt som en risikofaktor i forhold til en forringelse af danskernes sundhed. Igennem årene har der været flere forskellige nationale tiltag, dog uden den ønskede hensigt. I 2006 åbnede Danmarks første bariatriske center i Fakse. Centeret modtager bariatriske patienter til ambulante indlæggelser. Centerets primære formål er at fungere som videncenter inden for uddannelse i forflytninger, udlån af materiel til bariatriske patienter samt rådgivning. På sigt er idéen at udbygge det bariatriske område til at omfatte udredning, forskning, behandling og udvikling (5). Visionerne er store, ressourcerne få. Set i lyset af de mange nationale strategier og handlingsplaner var budgettet for Centeret i Fakse i 2007 på beskedne kr. Baggrund sundhedsvæsenet udfordres i mødet med den bariatriske patient I 2005 vurderede WHO, at der globalt var 1,6 mia. overvægtige og 400 mio. svært overvægtige. Hvis udviklingen fortsætter, vurderer WHO, at der i 2015 vil være 2,3 mia. overvægtige og 700 mio. svært overvægtige (6). Set ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv er overvægt forbundet med følgesygdomme såsom type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forskellige former for cancer og slidgigt etc. (4). I et afsnit i tv-udsendelsen Penge fra februar 2009 blev det anslået, at 50 % af alle kroniske sygdomme om 10 år vil kunne tilskrives overvægt (7). Det medfører, at denne patientgruppe vil optage en stadig større del af sengepladserne, og at sygeplejerskens arbejdsområde i langt højere grad vil omfatte bariatrisk sygepleje. I kølvandet på overvægten følger andre udfordringer, som stiller krav til dét, vores sundhedsvæsen kan tilbyde. Nedenstående citat fra en sundhedsfaglig person illustrerer konsekvenserne af det danske sundhedsvæsens manglende fokus på overvægt: ( ) hvad skulle jeg gøre, 246 kg, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle klare det, 246 kg? Jeg ringede efter en ekstra seng og bandt to senge sammen( ) (8). De manglende tekniske rammer og retningslinjer udgør blot en af de mange udfordringer i sygeplejerskens møde med den bariatriske patient. En anden udfordring er sygeplejerskens indstilling til bariatriske patienter. Udenlandske studier af sygeplejerskers selvrapporterede holdninger viser, at 24 % finder bariatriske patienter frastødende og tidskrævende, og 48 % føler ubehag ved at tage sig af denne patientgruppe (9). Overgaard påpeger, at fede patienter er tabu i sygeplejen. Hendes konklusion er, at sygeplejersker har en berøringsangst i relation til den svært overvægtige patient (10). I en undersøgelse om overvægtiges oplevelse af sundhedsvæsenets fordomme svarer 52 % af de adspurgte, at de var blevet behandlet med manglende respekt af deres læge (11). De havde oplevelsen af at blive overset som menneske, idet fokus udelukkende var på deres overvægt. En patient fortæller: (...) if there s anything wrong with you, you see, she ll put it all down to your weight ( ) (12). Disse oplevelser medfører, at de udskyder mødet med sundhedsvæsenet, fordi de ikke magter sundhedspersonalets fordomme (ibid.). Formål Det lader til, at sygepleje til svært overvægtige er et komplekst og nedprioriteret område, hvilket kan medføre en potentiel fare for stigmatisering af den bariatriske patient. Vi bygger denne formodning på egen forforståelse, egne erfaringer, debatten i det offentlige rum og litteratursøgning. Set i lyset af prævalensen af svært overvægtige er det tankevækkende, at kompendiet for sygeplejestuderende i 2009 indeholdt 10 lektioner

3 54 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr i sygepleje til torturofre, men ikke én lektion i sygepleje til svært overvægtige patienter! Litteraturgennemgangen peger på en vifte af problematikker, når den bariatriske patient tørner sammen med sundhedsvæsenet. Formålet med denne artikel er at identificere, om de problematikker medfører en stigmatisering af den bariatriske patient? Metodeafsnit Litteratursøgning. Den primære søgning af litteratur er foretaget på PubMed med følgende limits: Published in the last 5 years. Language: English, Danish, Norwegian, Swedish. Nursing Journals. Adult: years middle age +. Sammen med en kombination af søgeordene Obesity And Attitude of health personel fik vi 61 hits. Vi fandt heraf tre egnede udenlandske studier om sygeplejerskers selvrapporterede holdninger i relation til bariatriske patienter: Schwartz MB et al. Weight bias among health professionals specializing in obesity (12), Wardel J. Parental feeding style and the intergenerational transmision of obesity risc (13) og Aramburu C et al. Exploring the association between body weight, stigma of obesity, and health care avoidance (14). De blev fundet egnet ud fra et kriterium om at kunne identificere stigmatisering i sygeplejen. To danske specialer blev fundet egnede: Dorthe Overgaards speciale er inddraget, idet det tager afsæt i svært overvægtige personers erfaringer (10). Kruses speciale er medtaget, idet det belyser forskellige paradigmer (15). Endvidere blev der søgt på databasen SveMed med en kombination af samme søgeord, men dette gav ingen relevante hits. Derfor forsøgte vi med en søgning på Obesity AND Communication; dette gav 43 hits. Heraf var tre artikler relevante for artiklen ud fra det oprindelige kriterium. Set i lyset af den igangværende debat og artiklens brede søgekriterier var det tankevækkende, at der ikke fremkom flere hits af såvel nyere som ældre dato. Fokusgruppeinterview Med ønsket om at få indsigt i sygeplejerskens forforståelse i mødet med den bariatriske patient og den betydning, det får for sygeplejen, er det relevant at bruge den kvalitative metode til den selvindsamlede empiri. Denne metode åbner for muligheden for at få et indblik i menneskets tanker, følelser og oplevelser. Fokusgruppeinterview blev valgt, da styrken i en fokusgruppe er, at interaktionen skaber en dynamik, som medvirker til en meningsudvikling, der ikke opnås ved et enkelt interview. En kritik af denne metode kan være, at gruppens sociale interne kontrol og relationer kan skade dynamikken. En væsentlig kvalitet ved fokusgruppeinterviewet er evnen til at belyse refleksionen samt betydningsdannelsen. Denne metode blev fundet relevant i forhold til besvarelse af artiklens forskningsspørgsmål (16). Kriterierne var minimum to timers fokusgruppeinterview med 6-8 sygeplejersker, der havde erfaring med sygepleje til bariatriske patienter. Vi henvendte os til relevante afdelinger. Der blev hurtigt etableret kontakt til en kirurgisk afdeling i Region Hovedstaden, som kunne opfylde kriterierne: syv sygeplejersker, der kendte hinanden, hvoraf to var nyuddannede, og fem var erfarne sygeplejersker. Analyse af fokusgruppeinterviewet Interviewet blev bearbejdet i henhold til Kvales metode. Transskribering er sket så nøjagtigt og ordret som muligt. Med henblik på at opnå en validitet i fortolkningerne blev det transskriberede materiale gennemlæst individuelt uden forudgående kommunikation. Dette skete mhp. at sammenligne passager og udtalelser i overordnede temaer, der var relevante for besvarelse af forskningsspørgsmålet (17). Kvale opstiller seks analysetrin. Trin 5 og 6, som omfatter geninterview og interventioner er ikke benyttet i dette projekt. Med baggrund i vores interviewspørgsmål fortæller sygeplejerskerne på første trin om

4 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr deres oplevelser, hvilket automatisk leder til andet trin, hvor sygeplejerskerne via egen fortælling og refleksion opnår ny erkendelse. På tredje trin stillede vi opfølgende spørgsmål mhp. at udrede uklarheder i sygeplejerskernes svar. Ifølge Kvale finder den indledende fortolkning sted på dette trin. Analysen på fjerde trin består af tre led; strukturering, afklaring og egentlig analyse. Ifølge Kvale er meningskondensering en anvendelig metode til at strukturere det transskriberede interview. Temaerne fremkom med udgangspunkt i vores common sense. Common sense er det, der går ud over, hvad der direkte bliver sagt, men uden den teoretiske tolkning (ibid.). Dette gjorde det muligt at opnå overblik over egen empiri. I arbejdet med meningskondenseringen fremkom følgende temaer: sygeplejerskens undvigende handling, sygeplejerskens dilemma og sygeplejerskens forforståelse, stigmatisering og paradigmer. Igennem bearbejdning af interviewet blev det tydeligt, at stigmatisering og divergerende paradigmer var et fundamentalt forhold i relationen mellem sygeplejersken og patienten. Temaerne har dannet baggrund for den videre meningsfortolkning. I analysen er sygeplejerskernes udtalelser fortolket mhp. at forstå betydningen af dét, der indirekte siges. Sygeplejerskernes udsagn blev fortolket og sammenholdt med helheden, således at der stadigvæk var kohærens med den kontekst, som udtalelserne var taget ud af. Med udgangspunkt i forskningsspørgsmålet blev fortolkningerne sammenholdt og diskuteret med relevant teori og fund fra litteratursøgningen. Teori Stigmatisering den selvopfyldende profeti Begrebet stigmatisering oversættes med stempling og er et resultat af omgivelsernes syn og reaktioner på afvigende adfærd. Visse diagnoser såsom HIV-infektion, fedme og psykiske lidelser sidestilles ofte med en form for social afvigelse, der kan kendetegnes ved, at enkeltpersoner eller grupper udviser en afvigende adfærd som eksempelvis i form af et misbrug. Afvigende adfærd afføder større negative reaktioner end eksempelvis et forstuvet ben. Goffman er kendt for sin interaktionistiske teori om stigmatisering, hvor han påpeger, at menneskers empati og sympati for den stigmatiserede forsvinder i takt med stigmaets kraft (18). Goffman mener, at stigmatisering ofte er baseret på uvidenhed, irrationel eller ubegrundet frygt, manglende uddannelse eller mangel på oplysning omkring det enkelte individ. Goffman hævder, at den stigmatiserede har en tendens til at tilpasse sig omgivelsernes forventninger, og patienten overtager den generelle opfattelse og kompenserer ved at udfylde rollen som den perfekte patient. Denne selvopfyldende profeti fører til dét, som Goffman betegner som selvstempling (18). Foucault satte spørgsmålstegn ved, om samfundets syn på afvigende adfærd mere var et udtryk for et sygt samfund? Han var optaget af magtbegrebet og postulerede, at det moderne samfund ikke tolererer mange afvigelser fra det normale (19). En af de første, der bidrog til forståelsen af afvigelser, var Lemerts. Han beskæftigede sig med den afvigendes rolleudvikling. Hans teori illustrerede den selvforstærkende effekt, som omgivelserne skaber (20). Lemerts teori inddeles i to former for afvigelse: 1. Primær afvigelse: Den oprindelige afvigende handling eller karakteristikken. Denne fører til en social reaktion fra andre mennesker på den primære afvigelse. Dette fører igen til en sekundær afvigelse. 2. Sekundær afvigelse: Den respons, som den afvigende har på den sociale reaktion på den første afvigelse (21:114-5). Stigmatiseringen har en betydning for de svært overvægtiges selvforståelse, fordi de mister troen på eget værd og fastholdes i afvigerrollen. Den magt, der ligger i fastholdelsen, kan if. Foucault sidestilles med social kontrol og udøves i stigende grad i sundhedsvæsenet. Foucault hævder, at

5 56 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr en af sundhedsvæsenets funktioner er at bidrage til normalisering af patienter, der udviser afvigende adfærd. Det manifesteres ved personalets disciplinering i form af kontrol på stuerne eller måden, hvorpå personalet indskrænker patientens bevægelsesfrihed (19). Endvidere hævder Foucault, at social kontrol kan manifestere sig i måden, hvorpå vi anvender klassificering og diagnosticering, eksempelvis i biomedicinens ureflekterede brug af begrebet fedme. De divergerende paradigmer får betydning for syge plejerskens holdning til den bariatriske patient Fordomme udspringer af begrebet forforståelse (22). Forforståelsen har betydning for måden, hvorpå livet anskues, og for tilgangen til den bariatriske patient. Kruse har undersøgt sygeplejerskens forestillinger om overvægt, og hun konkluderer, at forståelsen af overvægt kan anskues ud fra divergerende paradigmer, der udspringer af forskellige videnskabsteoretiske positioner (15). De fremherskende paradigmer giver divergerende forklaringer på ætiologien bag svær overvægt. Ifølge det naturvidenskabelige paradigme er overvægt et resultat af en ubalance i energiindtag og energiforbrug, som kan medføre øget sygdomsrisiko (ibid.). Det humanvidenskabelige paradigme tillægger overvægt et psykisk aspekt (ibid.). Her forklares overspisning som et symptom på følelsesmæssige behov eller et forsvar imod følelser såsom tidligere traumer, stress, ensomhed, sorg etc. Her er der tale om psykisk sult. Overspisning bliver et spørgsmål om at dulme følelserne. Som Illfeldt skriver, bliver mad den eneste oprigtige ven (23:242). I det samfundsvidenskabelige paradigme tillægges årsagen til overvægt den måde, hvorpå samfundet er indrettet (15). Infrastrukturen gør, at bilen foretrækkes og er en nødvendighed i dagligdagen. Arbejdet er forvandlet til en stillesiddende aktivitet, idet vi bare klikker på musen. Endvidere er det en bekostelig affære at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalede kostråd (24), idet en pose slik er billigere end en pose æbler. Dette kan relateres til gældende moms- og afgiftsregler fra politisk side. I en forgrening under det samfundsvidenskabelige paradigme befinder den sociale arv sig, og her spiller livsstilen en rolle. Der ses en sammenhæng mellem overvægt, social arv og livsførelse. Prævalensen af overvægt er udtalt i socialgruppe V (25). Der er en tendens til, at familiens mønster går i arv. Et eksempel er, at overvægtige forældre udøver mindre kontrol med deres børns spisning end andre forældre. De responderer ikke på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og har ikke ressourcerne til at fastholde eller etablere sunde vaner (ref). Sundhed kan defineres ud fra en firefeltsmodel til analyse af forskellige sundhedsbegreber. Betegnelsen sund henviser her til det snævre sundhedsbegreb, hvor livsstil og fravær af sygdom er eneste gældende faktorer (26). Ifølge Kruse kan svær overvægt også anskues fra det socialkonstruktivistiske paradigme. Her ses overvægt snarere som en vægt, der adskiller sig fra det konstruerede samfundsideal, og som anses som subjektivt. Dette paradigme kritiserer, at udseende og kropsideal defineres gennem et forsøg på at skabe objektive, sundhedsrelaterede modeller for, hvordan alle mennesker bør ser ud (15). Diskussionen om årsagssammenhænge og overvægt er multiple og genstand for livlig debat i det offentlige rum. De fremherskende paradigmer giver divergerende forklaringer på ætiologien bag svær overvægt. Fagfolk og lægmanden udtaler sig alle ud fra hver sit paradigme. Det er essentielt, at den enkelte er bevidst om, hvilket paradigme der ageres fra, idet forståelsen af overvægt tydeliggør opfattelsen af årsag, placering af ansvar og relevant behandling. Sygeplejen er farvet af forforståelsen, som omfatter det faglige paradigme, erfaringer, handlinger og holdninger (22). Menneskesynet er ofte ureflekteret, og herved kan myter opstå. Barthes beskæftiger sig med mytebegrebet og udvider det til at omfatte måder, hvorpå der tænkes, tales om og vises bestemte budskaber om personer, ting og idéer. Myten bliver en del af samfundets kontrol og forklaringssystem (27). Myter afføder fraser, der kan udspringe af divergerende paradigmer.

6 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Fraser i det offentlige rum er et billede på den gængse opfattelse, som ikke kan videnskabeliggøres, men har sin berettigelse, idet det implicit viser gængse forforståelser og standpunkter. Eksempelvis gøres arv og miljø ansvarlige i myten en gang fed, altid fed. Det samfundsvidenskabelige paradigme afføder myter som genetics load the gun, but the environment pulls the trigger. Set fra et naturvidenskabeligt paradigme er individet i fokus, og myten blaming the victim er gældende for opfattelsen af ansvarsplacering. Resultat af fokusgruppeinterview Svær overvægt adskiller sig fra andre stigmata ved den synlige identitet i form af den store krop. Samtidig adskiller stigmaet sig fra andre former for misbrug som fx rygning, fordi gængs opfattelse er, at rygning er noget, man gør, og fed er noget, man er. Egen empiri viser, at sygeplejersken er bevidst om stigmaets dominans qua synligheden, idet sygeplejersken siger: (..) altså man kan ikke bare smide de her mennesker ind på en sekssengsstue, fordi øhhh de er mange gange også meget bevidst om deres størrelse og kede af det. Sygeplejerskens erfaringer med de bariatriske patienter er, at de er en udsat patientgruppe. Dette falder i tråd med Foucaults teori om, at det moderne samfund ikke tåler mange afvigelser (19). Og billedet afspejles på patientstuen, idet sygeplejersken oplever medpatienternes fordømmende holdning til den bariatriske patient og forsøger at skærme patienten, når sygeplejersken siger: (...) de skal ikke føle, der bliver kigget ned på dem (...). I forhold til et menneske med svær overvægt betyder det, at kiloene medfører en reaktion fra omgivelserne, som atter påvirker den overvægtige persons adfærd. Denne handling kan sidestilles med en sekundær afvigelse (20). Flere steder i egen empiri er der tegn på, at patienterne udviser sekundære afvigelser. Dette tydeliggøres i sygeplejerskens beskrivelse af sine oplevelser i forbindelse med patienternes ernæring. Så er det osse et problem, ikke? Fordi at øhh, så vil de jo heller ikke spise, og de skal jo bare have mad og øhh, så er de jo vant til at møde den her forforståelse af, at de skal jo heller ikke spise for meget. Når der er andre, der ser på dem, og så ligger de der og nipper til maden, og så ryger maden ud igen, fordi de ikke vil vise deres rigtige appetit (...). En anden beskrivelse af sekundærafvigelse: Jeg oplever mange undskyldninger hele tiden, og de siger: Nå, men nu skal jeg nok også flytte mig selv lidt, og pas på det er for tungt for dig, ej men jeg er også ked af at jeg ligger her og er en strandet hval. Udsagnet tydeliggør patientens selvforståelse og falder i tråd med Overgaards fund, hvor menneskelige egenskaber sidestilles med dyrs (10). Sygeplejerskens reaktion på den sekundære afvigelse er emotionel og influerer på hendes ageren, idet hun fortæller: Jeg bliver da rigtig ked af det og siger til patienten: ( ) du skal ikke bruge tid på at undskylde (...). I relation til ovenstående beskrivelse har det en betydning for såvel patient som sygeplejerske, idet sygeplejerskens nedtrykthed kan afstedkomme en undvigende handling. Patienten kan opfatte dette, og derved forstærkes patientens negative selvforståelse af at være en strandet hval. Goffman betegner dette som selvstempling, og stigmaets roller fastholdes (18). Det er alment udbredt at relatere menneskelige egenskaber med dyrs adfærd. Et af Overgaards fund var, at ingen af kvinderne ville betegnes fed, idet de sidestillede det med at være en gris (10). Eksempelvis er rotte og svin skældsord. Det er dét, den fede oplever, når mennesker anvender disse benævnelser. Egen empiri viser, at stigmatiseringen i sygehusregi spiller en væsentlig rolle, idet den bariatriske patient ikke passer ind i institutionens fysiske rammer, standarder, vejledninger etc. Dette påvirker patienternes selvforståelse, fordi de mister troen på eget værd og fastholdes i af-

7 58 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr vigerrollen. Sygeplejerskens udtalelse tydeliggør dette: ( ) patienterne må jo opleve konstant hele tiden øhh ting, som er vanskelige og de må jo konstant blive mindet om, at de er anderledes inde hos os, ikke. Goffman hævder, at den stigmatiserede har en tendens til at tilpasse sig omgivelsernes forventninger. Dette stemmer overens med egne fund, idet sygeplejersken gentagne gange fortæller, at den bariatriske patient generelt er meget samarbejdsvillig og forsøger at udfylde rollen som den perfekte patient: Jeg er bange for, at de tilpasser sig meget (...). Grøn konkluderer, at mange svært overvægtige accepterer samfundets vurdering af, at en ikke perfekt krop repræsenterer en ikke perfekt person. De udviser derfor en tilpasset adfærd, forklarer overvægten, undviger situationer, kompenserer og tager skylden på sig (28). Flere undersøgelser viser, at denne gruppe tøver med at opsøge sundhedsvæsenet, netop fordi de oplever, at sundhedspersonalet har fordomme, som virker krænkende på dem (14). Vi går forudsætningsløse ind i behandlingen (ibid.). Derfor kan det være problematisk, når sygeplejersken bruger den løftede pegefinger og siger: (...) så tager vi lige en samtale om, hvordan du ellers lever dit liv (...). I relation til den bariatriske patient påpeger Overgaard, at vi let som sygeplejersker får påført patienten et problem, som patienten ikke selv oplever, når vi problematiserer overvægten (10). Sygeplejersken opfatter den bariatriske patients situation som selvforskyldt, hvilket ligger op ad det naturvidenskabelige paradigmes forklaringsmodel. Denne forenklede forestilling henleder tankerne på apparatfejlmodellen. I apparatfejlmodellen er kroppen sidestillet med et apparat, hvor enkeltdelene kan udskiftes med nye dele, og denne snævre optik kan if. Brun Jensen medføre en moraliserende sundhedspædagogisk tilgang. Inden for denne forståelse har sundhedseksperterne fastlagt indholdet i det sunde (læs: sygdomsfrie) liv og herefter udpeget den adfærd, der vil føre til øget sundhed (læs: mindre risiko for sygdom) (26). Undersøgelser viser, at den moraliserende sundhedsformidling har slået fejl (13). Dette gør sig gældende, ikke alene når sygeplejersken vejleder den enkelte, men også i det offentliges sundhedskampagner. Det lader til, at sygeplejersken ikke når ind til den bariatriske patient, når sygeplejersken udviser denne paternalistiske bedreviden. Man ved jo godt, at det etiske skal være i orden, men dybest set, når man mærker efter, så er det jo rigtig svært at forstå, hvordan hun kan lade det gå så galt, øhmm, den har man jo stadigvæk, når man står der, ikke?. Sygeplejerskens udtalelse beskriver en ambivalens, idet hun på den ene side forsøger at efterleve de sygeplejeetiske retningslinjer: Sygepleje skal ydes uden nogen form for diskriminering, mens hun på den anden side udtrykker en undren over patientens laissez faire-holdning til sin overvægt gennem mange år. Herigennem ses tegn på, at sygeplejersken har en forforståelse af, at patientens tilstand er selvforskyldt. Dette manifesteres i hendes undren (...) hvordan kan hun lade det gå så galt?. Svær overvægt er forbundet med usikker legitimering, hvilket tager afsæt i diskussionen om, hvorvidt tilstanden er selvforskyldt, og om der derfor kan sættes spørgsmålstegn ved retten til at påkalde sig medlidenhed og behandling (29). Denne legitimering kan muligvis influere på sygeplejerskens virke. Dette tydeliggøres, idet sygeplejersken siger: Ja, man er mere i forsvar, når de beder om at blive vendt, eller jeg kan i hvert fald mærke, at jeg sådan lige, ah, jeg skal vist lige finde en mere, der kan hjælpe, og så må de jo selv hjælpe mere til, hvis de vil vendes ( ) og man prøver at også lige at sige til dem kan du selv holde her og kan du selv lige og kan du lige være med her og sådan (...). Når sygeplejersken udtrykker, at hun går i forsvar, og samtidig har en forventning om, at patientens skal hjælpe til, hvis vedkommende vil vendes, er der, som Goffman beskriver, en tendens til, at empati og medfølelse forsvinder, når det handler om den stigmatiserede (18). Patien-

8 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr terne er bevidste om sygeplejerskens manglende sympati, og derfor føjer de i højere grad sygeplejerskens forventning. Det er kendetegnet ved at være stigmatiseret, at man i højere grad tilpasser sig såkaldt implicitte spilleregler (ibid.). Diskussion Den voksende fedmeepidemi globalt skaber stigmata, og det er svært at italesætte problemet uden at krænke de mennesker, det omhandler. Ud af dette vokser et tabu. For hvem tør stille sig som dommer og devaluere andre menneskers livsstil? Alle kan se elefanten i stuen, men ingen tør tale om den. Verden er fanget i dette dilemma, idet enhver målrettet sundhedskampagne automatisk vil påføre den bariatriske patientgruppe et stigma. Stigmatisering medfører, at rollerne fastholdes. Patientens afvigende adfærd i form af tilpasning og selvstempling påvirker sygeplejerskens handlinger og holdninger på flere måder. Sygeplejersken har en forventning om, at patienten pga. sin overvægt tilpasser sig ved at være mere samarbejdsvillig, idet patientens mange kilo påfører sygeplejersken ekstra arbejde. Fundene bærer præg af en forenklet opfattelse af denne patientgruppe, hvilket er paradoksalt, idet sygeplejersken uddannes i at praktisere sygepleje ud fra det humanistiske menneskesyn det hele menneske (22). Og det er også dette, der kendetegner fundene i egen empiri, idet sygeplejerskerne havde til hensigt at yde en humanistisk og kvalificeret sygepleje til denne patientgruppe. Men sygeplejerskerne er påvirkede af de dilemmaer og tabuer, der udspringer af den bariatriske patients stigma. På den ene side er de uddannede i at udøve sygepleje uden diskrimination, på den anden side er de påvirkede af den offentlige debat og egne grænser, når de konfronteres med den bariatriske patient. Er tiden kommet til, at der skal defineres en grænse? Findes der ikke en grænse for, i hvor høj grad mennesker, der ikke falder i tråd med normen, kan forvente, at samfundet indretter sig på deres betingelser? Skal sygeplejerskens fysik eksempelvis stå model til tunge patienter? Sat på spidsen kan man argumentere for, at den bariatriske patients manglende grænse for kostindtag definerer grænsen for sygeplejersken. Arbejdet med artiklen var påvirket af vores forforståelse, som afstedkom en problematisering af patienter med svær overvægt. Derfor finder vi det relevant at sætte denne forforståelse i spil, og vi påpeger mulige konsekvenser, som denne forforståelse kan få for sygeplejerskens kliniske praksis. Formanden for Adipositasforeningen, Nina Frahm, påpeger, at det ses massivt i befolkningen, at man har den holdning, at overvægtige ikke kan agere ansvarsfuldt og ikke kan styre deres liv i en positiv retning, og hun vurderer, at der er et kæmpestykke arbejde, der skal gøres for at ændre folks holdning til overvægtige. Myndighederne er med til at forstærke de negative holdninger. Det tydeliggøres i et indlæg på Sundhedsstyrelsen hjemmeside, hvor overvægtige problematiseres, idet man skriver, at overvægten (...) i betydelig grad nedsætter den overvægtiges livskvalitet ( ) (24). Foucault var optaget af den professionsmagt, som sundhedsvæsenet udøver, og definerede det som sortering af mennesker. Han stillede spørgsmål ved, om de, der opfattes som afvigere, reelt er det, eller om opfattelsen er et billede på et sygt samfunds opfattelse? (19). I kølvandet på den gængse samfundsopfattelse af svær overvægt er De tykkes befrielsesfront opstået (30). De har manifesteret sig ved at gøre op med den igangværende opfattelse om og imod store kroppe. De postulerer, at de tykke sagtens kan være sunde og raske og leve i harmoni med den krop, de har. De understreger, at en hjælper og omsorgsgiver skal være meget bevidst om, hvad og hvorfor man gør de ting, man gør. De eksemplificerer ved at sige, at man i dag med al magt og alle midler søger at gøre de tykke slanke. Som sygeplejersker er det essentielt, at vi reflekterer over disse udmeldinger, idet de udfordrer vores

9 60 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr forforståelse. Dette falder i tråd med Overgaards fund, idet hun understreger, at sygeplejersker skal vare sig med at påføre patienten et problem, som patienten ikke selv oplever at have (10). Konsekvensen af et fastlåst paradigme kan være, at de svært overvægtige undgår sundhedsvæsenet, idet de oplever, at deres grænser overskrides, når de bliver mødt med denne forenklede holdning (14). For at bryde tabuet må vi ændre holdning og handlemåde og i kraft af vores virke som sygeplejersker turde løfte pegefingeren med fagligt belæg. Alle kan se elefanten i stuen, og vi bliver nødt til at tale om den. Fagfolk bør nu og i fremtiden forholde sig til og italesætte dette spændingsfelt, hvor modpolerne er det naturvidenskabelige paradigmes opfattelse af det gode liv kontra individets ret til selv at definere det gode liv. Konklusion Af empirien kunne følgende udledes: Sygeplejerskens forforståelse i relation til den bariatriske patient er præget af dilemma og tabu, som manifesteres i et manglende personligt og fagligt ståsted, viden og indsigt. Sygeplejersken er bevidst om divergerende paradigmer, men hendes primære opfattelse er, at patientens overvægt er selvforskyldt, til trods for at hun nævner arv, miljø, politik og samfundet som medspillere. Tabuet forstærker stigmatiseringen, og ved en italesættelse af problemet er sygeplejersken bange for, at en løftet pegefinger påfører patienten et problem, som patienten ikke selv oplever at have. Dermed lader det til, at stigmatisering følger patienten ind i sundhedsvæsenet og påvirker den kontekst, hvori patient og sygeplejerske agerer. Sygeplejerske Dorthe Bladt Frydendal Lorentsen Hillerød Hospital Kirurgisk 0141 Helsevej 2 Mail: Sygeplejerske Tanja Due Krogh Hansen Helsingør Sygehus Kardiologisk Afsnit 53 Esrumvej 145 Mail: Tlf: LITTERATUR 1. Ingerslev J. Bariatri. Ugeskr Læger 2005;167: Avisen.dk. Lokaliseret på: (besøgt oktober 2010). 3. Kristeligt Dagblad, lokaliseret på: (besøgt januar 2011). 4. Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden København: Statens Institut for Sundhed; Bariatrisk Center i Fakse. Lokaliseret på: (besøgt januar 2011). 6. WHO. Lokaliseret på: (besøgt september 2010). 7. Tv-programmet Penge. Lokaliseret på: www. psykologisk.com/fedme-fedmeepidemi (besøgt september 2010). 8. Bøgedal G, Plambech L. Etik og kommunikation i behandlingen af svært overvægtige patienter. Fysioterapeuten 2008;15: Bariatric Nurses Organisation. Lokaliseret på: (besøgt 20. maj 2011). 10. Overgaard D. At leve med overvægt- en undersøgelse af overvægtiges levede erfaringer: Danmarks Sygeplejehøjskole ved Aarhus Universitet; Larsen BM. Hvordan slås tonen an - værdier og holdninger i forhold til overvægt og fedme - eksemplificeret med udvalgte billeder fra Hjerteforeningens materialer. Aarhus Universitet: Institut for Folkesundhed; 2007: Schwartz MB, O Neal CH, Brownell KD et al. Weight bias among health professionals specializing in obesity. Obes Res 2003;11: Wardel J. Parental feeding style and the intergenerational transmision of obesity risc. Obes Res 2002;10:

10 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Aramburu C, Drury CAA, Louis M. Exploring the association between body weight, stigma of obesity, and health care avoidance. J Amer Acad Nurse Pract 2002;12: Kruse B. Fire diskurser om overvægt og deres betydning for sygepleje. Rønne: Bornholms Sygeplejeskole; Halkier B. Fokusgrupper. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag; Kvale S. Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; Goffman I. Stigma om afvigerens sociale identitet. København: Gyldendal; Foucault M. Galskapens historie i opplysningens tidsalder. Oslo: Gyldendal; Lemert EM. Social pathology: A systematic approach to the theory of sociopathic behaviour. New York: McGraw Hill; Norvoll R. Sociologi og socialantropologi mellem mennesker og samfund. København: Munksgaard Danmark; Birkler J. Filosofi og sygepleje Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard Danmark; Illfeldt A. Fedmens psykolog en selvhjælpsbog. København: Munksgaard Danmark Sundhedsstyrelsen lokaliseret på: (besøgt oktober 2010). 25. Steenberger A. Viden mod fedme. Ugeskr Læger. 2007; 14: Jensen BB. Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: Hounsgaard L, Eriksen JJ (red.). Læring i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; Barthes R. Mytologier. København: Gyldendal; Grøn L. Krop og hverdag i forandring. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005;3: Madsen SA, Grønbech H, Olsen H. Psykologiske aspekter ved overvægt. Ugeskr Læger 2006;(168): De tykkes befrielsesfront lokaliseret på: www. befrielse.dk (besøgt 20 maj 2011). 2009).

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Genetik Tillid Konsekvenser Trivsel. Radiografuddannelsen, hold 71. Utilstrækkelighed Irritation Frygt Positivitet. Professionshøjskolen Metropol

Genetik Tillid Konsekvenser Trivsel. Radiografuddannelsen, hold 71. Utilstrækkelighed Irritation Frygt Positivitet. Professionshøjskolen Metropol Overvægt Tabu Kommunikation Respekt Forskelsbehandling Værdighed Glad Negativitet Etik Bariatri Baggrundsviden Hjælpemidler Billedkvalitet Forhold Radiologi Personligt Stigmatisering Relationen BMI mellem

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere