Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise Vej og broer, 2. etape Sydlige strækning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise 1052.004 Vej og broer, 2. etape Sydlige strækning"

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise Vej og broer, 2. etape Sydlige strækning København - Køge Solrød S Køge December 2014

2 SBB Indhold af 371 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD... 2 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 7 A. Aftalegrundlaget... 7 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet J. Tvister SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde Arbejdsplads Jordarbejder Jordstabilisering Afvanding Bundsikring af sand og grus Belægningsarbejder Vejautoværn og tilhørende udstyr Kørebaneafmærkning Diverse arbejder Belysningsmateriel Afmærkningsmateriel Signalanlæg Fundering Stillads og form Slap armering Spændt armering Beton Betonreparation Betonelementer Broautoværn og rækværker Fugtisolering Brobelægninger Andre broarbejder Støjskærme Bilagsfortegnelse

3 2 af 371 BUT Bestemmelser om udbud og tilbud BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Denne entreprise er en del af 1052 Greve Syd - Køge som udgør en del af E20 Køge Bugt motorvejen. Entreprisen er benævnt Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning og omfatter udbygning af motorvej fra seks til otte spor, inkl. omlægning af veje og tilslutningsanlæg, udvidelse af eksisterende bygværker, etablering af nye bygværker, etablering af nyt vejudstyr m.v. Motorvejen er stationeret fra nord mod syd med udgangspunkt i st og sluttende i st Entreprisen er beliggende i Region Sjælland og Køge kommune. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise: Entreprise Vej og broer. 2. etape Nordlig strækning Entreprise ITS installationer Entreprise Belægning Sydlige strækning, Solrød S - Køge Ledningsarbejder (fremmede ledninger) Entreprise TP 40, Jord og konstruktioner st. 12,300-30,450 - den nye bane mellem København og Ringsted Entreprise TP 45, Jord og konstruktioner st. 30,450-31,200 - den nye bane mellem København og Ringsted Entreprise TP 49, Ny Køge Nord Station, st. 29,800-30,450 - den nye bane mellem København og Ringsted Entreprise TP 50, Jord og konstruktioner st. 31,152-54,200 - den nye bane mellem København og Ringsted Der henvises til SB ad 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. Opmærksomheden henledes på entreprenørens pligt til at anvende praktikanter (praktikantklausul), jf. SB ad 18 og 19, Bilag til SB og SAB Styring og samarbejde, afsnit 3.1. Arbejdet skal udføres i perioden marts 2015 til juli 2017.

4 3 af 371 BUT Bestemmelser om udbud og tilbud Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet. Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. c. Tilbudsliste. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Udvælgelse Serviceattest Bygherren forbeholder sig ret til at kræve, at den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, forinden kontraktindgåelse fremlægger serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal i givet fald foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel Kriterier for udvælgelse Kriterier for udvælgelse fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. III.2). 3.6 Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links:

5 BUT Bestemmelser om udbud og tilbud af 371 Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til med kopi til og Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: Entreprise Spørgsmål vedr. 4.1 Orienteringsmøde 5. Tilbud Der afholdes orienteringsmøde torsdag den 18. december kl. 10 hos Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. På mødet vil Vejdirektoratet orientere om opgaven, med vægt på opgavens stramme anlægslogistik og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål bedes så vidt muligt stillet ved inden mødet, og spørgsmål, som stilles på mødet, bedes efterfølgende fremsendt pr Alternative tilbud Oplysning om alternative tilbud fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. II Forbehold Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikkegrundlæggende elementer i udbudsmaterialet.

6 5 af 371 BUT Bestemmelser om udbud og tilbud Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås. 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 2 eksemplarer. Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Vejdirektoratet, receptionen Guldalderen Hedehusene Att. Bjørn Eriksen senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud. 5.4 Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 40 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet. Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt, (jf. Implementeringsbekendtgørelsen nr. 712 af 15. juni 2011, 12). Udfyldt og underskrevet tilbudsliste. Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud.

7 6 af 371 BUT Bestemmelser om udbud og tilbud Bilag vedr. udvælgelse: Oplysninger om tilbudsgivers omsætning for de seneste tre regnskabsår. Referenceliste med tilsvarende anlægsarbejder indenfor de seneste 5 år og herunder dokumentation af erfaring med opfyldelse af krav i stilladshåndbogen. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, entreprisesum, udførelsestidspunkt samt kort beskrivelse af projektet.

8 7 af 371 SB Særlige Betingelser SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Ad 1, stk. 2 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 2 Ad 2, stk. 1 Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Ad 2, stk. 2 Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. Entreprisen omfatter i hovedtræk: Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, brolægningsog afmærkningsarbejder på ca. 3,2 km sideudvidelse af motorvej, fire ramper (ca. 1,5 km), ca. 1 km kommuneveje Ny bro UF af BANE, sidespor Køge St. Ny bro OF af L-VEJ 533, Ny Lyngvej Nedrivning af bro OF af K-VEJ 21, Ølsemaglevej Nedrivning af bro OF af L-VEJ 533, Lyngvej Udvidelse af bro UF af BANE, Roskile-Køge-Næstved Udvidelse, forstærkning og omisolering af bro UF af Bellingestien Udskiftning af kantbjælker, samt hævning af bro OF af K-VEJ 16, Ølbyvej Forstærkning og omisolering af bro OF af P-VEJ, Pilegårdsvej Udvidelse af bro UF af gang- og cykelsti (Dalsvingsstien under Lyngvej) Opsætning af ca m ny støjskærm Opsætning af afmærkningsmateriel Etablering af vejbelysningsanlæg på Lyngvej og Nordhøj og på to stiunderføringer (Bellingestien og Dalsvingstien) Etablering af signalanlæg i de to rampekryds ved TSA 32 Køge (vestlig og østlig), samt i krydset Nordhøj/Centervej og krydset P-plads/Karlemosevej Etablering af 4 regnvandsbassiner

9 SB Særlige Betingelser af 371 Anlæggelse af permanente genplaceringslokaliteter i rampekvadranter ved TSA32 Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca m 3 råjordsarbejder ca m 3 levering af indbygningsegnet råjord ca m³ Blødbundsarbejder ca m 3 muldafrømning ca m 3 bundsikringsgrus ca m 3 stabilt grus ca m 3 muldudlægning ca m afvandingsledninger ca m 2 opbrydning af asfalt ca t asfalt ca m brolægning, kantbegrænsning ca m 2 brolægning, chaussésten i granit ca m stålautoværn ca m afmærkning på kørebane ca m 2 græssåning ca. 700 t slap armering ca m spændt armering ca m 3 beton ca m 2 fugtisolering/brobelægninger ca m broautoværn 90 stk. færdselstavler 14 stk. pilvejvisere og vejnavneskilte 12 stk. frakørsels- og tabelvejvisere på almindelig vej 13 stk. bassin- og udløbstavler 10 stk. vejvisningstavler på almindelig vej 33 stk. vejvisningstavler på motorvej 8 stk. portal med portaltavler ca m Kabelgrav 0,8m inkl. sandlomme og dækbånd ca. 85 stk. Fundamenter Type 3 ca. 85 stk. Master 9m inkl. armaturarme 0,5m ca. 100 stk. Armaturer ca. 100 stk. Masteindsatse ca. 10 stk. Vejbelysningsskab inkl. jordelektrode mv. ca. 7 stk. Målerskab For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: a. Entrepriseaftalen b. Entreprenørens tilbud. c. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser.

10 SB Særlige Betingelser af 371 d. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af december e. Særlige betingelser (SB) af december f. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af december g. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning, december h. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag - Trafikafvikling, Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning, december 2014", jf. fortegnelse i hæftet. i. Ledningsprotokoller for Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning, med tilhørende tegninger. Ledningsprotokol: HMN Naturgas, november 2014 Ledningsprotokol: CP Kelco, november 2014 Ledningsprotokol: Global Connect, november 2014 Ledningsprotokol: Global Crossing, november 2014 Ledningsprotokol: Nianet, november 2014 Ledningsprotokol: TDC, november 2014 Ledningsprotokol: Telia, november 2014 Ledningsprotokol: YouSee, november 2014 Ledningsprotokol: Vandværket Lyngen, november 2014 Ledningsprotokol: Køge service, november 2014 Ledningsprotokol: SEAS NVE, november 2014 Ledningsprotokol: Sun Chemical, november 2014 Ledningsprotokol: VEKS, november 2014 Ledningsprotokol: FIBIA, november 2014 j. Vandsynsprotokol Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning, november 2014 med tilhørende tegninger. k. Tilladelse til afgravning og indbygning af rabatjord og forurenet jord ( 19 tilladelse.) l. Miljørapporter med tilhørende bilag: 10 København Køge 1052 Greve S Køge. Entreprise Orienterende vejjordsundersøgelse. Dok. nr. A T , ver. 1.0, dateret København Køge 1052 Greve S Køge. Entreprise Datarapport. Fokusarealunersøgelse, fokusareal M Dok. nr. A T , ver. 1.0, dateret m. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Entreprise Vej og broer, 2. etape - Sydlige strækning, december n. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag: Køge Bugt Motorvejen Geoteknisk datarapport, 1052 Greve S Køge

11 SB Særlige Betingelser af 371 Geotekniske detailundersøgelser, Mv. st Vejdirektoratet, Anlæg & Drift, juni 2014 Køge Bugt Motorvejen Geoteknisk hovedrapport, 1052 Greve S Køge Geotekniske detailundersøgelser, Mv. st Vejdirektoratet, Anlæg & Drift, juni 2014 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Geotekniske boringer for regnvandsbassiner, Boring B1 B 8 COWI, november 2013 Bro , UF af bane, Mv. st Geoteknisk undersøgelsesrapport Rambøll sag nr , dateret 4. april 2014 Bro (S-bro-06), UF af bane, Mv. st Geoteknisk undersøgelsesrapport Rambøll sag nr , dateret 20. marts 2014 Bro , OF af Ny Lyngvej, Mv. st Geoteknisk undersøgelsesrapport Rambøll sag nr , dateret 13. november 2014 Bro , UF af gang- og cykelsti, Mv. st Geoteknisk undersøgelsesrapport Rambøll sag nr , dateret 20. marts 2014 Bro , UF af Pilegårdsvej, Mv. st Geoteknisk undersøgelsesrapport Rambøll sag nr , dateret 1. april 2014 Bro , UF af gang- og cykelsti, Mv. st Geoteknisk undersøgelsesrapport Rambøll sag nr , dateret 1. april 2014 o. Affaldshåndteringsplan. Motorvejen, Egedesvej-Køge, november p. Støjhåndteringsplanen. Motorvejen, Egedesvej-Køge, november q. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, november 2007 AAB - Jordarbejder, juni 2006 AAB - Afvanding, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, november 2003 AAB - Stabilt grus, november 2003 AAB - Jordstabilisering, marts 2013 AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012 AAB - Overfladebehandling, revisionshæfte december 2011

12 SB Særlige Betingelser af 371 AAB - Brolægningsarbejder, september 2007 AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Vejbelysningsmateriel, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011 AAB - Broautoværn og -rækværker, september 2011 AAB - Betonbro. Fundering, august 2012 AAB - Betonbro. Stillads og form, august 2012 AAB - Betonbro. Slap armering, august 2012 AAB - Betonbro. Spændt armering, august 2012 AAB - Betonbro. Beton, august 2012 AAB - Betonbro. Betonelementer, november 2012 AAB - Betonbro. Betonreparation, august 2012 AAB - Betonbroer, 10. Fugtisolering, januar 2011 AAB - Bilag, Betonbro. Fugtisoleringssystemer, marts 2014 AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionshæfte, februar 2009 ( ), brobelægninger november 2006 ( ), brobelægninger november 2004 (11.10), brobelægninger november 2004 AAB - Bilag, Betonbroer, Brobelægninger, oktober 2013 AAB - Betonbro. Elastiske fuger, november 2012 AAB - Betonbroer, Overfladebehandling af betonoverflader, november 2010 r. AB 92 s. Generelle arbejdsbeskrivelser (GAB) med tilhørende bilag, udgivet af Banedanmark (se under "Erhverv"): GAB - Arbejdsplads, udgave 8, dateret d (særlige forhold i forbindelse med arbejder i og ved spor) GAB Afvanding, udgave 3, dateret d t. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. u. Håndbøger, vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.: Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0-7, december 2012 Håndbøger, projektering af afmærkningsmateriel ekskl. tavleportaler: Generelt, oktober Valg og dimensionering, marts Dimensioneringsdiagrammer, juli Diagram 1 erstattes af Diagram for dimensionering af cirkulære stålrør til tavlemontage som findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr Dimensioneringseksempler, juli 2000.

13 SB Særlige Betingelser af Projekttegninger, juli 2008 Håndbøger, projektering af tavleportaler: Generelt oktober Valg og dimensionering marts Dimensioneringsdiagrammer oktober Dimensioneringseksempler oktober Projekteringseksempler oktober Projekttegninger juli 2008 Håndbøger, vejvisning: Generelt om vejvisning på almindelige veje, april 2013 Tavletyper for vejvisning på almindelige veje, april 2013 Tavletyper for vejvisning på almindelige veje, Tegningsbilag, august 2003 Vejnavneskilte og husnumre, august 2003 Servicevejvisning på almindelige veje, september 2010 Nationale seværdigheder, juli 2013 Eksempel på vejvisning i større byer, april 2004 Eksempel på vejvisning i åbent land, september 2004 Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter, april 2013 Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter, Tegningsbilag, november 2008 Vejvisning for særlige køretøjer, april 2013 Vejvisning på motorveje, december 2008 Vejvisning på motorveje, Tegningsbilag, maj 2009 Vejvisning for handicappede, september 2013 Parkeringsvejvisning, september 2013 Håndbøger, færdselstavler: Generelt, juli 2006 Advarselstavler, juli 2013 Vigepligtstavler, juli 2013 Forbudstavler, august 2007 Påbudstavler, juli 2013 Oplysningstavler, juli 2006 Undertavler, juli 2013 Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2013 Tavleoversigt, februar 2013 Oversigt over varianter, februar 2013 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 v. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.: Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, juli 2014 Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013 Tillæg til afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet, juni 2014 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, oktober 2013 Midlertidig vejafmærkning, maj 2013

14 SB Særlige Betingelser af 371 Manual for trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder, Rapport Instruktion nr. 3 for hastighedsnedsættelse til 50 km/t ved udkørsel fra midterrabat. w. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. juni 2010 Tilsynshåndbog for støbestilladser. januar 2013 Tilsynshåndbog for betonbroer. august 2010 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. oktober 2010 Semifleksibel belægning Vejledning, april 2013 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, februar 2011 Vejledning Montage af portalsøjler ved nyopsætning, november 2012 findes på Vejdirektoratet.dk > udbud > standarder og paradigmer > instruktioner og vejledninger > vejudstyr. Stærkstrømsbekendtgørelsen Det under punktnumrene C P nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på Ad 2, stk. 3 Arbejdet kan påregnes overdraget senest 4 uger efter afgivelse af tilbud og kan påregnes tilladt igangsat i marken 16. marts Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Trafikken i begge retninger på motorvejen skal være omlagt til østlige vejside ved kommende bro inden den 1. juni 2015 kl. 05. (Fristen har baggrund i stram anlægslogistik for etablering af bro og tilstødende motorvejsstrækninger.) 2. Deltidsfrister Deltidsfrist 2a. Eksisterende bro OF af Ølsemaglevej skal være fjernet, arbejder for udvidelse af motorvejen i MHS st og i MVS st ekskl. støjskærm skal være udført klar til ibrugtagning inden den 20. juli (Fristen skyldes en afhængighed af baneprojekt langs MHS og ny bro for Ølsemaglevej over baner og MV.) Deltidsfrist 2b. Ny frakørselsrampe NV TSA 32 til Nordhøj og ombygning af Nordhøj fra rampekryds til kryds med Centervej skal være klar for ibrugtagning og trafikken omlagt hertil inden den 22. juli (Fristen skyldes en afhængighed af igangsætning af en banebro ved nuværende frakørsel.)

15 SB Særlige Betingelser af 371 Deltidsfrist 2c. Tilkørselsrampe SV TSA 32 skal være omlagt til via kommende rampekryds inden den 28.september (Fristen skyldes en afhængighed til anlægslogistik for BDK og VDs broarbejder i lokalområdet samt trafikafvikling ved TSA 32) Deltidsfrist 2d. Ny bro OF af Lyngvej samt lyngvej mellem rampekryds TSA 32 skal være klar for ibrugtagning og trafik omlagt dertil inden den 30. maj (Fristen skyldes en afhængighed af igangsætning af baneaktiviteter på tværs af nuværende Lyngvejs trafikområde.) Deltidsfrist 2e. Arbejder ved og for ny bro UF af bane skal være fuldført og klar for overdragelse til Banedanmark senest 15. juni 2015, bortset fra den del, der er mellem motorvejens yderautoværn oven på broen (Fristen skyldes en afhængighed af igangsætning af baneaktivitet i underføring på tværs af M10 og i sidearealer grænsende op til motorvejens yderrabatter.) Deltidsfrist 2f. Alle arbejder på kørebaner for motorvej og ramper inkl. nødspor og slidlag på ramper skal være fuldført og trafikken skal være omlagt til 4 spor i begge retninger inden den 17. oktober (Fristen skyldes en afhængighed af afslutning af nødvendige aktiviteter for opstart af næste entreprise på motorvejens kørespor.) 3. Færdiggørelsesfrist Arbejdet skal i sin helhed være fuldført, klar til aflevering senest 30. juni Ad 2, stk. 4 Ad 2, stk. 6 Ad 3 Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads. Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. Entreprenørens tilbud Entreprisen gennemføres for broarbejder i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts, 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger for alle bygværksarbejder i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. For øvrige arbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan. Ad 3, stk. 1 Ad 3, stk. 3 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes

16 SB Særlige Betingelser af 371 uændret. Ad 3, stk. 4 Ad 5 Ad 5, stk. 1 Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Ad 5, stk. 4 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af EU s Udbudsdirektiv. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 Ad 6, stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt > Kontrahering af anlægsprojekter. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er stillet og godkendt af bygherren. Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder. Ad 6, stk. 6 Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering eller ibrugtagning af dele af anlægget før endelig aflevering.

17 16 af 371 SB Særlige Betingelser Ad 8 Ad 8, stk. 2 Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Ad 8, stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. Ad 9, stk. 2 Ad 10 Ad 10, stk. 1 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens ydelse Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v. De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på projektweb, og bygherren skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., ekskl. moms, pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes.

18 17 af 371 SB Særlige Betingelser Ad 10, stk. 2 Bygherreleverancer De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos tilsynet, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Bygherren leverer følgende materialer vederlagsfrit: Årstalsplader til bygværker Portalbelysningsarmaturer Vejbelysningsarmaturer og vejbelysningsskabe Der henvises i øvrigt til SAB Vejbelysningsmateriel. Materialer skal overtages af entreprenøren på aftalte steder. Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen. Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning. Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere for modtagelsen. Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne terminer for levering af bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Det evt. tiloversblevne materiale fra bygherreleverancer eller opbrudte materialer forbliver bygherrens ejendom og entreprenøren skal efter bygherrens nærmere anvisning - oplægge det ved afslutning af arbejdet eller af det pågældende delarbejde. Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv. Bygherren afholder afgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente konstruktioner samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren.

19 SB Særlige Betingelser af 371 Ad 11 Ad 11, stk. 1 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet. Dokumentation og prøver skal ske i henhold til krav i udbudsmaterialet, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, som udføres hos underentreprenører og leverandører. Dokumentation skal afleveres i forbindelse med entreprisens aflevering som nærmere beskrevet i SAB Styring og samarbejde. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB. Ad 11, stk. 2 Ad 11, stk. 3 Ad 12 Ad 12, stk. 4 Ad 13 Ad 13, stk. 1 Ad 13, stk. 2 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde. Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 t), betales overskridelsen ikke. Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende

20 SB Særlige Betingelser af 371 køretøj gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag. Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Ændringer i arbejdet Ingen ændringsarbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder henholdsvis acceptere eventuelle mindrearbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 15 % af hele kontraktsummen, dog maksimalt +/- 100 % af underposten. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder. Inden for variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Fiktive arbejder Underposter, hvor arbejdet er fiktivt, er angivet i særlige poster i tilbudslisten. For disse arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres. Ad 14, stk. 4 For mindre arbejder, for hvilke der ikke er aftalt enhedspriser, gælder følgende.

21 SB Særlige Betingelser af 371 Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i TBL. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 %. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 %. I tilfælde af, at arbejdet udføres af et konsortium, bortfalder salærdelen for sådanne regningsbeløb, hvor den enkelte deltager i konsortiet udfører ekstraarbejder som underentreprenør for dette.

22 SB Særlige Betingelser af 371 Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3, forudsat at mindrearbejderne ikke har karakter af afbestilling eller projektændringer. Såfremt mindrearbejderne har karakter af afbestilling eller projektændringer, og den samlede entreprisesum ved slutopgørelsen er formindsket med mere end 15 % af kontraktsummen, skal entreprenøren for mindrearbejder ud over 15 % af kontraktsummen godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Mindrearbejder op til 15 % af kontraktsummen reguleres efter ad 14, stk. 3. Ad 15 Ad 15, stk. 2 Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Ad 17, stk. 4 Ad 18 Ad 18, stk. 1 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger. Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet. Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund. Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse Arbejdsledelse og arbejdsklausuler I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes.

23 SB Særlige Betingelser af 371 Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren er i tilfælde af, at han beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, forpligtet til at lade sig tilmelde RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere). Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Praktikantklausul Entreprenøren skal sikre, at der anvendes praktikanter til opfyldelse af aftalen. Ved praktikant forstås en arbejdstager (elev), som entreprenøren indgår uddannelsesaftale med i henhold til lov om erhvervsuddannelser, eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Omfanget af entreprenørens forpligtelse og de nærmere vilkår herfor fremgår af Klausul om beskæftigelse af praktikanter (Bilag til SB). Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder De i SAB Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille med byggemøder. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere. Entreprenøren skal oplyse antallet af aktuelt beskæftigede praktikanter som en særskilt del af den samlede bemanding.

24 SB Særlige Betingelser af 371 Ad 20 Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde. D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger kalendermåneden. Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens web-baserede entrepriseafregningssystem JobManager. Systemet administreres af tilsynet. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af JobManager. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af tilsynet senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret. Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet. Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation. Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets

25 24 af 371 SB Særlige Betingelser udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks: Hovedpost 6: Asfaltarbejder Hovedpost 7: Jernkonstruktioner Broer og tunneler: Betonkonstruktioner Øvrige hovedposter: Jordarbejder Elarbejder Byggeomkostningsindeks for boliger, delindeks for elarbejder Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med

26 SB Særlige Betingelser af 371 (I 2 - I 1 ): I 1, idet I 1 angiver indeks på tilbudsdagen, og I 2 angiver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages aconto-prisregulering svarende til det senest beregnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. Ad 22, stk. 7 Ad 22, stk. 10 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning. Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Ad 22, stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen og dermed forsinker arbejdet. Entreprenøren er alene ansvarlig for forsinkelser af arbejdet som følge af anmeldelse til myndighederne i henhold til lov om forurenet jord, såfremt anmeldeperioden udtrykkeligt fremgår af udbudsmaterialet. Giver anmeldelsen for de i udbudsmaterialet beskrevne forekomster af forurenet jord, samt for ikke beskrevne forekomster, som fremkommer under arbejdets gennemførelse anledning til, at myndighederne stiller krav til opgravning og flytning af jorden, og ydelser til opfyldelse heraf ikke er indeholdt i kontraktmaterialet eller entydigt kan udledes af alment gældende forskrifter på kontraktindgåelsestidspunktet, giver det entreprenøren ret til tidsfristforlængelse svarende til de påførte afledte gener. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Såfremt bygherren har standset arbejdet på grund af forhold, for hvilke entreprenøren er ansvarlig, eller som følge af, at entreprenørens foranstaltninger til sikring af arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse ikke er tilstrækkelige, tilkommer der ikke entreprenøren

27 26 af 371 SB Særlige Betingelser tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI s) målestationer. En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor Der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.), Den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk, Aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen og Aktiviteten faktisk ikke kan udføres. Vejrligsdage registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde. Ad 24, stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt dag som følger: 1. For igangsætnings frist DKK A. For deltidsfrist 2A: DKK B. For deltidsfrist 2B: DKK C. For deltidsfrist 2C: DKK D. For deltidsfrist 2D: DKK E. For deltidsfrist 2E: DKK F. For deltidsfrist 2F: DKK For færdiggørelsesfristen DKK Bonusterminer Bonus A Der gives bonus for Udførelse af belægninger i midterrabat ved bro 84.00, bro og de 4 ramper ved TSA 32, Udførelse af interimsvæg i midterrabat for 1. etape af bro Fjernelse af portal over MHS ved bro Samt udførelse af trafikomlægning i begge motorvejssider i hele entreprisestrækningen. Ved fuld færdig udførelse af alle arbejder - så de er klar for og ibrugtaget - inden den

28 SB Særlige Betingelser af april 2015 kl. 12 gives en bonus på DKK Ved samme stade af udførelse inden den 13. april 2015 kl. 05 gives en bonus på DKK Herefter er bonus DKK 0. (Bonus begrundes med vigtighed for god opstart for entreprisen og omlægning af trafikken, herunder etablering af de ændrede forhold for trafikanter over en kort periode i begge retninger.) Bonus B Der gives bonus for ibrugtagning af interimsbelægninger ved bro til omlægning af trafik i alle 6 spor til venstre for vejens centerlinje ud for kommende bro 79.80, hvilket er ydelser for overholdelse af Igangsætningsfrist. Ved fuld færdig udførelse af arbejder herfor og afsluttet omlægning af trafik senest den 25. maj 2015 kl. 12 gives en bonus på DKK Efter dette tidspunkt er bonus DKK 0. (Bonus begrundes med bygherrens ønske om ønsket trafikplacering sker hurtigst muligt og i en periode, der giver acceptable trafikantgener.) Bonus C Der gives bonus for: Udførelse af arbejder i MHS for brodæk inkl. brobelægning og broautoværn bro 79.80, broarbejder i MHS bro samt arbejder for vejudvidelser MHS st til stade så klar for ibrugtagning Trafik mod Køge omlagt til spor i MHS Ved fuld færdig udførelse af alle arbejder så de er klar for og ibrugtaget - inden den 28. september 2015 kl. 05 gives en bonus på DKK Ved samme stade af udførelse inden den 5. oktober 2015 kl. 05 gives en bonus på DKK Efter dette tidspunkt er bonus DKK 0. (Bonus begrundes med reduktion for bygherre risici ved broarbejdet og entreprisens bindinger til Banedanmarks projekt.) F. Arbejdets aflevering Ad 28 Ad 28, stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed.

29 SB Særlige Betingelser af 371 G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Ad 30, stk. 4 Ad 31 Ad 31, stk. 1 Ad 32 Ad 32, stk. 1 Ad 34 Ad 34, stk. 1 Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangelbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Mangler påvist efter afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen Bygherren er, i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre bygherren et betydeligt tab eller i øvrigt er til stor gene for trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen. Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser. Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og ret foretages besigtigelse af arbejdet, forinden sikkerhed frigives. Særlige forhold for kørebaneafmærkning For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende: Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *) Kørebaneafmærknin g med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Kørebaneafmærknin g med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 1 år Gul kørebaneafm ærkning for midlertidig regulering

30 SB Særlige Betingelser af 371 Ad 36, stk. 3 Anden kørebaneafmærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < <ÅDT< <ÅDT< ÅDT > Kørebaneafmærknin g med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 3 år 2 år 1 år Kørebaneafmærknin g med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Ingen Gul kørebaneafm ærkning for midlertidig regulering Funktionstid, dog maks. ½ år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning. Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april 1. august. Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 40 Ad 40, stk. 1 Ad 42 Bygherrens hæveret. Ved ophævelse af kontrakten betales der ikke dækningsbidrag for den resterende del af tilbudssummen. Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Ad 42, stk. 3 Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. J. Tvister Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med rekonstruktørens samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser

31 SB Særlige Betingelser af 371 Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

32 SAB Styring og samarbejde af 371 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 1.1 Styregruppe Der etableres en styregruppe bestående af mindst én ledelsesrepræsentant fra både Vejdirektoratet og entreprenøren. Formålet med styregruppen er: Styregruppemøder At sikre ledelsesmæssig fokus og støtte til entreprisen At sikre organisationsmæssig sammenhæng, herunder at de løbende problemstillinger kan løses på rette niveau i organisationen At løse eventuelle udfordringer og konflikter som løftes op til styregruppen At sikre et godt og effektivt samarbejde Styregruppemøder er et supplement til den øvrige normale mødestruktur på entreprisen. Et styregruppemøde afholdes i 3 trin hvor selve styregruppemødet er 2-delt. 2. Projektgennemgang Et internt formøde hvor styregruppemedlemmerne mødes med tilsynsleder, fagprojektleder og projektleder og drøfter status, fremdrift, aktuelle problemstillinger mv. Del 1 af styregruppemødet hvor 1-2 repræsentanter fra hhv. Vejdirektoratet og entreprenøren sammen fremlægger status og problemstillinger for styregruppen. Del 2 af styregruppemødet hvor styregruppemedlemmerne behandler de problemstillinger der er rejst og træffer de nødvendige beslutninger. Bygherren indkalder til projektgennemgang af 1 2 arbejdsdages varighed senest 5 arbejdsdage efter kontraktindgåelse. Her vil entreprisens anlægslogistik, trafikale og tidsmæssige forudsætninger blive gennemgået, og kan således bistå til entreprenørens detaljering af arbejdsplanen. I efterfølgende to ugers periode indkaldes til projektgennemgang vedrørende Konstruktioner Lokale forhold inkl. ydre miljø Arbejder i kommende sommer- og vinterperiodes arbejdsområder Arbejdsmiljø Projektgennemgang påregnes afholdt som separate møder for udvalgte arbejder og vil blive afholdt i takt med og forud for igangsætning af de respektive arbejder. Udvælgelsen af arbejder for separat projektgennemgang skal aftales med bygherren umiddelbart efter kontraktindgåelse.

33 32 af 371 SAB Styring og samarbejde Spørgsmål og eller forslag til projektmaterialet der ønskes gennemgået skal fremsendes til bygherren i skriftlig form senest tre arbejdsdage forud for fastlagt tidspunkt for projektgennemgang. 3. Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 20 arbejdsdage efter kontrakt indgåelse. Arbejdsplanen skal udarbejdes og vedligeholdes i MS-Project version 2002 eller senere version og fremsendes i elektronisk form i originalt format (native format).mpp. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Den kommende sommer- hhv. vinterperiode skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede planer skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest fire uger før aktuelle vinter- eller sommerperiodes arbejdsplan ibrugtages. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge Projektering og godkendelse af projekt for stillads til broer Projektering og godkendelse af projekt for telt med mulighed for opvarmning. Dette er aktuelt ved udførelse af tidskritiske og samtidig vejrligsfølsomme broarbejder, såsom fugtisolering mv. Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition Beskæftigelse af praktikanter Tidspunkter for sporspærringer på Lille Syd banen. Projektering og godkendelse af midlertidige afværgeforanstaltninger som interimsafstivinger m.v. Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke Beskæftigelse af praktikanter Vejrforhold og spilddage

34 SAB Styring og samarbejde af 371 Ud over de i SB ad 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: Særlige trafikale bestemmelser At At At At At At trafikken på motorvejen inkl. ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden, trafikken på motorvejen ved alle entreprisens arbejder skal påregnes afviklet ved en skiltet hastighed på 80 km/t i hele anlægsperioden, trafikken på motorvejen i tidsrummet hverdage kl skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning, trafikken på Lyngvej og Nordhøj i tidsrummet hverdage kl skal opretholdes med mindst et spor i hver retning, arbejder der ønskes udført med lånt spor eller med reduceret hastighed skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl , der på hverdage i tidsrummet kl uden for myldretiden ikke kan opnås tilladelse til rådighed over et arbejdsområde i et kørespor, der er længere end 150 m, At trafikomlægninger på motorvejen og ramper, må ikke udføres i tidsrummet kl. 06 kl. 19 på hverdage, men skal fortrinsvis udføres i weekender og på helligdage, At At At At At At At At trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik aftale med vejmyndighederne, der for kørebane med et kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,50 m, med 2 kørespor mindst 7,50 m og med 3 kørespor mindst 10,00 m, trafikafviklingsplaner skal følges, trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal bestilles hos vejmyndigheden senest 15 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet, der skal foreligge en skriftlig aftale med bygherren om en bruttoarbejdsperiode for et arbejdsområde inden der hos vejmyndigheden kan anmodes om en rådighedstilladelse for dette arbejdsområde og den planlagte nettoarbejdsperiode der skal foreligge en godkendelse af stilladsdokumentationen inden der kan anmodes om rådighedstilladelse for dette arbejde hos vejmyndigheden, ramper til/fra en skærende vej kan lukkes i op til fire timer ved stribearbejde og otte timer ved slidlagsarbejder uden for tiden kl på hverdage, der skal være mindst 2000 m mellem udkørsler til samme vejside fra et arbejdsområde for vejarbejder i midterrabatten,

35 SAB Styring og samarbejde af 371 At At At At At At At At der kun må etableres overledning af 2 spor til modsat kørebane, når dette er nødvendigt for arbejdets udførelse f.eks. ved etablering/nedtagning af brostillads eller nedrivning af bro, eksisterende veje og stier ikke må afbrydes, før fremtidige adgange er etableret og åbnet, overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, i arbejdsområder, vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden, der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til områder uden for eksisterende køresporsarealer, jf. projekttegning over eksisterende forhold (kørespor går til kantlinje), asfaltbelægninger, som påføres trafik overholder krav til friktionskoefficient, der i vinterperioden 1. december 1. marts af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder, ekskl. broarbejder tættere på et kørespor end 3,00 m, der i vinterperioden 1. november 31. marts skal være en rabat med en bredde på mindst 1,5 m eller et nødspor med en bredde på mindst 2,5 m mellem højre side af køresporet og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m, At arbejder på kørebane på Nordhøj ikke må opstartes før den 1. maj 2015 At At At At At arbejdsområder på begge sider af banebro S-BRA-G først er disponible fra 4. maj 2015 arbejdsområde for ramper under S-BRA-08 først er disponibel for entreprisens arbejder fra den 1.juni 2015 arbejder for nedrivning af bro på Ølsemaglevej kan påbegyndes efter den 15. maj 2015 Bane Danmark udfører ny stibro OF Ølsemaglevej i perioden 1. august maj 2016 arbejdsområder for ny Lyngvej ved og under S-BRA-09 først er disponibel for entreprisen fra den 4. april 2016 At arbejdsområder for støjskærm i MVS st er disponibel efter den 5. juni 2016 At broarbejder med øgning af frihøjde samt nye kantbjælker på bro OF Ølbyvej først må udføres efter afsluttet vejudvidelse i begge sider

36 SAB Styring og samarbejde af 371 At At At arbejdsområde i MVS st (ved bro 79.80, banebro, sidespor til Køge station) først er disponibel efter 1. maj 2015 arbejdsområde i MVS st for broanstillingsplads til Lille Syd først er disponibel efter 1. maj 2015 alle dæksler inden for entrepriseområdet, der via trafikafviklingen påføres trafik skal asfalteres, således, at trafikken ikke kan trække dem op, skal asfalteres inden trafik Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker At der skal afsættes mindst 60 arbejdsdage for bro 81.90, mindst 20 arbejdsdage til bro og og mindst 40 dage til øvrige broer til godkendelsesprocedurer for stilladsdokumentation. At At At At At der kan disponeres over anstillingspladser for broarbejder i de perioder, der er angivet for den pågældende bro, jf. udbudstidsplanen, bygherren har reserveret 5 weekendspærringer og 2 x 2 natspærringer af Lille Syd-banen til anlægsarbejder ved bro som angivet på tegning Entreprenøren kan ikke påregne at få tildelt flere længerevarende sporspærringer. entreprenøren er forpligtiget til at fremsende detailtegninger og øvrig dokumentation for tilbudt CE mærket broautoværn inkl. overgangsstrækning senest 20 arbejdsdage efter kontraktindgåelse. Bygherren vil herefter vurdere om det tilbudte broautoværn betyder, at geometri for kantbjælker på broer skal justeres på projekttegninger. hævning af bro skal være udført inden der udføres kantbjælkeudskiftning. Årsagen hertil er, at der ellers ikke vil være tilstrækkelig frihøjde for omlagt trafik i forbindelse med stilladsopsætning og fjernelse af eksisterende kantbjælker. entreprenøren skal indregne i sin tidsplan, at han forud for bestilling af materialer til støjskærme skal sikre, at ledningernes eksakte placering er kendt som påvist af ledningsejer, ved prøvegravning eller på anden vis. Først herefter kan eksakt placering af fundamenter til støjskærme bestemmes og anlægget udføres i overensstemmelse med de faktisk registrerede forhold Særlige miljømæssige bestemmelser At arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl og lørdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres uden for disse perioder: Trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, Arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl ,

37 SAB Styring og samarbejde af 371 At der kun efter forudgående aftale med tilsynet må arbejdes søn- og helligdage og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, Særlige øvrige forhold At At At trafikledelsesanlægget på arbejdsstrækningen skal holdes i drift gennem hele byggeperioden. Tilsynet skal have et varsel på min. 10 arbejdsdage forud for igangsætning af ændringer, der har betydning for driften af anlægget, etablering af kabelrør og kabelbrønde i yderrabat skal være afsluttet og klar til ibrugtagning før igangsætning af arbejder i midterrabat, øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden, 3.2 Plan for Vinterforanstaltninger 4. Kontrol Der henvises til SAB-Arbejdsplads kap. 9 Vinterforanstaltninger. 4.1 Entreprenørens egenkontrol For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 5 arbejdsdage til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer, senest 20 arbejdsdage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne anført i kontraktmaterialet: Konstruktioner må ikke påbegyndes, før bygherren har godkendt entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres. Intet stilladsarbejde må påbegyndes, før bygherren har godkendt stillads- og funderingsprojektet herfor.

38 SAB Styring og samarbejde af 371 Intet arbejde, hvortil der i SAB er krævet en arbejdsprocedure, metodebeskrivelse og kontrolplan, må igangsættes, før arbejdsproceduren, metodebeskrivelsen henholdsvis kontrolplan med tilhørende skemaer er accepteret af tilsynet. Arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser skal fremsendes til bygherren senest 20 arbejdsdage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage. Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument varsler entreprenøren tilsynet om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse. Aflevering af Som Udført materialer aftales med tilsynet i forbindelse med aflevering af entreprisen. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer Ansvar, beføjelser og kommunikation Kontrolplaner Opfølgning af projektgennemgang Styring af projektering Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan og entreprenørens entreprisespecifikke miljøplan skal forelægges bygherren senest 25 arbejdsdage efter kontraktindgåelse Procedurer og arbejdsprocedurer Kontrolplaner Arbejdsprocedurer skal ud over emnerne anført i AAB også redegøre for: formål, omfang og afgrænsning, grundlag, fremgangsmåde, relevante arbejds- og montagetegninger, arbejdets opdeling i kontrolafsnit samt kontrolplan inkl. Kontrolskemaer, og/eller hvorledes kontrollerne dokumenteres. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde kontrolplaner på basis af Vejdirektoratets udbudsforskrift "Kontrolplan, Vejledning, nov. 2007". Kontrolplanerne skal forelægges bygherre senest 20 arbejdsdage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes.

39 SAB Styring og samarbejde af 371 Hvor et arbejde overdrages fra en fagdisciplin til en anden fagdisciplin (eksempelvis overdragelse af ubundne lag til asfaltarbejder, gennemgang af placering af ledninger i jord forud for igangsætning af autoværnsarbejder etc.), skal der i kontrolplanen for den efterfølgende fagdisciplin angives et kontrolpunkt for selve overdragelsen, hvor parterne i fællesskab gennemgår arbejdets korrekte kvalitet for det videre arbejde. Kvaliteten af et arbejde skal kontrolleres og dokumenteres i takt med arbejdets udførelse og så betids, at arbejdet kan omgøres uden tidsmæssige og/eller økonomiske omkostninger og uden gener for et efterfølgende arbejde. Kontroldokumentationen skal udformes således, at målte resultater dokumenteres sammenholdt med de i projektet specificerede værdier og tolerancer, og kontroldokumentationen skal forsynes med entydige referencer til: Kontrolpunkt i kontrolplanen Kontrolafsnit Lokalitets for kontrol og prøveudtagning (stationering, vejens højre / venstre side etc.) Anvendt prøvningsmetode Anvendt måleudstyr Til hver kontrolplan skal der vedlægges: Kontrolskemaer og/eller eksempler på, hvorledes kontrollerne dokumenteres Tegning og/eller beskrivelse af arbejdets opdeling i kontrolafsnit Entreprenørens planlægning af kontrolplaner skal registreres i dokumentstyringsplanen, jf. principperne givet i efterfølgende afsnit og Styring af projektering Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren Projektweb Webvand JobManager Paveman DANBRO Vejman.dk Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående. Adgang til systemerne formidles via bygherren.

40 39 af 371 SAB Styring og samarbejde Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. Entreprenøren skal beskrive hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen, min. 20%, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og tilsynets kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren. Identifikation af dokumenter På entreprisespecifikke dokumenter skal der anføres identifikationsparametre som følger: Firmanavn og/eller logo Entreprise nummer Emne / titel Dokumentnummer Version og dato Udarbejder og godkender Ved revision af entreprisespecifikke dokumenter skal ændringer markeres tydeligt, således at brugere / læsere gives et hurtigt overblik over ændringernes karakter og omfang. Dokumentation for kontrol og registreringer Dokumentationen skal samles hos entreprenøren i takt med arbejdets udførelse og skal være tilgængelig for tilsynet. Dokumentationen skal afleveres samlet og ordnet og i hoved- og undergrupper som følger: Hovedgrupper, pr. SAB Undergrupper, pr. bygværk, fagdisciplin og/eller lokalitet Hver dokumentationspakke skal indeholde en fuldstændig indholdsfortegnelse, der muliggør, at specifik dokumentation let kan genfindes. Dokumentation på digital form skal uploades på Projektweb.

41 40 af 371 SAB Styring og samarbejde Således udført dokumentation Således udført dokumentationen skal omfatte følgende materialer: Således udført tegninger Bygherrens projekttegninger i papirtryk med ændringer indtegnet samt henvisninger til fra / afvigelsesrapporter med nr. og beskrevet med farve, således at ændringer vises tydeligt og forståeligt. Eventuelle supplerende tegninger, udarbejdet af entreprenøren, afleveres på digital form og med tilhørende tegningsplot. Tegninger i digital form afleveres i format MicroStation DGN. Dokumentationen for indmålingen af afvandingsanlægget inddateres i WebVand Se SAB Afvanding Således udført beregninger Beregninger og beskrivelser af permanente konstruktioner, der er udarbejdet af entreprenøren, leveres som papirtryk og på digital form i formaterne Word-, Excel- og/eller pdf-format. Indmålingsdata Afleveres på digital form og med tilhørende tegningsplot Fravigelser og afvigelser Afleveres som papirtryk bilagt dokumentation for udført afhjælpning og korrigerende handlinger. Drifts- og vedligeholdsanvisninger Der henvises til specifikke krav anført i SAB. Tegninger, beregninger og beskrivelser skal mærkes "således udført". Indmålinger Entreprenøren skal i takt med arbejdets fremdrift ind måle og registrere: Skråninger samt jordarbejder i entreprisegrænserne Konstruktioner Afvanding (ledninger, brønde, bygværker, bassiner mv.) Vej- og belægningsoverflader Øvrige installationer Indmålingsdata inkl. tilhørende tekster på digital form afleveres i DSFL-format som beskrevet i Standard for udveksling af digitale kortinformationer version Den digitale dokumentation skal ledsages af plots og skitser på papir samt specifikation af, hvordan plottene er genereret (dvs. angivelse af datagrundlag). Plots på papir udfærdiges i målestok efter nærmere aftale med bygherren. Indmåling af ledningsanlæg i jord (ledninger, brønde, bygværker mv.) skal baseret på DS 462 "Norm for registrering af ledninger mv.". Plankoordinater (X- og Y-koordinater) indmåles og angives i UTM 32, EUREF 89 samt DKTM3. Koter (Z-koordinater) indmåles og angives i system DVR-90.

42 41 af 371 SAB Styring og samarbejde Uddannelse og instruktion Særlige krav til kurser ud over lovgivningen: Vejen som arbejdsplads, se afsnit Stilladskurser Fugtisolering og brobelægning Pas på på banen Vagtpost SR-2 arbejdsleder SR-2 sikring arbejdsleder SR-1 arbejdsleder Stilladskurser Entreprenørens ingeniører, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført de kurser (A, B, C, D, E og F) der er anført i Tilsynshåndbog for støbestilladser. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurserne, jf. anvisningerne i tilsynshåndbogen. Bemærk specielt vedr. udførelse af stilladsberegninger: Entreprenøren skal dokumentere, at medarbejdere, der udfører stilladsberegninger, skal have et godt kendskab til brug af stilladshåndbogen fra tidligere lignende opgaver inden for de sidste 3 år. Rørlæggeruddannelse Entreprenørens medarbejdere, som arbejder med rørlægning og sætning af brønde, skal have gennemført rørlæggeruddannelsen (AMU-Kursus). Kloakmesterautorisation Alle afvandings- og afløbsarbejder skal udføres under ansvar og kontrol af en autoriseret kloakmester hos entreprenøren. Den autoriserede kloakmester skal fremgå af entreprenørens organisationsdiagram. Fugtisolering og brobelægning Entreprenørens medarbejdere, som udfører svejsning af polymerbitumenplader samt entrepriseledere for fugtisoleringsarbejder, skal have erhvervserfaring og skal have gennemført de i SAB Fugtisolering henholdsvis AAB Betonbroer, 10. Fugtisolering, januar 2011 anførte kurser. Pas på på banen Vagtpost SR-2 arbejdsleder SR-2 sikring arbejdsleder SR-1 arbejdsleder Ovenstående kurser vedrører alle arbejder på eller ved jernbaner i drift. En beskrivelse af de respektive kurser kan findes på banedanmark.dk. Entreprenøren skal sikre, at dennes medarbejdere har gennemgået de nødvendige kurser for at kunne arbejde på eller ved

43 SAB Styring og samarbejde af 371 baner i drift. Jernbanesikkerhedsplan for arbejder ved bane i drift skal udfærdiges af en af Bane Danmark godkendt SR-medarbejder hos entreprenøren. Entreprenøren skal forud for arbejdernes igangsætning fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. Beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af bygherreleverancer Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i kontraktmaterialet. Modtagekontrol / overdragelse gennemføres som følger: 1. Ved levering Entreprenøren aftaler med bygherren tidspunkt for overdragelse. Overdragelsen skal gennemføres senest 5 arbejdsdage efter levering. 2. Overdragelse. Overdragelsen fra bygherre til entreprenør gennemføres som en fælles optælling, og kontrol af antal henholdsvis om emballage på leverancerne er intakt og uden synlige transportskader. Der udføres en stikprøvekontrol af udvalgte emner. 3. Entreprenørens detaljerede modtagekontrol Entreprenøren udfører efter overdragelsen modtagekontrol af om typer og mængder er i overensstemmelse med rekvisition, samt udfører kontrol af at leverancen er uden synlige / målte fejl og mangler. Eventuelle konstaterede fejl og mangler rapporteres til bygherren senest 5 arbejdsdage efter overdragelsen. Eventuelle fejlbehæftede leverancer placeres i et adskilt "karantæneområde". 4. Eventuelle reklamationer Bygherren meddeler eventuelle reklamationer over for leverandøren.

44 43 af 371 SAB Styring og samarbejde Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit (miljørevision) Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil auditere entreprenørens kvalitets- og miljøledelse 1 gang årligt. Auditering vil tage udgangspunkt i den entreprisespecifikke kvalitets- og miljøplan og kun omfatte de elementer og dokumenter i kvalitets- og miljøplanen, der har relation til den aktuelle entreprise. Bygherrens auditering kan omfatte underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende efter samme retningslinjer som hos hovedentreprenøren. Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal medvirke ved audit: Entrepriseleder Entreprisens kvalitets- og miljøleder/-koordinator Udvalgte medarbejdere fra produktionen Den samlede varighed af en audit må påregnes at være ca. 48 timer (ekskl. planlægning og opfølgning Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser sikkerhedskoordinator og koordinerende sikkerhedsmøder erstattes med betegnelserne arbejdsmiljøkoordinator koordinerende arbejdsmiljømøder. Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse sikkerhedsrepræsentant erstattes med arbejdsmiljørepræsentant.

45 SAB Styring og samarbejde af Alment AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende arbejdsmiljømøder. Referater af koordinerende arbejdsmiljømøder skal tilgå bygherre. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Bygherrens kortlægning af særligt farlige arbejder fremgår af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed. Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads. Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator Koordinering Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment AAB afsnit udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde.

46 45 af 371 SAB Styring og samarbejde Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende: Entreprisens anstillingspladser Fælles skurby Fælles adgangsveje Fælles foranstaltninger i forbindelse med vinterarbejde, belysning, renhold, snerydning og ryddelighed for fælles skurby/anstillingsplads Fælles foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige sikkerhedsforanstaltninger mod trafik, naboer og vejrlig Adgangsveje Byggepladsbelysning Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSSen. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSSen. 7.3 Byggepladsberedskabsplan Entreprenøren skal udarbejde byggepladsens beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø, som en del af PSSen. Entreprenørens byggepladsberedskabsplan skal omhandle følgende forhold: Personskade Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres.

47 SAB Styring og samarbejde af Trafiksikkerhed og afvikling Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse afmærkningsplan erstattes med betegnelsen afmærkningsplan for trafikafvikling. 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Tekst i AAB udgår og erstattes af tekst under pkt og Alment Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Køge Kommune. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder inden for arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafviklingsplaner, jf. tegningsliste, er orienterende. Entreprenørens oplæg til trafikafviklingsplaner skal for bygherrens bearbejdning som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde. Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet. Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling. Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 500 m). Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet. Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, inkl. udkast til rådighedsansøgning skal forelægges bygherren senest 30 dage før planlagt fremsendelse til myndigheden.

48 SAB Styring og samarbejde af 371 Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Arbejdsprocedure for gennemførelse af trafikomlægning, inkl. nødvendige myndighedsgodkendelser skal forelægges bygherren senest 3 dage før igangsætning af trafikomlægningen. Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal. 8.3 Arbejder ved eller i spor Entreprenøren skal planlægge sine arbejder ud fra, de i udbudstidsplanen, angivne milepæle og deltidsfrister (se bilag 2: Anlægstidsplan) og de i SAB Arbejdsplads, afsnit 10 angivne krav og retningslinjer for arbejder i og ved spor i drift. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad 2 stk. 2. Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering, og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til Køge Kommune. Entreprenøren skal indhente nødvendige tilladelser til etablering af anstillingspladser. Entreprenøren skal være opmærksom på, at myndighedernes behandling af ansøgninger herom tidsmæssigt kan være af et betragteligt omfang. 9.2 Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet til det første ledningsmøde. På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser i henhold til ledningsprotokollen.

49 48 af 371 SAB Styring og samarbejde Erstatningssager uden for kontraktforhold Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure: Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom. Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren. Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

50 SAB Arbejdsplads af 371 Arbejdsplads Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads 1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for nærværende entreprise er vist på tegning Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej- og stiarealer, samt naturarealer og landbrugsarealer. Der er forlods før entreprisens opstart ryddet træer i rampekvadranterne ved Lyngvej; langs strækningen nord for Lille Syd udestår rydning. Ledningsarbejder Generelt er ledningsomlægningerne udført forud for opstart på entreprisen, dog skal visse omlægninger foretages under denne entreprise, jf. ledningsprotokollerne. Omfanget af ledningsomlægninger som finder sted løbende i anlægsperioden, fremgår af SAB Diverse afsnit 7, ledninger og protokollerne. Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid, hvorfor jordarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette. Arkæologiske undersøgelser Der udføres arkæologiske undersøgelser af Museum Sydøstdanmark som forventes afsluttet Prøvepæl ved Bro Der er udført en ø500 prøvepæl tæt ved Bro Pælens placering fremgår af tegning ITS-system Forud for entreprisens start er der etableret og idriftsat et trafikledelsessystem (ITSsystem), som giver trafikanterne trafikinformationer i anlægsperioden. Banedanmarks TP40, TP45 og TP50 entrepriser Vest og øst for M10 projektet pågår ovennævnte TP entrepriser. Arbejdsområder som vist på arbejdspladsplanerne tegning , -9524, og overtages fra - og i visse tilfælde returneres til TP entrepriserne. 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: Entreprise ITS installationer Bygherre: Vejdirektoratet Entreprise Udvidelsen af motorvej og broer st Bygherre: Vejdirektoratet

51 SAB Arbejdsplads af 371 Den nye jernbane mellem København og Ringsted TP40, TP45, TP50 Etablering af ny jernbane Bygherre: Banedanmark Den nye jernbane mellem København og Ringsted - ledningsomlægninger Ledningsomlægninger i forbindelse med ny jernbane København Ringsted koordineres af Banedanmark. Der henvises i øvrigt til protokollerne og koordinerende ledningsplaner. Bygherre: Banedanmark Ledningsarbejder (fremmede ledninger) Som overodnet introduktion kan nævnes at omlægningerne omfatter: Enkelte sideflytninger af fiberkabler ved MV i ubefæstede arealer Enkelte arbejder med annullering af brønde Håndtering af eksisterende ledninger i forbindelse med broarbejder ved bro 117 Der henvises til SAB Diverse Arbejder, afsnit 7 Ledningsarbejder for nærmere beskrivelser og bestemmelser Trafikledelse Ved anlægsentreprenørens projektopstart eksisterer et intelligent trafikstyringsanlæg (ITS-anlæg) langs motorvejen. Anlægget vil, af anden entreprenør (Entreprise ITS), sideløbende med nærværende entreprise, blive ombygge til et permanent ITSanlæg. ITS-anlægget foretager trafikdetektering, hastighedsregulering/-harmonisering, køvarsling samt formidler rejsetids- og hændelsesinformationer til trafikanterne. Entreprise ITS installationer omfatter: installationer til og installation af ITS på M10 drift og evt. omlægning af midlertidige ITS under anlægsperioden efterfølgende etablering af permanente ITS anlæg og installationer bortskaffelse af midlertidige ITS Kabler tilhørende det eksisterende midlertidige ITS-anlæg er fremført synligt langs motorvejen samt synligt i motorvejens midterrabat. Flere steder er ITS installationer fastgjort til det eksisterende autoværn. Af hensyn til en efterfølgende mulig omlægning af ITS-kablerne, i midterrabatten, er disse kabler etableret med en overlængde på 10 m pr. 100 m midterrabat. Af hensyn til en efterfølgende mulig mindre flytning af vejskabe i midterrabatten er disse etableret på stativer, så skabene er flytbare inden for de disponible kabellængder. I nærværende entreprise indgår etablering af permanente føringsvej hvortil ITS-kabler skal kunne omlægges. Nærværende entreprenør skal etablere nye permanente føringsveje for ITS-installationer. Omlægning og installation af nye ITS-installationer udføres af anden entreprenør. De permanente ITS installationer vil bestå af et kabelforbundet net af detektorer, kameraer, nødtelefoner, vejskabe og dataopsamlingssystemer til trafikledelse.

52 51 af 371 SAB Arbejdsplads ITS-kabler til det permanente ITS-anlæg etableres af anden entreprenør via de klarmeldte føringsveje og mastefundamenter, som indgår i nærværende entreprise. Anden entreprenør forestår eventuel omlægning af ITS kabler før nærværende entreprenørs nedtagning af eksisterende autoværn i midterrabatten samt opsætning af det nye autoværn i midterrabatten. 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder inden for entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Ledningsarbejder jf. ovenstående Ledningsarbejder med fremføring af ledninger til portaler E ITS, som beskrevet ovenfor Grænseflader til andre entrepriser Nedenstående projekter forventes udført samtidig med nærværende entreprise. Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet, herunder arbejdspladsplaner, tegning til -9529: Den nye jernbane mellem København og Ringsted: TP40, TP45 og TP50 VDs drift og vedligeholdelsesentreprenør vedr. signalanlæg Ledningsomlægninger for den nye Jernbane udføres af den af BDK udvalgte totalentreprenør, iht. deres kontrakter. Det forudsættes at alle ledningsomlægninger er udført forud for indeværende entreprise, så der ikke opstår grænseflader og samtidige arbejder hermed. Ledninger som omlægges i BDK entreprise har på de koordinerende ledningsplaner markeret tekst "BDK" sidst i item nummeret; for nærmere information se medsendte ledningsprotokoller. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde med tilsyn, vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. I de tilfælde, hvor en lodsejer klager over skader på sin ejendom, som kan tilskrives entreprenørforhold, vil det være entreprenørens ansvar, at kunne dokumentere eksisterende forhold (som de henligger forud for opgavens opstart). 1.4 Forurenede arealer Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje samt fokusarealerne M , M og M (eksisterende regnvandsbassiner). Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB jordarbejder, afsnit 7.

53 SAB Arbejdsplads af Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder 2. Afsætning Bygherren har kendskab til, at der inden for eller op til arbejdsområdet er et beskyttet jorddige, et 3 beskyttet naturområde og 2 beskyttede vandløb som følger: Beskyttet jorddige ved genplaceringslokalitet Nordhøj Beskyttet gravhøj og kulturarvsareal ved genplaceringslokalitet Nordhøj. Beskyttet jorddige ved MHS st. 135,4 Beskyttet vandhul og mose langs MHS st Beskyttet vandløb ved MHS st (Snogebækken) og MVS st (Traneholmsrenden). Bygherren har ladet foretage arkæologiske forundersøgelser på strækningen. Entreprenøren gøres opmærksom på, at der kan forekomme yderligere arkæologiske undersøgelser på ikke specificerede lokaliteter inden for entrepriseområdet. 2.1 Bygherrens afsætning Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er DKTM3 Koter angives i meter i henhold til højdesystem, der er DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) Vinkler angives i nygrader (400 gon) Bygherren etablerer afsætningspunkter (fikspunkter) pr. ca. 250 m, som skal danne grundlag for entreprenørens afsætning. Snarest muligt efter kontraktindgåelse aftaler entreprenøren og bygherren form af afsætningsdata. Entreprenøren må påregne 20 arbejdsdages behandlingstid på udarbejdelse af afsætningsdata. Vejprojekt Afsætningsdata udleveres som 3D-data og tværsnit for hver 20 m med koter og afstande til færdigvejs- og råjordstværprofiler (grønne bøger) efter nærmere aftale med entreprenør og bygherre. Centerlinjer og tværsnitsdata udleveres ligeledes på digital form efter nærmere aftale. I kryds og rundkørsler udleveres digital udgave af plantegning til brug for afsætning af xy koordinater. Derudover udarbejdes digital model med højdekurver og spotkoter til brug for entreprenørens afsætning af koter. Afvandingsprojekt Afvandingsprojekt udleveres som Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding (blå bog) samt afvandingsplaner. Afsætningsdata kan derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes afsætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene etableres.

54 SAB Arbejdsplads af 371 Genplaceringslokaliteter og terrænreguleringer Afsætningsdata til genplaceringslokaliteter udleveres i form af digitale plantegninger, 3Ddata og evt. i form af tværsnit, alt efter nærmere aftale med entreprenør og VD. Genplaceringsområderne er beskrevet i SAB Jordarbejder. Regnvandsbassiner Afsætningsdata til regnvandsbassiner udleveres i form af 3D-data over endelig overflade på bassinerne. Blødbundsområder Afsætningsdata udleveres som 3D data og tværsnit for hver 20 m med koter og afstande til blødbund (brune bøger) efter nærmere aftale med entreprenør og bygherre. Støjskærm Entreprenøren vil få udleveret afsætningsdata til støjskærmstracé i form af koordinater for hvert enkelt fundament. Der skal påregnes ændringer i koordinater efter verifikation af eksisterende ledningers placeringer. Bygværker Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk og systemlinjer for de skærende veje. Belysning Entreprenøren vil få udleveret koordinater for belysningsmaster og det påhviler entreprenøren at afsætte fundamenter og dermed masternes endelige placering på stedet. Kantpæle Afsætningsdata for kantpæle udleveres på koordinatform. Portaler Til brug for entreprenørens detailafsætning vil fundamenter til portaler, RL- og RTmasters placering i vejens længderetning blive markeret med træpæl ved bygherrens foranstaltning. Fokusareal Fokusareal M , opfyldt vandhul, er afsat med markeringspæle og digital indmåling udleveres til entreprenøren. 2.2 Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne. Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter.

55 SAB Arbejdsplads af 371 I forbindelse med entreprisens arbejder skal følgende afsætning være intakt i marken for alle 20 m-stationer: a. Alle vejes og stiers systemlinjer b. I påfyldningsområder: Afsætning af kronekant inkl. højdemarkering af kronekantskote c. I afgravningsområder: Afsætning til bagkant trug inkl. højdemarkering af råjordskote ved bagkant trug Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 20 m være tydeligt påskrevet stationeringspunkterne og må først fjernes efter forudgående aftale med tilsynet. Maskinstyring Base/referencestationer til maskinstyring etableres og drives af entreprenøren. Base/referencestationer skal etableres, så de er yderst stabile, f.eks. på taget af en stabil bygning eller som et postament. Bygherren kan evt. på forespørgsel fra entreprenøren koordinere (X, Y, Z) base/referencestationerne. Ved anvendelse af site kalibrering skal dette ske over 4-5 af bygherrens hoved- eller afsætningspunkter. Bygherren skal have adgang til kvalitetsrapporterne. Såfremt der anvendes korrektionsdata fra en RTK tjeneste, skal der foretages site kalibrering over 4-5 af bygherrens hoved- eller afsætningspunkter, da bygherrens referencesystem er en lokal tilpasning til DKTM. Kontrolpunkter til maskinstyring etableres og koordineres af entreprenøren. Entreprenør maskinernes kalibrering skal dagligt kontrolleres over kontrolpunkter. Afvigelse i X, Y og Z må max. være 5 cm. På forespørgsel skal bygherren have adgang til kalibrerings-/tilpasnings filer/rapporter, samt til entreprenørmaskinernes log og kontrolfiler. Såfremt entreprenøren anvender radio til udsendelse af referencedata, skal bygherren have adgang hertil, ved kendskab til anvendte frekvenser. Det er entreprenørens ansvar løbende at kontrollerer, at der ikke sker forskydninger af base/referencestationerne, samt af afsætningspunkterne. Dette udføres ved RTKkontroller i flere af bygherrens afsætningspunkter. Vejprojekt Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsættes ud fra udleverede afsætningsdata. Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade.

56 SAB Arbejdsplads af 371 På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede afsætningsdata. Bygværker Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk og systemlinjer for de skærende veje. Entreprenøren skal på baggrund heraf forestå beregning af de fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til tilsynet, inden arbejdet i marken iværksættes. Entreprenøren skal for egen regning sikre afsætningsfikspunkter og polygonpunkter med betonrør eller lignende. Ledningsarbejder Afsætningsdata for omlægning af eksisterende fremmede ledninger udleveres ikke. Entreprenøren skal, på baggrund af ledningstracéer vist på koordinerende ledningsplaner, i samråd med ledningsejerne og tilsynet afsætte inden udførelse. 3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde, og hvor konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt eller stationært. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer. Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer. Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker. Desuden anvendes følgende definitioner: Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for mellem det offentlige tilgængelige vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads.

57 SAB Arbejdsplads af Arbejdsområder Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. Midlertidig genplaceringslokalitet: Areal til midlertidig opbevaring af jord. Permanent genplaceringslokalitet: Areal til blivende placering af jord. Terrænregulering: Lokalitet, hvor terrænet reguleres. Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som fremgår af bl.a. arbejdspladsplanerne til Arealer uden for vejarealet er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med bygherren. Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af afmærkningsplaner for trafikafvikling. Afmærkningsplaner for trafikafvikling er angivet i tegningsbilag. Arbejdsområders grænser mod naboarealer fremgår af arbejdspladsplaner samt tværsnit i grønne bøger. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer inden for en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke løftes byrder ind over offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområder og anstillingspladser afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør. Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys, når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel: Højde over vejen Maksimal lysstyrke 6 m 1500 cd 8 m 3000 cd 10 m 5000 cd 12 m 8000 cd 14 m cd 16 m cd

58 SAB Arbejdsplads af 371 Eventuelle ændringer af arbejdsområder uden for vejarealet kan kun ske efter aftale med tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Midlertidigt eksproprierede arealer, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grubning, pløjning og harvning. Funderingsforhold for tårnkraner, rammemaskiner, mobilkraner mm. ved broerne afhænger af, hvor disse placeres. Der må ved nogle af broerne forventes behov for supplerende tiltag. Der henvises til geotekniske rapporter vedrørende jordbundsforholdene. Tilladelige belastninger bag interims- og støttevægge fremgår af SAB Fundering afsnit 1.3. Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med tilsynet. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. Entreprenøren gøres i øvrigt opmærksom på, at der gælder særlige retningslinjer for arbejder ved fremmede ledninger. Der henvises særskilt til tekniske forskrifter Pas på gasledningerne, Pas på ledningerne og livet og Stærkstrømsbekendtgørelsen. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning Hegn mod naboer Langs arbejdsområdet etableres der midlertidigt hegn/skærm mod alle naboer som vist på arbejdspladsplanerne. De midlertidige hegn skal opsættes hurtigst muligt efter rydning, så arbejdsområderne maksimalt står åbne i 2 uger. Hegn udføres som et min. 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T-stolper sat i jord pr. højst 4 m. Skærm udføres med 4 x 4 stolper sat i jord påsat en mindst 16 mm tyk vandfast krydsfinerplade med en højde på min. 1,8 m. Funderes vha. koblede betonklodser, hvor fundering i jord ikke er mulig. På motorveje placeres skærmen uden for sikkerhedszonen. Ved opsætning af stolper i jord skal entreprenøren sikre, at kabler og ledninger i jorden ikke beskadiges. Til orientering skal der bl.a. opsættes hegn: Langs boldbaner ved Lyngvej Omkring hovedanstillingsplads Omkring midlertidig genplaceringsareal (jorddepot), Nordhøj Omkring broarbejdspladserne Langs kolonihaverne fra Bellingestien til Ølbyvej

59 SAB Arbejdsplads af Arbejdsplads Skærm mod trafik/trafikstøj Langs nogle grænser mellem arbejdsområdet og trafikområde ved broarbejder samt på udsatte steder, hvor trafikstøjen kan genere naboer opsættes en tæt skærm som beskrevet ovenfor. Hvor der sættes tæt hegn på koblede betonblokke langs trafikerede områder, skal disse afskærmes med trafikværn T3 ASI- værdi A. Placering af skærm aftales med tilsynet. Arbejdsplatforme og stilladser på broernes over- og underbygning skal monteres med en tæt inddækning på lodrette facader og vandret underside. Inddækningen skal føres så langt op over kantbjælker, at forurening med støv og materialer fra arbejdsområdet undgås. Se SAB Stillads og form, afsnit Skærm mod kolonihaver Langs kolonihaver opsættes tæt skærm i henhold til arbejdspladsplanerne. Skærm mod spor i drift Langs Lille syd banen, i forbindelse med broarbejder ved bro 80.00, opsættes tæt skærm i henhold til beskrivelserne i afsnit 10. Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist på projekttegningerne. Områder for broanstillingspladser er ligeledes vist på projekttegningerne. Disse skal ved udbygningsarbejder rømmes inden den aktuelle bro ibrugtages. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Det påhviler entreprenøren at overholde nævnte bestemmelser samt Arbejdsmiljøloven i øvrigt vedrørende anstillingspladser og arbejdsområdernes indretning og drift. Entreprenøren sørger for alle myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen.

60 SAB Arbejdsplads af 371 Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning (mindst 25 lux) på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal udarbejde en indretningsplan for anstillingspladsen. Indretningsplanen skal jf. PSS bilag 4 bl.a. indeholde: Placering og indretning af: - Skure - Materialecontainer - Olietanke - Adgangsveje - Tankningsområde - Område for værkstedsaktiviteter på materiel - Vaskeplads for materiel - Oplagsområde for farligt affald - Oplagsområde for råvarer der potentielt kan medføre forurening af jord, grundvand og recipienter. Plan for afledning af spildevand. Der henvises til de vejledende arbejdspladstegninger vedlagt udbuddet, som der skal tages udgangspunkt i. Ved indretning af den midlertidige genplaceringslokalitet (M-004-H-01) skal entreprenøren tage hensyn til følgende forhold. Adgang skal ske fra Nordhøj, hvor entreprenøren skal etablere en mindst 30 m lang asfalteret indkørsel, Langs nordsiden af arealet afgrænses arealet af et jorddige der er beskyttet og derfor ikke må berøres, Mulden skal afrømmes på de arealer, der tages i anvendelse, Den afrømmede muld skal stakkes mod naboerne i den sydlige del af arealet, Efter afrømning af muld, skal fokusareal M dækkes af kørefast belægning, f.eks. jernplader eller min. 10 cm stabilgrus. Jordlag under muld må ikke berøres i dette område, Der skal etableres gruspuder på min. 10 cm's tykkelse under forurenet jord (overjord fra vejareal, råjord fra vejareal og anden forurenet jord). Kraftigt forurenet jord og -sediment må ikke mellemdeponeres på den midlertidige genplaceringslokalitet, men skal køres direkte ud af projektet. Oplag af asfalt og beton skal også placeres på gruspuder af min. 10 cm's tykkelse Der skal etableres en vaskeplads tæt ved udkørslen fra arealet. På vaskepladsen skal køretøjer kunne vaskes rene for jord, ler, muld m.m., der sidder på køretøjerne, således, at der ikke sker tilsmudsning af det offentlige vejnet. Entreprenøren må påregne, at der

61 SAB Arbejdsplads af 371 skal etableres ramper og lignede af hensyn til adgangen til og fra anstillingspladserne og arbejdsområderne. Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer ikke kan løsrive sig i blæsevejr. 3.3 Adgangsveje Som adgangsveje kan benyttes: Veje, der er etableret med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på mindst 30 m fra offentlig vejs kørebanekant eller som angivet på principtegning Nødplads og arbejdsind-/udkørsel Sluser fra motorvejen Adgangsveje til arbejdsområde/anstillingsplads fra alle offentlige veje dimensioneres af entreprenøren. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der kan være betydelig højdeforskel, og at der derfor evt. skal forventes anlæg af midlertidige ramper til arbejdskørsel. Fra motorvej/rampe er belægningen angivet i SAB-Stabilt grus og SAB Varmblandet asfalt. Adgangsveje til bassiner: Adgang til regnvandsbassin 15 (RVB15) skal ske via adgangsvej langs Ølsemaglevej vest. Adgang til resterende regnvandsbassiner skal ske via adgang fra motorvejen. Adgangsveje til broer og bygværker: Adgangsvej til broer og bygværker fra motorvej inkl. ramper fremgår af aktuelle trafikafviklingsplaner, med følgende tilføjelser: Bro 79.80, UF af bane: Der skal etableres en adgangsvej på MHS i sportrace udført af TP45 entreprenøren. Adgangsvejen opbygges som anført i TBL/TAG. Adgangsvejen skal fjernes efter brug. Bro 81.90, OF af Lyngvej: Der skal etableres gangbro/trappetårn til arbejdsområde i midterrabat. Bro 85.00, OF af Ølbyvej: Der skal etableres gangbro/trappetårn til arbejdsområde i midterrabat. Entreprenørens adgang til arbejdsområdet skal uden for arbejdstiden være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejen(e) til opretholdelse af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren. Der skal etableres tydelig skiltning af hver enkelt arbejdsplads. Af hensyn til en effektiv vareleverance og kørselsanvisning til redningskøretøjer, skal der med tilsynet aftales en entydig nummerering/betegnelse af arbejdspladserne, og der skal udarbejdes en præcis kørselsanvisning for hver enkelt arbejdsplads. Disse kørselsanvisninger skal foruden til leverandører udleveres til beredskabet.

62 SAB Arbejdsplads af 371 Generelt gælder: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra kørebane kant efter nærmere aftale med vejmyndigheden Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet fra motorvej skal ske under anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklings- og afmærkningsplan eller aftalt med vejmyndigheden 3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer. Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted. Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton. Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af siddende, stående eller gående personer. Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken. Desuden anvendes følgende definitioner: Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet inden for arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest. Trafikomlægning: Ved trafikomlægning skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS. Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antallet af kørespor på vejen inkl. ramper.

63 SAB Arbejdsplads af Alment Bestemmelserne i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen. På motorvejens trafikområder er vejforløbet i udførelsesperioden udformet til 80 km/t. Ved udkørsler fra arbejdsområder, der er i venstre side af trafikretningen, kan hastigheden ved hver udkørsel ved bestilling sænkes kortvarigt til 50 km/t. 4.2 Grænse mod arbejdsområder På motorveje med nødspor kan der for vejarbejder etableres et arbejdsområde, inkl. adgangsveje, med en længde på maksimalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads. For at færdiggøre alle nødvendige vejarbejder i et delområde med en længde over 500 m inden den fastlagte tidsfrist, er det derfor nødvendigt at flytte nødpladsen inden for delområdet. Nødpladsen flyttes til ny lokalitet, der i arbejdsperiodens start forberedes hertil, ved at arbejder på ny lokalitet for nødplads er udført frem til og med udlægning af fremtidigt asfaltbærelag. Arbejderne på arealerne ved nødpladsens tidligere placering kan efter flytning af nødplads opstartes og færdiggøres sideløbende med de øvrige arbejder inden for delområdet. Tilsvarende skal i arbejdsområde med rampetilslutning udføres nye belægninger for alternativt trace i området, så kørespor for rampe kan flyttes og belægninger i arbejdsområdet kan færdiggøres. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider med lånt nødspor, er trafikområdet vejsidens 3 reducerede kørespor med kantbaner/rabatter alt med en bredde af det frie rum på min. 10 m samt eventuelle nødpladser på strækningen. I periode med arbejdsområde for vejarbejder langs højre side af spor med tung trafik er strækninger uden nødplads maksimalt 500 m.

64 63 af 371 SAB Arbejdsplads I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i midterrabatten, består trafikområdet i hver vejside generelt af: Indre kantbane mod arbejdsareal 3 reducerede spor nødspor. Kørespors grænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), energiabsorberende afspærring eller trafikværn. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Trafikværn Der kan kun anvendes trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, se Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med W (dyn) 0,10 m og H 1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet inden for arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H 1,00 m og W(dyn) 0,1 m. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m. Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande inden for en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A.

65 64 af 371 SAB Arbejdsplads Kortvarige lån af trafikområder Entreprenøren kan uden for myldretiden få tilladelse fra vejmyndigheden via bygherren til sporspærringer eller andet lån af et trafikområde på motorvejen inkl. ramper. På hverdage mellem kl. 06 og kl. 19 kan undtagelsesvist tillades kortvarige sporspærringer for etablering af et arbejdsområde i del af et kørespor på motorvejen i tidsrummet uden for myldretiden for eksempelvis aflæsning af materiel og materialer, kontrol af underboring og udførelse andre arbejder nær kørespor. Varigheden heraf er: Arbejder, der påkræver afspærring af motorvejens tunge spor, udføres iht. MO251/MO350 af en samlet varighed på max. 2 time inkl. etablering og fjernelse af afspærringsmateriel. Arbejder, der påkræver afspærring af motorvejens hurtige spor, udføres iht. MO252/MO353 af en samlet varighed på max. ½ time inkl. etablering og fjernelse af afspærringsmateriel eller iht. MO204 af en samlet varighed på max. 1 time. Det tillades dog ikke, at der samme dag i entreprisen udføres flere på hinanden følgende spærringer i samme retning. Meget kortvarige lukninger (op til 15 min.) af motorvejens ene vejside i en trafiksvag periode om aftenen/natten med politiets bistand kan i særlige situationer påregnes tilladt. Ethvert kortvarigt lån skal i forvejen specifikt godkendes af både vejmyndigheden og politiet. Alle kortvarige godkendte indgreb skal den pågældende dag indmeldes til T.I.C., når de påbegyndes og når de afsluttes. Indgrebene skal senest dagen før kl. 12 være varslet til vejmyndighedens trafik-tilsyn. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstaltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruks for Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. 4.4 Adgangsåbninger På motorvejen er adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side placeret primært ved nødpladser eller ved enden af en afmærkning af et arbejdsområde. I de øvrige faser på motorvejen etableres adgangsåbninger til arbejdsområder på tilsvarende måde, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse faser ikke en del af trafikområdet. Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej eller motortrafikvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger. 4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger Alment Entreprenøren skal udføre arbejdet i henhold til nedennævnte fasebeskrivelser herunder anlægstidsplanen (vedlagt som Bilag 2)., medmindre der indgås en anden skriftlig aftale med bygherren.

66 SAB Arbejdsplads af 371 Beskrivelsen af hvilke arbejder, der bør udføres i de enkelte arbejdsområder, er ikke fuldstændig, ligesom der kan være arbejder, der kan udføres uden rådighedstilladelse eller på et senere tidspunkt i et mindre arbejdsområde etableret ved hjælp af MO152. Anlægslogistik Entreprisens arbejder skal udføres dels i arbejdsområder, der vil medføre restriktioner for trafikken på enten statslig eller kommunal trafikområde, og derfor fordrer rådighedstilladelse herfor, dels i arbejdsområder, der kan etableres uden restriktioner for trafikken. Arbejdsområder langs motorvejen, som er mere end 3 m fra nødsporskant og er uden adgangsvej fra motorvejen fordrer ingen rådighedstilladelse. Anlægstidsplanen viser hvilke arbejdsområder, der er forudsat etableret med indhentet rådighedstilladelse fra vejmyndigheder for udførelse af entreprisens bro- og vejarbejder. For arbejdsområder ved motorvejen er de angivne arbejdsområder efter udført omlægning af trafik til 3 smalle spor i hver retning på strækningen inkl. interimsbelægninger herfor. Derudover er i planen medtaget et arbejdsområde ved Bro etableret alene ved brug af M0152 forud for omlægning af trafik til 3 smalle spor i MHS. Udbudstidsplanen består af tids- og bodsfrister jf. SB samt anlægstidsplanen. Arbejdsområder for arbejder, der kan udføres uden ændringer for trafikken på motorvej eller offentlig vej, er ikke medtaget på udbudstidsplanen, eksempelvis regnvandsbassin 15, hvis adgang alene sker via adgangsvej langs Ølsemaglevej vest. Anlægstidsplanen viser den forudsatte rækkefølge af arbejdsområder og den bruttoarbejdsperiode, der i forslaget er til rådighed til de samlede nødvendige arbejder inden for det enkelte arbejdsområde jf. det udbudte projekts bestemmelser, mængder og konstruktioner. Trafikafviklingsplanerne viser hvor trafik og nødpladser med adgangsveje placeres i forhold til anviste arbejdsområder. Opmærksomhed rettes i denne forbindelse mod vigtigheden for fokus mod etablering af belægninger især for tung spor og evt. nødspor i anviste rækkefølge, da dette er en forudsætning for anviste trafikomlægninger og tilhørende arbejdsområder. Længden af perioden til arbejder i de enkelte arbejdsområder er ikke et udtryk for arbejdets omfang, men alene en angivelse af den periode inden for hvilken arbejderne i arbejdsområdet bør være udført, for at den udbudte løsning, herunder trafikafviklingsplaner, kan følges. Arbejder for motorvejsudvidelsen skal udføres i arbejdsområder, der strækningsvis udføres, jf. model for symmetrisk udvidelse (se principtegning i tegningsbilag). På delstrækninger er der undtagelser for trafikkens placeringer ift. det på principsnit angivne, især hvor trafikken placeres for hensyntagen til broarbejder Udførelsen af broarbejder skal koordineres med arbejder for vejudvidelsen og i en rækkefølge, så at bestemmelser, jf. SAB Styring og samarbejde, pkt. 3.1, overholdes.

67 SAB Arbejdsplads af 371 For forudsat rækkefølge af broarbejder for den enkelte bro henvises til tegning over broens faseplaner. Forudsat rækkefølge af arbejder for motorvejsudvidelsen er angivet ved snit på principtegning. Opmærksomheden henledes på forudsat færdig yderrabat, inkl. eventuelle autoværn, kantpæl/-plade og støjskærm inden klar for omlægning af trafik for etablering af næste arbejdsområde. På delstrækninger kan støjskærmselementer over skørt etableres efterfølgende ved brug af M0152 eller i en eventuel senere arbejdsperiode for delområdet. Som variant til det skitserede stade for omlægning af trafik kan delarbejder i rabatarealer udskydes mod opsætning af trafikværn T3 og/eller N42 langs yderkant af nødspor. De heraf følgende supplerende arbejder som nævnte trafikværn/n42 - er biydelser til de af entreprenøren udskudte arbejder. Langs motorvejens kørespor skal der til stadighed være kantpæle(-plade) eller N42. Interimsbelægninger for trafik udføres, hvor trafik skal forlægges til områder uden for eksisterende kørespor (kant af kantstribe mod trafik) enten i side mod yderrabat eller i midterrabat for især arbejdsområder for broarbejder eller for udførelse af overledning af trafik henover midterrabatten. Følgende arbejder skal af hensyn til trafikafviklingen udføres uden for tidsrummet hverdage kl : Trafikomlægninger på motorvej inkl. ramper Arbejder i motorvejens midterrabat bl.a. interimsbelægninger, da disse arbejder skal udføres inden kørebane er udvidet og derved muliggør arbejdsområde ved midterrabat med 3 spor i hver vejside Arbejder for tilslutning af rampe til motorvejens kørebane ved/henover eksisterende spærreflade Arbejder i midten af Nordhøj for etablering af belægninger for forlægning af trafik til samme side af eksisterende midterhelle Nedrivning af broer inkl. overledninger herfor Etablering af stillads henover motorvej og nedtagning af samme inkl. overledninger herfor Fjernelse eller etablering af portaler eller skilte over kørespor I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Trafikværn. Midlertidig kørebaneafmærkning. Diverse færdselstavler Energiabsorberende afspærring. Gult blink, lys eller løbende lys. Afmærkningsvogne/TMA. Stopportal.

68 67 af 371 SAB Arbejdsplads Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer, herunder højdevarsling. Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader og som interimsramper. Foranstaltninger på vejarealer på grund af højdebegrænsninger ved broarbejder. For bro opstilles højdevarsling samt stopportal ved tilkørsel TSA33 (Ringstedvej på sydmotorvejen) Infotavler Opsætning af KM-skilte i motorvejens midterrabat Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Materialer Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Midlertidig kørebaneafmærkning På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. På øvrige veje kan ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder i en kort periode uden for hverdage kl , hvor hastigheden er maks. 50 km/t kan anvendes gul tape. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning, fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som for trafikanten ikke skaber vildledende "ar" i asfaltbelægningen. Kantlinjer udføres profilerede uden for tættere bebygget område, dog ikke på ramper Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere.

69 68 af 371 SAB Arbejdsplads N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44, markeringskegler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44. O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler Trafikværn Krav til trafikværn fremgår af Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender jfr. manual for trafikafvikling Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser testet efter DS/EN eller tilsvarende standard Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Nedennævnte skal overholde krav i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Z93 Gult blinksignal. Løbelys. N46 markeringslygter Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m Stopportal Stopportal jf. afsnit i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m Udførelse Generelt Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne. Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en procedure, som angiver i detaljer eksempelvis tidspunkter for aktiviteter, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe.

70 SAB Arbejdsplads af 371 Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C. Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusive ramper fjernes med plantallerkenfræser eller ved vandfræsning alle kørebane-afmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor. Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning der fjernes ved fasens belægningsarbejder anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde Trafikværn Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde Stopportal Der etableres stopportal på nordgående tilkørsel ved TSA33 (Ringstedvej på sydmotorvejen) Kontrol Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller dokumenteres med logbog. På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. kontrol mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to kontroller, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00.

71 SAB Arbejdsplads af 371 Højdevarslingssystemet kontrolleres hver dag inden igangsætning af arbejder på stilladset. Kontrollen fremgår af logbogen. Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken Logbog Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Vedr. daglig gennemgang: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (f.eks. indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C og af hvem Ledebjælke Dokumentation Ledebjælkens forskubning ved påkørsel skal dokumenteres ved fremvisning af testrapport. Testen skal være foretaget på en samlet række af elementer på minimum 20 m. Rækken skal påkøres ca. 4-5 m inde på den udlagte strækning. Maksimale krav til forskubning er: Påkørsel ved 80 km/t af personbil med en vinkel på 1 grad må ledebjælken maksimalt forskubbes i tværretningen med 15 mm og 5 mm i længderetningen. Påkørsel ved 80 km/t af en personbil med en vinkel på 0 grader (opbremsning på toppen) må ledebjælken maksimalt forskubbes 5 mm i tværretningen og 40 mm i længderetningen. Udstyrs placering og tilstand skal dokumenteres ved fremvisning af testrapport. Testen skal være foretaget på udstyr monteret på en samlet række af ledebjælkeelementer på mindst 20 m. Rækken skal påkøres ca. 4-5 m inde på den udlagte strækning.

72 SAB Arbejdsplads af Ledninger Faner og kantafmærkningsplader skal være testet for påkørsel som angivet ovenfor. I begge tilfælde må udstyr ikke blive løsrevet og skal rejse sig igen efter påkørsel. Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. I ledningsprotokollen er, for hver ledning beliggende inden for arbejdsområdet med tekst beskrevet, hvordan den respektive ledningsejers ledning behandles. Ledninger, der ikke berøres af nærværende entrepriser, skal beskyttes i henhold til ledningsejers anvisninger. Ledningsarbejdet udføres af ledningsejer medmindre andet er aftalt i ledningsprotokollen. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af Vejdirektoratet, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på de koordinerende ledningsplaner, men er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollen, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i nærværende entreprise. Det understreges, at de på ledningsprotokollens plantegninger viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked til ledningsejerne såvel som til tilsynet, inden for den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet. Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler rettidigt inden entreprenøren begynder at arbejde i det pågældende område og inden ledningskritiske arbejder tilrettelægges og materialer bestilles, herunder f.eks. levering og udførelse af støjskærm med tilhørende fundamenter. Det er entreprenørens ansvar at sikre dette. Entreprenøren skal indarbejde milepæle i sin arbejdsplan for, hvornår alle ledninger beliggende inden for entrepriseområdet er påvist og placeringen verificeret. Af den fremlagte ledningsprotokol fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage nødvendige ændringer som måtte blive nødvendige under entreprisen udførelse, skal entreprenøren udføre disse efter nærmere aftale med bygherre og ledningsejer, og under respekt for ledningsejerens anvisninger.

73 72 af 371 SAB Arbejdsplads Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Naturgasledninger: Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger, De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave (se f.eks. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, når ledningerne er tilstrækkeligt beskyttet iht. ledningsejerens krav/regler. Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes bygherrens tilsyn og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. 5.2 Sikring Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt tilsynet og accepteres af disse, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med ledningsejerne og bygherrens tilsyn.

74 73 af 371 SAB Arbejdsplads Døde ledninger Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt. Døde ledninger og kabler, der skal opgraves og bortskaffes, omfatter primært: Annullerede el- og tele-/signalkabler. Bygherres kendskab til eksisterende døde og annullerede ledninger fremgår af de koordinerende ledningsplaner. 6. Laboratoriefaciliteter De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad 2 stk. 2 angivne materiale. Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren. Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen: Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter) Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret vandbad udføres på produktionsstedet) Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton] Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og underlag bestemt ved aftræksforsøg Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern. Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet i SAB samt AAB. Alle prøver vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser. Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres. 7. Miljøforhold 7.1 Alment Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere tilsynet om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med tilsynet.

75 SAB Arbejdsplads af Støjgener Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Entreprenøren er forpligtiget til at følge og efterleve den støjhåndteringsplan vedrørende støj og vibrationer, som bygherren har aftalt med Køge Kommune. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 10 arbejdsdage før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener således, at de nedenfor stillede krav opfyldes. Følgende støjgrænser gælder i Køge Kommune for udførelse af støjende bygge- og anlægsarbejder i skel til de omliggende boliger og andre støjfølsomme områder: Mandag fredag kl : 70 db(a) Mandag fredag kl : 50 db(a) Lørdage kl : 55 db(a) Lørdage kl : 70 db(a)*) Søn- og helligdage kl : 50 db(a) Alle dage kl : 45 db(a) *) På betingelse af, at der udføres kontinuerlige støjmålinger til dokumentation for overholdelse af støjgrænser For alle dage kl gælder desuden, at maksimalværdien af støjniveauet ikke må overstige 50 db(a). Med hensyn til midlingstider mv. for bestemmelse af støjbelastninger henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr : "Ekstern støj fra virksomheder", se For tidsrummene lørdag kl og søndag kl har Køge Kommune fastsat en midlingstid på 1 time. Stærkt støjende aktiviteter, f. eks. etablering af spunsvægge, nedramning af pæle og lignende, etablering af jordankre, betonnedbrydning og betonskæring, skal udføres inden for normal arbejdstid på hverdage mellem

76 75 af 371 SAB Arbejdsplads I visse tilfælde vil der uden for normal arbejdstid skulle udføres særligt støjkritiske aktivitet, som enten udføres kontinuert og af en varighed, der ikke kan rummes inden for normal arbejdstid eller arbejder, der af hensyn til trafikken på motorvej elle bane må udføres uden for normal arbejdstid. I disse tilfælde vil der være lempelser gældende for specifikke særligt støjende aktiviteter inden for kortere tidsperioder. Lempelser i forhold til særligt støjkritiske aktiviteter er kun muligt efter aftale med tilsynet. For særlig støjende aktiviteter, der eventuelt kan overskride de fastlagte støjgrænser leverer entreprenøren senest 15 arbejdsdage før de støjende aktiviteter igangsættes følgende oplysninger til tilsynet: Beskrivelse af aktiviteten Tidsrum for gennemførelse Forventet støjniveau ved nærmeste, følsomme bebyggelse Beskrivelse af afværgeforanstaltning Kontrolforanstaltninger Af miljørapporten "M10 Køgebugt motorvejen, Egedesvej Køge, Støjhåndteringsplan. Støj og vibrationer i anlægsfasen for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen oktober 2014 fremgår, hvilke aktiviteter og støjniveauer der er forventet, og for hvilke der er ansøgt om undtagelse hos Køge Kommune. For støjkritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er opfyldt. Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Ved boliger uden udendørs opholdsarealer dog ved nærmeste husfacade. Støjberegninger skal udføres ved brug af beregningsmodel efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 15 arbejdsdage før arbejdets udførelse. Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter: Støjberegningspunkt Arbejdsprocesser, der ligger til grund for støjberegningen Procedure for støjberegningen Resultat af støjberegningen Støjdæmpende foranstaltninger Køge Kommune har anført, at støjkrav kan kræves dokumenteret ved opsætning af udstyr til kontinuerlige registreringer af støjbidraget fra byggefeltet over en længere periode. Såfremt støjberegninger eller støjmålinger viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.

77 SAB Arbejdsplads af 371 Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se 7.3 Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og - gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. Entreprenøren skal derfor senest 15 arbejdsdage inden aktiviteten igangsættes indmelde særlige vibrationskritiske aktiviteter, hvor der er risiko for at overskride de fastsatte grænseværdier til tilsynet. Entreprenøren er forpligtiget til at følge og efterleve den støjhåndteringsplan vedrørende støj og vibrationer, som bygherren har aftalt med Køge Kommune. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder (Vpeak) ikke overstige 5 mm/s, målt på almindeligt bolig- og industribyggeri og 3 mm/s på særligt følsomme bygninger. I bolignære områder må arbejder, som medfører vibrationsgener, kun gennemføres i dagtimerne, dvs. i tidsrummet mandag - fredag kl samt lørdag For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i bolig-enheder i omkringliggende bygninger. Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf. 7.4 Støvgener Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.

78 SAB Arbejdsplads af 371 Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Ved jordstabilisering skal der foretages effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet. Der skal herunder tages særlige hensyn til beboere, trafikanter og naturområder. Entreprenøren skal beskrive de støvende arbejdsprocesser og udstyr samt de arbejdsprocedurer og metoder, der planlægges anvendt til bekæmpelse af støvgener. Dette skal inkludere overvejelser omkring max. tilladelige vindhastigheder under visse arbejder. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter. 7.5 Lugtgener Der forventes ikke at være risiko for lugtgener f. eks. i forbindelse med håndtering af jorden. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndigheden og/eller ejeren. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt. Ved arbejde med forurenet jord fra fokusarealerne M , M og M skal entreprenøren sikre, at jord fra hjul og undervogn fjernes, inden køretøjer forlader arbejdsområdet. 7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminer, 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

79 SAB Arbejdsplads af Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening I umiddelbar nærhed af entrepriseområdet forefindes arealer, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse, jf. tegning Dele af arbejdsområdet er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), hvorfor entreprenøren skal tage hensyn til beskyttelse af dette. Der må ikke være oplag af brændstof, olie eller kemikalier inden for en radius af 50 m fra følgende boringer, jævnfør tegn. DGU nr : , , og Følgende recipienter skal beskyttes: Snogebækken Traneholmsrende Vandhul og mose MHS st Møllebækken Arbejdsarealet berører 2 åbne naturbeskyttede vandløb: Snogebækken, kun åbent vandløb på MHS st Traneholmsrenden, kun beskyttet vandløb på MVS st Arbejder i vandløb skal gennemføres i perioder med lav vandføring. Omkring Snogebækken og Traneholmsrenden skal det sikres, at der ikke tilføres vandløbet jord, sand eller andre materialer. F.eks. ved afskærmende lav jordvold, ved udlægning af geotekstil på blottede jordflader eller sandfang i tilstrækkeligt omfang. I Snogebækken og Traneholmsrenden skal der etableres midlertidige sandfang i tilstrækkeligt omfang, der drives i den periode, hvor der er anlægsarbejder i og omkring vandløbet og/eller blottede overflader omkring vandløbet. Sandfang skal sikre, at der ikke transporteres eroderet materiale nedstrøms. Der udarbejdes skitse for placering og udformning af sandfang, og tilsyn og drift af sandfang skal beskrives i arbejdsprocedure. Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner, iltningstrappe eller lignende og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienten med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres for en opholdstid på mere end 3 timer, og udløbene skal udføres dykkede. Ved midlertidige grundvandssænkninger eller tørholdelse af udgravninger i nærheden af arealer med konstateret mobil forurening (f.eks. oliekomponenter), skal kommunen kontaktes for afklaring af de nærmere vilkår i forbindelse med bortledning af vandet. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.

80 SAB Arbejdsplads af 371 Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til projektets affaldshåndteringsplan og Køge Kommunes affaldsstrategi og regulativer ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Entreprenøren skal i skema for miljøregistreringer, se affaldshåndteringsplanen, anføre affaldsmængder og oplysninger om bortskaffelse. Med henblik på at minimere ressourceforbruget, minimering af spild og for at sikre størst mulig genanvendelse, etablerer entreprenøren et affaldssystem. For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale genanvendes på stedet eller transporteres til genanvendelse. Entreprenøren planlægger og kontrollerer affaldshåndtering og bortskaffelse samt etablerer containerplads til affald i henhold til projektets affaldshåndteringsplan, som Vejdirektoratet har aftalt med Køge Kommune. Entreprenøren er ansvarlig for, at håndtering og bortskaffelse af affald sker i henhold til vedlagte affaldshåndteringsplan. Entreprenøren beskriver i sin miljøplan sit affaldssystem med henblik på at minimere ressourceforbruget samt de rutiner og det udstyr, der anvendes til affaldsbehandling. Entreprenøren angiver hvilke affaldstyper, der forventes under entreprisens udførelse Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: Anvendes materialer afstemt efter anlæggets levetid og med begrænset behov for vedligehold Undgå anvendelse af PVC rør Vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler Anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse

81 80 af 371 SAB Arbejdsplads Vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Arbejdet skal stoppes og nærmeste statslige museum kontaktes, hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk genstand. På plantegning nr er de beskyttede sten- og jorddiger vist. Der henvises til afsnit 1.5: Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder. Ved MHS side st. 135,4 ligger et beskyttet jorddige i en del af skellet mellem matrikel 12a og 44a Ølsemagle By, Ølsemagle. Arbejdsarealet ligger i umiddelbar nærhed af diget på en ca. 60 m lang strækning. Jorddiget skal friholdes for enhver påvirkning fra materiel og materialer om nødvendigt ved opsætning af midlertidigt hegn. Hegn skal opsættes på arbejdsarealet. Al passage af jorddiget skal ske på adgangs-/arbejdsvej som markeret på planer. Ved MHS st. 136,9 ligger et beskyttet naturområde i form af vandhul og mose umiddelbart op til arbejdsarealet på en 11 m lang strækning. Naturområdet skal friholdes for enhver påvirkning fra materiel og materialer ved opsætning af midlertidigt hegn. Hegn skal opsættes på arbejdsarealet. Langs nordsiden af den midlertidige genplaceringslokalitet (M-004-H-01) er arealet afgrænset af et jorddige, der er beskyttet og jorddiget må ikke berøres. Jorddiget skal beskyttes ved opsætning af midlertidigt hegn. Vest for den midlertidige genplaceringslokalitet (M-004-H-01) er der er en fredet gravhøj og et kulturarvsareal, der ikke må berøres, og skal beskyttes med hegn. Resterende træfældning langs Lyngvej og rydning af krat skal i størst muligt omfang foregå i perioden 1. august til 1. marts, eventuelle hule træer skal dog fældes i september. Der er ikke fundet hule træer på strækningen ved kortlægningen. 8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser Bygherren har gennemført miljøtekniske, hydrogeologiske og geotekniske undersøgelser jf. rapporter som nævnt i SB 2 stk. 2 punkt N og Q. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. I forbindelse med arbejdets udførelse udfører entreprenøren for alle fundamentsudgravninger geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN , kap. 4 og kap. 7.9, samt i henhold til de specifikke SABer.

82 81 af 371 SAB Arbejdsplads Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske og miljøtekniske undersøgelser skal afproppes, inden de egentlige anlægsarbejder opstartes. Undtaget herfor er de boringer, entreprenøren efter aftale med tilsynet bibeholder i udførelsesperioden for pejling af vandstand. Disse boringer afproppes, når behovet for pejling ophører. Afpropning foretages i henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1260) af 28/10/2013, og efter nærmere aftale med tilsynet. Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer kan findes på under Vejsektor Leverandørportal Retningslinjer og paradigmer Entreprisestyring. 9. Vinterforanstaltninger 9.1 Alment Nedenfor nævnte dele af entreprisen forudsættes gennemført med anvendelse af vejrligsbestemte foranstaltninger i vinterperioden. Bro Byggeplads Jordarbejder Betonarbejder (stillads og form, slap armering, beton) Fugtisoleringsarbejder Bro Fugtisoleringsarbejder Bro Fugtisoleringsarbejder Bro 85 Byggeplads Jordarbejder Betonarbejder (stillads og form, slap armering, beton) Fugtisoleringsarbejder Bro Fugtisoleringsarbejder Alle entreprisens øvrige arbejder påregnes udført på sådanne årstider, at vejrligsforanstaltninger ikke er påkrævede. Hvis entreprenøren tilrettelægger sit arbejde således, at vejrligsforanstaltninger alligevel skulle blive nødvendige, skal udgifterne til disse afholdes af entreprenøren. Vejrligsbestemte foranstaltninger er angivet i tilbudslisten med skønnede eventuelle arbejder og mængder. Kravene til foranstaltningerne skal løbende aftales med byggeledelsen/tilsynet og iværksættes kun, såfremt det aktuelle vejrlig kræver det.

83 82 af 371 SAB Arbejdsplads Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle og dem der iværksættes i vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden. Entreprenøren skal - som biydelser til de i øvrige SABer beskrevne arbejder i vinterperioden - udføre nedenstående: Årstidsbestemte vinterforanstaltninger Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm Udførelse af simpel tørholdelse jf. SAB Jordarbejder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen, men udføres jf. entreprisens arbejdsplan uden særlig aftale om dækning af omkostninger hertil. Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Udarbejdelse af en plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges udført/iværksat for arbejder jf. entreprisens arbejdsplan. Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger på anstillingspladser så som orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning m.v. af arbejdssteder, afvandingsforanstaltninger. Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne Grundlag: Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts VEJ nr af Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr Materialer Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon.

84 83 af 371 SAB Arbejdsplads Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk. 9.3 Udførelse Generelle krav Inden den 1. oktober årligt - afleveres den i AAB Styring og samarbejde nævnte plan for vejrligsforanstaltninger. De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af: At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang. At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde. At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav. At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført standsning. Betonarbejder Ved lufttemperaturer under -5 C eller hvis støbeskellene, der skal støbes mod, er under 0 C, må betonstøbning kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres. De i AAB Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærdning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker. Ved lufttemperaturer ned til 5 C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger, vintermåtter eller skumplastmåtter. Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under 5 C) omfatter eksempelvis overdækning af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendige asfalttemperatur indtil tromling og komprimering er afsluttet. Fugtisoleringsarbejder Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddækning med opvarmet telt. Vejrligsbestemte foranstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB og SAB.

85 SAB Arbejdsplads af Kontrol Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår: Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter. I hvilke mængder er foranstaltningerne udført. Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger. Kopi af denne logbog afleveres til bygherrens tilsyn ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag. 10. Arbejder i og ved spor Generelt Dette afsnit er supplerende beskrivelser til afsnit i Generel Arbejdsbeskrivelse (GAB) med tilhørende bilag, udgave 8, dateret d , udgivet af Banedanmark (se under "Erhverv"). Hovedafsnitsnummer 1 i GAB er erstattet med et 10-tal i denne SAB. Krav til arbejder i og ved spor i drift gælder ved udførelse af sideudvidelse af bro (underføring af Lille syd banen). Lille syd banen (Banedanmarks strækning 4, Roskilde-Køge-Næstved) er ikke elektrificeret og særlige forhold vedrørende kørestrøm er derfor ikke relevante. Fritrumsprofilet: B (Fjernbaner Hovedspor, ikke elektrificerede strækninger) iht. DSB INFRASTRUKTUR: Fritrumsprofiler, maj 1995, revideret skal være til stede i hele udførelsesperioden, dog undtaget under sporspærringer. Al kommunikation til Banedanmark skal ske efter forudgående aftale med Vejdirektoratet Krav til uddannelser Alle medarbejdere der færdes nærmere end 4 m fra nærmeste skinne skal have gennemgået Banedanmarks kursus: "Pas på, på banen" Planlægning og udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplan Entreprenøren skal i sin arbejdsplanlægning tage hensyn til følgende aktiviteter (udført af entreprenøren): Bestilling af de af bygherren rekvirerede sporspærringer, jf. tegning Udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplan Rekvirering af sporspærring gennem tilsynet (i forbindelse med nedbrydninger af brodæk inkl. nedtagning af eksisterende autoværn, indløft, støbninger etc.) Opsætning af midlertidig tæt skærm mod spor i drift Opsætning af tæt skærm langs spor i drift. Etablering af interimsafstivninger langs motorvej til fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af nye fløjvægge Etablering af interimsafstivninger langs spor til støbning af fundamenter og til

86 85 af 371 SAB Arbejdsplads bevarelse af eksisterende brønd, samt ledning under banen i broens vestside. Inden arbejdet med arbejder nær spor i drift kan påbegyndes, skal der udarbejdes en jernbanesikkerhedsplan. Planen skal udarbejdes af en jernbanesikkerhedsuddannet person på minimum SR-2. Planen skal indeholde de konkrete sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med arbejdet, se også krav i afsnit Planen skal i relevant omfang beskrive: Efter hvilke regler, der arbejdes Kontaktmuligheder med stationsforstanderen Anvendelse og placering af vagtposter eller teknisk varslingsudstyr Forhold vedr. togkontrolanlæg, omkobling af signaler, opsætning eller udskiftning af hastighedstavler samt opstilling af standsignaler i forbindelse med hastighedsnedsættelse I hvilket omfang arbejdets påvirkning af funktionaliteten af sikringsanlæg herunder overkørselsanlæg kræver særlige foranstaltninger Placering af hegn og afskærmning Henvisninger til sporcirkulære, kørestrømsafbrydelse, La, trafikmeddelelser, sikkerhedscirkulære og dispensationer Forventet toghastighed forbi arbejdsstedet Eventuelle forbud mod arbejde og færdsel i bestemte spor Hvordan der advares for tog og hvorhen, der skal rømmes Arbejdsområdets præcise afgrænsning f.eks. illustreret ved en oversigtstegning eller foto af arbejdsstedet Kørsel/rangering med køretøjer Ansvarsfordeling, hvis flere arbejdshold arbejder inden for arbejdsområdet Adgangsveje til arbejdsområdet både for køretøjer og personer Håndtering af sikkerhedsmæssige hændelser Ansvarsforhold ved flere arbejder i samme sporspærring Andre relevante forhold vedr. jernbanesikkerhed, herunder henvisning for nedrivning, ramning og montagearbejder over spor. Det er entreprenørens ansvar, at der foreligger en af Banedanmarks SR - koordinator godkendt jernbanesikkerhedsplan forud for arbejde ved spor i drift ved Bro Entreprenøren har ansvaret for, at arbejdet i praksis kan udføres som beskrevet i jernbanesikkerhedsplanen, herunder at alle oplysninger om f.eks. udsigtslængder og andre fysiske forhold er korrekte. Den person, der står på jernbanesikkerhedsplanen som ansvarlig for udfærdigelsen af denne, skal være den person, som reelt har udfærdiget planen. Ved udfærdigelsen af en jernbanesikkerhedsplan skal der benyttes et særlige paradigme som findes på Banedanmarks hjemmeside Bestilling af og etablering af sporspærringer Bygherren har reserveret 5 weekendspærringer og 2 x 2 natspærringer til anlægsarbejder ved bro (Lille syd banen) som angivet på tegning

87 86 af 371 SAB Arbejdsplads Det endelige spærringsbehov skal entreprenøren redegøre for i en detaljeret anlægstidsplan, som Vejdirektoratet skal have til gennemsyn og derefter kan entreprenøren på normal vis søge om spærringerne. Sporspærringer bestilles af entreprenøren. Bestillingen af sporspærringer på fri bane skal foreligge senest 10 arbejdsdage før sporspærringen. Er spærringens varighed svarende til 1 weekend eller helligdagsperiode, er bestillingsfristen minimum 4 måneder. Hvis entreprenøren har brug for flere sporspærringer end dem, som er forhåndsbestilt, er det entreprenørens eget ansvar at sørge for bestilling og udførelse af disse samt afholde alle udgifter i forbindelse med disse. Entreprenøren kan ikke påregne at få tildelt flere længerevarende sporspærringer, hvorfor evt. yderligere sporspærringer end de allerede forhåndsreserverede kun kan blive i de togfrie intervaller om natten. Sporspærringer bestilles som anvist på Banedanmarks hjemmeside under Erhverv ĺ arbejder i spor - bestilling af sporspærringer. De angivne tider på tegn skal betragtes som vejledende, da der kan forekomme små ændringer i spærringstiderne. Fra de oplyste tider, skal fratrækkes tid til etablering/hævelse af spærring. Som grundlag for beregning af effektiv arbejdstid i de enkelte spærringer kan orienterende oplyses følgende erfaringsmæssige varigheder: Ved start sporspærring: Etablering af spærring (Entreprenør, SR) 30 minutter Minutterne er regnet fra spærringens start. Ved afslutning af sporspærring: Ophævelse af sporspærring (Entreprenør, SR) 30 minutter Minutterne er regnet inden spærringens ophævelse Bestilling og etablering af kørestrømsafbrydelser Lille syd banen er ikke elektrificeret og særlige forhold vedrørende kørestrøm er derfor ikke relevante Transporter til og fra sporspærringer Generelt skal broentreprenøren basere sin logistik på transport ad vejnettet Sikkerhed ved arbejde i og ved spor Ved arbejde mod spor i drift ved Bro udpeger og stiller entreprenøren med SR-2- arbejdsleder. En SR arbejdsleder fungerer som sikkerhedsleder og/eller arbejdsleder med et arbejdshold på højest 10 personer ved arbejder ved bane i drift. Entreprenøren har ansvaret for: At alle risici kortlægges og forebygges gennem planlægning og instruktion

88 SAB Arbejdsplads af 371 At der foreligger en godkendt jernbanesikkerhedsplan, inden arbejdet påbegyndes At arbejdet er planlagt og kan udføres i overensstemmelse med jernbanesikkerhedsbestemmelserne At arbejdet i nødvendigt omfang er aftalt med den trafikale driftsansvarlige At medarbejdere med sikkerhedsmæssigt ansvar har den fornødne uddannelse og erfaring i forhold til arbejdets omfang og kompleksitet At SR-arbejdslederen har det nødvendige kendskab til de geografiske forhold At SR-arbejdslederen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger vedrørende arbejdets udførelse At SR-arbejdslederen har tid til at sammenholde de fysiske forhold på arbejdsstedet med oplysninger i jernbanesikkerhedsplanen, inden arbejdet påbegyndes. Sikkerhedsafstande for maskiner samt materialer og værktøj Sikkerhedsafstande i trafikeret spor må kun overskrides, hvis der er etableret sporspærring. Dette gælder også ved kortvarige overskridelser, f.eks. sving med en lift eller kran. Ikke arbejdende maskiner, materialer og værktøj: Skal anbringes, så fritrumsprofilet overholdes Skal være sikret, så de ikke f.eks. ved rystelser i forbindelse med togpassage, kan vælte eller bringes i bevægelse og på den måde overskride fritrumsprofilet eller beskadige et eventuelt hegn eller afskærmning Skal være sikret, så uvedkommende ikke kan placere dem inden for fritrumsprofilet. Arbejdsbelysning: For ikke at genere tog i drift skal al lys på arbejdskøretøjer og arbejdsplads afskærmes, så der ikke kan forekomme blænding. Advarselsklæder: Ved færden og arbejde tættere på nærmeste skinne end 4 meter bruges arbejdstøj, der opfylder DS/EN ISO 20471:2013 Klasse 3: Personer, der arbejder tættere end 4 meter på nærmeste skinne Klasse 2: Personer, der færdes tættere end 4 meter på nærmeste skinne. Afskærmning I forbindelse med arbejder ved siden af spor i drift skal entreprenøren opsætte afskærmning mellem arbejdsområdet og sporet i form af hegn eller tæt skærm afhængigt af afstanden til spor. Hegn kan undlades, hvis der arbejdes bag tæt skærm. Interimsvægge langs spor er allerede dimensioneret og fremgår af projekttegninger. Entreprenøren skal dimensionere og udarbejde projekt for tæt skærm mod spor monteret på top af interimsvæggene. Geometriske krav til udformning er angivet på projekttegninger. Skærme skal dimensioneres for lufttryk/sug stammende fra forbikørende tog iht. DS/EN , afsnit 6.6.

89 88 af 371 SAB Arbejdsplads Alle afskærmninger skal: Være en fysisk hindring med en sådan styrke og højde, at den kan forhindre personer og materiel i at gå gennem afskærmningen Opsættes mindst 1,60 meter fra nærmeste skinne. Have en højde svarende til at overside skærm er minimum 1,60 meter over nærmeste skinne. Anbringes før arbejdet påbegyndes og skal blive stående indtil arbejdet er færdigt Opstilles, så sikkerhedsafstanden ikke overskrides under opstillingen, medmindre der er taget passende foranstaltninger i forhold til trafikerede spor. Hvis det bliver nødvendigt at fjerne en afskærmning af hensyn til udførelse af arbejdet, må det kun ske, når der er foretaget passende foranstaltninger til erstatning for afskærmningen. Afskærmningen skal genetableres, inden foranstaltningen hæves. Krav til arbejde med ramning, spunsning og etablering af jordankre langs vej og bane i drift Spunsjern, stålprofiler og lignende skal under håndtering skal være sikret med kæder, som forhindrer, at disse kan tabes og vælte ud over nærliggende trafikområde/naboområder. Sikkerhedskæder skal monteres, inden emner løftes og må først afmonteres, når emnet står solidt plantet i jorden eller på anden måde er sikret. Jordankre, stræk og lignende skal under håndtering og montering være sikret, så de ikke, heller ikke ved uheld eller andre svigt, kan komme ud i eller over et trafikområde/naboareal. Såfremt det er nødvendigt at løfte spunsjern, stålprofiler eller lignende i en højde, så de trufne foranstaltninger ikke har den tilsigtede effekt, skal emnerne på anden måde sikres mod at overskride fastsatte sikkerhedsafstande. Arbejdsprocedurerne skal beskrive de sikkerhedsmæssige retningslinjer og foranstaltninger i relation til arbejdets udførelse, herunder optegnes planer og snit, der beskriver de faktiske afstandsforhold og sikkerhedsforanstaltninger.

90 89 af 371 SAB Jordarbejder Jordarbejder 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter afgravning og indbygning i alle veje, ramper, stier, genplaceringslokaliteter, rabatter, bassiner osv. inden for entreprisen. Arbejdet omfatter også udgravning af blødbund, indbygning af friktionsmaterialer, muldarbejder, græssåning og håndtering af forurenet jord. Arbejdet omfatter i hovedtræk jordarbejder i forbindelse med: Udvidelse af motorvejen Udvidelse og omlægning af motorvejsramper ved TSA 32 Køge Udvidelse og omlægning af Lyngvej Udvidelse af Nordhøj fra rampekryds til Centervej Etablering af ny vej mellem Karlemosevej og Lyngvej Omlægning af stier Etablering af fire signalregulerede kryds på Lyngvej og Nordhøj Sløjfning af eksisterende regnvandsbassiner og etablering af nye regnvandsbassiner Etablering af adgangsveje til regnvandsbassiner og driftsveje omkring regnvandsbassiner Udgravning af blødbund langs motorvejen Udgravning for konstruktioner Arbejdet omfatter endvidere jordarbejder i forbindelse med følgende broarbejder: Bro 79.00: Bro 79.80: Bro 80.00: Bro 81.90: Nedrivning af bygværket, samt udgravning for nyt bygværk Udgravning for etablering af nyt brodæk, nye fundamenter og vederlag Udgravning for etablering af jordankre Etapevis udgravning i tunnel under geometrisk vanskelige vilkår Levering og indbygning af friktionsfyld for dæmningsudvidelse og omkring konstruktioner Levering og udlægning af 300 mm grus til beskyttelse af råjordsplanum Udgravning for, samt nedrivning af eksisterende fløjvægge Udgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og fløje ved sideudvidelsen Udgravning for omisolering Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Udgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og søjler Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner

91 90 af 371 SAB Jordarbejder Bro 82.00: Udgravning for, samt nedrivning af bygværket Bro 84.00: Udgravning for, samt nedrivning af eksisterende fløjvægge Udgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og fløje ved sideudvidelsen Udgravning for etablering af ny dækplade Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 85.00: Udgravning ved broender mv. i forbindelse med broløft Nedrivning og fjernelse af eksisterende sætningsplader ved broender Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro Forberedende arbejder og rydning Udgravning for etablering af ny støttevæg og ny dækplade Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro : Udgravning for, samt nedrivning af eksisterende fløjvægge Udgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og fløje ved sideudvidelsen Udgravning for etablering af ny støttevæg og ny dækplade Udgravning for etablering af jordankre Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse "udsætning" erstattes med betegnelsen "genplacering" og betegnelsen "udsætningsområde" erstattes af "genplaceringsområde". Betegnelsen "terrænregulering" dækker et område, hvor der kun må placeres ren jord og med en maksimal tykkelse på 1 meter i forhold til eksisterende terræn samt en maksimal terrænhældning på anlæg 3. Betegnelsen "midlertidig genplaceringslokalitet" er et areal til tidsbegrænset opbevaring af jord, mens projektet udføres. Betegnelsen arbejdsdepot dækker en genplaceringslokalitet, hvor jorden løbende udskiftes. orsi-planer anvendes til beskrivelse af jordarbejde. For nærmere beskrivelse se afsnit og Forberedende arbejder 2.2 Rydning Alment Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Rydning skal følge behov for arealer, men arealer der ikke er ryddet ved årsskiftet 14/15 bør ryddes i løbet af januar og februar 2015.

92 91 af 371 SAB Jordarbejder På arbejdsområder kan tilsynet forlange enkelte buske og træer bevaret, hvor det efter tilsynets skøn ikke er til gene for det øvrige arbejdes udførelse. Midlertidigt eksproprierede arealer skal frigives af tilsynet og ryddes først, når arbejdets fremdrift kræver det. Der er inden igangsættelse af indeværende entreprise foretaget træfældning i området og der henstår derfor en del træstubbe. Fjernelse af disse indgår som en del af rydningen. Ligeledes er der foretaget arkæologiske udgravninger i området. I den eksisterende sydvestlige rampekvadrant ved Lyngvej står der stadig en gruppe træer. Fældning og fjernelse af disse indgår også som en del af rydningen. Træstød og større rødder, der ikke oparbejdes til træflis, bortskaffes til godkendt modtageplads. Under rydningen hører også: Fjernelse af plantestens- og knækflisemure, stensætninger, hegn og plankeværk af enhver art samt fundamenter for disse i det omfang, fjernelse ikke sker af ejerne. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager. Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, signalanlæg, større tavler m.v. Arbejdet omfatter rydning og bortskaffelse af kantpæle, færdselstavler, belysningsmaster, signalanlæg og nødtelefoner. Kantpæle, inkl. fundamenter langs motorvejen og på rampeanlæg, nedtages og bortskaffes. Kantpæle monteret på autoværn afmonteres forinden nedtagning af selve autoværnet. Alle færdselstavler (småskilte, ud over de angivne portaler og jordtavler i Bilag 4), der jf. afmærkningsplaner, ikke bibeholdes inden for entrepriseområdet, nedtages og bortskaffes. Nødtelefoner langs motorvejen et sæt nedtages og bortskaffes inkl. fundamenter. Alle materialer bortskaffes til godkendt modtager. Følgende afviger fra det generelle: Vejudstyr nedtaget på kommunale veje nedtages til midlertidig genmontering i anlægsperioden, hvorefter de skal bortskaffes til godkendt modtager. Skilte, der nedtages langs motorvejen og på rampeanlæg, vil i nogle tilfælde blive anvendt i den midlertidige skiltning i anlægsperioden, hvorefter de skal bortskaffes til godkendt modtager. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo i henhold til Køge kommunes indsatsplan.

93 92 af 371 SAB Jordarbejder Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 864 af 10/6 2009) Udførelse For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads. Nedtagning af belysning må ikke finde sted før dette er koordineret med forsyningsselskab og tilsynet. Nedtagning af signalanlæg skal koordineres med trafikafviklingsplanerne og må ikke finde sted førend det er aftalt med vejmyndighed og tilsyn. 2.3 Nedrivning Nedrivning af broer Alment Arbejdet omfatter total nedrivning og fjernelse af bro inkl. brobelægninger, broautoværn mm. af Bro (Lyngvej) samt Bro (Ølsemaglevej) på nær midterfundament (se tegningsbilaget). Nedrivning af betonkonstruktioner kan udføres ved enten: Nedbrydning med hydraulisk betonsaks Betonhammer Trykluftshammer Højtryksspuling Skæring med diamantklinge eller vandskæring Nedbrydning med højtryksspuling, betonhammer, trykluftshammer, betonsaks og lignende må kun anvendes. Entreprenøren skal forud for nedbrydningen dokumentere at arbejdet overholder beskrevne krav til miljø og sikkerhed. Nedbrydning ved sprængning tillades ikke. Arbejdet omfatter endvidere sortering af materialer og bortskaffelse til godkendt modtager. Bortskaffelse af materialer, skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativ og affaldshåndteringsplanen for projektet.

94 93 af 371 SAB Jordarbejder Planlægning I forbindelse med den planlægning, der er nødvendig for at udføre nedrivnings- og nedbrydningsarbejderne, skal entreprenøren inden arbejdernes igangsætning udarbejde en arbejdsplan for disse arbejder. Denne arbejdsplan skal også redegøre for aktiviteter i forhold til sikkerhed og sundhed, miljø og kvalitetskontrol. Betonkonstruktioners geometri, materialer og kvalitet fremgår af tegninger af de eksisterende broer samt af forholdene på stedet. Inden planlægning påbegyndes sikrer entreprenøren, at de eksisterende konstruktioner svarer til det, der er vist på tegningerne af eksisterende forhold. Entreprenøren skal dimensionere evt. midlertidige afstivninger og understøtninger med tilhørende fundamenter. Understøtningerne henregnes til konsekvensklasse CC3 og sikres, hvor nødvendigt mod påkørsel fra motorvejstrafikken. Statiske beregninger af understøtninger med tilhørende fundamenter samt afstivninger fremsendes til bygherren mindst 20 arbejdsdage før etablering. Dokumentation I arbejdsproceduren skal følgende være indeholdt: Organisationsplan for nedrivningsarbejdet, herunder angivelse af ansvarlige nedrivningsleder Detailtidsplan for arbejdets udførelse, herunder forberedelser, fjernelse af nedbrudte materialer og afslutning Kontrolplan for nedrivningsarbejder Plan for fjernelse af nedbrudte materialer på lånt trafikareal og genåbning for normal motorvejstrafik inden for den fastsatte frist Beskrivelse af hvordan rystelser, støj og støv håndteres, herunder afskærmninger, målinger og kontrol af støj og vibrationer Redegørelse for sikkerhedsforanstaltninger, herunder afdækning, transport og opbevaring samt risikovurdering Sikkerhedsforanstaltninger mod forekomst af nedbrydningsdele hos naboer og på vej Håndtering af farligt affald i henhold til projektets affaldshåndteringsplan. Arbejdsproceduren skal være accepteret af bygherren uden anmærkninger, inden arbejderne må igangsættes. Grundlag De mest relevante bestemmelser mv. for alle nedrivnings- og nedbrydningsarbejder er følgende (i seneste gældende version): Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (NMK 96) Kvalitetssikring for Nedbrydere (KSN 96) Planlægningsguide, Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejder, oktober 2003, Dansk Byggeri, Nedrivningssektionen At-vejledning D.2.15, februar 2005 At-vejledning D.2.1, marts 2000 Tjekliste til nedbrydningsarbejder, Arbejdstilsynet SBI Anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (1991) Ovennævnte er grundlag for entreprenørens planlægning og udførelse af arbejderne.

95 SAB Jordarbejder af Materialer Der er foretaget udtagning af prøver for PCB i fuger og PCB og bly og andre metaller i maling. Omfang og prøveresultat oplistet pr. bro fremgår af PSS, bilag 6. Maling Der er konstateret både PCB og bly og andre metaller i maling på autoværn og rækværk. Se SAB-Andre broarbejder for nærmere beskrivelse. Fuger Der er konstateret PCB i fuger på Bro 84.00, og Bro Se SAB-Andre broarbejder for nærmere beskrivelse. Fugtisolering og asfaltbelægninger indeholdende tjære o. lign. Broerne har en alder, hvor der kan være anvendt tjære i fugtisolering og asfaltbelægninger. Dette er dog ikke konstateret ud fra eksisterende tegninger Udførelse Det er entreprenørens ansvar, at håndtering og bortskaffelse af materialer indeholdende PCB, bly og andet farligt affald sker korrekt. PCB-holdigt affald skal anmeldes til Køge Kommune. Anmeldelsesskema kan hentes på PCB, bly og andet farligt affald skal håndteres som bekrevet i Affaldshåndteringsplanen. Endvidere henvises til SAB- Andre broarbejder vedr. håndtering af PCB-holdige fuger. Det er entreprenørens ansvar, at nedrivningsarbejderne kan foregå uden fare for trafikken. Trafikafvikling i forbindelse med nedrivnings- og nedbrydningsarbejder planlægges og koordineres i henhold til de betingelser og retningslinjer, der er givet for den midlertidige trafikforanstaltninger på motorvejen og øvrige veje og stier. Broerne nedrives i 2 etaper gennemført ved nedrivning af de to hovedfag over kørebanerne i løbet af to på hinanden følgende weekender, idet motorvejstrafikken 2+2 opretholdes ved overledning til modsatte hovedfag. Nedbrydnings- og behugningsarbejder skal udføres således, at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges. Som led i dette skal entreprenøren inden og under arbejdets udførelse etablere de fornødne midlertidige afstivninger til sikring af, at de tilbageværende eksisterende konstruktioner forbliver stabile under hele forløbet Kontrol Arbejderne skal kontrolleres i henhold til den af entreprenøren udarbejdede kontrolplan. Entreprenøren skal foretage kontrol af tegninger og opmåling af broerne inden arbejdets start. Opmålingerne skal registreres og indgå i entreprenørens dokumentation.

96 SAB Jordarbejder af Nedbrydning på broer og bygværker Der henvises til SAB Andre broarbejder, kapitel Fjernelse af ledninger Annullerede ledninger som påtræffes under udførelsen nedrives i det omfang det er nødvendigt for arbejdets udførelse Portaler Arbejdet omfatter nedtagning af portaler og jordtavler inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager. Der henvises til Bilag 4, hvor der er vist billeder af de portaler og jordtavler, der skal nedtages og bortskaffes. Ved nedtagning af portalers tværbjælke over trafikerede arealer kan kortvarig standsning af trafikken påregnes tilladt i trafiksvage perioder. Kortvarige standsninger af trafikken skal koordineres med tilsyn og politi. Se SAB-Arbejdsplads pkt Betonfundamenter til portaler og jordtavler frigraves, nedbrydes eventuelt i udgravningen og bortskaffes fuldstændigt Belysning og signalanlæg Belysningsmaster på Lyngvej, Nordhøj, rampeanlæg TSA32 samt stibelysningsmaster på Dalsvingstien inkl. fundamenter, nedtages og bortskaffes. Fundamenter forventes at være af beton og med dimensionerne 400 x 400 x 1500 mm. Signalanlæg ved det eksisterende østlige rampekryds bestående af 6 master inkl. fundamenter, nedtages og bortskaffes. 2.4 Opbrydning og optagning af belægninger Alment Befæstelser Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del af de underliggende ubundne bærelag. Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. På motorvejen er den skønnede asfalttykkelse på kørespor 0,2 m og på nødspor 0,1 m, mens den samlede koblingshøjde forventes at være 0,8-1,0 m. På en delstrækning af MVS ca. st st forventes det at der er betonbærelag under et skønnet 0,05-0,10 m tykt asfaltlag i det nuværende hurtige kørespor. På til- og frakørselsramper (TSA32) er den skønnede asfalttykkelse på rampesporet 0,2 m og på nødsporet 0,1 m, mens den samlede koblingshøjde forventes at være 0,8-1,0 m.

97 SAB Jordarbejder af 371 På Lyngvej er den skønnede asfalttykkelse 0,2 m, mens den samlede koblingshøjde forventes at være 0,9 m. På Nordhøj er den skønnede asfalttykkelse 0,2 m, mens den samlede koblingshøjde forventes at være 0,9 m. På Karlemosevej er den skønnede asfalttykkelse 0,1-0,2 m, mens den samlede koblingshøjde forventes at være 0,6-0,8 m. På Ølbyvej er den skønnede asfalttykkelse 0,1-0,2 m, mens den samlede koblingshøjde forventes at være 0,6-0,8 m. På cykel- og gangstier er den gennemsnitlige asfalttykkelse skønnet til 0,1 m. Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (vejarealer skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen af asfalten og ubundne bærelag informere tilsynet herom. Entreprenøren kan tidligst retablere med muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. Afstribning Ved fjernelse af afstribning henvises til SAB-arbejdsplads afsnit og afsnit Hvor der udføres demarkering på ABB, forud for slidlagsbelægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimal 8 mm. Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning. Princip for fortanding er vist på tegn og Ved sideudvidelser skal der efter fortandingsfræsning rengøres grundigt med højtryksspuling før klæbning. Arealet i sideudvidelsen højtrykspules fra fortanding mod rabat. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer. Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten/granitmaterialer og henlægning i depot til genanvendelse i projektet samt bortskaffelse af evt. fundamenter. Overskydende granitmaterialer som følge af tilskæringer etc. samt evt. fundamenter bortskaffes til godkendt modtager. Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten, betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter). Limkantsten på Lyngvej opbrydes og bortskaffes til godkendt modtager.

98 SAB Jordarbejder af Udførelse Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes ved entreprenørens foranstaltning. Dokumentation for lovlig bortskaffelse afleveres til tilsynet. Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for fremtidigt vejareal skal udføres på en sådan måde, at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres. 3. Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Arbejdet omfatter afrømning af muld/overjord på arealer inden for eksisterende vejskel samt muldjord på arealer uden for eksisterende vejskel og muldjord fra eksproprierede arealer Alment Afrømmet muld/overjord skal så vidt det er muligt bevares på samme matrikel i hele anlægsperioden, herunder både midlertidig opbevaring og permanet placering. Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld/overjord: a) Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og top samt vejgrøfter b) Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop c) I områder med dyrkningsskråninger d) I midlertidige genplaceringslokaliteter e) I permanente genplaceringslokaliteter efter nærmere aftale med tilsynet f) Inden for interne arbejdsveje, anstillings- og oplags-pladser som beskrevet i SAB- Arbejdsplads. Definitioner og behandling af muldjordstyper, inkl. overjord er beskrevet i afsnit 7. På o-planerne fremgår den muldjordstype, som skal afrømmes. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges inden for samme ejendom. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medregnes som blødbund. Der regnes ikke med muldafrømning ved de permanente genplaceringslokaliteter inden for fremtidigt vejareal. Entreprenøren kan frit etablere mellemdepoter af jordtyperne Ren muld og Naturmuld i maks. 2,5 m s højde på det fremtidige vejareal og på de midlertidigt eksproprierede arealer. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer.

99 SAB Jordarbejder af 371 Entreprenøren kan frit etablere mellemdepoter af jordtypen Overjord fra vejareal i maks. 2,5 m s højde på det fremtidige vejareal. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i muld- og overjordsdepoter. Tørvepræget muld genplaceres i genplaceringslokaliteterne. Den muld og overjord, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord inkl. overjord på følgende arealer: a) Rabatter, banketter og trug, t=0,30 m b) Påfyldningsskråninger, t=0,30m, c) Afgravningsskråninger, t=0,10m, d) Permanente genplaceringslokaliteter, t=0,30m e) Heller, tf=0,30m f) Regnvandsbassiner over permanent vandspejl, t=0,30m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget. På s-planerne er angivet den muldjordstype som skal udlægges. Overskydende muld og overskydende overjord fra vejareal indbygges i permanente genplaceringslokaliteter, se tabel i afsnit 7.9. Genplacering af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for at det beregnede muldbehov er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld Udførelse Før udlægning af muld skal midlertidige arbejdsarealer grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden På arealerne b) og c) trækkes en tandskovl skråt eller parallelt med skråningstop henover arealerne før udlægning af muld for at gøre skråningerne ru, så de bedre kan holde på den udlagt muld. Efter muldudlægning pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød, græstørv og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt. 3.2 Blødbundsarbejder Alment Betegnelsen blødbund omfatter postglaciale aflejringer af tørv, gytje og organiskholdigt ler; tykke muldlag samt ukontrolleret fyldmateriale, som er uegnet til genindbygning. Af de geotekniske rapporter fremgår, hvor der er fundet blødbund. Endvidere er de skønnede koter og niveaukurver til fast bund beskrevet, samt hvad blødbundsmaterialerne og dæmningsfast bund består af. Geotekniske parametre og vandspejlsforhold fremgår også af de geotekniske rapporter.

100 SAB Jordarbejder af 371 Der er registreret følgende blødbundsområder: Område A: St , MVS, nord for Ølsemaglevej Område B: St , MHS, nord for Ølsemaglevej Område C: St , MVS, Bassin 16 Område D: St , MVS, TSA-32-TN Område E: St , MVS, nord for Lyngvej Område F: St , MHS, nord for Lyngvej Område G: St , MHS, TSA-32-TS Område H: St , MVS, vest for Pilegårdsvej Blødbundsområdernes placering fremgår af planerne o/r, o/r, o/r og o/r. Områderne er endvidere indtegnet på blødbundsplanerne og på længdeprofilerne i den Geotekniske hovedrapport samt på tværprofilerne i Brunbogen. Områder med blødbund herunder ukortlagte områder - skal udskiftes efter følgende metoder: Våd udskiftning Ved våd udskiftning udgraves og tilfyldes byggegruben helt under vand. Hvis vandspejlet i byggegruben utilsigtet sænkes ved udgravning af blød bund, skal der tilføres vand. Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld. Friktionsfyld indbygges til 0,3 m over vandspejl. Resterende tilfyldning over det aktuelle vandspejl kan foretages med komprimeret, indbygningsegnet råjord. Tør udskiftning Ved tør udskiftning er byggegruben tørholdt, og eksisterende materialer kan udskiftes med komprimeret, indbygningsegnet råjord. Det vurderes ikke at være nødvendigt at foretage udskiftning af blødbund ved område H pga. beskeden sideudvidelse af vejdæmning. I nedenstående tabel er der anført supplerende oplysninger om de blødbundsområder, hvor der forventes udført udskiftning: Område Vejnavn og stationering Skønnet maks. udskiftningsdy bde (m) Udskiftningsmetode Skønnet blødbundsmængde (m 3 ) Bemærkning er A Ølsemaglevej St , MVS 3,0 Våd 550 Blødbund afgrænses i anlægsfasen B Ølsemaglevej St , MHS 3,0 Våd 600 Blødbund afgrænses i anlægsfasen C Bassin 16 St , MVS 2,5 Tør 1) 3400

101 SAB Jordarbejder af 371 Område Vejnavn og stationering Skønnet maks. udskiftningsdy bde (m) Udskiftningsmetode Skønnet blødbundsmængde (m 3 ) Bemærkning er D E F G TSA-32-TN St , MVS Lyngvej St , MVS Lyngvej St , MHS TSA-32-TS St , MHS 3,0 Tør 850 5,0 Tør ,0 Tør ,0 Tør ): Der skal forud for blødbundsudskiftnignen etableres midlertidig grundvandssænkning, se afsnit Der kan herudover forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i TBL er medtaget skønnede mængder ud over de anførte Materialer Under vandspejl anvendes friktionsfyld, der skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Friktionsfyld må højst indeholde 12 % materiale under 0,063 mm Udførelse Entreprenøren skal senest 20 arbejdsdage før arbejdets start, til forelæggelse for tilsynet, udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskiftning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn. Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midlertidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektoratets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. Ved udskiftning mod eksisterende vejdæmning (belægningskant) må der ikke anvendes stejlere udgravningsanlæg end a =1,5, forudsat, at der ikke ligger blødbund under den eksisterende dæmning, og at den eksisterende dæmningsfyld er af fornuftig kvalitet og styrke. Hvis der bliver behov for stejlere udgravningsanlæg mod eksisterende vejdæmning, skal udskiftningsarbejdet udføres sektionsvist i bredder af maksimalt 5 m målt langs dæmningsfod. Ved ny dæmningsfod skal der skiftes ud, så trykspredning 1:1 ud fra fodpunkt og ned til fast aflejringer løber i godt, velkomprimeret fyld. Se også afsnit 8.2 og 8.3 i den Geotekniske Hovedrapport.

102 101 af 371 SAB Jordarbejder For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadighed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld. Blødbundsmaterialerne udsættes i genplaceringslokaliteterne og indgår i jorddisponeringen. Blødbunden skal så vidt muligt udsættes inden for arealer, der på alle sider er afgrænset af opadgående skråninger. Genplaceringen skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede genplaceret muld/tørv og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at genplaceringsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Genplaceringslokaliteternes placering fremgår af tegningsbilaget Kontrol Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved: 4. Tørholdelse Mængdeberegninger på grundlag af: - Nivellement i tværprofiler - Pejling ved udskiftning under vand Udtagne prøver af fast bund Håndvingeforsøg ved fast bund Kontrolboringer, når opfyldningen er udført. 4.1 Alment Definitioner Tørholdelse af såvel påfyldningsområdernes råjordsplanum og skråninger som udgravninger, afgravninger og byggegruber påhviler entreprenøren. Tørholdelse omfatter bortledning eller bortpumpning og udledning af overfladevand, sekundært grundvand samt primært grundvand. Fra arbejdsområder ved eksisterende vej omfatter arbejdet også håndtering af overfladevand, der har strømmet naturligt til recipient/nedløbsbrønd i arbejdsområdet. Ved det primære grundvand forstås den sammenhængende forekomst af grundvand under terræn. Ved sekundært grundvand forstås forekomster af vand i højere liggende permeable lag. Disse kan have et trykniveau, der er afvigende fra det primære grundvands trykniveau. Overfladevand udledes til vejens afvandingsanlæg. Afledt vand må ikke indeholde øgede forekomster af suspenderet stof, miljøfremmede stoffer eller anden forurening. Der skelnes mellem 3 former for tørholdelse: Simpel tørholdelse, dræning eller grundvandssænkning.

103 SAB Jordarbejder af 371 Simpel tørholdelse Simpel tørholdelse udføres ved, at bunden gives et passende fald, så vandet kan løbe til recipient eller pumpesump, evt. gennem åbne render eller dræn af enkel konstruktion. Dræning Dræning kan være midlertidig eller permanent og kan efter omstændighederne f.eks. omfatte et system af netdræn eller tæppedræn med fald til recipient eller pumpesump/- brønd. Grundvandssænkning Grundvandssænkning kan være midlertidig eller permanent og udføres ved filterboringer, sugespidsanlæg, grædebrønd, større drænanlæg eller en kombination af disse. Udførelsen skal i de enkelte tilfælde være som angivet i projektet eller som aftalt med tilsynet. Arbejdet omfatter midlertidig grundvandssænkning ved hjælp af grædebrønde, sugespidser eller filterboringer i de områder hvor simpel tørholdelse eller dræning med lænsning ikke er tilstrækkelig sikring imod erosion og tilstrømning af grundvand. Hvis grundvandsspejlet på udgravningstidspunktet står højere end 0,5 m under forventet udgravningsniveau i sand eller morænesand, vil det være nødvendigt at foretage en midlertidig grundvandssænkning forud for udgravning. Midlertidig rundvandssænkning med grædebrønde, sugespidsanlæg og/eller filterboringer må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet, og kun iværksættes, hvis drænrender og/eller pumpesumpe ikke er tilstrækkeligt. Perioden for den midlertidige grundvandsænkning skal begrænses mest muligt. I områder, hvor grundvandet har et okkerpotentiale, skal vandet iltes over en iltningstrappe eller tilsvarende inden udledning til recipient Broarbejder Der skal etableres en midlertidig grundvandssænkning ved sideudvidelse og etablering af følgende broer: Bro Bro Bro Ved bro skal der påregnes grundvandssænking i morænesand og underliggende smeltevandssand ved hjælp af en filterboring som etableres nær boring B102, og føres 7 m u.t. Ved boring B103 vil det formentlig være tilstrækkeligt med trykaflastning i morænesandlag vha. grædebrønde eller sugespidser. Bro Ved bro skal der påregnes udført midlertidig grundvandssænkning forud for anlægsarbejdet. Grundvandet vurderes at kunne sænkes i sand-/gruslaget ved hjælp af filterboringer nær boring L205 og L206, dvs. 2 stk. filterboringer, som føres 5 m u.t. Denne grundvandssænkning ved det sydlige fundament vurderes også at kunne

104 SAB Jordarbejder af 371 trykaflaste under fundamentet i midterrabatten (v/ boring L203). For fundamentsudgravning for det nordlige fundament, ved boring L201, kan der være behov for at skulle trykaflaste i det øvre smeltevandssand, eks. vha. sugespidser, grædebrønde eller pumpesump. De to pumpeboringer forventes også benyttet til grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vejens afvandingssystem Bassiner Der skal påregnes udført midlertidig grundvandssænkning ved følgende regnvandsbassiner: Bassin nr. 16 st MVS. Bassin nr. 18 st MHS. Bassin nr. 16 Det skal påregnes at der skal trykaflastes i morænesand ved boring B1 og boring B2 i etableringsfasen. Trykaflastningen forudsættes udført ved hjælp af grædebrønde. Grædebrøndene forbindes efterfølgende med dræn ved bassinet. Bassin nr. 18 Der skal udføres trykaflastning med grædebrønde i øvre sandlag i området omkring boring B4. Grædebrøndene forbindes efterfølgende til permanent dræn ved bassinet. Grædebrønde og dræn ved regnvandsbassinerne er skitsemæssigt indtegnet på afvandingsplaner Blødbund Ved håndtering af grundvand i områder med blødbundsaflejringer skal vandet iltes inden udledning til recipient i en sådan grad at der ikke forekommer okkerudfældninger i recipienten Styrede underboringer Det er entreprenørens ansvar, ud fra de geotekniske boringer, at vurdere behov for samt udføre de nødvendige foranstaltninger for tørholdelse af gruber til de styrede underboringer. 4.2 Materialer Grundvandssænkninger Filterboringer etableres med Ø180 mm PVC filterrør og blindrør. Den midlertidige grundvandssænkning der udføres med sugespidser tilsluttet et effektivt vakuumpumpeanlæg. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på indtil 6-7 m, være med op til 25 spidser og kunne pumpe med en samlet kapacitet på 30 m3 pr. time.

105 SAB Jordarbejder af Udførelse Påfyldninger Under anlægsarbejdet og ved midlertidig standsning af arbejdet holdes jordoverfladerne regulerede og komprimerede, så vand løber af, og fylden ikke bliver opblødt. Den færdige råjordsoverflade reguleres og afglattes til en sådan jævnhed, at der ikke kan forekomme vandansamlinger. Afgravninger, udgravninger og byggegruber Overfladevand bortledes ved simpel tørholdelse eller dræning. Pumpesumpe anbringes fortrinsvis uden for konturer af fremtidige fundamenter o.l. Overfladevand fra brodæk opsamles ved brug af asfaltvulster eller lignende og føres via tætte ledninger til recipient, så der ikke sker ophobning af overfladevand bag broender eller erosion af skråninger mv. Midlertidige skråninger inkl. tilstødende arealer beskyttes mod erosion fra overfladevand eller dræn, eventuelt ved afskærende dræn/grøft langs top af skråning. Tørholdelsesforanstaltninger mod primært grundvand tilrettelægges, så vandtilstrømning afskæres uden for fundamentets konturer eller under funderingsniveau. Tørholdelsesforanstaltninger mod sekundært grundvand er svarende til primært grundvand eller overfladevand, alt efter beliggenhed af det sekundære grundvand og eventuelle vandmængder i dette. Tørholdelse udføres, så jordlagenes stabilitet, styrke- og deformationsegenskaber ikke forringes. Den udføres endvidere, så den lodrette stabilitet af udgravningens bund til enhver tid er tilstrækkelig. Såfremt der sker opblødning eller løsning af udgravningens bund, meddeles dette straks til tilsynet, som kan forlange den opblødte eller løsnede jord erstattet med komprimeret sand/grusfyld af en af tilsynet accepteret kvalitet. Entreprenøren sikrer og dokumenterer, at den nødvendige pumpekapacitet er til rådighed inkl. reservekapacitet og sikringsforanstaltninger svarende til opgavens art. Bortledt eller oppumpet vand ledes til recipient (grøft eller eksisterende afvandingsanlæg). Inden arbejdet påbegyndes besigtiges recipienten af entreprenør og tilsyn. Bortledning udføres, så mudder, slam, sand og andre urenheder ikke ledes til permanente ledningsnet eller recipient. Grundvandssænkninger Grundvandssænkningen gennemføres ved hjælp af filterboringer eller sugespidsanlæg og grundvandet bortledes til vejens afvandingssystem. Filterboringer skal etableres af godkendt brøndborer. Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m.

106 105 af 371 SAB Jordarbejder Filterboringerne og eventuelle sugespidsanlæg skal bevares i drift, indtil der er tilfyldt til 0,5 m over niveau for grundvandsspejlet. Ved ledningsgrave skal sugespidserne placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med tilsynet. Det må forventes, at der skal benyttes sugespidser til trykaflastning og tørholdelse ved etablering af afvandingsanlæg mellem ca. stationering til Pumpeboringerne ved Bro (Lyngvej) kan eventuelt også benyttes til trykaflastning i dele af sandmagasinet i forbindelse med etableringen af afvandingsanlægget. 4.4 Kontrol Kontrol af tørholdelsesforanstaltningerne omfatter nedennævnte punkter i den udstrækning, disse er relevante for de iværksatte foranstaltninger. Udledningskontrol der sikrer, at der ikke sker aflejringer/erosion i recipient Vandspejlsænkning. Kontrolpejlinger i pejleboringer, filterboringer eller frakoblede sugespidser samt trykmålinger, kontrol af erosion i udgravninger. Driftsforhold. Kontrol af anlæggets komponenter, måling af vakuum, afprøvning af nødstrøms- og alarmanlæg, afgangsvands mængde og karakter. De installerede anlæg indrettes, så ovennævnte kontroller kan udføres på rationel og ensartet vis uden betydende indgreb i anlæggets funktion. Grundvandssænkninger Den midlertidige grundvandssænkning gennemføres ved hjælp af filterboringer, sugespidsanlæg eller grædebrønde og grundvandet bortledes til vejens afvandingssystem eller til en recipient, som dog kræver en specifik udledningstilladelse fra kommunen. Filterboringer og grædebrønde skal etableres af godkendt brøndborer. 4.5 Afværgeforanstaltninger Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle midlertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb.

107 SAB Jordarbejder af 371 Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. 5. Råjordsarbejder Afgravning og indbygning samt genplacering i permanente genplaceringslokaliteter fremgår af skemaer over jorddisponering (se bilag 5). Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen for indbygning i vejanlægget. Overskudsjord fra ledningsanlæg er medtaget (skønnet volumen) i jorddisponeringen i forhold til de permanente genplaceringslokaliteter. Vedr. jordstabilisering henvises til SAB-Jordstabilisering. 5.1 Afgravning Alment Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, ny vejtracé, regnvandsbassiner inkl. adgangs- og driftsveje, grøfter, kabelgrave, broer og fundamenter. Afgravet råjord fra vejareal skal indbygges inden for fremtidigt vejskel Materialer For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordarts-beskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Data- og hovedrapport Udførelse Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsområder for motorvej, ramper og skærende veje fremgår af M-planer og voluminer fremgår af jorddisponeringskemaet (bilag 5). Eksisterende terræn vist på længdeprofiler tager ikke højde for allerede udførte jordarbejder i forbindelse med etablering af Banedanmarks bygværk (bro hen over vestlige ramper). Jorddisponeringen er korrigeret svarende til, at disse arbejder er gennemført. Ved sideudvidelser af motorvejen er koblingshøjden fastsat til 0,80 m. For øvrige veje fremgår koblingshøjden af tegningsbilaget.

108 SAB Jordarbejder af 371 Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højereliggende områder, således at permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af planum imødegås. Dette gøres fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 1,0 m over planum. Fra dette niveau etableres byggedræn, og først når afdræningen er effektiv, færdigudgraves til planum. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. Hvis entreprenøren har behov for at mellemdeponere afgravede materialer kan dette ske på den midlertidige genplaceringslokalitet M-004-H-01 (se tegning ), hvor der kan etableres midlertidige depoter. Overjord fra vejareal og råjord fra vejareal, der er forurenet skal mellemdeponeres på en sandpude med en minimumstykkelse på 0,1m. Øvrige jordtyper kan deponeres uden sandpude. De forskellige jordtyper skal holdes adskilt fra hinanden. En del af friktionsmaterialerne, affræset asfalt og evt. opbrudt beton fra opbrudte veje kan benyttes som bundsikring og skal derfor afgraves, fræses og opbrydes med omhu for at undgå opblanding med råjord eller lignende. Omfang aftales med tilsynet. Bassiner Bassinskråninger udgraves med variabelt anlæg fra anlæg 2 til anlæg 5 i henhold til tegningsbilag. Alle bassiner udgraves med henblik på etablering af tæt bund. Hvis bassiner udgraves i morænelersaflejringer, forventes ikke behov for yderligere tætning. Under udgravning skal det kontrolleres, at der udgraves i tæt moræneler. Hvis entreprenøren er i tvivl, skal tilsynet underrettes. Tætninger af regnvandsbassiner er yderligere beskrevet i SAB- Afvanding. Entreprenøren skal sideløbende med eller umiddelbart efter udgravning til bassiner udgrave for adgangsveje til bassiner og driftsveje omkring bassiner. Udgravede områder og afgravede materialer skal håndteres som beskrevet i afsnittet Generelt. Bro Ved denne bro er der en særlig udførelsestakt, se tegning til -154, som betyder, at udgravning i tunnel skal ske etapevis og under geometrisk vanskelige vilkår. Etapevis udgravning skal under hensyntagen til etablering af jordankre efter retningslinjerne beskrevet i SAB Fundering, afsnit I tilfældet, hvor vestligt brodæk er støbt men ikke østligt brodæk, skal udgravning ske under hensyntagen til at forlagt motorvejstrafik ikke undermineres. Begrænsning for hvor langt der må graves ud under det vestlige (nystøbte) brodæk er angivet på tegning

109 SAB Jordarbejder af 371 Bro Tilfyldning af friktionsfyld på bagside af endevederlag må ikke ske førend brodæk og endevederlag er sammenstøbt. 5.2 Indbygning Alment Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og indbygning af friktionsfyld og indbygningsegnet råjord. Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse efter tilsynets anvisning. Overskud af jord fra ledningsgrave og drængrave må anvendes til indbygning, i det omfang de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen for indbygning i vejanlægget. Der er medtaget en jordmængde for overskud af jord fra ledningsgrave til indbygning i permanente genplaceringslokaliteter Materialer Den leverede friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt uden forudgående nedtørring. Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat w opt, højst er 3-4%, vil umiddelbart kunne accepteres. Friktionsmateriale til dæmning Friktionsfyld til indbygning i dæmning (MVS st ) må højst indeholde 12% materiale under 0,063 mm. Friktionsmateriale til konstruktioner Som tilfyldningsmateriale omkring og under (sandpude) konstruktioner skal anvendes drænende og velgraderet friktionsmateriale. Friktionsmaterialet må ikke indeholde ler- eller siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1% glødetab (reduceret for kalkindhold). Kornstørrelsefordelingen for friktionsmaterialet skal være som bundsikring af sand og grus, kvalitet II (BL II). Til uensformighedstallet, U = d60/d10, for friktionsmaterialet stilles følgende krav: 4 U 7,0. Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsfyld, tilfyldt omkring samme konstruktionsdel, må højst være 3.

110 SAB Jordarbejder af Udførelse Placeringen af indbygnings- og genplaceringsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af længdeprofiler og m- og i-planer samt skema over jorddisponering. Ved påfyldningsskråninger med varierende anlæg eller anlæg 10 er der forudsat indbygget egnet råjord inden for den gennemgående dæmningskerne (anlæg 2). I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uanvendelig/betinget anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer evt. på den midlertidige genplaceringslokalitet M-004-H-01 (se tegningsbilaget), indbygge jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluftning af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til ekstrabetaling. På en del af afgravningsstrækningerne er der forudsat jordstabilisering af råjorden for at gøre den indbygningsegnet, jf. SAB - Jordstabilisering. Entreprenøren skal også på disse strækninger tilrettelægge arbejdet, så råjorden om muligt kan indbygges konditionsmæssigt uden jordstabilisering. Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100. Eventuelle lag af friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej. Ved dæmningsudvidelse skal tilslutning til eksisterende dæmning ske ved trappeudgravninger, for at sikre sammenhæng mellem ny og eksisterende dæmning. Trappeudgravning skal være ca. 0,3 m bred i indbygningslagets tykkelse. Driftsveje omkring bassiner Driftsveje omkring bassiner opbygges af indbygningsegnet råjord oven på udgravet råjordsplanum. Råjordsplanum og indbygget råjord skal komprimeres med råjordskompaktor ved overkørsel minimum 3 gange. Vejene udføres af stabilt grus oven på bundsikring, som angivet i belægningsskemaet (se tegningsbilaget tegning xx.xxx). Bassiner Bassinskråninger udføres med anlæg a=2 omkring bygværker og der etableres en overgang med varierende anlæg af ca. 20 m længde på hver side af bygværket. Hvis bassinbund og -sider ikke er tætte, skal der etableres lertætning af bassinet i bund og sider op til afløbsniveau. Tilsynet afgør om kravet til tæthed af den eksisterende bund kan vurderes som opfyldt, og i hvilket omfang der eventuelt skal foretages udskiftning.

111 SAB Jordarbejder af 371 Konstruktioner Konstruktioner må ikke beskadiges under indbygningen af den omgivende fyld. Ensidig ikke projekteret tilfyldning må ikke finde sted. Jordarbejdet omkring bro skal ske iht. en særlig udførelsestakt, se tegning til -154, hvilket betyder, at dæmningsudvidelsen omkring broen skal udføres inden der etableres spunsvægge for fløjvægge Kontrol Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks m 3 i indbygget jord, udgør et kontrolafsnit for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks m 2 et kontrolafsnit. Komprimeringskravet for tilfyldning ved broer og konstruktioner er de for en lodret afstand under færdig vejoverflade < 2 m og omkring konstruktioner angivne jf. AAB Jordarbejder, afsnit Komprimeringskravet for tilfyldning ved broender og gruspuder skærpes til et sæt (min. 5 stk.) kontrolprøvninger for verificering af komprimeringskrav pr. 1 m tilfyldning. 5.3 Opfyldning under vandspejl Udførelse Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl. Friktionsfyld opfyldes til 0,3 m over vandspejl. Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddisponeringen. 5.4 Genplacering Alment Råjordsarbejdet omfatter genplacering af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet. Genplaceringsmængderne er baseret på de geotekniske oplysninger om jordbundsforholdene og fremgår af jorddisponeringen Udførelse De midlertidige og permanente genplaceringslokaliteters beliggenhed fremgår af tegningsmaterialet. På plantegninger er ligeledes indtegnet højdekurver for genplaceringslokaliteternes udformning ved maksimal udnyttelse. Ved delvis udnyttelse af genplaceringsområdet skal entreprenøren sikre, at der inden for genplaceringsområdet ikke udføres stejlere anlæg end 1:10. De permanente genplaceringslokaliteters kapacitet fremgår af afsnit 7.9.

112 111 af 371 SAB Jordarbejder Overskud af overjord fra vejarealer og muld skal fordeles på genplaceringslokaliteterne. For genplaceringsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, gælder følgende: Genplacering af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at genplaceringsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Den genplacerede jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstødende arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med genplaceringen, således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Reguleringen udføres med swamdozer eller lignende. Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret råjordsoverflade i genplaceringsområderne. Reguleringen af genplaceringsjord afsluttes som angivet i pkt Organiske genplaceringsmaterialer skal lægges øverst i genplaceringslokaliteterne Kontrol Inden muldudlægning afleverer entreprenøren et nivellement af genplaceringslokaliteterne til tilsynet. 5.5 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger 6. Græssåning Jordstabilisering er beskrevet i SAB - Jordstabilisering. 6.1 Græs Alment Alle vejskråninger, rabatter, banketter og trug samt støjvolde skal tilsås med græs. Områder på volde og skråninger som skal tilplantes tilsås ikke. Skråninger omkring regnvandsbassiner og langs vandløb tilsås med en blanding af græs og vilde urter i forhold 20: Materialer Der skal anvendes følgende frøblandinger: Rabatarealer 0-5 meter fra kørebanekant: Rødsvingel 1 (Tatjana S) 50% Rødsvingel 2 (Cinderella S) 40% Krybende hvene (Kromi S) 5% Alm. Hvene (Highland) 5% Øvrige rabatter, vejskråninger og volde: Rødsvingel 1 (Tatjana S) 25% Rødsvingel 2 (Cinderella S) 15% Rødsvingel 3 (Maxima) 15% Stivbladet svingel (Ridu S) 15%

113 112 af 371 SAB Jordarbejder Engrapgræs (Conni S) 20% Engrapgræs (Broadway S) 5% Krybende hvene (Kromi S) 2,5% Alm. Hvene (Highland) 2,5% På skråninger stejlere end anlæg 3 tilføres blandingerne 10% italiensk rajgræs. Regnvandsbassiner (digeblanding): Westerwoldisk rajgræs 15% Strandsvingel Meandre 20% Rødsvingel 2 20% Rødsvingel 3 40% Alm. hvene Highland 2,5% Krybende hvene Kromi S 2,5% Udsædsmængde: 2 kg/100 m2 Langs vandløb (vildeng): Alm. røllike (achillea millefolium) 2 % Klinte (agrostemma githago) 10 % Farve-gåseurt (anthemis tinctoria) 2 % Gulaks (anthoxanum odoratum) 5 % Hjertegræs (briza media) 5 % Smalbladet klokke (campanula persicifolia) 0,5 % Blåklokke (campanula rotundifolia) 0,5 % Nældebladet klokke (campanula trachelium) 0,5 % Kornblomst (centaurea cyanus) 3 % Alm. knopurt (centaurea jacea) 1 % Cikorie (cichhorium intybus) 3 % Alm. kamgræs (cynosurus cristanus) 10 % Slangehoved (echium vulgare) 3 % Knoldet mjødurt (filipendula vulgaris) 2 % Fåresvingel (festuca ovina) 10 % Gul snerre (galium verum) 1 % Prikbladet perikon (hypericum perforatum) 1 % Blåhat (knautia arvensis) 2 % Hvid okseøje (leucanthemum vulgare) 5 % Kællingetand (lotus corniculatus) 3 % Tjærenellike (lychnis viscaria) 1 % Trævlekrone (lychnis flos-cuculi) 1 % Skovforglemmigej (myosotis sylvatica) 1 % Merian (origanum vulgare) 0,5 % Kornvalmue (papaver rhoeas) 4 % Knoldrottehale (phleum bartolinii) 10 % Dunet vejbred (plantago media) 2 % Hulkravet kodriver (primula veris) 2 % Alm. brunelle (prunella vulgaris) 2 % Nikkende limurt (silene nutans) 2 % Dagpragtstjerne (sileni dioca) 2 %

114 113 af 371 SAB Jordarbejder Blæresmælde (silene vulgaris) 2 % Harekløver (trifolium arvense) 1 % Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU s officielle sortliste Udførelse Vejskråninger og volde: Der udsås 2 kg af ovennævnte frøblandinger pr. 100 m2. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m2. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. Skråninger omkring regnvandsbassiner og langs vandløb: Der udsås 2 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2. Sammen med udsåningen tilsættes 1 kg. NPK gødning pr. 100 m2. På skråninger stejlere end anlæg 3 skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden ultimo maj ultimo oktober. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før græssåning Kontrol Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold. 7. Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment Arbejdet omfatter håndtering af lettere forurenet jord inden for eksisterende vejareal og kraftigt forurenet sedimenter fra eksisterende regnvandsbassiner (fokusarealer). Følgende eksisterende områder indgår i arbejdet: Køge Bugt Motorvejen Lyngvej og Nordhøj Ølbyvej Ølsemaglevej Stiarealer på Bellingestien, Dalsvingstien og Pilegårdsvej Bygherren indhenter alle nødvendige 19-tilladelser i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Vilkår for 19-tilladelser udleveres til entreprenøren inden arbejdets opstart.

115 SAB Jordarbejder af 371 Entreprenøren skal sikre, at vilkårene i tilladelserne til enhver tid overholdes. Ved krav om tilsyn i tilladelserne udfører bygherren dette. Såfremt entreprenøren under sit arbejde ved syn, umiddelbar lugt eller andet observerer uventede forureninger eller jord, der forekommer mere forurenet end beskrevet i de miljøtekniske rapporter, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes. Ved uventet forurening må entreprenøren påregne midlertidigt stop i arbejdet i det forurenede område, men arbejde uden for det forurenede område kan fortsættes. Hvis der i forbindelse med gravearbejderne træffes affaldsemner i form af f.eks. plastik, brokker eller lignende tilkaldes tilsynet. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5. Der henvises i øvrigt til mængdeplaner og miljøplaner samt skema i afsnit 7.2. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. De forskellige typer af forurenet jord skal holdes adskilt ved opbevaring i midlertidig genplaceringslokalitet. Ved bortkørsel af kraftigt forurenet jord skal entreprenøren sikre sig, at jorden bliver bortkørt på overdækkede lastbiler. Fokusarealer og blødbundsarealer kan forekomme i både by- og landzone Definition af jordtyper For jordpartier benyttes nedenstående definitioner. Definitionerne er generelle, og ikke alle jordtyper forekommer nødvendigvis i projektet. Fokusarealer med forurenet jord og blødbund kan forekomme i både by- og landzone. Landzone Byzone Vejskel Vejskel Naturarealer, landbrug, skovbrug Øvrig landzone Fokusarealer Øvrig byzone Områdeklassificeret byzone Vejareal Naturmuld (var. typer) Blødbund Ren muld Ren muld Områdeklassificeret muld Overjord fra vejareal Regnvandsbassin Forurenet jord Vejkassematerialer Sediment Naturråjord Ren råjord (A, B, C ) Ren råjord Ren råjord Råjord fra vejareal Overjord fra vejarealer er defineret som det øverste muldholdige jordlag, dog mindst 0,3 m, inden for eksisterende vejareal, eksklusiv de belagte arealer. Jordtypen er ren eller lettere forurenet. Områdeklassificeret muld er defineret som muld i områdeklassificerede byzoner. Jordtypen er ren eller lettere forurenet.

116 SAB Jordarbejder af 371 Ren muld er defineret som muld fra byzoner, som ikke er områdeklassificerede og fra bebyggede arealer i landzoner. Jordtypen er ren orsi-miljøplaner Naturmuld er defineret som muld i natur-, landbrugs- og skovbrugsarealer i landzone. Jordtypen er ren. Råjord fra vejarealer er defineret som råjord under Overjord fra vejarealer, Vejkassematerialer og Sediment. Jordtypen er ren eller lettere forurenet. Ren råjord er defineret som råjord fra arealer, der ikke er vejarealer eller naturarealer. Jordtypen er ren. Naturråjord er defineret som råjord under naturmuld. Jordtypen er ren. Sediment er defineret som aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner. Jordtypen er ren, lettere forurenet eller kraftigt forurenet. Blødbund er defineret som tørv og gytje. Jordtypen er ren, men kan eventuelt danne okker. Vejkassematerialer er defineret som ubundne materialer i vejkassen. ABC-koder definerer jordtyper fra forureningspåvirkede fokusarealer, herunder regnvandsbassiner. Definitionerne for ABC koderne er følgende: I projektet er der kun defineret en A jordtype: A Højtkogende olieforurening op til 620 mg/kg TS og bly på op til 65 mg/kg TS. Jorden disponeres i henhold til orsi-miljøplaner. o-miljøplan Tegningerne viser, hvor forskellige typer af muldholdig jord findes, før projektet starter. Med tegningerne samles resultater fra miljøundersøgelser af muld/overjord på fokusarealer, områdeklassificerede byzoner og offentlige vejarealer. Fund af lettere og kraftig jordforurening er vist med særlige signaturer. r-miljøplan Tegningerne viser, hvor forskellige typer af råjord samt blødbund og eventuelle kendte forekomster af slagger og lignende findes, før projektet starter. Med tegningerne samles resultater fra miljøundersøgelser af råjord på fokusarealer, områdeklassificerede byzoner og offentlige vejarealer. Fund af lettere og kraftig jordforurening er vist med særlige signaturer. s-miljøplan Tegningerne viser, hvor de forskellige muld/overjordstyper skal benyttes i henhold til jordhåndteringsplanen. Ved indbygning af jord i henhold til s-planerne skal benyttes den foreskrevne jordtype, hvis den er til rådighed. Hvis Overjord på vejareal er foreskrevet og den slipper op, benyttes i stedet Ren muld.

117 116 af 371 SAB Jordarbejder Hvis denne også slipper op, benyttes i stedet Naturmuld. Hvis Ren muld er foreskrevet, og den slipper op, benyttes i stedet Naturmuld. Hvis Naturmuld er foreskrevet, og den slipper op, kontaktes tilsynet. i-miljøplan Tegningerne viser, hvor opgravet råjord skal indbygges i henhold til jordhåndteringsplanen. Ved indbygning af råjord i henhold til i-planerne skal benyttes den foreskrevne jordtype, hvis den er til rådighed. Hvis Råjord på vejareal er foreskrevet, og den slipper op, benyttes i stedet Ren råjord. Hvis denne også slipper op, benyttes i stedet Naturråjord. Hvis Ren råjord er foreskrevet, og den slipper op, benyttes i stedet Naturråjord. Hvis Naturråjord er foreskrevet, og den slipper op, kontaktes tilsynet. Mængder af de forskellige jordtyper som skal håndteres fremgår af skema over jorddisponering som er en samlet opgørelse over jordhåndteringen. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Forundersøgelser Bygherren har udført alle nødvendige miljøtekniske forundersøgelser. Der er udført forundersøgelser langs de vejstrækninger der berøres af vejudvidelsen, jævnfør Orienterende vejjordsundersøgelse (dokument nr. A T ), og ved fokusarealer, jævnfør Datarapport, fokusarealundersøgelse, fokusareal M , Opfyldt vandhul (dokument nr. A T ). 7.2 Håndtering af jord fra offentlige vejarealer Overjord fra vejareal Overjord fra vejareal disponeres som lettere forurenet, jævnfør o- og s-planerne. Overjord fra vejareal afrømmes til genudlægning på fremtidige vejarealer. Overjord fra vejareal genudlægges iht. de tykkelser som er angivet i afsnit Overjord fra vejareal kan mellemdeponeres på anvist midlertidig genplaceringslokalitet M-004-H01, eller inden for det fremtidige vejareal. Overskydende mængder af Overjord fra vejareal indbygges i de permanente genplaceringslokaliteter. Råjord fra vejareal Råjord fra vejareal disponeres som lettere forurenet Råjord fra vejareal, jævnfør r- og i- planerne. Råjord fra vejareal genanvendes så vidt muligt til direkte indbygning inden for fremtidigt vejareal. Mellemdeponering kan foretages på de anviste midlertidige genplaceringslokaliteter eller inden for det fremtidige vejareal. Overskydende mængder af Råjord fra vejareal indbygges i de permanente genplaceringslokaliteter.

118 117 af 371 SAB Jordarbejder Skærende veje Overjord fra vejareal og Råjord fra vejareal fra skærende veje disponeres i henhold til o- og r-planerne. Ved de skærende veje disponeres Over- og Råjorden fra vejarealet, tilsvarende arealer langs med motorvejen. Overjord fra vejareal fra skærende veje genudlægges så vidt muligt på de skærende veje. Vejkassemateriale Vejkassematerialer genanvendes så vidt muligt direkte som bundsikring i den nye vej. Mellemdeponering kan foretages inden for fremtidigt vejrareal eller den midlertidige genplaceringslokalitet M-004-H Håndtering af jord fra baneareal Jorden fra banearealet ved Lille Syd håndteres som ren muld og ren råjord. Der henvises til orsi-miljøplanerne. 7.3 Jord fra områdeklassificerede byzoner Entreprisen berører ikke områdeklassificerede byzoner. 7.4 Okkerpotentiel blødbund Der er ikke erkendt okkerpotentiel blødbund inden for entreprisen. Eventuelle blødbundsmaterialer indbygges, efter afdræning af vand, i kernen af de permanente genplaceringslokaliteter. 7.5 Jord fra fokusarealer Der er konstateret kraftigt forurenet sediment ved følgende fokusarealer (regnvandsbassiner): Fokusareal M , St MVS. Fokusareal M , St MHS. Fokusareal M , St MHS. Håndtering af sediment fra regnvandsbassiner Det er estimeret at der skal håndteres følgende mængder kraftigt forurenet sediment fra fokusarealerne: Fokusareal Mængde sediment (Ton) ABC-kode M A M A M A Sediment fra fokusarealerne afgraves under fuldtidstilsyn fra bygherren, og bortskaffes til godkendt jordmodtager. Bygherren afholder udgifterne til deponering af sediment fra regnvandsbassiner. Bygherren indhenter de nødvendige myndighedstilladelse inden sedimentet bortskaffes.

119 118 af 371 SAB Jordarbejder Sedimentet er forurenet med tunge kulbrinter, og forventes at ligge i et lag på op til 0,3 m. Jorden/lermembranen under bassinegerne håndteres som Overjord fra vejareal. Sedimentet fra de øvrige eksisterende regnvandsbassiner langs entreprisen genindbygges efter tørring i kernen de permanente genplaceringslokaliteter. Undersøgelserne på fokusareal M er gennemført med henblik på at afgøre, hvilke jordlag, der blotlægges ved en eventuel afrømning af muld på arealet. Der skal ikke udføres jordarbejder i de blotlagte flader. Inden for fokusareal M er der truffet affald og tegn på forurening under muldlaget. Der må ikke graves eller spredes forurening inden for fokusarealet, og det forurenede område skal afdækkes med kørefast materiale, f.eks. affald og formodet forurening overdækkes med markeringsnet og stabilgrus. 7.6 Restprodukter Der er ikke kendskab til indbyggede restprodukter på entreprisen. Der er ikke planlagt genanvendelse af restprodukter i entreprisen. Hvis der konstateres slagger eller andet affald, skal arbejdet indstilles og tilsynet indkaldes. 7.7 Aflægning af offentlige vejarealer og restarealer Der aflægges ikke offentlige vejarealer til tredjemand i entreprisen. 7.8 Midlertidige genplaceringslokaliteter Følgende midlertidige genplaceringslokaliteter kan benyttes i entreprisen: M-004-H01 Midlertidig Maks. højde Jordtyper Volumen genplaceringslokalitet M-004-H01 4 Alle* * med undtagelse af jordtyper med en ABC-kode og forurenet jord, der først erkendes under anlægsarbejdet Overjord og råjord fra Vejareal skal mellemdeponeres på en 0,1 m sandpude inden for de midlertidige genplaceringslokaliteter. Jorden disponeres i henhold til orsi-planerne. 7.9 Permanente genplaceringslokaliteter De permanente genplaceringslokaliteter findes ved udfletningsanlægget ved Lyngvej. De permanente genplaceringslokaliteter er benævnt: P-004-V01, P-004-V02, P-004-H02, P- 004-H03, P-004-H04, P-004-H05 og P-004-H06, jævnfør tegning Jorden disponeres i henhold til orsi-planerne. Sektioner med Overjord fra vejareal eller Råjord fra vejareal skal omgives af markeringsnet på underside og side.

120 SAB Jordarbejder af 371 Genplaceringslokalitet Maks. højde Jordtyper Volumen M10 - Jf. orsi-planer Skærende veje - Jf. orsi-planer P-004-V01 - Jf. orsi-planer P-004-V02 - Jf. orsi-planer P-004-H01 - Jf. orsi-planer - P-004-H02 - Jf. orsi-planer - P-004-H03 - Jf. orsi-planer - P-004-H04 - Jf. orsi-planer P-004-H05 - Jf. orsi-planer P-004-H06 - Jf. orsi-planer P-004-H07 - Jf. orsi-planer P-004-H08 - Jf. orsi-planer Terrænreguleringer Der er ingen terrænreguleringer i denne entreprise. Overskydende jordmængder indbygges i de permanente genplaceringslokaliteter Jordpartier til eksterne modtagere Se afsnit 7.5.

121 SAB Jordstabilisering af 371 Jordstabilisering 1. Alment 2. Materialer 2.4 Råjord Supplerende bestemmelser til AAB - Jordstabilisering. Denne SAB dækker stabilisering af råjord til indbygning og stabilisering af råjordsplanum. De delstrækninger, hvorpå der skal udføres stabilisering, udpeges undervejs i arbejdet. Udpegning sker i et samarbejde mellem tilsyn og entreprenør. Før udlægning af bundsikring skal entreprenøren foretage bestemmelse af E-moduler ved udførelse af minifaldlodsmålinger på færdigetableret råjordsplanum både hvor råjordsplanum består af dæmningsfyld, og hvor det udgøres af intakt jord. Såfremt planum ikke har den forudsatte bæreevne på E 60 MPa, skal der udføres stabilisering. Hvis det ved indbygning af råjord viser sig, at komprimeringskravet ikke kan overholdes, kan der udføres stabilisering. Mængden af stabiliseringsmiddel skal aftales med tilsynet umiddelbart før udførelsestidspunktet. 2.5 Laboratorieforprøvning 3. Udførelse 3.1 Udførelsesplan 3.2 Udlægning Planum Inden stabilisering igangsættes, skal der ved laboratorieforprøvning udføres forsøg for bestemmelse af effekten af stabilisering med henholdsvis 1, 2, 3 og 4% stabiliseringsmiddel. Den i AAB nævnte udførelsesplan skal forelægges for bygherren senest 20 arbejdsdage forud for planlagt igangsætning af arbejdet, og udførelsesplanen skal være godkendt af bygherren, før arbejdet påbegyndes. Stabilisering skal foretages på afgravnings- eller indbygningsstedet. Der kan ikke påregnes udført stabilisering af råjord, som med en god tilrettelæggelse af arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt. VDs Sikkerhedsvejledning for kalk- og cementstabilisering skal følges. Arealerne for stabilisering udbydes med tilsætning af 2% stabiliseringsmiddel og med tillæg/fradrag på 1%-point pr. ændring.

122 SAB Jordstabilisering af 371 Såfremt arealer skal tilføjes 4% stabiliseringsmiddel, udføres arbejdet med 2% stabiliseringsmiddel af 2 omgange. Planum skal beskyttes mod ødelæggelse af arbejdstrafik og efterfølgende arbejder på arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag (f.eks. bundsikring) udlægges umiddelbart efter godkendelsen Påfyldning Såfremt der ikke findes tilstrækkelig indbygningsegnet råjord, kan entreprenøren i påfyldningsområder, dybere end 0,4 m under planum, vælge af udføre jordstabilisering. Eventuel jordstabilisering udføres for hvert ca. 40 cm tykt lag indbygget jord. 3.3 Komprimering Komprimeringskravet er, at den stabiliserede råjord komprimeres således, at mætningsgraden og bæreevnen opfylder kravene i AAB Jordstabilisering, afsnit 4.3 og Kontrol 4.3 Komprimering Bemærk, at der ved bæreevne skelnes mellem stabilisering af råjordsplanum og stabilisering af råjord til indbygning. Et kontrolafsnit udgør maksimalt 1000 m Bæreevne Bæreevne bestemmes kun på stabiliseret planum.

123 122 af 371 SAB Afvanding Afvanding Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. Ledninger i baneareal udføres efter Banenorm BN Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer. 1. Alment 1.1 Omfang Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: Normal vejafvanding (fremgår af tegningsbilag) Baneafvanding Annullering af eksisterende afvanding Etablering af regnvandsbassiner Annullering af eksisterende regnvandsbassiner Underboringer Etablering af pumpestationer Tilslutning til afvanding fra entreprise , Veje og broer, 2. etape Nordlige Strækning Etablering af broafvanding Interimsafvanding Broafvanding omfatter: Lægning af alle dræn og afvandingsledninger angivet på brotegninger. På vejstrækninger skal entreprenøren tilrettelægge udførelsen af afvandingsarbejdet på en sådan måde, at der på ethvert tidspunkt er sikret afløb fra kørebanearealerne. Der skal udføres interimsforanstaltninger, som sikrer, at der ikke sker skade på vejen eller omgivende terræn. Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og uden for vejareal. Eksisterende afvandingsledninger og brønde, der skal genanvendes, fremgår kun delvis af blå bog, men er vist på afvandingsplaner. Ud over de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelser til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere friholdelse af ledningsgrav for indsivet vand når områdets generelle grundvandsspejl er beliggende under udgravningsniveau.

124 123 af 371 SAB Afvanding Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder. Følgende merydelser kan blive aktuelle: 1.2 Generelt grundlag Nødvendig grundvandssænkning. Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld. Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger. Afværgeforanstaltninger. Nødvendig overpumpning Afstivning af ledningsgrav. Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Generelt grundlag for udførelse er Vejdirektoratets typetegninger for afvandingskonstruktioner, som findes på Vejdirektoratets hjemmeside, på adressen Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag 1. Bro og bro 80.00: Afvandingsledninger i banetracé skal overholde følgende normer og generelle arbejdsbeskrivelser: 2. Materialer Banenorm BN "Afvanding af sporarealer" Banenorm BN "Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer" GAB afvanding: Dræn Plastdrænrør Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram. Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ).

125 SAB Afvanding af 371 Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Ved udgravning for dræn langs spunsvægge ved bro skal hele ledningsgraven tilfyldes med komprimeret bundsikringsgrus. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. 2.3 Tætte ledninger Betonrør, standardrør og specialrør Dimensioner for betonrør angiver indvendigt mål. Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør Plastrør Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ). Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton.

126 125 af 371 SAB Afvanding Plastrør, gravitation Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstykker, PVC-U Rør og formstykker, PP Rør og formstykker, PE Strukturrør af PVC-U, PP og PE Normkrav Suppleren de krav Slagtest K-værdi Styrke Tætningsr inge Tæthed af samlinger DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN eller -3 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10 Mindst 65 iht. DS/EN 922 Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8. Skal opfylde krav i DS/EN eller 2. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN eller -3, annex H. Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922. Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes. Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger: Nominelt mål Ø Ø Ø Ø300 og Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Minimum indvendig diameter i mm.

127 126 af 371 SAB Afvanding Plastrør, tryk Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10) Andre materialer Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II Annullering Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på f ck = 1-5 MPa Andre entrepriser For at sikre en korrekt sammenslutning af afvanding mellem entrepriserne anvendes på nedennævnte ledningsstræk materialer, som er kompatible med de materialer, som er anvendt på entreprise: : Punkt brønd , B500 Punkt brønd , D100 Punkt brønd , KL250 Punkt brønd , D100 Punkt brønd , B500 TP45: Brønd punkt , FR1000 Brønd punkt , PE Brønde Dæksler, riste, stiger mv. Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning. Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste inden for vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kn, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel. Brønde, der ikke kan udsættes for trafiklast (f.eks. i skråningsarealer eller bag autoværn), kan efter aftale med bygherren forsynes med plastdæksler og karme af plast beregnet for en belastning på 5 t. Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124. Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsynes med flydende karm. Brønde tilhørende Vejdirektoratet i ubefæstede arealer forsynes med fast karm.

128 SAB Afvanding af 371 Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm. For nedløbsbrønde gælder: Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning 26261, og Karm skal være med langt skørt. Karm langs kantsten skal være med 3 flanger og hængslet så rist lukker i med kørselsretning. Øvrige karme skal være med 4 flanger. Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning. Tværsnit af flanger skal være ensartet. Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. Gennemstrømningsareal i riste skal være min mm2. Spjæld i brønde og bygværker skal udføres så de er vandtætte ved ensidigt vandtryk på min. 5 meter Plastbrønde Plastbrønde skal overholde følgende: Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde: Nominelt mål 2.5 Betonbygværker Ø Ø Ø Ø Ø Ø Minimum indvendig diameter i mm. Betonbygværker skal overholde kravene i AAB - Betonbroer. Bygværker udføres i henhold til typetegninger. Bygværker på banearealer skal udføres i henhold til typetegninger i banenormen. Krydsningsbygværker, ind- og udløbsbygværker og lignende henføres til aggressiv miljøklasse. 2.6 Øvrige bygværker Pumpestationer ved RVB 15 og RVB 16 Følgende pumpestationer skal, når afvandingsanlægget tages helt eller delvist i brug, være klar til drift: Pumpestation ved RVB 15 (Dykket pumpestation) Pumpestation ved RVB 16 (Dykket pumpestation)

129 SAB Afvanding af Alment Pumpestationer opbygges med: Dimensionering Pumpebrønd (ved bassin 15 er pumpebrønd etableret i anden entreprise) Pumper Tryktransmitter (4-20 ma) Niveauvippe for detektering af tørkørsel Niveauvippe for højvandsalarm (overløb) Styretavle med pumpestyring i terrænskab Installationer for elforsyning og overvågning mellem pumpetavle og udstyr i pumpestationen, samt tilslutning til den offentlige elforsyning Tilslutning af tilløb og sammenkobling af trykledninger Pumpestationer skal være selvstyrende, og pumpestyringer skal tilsluttes via GPRS, så de kan overvåges fra Vejdirektoratets IGSS-anlæg. Endvidere skal styring være IP-adresserbar så styring fra pumpestation kan kobles på Vejdirektoratets IGSS-anlæg via pumpestationens egen IP-adresse. Pumpestationen ved RVB 15 etableres med 2 trykledninger en fra hver pumpe (altså ingen fælles manifold) så dobbelt pumpeydelse opnås, når begge pumper opstartes i tilfælde med højvandsalarm. Dimensionering af pumper og trykledninger inkl. udarbejdelse af tryktabs- og trykstødsberegninger skal tage udgangspunkt i følgende grundlag. Oplandet består af overfladevand fra vejafvanding. Pumpestationerne har fysiske parametre som angivet i tabel 1. Krav til pumpeydelser, geometriske løftehøjder, data vedr. trykledninger m.m. fremgår af tabel 1 samt tabel 2 Parameter Enhed PST. ved RVB15 PST. ved RVB16 Min. Diameter pumpesump/brønd m 1,5 1,5 Dækselkote m Oppumpningskote m Terrænkote m Tilløbsledning, dimension mm Ø 250 Ø 300 beton Tilløbskote m Bundkote m Terrænskab overkant sokkel kote m Ekstern trykledningsdiameter (PE 100 PN 10) mm Ø125/110,2 Ø140/123,4 Trykledningslængde, Se note 1 m Max. geometrisk løftehøjde, Se note 2 mvs 3,0 1,0 Min. geometrisk løftehøjde Se note 2 mvs 2,06 0,2/0,3 Ydelse ved 1 pumpe i drift (solodrift) l/sek Tabel 1 Note: 1: Trykledningen kan regnes jævnt stigende. 2: Geometrisk løftehøjde er beregnet som oppumpningskote minus hhv. max. og min. vandspejlskote. Pumpestop = min. vandspejlskote for bassin.

130 SAB Afvanding af 371 Pumperne udlægges for alternerende drift med start- og stopkoter jf. tabel 2. Parameter Enhed PST. ved RVB15 PST. ved RVB16 Bassin, min. vandspejl m Bassin, max. vandspejl m /0.90 Tilløbskote PST. m Startkote 1 (én pumpe i drift) Startkote 2 (2 pumper i samtidig drift): Stopkote 2 note 1 (stopkote for ekstra pumpe ved paralleldrift af 2 pumper) Stopkote 1 note 1 (stopkote for pumpe i solodrift) m m m m Højvandsalarm m Tabel 2 Note: 1: Start og stopkoter fastlægges endeligt af tilbudsgiver, idet pumpevolumen (volumen mellem start og stop) skal være tilstrækkeligt stort til at sikre en hensigtsmæssig pumpedrift. Max start/stop i timen og minimum 2 min. drifttid mellem pumpestart og stop. For trykledninger anvendes til tryktabsberegninger maksimalt Manningtal 98 m1/3/s (svarende til ruhedsfaktor k = 0,3 mm). Trykstødsberegninger udføres med ruhedsfaktor på hhv. k = 0,2 og k = 0,6 mm. Evt. nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af skadelige trykstød i systemet, skal være indeholdt. Enkelttab (bøjninger, ind- og udløbstab m.m.) beregnes iht. Pumpeståbi. Hastigheden i lodrette trykledninger skal være mellem 1,0 og 1,5 m/s og i vandrette trykledninger min. 0,8 m/s. Beregninger skal fremlægges som dokumentation for den beskrevne pumpestation Pumpestation Pumpebrønd leveres som min. Ø 1500 mm PE-brønd med lys indvendig farve og dobbeltbund, der sikres med stålkryds mod op bulning af brøndens bund. Alternativt kan leveres præfabrikeret betonbrønd. Opdriftssikring beregnes for grundvandsstand i terrænniveau og tom brønd, og pumpebrønden skal være opdriftssikret ved egenvægt og/eller bundplade på brønden. Pumpebrønden leveres som færdigbygget enhed, inkl. udluftning, trykafgang med flange eller spidsende for tilkobling til trykledning, tilslutning for tilløb, gennemføring for kabelrør (ø 110 mm PVC).

131 SAB Afvanding af 371 Der udføres nødvendige trækrør og tilslutning af kabler mellem pumpebrønd og styretavle. Pumpebrønden placeres uden for vejareal og afsluttes med aflåselige, overfalsede aludæksler dimensioneret for personlast. Dæksel skal være forsynet med sikkerhedsrist. Dæksel og sikkerhedsrist skal være hængslede og kunne fastholdes i åben stilling, og forsynes med gasdæmpere til en max. åbne-/lukkekraft på 20 kg. Lysningen skal være tilstrækkelig stor til at sikre nem adgang for betjening af ventiler og servicering af pumper (minimum 750 x 1000 mm). Hængselside placeres, så de i åben stilling ikke hindrer adgang til brønden Pumper, styring mv. Pumpebrønden bestykkes med 2 stk. identiske, dykkede spildevandspumper på koblingsfod, hver med en kapacitet som angivet i tabel 1. Pumper leveres i anerkendt fabrikat, og skal vælges under hensyntagen til opnåelse af bedst mulige virkningsgrad. Pumpehjul skal have en fri passage på min. 60 mm. Pumpemotorer skal være energieffektive, minimum IE2, alternativt vedlægges dokumentation for, at pumpesystemet er energioptimeret svarende til IE2 motorer. Motorer skal være beskyttet mod overbelastning med termistor. Pumperne skal leveres med oliebestandigt gummikabel. Frekvensregulerede pumper leveres med skærmede kabler. Pumperne skal kunne tåle kontinuerlig drift i 24 timer uden ekstra køling. Pumpeinstallationen skal udføres således, at én pumpe eller kontraventil kan udtages til service/reparation, uden at dette berører driften af de øvrige pumper. Entreprenøren skal fremsende prøvekørselsrapport for hver pumpe. Automatisk styring af start og stop af pumper (én pumpe og paralleldrift) baseres på niveaumåling i sump med en tryktransmitter. Der skal være alarm og tvangsstyring af paralleldrift ved højvandsalarm. (Denne alarmtilstand kan indtræde hvis tryktransmitteren ikke fungerer korrekt eller hvis den først startede pumpe er defekt.) Tvangsstyring af paralleldrift skal være uafhængig af den analoge niveaumåling. Såfremt de leverede pumper kræver motionering i tørvejrsperioder, skal pumpestyringen endvidere kunne foretage automatisk motionering af pumper. Pumpestyringen skal i øvrigt være med følgende funktioner: Styretavle Timetæller for hver pumpe Starttæller for hver pumpe Tørløbssikring for hver pumpe uafhængig af analog niveaumåling Til pumpestationen leveres og etableres der en styretavle i aflåselig og rottesikret terrænskab udført i vejrbestandige materialer. Lakken på lakerede dele skal hæfte til underlaget og skal ved en gittersnitprøve efter ISO 2409 have en gittersnitværdi på

132 SAB Afvanding af 371 mellem 0 og 1. Terrænskab udføres med oplukkelige døre der forsynes med stormkroge, der sikrer, at dørene hverken kan volde personskader eller dørbeskadigelser forårsaget af vindstød, når de åbnes. Der udføres komplet elinstallation omfattende div. forsikringer, gruppeafbrydere, lokal jording <150, TT-system med jordspyd, HPFI/PFI-afbryder mv. samt indbygget alarmmodul til SMS, som kan kommunikere med Vejdirektoratets centrale IGSS-anlæg i Fløng. Anmeldelse til el nettet, med passende stikledningssikring ift. valgte pumper, samt fremføring af forsyningskabel og tilslutning af forsyningskabel til styreskab skal ske under pumpeleverancen. Niveaumåling med tryktransmitter og niveauvippe for højvandsalarm og tvangsstyring af pumper ved højvandsalarm. Pumpetavlen skal være i isolationsklasse II (dobbeltisoleret) og skal være pladekapslet udført i kapslingsklasse IP56. Der skal anvendes pakningsmaterialer, som kan tåle de klimatiske forhold på stedet, og som kan tåle mange åbninger, uden at tætningsevnen mistes. Pumpetavlen skal have et tilgangsfelt med klemmer for tilslutning af forsyningskabel iht. kabellisten. Pumpetavlen skal have vandalsikker GPRS-antenne. Pumpestyringsenhed og GPRS-modul skal være energiforsynet via en intelligent batterilader og en vedligeholdelsesfri akkumulator på mindst 2 Ah, så kommunikationen kan opretholdes ved net svigt. I pumpetavlen indbygges en måler, som måler og kommunikerer pumpestationens samlede energiforbrug til IGSS-anlægget. I pumpetavlen indbygges: stk. CEE stikkontakter (en for hver pumpe) 1 stk. disponibel 3-faset 400 V, 16 A CEE stikkontakt 1 stk. disponibel 230 V CEE stikkontakt til transportabelt lys. Der skal være separate PFI-afbrydere for hver pumpe, stikkontakter, for lokal pumpestyring og for kommunikation/gprs modul. Pumpetavlen skal være i overensstemmelse med tavlebestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen og Maskindirektivet. Mellem styretavle og pumpebrønd etableres i alt 3 stk. kabeltrækrør Ø110 (et pr. motorkabel og et til styre/overvågningskabler). Kabeltrækrør udføres så pumpekabler kan demonteres uden at afmontere CEE-stikket på motorkablet. Den indvendige pumpetavle skal være isolationsklasse II (dobbeltisoleret), kapslingsklasse IP56. Den skal have en 3-delt logisk opbygning med to separate søjler for el udstyr til hver pumpe, og en central søjle, der indeholder fællesudstyr.

133 SAB Afvanding af 371 Al spændingsforsyning til hver pumpesøjle skal til serviceformål kunne afbrydes i den indvendige pumpetavles centrale søjle. Pumpetavlen skal være opbygget, så den passer til 25 A sikringer i målerskab for pumpestation, og således at begge pumper kan genstartes samtidig efter net svigt Overvågning (IGSS) og alarmering For fjernovervågning af pumpestationen skal der være indbygget en pumpestyring med et tilhørende kommunikationsmodul for GPRS-kommunikation. Pumpestyringen skal være med standardfunktioner for regnvandspumpestationer. Der skal, som minimum, overføres følgende parametre til procesbillede i VDs IGSS anlæg. Alarmer skal sendes til IGSS SRO anlæg og overføres til alarmlisten. Termofejl på hver pumpe. Termistorfejl for hver pumpe Spændingsfejl på pumpestationen. Intelligent pumpemonitorering med automatisk reset af termofejl. Kombialarmer for termofejl og højvand som kritisk alarm. Højvandsalarm. Klokkeslæt med dato i pumpestyring. Indstilling af start- og stopniveau for hver pumpe. Registrering af antal starter for i dag, i går og total for hver pumpe Registrering af driftstid for i dag, i går og total for hver pumpe Niveaumåling inkl. kurve. Strømmåling pr. pumpe inkl. kurve. Flowmåling / beregning pr. pumpe for i dag, i går og total (m 3 /h) Tvangsstart og stop for hver pumpe. Historiske driftsdata for min. 3 døgn. Pumpestyringen skal via GPRS-modulet kommunikere med VDs IGSS-anlæg, som har en General Comli TCP protocol driver. Der skal kommunikeres med TCP/IP protokol. VDs IGSS-anlæg er af typen IGSS32 version 7 med S/N: SU00-X-R Af hensyn til kommunikationen med bygherres IGSS-anlæg, skal der i pumpetavlen leveres en pumpestyring fra en af følgende leverandører: MJK (Connect) Grundfos (Dedicated Controls) Leveres pumpstyringen med anden styringsenhed MJK (Connect) skal IGSS-anlægget udvides med en driver inkl. softwarelicens til installering i VDs IGSS-anlæg. Driverudvidelsen til VDs IGSS-anlæg skal leveres af den entreprenør, som leverer pumpestationen. Bygherrens driftsorganisation installerer evt. driver og programmerer procesbilleder for pumpestationen. Entreprenøren skal levere signalliste og set punkter for pumpestyringen til bygherrens tilsyn.

134 SAB Afvanding af 371 SIM-kort leveres til entreprenøren af bygherrens driftsorganisation. Entreprenøren installerer SIM-kort i pumpetavlens GPRS-modul og dokumenterer at samtlige signallistens ind- og udgange er kontrolleret og fungerer. Kontrollen gennemføres i samarbejde med bygherrens driftsorganisation, som kontrollerer IGSS-anlæggets modtagelse af signalerne. Tidspunkt for afprøvning aftales med bygherrens driftsorganisation med 14 dages varsel. Bygherrens driftsorganisation skal kontaktes via bygherrens tilsyn Rørarrangement, trykrør og ventiler i pumpebrønd Rørarrangement omfatter koblingsfødder, stigrør, guiderør, guidefæste og andet, der er nødvendigt for en komplet installation. Rørføringen skal opbygges således, at let adskillelse for demontering af pumper, ventiler mv. kan finde sted (ved ventiler anvendes flangesamlinger). Afgangsrør fra pumpearrangement afsluttes med overgang til ekstern trykledning 1,0 m uden for pumpestation med trækfast PN 10-flange eller PE svejsemuffe. Samtlige bøjninger skal være 3d bøjninger. Afspærringsventiler skal være skydeventiler med glat gennemløb, kontraventiler skal være kugle-kontraventiler. Ventiler leveres i anerkendt fabrikat. Kontra- og afspærringsventiler skal placeres øverst i pumpebrønden, så de let kan betjenes fra terræn. Alle beslag, kroge, bolte, ankre, fittings m.m. i pumpesumpe skal være af rustfrit syrefast stål. Alternativt kan der anvendes PE-rør. For registrering af vandstand i pumpbrønden leveres og etableres tryktransmitter monteret frit hængende i kabel i ø 110 mm PVC-stigrør Smedearbejde, maskinelle installationer mv. Konstruktioner i jord samt konstruktioner, der regelmæssigt er i eller under væskeoverflader, skal være i IM3 med høj holdbarhed iht. DS/EN/ISO Øvrige konstruktioner udføres i minimum korrosionsklasse C4 høj. Trykrør under vand leveres i syrefast rustfri stål eller PE. Syrefast rustfri stål skal være AISI316L med 4 mm godstykkelse og opfylde kravene syrefast rustfri stål, eller PE rør skal være DS mærkede og opfylde kravene i DS/EN del 1, 2 og 3.

135 134 af 371 SAB Afvanding Jordkonstruktioner Sikring af vandløbsbund Stenmaterialer til sikring af vandløbsbund og brinker skal være med følgende stensammensætning: 30% nøddesten mm 30% singles mm 40% sten mm Der skal anvendes rene runde mark- eller grusgravssten. Der må ikke anvendes nedknuste materialer. Anvendelsen af flint og kalk må maksimalt være 10%. Lertætning i bassiner Den tætte bund udgøres af et 0,5 m tykt lerlag med permeabilitetskoefficient T < 10-9 m/s. Den tætte bund (t = 0,5 m) i regnvandsbassiner forventes udført af ler med lerindhold L 14% og plasticitetsindeks Ip 5%. Sandet moræneler fra entreprisen vurderes at kunne overholde de stillede kvalitetskrav til tæt bund. Bentonitmembran Der skal anvendes en Bentonitmembran med en vævet/nålet geotextil, en trækstyrke på min. 8 kn/m i henhold til EN ISO 10319, med mindst 100/200 g/m2 på begge sider og med en målt permeabilitet på max m/s i.h.t. ASTM D Udførelse 3.1 Generelt Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt. Da arbejderne i midterrabatten skal udføres på et senere tidspunkt end de øvrige afvandingsarbejder, skal entreprenøren påregne, at de dertil hørende brønde i midterrabatten udføres samtidigt med afvandingsarbejderne i forbindelse medarbejder i midterrabatten. I nødvendigt omfang tilsluttes eksisterende tværledninger midlertidigt til det nye afvandingssystem. Arbejderne skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til, at det til enhver tid er sikret, at broers overflade kan afvandes, således at skadelig vandopstuvning på eller i dele af konstruktionen undgås, herunder også på underliggende arbejdsplatforme, stillads og skråninger.

136 SAB Afvanding af 371 På delstrækninger er afstanden mellem ledninger og støjskærmsfundamenter, kabelbrønde, ITS-fundamenter og andre installationer lille. Derfor skal entreprenøren nøje planlægge udførelsestakt og udførelsesmetode således, at rørene ikke beskadiges ved nedbringning af fundamenter, og at fundamenter ikke beskadiges eller sidestøtten svækkes ved udgravning for ledningsgraven. Udførelsestakt og udførelsesmetode forelægges bygherren senest 20 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet. Ledningsgrav opfyldes på disse strækninger med friktionsmateriale. 3.2 Dræn Opgravning Vejdræn Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m Lægning, samling og tilfyldning Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30 af hensyn til TV-inspektion Markdræn Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300 fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit , og filtergruset komprimeres som anført for vejdræn i AABen. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende jord Vejdræn Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning. Ved udgravning for dræn i banetrace langs spunsvægge ved bro skal der bruges gravekasser, og der må maksimalt frigraves 5 meter af gangen Byggedræn Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode og afproppes efter endt brug Specielle drænkonstruktioner Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet.

137 SAB Afvanding af Tætte ledninger Opgravning Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning Understøtning, lægning, samling og tilfyldning Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Udløbet sikres med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50 mm, skal der efter nærmere aftale med tilsynet indbygges bats eller lignende, samt tages ekstra komprimeringsprøver omkring krydsningspunktet Annullering af ledninger Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer: Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton) Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes Øvrige ledninger afproppes Størstedelen af de eksisterende vejafvandingsledninger skal annulleres. Annullering sker ved afpropning, bortgravning i forbindelse med jordarbejdet, opgravning eller ved opfyldning med porelet beton. Under kørebane og nødspor skal alle afvandingsledninger med diameter 300 mm, som ikke er i drift, fjernes eller fyldes med beton. Dette gælder dog ikke langsgående dræn langs eksisterende nødspor, der skal afproppes. Tværgående ledninger under motorvejen opfyldes med beton. Ledninger i dybde mindre end 1 m under kommende nødspors planum fjernes. Ledninger og dræn i midterrabatten fjernes kun når de er i grav for det nye afvandingsanlæg og fjernelsen derved er en biydelse. De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet.

138 SAB Afvanding af Brønde 1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. Der monteres ikke brøndstiger i motorvejsbrønde. I brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr.26202, 26261, eller ,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra eksisterende ledninger kan typetegning nr anvendes. I forbindelse med etablering af brønde i midterrabat, placeret på underboringer, skal bådestålforingsrør og medierør skæres over og afkortes, for at brønden kan etableres. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningstabellerne. 1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr kan præfabrikeres. De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m. Dæksel- og ristekoter: o -0,05 m / -0,08 m i trug o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. Ø 600 mm plastdæksler anvendes inden for vejareal, hvor der ikke optræder trafikbelastning, for eksempel i skråninger eller bag autoværn. Anvendes efter aftale med tilsynet. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej (sidst udlagte asfaltoverside) og som vist på typetegning nr eller nr Ved Ø 600 mm nedløbsbrønd bruges typetegning nr Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikledningerne lægges med min. 10 og maks. 300 fald.

139 SAB Afvanding af 371 Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr Præfabrikerede betonplader accepteres ikke. På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres edbbaserede brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vinkel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende, og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende. 3.5 Betonbygværker Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet. Krydsningsbygværker skal udføres i henhold til detaljetegninger Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb) Bygværket fremgår af typetegning nr Omkring bygværket etableres et vandret plateau som vist på typetegningen. 3.6 Øvrige bygværker Pumpestation Ved aflevering af pumpestationen skal de installerede pumper og pumpemotorer være nye. Såfremt entreprenøren ønsker at anvende pumpestationen til midlertidig afvanding i anlægsperioden, skal entreprenøren installere midlertidige pumper til formålet. Inden pumper installeres skal pumpebrønden rengøres med slamsuger, så den er helt fri for sand, grus og lign. Den beskrevne pumpestation skal senest 20 arbejdsdage før ordreafgivelse dokumenteres med følgende: En grundlæggende og præcis beskrivelse med angivelse af dimensioner og kapaciteter på det tilbudte udstyr. Tegninger, diagrammer og lignende med angivelse af dimensioner og kapaciteter på det tilbudte udstyr. Tryktabsberegninger for transportanlæggene, det vil sige beregninger for trykledninger inkl. interne tryktab i pumpestationen. Dokumentation for sikring mod opdrift på pumpebrønden. Trykstødsberegninger for pumpestationen ved start og stop af pumperne. Oplysninger om nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af trykstød og luftansamlinger i transportsystemet. Motorstørrelse Startstrøm Normalstrøm Strømforbrug pr m 3 pumpet spildevand Placering af pumpestation og ledningsanlæg vil fremgå af afvandingsplaner. Pumpetavlen skal placeres umiddelbart ved siden af pumpebrønden og efter aftale med tilsynet.

140 SAB Afvanding af Arbejdsmiljø og sikkerhedsforanstaltninger, generelle forhold Anlægget skal udformes, så der skabes et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Der skal herunder lægges vægt på, at der overalt i forbindelse med pumpestationen skabes gode adgangsforhold til service og inspektion. Ventiler skal placeres øverst i pumpbrønden, så de kan betjenes fra terræn. Såfremt dette ikke er muligt, skal pumpestationen etableres med ventilbrønd. Det påhviler entreprenøren af sørge for Arbejdstilsynets godkendelse af anlægget. Som minimum skal Arbejdstilsynets regler og anvisninger, samt kloakbekendtgørelsen, overholdes Smedearbejde og maskinelle installationer Svejsere, der udfører svejsearbejde i syrefast rustfri stål, skal være certificeret efter DS 322:2011. Svejsning af rustfrit stål skal udføres med baggas, med TIG- eller MIGsvejsning. Svejsere, der udfører svejsearbejde i PE, skal være certificeret efter DS 2383:1997. Rustfrie svejsninger med uacceptable anløbningsfarver skal bejdses eller slibes og bejdses. Denne form for efterbehandling skal også foretages på forsiden af svejsningerne. Kanter og hjørner skal være afrundet til min. radius 2 mm. Svejsesømme og omgivelser renses for svejsestænk og slagger. Der må ikke forekomme skarpe kanter og ridser på svejsesømme. Ved ophængning af rørstrækninger skal det sikres, at ekspansion kan optages uden deformation af rørstrækningen. Ved boltesamlinger skal der altid anvendes spændeskiver. For flangesamlinger skal der være skiver på begge sider. Mellem flanger anvendes gummipakninger med stålindlæg. Pumper og rørarrangement installeres efter pumpeleverandørens anvisninger. I øvrigt skal pumper og rørarrangementer installeres i henhold til gældende regler, herunder Kloakbekendtgørelsen, Stærkstrømsbekendtgørelsen og seneste Elrådsmeddelelser Elektriske installationer Elinstallationerne udføres under hensyntagen til følgende beskrevne ydre forhold, der kan forventes i anlæggets omgivelser under daglig drift, og i hvilke det elektriske materiel inkl. alt ikke elektrisk tilbehør skal monteres og fungere Korrosionsforhold Udstyr vil blive oversprøjtet med vand, herunder koncentreret saltvand fra trafikken overalt. I perioder med meget trafik kan der forventes høje koncentrationer af klorider (Cl), svovldioxyd (SO2) og svovlbrinte (H2S).

141 SAB Afvanding af 371 Omgivelsernes aggressivitet er som korrosionsklasse C4 høj, svarende til stor aggressivitet Afprøvninger Inden idriftsættelse skal nærværende entreprenør eftervise og dokumentere: At alarmsignaler fungerer som krævet At de enkelte installationer er under spænding At pumpestationen fungerer som specificeret At måleudstyr er kalibreret korrekt At indstillelige måleværdier er indstillet korrekt. Der skal sikres tilslutning og indkøring af pumper samt el og styring til en fuldt færdig og funktionsdygtig pumpestation, inkl. instruktion af kommunens driftspersonale. Levering af vand med slamsuger for prøvekørsel og test af pumpeydelser skal være indeholdt CE-mærkning og dokumentation For alt maskinelt og elektrisk udstyr skal det særligt bemærkes, at entreprenøren er ansvarlig for og skal dokumentere, at al elektrisk og maskinelt udstyr tillige med det komplette anlæg er i overensstemmelse med, og mærket som, foreskrevet i myndighedsdirektiver, regulativer, love og bekendtgørelser gældende på udførelsestidspunktet. Dokumentationen skal vedlægges fabriksattest for hver pumpe. Entreprenøren skal levere komplet CE mærkning af pumpestationen. Samtlige komponenterklæringer og komplet risikovurdering skal indgå i det materiale, som afleveres til bygherre. Dokumentation skal senest udleveres i forbindelse med aflevering. Drifts- og vedligeholdelsesmanual skal udarbejdes og udleveres på dansk i 2 eksemplarer, senest ved idriftsættelse af pumpestationen. For hver installation levers 1 stk. komplet drifts- og vedligeholdelsesmanual i papirform, inkl. tavletegninger og manual for pumpestyring. Denne placeres i pumpestationens styreskab. Derudover leveres 1 sæt komplet dokumentation, på dansk, på CD-rom indeholdende: CE-mærkning inkl. samtlige komponenterklæringer og risikovurdering Drifts- og vedligeholdelsesmanualer for pumper El-tavle tegning i pdf format El-tavletegning i PC Schematic fil med mulighed for ændringer Komponentliste for el-tavle komponenter Foto af installation gerne før/efter Manualer for pumpestyring og øvrige komponenter Signalliste og konfiguration af pumpestyring Datablade for følere

142 141 af 371 SAB Afvanding Jordkonstruktioner I projektet kan der forekomme ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke er tilstrækkelig jorddækning. Tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør tilvejebringes efter aftale med tilsynet Vejgrøfter For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr Oprensning af vandløb m.m. Der er ikke stillet krav om oprensning af vandløb nogen steder. Såfremt det vurderes nødvendigt skal det aftales med vandløbsmyndigheden Vandløbsarbejder Foranstaltninger som forhindrer eller begrænser vandets frie løb i åbne og rørlagte vandløb må ikke iværksættes uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Traneholmsrenden, MV st På østsiden af motorvejen forlægges Traneholmsrenden som en ø 600 mm ledning under NV frakørselsrampe i anden entreprise, og tilsluttes eksisterende underføring under motorvejen. Eksisterende åbne vandløb rørlægges i denne entreprise. Eksisterende ø600 gennemløb under motorvej i st skal på sydsiden af rampen forlænges med ø600 mm rør, og føres rørlagt langs rampen frem til udløb i åben vandløb. Snogebækken, MV st På østsiden af motorvejen bevares vandløbet. På vestsiden (motorvejens højre side) forlænges eks. rørlægning og føres under ny bane København-Ringsted i anden entreprise. I denne entreprise udføres en passage af rørlagt vandløb via et krydsningsbygværk Sikring af ind- og udløb Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr , 26512, og Bassiner Bassinskråninger udføres efter bassinmodellen med a=2 omkring bygværker. Regnvandsbassinerne udføres med tæt bund og sider op til afløbsniveau. Tilsynet afgør om kravet til tæthed kan vurderes som opfyldt. Den tætte bund findes/etableres ved enten: Anvendelse af eksisterende bund (in-situ ler), såfremt denne opfylder kvalitetskravene Indbygning af egnet lerjord fra entreprisen (lertætningslag). Etablering af bentonitmembran. Tætning af bassin 16 og 17 udføres med bentonitmembran på de dele af bassinbund og sider, som ikke er tætte jf. kvalitetskravene.

143 SAB Afvanding af 371 Tætning af bassin 18 og 19 udføres med egnet ler fra entrepriseområdet, på de dele af bassinbund og sider, som ikke er tætte jf. kvalitetskravene. Ved regnvandsbassin nr. 16 og 18 er der konstateret højtliggende grundvand, som der skal tages hensyn til ved etableringen af bassinerne. Lertætningslag Arbejdet omfatter udskiftning af permeable lag (sand, morænesand og stærkt sandet moræneler) med lertætningslag i regnvandsbassinernes bund og sider. Leret udlægges i et tyndt lag (0,15-0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Lertætningslaget, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m. Ler tilkøres fortrinsvis fra entrepriseområdet. Overfladen af det færdige lertætningslag homogeniseres, komprimeres og afrettes i bund og på sider. Indbygning af Bentonitmembran Indbygning skal ske i henhold til membranleverandørens anvisninger og forskrifter. Membranen skal indbygges minimum 0,3 m under den planlagte bund af regnvandsbassinet, svarende til et effektivt jordtryk på ca. 5 kn/m2. Den opgravede jord skal lægges tilbage på membranen, dog skal sten større end 100 mm frasorteres inden Oprensning af bassiner. Der henvises til SAB jord afsnit Midlertidige bundfældningsbassiner I det omfang, det er muligt, skal projekterede regnvandsbassiner fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i anlægsfasen. Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger Sandfang I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sandfanget er permanent. Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har ovennævnte dimensioner.

144 143 af 371 SAB Afvanding Diverse arbejder Afstivning Afstivning af ledningsstrækninger, som ikke kan udføres i åben uafstivet ledningsgrav grundet nærføring i forhold til trafikerede arealer, konstruktioners fundamenter mv. udføres i overensstemmelse med DS 475. Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal accepteres af bygherren inden arbejdet opstartes Midlertidig grundvandssænkning Der henvises til SAB jord afsnit 4.2. Vakuumbelastet dræn Der kan etableres vakuumbelastet ø 128/113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde. Overpumpning Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende afvandingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg ikke midlertidigt kan tilsluttes eksisterende afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde. Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning. Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for tilsynet inden iværksættelse. Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv Andre entrepriser Afvanding fra følgende entrepriser skal sammenkobles afvanding fra denne entreprise: Entreprise , Veje og broer, 2. etape Nordlige Strækning Entreprise TP45 Entreprise TP50

145 SAB Afvanding af Underboring af ledning Underboring skal udføres på følgende lokaliteter: Nr. Station Dimension Fald Dybde til ½ meter under bundkote ledning Udførelsesmetode Længde 1 MV PE ,90 Pilotrør 45 2 MV PE ,20 Pilotrør 45 3 MV PE ,50 Pilotrør 62 5 MV NØ-rampe PE ,60 Pilotrør 20 6 MV PE ,90 Pilotrør 55 7 MV PE ,90 Pilotrør 66 8 MV PE ,70 Pilotrør 44 9 Ølbyvej PE ,00 Pilotrør MV PE ,70 Pilotrør MV PE ,40 Pilotrør 46 Underboringer udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af pilotrørsmetoden. Såfremt der påtænkes brug af styret underboring, skal dette aftales med tilsynet. De anførte dybder er omtrentlige gennemsnitsdybder under vejoverflade/terræn. Underboringer udføres med PE trykrør. Særligt skal forhold ved grundvand som oplyst i den geotekniske rapport være indarbejdet i entreprenørens dimensionering af gruber med tilhørende afstivning. Entreprenøren skal ved sin placering og dimensionering af gruber ved ledningers rørender endvidere respektere de nødvendige afstande til trafikken. Optegnede gruber på planer er således kun vejledende. Der skal ved alle passager senest 20 arbejdsdage før udførelsen forelægges en detaljeret plan for hver enkelt underboring. Denne skal som minimum indeholde plantegning med byggegruber, dimensionering af byggegruber, og plan for afspærring (for opmåling på kørebanen) Interimsafvanding. Hvis vand ledes til det nye hovedledningssystem, skal det nye regnvandsbassin være etableret. Hvis hele bassinet ikke kan etableres i første omgang pga. særlige forhold (f.eks. arbejdsplads for broer eller lignende), skal bassinet påregnes udgravet ad flere omgange Strømpeforing Arbejdet omfatter dimensionering og udførelse af strømpeforing af eksisterende betonledninger i dimensioner fra 200 mm til 700 mm. Arbejdet udføres i henhold til anvisningerne i NoDig - Kontrolordning for ledningsrenovering

146 145 af 371 SAB Afvanding Dimensionering Inden strømpeforingen starter skal entreprenøren beregne godstykkelsen på den udhærdede foring. Beregningen skal udføres på basis af følgende data: Jordens lejringstæthed er ukendt Der skal regnes med grundvand i terræn Der skal regnes med svær trafiklast idet vejen planlægges udvidet Hvor andet ikke er angivet skal der regnes med at eksisterende rør har deformation på 5% Sikkerhedsfaktor for buckling er 2,0 Lægningsdybder og rørdimensioner fremgår af udbudsmaterialet. Forberedende arbejder Entreprenøren skal forinden strømpeforingen udføres fra de brønde, hvorfra der renoveres, foretage opmåling/kontrollere ledningsdimension, -længde og nøjagtig stationering af samtlige stikledninger. Alle strømper skal leveres, så de har samme dimension som den af entreprenøren opmålte ledningsdimension. Entreprenøren skal rense ledningsstrækningen for fremmedlegemer, det vil sige aflejringer, sten, udfældninger, indhængende gummiringe og rødder. Opsamlet materiale fra spulingen skal i drænet tilstand deponeres på godkendt plads. Rodskæring må kun udføres med fastindstilleligt udstyr. Der må ikke anvendes kæder eller knive, der slår imod rørvæggen. For ledninger til og med 400 mm skæres der til 20 mm fra rørvæg. Hvis denne rodskæring ikke giver et tilfredsstillende resultat af hensyn til den efterfølgende strømpeforing, skal entreprenøren meddele dette til tilsynet. Herefter aftales med tilsynet, om rødderne skal fjernes med cutter. Entreprenøren skal fjerne alle indragende stikledninger. Ved alle observationer større end klasse 1 skal entreprenøren fjerne indhængende gummiringe, faste udfældninger og andre faste aflejringer ved anvendelse af cutter og højtryksspuling. Indføring og hærdning af strømpeforingen Indføringen og hærdningsprocessen skal ske efter en metode, der er godkendt af leverandøren. Kontrol og dokumentation af hærdningsprocessen skal udføres i et omfang, så dokumentationen giver et retvisende billede af processens forløb. Strømpeforingen skal slutte tæt til det eksisterende rør. Folder/udbulninger skal så vidt muligt undgås og må ikke forekomme i bundløbet. Det skal forudsættes, at grundvand står til terræn. Foringen skal gennemføres fra eksisterende brønde, hvor det er muligt. Åbning af stikledninger Efter endt strømpeforing og tæthedsprøvning skal alle stikledninger, der er i brug, åbnes. Stikledninger, der ikke er i brug, må ikke åbnes. Stikledningen skæres op, således at udskæringen bliver glat med den indvendige side af stikledningen.

147 SAB Afvanding af Kontrol Afslutning i brønde Strømpen skal afskæres, så samlingen mellem beton og strømpe bliver fuldstændig glat i bundløbsrenden. 4.3 Udførelseskontrol Registrering og indmåling Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat skema. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes Nivellement af ledninger Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Ved fald under 10 : Ved fald over 10 : pr. 10 m pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende ledninger Indmåling af åbne vandløb Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet. Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes på digital form til tilsynet.

148 SAB Afvanding af Indmåling af knuder Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder Borerapporter For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivellement af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder og start- og slutkoter m.v. Koordinater skal inddateres i webvand Indmåling af ledningstilslutninger Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand Indmåling af ledningsknækpunkter Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand Annullerede ledninger For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse afleveres til tilsynet Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand. Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 250 m³ indbygget lertætningslag, udgør et kontrolafsnit for sig i forhold til komprimering Betonbygværker Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til tilsynet.

149 SAB Afvanding af Kontrol af det færdige anlæg TV-inspektion Tæthedsprøvning Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Inden for vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning. Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet. Når en ledning er TV-inspiceret skal dette klarmeldes i Webvand. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CDrom med data i DAS-format Andre kontroller Der skal ikke udføres tæthedskontrol af brønde og regnvandsledninger. For pumpestationer skal entreprenøren inden afleveringen overdrage bygherren en betjenings-, eftersyns- og vedligeholdelsesvejledning for anlæggene. I øvrigt gælder følgende: Kapacitetskrav Hver af pumperne skal kunne overholde den tilbudte minimumskapacitet. Ydelsen skal eftervises ved nedpumpningstest på stedet inden ibrugtagning. Svejsekontrol Svejsekontrol udføres i henhold til DS/EN Justering, indkøring, idriftsættelse og aflevering Forinden idriftsættelse påhviler det entreprenøren at foretage afprøvninger og fornøden justering/kalibrering af komponenter, der indgår i entreprisen. Efter idriftsættelse af anlæggene skal entreprenøren i en 2-ugers indkøringsperiode afprøve anlæggets korrekte funktion, inden ibrugtagning kan finde sted. Det påhviler entreprenøren at foretage behørig justering af anlæggene under indkøringsperioden. I forbindelse med indkøringsperioden skal eventuelle fejl m.m. udbedres af entreprenøren, straks efter at sådanne er fundet.

150 SAB Afvanding af 371 Først efter at anlæggenes korrekte funktion er dokumenteret over for bygherren, kan der foretages ibrugtagning. I forbindelse med ibrugtagning skal entreprenøren påse, at pumpestation og pumpetavle afleveres omhyggeligt rengjorte. Ved afleveringen skal der være udarbejdet komplet dokumentation for alle entreprenørens ydelser. Tegninger skal leveres på såvel papirformat som på digital form Kontrol af strømperenovering Entreprenøren som udfører strømperenovering skal være medlem af NoDig - Kontrolordningen for ledningsrenovering eller lignende ordning og skal opfylde nedenstående minimumskrav for kontrol og dokumentation: 1. Deklaration af virksomhedens system. Deklarationen skal indeholde: Navne- og adresseforhold, System- og produktbetegnelse, System- og produktbeskrivelse, Anvendelsesområde, Materialeegenskaber (før installation), Produktegenskaber (efter installation) samt Systemegenskaber. Materiale-, produkt- og systemegenskaber deklareres i henhold til EN serien. 2. Dokumentation for akkrediteret typeprøvning (Type testing) af virksomhedens system i henhold til EN serien i tilstrækkeligt omfang til fastlæggelse af karakteristiske korttids- og langtidsværdier i henhold til partialkoefficientmetoden, jf. DS/EN Dokumentation for fuld sporbarhed for anvendte materialer i installerede produkter.

151 150 af 371 SAB Bundsikring af sand og grus Bundsikring af sand og grus Supplerende bestemmelser til "AAB Bundsikring af sand og grus", "AAB - Ubundne bærelag af knust asfalt og beton" samt "AAB Ubundne bærelag af knust beton og tegl". 1. Alment Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning følgende steder inden for entreprisen: Nødspor på motorvej Ramper inkl. nødspor Rabatter Skærende veje Kryds Adgangsveje Interimsveje Stier 2. Materialer Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. Kravene til bundsikringen suppleres med af et krav til uensformighedstallet, U < 7. Affræset asfalt og beton/hydraulisk bundne bærelag samt opgravede, ubundne bærelagsmateriale fra øverste del af eksisterende nødspor samt fra øvrige opbrudte belægninger fra indeværende entreprise kan genindbygges som bundsikringslaget under det nye nødspor samt på ramper, veje og stier, hvor dette dækkes af fast belægning. Indholdet af knust asfalt må ikke være større end 65 % i henhold til DS/EN De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal dog bestå af naturmaterialer som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. Der må ikke indbygges genbrugsmaterialer som bundsikring i det nye tunge kørespor. Leveret bundsikring af knust asfalt og beton Bundsikring af knust asfalt og beton skal overholde de stillede krav til KAS 0/8 og KB. De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal bestå af naturmaterialer, som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. Renhed af leveret genbrugsmateriale Anvendes KAB I til bundsikring, må indholdet af knust asfalt ikke være større end 65 % i henhold til DS/EN Ud over de angivne krav til renhed jf. "AAB - Ubundne bærelag af knust asfalt og beton" samt "AAB Ubundne bærelag af knust beton og tegl", pkt. 2.2, må materialet ikke indeholde PCB, asbest eller bly.

152 SAB Bundsikring af sand og grus af Udførelse 3.2 Udlægning Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. Bundsikring, der er anvendt under interimsveje, opgraves efter endt brug og kan indbygges som bundsikring i nødspor, ramper, veje og stier. Overskydende materiale bortskaffes. 3.3 Komprimering Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. 3.5 Arbejdstrafik 4. Kontrol 4.2 Materialer Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m Overflade Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.

153 SAB Belægningsarbejder af 371 Belægningsarbejder Stabilt grus 1. Alment Supplerende bestemmelser til "AAB Stabilt grus", "AAB - Ubundne bærelag af knust asfalt og beton" samt "AAB Ubundne bærelag af knust beton og tegl". Ud over de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: prvi 99-3: Bestemmelse af kogningstab DS/EN Metoder til bestemmelse af knusningsmodstand (Los Angeles) Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer. Arbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning følgende steder inden for entreprisen: 2. Materialer Nødspor på motorvej Ramper inkl. nødspor Rabatter Kantforstærkning ved Ølbyvej Skærende veje Kryds Adgangsveje Interimsveje Stier Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Tabet ved kogning i henhold til prvi 99-3 må maksimalt være 1,2%. Los Angeles-procenten må højest være 30, kategori DS/EN LA 30. Leverede ubundne bærelag af knust beton og tegl Knust beton og tegl skal overholde de stillede krav til: KBT II ved mindre end 150 lastbiler tilsammen i begge retninger på vejen om dagen, klasse T3 KBT I ved mindre end 600 lastbiler tilsammen i begge retninger på vejen om dagen, klasse T4 KB ved alle lastbilmængder, klasse T7 Leverede ubundne bærelag af knust asfalt og beton Knust asfalt og beton skal overholde de stillede krav til: KAS 0/16, KAS 0/31 eller KAB I ved mindre end 75 lastbiler tilsammen i begge retninger på vejen om dagen, klasse T2 KAB II ved mindre end 600 lastbiler tilsammen i begge retninger på vejen om dagen, klasse T4

154 SAB Belægningsarbejder af Udførelse 3.2 Udlægning Renhed af leveret genbrugsmateriale Ud over de angivne krav til renhed jf. "AAB - Ubundne bærelag af knust asfalt og beton" samt "AAB Ubundne bærelag af knust beton og tegl", pkt. 2.2, må materialet ikke indeholde PCB, asbest eller bly. Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet, jf. VD typetegning samt Tegning , hvor der er asfaltkile. Stabilt grus, der er anvendt under interimsveje, opgraves efter endt brug og kan indbygges som bundsikring i nødspor, ramper, veje og stier. Overskydende materiale bortskaffes. Højderygge etableres i bærelaget. For yderligere information om stationering se SAB Varmblandet asfalt, afsnit Komprimering 4. Kontrol 4.1 Generelt Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit Materialer Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab og knusningsmodstand pr. påbegyndt ca. 500 m 3. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt 2500 m 3. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. 4.4 Overflade Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. For nødspor mindst 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

155 154 af 371 SAB Varmblandet asfalt Varmblandet asfalt Supplerende bestemmelser til "AAB - Varmblandet asfalt". 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag. Asfaltarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning følgende steder inden for entreprisen: Motorvej inkl. nødspor Ramper inkl. nødspor Nødrabat Skærende veje Kryds Adgangsveje Interimsveje Stier De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en 20 års periode. Der må ikke anvendes asfalt- og bitumenprodukter med opløsningsmidler. Entreprenøren skal, før udlægning starter, udarbejde en metodebeskrivelse visende baneopdeling, samlingsdetaljer, maskinliste og tidsangivelse for den aktuelle operation. For at kunne udarbejde trafikafviklingsplaner skal metodebeskrivelse fremsendes til tilsynet før planlagt udlægning, jf. "SAB - Styring og samarbejde" afsnit 5. For regulering af trafikken under arbejdets udførelse vil det endvidere være nødvendigt at etablere interimsbelægninger. Særlige forhold Lagtykkelser angivet i kg/m 2 er gældende projektreference. Lagtykkelser angiver i 'mm' er en foreløbig, teoretisk, vejledende beregning baseret på standard densiteter, jf. "Vejledning til AAB - Varmblandet asfalt". Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af afsnit 4, "Færdselsregulerende foranstaltninger" i "SAB - Arbejdsplads".

156 155 af 371 SAB Varmblandet asfalt Underlag Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i "AAB - Stabilt grus." 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II. 1.4 Genbrug Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag på ramper. 1.5 Funktionskrav Friktionskoefficient Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 80 km/t på motorvej og ramper. Tilladt hastighed er km/t på Lyngvej og Ølbyvej. Tilladt hastighed er 50 km/t på øvrige skærende veje samt kryds Jævnhed i længderetning Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed > 80 km/t på motorvej og ramper. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed 80 km/t på skærende veje samt kryds. Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted Profil Langbølgethed må ikke forekomme. Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede.

157 156 af 371 SAB Varmblandet asfalt Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end 3. Der må ikke forekomme lunker eller opspring langs kanter, som kan hindre afstrømning af overfladevand fra kørebane. 2. Materialer 2.1 Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren. For slidlagsmaterialer af typen SMA skal anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. "Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål" Stenmaterialer ABB På motorvej og ramper inkl. nødspor, Lyngvej, Nordhøj samt kryds skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor. På øvrige veje kan anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ pr. spor. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Generelle krav For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN efter: Small size device method B. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren.

158 157 af 371 SAB Varmblandet asfalt ABB På motorvej og ramper inkl. nødspor, Lyngvej, Nordhøj samt kryds er krav i AAB svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor gældende. På øvrige veje er krav i AAB svarende til ABB Æ pr. spor gældende. For motorvej og ramper inkl. nødspor, Lyngvej, Nordhøj samt kryds gælder følgende ændringer: Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0. Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0. SMA11 For ramper inkl. nødspor gælder følgende ændringer: Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 7,0 til 6,0. Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 95,0 til 96, Lyst tilslag Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt anførte krav til belyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. På Ølbyvej er krav til ubelyst vej gældende. 3. Udførelse 3.1 Afretning og opretning Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag. 3.3 Klæbning Der må ikke klæbes mere end svarende til én dags udlægning, og klæbning må ikke udføres tidligere end dagen før. Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af skilte, kantsten/kantbjælker, kantpæle, brønde, brønddæksler og riste eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger. 3.4 Udlægning Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 100 lbm må ikke udføres. Entreprenøren skal acceptere og planlægge således, at belægningsarbejder kan forekomme uden for normal arbejdstid samt i weekender og på helligdage.

159 SAB Varmblandet asfalt af 371 Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Ved udførelse af GAB II i lagtykkelser over 160 mm (360 kg/m 2 ) skal laget udføres i to lag, medmindre andet aftales med tilsynet. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Første afsnit pkt i AAB udgår og erstattes af: På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for et kontrolafsnit eller en delstrækning på ca m 2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m 2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m 2 på andet underlag. Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag afsluttes under 45 ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene, kan skjoldet udelades. Vippestrækninger (højderygge) Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen. Derudover findes vippestrækninger på ramper. Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af tværsnit. Højderygge er etableret i SG-laget. Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade. Asfaltkile Asfaltkile udføres i AB 6t, som vist på Tegning

160 SAB Varmblandet asfalt af Kanter, samlinger, dæksler og lignende Kanten af den færdigudlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bærelag. Afvigelserne må ikke være ensidige Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres. Ved sideudvidelse af motorvej bibeholdes en vis tykkelse af eksisterende bundne bærelag under kommende tungt kørespor, jf. tegningsmaterialet. Således opbrydes eksisterende nødspor, mens asfalt og beton/hydraulisk bundne bærelag i eksisterende tungt kørespor bortfræses delvist. Hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægning, udføres motorvejens asfaltlag med 0,1 m overbredde, dog 0,3 m ved rampernes tilslutning. Der udføres tilbageskæring/- fræsning langs kørebanekant, og overbredden fjernes forud for udlægning af tilstødende asfalt. På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket. Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering af dæksler m.v Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm. 4. Kontrol 4.1 Alment Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med hastighed > 80 km/t. De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejdirektoratets afdeling "Målinger" - i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer.

161 SAB Varmblandet asfalt af 371 Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a, 4a og 4e). Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejdirektoratets afdeling "Målinger", og som dette er aftalt på opstartsmødet. 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Ved udførelse af mindre asfaltarbejder (små dagsproduktioner/kontrolafsnit) i forbindelse med forlægning af trafik, overledning og interimsbelægninger skal der efter aftale med tilsynet udføres et antal prøvninger/kontroller, som sikrer, at det indbyggede materiale opfylder de specificerede krav for det aktuelle materiale. Resultater skal forelægges tilsynet løbende under udførelsen. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.

162 SAB Varmblandet asfalt af 371 Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at nødsporskant ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB 36 anførte.

163 162 af 371 SAB Brolægning Brolægning Supplerende bestemmelser til "AAB - Brolægning". 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brolægningsarbejdet omfatter: Brosten i overkørbart areal, sat i beton på betonunderlag Brosten, 1 skifte, sat i beton Chaussésten i helle, sat i grus Chaussésten, 4 skifter, sat i beton Chaussésten, 3 skifter, som vandrendeelement, sat i grus Chaussésten, 5 skifter, som vandrendeelement, sat i grus Chaussésten, arealer ved busstoppested, sat i grus Granitkantsten, sat i beton Vandrendeelement ved broer, sat i grus på betonunderlag Betonfliser ved busstoppested, lagt i grus Betonfliser som kantbegrænsning ved broer, sat i beton S-sten som skråningsbeklædning ved broer, lagt i grus på betonunderlag Græsarmeringssten, sat i grus Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet og omfatter levering/afhentning i depot samt sætning/lægning af nye og genanvendte materialer. Ved tilslutningsstederne kan der forekomme regulering af eksisterende belægninger uden for de anførte entreprisegrænser. Genanvendelige materialer skal sorteres efter farve og størrelse og genanvendes efter aftale med tilsynet. Alle elementer renses i nødvendigt omfang; dette arbejde omfatter også nødvendig renskæring af elementer. Leverede materialer med synlige fejl, herunder jernudfældninger, kasseres inden lægning. 2. Materialer Dokumentation og godkendelse for samtlige materialer forelægges tilsynet til accept, før leverancer påbegyndes, og gælder som dokumentation for, at de leverede produkter overholder bestemmelserne i entrepriseaftalen. 2.1 Generelle krav Indvundne granitmaterialer fra opbrydningsarbejdet anvendes i det omfang, tilsynet finder materialerne genanvendelige. Entreprenøren leverer senest 10 arbejdsdage før planlagt levering af granitmaterialer på pladsen eller før produktion af betonvarer mindst en kvadratmeter eller en løbende meter prøver til tilsynets accept (enheden af den leverede prøve afhænger af enheden ved

164 163 af 371 SAB Brolægning afregning). Den accepterede prøve vil danne praksis for den videre leverance samt giver entreprenøren mulighed for at sandsynliggøre, at krav til f.eks. fugebredder kan overholdes. 2.2 Lægge- og sættemateriale Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Til vandrendeelementer, betonfliser ved busstoppested, S-sten som skråningsbeklædning samt græsarmeringssten anvendes lægge- og sættemateriale af brolægningsgrus. Sættemateriale til chausséstensarealer sat i grus skal være 0,05 m stenmel. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger og granitmaterialer sat i beton samt betonunderlag for vandrendeelementer og S-sten som skråningsbeklædning skal have følgende karakteristiske trykstyrke: f ck > 16 MPa f ck 40 MPa (betonplade under overkørbart areal) 2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten 2.5 Kantsten 2.6 Rendesten Brosten skal være lys grå portugisisk, kløvede; stenene skal lægges i løberforbandt. Chaussésten (8-10) skal være lys grå portugisisk, kløvede; stenene skal lægges i bueforbandt ved kurver og løberforbandt på lige stræk. Granitkantsten skal være 300 x 120 x 1000 mm, lys grå portugisisk, kløvede. Granitkantsten skal være uden kløvemærker. For granitkantsten leveres kurvekantsten til radier 20 m. Vandrendeelementer i beton skal være U-formede, 8/10 x 30 x 60 cm, grå, glat beton. Frostbestandigheden henføres til klasse 2, jf. DS/EN 1339:2004 og DS/EN 1339/AC: Fliser Betonfliser ved busstoppested skal være 50 x 50 x 8 cm grå, affasede. Betonfliser som kantbegrænsning ved broer skal være 80 x 50 x 7 cm, grå, affasede. Frostbestandigheden henføres til klasse 2, jf. DS/EN 1339:2004 og DS/EN 1339/AC:2006.

165 164 af 371 SAB Brolægning Betonbelægningssten S-sten som skråningsbeklædning ved broer skal være 6 cm, grå, og skal være inklusiv rand- og slutsten samt kurvesæt. Græsarmeringssten i beton skal være grå, minimum 20 x 20 cm, beregnet til middeltung trafik (op til 1 lastbil/døgn) med minimim 66 % græsareal. Frostbestandigheden henføres til klasse 2, jf. DS/EN 1338:2004 og DS/EN 1338/AC: Fugefyldningsmateriale Materiale til fugefyldning af arealer med chaussésten sat i grus samt vandrendeelementer, betonfliser ved busstoppested og S-sten som skråningsbeklædning lagt i grus skal være stenmel. Materiale til fugefyldning/fyldning af græsarmeringssten skal være iht. leverandørens anvisninger. Materiale til fugefyldning af arealer med granitmaterialer sat i beton skal være flydebeton med følgende krav: Miljøklasse: Aggressiv Styrkeklasse: F ck 35 MPa Kontrolklasse: Normal Cementtype: Cem I 52,5 (MS/LA < 2) Stenstørrelse: Maks. 4 mm Tilsætning: 30 % flyveaske + mikrosilica ± 2 % Tilstræbt luft i kitmasse: Min. 15 % Flydesætmål: mm V/C i frisk beton: 0,45 ± 0,05 3. Udførelse 3.1 Generelle krav Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet, herunder overgangs- og overkørselskantsten. Såfremt en leverandør har udgivet en sætte-/læggeanvisning for sit produkt, skal denne følges ved arbejdets udførelse. Arbejdet omfatter nødvendig instruktørassistance fra leverandøren til sikring af korrekt udførelse. Uanset ordlyden af sætte-/læggeanvisningen gælder de i SAB angivne bestemmelser dog som minimumskrav. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm.

166 SAB Brolægning af 371 Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. Alle elementer tilpasses om nødvendigt i smig, så alle fuger udføres med ensartet bredde. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. 3.2 Lægge- og sættemateriale Eventuelt behov for afretning, højderegulering eller omprofilering af underlaget som følge af ukonditionsmæssigt udført arbejde korrigeres ikke med lægge- eller sættemateriale, men i selve underlaget/bærelaget. Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og trafikbelastning. Sætning i beton må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 5 o C. 3.3 Kantbegrænsninger Alle kantsten i nærværende entreprise sættes i beton. Kantsten, der sættes i forlængelse af eksisterende kantsten og begrænsninger, udføres med samme form og opspring m.m. som disse, og overgangen mellem eksisterende og nyt udføres med et jævnt forløb over en passende strækning efter aftale med tilsynet. Om nødvendigt tilskæres et specielt overgangselement. I fodgængerovergange, overkørsler m.v. forsænkes kantstenene mellem fortov og kørebane til lysning på 2,5-3 cm efter udlagt slidlag. Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mms bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mms bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mms bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Kantsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme. 3.4 Rendestensarbejder Inden udlægning af vandrendeelementer udlægges mindst 15 cm sættematerialer af beton som vist på Tegning

167 SAB Brolægning af Kørebanebrolægning, chaussébrolægning og mosaikbrolægning 3.7 Flisebelægning Brosten i overkørbart areal skal udføres i samme arbejdsgang som etablering af kantsten. Betonfliserne som kantbegrænsning ved broer sættes på kant i flugt med inderside kantbjælke/-element som vist på Tegning Betonbelægningssten Inden udlægning af S-sten som skråningsbeklædning udlægges mindst 15 cm sættematerialer af beton som vist på Tegning Fugning Faste fuger i arealer med granitmaterialer: Fugebredde skal være mellem 8 og 10 mm, og fugen skal fyldes til overside/kant af sten +0/-2 mm. Fuger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger. 4. Kontrol 4.1 Generelt Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. Dette kan f.eks. ske ved vanding. Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

168 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr af 371 Vejautoværn og tilhørende udstyr 1. Alment 1.1 Generelt Vejautoværn og tilhørende udstyr - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Vejautoværn og tilhørende udstyr (AAB) og fælles for vejudstyr (AAB). De på planerne nr og viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstrækninger, energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer. Vedrørende broautoværn henvises til SAB Broautoværn og rækværker. Afhængig af hvilket autoværn entreprenøren leverer, henledes opmærksomheden på, at stolper i givet fald skal rammes gennem asfaltlag tykkere end 10 cm. Der henvises til tegn. nr , , og VD-typetegn. nr Definitioner Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H), arbejdsbreddeklasse (W), skadesrisikoklasse (A, B eller C). 1.4 CE - mærkning Vejautoværn og påkørselsdæmpere Vejautoværn skal være CE-mærket. Det skal dokumenteres, at det anviste vejautoværn opfylder de danske krav i henhold til AAB Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til styrkeklasse, arbejdsbredde og skadesklasse. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn og de påkørselsdæmpere, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår styrkeklasse, arbejdsbredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE mærke, billede/tegning samt anvendelsesområde. Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Autoværn/Safety Barrier For at komme på skemaet har autoværnsproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om vejautoværnet opfylder de danske krav i henhold til AAB Vejautoværn og tilhørende udstyr. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de vejautoværn der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet.

169 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr af 371 Hvis der ønskes anvendt vejautoværn som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter det medtages på skemaet. 2 Materialer I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn. 2.1 Overfladebehandling Alle elementer undtaget bolte og møtrikker skal varmforzinkes med et gennemsnitskrav på 90 µm. Ingen enkeltmåling må være mindre end 65 µm. Bolte og møtrikker varmforzinkes og centrifugeres med mindst 50 µm med underskåret gevind til mål efter forzinkning. 2.3 Dimensionering Vejautoværn Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise: Motorvejens midterrabat: H2, W4, A. Motorvejens yderrabat: H1, W4, A, H1, W5, A og H4b, W4, A. Ved skærende vej generelt: H1, W4, A. Detaljeret angivelse af autoværnstyper og -udstrækninger vil fremgå af modelfil som udleveres inden projektets start Eftergivelige autoværnsender Styrkeklasse På motorvej kræves styrkeklasse P4. Placering af køretøj efter påkørsel Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til klasse Z1. Udbøjningsklasse Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til klasse D Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende W-klasse.

170 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr af Udførelse 3.1 Generelt Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere, om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn). Vedrørende ankerarrangementer henvises til SAB Broautoværn og rækværker. 3.3 Opsætning Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved. Vejautoværn, påkørselsdæmpere og eftergivelige autoværnsender opsættes i den højde som blev anvendt ved testen. Vejautoværn skal højdemæssigt flugte med vejbelægningens overflade. Forkant af vejautoværn opsættes i flugt med motorvejens nødrabat og afvandingselement og i flugt med rampernes belægningskant og afvandingselement i henhold til normaltværsnit. Hvor en autoværnsstolpe ikke kan placeres som planlagt på grund af en brønd eller evt. anden forhindring, flyttes stolpen, og entreprenøren placerer en ekstra stolpe på den anden side af brønden/forhindringen. Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen. Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det forinden aftales med tilsynet. Ved nedramning af stolper i asfaltbelægninger skal entreprenøren lukke hullet omkring stolpen med bitumen. Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i Vejregel for opsætning af broautoværn- og rækværker skal følges. 3.5 Dilatationssteder Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn uden for entreprisen skal placering af dilatationssteder koordineres, således disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på 400 m. som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet. 5 Dokumentation Hvis det tilbudte udstyr i forvejen er nævnt i oversigtsskema autoværn, skal der kun indsendes en kopi af CE-mærket. For udstyr der ikke er nævnt i oversigtsskema - autoværn, skal anvisningen under pkt følges.

171 SAB Kørebaneafmærkning af 371 Kørebaneafmærkning 1. Alment 1.1 Omfang Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) indeholder supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Kørebaneafmærkning. Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed. 1.4 Standarder 2. Materialer De standarder der er nævnt i AAB kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave der er gældende på licitationstidspunktet. Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale Refleksionsegenskaber Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand. 3. Udførelse 3.1 Kørebaneafmærkning generelt Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. 4. Kontrol 4.1 Generelt Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen. Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneafmærkning, Juni Første kontrolmåling udføres året efter at kørebaneafmærkningen er udført - mellem 1. april og 1. august. Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af mangelansvarsperioden mellem 1. april og 1. august. Langsgående: kontrolkategori A (kontrolmåling). Tværgående: kontrolkategori B (visuelt).

172 SAB Diverse arbejder af 371 Diverse arbejder 1. Kabelforberedende arbejder til ITS 1.1 Alment Under entreprisen hører de kabelforberedende arbejder for det permanente ITS-anlæg, der efterfølgende skal etableres af en anden entreprenør via føringsveje etableret i nærværende entreprise. Definitioner benyttet i dette kapitel: ITS = Intelligent Transport System ITS-anlæg = Anlæg med detektering, overvågning og styring af trafik. Vejskab = Skab som indeholder elektriske komponenter, og som danner knudepunkt for terminering af et antal ITS-kabler. I nærværende entreprise forberedes opsætning af hvert vejskab med etablering af et stålfundament. Vejspole = Detektorspole, som skal etableres i asfaltens bære/bindelag under asfaltslidlag, til detektering af passerende køretøjer. Trækrør = Fælles betegnelse for kabelrør og spulerør. DL-skab = Vejspole-kabelskab Både det eksisterende ITS-anlæg og de supplerende ITS-anlæg, som bygherren lader etablere under anlægsarbejdets udførelse, skal entreprenør for entreprise respektere, så disse anlæg ikke beskadiges. Entreprenøren for entreprise skal løbende kontrollere sine udførte fundamenter, trækrør og kabelbrønde og løbende klarmelde sammenhængende delstrækninger på mindst 500 m til bygherren. Entreprenøren for entreprise skal tolerere, at der af anden entreprenør itrækkes kabler i de klarmeldte trækrør. En del af de kabelforberedende arbejder skal udføres med rørtilslutninger til eksisterende kabelbrønde. Der skal af nærværende entreprenør rapporteres eventuelle mangler, beskadigelser eller uoverensstemmelser ved det overtagede anlægs objekter til bygherrens tilsyn, senest 10 arbejdsdage efter entreprisens opstart. Herefter kan entreprenøren ikke påberåbe sig synlige mangler, beskadigelser eller uoverensstemmelser ved de overtagede objekter. De eksisterende ITS-anlæg fremgår af tegninger anført på tegningslisten. 1.2 Generelt Omfang Arbejdet omfatter etablering af et sammenhængende kabelføringsanlæg bestående af: Trækrørsgrave Kabelrør og muffer i trækrørsgrav Spulerør og muffer i trækrørsgrav Underboringer Kabelbrønde Vejspole-kabelskabe

173 SAB Diverse arbejder af 371 Vejspoler på ramper Fundamenter til vejskabe Fundamenter til kameramaster Kabelføringsanlægget omfatter samtlige nødvendige leverancer og ydelser for etablering af ovennævnte elementer, herunder bl.a. følgende biydelser: Indbygning af opgravet overskudsjord i entrepriseområdet Bortskaffelse af opgravet affald og døde kabler Afspærring af udgravninger Tørholdelse af udgravninger for alt overfladevand og vand fra overgravede ledninger Tørholdelse af udgravninger for indsivende vand, idet områdets generelle grundvandsspejl er beliggende over udgravningsniveau Afstivning af eksisterende master ved gravning i nærheden af disse masters fundamenter Nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger Anlægsområdets nordlige grænse er beliggende ved st. 134,700. Anlægsområdets sydlige grænse er beliggende ved st. 137,800. Der skal både udføres arbejder i anlægsområdet og uden for anlægsområdet. Alle kabelforberedende arbejder inden for 10 meters afstand fra det permanente nødspors/kørespors yderkant er beliggende i anlægsområdet. Omfang af kabelføringsanlægget fremgår af føringsvejsplanerne. Jævnfør tegningerne nr , , , og samt følgende tabel. Stationering Kabelbrønd, vestlig yderrabat Kabelbrønd, midterrabat Kabelbrønd, østlig yderrabat Underboring under motorvej 134, x , x , x , DL-skab 136, , DL-skab Kabelrør til ITSobjekter 136,360 Nødtelefon VHS Nødtelefon VVS 136, x110 DL-skab Vejskab 136, , DL-skab 136, x , x , x110 På føringsvejsplanerne er de fysiske størrelser for de respektive objekter vist centreret midt i de benyttede signaturer for kabelbrønde.

174 SAB Diverse arbejder af Normer Følgende standarder og anvisninger med seneste ændringer og tilføjelser er gældende: DS 430 Lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Leverandørens/fabrikantens anvisninger og forskrifter. 1.3 Materialer Generelt Kabelrør i jord skal være fremstillet af polyethylen (PE-rør). Jordlagte kabelrør skal være røde og alle spulerør skal være orange. Kabelrør i jord skal være trykklasse PE100 SDR17 og skal være glatte indvendigt. Kabelrør skal indeholde en trækline uden samlinger med en trækstyrke på min. 5 kn. Træklinen skal let kunne fastgøres til et kabel. Kabelrørs dimensioner er eksempelvis angivet som Ø110, hvor 110 angiver den udvendige rørdiameter målt i mm. Advarselsbånd til placering i jord over kabelrør og spulerør skal være som anført i afsnit , Tilfyldning Kabelrør og muffer nedlagt i jord Kabelrør langs med motorvejen skal etableres med forholdsvis stive, men bøjelige kabelrør. Disse kabelrør skal være med minimal indre gnidningsmodstand af hensyn til den efterfølgende itrækning af kabler. Alene ved nødvendige retningsændringer, som ikke kan etableres med ovennævnte krævede rørtype, kan benyttes 30 og 45 formstykker (bøjninger). Hvor formstykker ikke kan anvendes på grund af pladsforhold, kan der undtagelsesvis benyttes korte flexrør af typen korrugeret/glat. Muffer til samling af rør skal være sandtætte. Muffer kan f.eks. være dobbeltmuffer inkl. gummipakninger eller tilsvarende tætte muffer Rørunderboringer Samlinger på rør anvendt til styrede underboringer skal være stuksvejst Spulerør Spulerør, også kaldet lyslederrør og telekabelrør, for fiberkabel, skal være Ø40 som type HDPE og skal være samlet med trækfaste koblingsmuffer som fabrikat HAWLE eller tilsvarende koblingsmuffer. Spulerør skal være trykklasse PN10. Spulerøret skal være påført følgende tekst for hver anden meter: ADVARSEL USYNLIGT LASERLYS VEJDIREKTORATET

175 SAB Diverse arbejder af Kabelbrønde Kabelbrønde og disses dæksler skal være fremstillet af polycarbonat. Kabelbrønde skal generelt leveres med brønddækselramme, brønddæksel og lukket bundplade. Kabelbrønd inklusiv brønddæksel og bund skal kunne tåle en dækselpunktbelastning på mindst kg og skal udgøre en sammenhængende stabil mekanisk og sandtæt konstruktion. Kabelbrønde, inklusiv brønddæksel og bund skal, hvor der er risiko for, at der kan blive kørt oven på kabelbrøndens dæksel, kunne tåle en dækselpunktbelastning på kg og skal udgøre en sammenhængende, stabil mekanisk og sandtæt konstruktion. Såfremt projekterede kabelbrønde uden for befæstede arealer, under projektets udførelse, eksempelvis flyttes til motorvejens nødspor, skal denne type kabelbrønd anvendes. Kabelbrønde skal være modulopbygget af lagdelte rammer. Rammerne, hvori trækrørene indføres, skal have det fornødne antal huller/udslagsblanketter for indføring af alle projektets trækrør i kabelbrøndene. Kabelbrønde skal være forsynet med en øvre, midlertidig, tætsluttende, afmonterbar ramme med en højde på mindst 15 cm. Denne rammes højde skal i anlægsfasen hindre, at jord fra det omkringliggende terræn kan trænge ned i kabelbrønden under regnskyl. Og det permanente brønddæksel skal i anlægsfasen være monteret oven på den midlertidige ramme. Brønddækselramme skal ved entreprisens aflevering være justerbar i højden indenfor 0-45 mm. Dæksler skal være boltet fast på kabelbrønde, så der skal benyttes værktøj for at få adgang til hver kabelbrønd. Dækselbolte skal have et boltehoved, som passer til en 14 mm topnøgle. Hvert dæksel skal være forsynet med to planforsænkede løftepunkter, hvori dækslet skal kunne fjernes med to tilhørende løftekroge. Et sæt løftekroge samt én 14 mm topnøgle skal medleveres for hver 10 stk. leverede kabelbrønde. Der benyttes følgende typer kabelbrønde: 800 brønd, som kabelbrønd i motorvejens side- og midterrabat med indvendige minimumsdimensioner: LxBxD: 800 x 650 x 900 mm, hvor der forekommer underborede kabelrør. 600 brønd, som kabelbrønd i motorvejens siderabatter med indvendige minimumsdimensioner: LxBxD: 550 x 550 x 680 mm, hvor der ikke er underborede kabelrør. Alle de angivne dybder for kabelbrønde skal ved entreprisens aflevering kunne øges med 0-45 mm ved justering af brønddækselrammen.

176 175 af 371 SAB Diverse arbejder Fundamenter Stålfundamenter til vejskabe er en bygherreleverance, som entreprenøren skal rekvirere fra bygherrens tilsyn. Mastefundamenter til kameramaster skal være som angivet på tegning nr Friktionsfyld til udjævningslag og omkringfyldning For krav til friktionsfyld (grus) til udjævningslag og omkringfyldningslag henvises til DS475 afsnit Vejspole-kabelskabe Entreprenøren skal etablere vejspole-kabelskabe til alle positioner med vejspoler. Der henvises til materialekrav til vejspole-kabelskabe på føringsvejsplaner Vejspoler Entreprenøren skal etablere de vejspoler, som er beliggende på til- og frakørselsramper. Der henvises til materialekrav såvel i nærværende SAB som på principtegningerne, jævnfør tegningerne nr , og Spoletråd Spolerne skal udføres med en mangetrådet (Class 5, EN60228) spoletråd, med et ledertværsnit på 1,5 mm² og med en varmebestandig, halogenfri lederisolation, som kan tåle en vedvarende omgivelsestemperatur på min. 155 Celsius. Ledningerne skal være udført med tværbunden polyofine lederisolation, og denne isolation skal kunne tåle kortvarige temperaturstigninger på op til 250 Celsius, uden at materialeegenskaberne derved ændrer sig. Fyldmasse Fabrikat- og type samt tilladelig tilstøbningstemperatur, som sikrer en effektiv klæbning til asfaltbærelaget, og som ikke beskadiger lederisolationen, skal dokumenteres overfor bygherrens tilsyn for godkendelse, inden arbejdet påbegyndes. Fyldmassen, der skal anvendes som tilfyldning omkring spoletråden, skal være af et materiale, der er kompatibelt med asfaltbelægningen. Fyldmassen skal være fleksibel, og skal klæbe effektivt til både asfaltbelægningen og til spoletråde/tilledning. Den af fabrikanten eventuelt anbefalede primer skal anvendes. Fyldmassen skal være afpasset, så den selv i varmt vejr ikke klæber eller oprives ved trafikering. Der skal benyttes en varm bitumenfyldmasse med en udstøbningstemperatur på ca. 140 C. Vejspolebrønd Dimensioner for kabelbrønd i rabat ved hver vejspoleposition er angivet på føringsvejsplaner, jævnfør tegningsliste. Klemrække i vejspole-kabelskab Tilledninger til vejspoler skal afsluttes med en klemrække, som etableres i et vejspolekabelskab, jævnfør principtegninger og jævnfør tegningsliste.

177 SAB Diverse arbejder af 371 Færdselsregulerende foranstaltninger Der henvises til SAB Arbejdsplads. Entreprenøren skal til de færdselsregulerende foranstaltninger levere, opstille og nedtage det afmærkningsmateriel, som er nødvendigt for udførelse af vejspolerne på motorvejsramperne. Udførelsestidspunkter skal planlægges i et samarbejde med bygherrens tilsyn og skal være koordineret med øvrige arbejder. 1.4 Udførelse Generelt Anlægget skal etableres under hensyntagen til de eksisterende installationer, som ikke må beskadiges. Ved bygherrens foranstaltning vil eksempelvis kabler til ITS-anlæg blive omlagt i det nødvendige omfang. Eksisterende ITS-kabler, som kan være placeret i jord eller ophængt på stag, som af bygherrens tilsyn bliver oplyst klar til bortskaffelse, skal bortskaffes af nærværende entreprenør. Trækrør skal så vidt muligt udføres i hele rørlængder, som samles med sandtætte muffer, og grater og skarpe kanter må ikke forekomme indvendigt i de etablerede trækrør. Trækrør skal lægges uden unødvendige slyngninger. Nødvendige bøjninger skal udføres med blødest mulige bøjninger. Minimumsbøjningsradius for eventuelle flexrør (afstand fra flexrør til centrum for den indskrevne cirkel, som beskriver bøjningen) skal være mindst 6 gange den udvendige rørdiameter. Testkrav til flexrør er de samme som for de øvrige typer kabelrør. Deformerede trækrør skal kasseres. Åbne rørender skal under opbevaring og under arbejdets gang beskyttes imod mekanisk beskadigelse og imod, at der trænger grus, sten eller lignende ind i trækrørene. Afpropninger af trækrør skal ske med en sandtæt udvendig hætte eller med en dobbeltmuffe med en isat indvendig sandtæt prop. Kabelrør skal afsluttes i de objekter, de føres frem til/imellem. F.eks. skal kabelrør i jord via indstøbte rørmuffer samles med indstøbte kabelrør i betonkonstruktioner og i betonfundamenter. Ved de langsgående trækrørs passage af broer og bygværker skal nærværende entreprenør koordinere udførelsen af broer og bygværker med det samlede føringsvejsanlæg. Hvor der ikke er plads til indstøbning af trækrør i de nye betonkonstruktioner skal de langsgående trækrør, vist på føringsvejsplaner, etableres skjult på alternativ vis uden merpris. Feks. ved nedgravning eller underboring.

178 177 af 371 SAB Diverse arbejder Der etableres ikke trækline i spulerør. Blinde afslutninger, dvs. kabelrør fremført til objekter, der skal opstilles i en senere entreprise eller kabelrør som afsluttes for senere videreførelse, skal med flexrør føres 1,5 m op over terræn og afproppes. Trækrør skal disse steder fastgøres med strips til en opretstående lægte. Dette gælder eksempelvis for kabelrør til nødtelefoner, hvor kabelrøret i hvert enkelt tilfælde skal føres op af terræn ved og bag et autoværn-scepter Kabelrør og muffer nedlagt i jord Kabelforberedende arbejder skal udføres i sammenhæng med øvrige jordarbejder og arbejder for ubundne bærelag. Entreprenøren skal inden for følgende tolerancer koordinere afsætning af ITS-objekter med afsætningen af øvrige objekter. Acceptable tolerancer for kilometrering af udførte ITS-objekter i forhold til projekt Kabelbrønde ± 2 m Fundament for kameramast ± 2 m Ved entreprenørens udnyttelse af de tilladte tolerancer for kilometreringer skal entreprenøren uden meromkostninger for bygherren medflytte de tilhørende kabelbrønde, trækrør og installationer. Eksempelvis skal entreprenøren medflytte underboringer under motorvejen, såfremt kabelbrønde med tilsluttede underborede trækrør udføres i en kilometrering, som afviger fra projektet. Det skal kontrolleres ved hvert mastefundament, at krav til funderingsforhold ved FUK (FundamentUnderKant) er opfyldt. Kabelrør og spulerør skal udlægges på et komprimeret udjævningslag og skal omkringfyldes. Trækrørene skal nedgraves i en trækrørsgrav til en minimumsjorddækning fra hvert trækrørs overside til færdigreguleret terræn på 0,7 m. Trækrørsgrave etableres med en bredde på 0,3 m. Hvor der er behov for flere trækrør, end der er plads til i ét lag i trækrørsgraven, skal denne gøres dybere, og trækrørene skal etableres i flere lag. Trækrørene langs med motorvejen og kabelbrønde i de langsgående føringsveje skal etableres i el-tracéet, 0,75 m bag forkant af autoværn (1,25 m fra kant af nødspor), jævnfør tegninger med normaltværsnit. Til generelle installationer etableres i anlægsområdet: Langsgående kabelrør mellem kabelbrøndene i begge yderrabatter. Spulerør imellem kabelbrønde i østlig yderrabat. Kabelrør i yderrabatter mellem kabelbrønde og ITS-objekter. Tværgående, underborede, kabelrør under motorvej ca. pr. 500 m motorvej. Til generelle installationer etableres uden for anlægsområdet: Tværgående kabelrør mellem kabelbrønde og elforsyningspunkter.

179 178 af 371 SAB Diverse arbejder Til hver ITS-kameramast etableres: Mastefundament (c/c = 300/300) med M24 bolte og med tilsluttet Ø75 kabelrør. Til hver nødtelefon etableres: Et stk. Ø75 kabelrør fra nærmeste kabelbrønd. Kabelrøret skal føres op af terræn ved og i forhold til køreretning bag et scepter for autoværnet. Til vejvisningstavlers fundamenter etableres: To stk. Ø50 kabelrør fra nærmeste kabelbrønd. Til forberedelse af alle vejspoler etableres: Vejspole-kabelskabe, som tilstræbes placeret ca. 0,5 m fra en kabelbrønd og bag et autoværn. Til forberedelse af vejskabes opsætning etableres: Stålfundamenter, hvori kabelrør skal udmunde. Disse stålfundamenter skal placeres beskyttet bag et autoværn. Hvor der i el-tracéet f.eks. forekommer fundamenter eller brønde for afvanding, som hindrer den generelle placering af de langsgående trækrør, skal disse i forhold til vejens midte fremføres på hindringernes yderside via mindst mulige og bløde udbøjninger af trækrørene. Hvor placeringen af kameramaster eller kabelbrønde er til hinder for den generelle placering af afvandingsledninger, skal disse i forhold til vejens midte passere på hindringernes inderside. Såfremt der skal nedgraves og tilsluttes kabelrør til eksisterende fundamenter med monterede master, skal der etableres en midlertidig afstivning af masten, indtil tilfyldning omkring mastefundamentet igen er komprimeret. Hvor der forekommer større kabelrørsdimension end den eksisterende rørdimension, som kabelrøret skal samles med, f.eks. ved indstøbte kabelrørmuffer i brokonstruktion, skal entreprenøren etablere reduktionsmuffer så tæt ved de indstøbte kabelrørmuffer som muligt. Hvor kabelrør af forskellig rørdimension skal samles, skal entreprenøren anvende reduktionsmuffer. Hvor de indstøbte kabelrør ikke er afsluttet med en indstøbt muffe, skal entreprenøren på anden vis etablere en anvendelig kabelrørsamling. Eksempelvis kan der for kabelrør Ø50-70 benyttes fab. Icopal kabel- og rørgennemføringer type RGD mm rørmanchetter, som både skal klæbes og skrues fast på betonen eller et lignende produkt. Rørmanchetter skal fastgøres, så rørmanchetten er centreret i forhold til det indstøbte kabelrør. Et tilsvarende produkt skal anvendes ved andre dimensioner af kabelrør. Ved tilslutninger til eksisterende kabelrør skal der fra objekt til objekt etableres én sammenhængende trækline igennem såvel den etablerede del af et kabelrør som igennem den forlængede del af det samlede kabelrør.

180 SAB Diverse arbejder af 371 Tabel herunder angiver den udvendige og indvendige minimumsdimension for trækrør samt diameter for den testkugle/testdorn, hvormed de samlede længder af trækrør skal kontrolleres, efter samtlige anlægsarbejder er afsluttet. Rørtype Udvendig rørdiameter [mm] Indvendig rørdiameter [mm] Testkuglediameter [mm] Ø Ø Ø Spulerør Ø , Underboringer Styrede underboringer under motorvejen og under eksisterende ramper skal udføres 1,5 m til 2,5 m under overside af køresporenes belægning, fri af vejkassen og fri af eksisterende lednings- og kabelanlæg, herunder bl.a. motorvejens nye dræn- og afvandingsledninger. Styrede underboringer skal udføres, så vidt det er muligt, på følgende måder, idet der etableres én underboring pr. kabelrør: Fase 1: Udstyret for underboring anstilles, og der bores fra den ene vejside til modsatte vejside. Underboringen udføres, så kabelrørene etableres under den eksisterende vejkasse. Det på tegninger anførte antal kabelrør skal etableres parallelt i samme kote og med samme forløb. Der etableres kabelbrønd i midterrabat hvor dette er angivet på føringsvejsplaner og i hver yderrabat, og såvel de underborede kabelrør som de på føringsvejsplaner viste langsgående kabelrør tilsluttes kabelbrøndene. Fase 2: Både start- og modtagehul tilfyldes fortrinsvis med de opgravede materialer Spulerør Langs M10 etableres spulerør for fibernet. Spulerøret fremføres i henhold til føringsvejsplaner, jævnfør tegningsliste, og skal generelt føres ubrudt igennem alle kabelbrønde og igennem alle underborede rør på strækningen, hvor dette er vist, så det er muligt at gennemføre én kontrol af hele spulerøret i entreprisen. Begge rørgennemføringer i hver kabelbrønd skal være placeret i samme dybde og i samme yderside af kabelbrønden. I kabelbrønde, hvor der udmunder kabelrør fra/til et vejskab, skal spulerøret indvendigt i kabelbrønden være udført med to rørkoblinger (en rørkobling ved hver ende af kabelbrønden), med tolerancer så spulerøret indvendigt i kabelbrønden let kan demonteres for fremføring af et indspulet fiberkabel til det tilhørende vejskab. Under kontrol af hele det udførte spulerør skal alle de indvendige spulerørstykker i kabelbrønde være monteret.

181 SAB Diverse arbejder af Kabelbrønde I kabelbrønde, hvor spulerøret skal ændre retning, skal spulerøret indvendigt i kabelbrønden også være udført med to rørkoblinger (en rørkobling ved hver tilslutningsside i kabelbrønden), så spulerøret indvendigt i kabelbrønden let kan demonteres. Indvendigt i kabelbrønden skal spulerøret være udført med den størst mulige bøjningsradius. Under kontrol af hele det udførte spulerør skal alle de indvendige spulerørstykker i kabelbrønde være monteret. Kabelbrønde afsættes i terræn i henhold til afsnit 1.2.1, Omfang, og som vist på føringsvejsplaner og på tegninger med normaltværsnit, jævnfør tegningsliste. Nærværende entreprise omfatter alle kabelbrøndene inden for hele entrepriseområdet til og med tilslutning af trækrør til eksisterende kabelbrønde vist i entreprisegrænsen ved entreprise ved st. 134,700. Trækrør føres ind i kabelbrønden gennem tætsluttende muffer eller pakninger, så indtrængning af sand, jord og gnavere er forhindret. Tætning omkring kabelrør i kabelbrøndes bundplader accepteres tætnet med brøndskum. I hver kabelbrønd skal alle ubenyttede huller til indføring af trækrør afblændes med en tilsvarende tæthedsgrad. Kabelrør skal indvendigt i hver kabelbrønd afskæres lige og affases så de maksimalt stikker 10 mm ind i selve kabelbrønden. Kabelbrønde i yderrabatter langs med motorvejen etableres generelt som vist på tegning for normaltværsnit, jævnfør tegningsliste, dvs. midte af kabelbrønd skal placeres midt i eltracé, 0,75 m fra forkant af autoværn (og 1,25 m fra kant af nødspor). Alle opstillede kabelbrønde skal altid ved arbejdstidens ophør efterlades med påmonterede og tætsluttende dæksler. Kabelbrønde skal sættes på et mindst 250 mm tykt lag af nøddesten (16-32 mm) dækket af en filterdug for at dræne kabelbrønden bedst muligt. Kabelbrøndes dækselkoter: Ved vandret terræn: Efter den midlertidige ramme er afmonteret, og dækslet er genmonteret, skal kabelbrønden være etableret, så overkant af kabelbrøndens dæksel er i samme niveau som det omkringliggende terræn med flyderammen justeret til minimumshøjde. Ved faldende terræn: Efter den midlertidige ramme er afmonteret, og dækslet er genmonteret, skal kabelbrønden være etableret, så overkant af kabelbrøndens dæksel er i samme niveau som overside af det højeste omkringliggende terræn. Frem til entreprisens klarmelding skal kabelbrønde være forhøjet med de midlertidige toprammer, så overkant af kabelbrøndes dæksler er hævet 150 mm over niveauet for færdigreguleret terræn. Fjernelse og bortskaffelse af de midlertidige rammer, genmontage af dæksler samt terrænregulering omkring hver kabelbrønd indgår i entreprisen, men må først udføres efter tilsynets accept. Topramme på hver kabelbrønd i trugelement må ikke afmonteres.

182 SAB Diverse arbejder af 371 Entreprenøren skal omkring hver kabelbrønd etablere en 500 mm bred, vandret flisebelægning med betonfliser 500 x 500 x 50 mm oven på et 250 mm tykt komprimeret underlag af grus. Entreprenøren må ikke tilslutte trækrør til den øvre, midlertidige topramme. Entreprenøren skal påregne, at fjernelse og bortskaffelse af toprammer skal ske umiddelbart inden aflevering, hvor kabelbrøndes omgivelser kan forventes at være græsbevokset, så der ikke længere er risiko for at tilstrømning af jord under skybrud. Indføring af underborede kabelrør i kabelbrønde skal påregnes etableret gennem kabelbrøndens bundplade Fundamenter Placering af fundamenter til vejskabe og master er vist på føringsvejsplaner Fundamenter til vejskabe Entreprenøren skal i et samarbejde med tilsynet afsætte den specifikke placering af hvert fundament til et vejskab. Entreprenøren skal rekvirere fundamenter til vejskabe fra tilsynet med mindst 30 arbejdsdages varsel. Fundamenter til vejskabe skal nedgraves i terræn og skal opsættes med afproppede kabelrør udmundende inden for fundamentet, så kabelindføringer i vejskabet efterfølgende kan ske skjult igennem vejskabets bundplade. Kabelrør ved fundamenter for kabelskabe skal afsluttes cirka 20 cm under overkant af fundamentet. Fundamenter skal opsættes med vandret overflade og uden deformation af fundamentets rektangulære form. Overkant af fundament skal placeres cirka 20 cm over omkringliggende terræn, med mindre anden niveauplacering aftales med tilsynet Mastefundamenter til kameramast Til opsætning af kameramast skal der etableres 1 stk. fundament i: St. 136,400 VVS - Type 1, jævnfør tegning nr Master på ovennævnte mastefundamenter opstilles af anden entreprenør. Først efter anden entreprenørs opstilling af master på etablerede fundamenter eller efter tilsynets anvisning skal entreprenøren foretage en tildækning af fundamenters top og en terrænregulering omkring hvert etableret mastefundament så fundamentsbolte skjules under terræn og således, at der er en jævn overgang til omkringliggende terræn i ca. 3 meters afstand fra fundamentet. Såfremt entreprisen aftales afleveret uden der er blevet opstillet en mast på et mastefundament, skal der i nærheden af fundamentet efterlades egnede materialer til fundamentets tildækning og til terrænregulering.

183 SAB Diverse arbejder af Udjævningslag Bund af trækrørsgrave skal ifyldes et udjævningslag, som skal komprimeres og afrettes. Det komprimerede udjævningslag for trækrør skal minimum være 50 mm. Det komprimerede udjævningslag skal være afrettet mireret, så trækrør er jævnt understøttet i hele trækrørets længde. Materialer til udjævningslag jævnfør afsnit Omkringfyldning Materiale til omkringfyldning må ikke tippes direkte ned på trækrørene, men skal ifyldes på langs af opgravningen og fordeles ligeligt på begge sider af trækrørene. Materialer til omkringfyldning, jævnfør afsnit En let komprimering udføres ved håndarbejde eller maskinelt, så der anvendes materiel med vægt og slagkraft, der er afpasset efter forholdene, og som samtidig bearbejder begge sider langs hvert af trækrørene uden deformation af disse. Omkringfyldningslag for trækrør skal mindst dække disse med 100 mm komprimeret grus Tilfyldning Tilfyldning kan påbegyndes, når de udførte trækrørs omkringfyldning er kontrolleret og godkendt af entreprenørens ansvarlige arbejdsleder. Inden tilfyldningen påbegyndes, skal trækrørsgravens sider afrenses for løsnede materialer, så siderne fremstår fastlejret. Tilfyldning skal ske umiddelbart efter den ansvarlige arbejdsleders godkendelse af de pågældende trækrørsgrave. Fyldmaterialerne skal muliggøre opfyldelsen af komprimeringskravene, og entreprenøren må eventuelt tåle, at tilfyldningen udsættes, indtil der f.eks. er tilvejebragt et acceptabelt vandindhold i fylden. Materialer, der umuliggør en forskriftmæssig komprimering f.eks. opblødt jord, affald, træstød og tørvejord, må ikke forekomme i tilfyldet. Tilfyldning udlægges i højst 0,25 m tykke lag, som derefter komprimeres. Opgravede sten med en diameter på over 10 cm og træstød skal bortskaffes og må ikke indgå i tilfyldningen. Én komprimeringskontrol skal udføres efter isotopmetoden mindst pr. 100 m trækrørsgrav.

184 SAB Diverse arbejder af 371 Komprimeringskrav -Isotopmålinger Materiale %-Standard proctor %-Vibration Renset råjord, middelværdi 96 - Renset råjord, minimumsværdi 93 - Friktionsfyld, middelværdi - 98 Friktionsfyld, minimumsværdi - 95 Ved trækrørsgrave, der krydser et tracé for et kørespor, skal der foretages én komprimeringskontrol i hvert komprimeringslag. Komprimeringsgraden skal ved krydsning af et trace for et kørespor være mindst 98 %. Reetablering af trækrørsgrave uden for motorvejens anlægsområde skal udføres, så overfladen nøje svarer til den beskaffenhed og struktur den havde, da entreprenøren overtog denne. Overskydende jord fordeles, så vidt det er muligt over opgravningsstedet, og så øverste lag er muld. Overskudsjord skal holdes inden for den matrikel, hvor jorden er gravet op. Under tilfyldningsarbejdet udlægges et advarselsbånd over hvert trækrør. Advarselsbåndet skal placeres cirka 0,2 m over trækrøret. Advarselsbåndene skal indeholde teksten: - GIV AGT! HERUNDER STÆRKSTRØMSKABEL - Hvor der etableres Ø40 spulerør i jord, skal der under til fyldningsarbejdet, over spulerøret, udlægges et separat advarselsbånd. Advarselsbåndet skal placeres ca. 0,2 m over spulerøret. Advarselsbåndet skal indeholde teksten: - GIV AGT! TELEKABEL USYNLIGT - LASERLYS - Færdiggørelse af tilfyldning og terrænregulering omkring kabelbrønde skal ske, efter den midlertidige topramme er fjernet. Brønddæksler udføres vandrette, og niveau for komprimeret tilfyldning og terrænregulering må ikke ligge højere end brønddækslets overkant Bortskaffelse af opgravede materialer uegnet til genanvendelse Opgravede materialer, der er uegnede til genanvendelse, dvs. der umuliggør en forskriftmæssig komprimering som f.eks. opgravede døde kabler, opblødt jord, affald, træstød, tørvejord, og sten større end Ø10 cm skal bortskaffes og må ikke indgå i tilfyldningen Vejspoler Vejspoler skal etableres af en entreprenør eller af en underentreprenør, som har erfaring med udførelse af vejspoler. Såvel virksomhedserfaring som medarbejdererfaring for de involverede medarbejdere skal dokumenteres over for bygherrens tilsyn inden anlægsarbejdets opstart.

185 184 af 371 SAB Diverse arbejder Vejspoler skal etableres i køresporenes asfaltbærelag lige inden udlægning af asfaltslidlag. Vejspoler skal etableres som sammenhørende vejspolepar. Vejspoler har en udbredelse på 3 meter i forhold til kilometreringen. Et vejspolepar har en udbredelse i køreretningen på 1 + 1,5 + 1 = 3,5 m. Således er der en afstand på 3,5 m, fra et hjul passerer ind i første vejspole, til samme hjul passerer ud af den anden vejspole. Jævnfør de tre principtegninger for vejspolers udførelse, jævnfør tegningsliste. I de følgende afsnit betegnes vejspoler som spoler. Spolernes antal og placering fremgår af føringsvejsplanerne, jævnfør tegningsliste Spoleriller Spoler skal etableres i 50 mm dybe spoleriller i asfaltbærelaget. Tilledninger skal etableres i 70 mm dybe fællesriller i asfaltbærelaget. Såfremt spoler skal etableres i kørespor med pålagt slidlag, skal det være aftalt med bygherrens tilsyn og rilledybder skal være 25 mm dybere. Alle riller skal etableres parallelt med eller vinkelret på vognbanebegrænsningerne. Følgende tolerancer skal overholdes: Rillebredde: ± 1 mm Rilledybde: ± 5 mm Placering: ± 30 mm Tværgående snits afstand: ± 10 mm Tværgående snits retlinethed: ± 10 mm Fyldmasse over spoletråde: Mindst 30 mm plus slidlag Ovenstående tolerance for Tværgående snits afstand vedrører afstande mellem samhørende spoler. Riller udføres ved fræsning. Ved retningsændringer skal alle hjørner afrundes ved mejsling, idet skæring af skråsnit i asfaltbelægningen ikke må forekomme. Ved temperaturer under 5 C eller ved udsigt til frost må der hverken fræses riller i asfalten, udlægges spoler eller ifyldes fyldmasse. De etablerede riller i asfalten skal renses effektivt ved hjælp af højtryksspuling eller trykluft. Efter rensningen skal riller tørres med varm luft (jet blast). De etablerede riller i asfalten skal renses effektivt ved hjælp af varm luft (jet blast) Opgravninger og spoletrådes beskyttelse i rabatten Der skal etableres føringsvej for spoletilledninger mellem asfaltkant og kabelbrønd. I denne forbindelse må der kun foretages et minimalt graveindgreb i vejkassen, i trugelementet og i asfaltbelægningen.

186 SAB Diverse arbejder af 371 Hvor der skal foretages opgravninger, skal reetableringen ske med tilsvarende, komprimerede materialer og reparation af asfaltbelægning skal ske, hvor denne ved kanten af nødsporet er blevet brudt op for etablering af det rør, som fører spolernes tilledninger frem til en kabelbrønd. Opgravning i rabatten tæt ved asfaltbelægningen skal begrænses til det mindst mulige. Ved overgangen mellem asfalt og rabat skæres rillen i asfalten så bred og så dyb, at den kan rumme et Ø30 metalrør, som i en dybde på 0,5 m under færdigreguleret terræn forlænges med et Ø40 mm flexkabelrør frem til nærmeste kabelbrønd, jævnfør princip vist på tegning nr (Vejspolerørføring ved asfaltkant). Eventuelle skader, som påføres vejkasse, trugelement eller vejkasse, skal udbedres, så der ikke efterfølgende opstår sætningsskader. I den etablerede opgravning ved spolens kabelbrønd skal entreprenøren omkringfylde kabelrør, tilfylde opgravningen og komprimere tilfyldet. Reetablering af vejkasse, trugelement og asfaltbelægning skal ske i henhold til detailtegninger for udførelsen af disse vejelementer Spoleudlægning Hver spole skal udføres med 4 vindinger, hvis størrelse skal være i overensstemmelse med principtegningerne, jævnfør tegningsliste. Spolens form skal være rektangulær. Entreprenøren skal etablere spoler på frakørselsramper og svingende tilkørselsramper med en spolebredde på 3,8 m, så eventuel kørsel i nødspor også detekteres. Spoletråde nedlægges i bunden af den fræsede rille. Spoletråde må hverken bøjes skarpere eller udsættes for større træk, end hvad fabrikanten i sit datablad tillader, uden at spoletråden derved beskadiges. Der må ikke forekomme samlinger af spoletråden. Det skal sikres, at spoletråde ligger stabilt i bunden af spolerillen, eventuelt ved anvendelse af varmebestandige kiler. Spoletrådens ender parsnoes med 10 vindinger pr. m på hele strækningen fra spolen til tilslutningsposition i en klemrække. De to parsnoede spoletråde kaldes en tilledning. Tilledningernes parsnoning skal fastholdes, indtil riller i asfalt er tilfyldt, og indtil tilledninger er termineret. Mellem nødsporets asfaltkant og yderrabat fremføres alle tilledninger beskyttet i det fælles metalrør. Ved tilledningernes indføring i metalrøret skal tilledningerne være beskyttet imod sætningsskader med et fleksibelt beskyttelsesrør. Det fleksible beskyttelsesrør kan f.eks. være udført med et 20 cm langt stykke PEX-rør, som føres 10 cm ind i metalrøret Opmærkning af spolers tilledninger Sammenhørende ledningspar (tilledninger) opmærkes såvel i kabelbrønd som i vejspolekabelskab. Eksempelvis opmærkes et sammenhørende ledningspar med DL-S3638-1A. DL betegner en detektorspole. S betegner de sydgående kørespor betegner kilometreringen af midtlinjen imellem spolerne ved st. 136,380.

187 SAB Diverse arbejder af 371 1A : 1 betegner kørespor 1 og A den første spole i køreretningen. 1B : 1 betegner kørespor 1 og B den anden spole i køreretningen Bortskaffelse af overskudsjord fra spoleopgravninger Overskudsjord, fremkommet ved entreprenørens opgravninger mellem fællesrille/rør i nødsporets bærelag og kabelskab med klemrække for terminering af tilledninger, skal transporteres og indbygges inden for entrepriseområdet Proceskontrol og målinger Under arbejdets udførelse skal det løbende kontrolleres, at rillerne er placeret inden for tolerancerne, at rilledybden er korrekt, at rillerne er rensede og tørrede samt at fyldmassen har den af fabrikanten foreskrevne temperatur for tilstøbning. Efter etablering af hvert spolepar skal der foretages kontrolmålinger på hver enkelt spole. Måling skal ske ved rækkeklemme i vejskab. Spolerne skal ved isolationsmodstandsmåling udført ved klemrække i kabelskab henholdsvis ved mærkede tilledninger for videreførsel til vejskab kontrolleres for afledningsmodstand til målejord. Isolationsmodstanden skal være større end 100 MΩ. Der skal måles med en kalibreret isolationsmodstandsmåler ved 500 V. Fejlramte spoler skal kasseres, og nye spoler skal etableres. Isolationsmodstandsmålingen af spolerne skal udføres i forhold til en etableret målejord Målejord og isolationsmåling Jordspyd nr. 1 neddrives i terræn til en dybde af 0,5 m ved kabelbrøndens stationering og i en position ca. 2 m uden for kabelbrønden. Jordspyd nr. 2 og nr. 3 placeres i samme tracé som jordspyd nr. 1, men henholdsvis ca. 20 m før og ca. 20 m efter kabelbrønden og neddrives ligeledes til en dybde på 0,5 m. Med jordmålingsudstyr kontrolleres det, at der såvel mellem jordspyd nr. 1 og nr. 2 som mellem jordspyd nr. 1 og nr. 3 er en jordmodstand på under 1 MΩ. Jordspyd nr. 2 og nr. 3 flyttes eventuelt lidt, indtil begge jordmodstande er under 1 MΩ. De tre jordspyd forbindes sammen med 2,5 mm2 kabel og udgør samlet den målejord, som spolers isolationsmodstand til jord skal måles i forhold til Induktansmåling Spolernes induktans skal måles med en kalibreret induktansmåler. Der forventes en induktans på ca. 170 mh. Måleafvigelser på over 25 % skal straks meddeles til bygherrens tilsyn Ifyldning af fyldmasse i rille Der må ikke udføres ifyldning af fyldmasse ved udsigt til regnvejr eller i regnvejr. De tørrede rillesider påføres den af fabrikanten anbefalede primer i den af fabrikanten foreskrevne mængde. Påføringen skal ske ved en til formålet anvendelig metode. Der må ikke forefindes overskud af primer i bunden af rillen ved ifyldning af fyldmasse. Ifyldning af riller skal påbegyndes snarest muligt, efter at primeren er absorberet og inden for den af fabrikanten angivne tidsfrist.

188 SAB Diverse arbejder af 371 Riller ifyldes den flydende fyldmasse. Ifyldningen udføres, så der opnås en fuldstændig fyldning af rillen. Overskydende fyldmasse fjernes, når fyldmassen har sat sig, og der strøs stenmel på fugeoverfladen, inden fyldmassen er størknet helt. Fyldmassen må ikke have været overophedet, hverken helt eller delvis. Fyldmassefabrikantens anvisninger skal nøje overholdes, herunder maksimal- og udstøbningstemperatur Spolebredder Bredden for den enkelte spole er afhængig af den præcise køresporsbredde og kantbanen(r) (500 mm) indgår ikke i køresporsbredden. Bredden er desuden afhængig af spolens beliggenhed på ramper. Spoler på ramper etableres med venstre spoleside placeret 800 mm fra venstre kantbane. Herunder anføres i tabelform de individuelle spolebredder: Spolebredder [mm] Kørespor Spole-ID 1 (Spor ved midterrabat) 2 3/rampe 4/rampe DL-S3618-R DL-N3631-R DL-S3638-R DL-N3666-R Kontrol Generelt Entreprenøren skal udarbejde sin egen kontrolplan i henhold til Vejdirektoratets udbudsforskrift, Kontrolplan, vejledning fra november Entreprenørens kontrolplan skal som et minimum omfatte alle de kontrolaktiviteter, som er specificeret i nærværende SAB. Kabelforberedende arbejder kontrolleres i henhold til normalt kontrolniveau, jf. DS Materialekontrol Friktionsfyld Friktionsfyld (Grus) til udjævningslag og omkringfyldning kontrolleres som beskrevet i DS475. Trækrør og kabelbrønde Inden bestilling skal entreprenøren levere dokumentation til bygherrens tilsyn for leverandøroplysninger vedrørende trækrør og kabelbrønde. Dokumentationen skal omfatte typebetegnelser, anvendte mængder samt leverandørnavne- og adresser.

189 SAB Diverse arbejder af Proceskontrol Afretningslag, omkringfyldning og tilfyldning Lagtykkelser og komprimering kontrolleres. Registrering og indmåling Alle kabelbrønde, fundamenter, vejspole-kabelskabe indmåles. Trækrør, rørender og horisontale retningsændringer indmåles. Bøjninger indmåles på midten og bøjningsradius angives. Z-kote for trækrør måles på overside af disse. Alle fundamenter og trækrør (herunder blinde rørender og horisontale retningsændringer) skal indmåles (x,y,z). Bøjninger indmåles på midten og bøjningsradius angives. Z måles på overside af trækrør. Ved indmåling af fundamenter og trækrør skal registreres det nødvendige antal punkter, så føringsvejsanlæggets placering i jord kan konstrueres geometrisk korrekt. For alle kabelbrønde inkl. påmonterede dæksler skal afsætningspunkter kontrolleres ved måling af x- og y-koordinatsæt for hver etableret kabelbrønds dækselmidte efter foretaget tilfyldning og regulering af det omkringliggende areal. Indmåling af hver kabelbrønd omfatter således måling af: To modstående hjørner på dækselrammen.(x,y) Midtpunkt af brønddækslet. (x,y,z) Bundkote indvendig i midtpunkt af bundplade. (z) Der er følgende krav til tolerancer for kabelbrøndes afsætningspunkter: Må maksimalt afvige +/- 100 mm langs med vejen. Må maksimalt afvige og +/- 20 mm på tværs af vejen. Tolerancer for udførelsen af kontrolmålingerne må maksimalt afvige +/- 2 mm. Underboringer Der udfærdiges borerapporter, der for hver underboring dokumenterer rørunderboringernes faktiske placeringer. Kontrol af vejspolers udførelse Entreprenøren skal aflevere udfyldte kontrolskemaer til dokumentation for sine gennemførte kontroller af modtagne materialer og for kontrol af sine udførte arbejder. Herunder blandt andet kontrol af hvert vejspolepar i henhold til kontrolskemaer indeholdt i Bilag 22. Kontrol af føringsveje Som kontrol, af at trækrørslægningen er konditionsmæssigt udført, skal entreprenøren efter tilfyldning af trækrørsgrave på samtlige kabelrør udføre gennemtrækning af en metalkugle med en udvendig diameter på ca. 90 % af rørets nominelle indvendige diameter. Jævnfør de specifikke krav anført i afsnit Som kontrol, af at spulerørlægningen er konditionsmæssigt udført, skal entreprenøren for samtlige spulerør udføre en gennemspuling af en massiv kugle, f.eks. en trækugle.

190 SAB Diverse arbejder af 371 Eventuelle fremmedlegemer i trækrør skal fjernes. Kabelbrønde og trækrør skal afleveres rengjort. Dokumentation Entreprenøren skal aflevere udfyldte kontrolskemaer til dokumentation for sin gennemførte kontrol af modtagne materialer og for sin gennemførte kontrol af udførte arbejder, før entreprisen kan afleveres. Herunder blandt andet kontrol og registrering af lagtykkelser, komprimering samt indmålinger af trækrør, kabelbrønde og afsætninger. Dokumentationen skal både være organiseret i A4-ringbind og på CD-ROM på en overskuelig vis og skal indeholde en indholdsfortegnelse, som skal referere til alle indeholdte dokumenter. Dokumentationen skal indeholde registreringer af målte værdier samt eventuelle afvigelser i forhold til de i projektet givne tolerancer og acceptkriterier. Dokumentationen skal på forlangende forelægges for bygherren i takt med arbejdernes udførelse. Indmålingsdata inkl. tilhørende tekster på digital form afleveres i DSFL-format og skal være udført i overensstemmelse med Vejdirektoratets krav. Der henvises til: Den digitale indmålingsdokumentation (DSFL-fil) skal både ledsages af en tegningsfil i DGN-format og af trykte papirversioner samt af samtlige plantegninger samt specifikationer af, hvordan plottene er genereret (dvs. angivelse af datagrundlag). De trykte papirversioner skal udfærdiges i en let læsbar målestok. Målestok skal defineres i et samarbejde med bygherrens tilsyn. Krydsende ledninger indmåles med koordinater (x,y) for krydsningspunktet samt koter (z) for de to ledningers bund- og topkoter, og ledningstværsnit registreres (dimension). Kontrol af dokumentation Inden entreprenøren leverer dokumentationen, skal entreprenøren ved egenkontrol kontrollere, at denne indeholder alle de specificerede dokumenter med alle de specificerede informationer. 7. Ledningsarbejder 7.1 Alment For ledningsarbejdernes udførelse gælder (jf. ledningsprotokollernes bestemmelser): Standardvilkår for ledningsarbejder i og over vej, udgivet af Vejdirektoratet, december Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (DS 475 med tilhørende Anneks A ) i nyeste udgave. Almindelig arbejdsbeskrivelse for jordarbejder, udgivet af Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet, nyeste udgave. Almindelig arbejdsbeskrivelse for ledningsgrave, udgivet af Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet, nyeste udgave.

191 SAB Diverse arbejder af Omfang Generelt gælder at hovedparten af ledningsomlægninger er foretaget af ledningsejerne forud for entreprisens omfang. Arbejdet omfatter gravearbejder for fremmede ledninger som efter aftale med VD ikke er udført forud for entreprisens opstart. Ledningsejer leverer materialer til og udfører arbejder med ledningerne. Arbejdet omfatter i øvrigt annullering af eksisterende ledninger hvor anført eller beskrevet. Arbejdet omfatter koordinering med ledningsejerne. Arbejdet omfatter gravearbejder med: Omlægning som sideflytning af Nianet fiberkabel langs med MV sydlige side fra st Omlægning for forbi-føring af grøft af Telia og Level 3 fiberkabel (samme tracé) i st , på begge sider af MV. Se tegning Arbejdet omfatter annullering med: Betonfyldning af ledning Ø200 på MV østlig side fra st og østpå Annullering af betonbrønd ved MV østlig side st (i slips) ved fjernelse af brøndgods nedtil ca. 1,5 m under terræn og levering og udførelse af nyt brønddæk i beton under terræn Arbejdet omfatter håndtering herunder sideflytning o. lign. med: Ledninger ved Bellingestien håndteres for udførelse af arbejder med bro 84 ved sideflytning og ophængning i galger nødvendig for arbejdets gennemførelse. Omfanget fremgår desuden af de tekniske protokoller (bilagt), koordinerende ledningsplaner og TBL. 7.2 Materialer Skarpkantede materialer, som kan beskadige ledningen, må ikke anvendes. For forerør anvendes dobbeltvæggede kabelrør PE100 med fuldt integreret samlesystem med komplet sortiment af bøjninger, grenrørsfittings, endestop og kabelbrønde. 7.3 Udførelse Bygherrens kendskab til de eksisterende ledninger, og de projekterede omlægninger som skal udføres af entreprenøren, fremgår af de koordinerende ledningsplaner og øvrigt projektmateriael. Alle ledningsgrave skal afstives. Der skal for alle opgravede kabelrender udlægges advarselsbånd iht. ledningsejeres anvisninger i forbindelse med tildækning. Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage eventuelle nødvendige ændringer, som måtte vise sig nødvendige for entreprisens udførelse, skal entreprenøren udføre disse

192 SAB Diverse arbejder af 371 efter tilsynets anvisning mod godtgørelse efter de i for ekstraarbejder angivne regler. Ledningsejers tilsyn skal adviseres i god tid inden tildækning for evt. kontrol af det udførte jordarbejde. Opgravede annullerede ledninger skal henlægges i depot hvor ledningsejer skal have mulighed for selv at afhente dem. 7.4 Kontrol Entreprenøren skal indmåle alle ledninger inden tildækning. Data skal afleveres til bygherre og til ledningsejer

193 SAB Belysningsmateriel af 371 Belysningsmateriel 1 Alment 1.1 Omfang Supplerende bestemmelser til AAB Fælles for vejudstyr og AAB - Vejbelysningsmateriel. Arbejdet omfatter etablering af vejbelysning i følgende anlæg: Krydset P-plads - Karlemosevej, østlige og vestlige rampekryds, krydset Nordhøj - Centervej. Lyngvej og Nordhøj Strømforsyning til portalbelysning UF af gang- og cykelsti (17941). Bro nr Nød- og arbejdsbelysning i bro UF Bane, Sidespor Køge st. herefter benævnt jernbaneunderføring. Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende arbejder: Etablering af kabelgrave Trækning af kabler Montering af vejbelysningsarmaturer Levering og montering af master og fundamenter Opstilling af skabe Levering og installation af elforsynings- og fordelings- og kontrolanlæg til belysning og nødbelysning i jernbaneunderføring, herefter benævnt belysningsskab for underføring, inklusive al kontakt og dokumentation til forsyningsselskabet SEAS-NVE for fremføring og tilslutning af stikledning. Levering og montering af lokalt jordings- og potentialudligningssystem Levering og installation af et centralbatteri med lader til nødbelysningen. Levering og montering af nødbelysningsarmaturer til flugtvejsbelysning samt flugtvejsskilte Levering og montering af belysningsarmaturer til arbejdsbelysning Levering, montering og udførelse af kabelføringsveje Afprøvning og dokumentation af alle leverancer under dette arbejde Vejbelysningsskabe, vejbelysningsarmaturer, armatur ved UF af gang- og cykelsti (Bro nr ) samt projektører til portalbelysning er bygherreleverance. Eksisterende belysning i entrepriseområdet demonteres og der etableres ny belysning fra nyt signalreguleret kryds Nordhøj - Centervej til nyt signalreguleret kryds P-plads - Karlemosevej. Ny belysning koordineres med eksisterende belysning i området og med nye signalanlæg. Anlægget opfylder vejbelysningsklasse LE5 i kryds og L7b på vejstrækningerne. Den nye belysning udføres med koniske stålmaster monteret med Philips Milewide 2, Københavner og Koffer armaturer og LP Icon armaturer. Derudover etableres der nød- og arbejdsbelysning i jernbaneunderføring.

194 SAB Belysningsmateriel af 371 I forbindelse med anlægsarbejderne skal der evt. etableres midlertidig belysning på Lyngvej og Nordhøj. Omfang afhænger af trafikafviklingen og tidsperioden fra eksisterende belysning nedtages til ny kan etableres. 1.2 Definitioner Kombimast: Mast hvorpå signallanterner samt belysningsarmatur er monteret. Belysningsskab for underføring: Skab ved jernbaneunderføringen, som indeholder kwhmåler og øvrige elektriske komponenter til forsyning og styring af belysningen i jernbaneunderføringen. Hovedledning: Kabel mellem vejbelysningsskab og fordelingsdåse. Tilledning: Et bøjeligt kabel mellem den faste installation og f.eks. en projektør. 1.3 Standarder/anvisninger Ud over de i AAB Fælles for vejudstyr og AAB Vejbelysningsmateriel nævnte standarder/anvisninger gælder følgende: SIK-meddelelser Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser Leverandøranvisninger TSI-SRT: Teknisk specifikation for interoperabilitet, sikkerhed i jernbanetunneler. BIPS Basisbeskrivelse el Banedanmark: SAB jording og potentialudligning på elektrificerede baner For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. 1.4 CE-mærkning Belysningsmaster Belysningsmaster skal være CE-mærkede. Det skal dokumenteres, at de anviste master opfylder de danske krav i henhold til AAB Vejbelysningsmateriel, blandt andet med hensyn til korrosionsbestandighed (25 års levetid), vindlast, anvendte partielle lastfaktorer (klasse A i henhold til DS/EN :2003) og maksimal horisontal udbøjning (klasse 2 i henhold til DS/EN :2003). Det skal dokumenteres at de anviste master opfylder kravene til terrænkategori. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over de master, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår, hvilken terrænkategori og referencevindhastighed masterne kan opsættes i. Oversigtsskemaet kan findes på > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Vejbelysningsmateriel - oversigtsskemaer.

195 SAB Belysningsmateriel af 371 For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de belysningsmaster, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt belysningsmaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter de medtages på skemaet Belysning i jernbaneunderføring Se "Fælles for vejudstyr - AAB" 1.5 Levetid Se "Fælles for vejudstyr - AAB". Ledningssystemer i fast installation og kabelføringsveje skal have en principiel levetid på mindst 40 år. Batterier til nødbelysning skal være konstrueret til en praktisk levetid - "useful lifetime" i henhold til DS/EN på mindst 8 år ved 25 C omgivelsestemperatur. 2 Materialer Entreprenøren skal dokumentere, at den krævede levetid for de tilbudte produkter er sandsynlig. For belysning i jernbaneunderføring: Nedenstående krav er supplerende til krav og anvisninger anført i BIPS: Basisbeskrivelse - el, og Vejdirektoratets AAB for vejudstyr, og deri refererede dokumenter. Alle materialer skal være egnet til permanent installation i korrosionsklasse C4 i henhold til DS/EN ISO Alt elektrisk udstyr der monteres udendørs eller inde i underføringen skal have kapslingsklasse IP65 eller bedre i henhold til DS/EN Plast Kabelrør i jord skal være røde PE-rør, Ø110 mm. Kabelrør under veje skal være trykklasse PN10/SDR17. Øvrige kabelrør i jord skal være med ringstivhed på mindst SN8. Bøjninger udføres som bløde bøjninger. 2.8 Overfladebehandling Belysningsmaster Overgangen mellem evt. malerbehandling eller anden korrosionsbeskyttelse og mast skal udstrække sig til mm over færdigreguleret terræn.

196 SAB Belysningsmateriel af Kabelrør Kabelrør i jernbaneunderføringen skal være varmforzinket stål eller PEH, fastgjort med bøjler i rustfrit stål Kabler Jernbaneunderføring Kabler til nødbelysning skal svare til NKT type NOFSK Øvrige kabler skal svare til NKT type NOIKLX 2.19 Tavler og kapslinger Jernbaneunderføring Belysningsskab for underføring skal overholde DS/EN Målerarrangement skal overholde anvisninger fra SEAS-NVE. Belysningsskab for underføring skal monteres i et vejrbestandigt skab eller hus placeret på betonfundament. Skab/hus og fundament er inkluderet i dette arbejde. Skabet skal være ventileret og skal have dør eller døre der giver adgang til belysningsskabet og komponenter i fuld højde og bredde. Udvendig beklædning skal være min. 1,25 mm tykke profilerede aluzink plader eller tilsvarende, malet i RAL farve som vil blive anvist af byggeledelse/tilsyn. Døren skal være aflåselig med fastmonteret cylinderlås med minimum 6 stifter, der indkodes til bygherrens system efter nærmere aftale med byggeledelse/tilsyn. Der medleveres minimum 5 nøgler med nøgleskilt. Der skal leveres og monteres en nøgleboks til SEAS-NVE. Entreprenøren skal aftale udførelse og placering af nøgleboks med SEAS-NVE Øvrige kapslinger Jernbaneunderføring Eventuelle separate kapslinger til drivere og tilsvarende udstyr der monteres inde i tunnelen, skal være udført i slagfast kunststof eller rustfrit stål, DS/EN type , eller Bolte, skruer eller tilsvarende lukkeanordninger i montagekasser skal være sikret mod at falde ud, når kassen åbnes og er åben. Låg, der kan afmonteres helt, skal være fastgjort til kassen med stropper af ikke hygroskopisk, elektrisk isolerende materiale Centralbatteri Jernbaneunderføring Centralbatteri med lader skal have kapacitet til at opretholde nødbelysningen i minimum 1 time, ved en omgivelsestemperatur for batteriet mellem 20 C og +40 C. Batterierne skal automatisk genoplades efter tilbagevenden af normal elforsyning.

197 SAB Belysningsmateriel af 371 Batterier skal være forseglet type, med minimal afgivelse af gasser. Centralbatterisystemet skal have dybdeafladningsbeskyttelse og potentialfri skiftekontakter for ekstern signalering af ladefejl. Centralbatterisystemet skal være dobbeltisoleret, klasse II Belysningsarmaturer Jernbaneunderføring Belysningsarmaturer skal som hovedregel være udstyret med LED lyskilder. LED lyskilder skal have farvetemperatur på 4000K og R A 65. Farvekonsistens af LED lyskilder i armaturer i tunnelen skal ligge inden for MacAdams ellipse (SDCM) trin 5. LED lyskilder skal have en levetid minimum h, hvorefter deres lysstyrke skal være minimum 70% af den nominelle lysstyrke, og minimum 90% skal fortsat fungere (L70F10). Alle armaturer skal have indbyggede drivere eller forkoblingsenheder. Til udbudsprojektet er forudsat armaturer med følgende egenskaber: Nødbelysning: Vægmonteret med armaturhus i pulverlakeret rustfrit stål, 3 stk. LED, beskyttelsesklasse III (SELV). Lysstrøm, nyværdi: 210 lm, L70F10. Arbejdsbelysning: Vægmonteret med. armaturhus i kunststof, LED, lysstrøm, nyværdi 3500 lm, L70F10. Entreprenøren skal udføre beregning til eftervisning af, at belysningen opfylder nedenfor specificerede krav efter driftstimer med de af ham faktisk leverede armaturer, og med vedligeholdelsesfaktor grundet tilsmudsning, LMF 0,8. 3 Udførelse 3.1 Stål Nødbelysning: I flugtveje, 0,75 m fra vægge, i niveau med overkant spor, eller 2 mm over faktisk overflade af flugtvejen: minimumbelysningsstyrke Emin 1 lx, regelmæssighed Emin/Emid 0,025 Arbejdsbelysning: I hele det overdækkede areal, 0,85 m over skinneoverkant: middelbelysningsstyrke Emid 15 lx, regelmæssighed Emin/Emid 0,15 Belysningsmaster Masterne skal være af stål.

198 SAB Belysningsmateriel af Tilspændingsmomenter Bolte tilspændes efter leverandørens anvisninger Master Master skal være koniske i henhold til definitionerne i AAB. Den angivne højde er den nominelle højde, i henhold til definitionerne i AAB - Vejbelysningsmateriel. Eftergivelige master skal leveres med følgende klassificering: Hastighed 70 km/t Energiabsorbering LE 3.15 Lugeåbning og luge Hvis masten anvendes som en kombimast, skal der indsendes en beregning visende max. højde og bredde på lugeåbningen som dokumentation på, at den ekstra lugeåbning ikke svækker masten Masteindsats/sikringsindsats Masteindsatse fastgøres med rustfri stålskruer til C-skinne i masten Armaturstuds Gruppekabler tilsluttes i masteindsatsens klemmer med ens fasefølge i alle master. Armaturstudse leveres af samme fabrikant som masterne Armaturer Vejbelysningsarmaturer og projektører til portalbelysning er bygherreleverance Mærkning og brugsanvisning Masteindsatse mærkes i bestandig udførelse med sikringsstørrelse og lumenpakke.

199 SAB Belysningsmateriel af Armaturkabler Alle kabler i master skal være af typen svarende til H07RN-F. Skumklodser leveres og monteres af elentreprenøren som følger: Den første skumklods monteres 1 m fra masteindsatsen. Den sidste skumklodsmonteres 1 m fra armaturarm eller armaturet. Skumklodserne monteres med 2,5 m mellemrum 1 skumklods monteres lige under mastelugen. Der kan evt. anvendes plasticrør i de master, hvor der monteres armaturer, som leveres med kabel formonteret. Hver tilledning skal fra projektør til forgreningsdåse fremføres indvendigt i portalbelysningsmasten. Ved hver projektør skal tilledningen føres ud af masten igennem en kabelforskruning Lyskilder Vejbelysningsarmaturer leveres med lyskilder Vejbelysningsskabe Vejbelysningsskabe er bygherreleverance. For opstilling og montage henvises til: > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Vejbelysningsmateriel - vejbelysningsskabe Styring Vejbelysning Vejbelysningsskabet er ved modtagelse udstyret med Amplight moduler, som styres via Vejdirektoratets Amplight server hos TeknikGruppen a/s. Anlægget skal idriftsættes i samarbejde med TeknikGruppen a/s. En udførlig vejledning er indlagt i dokumentationen, der medfølger vejbelysningsskabet ved levering. Ny belysning i krydsene P-plads - Karlemosevej og Nordhøj - Centervej tilsluttes eksisterende belysning i området, hvorfor der ikke etableres nye skabe til de kommunale vejbelysningsanlæg. Jernbaneunderføring Nødbelysningen og arbejdsbelysningen skal kunne tændes og slukkes separat fra trykknapper placeret tre steder i tunnelen.

200 SAB Belysningsmateriel af Kabelgrave 3.31 Kabler i jord 3.32 Kabler i rør 3.33 Fundering Til brug for fremtidig fjernovervågning leveres og monteres klemmer i belysningsskabet for underføring for følgende signaler: Overvågning, potentialfri for 24 V a.c. eller d.c: o Manglende elforsyning o Ladefejl batteri o Batteri afladet o Nødbelysning tændt/slukket o Arbejdsbelysning tændt/slukket Fjernstyring fra potentialfri kontaktfunktion, max. 24 V d.c.: o Nødbelysning tænd/sluk o Arbejdsbelysning tænd/sluk Kabelgrave skal have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler kan udlægges mellem 0,7 og 0,8 m under terræn. Afsnit i AAB udgår. Håndtering af overskudsjord er iht. SAB-jordarbejde. Kabler i jord for belysningsanlæg skal svare til NKT type NOIKLX Kabelrør under veje er beskrevet under SAB "Diverse arbejder". Fundering belysningsmaster Fundamenter til belysningsmaster skal som hovedregel leveres som præfabrikerede betonfundamenter. Stålfundamenter kan anvendes, hvis de har samme bæreevne, som betonfundamenter uanset stålfundamenternes orientering i forhold til masten. For dokumentation af bæreevnen se > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Fundamenter. Hvis der er foreskrevet anvendelse af eftergivelige master, skal fundamenternes bredde i alle monteringssituationer målt vinkelret på påkørselsretningen ved den udførte test være større end eller lig med den ved påkørselstesten anvendte fundamentbredde. I mastefundamenter skal der være mulighed for at indføre kabler fra 2 sider forskudt 180º. Evt. indstøbte kabelrør skal være Ø50 mm glatte rør. Hvor master placeres på broer skal masterne placeres på bæringer fastgjort på kantbjælkerne. Placering oven på brodæk accepteres ikke af hensyn til membraner Montering Projektører på portal nr. 19 monteres på beslag på støjskærm. Øvrige projektører til portalbelysning monteres på master. Vejbelysningsarmaturer og master Armaturskærmens underside skal være vandret.

201 SAB Belysningsmateriel af Elarbejde Tunnelbelysning ved UF af gang- og cykelsti (17941). Bro nr (Dalsvingstien) Armatur monteres og tilsluttes til eksisterende belysning i tunnellen. Belysningsarmaturer, jernbaneunderføring Montagehøjde for armaturer og trykknapper fastlægges endeligt i samråd med tilsynet, når Banedanmark har udformet flugtvejens geometri. Armaturer skal monteres så undersiden af skærmen er vandret i tunnelens længderetning. Flugtvejsskilte, jernbaneunderføring Flugtvejsskilte monteres ca. 1,7 m over flugtvejens overflade, lodret under et flugtvejsarmatur. Anmeldelse af belysningsanlægget portalbelysning skal foretages til: SEAS NVE Hovedgaden Svinninge Entreprenøren skal i rette tid og således at arbejdet ikke forsinkes bestille etablering af elforbrugsstedet hos netselskabet. Entreprenøren skal tilmelde el-forbrugsstedet hos Vejdirektoratets centrale el-enhed, for el-forbrugssteder, hvor Vejdirektoratet er fremtidig betaler. SAP-opgavenummer er OD_VEJB_FOR. Øvrige oplysninger til brug for udførelse af ovenstående kan findes på > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Administrative systemer > Administration af El-forbrugssteder > Etablering Kabler og føringsveje Jernbaneunderføring Inden gravning inden for og uden for entrepriseområdet skal entreprenøren undersøge tilstedeværelsen af andre ledninger og træffe foranstaltninger for at undgå at beskadige disse. Alle kabler efter belysningsskabet i jernbaneunderføring skal trækkes i rør. Samling af kabler i rør må ikke forekomme. Kabelleverandørens anvisninger skal følges med hensyn til bl.a. træk i ledere, bøjningsradier og montering ved lave temperaturer. Samtlige kabler mærkes efter aftale med bygherren. Mærkning skal udføres i begge ender af kablerne, ved retningsændringer og ved begge ender af kabelrør og underføringer.

202 201 af 371 SAB Belysningsmateriel Tavler og kapslinger Jernbaneunderføring Belysningsskab for underføring inkl. elforsyning og fordelingsanlæg skal udføres dobbeltisoleret for at forhindre at eventuelle vagabonderende strømme fra kørestrømsanlægget kan løbe i elfordelingsanlægget selv efter en enkelt isoleringsfejl. Batterier og lader for nødbelysning monteres inde i det ydre skab, uden for selve belysningsskabet. Der skal monteres et termostatstyret varmelegeme der kan sikre at lufttemperaturen omkring batterierne ikke underskrider 0 C. I det ydre skab skal monteres en 10 A enfaset stikkontakt med beskyttelseskontakten forbundet til lokal jordelektrode / jordspyd, forsynet gennem HPFI relæ. Se i øvrigt "Vejbelysningsmateriel AAB" 4 Kontrol Kontrolplanen er opdelt i kontrolpunkter for de enkelte delelementer. Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium Dokumentation 1.1 Kabeltracé Tegning VK Kontrol af andre kabler og Løbende 100 % Kontroljournal ledningers placering 1.2 Kabeltracé Tegning VK Kontrol af nærføring til Løbende 100 % Kontroljournal andre kabler og ledninger 1.3 Kabeltracé VK Kontrol af bund og Løbende 100 % Kontroljournal kabeldækning 1.4 Kabeltracé VK Kontrol af Løbende 100 % Kontroljournal afmærkningsbånds /pladers placering 2.1 Kabelrør Tegning VK Kontrol af rørplaceringer i Løbende 100 % Kontroljournal forhold til kabeltracé 3.1 Fundamenter Tegning, VK/MK Kontrol af korrekt afsætning Løbende 100 % Kontroljournal koordinatliste 3.2 Fundamenter VK/MK Kontrol af korrekt montering Løbende 100 % Kontroljournal 4.1 Kabler Tegning VK Kontrol af korrekte Løbende 100 % Kontroljournal kabeltyper og dimensioner 4.2 Kabler VK Kontrol af kabelindføringer i Løbende 100 % Kontroljournal master 5.1 Master VK/MK Kontrol af lodsætning Løbende 100 % Kontroljournal 5.2 Master VK Kontrol af jordkomprimering Løbende 100 % Kontroljournal omkring master 5.3 Master VK Kontrol af kabel-tilslutninger Løbende 100 % Kontroljournal 6.1 Armaturer VK Kontrol af spejljustering Løbende 100 % Kontroljournal 7.1 Lyskilder VK Kontrol af lyskildetyper Løbende 100 % Kontroljournal 7.2 Jording SBEi MK Kontrol af overgangsmodstand Afslutning 100 % Kontroljournal 8.1 Skabe MK/VK Se slutkontrolrapport Kontrol af opmærkning VK: Visuel kontrol MK: Målekontrol SBEi: Stærkstrømsbekendtgørelsen for elektriske installationer, afsnit 6 Afslutning 100 % Slutkontrolrapport

203 SAB Belysningsmateriel af Dokumentation For jernbaneunderføring: Belysningsberegning skal fremsendes til tilsynets accept inden montage af armaturer og kabler. Kabler skal indmåles som angivet: > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Vejbelysningsmateriel anlægsdokumentation Ændringer i forhold til projektet skal dokumenteres (til brug for udfærdigelsen af "som udført" - tegninger). Der skal afleveres slutkontrolrapport for eftersyn og afprøvning før idriftsætning, som er iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 61.

204 SAB Afmærkningsmateriel af 371 Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1.1 Omfang Levering og opsætning af tavler Levering og opsætning af firkantrør- og gitterstandere, RP-portaler, RL- og RT-master Fundamenter til firkantrør- og gitterstandere, RP-portaler, RL- og RT-master Dimensionering, levering og opsætning af eftergivelige master til tavler Dimensionering og levering af fundamenter til eftergivelige master 1.3 Standarder/Anvisninger De relevante standarder, der er nævnt i AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011 og AAB Afmærkningsmateriel, maj 2011, skal anvendes i den udgave, der er gældende på datoen for udsendelse af udbudsmaterialet. 2. Materialer 2.1 Stål DS/EN erstattes af DS/EN ISO Gælder kun for RP, RL og RT portaler. Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling udover DS/EN klasse S2 og E2, og DS/EN klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit Master af fiberforstærket polymerkomposit må, af æstetiske hensyn, ikke anvendes Placering af standere og master Placering af projektørmaster til portalbelysning Projektørmasterne placeres generelt i samme afstand fra kronekant som den nærmeste portalsøjle ved den aktuelle portal. Projektører til portal 19 skal monteres på allerede opsatte beslag på støjskærm. Hvor intet andet er angivet, skal siden på projektørmasten opstilles parallel med centerlinje. Nøjagtig placering af projektørmast skal godkendes af tilsynet inden fremstilling af mast påbegyndes.

205 SAB Afmærkningsmateriel af Overkant af tavler 3. Udførelse 3.1 Stål Uanset hældningen på kørebanen skal overkant af pilvejvisere være vandrette Projektørmast til portalbelysning Projektørmast udføres, som vist på typetegning 24071B Oplysninger udover det, der kan læses på typetegning 24071B, fremgår af vejvisningsdetailtegninger PR-portaler, RL- og RT-master Arbejdstegning 221 og 222 i Vejregler for projektering af tavleportaler, hæfte , juli 2008: For at sikre, at der ikke kan stå vand i bunden af søjlerne, skal disse forsynes med 2 stk. afvandingshuller i form af udskårne halvcirkler med en radius på 30 mm i de sider af søjlen, der står parallelt med kørebanen. De 4 huller placeres således, at diameteren i halvcirklen flugter med overkanten af fodpladen. Hullerne placeres med en centerafstand på 100 mm og symmetrisk om søjleaksen. Se principskitse på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Afmærkningsmateriel Portalsøjler Drænhuller Galgestander af firkantrør Arbejdstegning 203 i Vejregler for projektering af afmærkningsmateriel ekskl. tavleportaler, hæfte , juli 2008: For at sikre, at der ikke kan stå vand i bunden af søjlerne, skal disse forsynes med 1 stk. afvandingshul i form af udskåret halvcirkel med en radius på 30 mm i centerlinjen af søjlens fire sider. De 4 huller placeres således, at diameteren i halvcirklen flugter med overkanten af fodpladen. Se principskitse på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Portalsøjler 3.13 Eftergivelige master Hastighedsklasse Klassificering Master testet ved 70 km/h accepteres for veje med Vø < 80 km/h. Master testet ved 100 km/h accepteres for alle hastigheder. Mastetype skal være klassificeret som LE eller NE. Sikkerhedsklasse Mastetype skal være minimum sikkerhedsklasse 2. Det skal dokumenteres, at de anviste master opfylder de danske krav i henhold til AAB Afmærkningsmateriel, blandt andet med hensyn til kravet om test i henhold til DS/EN 12767, herunder hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse.

206 SAB Afmærkningsmateriel af 371 Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over de tavlemaster, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår, momentkapacitet (knm), stivhed (knm 2 ), klasse, minimum frihøjde fra terræn til underkant tavle samt minimum friafstand centerlinjemast centerlinje mast, som masterne kan opsættes i. Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Afmærkningsmateriel Evalueringsskema / Sign Posts Schedule for Evaluation For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet, herunder også om tavlemasterne opfylder de danske krav i henhold til AAB - Afmærkningsmateriel, bl.a. med hensyn til hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de tavlemaster, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt tavlemaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående. Hvis kravene er opfyldt, medtages de på skemaet Masteplacering Til tavlebredder > 500 cm skal anvendes min. 3 master. Det skal sikres, at afstanden fra center mast til center mast er min 150 cm målt ved en påkørselsvinkel på 20 og at afstanden fra forkant tavle til center mast er 25 cm Tavler Der skal anvendes refleksfolie i materialetyper, som angivet på detailtegninger, typetegninger eller i styklisten til de enkelte tavler. Valg af materialetyper fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Der må eksempelvis ikke anvendes type 5, hvis tegninger eller vejregler foreskriver type 4. Ligesom der ikke må anvendes type 4 eller 5, hvor der foreskrives type 3. Tavle 03 skal udføres med antidugfolie Tavle 06 skal udføres med antidugfolie Tavle 06A skal udføres med antidugfolie Tavle 8 skal udføres med antidugfolie Tavle 9 skal udføres med antidugfolie Tavle 11 skal udføres med antidugfolie Tavle 12 skal udføres med antidugfolie Tavle 16 skal udføres med antidugfolie Tavle 17 skal udføres med antidugfolie Tavle 18 skal udføres med antidugfolie Tavle 20 skal udføres med antidugfolie

207 SAB Afmærkningsmateriel af Kantpæle Kantpæle skal leveres i følgende klasser: D2 for kantpæle monteret på sokkel i terrænniveau D3 for selvrejsende kantpæle D4 for kantpæle monteret på autoværn Kantpæle skal opfylde kraverne til klasse WL2 Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og kilometerplader samt nødtelefonpile. Beslag til montering på autoværn skal være i kvalitet som vist på Vejdirektoratets tegning nr , som findes på vejdirektoratet.dk > vejsektor > leverandørportal > retningslinjer og paradigmer > data, tegninger og værktøjer > data og tegningstandarder Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet. Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i tegningsbilaget. Kantpæle monteret i beslag på autoværn skal monteres så top af kantpæl er 0,60 m over overside autoværn. I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet Mærkning Tavler Mærkaterne skal også være forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CEnummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bør følge det viste eksempel Printede tavler Alle tavler skal være mærket med en synlig transparent mærkat, der er klistret eller printet på tavlerne i nederste venstre hjørne eller for rondeller i tavlens centerlinje i tavlens underkant. Mærkningen skal placeres, så den er fuldt synlig og læsbar fra jorden efter montering. Mærkaterne skal også være forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CEnummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bør følge det viste eksempel.

208 SAB Afmærkningsmateriel af 371 Mærkaternes størrelser for de enkelte tavletyper: Mærkatstørrelser Højde h (mm) Bredde b (mm) Versalhøjde v (mm) Mindre færdselstavler Vejvisningstavler Portaltavler Svejsning Udførelsesklasser Svejsninger skal udføres efter de udførelsesklasser (EXC), der er anført på tegninger eller i beskrivelser. Udførelsesklasserne vælges ud fra følgende kriterier: EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. Karakter D EXC 2. Alt udstyr ekskl. portaler samt T- og L-master. Karakter C EXC 3. Portaler samt T- og L-master. Karakter B Såfremt intet ikke er anført, skal svejsninger som minimum udføres i overensstemmelse med EXC Fundering Opsætning af LS1 Ø60.3 Til opsætning af LS1 Ø60.3 skal der ved samtlige standere anvendes jordfugtig beton som tilbagefyld Montering Tavler skal placeres symmetrisk på masterne med mindre tavlen er vist eller foreskrevet placeret sideforskudt. Tavler, opsat på én mast, skal placeres så tavlen er centreret på masten med mindre tavlen er vist eller foreskrevet placeret sideforskudt. Vejledning Montering af portalsøjler findes på: vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Portalsøjler.

209 SAB Afmærkningsmateriel af Bygherreleverance Transport af bygherreleverance 4. Kontrol Bygherreleverancen (projektører til portalbelysning) skal afhentes på Vejdirektoratet, tilsynskontoret, Rasteplads Karlslunde Øst på M10. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen, min. 20%, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og tilsynets kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren. Kontrolskema til eftergivelige master findes på vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Kontrolskemaer Eftergiveligt Vejudstyr Kvalitetskrav Kontrolomfanget af svejsninger skal udføres efter de viste kvalitetskrav Reference tavler Udførelsesklasse (EXC) Tværgående stumpsøm, træk U, 0,5 (udnyttelsesgrad U) <0,5 Tværgående stumpsøm, korsformet Tværgående stumpsøm, T-samling Tværgående kantsøm, a >12 mm eller t >20 mm a 12 mm og t 20 mm Langsgående kantsøm og kantsøm til afstivninger Karakter efter DS/EN ISO 5817 D C B B+ Entreprenøren skal efter opsætning af den første af følgende typer I11 (frakørselsvejviser 0-m tavle) I12 (frakørselstavle med antidugfolie) G15 (vognbaneorienteringstavle) F18 (tabelvejviser) B15 (sammenfletning) D15,3 (påbudt passage) N43 (spidsmarkering) Bassin- og udløbstavle medvirke ved en gennemgang med bygherretilsynet. Formålet er at sikre at materialer, mål, placering mm. er korrekt, samt opnå enighed om at kvaliteten af det udførte er tilfredsstillende iht. Monterings- og tilsynsvejledning samt øvrige forskrifter. Tavlerne/opsætningen bruges efterfølgende som reference ved eventuel uenighed

210 209 af 371 SAB Afmærkningsmateriel mellem entreprenør og bygherretilsyn om kvaliteten af det øvrige udførte arbejde. Referencetavlernes tavlenummer noteres i byggemødereferat. 5. Dokumentation Når kravet er eftergivelige master, skal det dokumenteres, at de tilbudte master er testet efter DS/EN Prøvningsrapport fra akkrediteret prøvningsanstalt skal vedlægges tilbuddet. Hvis kravene til masterne, som fremgår af oversigtsskemaet (med angivelse af momentkapacitet mv., jf. pkt. 3.13), er opfyldt, er denne prøvningsrapport ikke nødvendig. 5.1 Komponenter med CE-afmærkning Når kravet er CE-mærkede betonfundamenter, skal det dokumenteres, at de tilbudte fundamenter er CE-mærket. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen. 6. Dimensionering Vindlast Terrænkategori II er gældende i nærværende entreprise. Vindlastklasser efter DS/EN :2007. Afstand fra terræn til center af tavle Terrænkategori I, v ref. = 27 m/s Vindlastklasse < 1,75 m WL2 (0,60 kn/m 2 ) < 5,40 m WL3 (0,80 kn/m 2 ) < 9,15 m WL4 (0,90 kn/m 2 ) < 15,00 m WL5 (1,00 kn/m 2 ) Afstand fra terræn til center af tavle Terrænkategori II, v ref. = 24 m/s Vindlastklasse < 4,00 m WL2 (0,60 kn/m 2 ) < 10,90 m WL3 (0,80 kn/m 2 ) < 17,40 m WL4 (0,90 kn/m 2 ) Midlertidige deformationer, bøjning Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for materiel udsat for bøjning iht. DS/EN :2007, tabel 11 er følgende: Stålkonstruktioner: klasse TDB3 Tavleplader klasse TDB6 Øvrige konstruktioner: klasse TDB4

211 SAB Afmærkningsmateriel af Midlertidige deformationer, torsion Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for materiel udsat for torsion iht. DS/EN :2007, tabel 12 er følgende: Stålkonstruktioner: klasse TDT6 Øvrige konstruktioner: klasse TDT6

212 SAB Signalanlæg af 371 Signalanlæg 1. Alment Arbejdet omfatter levering, opstilling og installation af fuldt færdige og funktionsdygtige signalanlæg inkl. styreapparat, øvrigt signalmateriel, trafikdetektorer, alle nødvendige kabelforbindelser samt program- og anlægsdokumentation i følgende kryds: P-plads Karlemosevej Østlige rampekryds Vestlige rampekryds Nordhøj Centervej Arbejdet omfatter desuden programmering, afprøvning, ibrugtagning samt efterregulering og dokumentation. Signalanlæggets udformning og trafikale funktion er beskrevet i det trafiktekniske projekt med tilhørende planmateriale. Tekniske krav til styreapparat samt signalmateriel, detektorer og kabelforbindelser er yderligere specificeret i de følgende afsnit. Materialer og arbejdsrutiner skal leve op til relevante beskrivelser i Vejdirektoratets Almindelige Arbejdsbeskrivelse (AAB) Fælles for vejudstyr (maj 2011). Kombimaster opstilles i forbindelse med belysningsarbejder. 1.1 Generelt for elektrisk materiel Elektrisk materiel skal, hvis det falder ind under et EU-direktiv, være CE-mærket i overensstemmelse med kravene i et eller flere af følgende EU-direktiver: Lavspændingsdirektivet (LVD). Alt elektrisk materiel, der er bestemt til brug ved en mærkespænding på mellem 50 og 1000V AC og på mellem 75 og 1500 V DC, skal med hensyn til sikkerhed opfylde kravene i relevant standard EMC-direktivet. Det overordnede krav er, at apparater, udstyr og anlæg skal være konstrueret på en sådan måde, at de ikke frembringer kraftigere forstyrrelser, end at andre apparater, udstyr og anlæg kan fungere. Desuden skal de selv være tilstrækkelig ufølsomme over for forstyrrelser. Kravene for Industrimiljø skal opfyldes Byggevaredirektivet. Der henvises til harmoniserede standarder under EU mandat M/111, Færdselsudstyr (Circulation fixtures). 1.2 Generelt for udførelsen, EMC-forhold De færdige installationer/anlægget skal overholde EMC kravene og entreprenøren skal bl.a. tage højde for følgende i henhold til de anvendte apparaters installationsvejledninger: Tilstrækkelig afstand mellem stærk- og svagstrømskabler/-anlæg. Anvendelse af korrekte kabeltyper, f.eks. parsnoede, skærmede eller dobbeltskærmede. Korrekt afslutning af kabler/ledninger med hensyn til bl.a. længde og afslutning af skærme.

213 SAB Signalanlæg af Elforsyning Styreapparatet i krydset P-plads Karlemosevej skal forsynes med el fra nyt målerskab, opstillet ifm. nærværende entreprise. Styreapparatet i krydset Østlige rampekryds skal forsynes med el fra eksisterende målerskab. Styreapparatet i krydset Vestlige rampekryds skal forsynes med el fra nyt målerskab, opstillet ifm. nærværende entreprise. Styreapparatet i krydset Nordhøj Centervej skal forsynes med el fra nyt målerskab, opstillet ifm. nærværende entreprise. 2 Materialer 2.1 Styreapparat Stikledningskablerne skal være som PVIKS, 4x10 mm 2 Cu eller 4x16 mm 2 Al eller tilsvarende. Størrelse på stikledningssikring tilpasses den aktuelle belastning og aftales med tilsynet. Der leveres til hvert kryds et mikroprocessorbaseret styreapparat i eget skab af leverandørens sædvanlige kvalitet og udformning. Der skal også leveres pladejernsfundament til styreskabet. Alle enheder til styreapparatet skal installeres i skabet. Skabet i krydsene Østlige rampekryds samt Vestlige rampekryds, skal udstyres med Vejdirektoratets standard låsesystem RUKO dp system V-SPA Skabet i krydset Nordhøj Centervej samt P-plads Karlemosevej, skal udstyres med et låsesystem som aftales med Køge Kommune. Styreapparatet skal overholde de af Vejdirektoratet anvendte klasser mht. kravene i DS/EN 50293:2001 EMC Road Traffic Signal Systems, DS/EN 50556:2011 "Signalsystemer til vejtrafik" og DS/EN 12675:2000 Traffic Signalcontrollers Functional Safety. Desuden skal styreapparatet opfylde kravene i Vejregler for vejsignaler, styreapparater. Styreapparatet skal være forsynet med nødvendigt udstyr for kommunikation til signaler, detektorer og overvågning. Entreprenøren skal forestå alle arbejder i forbindelse med etablering af kommunikationsforbindelser for overvågning. Skabet skal være udstyret med en stikkontakt udført som 230 V AC med jord og separat relæ ud over skabets HPFI relæ. Der skal foretages selvstændig jording for hvert skab. Styreapparatet skal i videst muligt omfang være modulopbygget, således at alle væsentlige funktionsenheder er udskiftelige som enkeltmoduler.

214 SAB Signalanlæg af Funktion Styreapparatet skal være udrustet og programmeret for de funktioner, der er beskrevet i funktionsbeskrivelsen. Opbygningen skal være struktureret således, at ændringer kan foretages uden væsentlige indgreb i det øvrige system Basis Det skal være muligt at foretage manuel betjening af styreapparatet. Dette omfatter, at det skal være muligt at styre signalanlægget lokalt, ved hjælp af betjeningsudstyr for manuel styring og programvalg indbygget i styreapparatet. Den manuelle betjening ønskes opdelt i en trafikstyret og en tidsstyret funktion. I den trafikstyrede funktion skal signalgrupper, der normalt kun indkobles ved anmeldelse, fortsat kunne udelades i vekslingsforløb, hvis de ikke er anmeldt. I den tidsstyrede funktion skal alle signalgrupper indkobles i løbet af et vekslingsforløb. Den manuelle betjening af styreapparatet skal kunne sætte samtlige signaler fast på Alt rødt. Det skal endvidere være muligt at forlænge og afkorte grøntiderne i de enkelte faser, uden at ændre de programmerede mellemtider (sikkerhedstider). Styreapparatet skal være sikret mod utilsigtet omkobling til manuel styring eller ændring af de fasebestemmende elementer. Det skal tydeligt indikeres i styreapparatet, om det er i en tilstand, hvor der kan ske manuel styring eller ændring af parametre. På styreapparatet skal programafviklingen vises ved hjælp af lamper, display eller på anden måde. Visningen skal indikere aktiverede anlægsdele, f.eks. detektorer, fodgængertryk og signalgrupper. Styreapparaterne skal have display for aflæsning af fejl(koder). Ved fejl i detektorer, hvorved anmeldelse af grøntidsbehov for visse trafikretninger udelukkes, skal styreapparatet håndtere fejlramte detektorer som angivet i detektorfunktionsskemaet. Styreapparaterne skal indeholde en funktion for natsænkning af signallanternernes lysstyrke. Styreapparatet dimensioneres af signalleverandøren i overensstemmelse med det udarbejdede signalprojekt. Det skal være muligt senere at udvide styreapparatet med 10 stk. flere signalgrupper og 20 stk. flere detektorer Kontrol af signalgivning Styreapparatet skal overholde de i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, BEK 844 af 14. juni 2013 i anførte krav til kontrol af signalgivningen. Kontrollen skal sikre imod fejl på både logik og strømkredse, som, hvis der opstår farlige signaltilstande, giver en fejlindikation og evt. slukker anlægget, alt efter hvilken type tilstand der er tale om.

215 SAB Signalanlæg af 371 De tilstande, i hvilke signalkontrollen skal udkoble anlægget, er bl.a. følgende: Samtidig grønt lys i fjendtlige retninger Grønt lys samtidig med gult eller rød/gult lys i fjendtlige retninger, såvel af interne som eksterne årsager. Bortfald eller afkortning af mellemtider. Forhold, som gør at der ikke længere vises rødt i minimum to signaler for en signalgruppe, som skal have rødt Afbrydelse af strømkredsen for det røde lys i en signalgruppe. Ved detektering af ovennævnte fejle skal udkobling af anlægget ske inden for 0,3 sekunder. Endvidere skal signalkontrollen sikre, at der gives en indikering, når 1. røde lampe slukker. Hvis anlægget slukker som følge af sikringsfejl, må det ikke kunne genstartes automatisk. Signalkontrollen skal altid være aktiveret. Dette gælder også i situationer, hvor der foregår manuel styring af styreapparatet. Alle de nævnte fejl skal automatisk medføre afsendelse af en fejlmeddelelse til overvågningscentralen Tidsfunktioner Det skal være muligt at ændre indstillingen af de fasebestemmende elementer som f.eks. minimumtid, maksimumtid, variabel minimumgrøntid, intervaltider og fratidsforlængelse. Variable minimumtider og intervaltider skal kunne varieres med henholdsvis 1,0 og 0,1 sek. intervaller. Ændring af fasetider skal kunne ske med en nøjagtighed på 1 sekund. Styreapparatet skal til enhver tid vise tider, der ikke afviger fra de ved signalgruppeplanerne fastlagte med mere end: Mellemtider: 5% Omløbstider: 1 sek. Herudover skal den i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, BEK 844 af 14. juni 2013 i 230 anførte tolerance for signaltider overholdes Opstartsprocedure Opstartsproceduren skal altid være den samme, når anlægget har været ude af drift - uanset årsagen hertil. Opstarten skal følge et startprogram, der skal have følgende opbygning: 4 sek. gult i alle retninger, rødt i alle fodgængersignaler. Skift til mindst 4 sek. rødt i alle retninger Skift til sædvanlig rød/gul for hovedretning og videre i normalt faseforløb. Alle 3- lyssignaler skal have grønt i første signalomløb. Genopstart må tidligst kunne finde sted 10 sekunder efter det tidspunkt, hvor anlæggets signaler er blevet slukket.

216 SAB Signalanlæg af Programmering De for styringen nødvendige parametre skal kunne ind- og udlæses ved hjælp af alfanumerisk display og tastatur, som enten er indbygget i styreapparatet eller som direkte kan tilkobles dette. Udlæsning af parametre skal kunne foregå, mens signalanlægget er i drift. Indlæsning af ikke-sikkerhedsbestemmende parametre skal ligeledes kunne foregå, mens signalanlægget er i drift. Men der skal være truffet foranstaltninger, der sikrer mod utilsigtet indgriben i funktioner, der er bestemmende for trafiksikkerheden, som f.eks. mellemtider og signalkontrol Beskyttelse mod overspændinger og spændingsvariationer Styreapparatet skal være forsynet med udstyr for overspændingsbeskyttelse følgende steder: Indgang for strømforsyning På alle signalindgange, dvs. for detektorer, fodgængertryk og for synkronisering med andre signalanlæg/styreapparater På signaludgange for synkronisering af andre signalanlæg/styreapparater Udstyr for overspændingsbeskyttelse tilsluttes jordelektrode for fejlstrømsafbryder. Ved kortvarigt (maks. 1 sek.) udfald af forsyningsspændingen eller spændingsdyk må ingen dele af programenhederne gå tabt. Ved genoprettelse af normal forsyningsspænding skal anlægget automatisk genindkoble ved afvikling af opstartsproceduren Fabrikstest Styreapparatet skal, inden det forlader entreprenørens afprøvningsrum, gennemgås sammen med rådgiver i en fabrikstest (FAT). Dette fritager dog ikke entreprenøren for ansvar for eventuelle fejl og mangler, der måtte konstateres på et senere tidspunkt. Entreprenøren skal udarbejde et forslag til testprocedure. Forslaget fremsendes til tilsynet senest en uge før testen. Entreprenøren skal forud for fabrikstesten have udført kontrol og afprøvning af apparatet i et sådant omfang, at entreprenøren mener, at det er fuldt færdigt og klar til installation. Godkendt testrapport skal foreligge inden installation Overvågning af signalanlæg Styreapparatet skal overvåges via en WEB-baseret overvågning, via de overvågningssystemer Vejdirektoratet allerede anvender, eller via et WEB-baseret overvågningssystem leveret af signalleverandøren. Den WEB-baseret overvågning skal muliggøre online opkobling til det færdige signalanlæg i drift. Overvågningen skal også sikre opsamling og præsentation af fejl- og statusmeddelelser om signalanlæggets tilstand. Online opkoblingen skal kunne skabe en visualisering af signalgrupper og detektorbelægning sekund for sekund, både i en online signalgruppeplan og på en online

217 SAB Signalanlæg af 371 oversigtstegning af krydset, et såkaldt krydsbillede. Fejl- og statusmeddelelser skal afgives i henhold til Danske klasser i DS/EN Disse fejltyper skal kunne modtages og præsenteres i Vejdirektoratets overvågningscentral. Ved slukket anlæg skal overvågningssystemet sende en mail herom til T.I.C. Det skal være muligt at kunne sende mails ved andre fejl og til andre modtagere. Kommunikation mellem styreapparat og overvågningscentral skal være trådløs. Styreapparatet skal kunne uploade manglende log til overvågningssystemet i tilfælde hvor der i en periode ikke har været forbindelse mellem styreapparat og overvågningssystem. Bygherrens rådgiver skal have midlertidig adgang til anlægget via overvågningen. Adgangen skal fortsætte indtil ibrugtagning. Styreapparatet i krydsene P-plads Karlemosevej, Østlige rampekryds samt Vestlige rampekryds, skal tilsluttes Vejdirektoratets overvågningssystem. Opsætningen af overvågningssystemet skal muliggøre visualisering af signalgrupper og detektorbelægning sekund for sekund Drift af signalanlæg Nedenstående er et krav i de to signalanlæg Vestlige Rampekryds samt Østlige Rampekryds, som ejes af Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har kontrakt med en driftsentreprenør for drift af alt ydre signaludstyr. Drift af signalstyringen kræver derimod medvirken fra den valgte signalentreprenør. Det er derfor et krav, at signalentreprenøren har repræsentation og serviceorganisation lokalt, og at servicepersonalet kan forestå deres arbejde på dansk eller et andet skandinavisksprog. Entreprenøren skal allerede have eller - i forbindelse med indgåelse af entreprisekontrakten - forpligte sig til at indgå en driftsaftale om drift af styreapparatet med Vejdirektoratet. I driftsaftalen skal signalentreprenøren forpligte sig til at have døgnvagtordning samt et døgnberedskab, som sikrer, at signalentreprenøren kan overholde nedenstående tidsfriser ved fejl i styreapparatet: Ved slukket anlæg - være fremme og påbegynde fejludbedring 45 minutter efter Fejlmelding er modtaget. Ved programfejl og andre alvorlige fejl i styreapparatet have påbegyndt fejludbedring indenfor 2 timer efter fejlmelding er modtaget. Ved detektorfejl i styreapparatet have påbegyndt fejludbedring indenfor 2 timer. Ved fejl på overvågningsudstyr have udbedret fejlen indenfor 1 arbejdsdag. Første udkald vedrørende slukket anlæg går altid til driftsentreprenøren for drift af det ydre signaludstyr, som kan tilkalde styreapparatsleverandøren, hvis det er nødvendigt.

218 SAB Signalanlæg af Detektorer Generelt Entreprisen omfatter levering og installation af de til anlæggets trafikstyring hørende detektorer og kabelforbindelser. Detektorområderne fremgår af tegning nr , og Detektorsystemet, herunder systemets funktioner, er beskrevet i den trafiktekniske beskrivelse. Der anvendes radardetektorer, evt. suppleret med andre detektorer jf. den trafiktekniske beskrivelse Radardetektor Der skal anvendes en radardetektorteknologi, som er egnet til at kunne afgive sikkert detekteringssignal. Radardetektorer skal kunne detektere køretøjer, herunder motorcyklister i de angivne detektorområder. Radardetekteringsområderne skal kunne fjernbetjenes. Detektorerne skal vælges ud fra detekteringsområdets størrelse, radarens placering og detekteringsområde. Masterne sammen med radardetektorens eventuelle indbyggede antirystesystem skal være konstrueret således, at detekteringen ikke forringes grundet vind mv. Detektormasterne skal være hærværkssikrede i rimeligt omfang. Detektorhusene skal være konstrueret så fugtindtrængning ikke forekommer. Øvrige krav til radardetekteringen fremgår af de trafiktekniske beskrivelser Detektorspoler I tilfælde af at der bliver behov for at supplere detektorsystemet med detektorspoler, stilles der følgende krav: Der skal anvendes induktive detektorspoler nedlagt/nedfræset i kørebanen, og de berørte arealer skal retableres. Detektorerne etableres efter udlægning af slidlag og i eksisterende slidlag. Alle normale detektorer i kørebanen skal være udført af et materiale og lægges på en sådan måde, at de med sikkerhed registrerer og anmelder biler/motorcykler.

219 SAB Signalanlæg af 371 Detektorer med høj følsomhed skal være udført af et materiale og lægges på en sådan måde, at de med sikkerhed kan registrere og anmelde cykler, motorcykler og andre lette køretøjer. Detektorerne skal kunne fastholde detekteringen, indtil anmeldelse kan afgives. Detektorerne må ikke give fejlimpulser Videodetektor I tilfælde af at der bliver behov for at supplere detektorsystemet med videodetektorer, stilles der følgende krav: Der skal anvendes en videodetektorteknologi, som er egnet til at kunne afgive sikkert detekteringssignal. Videodetektorer skal kunne detektere køretøjer, herunder motorcyklister i de angivne detektorområder. Videodetektorområderne skal kunne fjernbetjenes via styreapparatet. Den korrekte optik skal vælges ud fra detekteringsområdets størrelse, kameraplacering og detekteringsområde. Masterne sammen med kameraets eventuelle indbyggede antirystesystem skal være konstrueret således, at detekteringen ikke forringes grundet vind mv. Kameramasterne skal være hærværkssikrede i rimeligt omfang. Kameraerne skal være forberedt for overførelse af livebilleder via styreapparatet. Kamerahusene skal være konstrueret så fugtindtrængning ikke forekommer. 2.3 Signalmateriel Generelt Alt nyt signalmateriel skal opfylde de enkelte krav i DS/EN og DS/EN 50556:2011, og med de klasser, der er anført i bilag A Signallanterner Alle signallanterner skal være standard diodesignaler (LED) og opfylde kravene, som er angivet i de af Vejdirektoratet definerede Danske klasser i DS/EN 12368, Gadesignaler (Signal heads). De højtsiddende skal være Kraftige signallanterner. Alle øvrige lanterner skal være Normale signallanterner. Lanternerne skal kunne dæmpes. Til alle lanterner uanset type skal der leveres skygger og mastekabel (kabel mellem lanterne og masteklemmerække).

220 SAB Signalanlæg af Baggrundsplader Baggrundsplader skal opfylde kravene i Vejregler for signalanlæg. Baggrundsplader monteres forsvarligt, og således at de slutter helt tæt til omkring lanternehuset. Baggrundspladernes bagside skal have samme farve som signallanternes bagside Signalmaster De anvendte signalmaster skal være eftergivelige oktogonale stålmaster. Ud over de leverede signalmaster opstilles kombimaster i forbindelse med belysningsarbejderne. Masteklemmerækker er en del af nærværende entreprise. Til hver mast skal leveres en masteklemmerække med klemmer. Den 37-delte klemmerække skal leveres med skilleklemmer. Desuden skal der leveres ledninger med bananstik til forbindelse mellem de to dele af klemmerækken for de forbindelser, der skal føres videre op til signallanternerne på den aktuelle mast. Forinden masteklemmerækken monteres i masterne indlægges svær plast (ca. 750 x 750 mm) mellem klemmerække og bæreskinne. Efter kablerne er monteret på masternes klemmerækker, svøbes det indlagte plast om den monterede klemmerække. Alternativt kan der til hver klemmerække leveres og monteres en afdækningspose. Masterne udstyres med mastenummerering i henhold til signalplaceringsplanerne. Numrene skal monteres under mellemhætten eller i tilsvarende højde. Der opsættes et antal mastenumre, således at mastens nummer kan læses fra alle sider. 2.4 Signaljordkabel Signaljordkablet skal være 37x1,5 mm² med gul/grøn-leder, halogenfrit, let installationskabel, med mærkespænding 300/500V og testet brandprøve IEC Detektorjordkabel Detektorjordkabel mellem styreapparat og muffe/samledåse ved detektorer skal være et skærmet, parsnoet vaselinekabel, f.eks. 5x2x0,7 mm² eller 10x2x0,7 mm². 2.6 Kabelrør 3 Udførelse 3.1 Generelt Kabelrør er beskrevet under SAB Diverse arbejder. Al installation foretages af entreprenøren og udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen: Elektriske installationer, herunder specielt afsnit (Kabler i jord) og kapitel 702 vedrørende installationer i det fri. 3.2 Styreapparat Styreapparatet opstilles på eget fundament.

221 SAB Signalanlæg af Signalmaster og signallanterner m.v. Signalmasterne opstilles i henhold til entreprenørens afsætninger og i øvrigt i tilslutning til udlægning af kabler i fortove, rabatter og heller. Signalmaster opstilles i lod og monteres uden fundamenter i henhold til leverandørens monteringsvejledning. Masterne opstilles således, at montagelemme vender bort fra kørebanen. Arealer skal overalt retableres til samme stand, som de blev modtaget, inden arbejdet blev påbegyndt. De opgravede materialer gentilfyldes i samme rækkefølge, som de er opgravet, og komprimeres forsvarligt. Al opgravning skal udføres i henhold til DS476. Generelt skal det tilstræbes, at opgravninger tildækkes samme dag, som de er gravet. Eventuel overskudsjord bortskaffes og deponeres af entreprenøren efter aftale med tilsynet. På masterne monteres de enkelte lanterner og forbindes til klemmerækken i masten. På de højtsiddende lanterner monteres baggrundsplader i henhold til signalplaceringsplanen. Signallanternerne skal forsynes med skygger. 3.4 Signaljordkabel Kablet skal udlægges som en ringforbindelse fra styreapparatet til hver mast, hvor det monteres i mastens klemmerække. Kablet udlægges med ca. 2 m overlængde ved mastens fod samt ved styreapparatet. I hver mast er der en klemmerække med klemmer. De 2 jordkabler fortrådes på hver side af klemmerækken til de nederste 37 klemmer. Kabelender monteres med skilleklemmer i klemmerækken. Inden kablerne monteres på masternes klemmerækker, skrues disse af og et stykke svær plast (ca. 750 x 750 mm) indlægges mellem klemmerække og bæreskinne. Efter montagens afslutning svøbes det indlagte plast om den monterede klemmerække. 3.5 Kabelgrav og rør Gravearbejde i forbindelse med etablering af føringsveje og trækrør er beskrevet under SAB Diverse arbejder. 3.6 Detektorer Radardetektor Radardetektorerne skal have en placering, som sikrer en god detektering Detektorspoler I tilfælde af at der bliver behov for at supplere detektorsystemet med detektorspoler, stilles der følgende krav:

222 SAB Signalanlæg af 371 Hver enkelt detektorspole forbindes med styreapparatet. Kabelenderne fra hver detektorspole føres ud i rabatten, hvor de tilsluttes et detektorjordkabel, der er ført ind til styreapparatet. Tilslutningen udføres i en muffe eller samledåse Videodetektor I tilfælde af at der bliver behov for at supplere detektorsystemet med videodetektorer, stilles der følgende krav: Kameraerne placeres så højt så muligt for at sikre en god detektering. 4 Kontrol 4.1 Generelt Kameraer placeres under niveauet for de eksisterende belysningsarmaturer så indstråling forhindres i kameraerne. Entreprenøren skal efter installation afprøve anlægget og kontrollere, at det i funktionsog sikkerhedsmæssig henseende er installeret korrekt. Afprøvningen skal omfatte hele installationen, inklusiv funktion af detektorer og tilslutning til overvågningssystem Det skal kontrolleres at det samlede system fungerer som specificeret i det signaltekniske projekt (SAT). Denne installations- og funktionstest skal gennemføres i samarbejde med rådgiveren, som har projekteret anlægget. Den skal gennemføres efter idriftsættelsen og inden afleveringen. Godkendt testrapport skal foreligge inden ibrugtagning. Såfremt overvågningssystemet er web-baseret, skal Vejdirektoratets rådgiver gives midlertidig adgang til overvågningssystemet frem til ibrugtagning. 4.2 Detektorer Før ibrugtagning kan aftales og foretages skal følgende være opfyldt: Ud over de nævnte tests FAT og SAT skal signalanlægget have kørt fejlfrit i 14 sammenhængende dage. Dokumentation skal være udarbejdet og godkendt. Signalanlægget skal være tilsluttet Vejdirektoratets overvågningssystem og overvågningen godkendt. Efter installation af detektorerne er udført, skal entreprenøren kontrollere, at de opfylder kravene beskrevet i afsnit Funktion, samt at de fungerer, som det er beskrevet i det trafiktekniske projekt. Detektorerne må ikke give fejlimpulser. 4.3 Signalmaster og signallanterner m.v. Afsætning skal godkendes af tilsynet. Efter installationen skal entreprenøren kontrollere lanternernes funktion herunder korrekt installation, lysudbytte samt indstilling af lanternerne.

223 SAB Signalanlæg af Dokumentation Al dokumentation skal være på dansk. Før anlæggets aflevering skal entreprenøren aflevere dokumentation over styreapparatets programmering og trafikale funktion (programdokumentation) samt dokumentation af installeret signalmateriel m.m. (anlægsdokumentation). Dokumentationen skal leveres i 4 trykte eksemplarer. Et sæt komplet dokumentation i papir placeres i styreapparatet. Dokumentationen skal være overført til leverandørens eget tegningsformat og dokumentstyring. Elektronisk projektgrundlag kan rekvireres hos bygherres rådgiver. Dokumentationen skal desuden leveres i elektronisk form i to udgaver: En ikke-redigerbar udgave, der afspejler dokumentationen ved aflevering. Følgende format skal anvendes: PDF En redigerbar udgave, der muliggør senere opdatering af dokumentationen. Følgende formater kan anvendes: o Diverse beskrivelser leveres i Microsoft Word o Diagrammer mv. leveres i Microsoft Excel o Planer mv. leveres i AutoCAD (dwg) eller MicroStation (dgn) Anvendelse af øvrige formater skal godkendes af Vejdirektoratet. Den redigerbare udgave af dokumentationen skal fremstå som entreprenørens eget produkt (og projektmaterialet fra udbud skal i den forbindelse betragtes som midlertidige arbejdsdokumenter), dvs.: Dokumentation skal fremstå i entreprenørens normalt anvendte layout Entreprenørens normalt anvendte fremgangsmåde og teknik for illustrering af diagrammer skal være anvendt Entreprenørens eget tegningssystem (herunder dokumentnummerering) skal være anvendt Kun entreprenørens eget firmanavn og medarbejderinitialer må fremgå, således må der ikke fremgå referencer til projekterende rådgiver eller dennes firma af nogen art. Materialet skal indeholde en driftsmanual med detaljerede tegninger vedrørende de enkelte komponenter, elinstallationer og kabelføringsveje, kredsskemaer m.v. til brug ved fremtidig drift og vedligeholdelse. Program og anlægsdokumentation skal indeholde (i nævnte rækkefølge): Funktionsbeskrivelse omfattende udformning, driftsform og principper for styring, herunder bl.a.: o Gennemgang af signalgrupper og signalprogrammer o Beskrivelse af principper for trafikstyring o Systemtekniske bindinger o Overvågning Styrediagram Mellemtidsmatrix Signalgruppeplaner

224 SAB Signalanlæg af 371 Signalopstillingsplan 1:200 Detektorfunktionsskema Detektorplaceringsplan 1:500 Ledningsplaner i 1:200 for detekterings-, data- og strømtransmission Eventuelle vej/tid diagrammer Komponentliste for ydre signaludstyr (stykliste omfattende fabrikat/type, farve og andre særlige oplysninger vedrørende master, lanterner, fodgængertryk, lydsignaler og detektorer) Evt. typetegninger for spoler (facon, dimensioner, antal vindinger, vinkelretning, spoledybde og spoletråd) Tavleforsidetegning (opstalt) af styreapparat (el-tavle) visende komponentplacering Komponentliste for styreapparat (anvendelse, funktion, fabrikattype/version, effekt indstilling og/eller kalibrering samt reference til yderligere dokumentation) Tavleskilt med oplysninger om styreapparat jf. afsnit 5 i EN Kredsskemaer (diagram, der viser styrekredse i styreapparat, herunder forbindelser til effektkredse og eksternt udstyr og komponenter) Type og udførelse af strømkredse (tilslutningssteder, ledernes antal og tværsnit og installationsmåde) Nødvendige oplysninger til identifikation af de apparater, der tjener til beskyttelse, adskillelse og afbrydning samt deres placering Klemmerækketegninger for hele anlægget inkl. master: o Signalkabler o Detektorforbindelseskabler o Samordningskabler o Kabler til overjordisk detektering o Kabler til datatransmission Herudover skal følgende afleveres: Godkendt Factory Acceptance Test (FAT) inkl. testprogram Godkendt Site Acceptance Test (SAT) inkl. testprogram (også omfattende overvågning) Alle maste-, skabs-, kabelplaceringer m. kabeltype og rørunderføringer skal indmåles som beskrevet i Telekommunikationsindustrien i Danmarks Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med sam- og fællesgravning, version 2.0 juni 2006, der kan findes på Teleindustrien.dk > Samgravning. Dog skærpes følgende krav: Koordinater og koter indmåles som beskrevet under punkt 2.1 i SAB - Arbejdsplads. Der må maksimalt være 25 m mellem målepunkterne, og der skal mindst være et målepunkt ved hver betydende afvigelse fra rette linjer som f.eks. ændrede føringsveje. Data afleveres digitalt i DSFL-format. Alle maste-, skabs-, kabelplaceringer m. kabeltype og rørunderføringer skal indtegnes og målsættes på de respektive plantegninger.

225 SAB Fundering af 371 Fundering Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbro Fundering, august Alment Afsnittet vedr. svejsning af spunslåse og topplade (afsnit 3.8) er supplerende bestemmelser til AAB Stålbroer. Stålarbejde, juni Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 79.80: Bro 80.00: Bro 81.90: Bro 84.00: Permanente stålspunsvægge til brovægge (bæring af brodæk) Permanent sekantpælevæg (mellemunderstøtning) Permanente stålspunsvægge til fløjvægge (støttevægge) Permanente jordankre i bro- og fløjvægge 10 principforsøg på prøveankre Midlertidige københavnervægge i motorvej som interimsvægge for støbning af brodæk (1 flytbar interimsvæg jf. trafikfaser) Direkte fundering af fender omkring mellemunderstøtning. Direkte fundering af sideudvidelse Midlertidige stålspunsvægge i motorvej som interimsvægge for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af nye fløjvægge Midlertidige jordankre i stålspunsvægge i motorvej Midlertidig afstivning af stålspunsvægge i motorvej mod eksisterende sætningsplader, Midlertidige stålspunsvægge og københavnervæg i baneterræn som interimsvægge for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af nye fløjvægge. Direkte fundering af ny 2 fags bro, suppleret med gruspude under sydligt endefundament Interimsvægge i midterrabat for etablering af midterfundament Interimsvæg i sydlig side af motorvej for sikring af bro for etablering af endefundament. Direkte fundering af sideudvidelse Interimsvægge i motorvej for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af nye fløjvægge Midlertidige jordankre i interimsvægge i motorvej Interimsvægge ved sti for sikring af eksisterende regnvandsbassin og kolonihaver for etablering af nye fløjvægge.

226 SAB Fundering af 371 Bro 86.00: Bro : Permanente stålspunsvægge til støttevægge for sikring af udvidelse i sydlig side af motorvej (eksisterende fløjvægge efterlades) Permanent afstivning af stålspunsvægge mod eksisterende tunnel. Direkte fundering af sideudvidelse i sydlig side af Ny Lyngvej Permanent stålspunsvæg til støttevæg for sikring af sideudvidelse af Ny Lyngvej / tilkørselsrampe for M10 mod nord Permanente jordankre i støttevæg Interimsvægge i sydlig side af Ny Lyngvej for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af broudvidelse. Midlertidige jordankre i interimsvægge i Ny Lyngvej. Støjskærmspæle: Underboringer: Generelt: Nedvibrerede stålpæle Borede, in-situ støbte betonpæle. Entreprenørens nødvendige midlertidige afstivning af byggegruber for udførelse af underboringer, herunder presse- og modtagegruber for pilotrørsboringer samt afsende- og modtagegruber for styrede underboringer. Udstøbning af renselag Ekstra beton for direkte fundering Midlertidig grundvandssænkning i byggegruber for udgravnings- og støbearbejder m.m. Tørholdelse generelt. Arbejdet omfatter alle de ydelser og leverancer, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af funderingsarbejdet. Jordbunds- og vandspejlsforholdene forudsættes svarende til forholdene angivet i de geotekniske rapporter, se SAB 1 Arbejdsplads, afsnit 8. Det skal påregnes, at fyldlag og moræneaflejringer kan indeholde sten og blokke. Vedrørende fundamenter til vejvisningstavler, se SAB Afmærkningsmateriel. Vandtætning af spunslåse Permanente spunsvægge skal være vandtætte. Arbejdet omfatter injicering af spunslåse med injektionsmateriale. Svejsning af spunslåse og topplade på spuns Arbejdet omfatter svejsning af spunslåse og svejsning af topplade for bærende dele af spuns for bro Det præcise omfang fremgår af projekttegningerne. Jordankre For permanente jordankre skal det af arbejdsproceduren fremgå, hvordan korrosionsbeskyttelsen sikres ved det valgte ankers udførelse, specielt med fokus på ankrets top og eventuelle samlinger.

227 SAB Fundering af 371 Prøveankrene ved bro skal udføres i passende tid inden design og installation af produktionsankrene. 1.1 Referencer 1.2 Dokumentation Afstivning af byggegruber Den i AAB Fundering angivne tidsfrist på 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage. Interimsvægge (spunsvægge og københavnervægge) for byggegruber, bro 79.80, 80.00, 81.90, og For bro 79.80, 80.00, 81.90, (vægge i motorvej) og bro foreligger der, jf. projekttegninger, allerede et færdigt projekt for interimsvægge i tilknytning til byggegruber, der ikke kræver yderligere beregningsmæssig dokumentation. Det står imidlertid entreprenøren frit for at vælge en alternativ udformning af interimsvægge, som opfylder kravene beskrevet i afsnit 1.3 samt begrænsninger og krav, som er forbundet med trafikafviklingen og arbejdets udførelse. I så fald skal entreprenøren udarbejde al nødvendig projektdokumentation i form af tegninger og beregninger. Interimsvægge i sti, bro Entreprenøren skal dimensionere og projektere al nødvendig, midlertidig afstivning af byggegruber for sikring af eksisterende regnvandsbassin og kolonihaver for etablering af nye fløjvægge og har det fulde ansvar for afstivningens soliditet og udførelse. Det er entreprenørens ansvar at sikre, at interimsvæggene placeres og udformes, så der er den for arbejdets udførelse fornødne plads til adgangsveje, arbejdsarealer og trafik. Afstivning af byggegruber for udførelse af underboringer Entreprenøren skal dimensionere og projektere al nødvendig, midlertidig afstivning af byggegruber for udførelse af underboringer og har det fulde ansvar for afstivningens soliditet og udførelse. Det er entreprenørens ansvar at sikre, at den midlertidige afstivning placeres og udformes, så der er den for arbejdets udførelse fornødne plads til adgangsveje, arbejdsarealer og trafik Borede pæle Den i AAB Fundering angivne tidsfrist på 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage Stålspuns og stålpæle Den i AAB Fundering angivne tidsfrist på 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage. Svejsearbejde Certifikater for svejseprocedurer og svejsere skal forelægges bygherren senest 10 arbejdsdage før svejsearbejdets udførelse.

228 SAB Fundering af Jordankre Den i AAB Fundering angivne tidsfrist på 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage. 1.3 Projekteringsgrundlag Belastninger i forbindelse med anlæggelse af byggegruber Permanente støttevægge, bro 79.80, bro og bro Fløjvæggene ved bro er i ULS dimensioneret for en karakteristisk nyttelast på skråninger bag vægge på p k = 5 kn/m 2 og p k = 20 kn/m 2 ved top af skråninger på motorvejsareal. Støttevæggene ved bro er dimensioneret for påkørsel og en karakteristisk nyttelast bag vægge på p k = 5 kn/m 2 i ALS samt en karakteristisk nyttelast på p k = 20 kn/m 2 i en afstand af 0,5 m bag vægge i ULS. Støttevæggen ved bro er dimensioneret for påkørsel og en karakteristisk nyttelast bag vægge på p k = 5 kn/m 2 i ALS samt en karakteristisk nyttelast på p k = 20 kn/m 2 i en afstand af 0,5 m bag væg i ULS. I den midlertidige situation er der i ULS regnet med en nyttelast på 20 kn/m 2 angribende 1,0 m bag væg, og ingen påkørsel. Det er entreprenørens ansvar at dokumentere, at ovenstående laster ikke overskrides under arbejdets udførelse. Punktlaster fra eksempelvis kraner, rammemaskiner, opmagasinerede materialer samt andre midlertidige overfladelaster skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Interimsvægge (spunsvægge og københavnervægge) i vejareal for byggegruber, bro 79.80, 80.00, 81.90, og Interimsvæggen(e) i midterrabat ved bro og er dimensioneret for påkørsel og en karakteristisk nyttelast bag vægge på p k = 5 kn/m 2 i ALS samt en karakteristisk nyttelast på p k = 20 kn/m 2 bag væg(ge) i ULS. Interimsvæggene i motorvejsareal ved bro 80.00, og er dimensioneret for en karakteristisk nyttelast på p k = 20 kn/m 2 angribende 1,0 m bag væg i ULS, og ingen påkørsel. Det er entreprenørens ansvar at dokumentere, at ovenstående laster ikke overskrides under arbejdets udførelse. Punktlaster fra eksempelvis kraner, rammemaskiner, opmagasinerede materialer samt andre overfladelaster skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Interimsvæggene i sporareal ved bro (spunsvægge og københavnervægge) er i ULS dimensioneret for belastninger som anført i banenorm BN Det er dog forudsat, at interimsvægge etableres, der udgraves for nye fundamenter og støbes renselag i en weekendspærring uden togkørsel. Interimsvæggene i sporareal er designet for optagelse af laster fra en tæt skærm monteret på toppen af væggene. Den tætte skærm designes af entreprenøren iht. tegninger, beskrivelse og laster angivet i SAB Arbejdsplads, afsnit

229 228 af 371 SAB Fundering Alle interimsvægge er henført til konsekvensklasse CC3. Interimsvægge ved sti, bro samt interimsafstivning for udførelse af underboringer Interimsvægge, der danner støtte for trafikerede veje, skal henføres til konsekvensklasse CC3 og geoteknisk kategori 2, resterende interimsvægge i CC2 og geoteknisk kategori 2. Entreprenøren foretager, efter egen vurdering, eventuelle supplerende geotekniske undersøgelser som grundlag for projektering af interimsvægge. Interimsvægge skal dimensioneres for jord- og vandtryk, som angivet i EC7, del 1, kapitel 9. Der kan ikke anvendes reduktion af partialkoefficienter på jordens styrke iht. EC7, del 1, DK NA, Anneks A, afsnit A.3.1, 7(P), hvorfor skal sættes til 1,0. Hvis der er kohæsive aflejringer bag afstivning, skal der forudsættes vandspejl i terræn, jf. EC7, del 1, afsnit 9.6, 3(P), medmindre der udføres specielle tiltag til sikring mod vandtryk. Der skal anvendes den i AAB angivne karakteristiske overfladelast på vej- og arbejdsarealer, hvor trafik er mulig, medmindre det kan godtgøres, at denne situation ikke opstår. Såfremt interimsvægge skal modstå direkte påkørsel påføres en påkørselslast i ulykkestilstanden på 100 kn og 50 kn angribende henholdsvis 0,5 m og 1,0 m over terræn. Punktlaster fra eksempelvis kraner, rammemaskiner, opmagasinerede materialer samt andre overfladelaster skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Ved pressegruber dimensioneres afstivningen tillige for det aktuelle pressetryk. 2 Materialer 2.2 Borede pæle Borede pæle udføres iht. SAB Beton. Type og kvalitet fremgår af projekttegningerne. 2.3 Stålspuns og stålpæle Stålspuns Spunsprofiler skal leveres i henhold til DS/EN og -2:1995. Konstruktionsstål til strækkonstruktioner er S355 J2 iht. DS/EN 10025:2004. Krav til modstandsmoment for stålspuns, evt. godstykkelse samt stålkvalitet fremgår af projekttegningerne. Spunsprofiler skal leveres som Z-jern, med låse i flangen.

230 SAB Fundering af 371 Entreprenøren skal til de teoretiske nødvendige færdige længder lægge nødvendig overlængde af hensyn til nedbringning og renskæring. Hvis entreprenøren vurderer, at der af hensyn til nedbringningen skal anvendes kraftigere jern, skal det meddeles til bygherren. Dokumentation for spunsprofiler til permanente spunsvægge skal fremsendes til bygherren for godkendelse mindst 10 arbejdsdage før bestilling på værk. Spunsjern til permanente konstruktioner leveres som nye, ubeskadigede jern med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimal rustgrad B i henhold til ISO :2007. Spunsjernene leveres ubehandlede fra værk. Krav til overflader og indre materialefejl er klasse A i henhold til DS/EN :2010 for plader, og DS/EN :2010 for profiler. Profiltolerancer Vægt: ± 5 % Godstykkelse: ± 5 % Bredde af dobbeltjern: ± 3 % Spunsvægsjern skal gribe tvangfrit ind i låsene og være uden klemninger og vridninger. Hvis låsene ligger i midterlinjen, samles profilerne to og to til dobbeltjern ved svejsning eller klemning af låsen til fuld optagning af forskydningen svarende til det fulde modstandsmoment. Svejsningernes eller klemningernes styrke dokumenteres. Vandtætning af spunslåse Til injicering af spunslåse skal der anvendes et cementbaseret injektionsmateriale med høj viskositet og materialeegenskaber, der opfylder nedenstående krav: Pumpe- og injektionsegnet Letflydende Svindfri Kloridfri Høj vedhæftningsevne Senest 10 arbejdsdage før bestilling skal leverandøroplysninger fremsendes til bygherren. Tilsatsmaterialer Opbevaring, håndtering og anvendelse af tilsatsmaterialer skal opfylde kravene i DS/EN A1:2011. Stålpæle og københavnervægge Stålpæle til støjskærme og stålpæle i københavnervægge er S 355 J2 DS/EN 10025:2004, dog skal anvendes S 235 for stålpæle i interimsvæggen ved bro og til pladeudfyldning i Københavnervægge.

231 SAB Fundering af 371 Alt stål til permanente konstruktioner leveres som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B i henhold til ISO :2007. Stålpæle til støjskærme leveres ubehandlede fra værk. Krav til overflader og indre materialefejl er klasse A i henhold til DS/EN :2010 for stålpæle. Alt stål til midlertidige konstruktioner leveres med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B i henhold til ISO :2007. Krav til type og kvalitet fremgår af projekttegningerne. 2.4 Gruspudefundering Gruspudefundering skal udføres som vist på tegningerne med en vandret udstrækning i fundamentsunderkant, som er min. 0,5 m større end fundamentets sider langs hele fundamentets omkreds. Friktionsfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale til konstruktioner, jf. SAB Jordarbejder, afsnit Jordankre Ankersystem Til permanente jordankre skal anvendes stangankre. Ankrene skal ved bro projekteres for en levetid på min. 120 år, mens ankrene ved bro skal projekteres for en levetid på min. 100 år. Lineankre accepteres til midlertidige jordankre. Samlinger, underslagsplader og ankerbolte skal leveres af anerkendt leverandør, og materialer skal godkendes af bygherren. Eventuelle samlinger til permanente jordankre leveres og monteres efter leverandørens anvisninger. Der må ikke være samlinger på den forankrede længde. 2.6 Gravekasser Der forudsættes anvendt gravekassesystem, som er accepteret af tilsynet. 2.7 Ekstra fundamentsbeton Såfremt der ved udgravning viser sig behov for dybere fundering end forudsat i projektet, udstøbes der efter aftale med tilsynet ekstra fundamentsbeton.

232 SAB Fundering af Udførelse 3.1 Generelt Ved udførelsen skal der tages hensyn til eksisterende ledninger mv. Nøjagtig placering af eksisterende ledninger og kabler skal verificeres på stedet af de respektive ledningsejere. Viste ledninger på tegninger er kun vejledende, og kun udvalgte ledninger er vist. Udførelsen af afstivningsprofiler, stræk, jordankre, forankringer mv. i stål skal ske i henhold til DS/EN :2012 og DS/EN :2009. Udførelseskategorien er EXC 2 for interimskonstruktioner og EXC 3 for permanente konstruktioner. 3.2 Tolerancer For stålspuns, stålpæle og borede pæle til støjskærme, pæle i sekantpælevæg og stålpæle i københavnervægge skærpes følgende tolerancer i forhold til AAB: Pæle i forhold til afsætningsplan 50 mm Pæle, hældning 1:100 Pæle og spunsjern, spidskote ved kotekriterium 100 mm Ud over de i AAB angivne krav skal følgende tolerancer overholdes: 3.3 Afstivning af byggegruber Permanente spunsjern i støttevægge i forhold til afsætningsplan, regnet positiv fra vejbane eller forside påstøbning: -50/+50 mm Permanente spunsjern i støttevægge og stålpæle for støjskærme, afskæringskote ved top: 20 mm Københavnervægge og midlertidige spunsjern, afskæringskote ved top: 100 mm Bro Der skal etableres interimsvægge (1 flytbar væg) i midterrabat af motorvej, for støbning af brodæk, bestående af københavnervægge. Bro Der skal etableres 4 afstivede stålspunsvægge som interimsvægge i motorvej for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af nye fløjvægge. Desuden etableres 2 stålspunsvægge og københavnervæg som interimsvægge i baneterræn for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af nye fløjvægge. Bro Der skal etableres byggegrube af 2 interimsvægge i midterrabatten i forbindelse med udførelsen af fundamentet for midterunderstøtningen. Desuden etableres 1 interimsvæg i sydlig side af motorvej for sikring af bro ved etablering af endefundament.

233 SAB Fundering af 371 Bro Der skal etableres 4 interimsvægge i motorvej for fjernelse af eksisterende fløjvægge samt udgravning til nye fløjvægsfundamenter. Desuden skal der etableres 2 interimsvægge (projekteres af entreprenøren) ved sti for sikring af eksisterende regnvandsbassin og kolonihaver, for etablering af nye fløjvægge. Bro Der skal etableres 2 interimsvægge i Ny Lyngvej for fjernelse af eksisterende fløjvægge og etablering af broudvidelsen. Underboringer Entreprenøren etablerer den nødvendige midlertidige afstivning af byggegruber for etablering af underboringer. Afstivningsmetoden vælges af entreprenøren. Generelt Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr om Bygge- og anlægsarbejder af 16. december 2010 med senere ændringer, samt At-vejledning - Arbejdets udførelse D Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres interimsafstivning af byggegruberne. Det er entreprenørens ansvar at designe og dimensionere det omfang af afstivninger som er nødvendige for overholdelse af gældende regler og krav samt for arbejdets udførelse. Entreprenøren verificerer de på tegningerne angivne forudsatte terrænkoter og væglængder. Verifikationen skal være bygherren i hænde senest 10 arbejdsdage før bestilling af stål til interimsvægge. Viser der sig fare for skred eller sætninger, der kan berøre spor, trafikerede arealer, eksisterende ledninger eller bygværker, tilkaldes bygherren. Entreprenøren indarbejder beskrivelse af nødvendige tiltag i forbindelse med foranstaltninger til sikring mod skred og sætninger, herunder tilbagefyldning, i arbejdsproceduren. For udførelse af stålspuns og københavnervægge, jordankre og gravekassesystem henvises til henholdsvis afsnit 3.8, 3.10 og For byggegrubevægge, der nedbringes i nærheden af fundamenter, efterlades den del af væggen, der ligger under fundamentets underkant. For byggegruber, typisk i motorvejens midterrabat, hvor pladsforholdene betinger støbning direkte mod afstivningsvæggene, afskæres væggene over fundamentsniveau, når der ikke længere er brug for dem. Midlertidige jordankre kan efterlades, bortset fra dele, som ligger tættere på fremtidig kørebaneniveau end 1,0 m. 3.4 Tørholdelse og grundvandssænkning Der henvises til SAB - Jordarbejder, afsnit 4.

234 SAB Fundering af Direkte fundering 3.7 Borede pæle Fundamentsdimensioner, forventede funderingskoter og styrkekrav ved funderingsniveau er anført på projekttegningerne. Ved fundering på friktionsjord, skal denne fugtes op og komprimeres med en pladevibrator før støbning af renselag. Ved fundering på kohæsionsjord udføres renselaget med en tykkelse på min. 0,1 m. Entreprenøren skal udføre geoteknisk tilsyn af fundamentsudgravningerne, se SAB Arbejdsplads, afsnit 8. Eventuel ekstrafundering aftales med bygherren inden igangsætning. Vandrette støbeskel i fundamenter vil ikke blive tilladt. Omkring fundamenter tilfyldes med velkomprimeret friktionsmateriale, se SAB Jordarbejder, afsnit Ved etablering af borede pæle tæt på bebyggede arealer skal arbejdet udføres med respekt for naboerne. Entreprenøren har ansvaret for, at de valgte udførelsesmetoder overholder de miljømæssige krav. Hvis entreprenøren ikke kan overholde de anførte støj- og vibrationsgrænser, jf. SAB Arbejdsplads afsnit 7, standses arbejdet øjeblikkeligt. Pæledimensioner, forventede funderingskoter og eventuelle styrkekrav ved funderingskoten er anført på projekttegningerne. Materiellet til at udføre de borede pæle skal være overlegent i forhold til opgaven og egnet til boring i hårde og stenede moræneaflejringer samt i kalk med flintlag. Nedbringning/fjernelse af foringsrør til borede pæle tillades ikke udført ved vibrering. Borehulskollaps eller grundbrud må ikke forekomme og boringen skal konstant være sikret mod instabilitet og indstrømmende vand. Såfremt en pæl udføres i permeable sandlag eller i kalk under grundvandsspejlet, skal der sikres et overtryk inde i foringsrøret ved hjælp af boremudder eller vand. Der skal som minimum altid være 1 m overtryk indvendigt i boringen i forhold til det udvendige grundvandsspejl. Entreprenøren skal have det fornødne materiel til rådighed for at kunne forsyne borehullerne med tilstrækkeligt vand eller boremudder til ovennævnte formål. Borehuller til borede pæle skal sikres mod faldulykker, dvs. pælehuller skal overdækkes. Betonen udstøbes nedefra og op med dykket rør, så opblanding og separation af betonen undgås. Under udstøbningen trænges vand fra borehullet op til overfladen, hvor det bortledes indtil det er sikret, at der ved pæletoppen er ren beton.

235 SAB Fundering af 371 Foringsrøret trækkes op i takt med udstøbningen. Undersiden af foringsrøret må under udstøbningen ikke komme over oversiden af den udstøbte beton. Sekantpælevæg, bro Pælene skal bores efter skabelon udført af in-situ støbt beton. Skabelonen skal være mindst 0,5 m dyb. Entreprenøren designer skabelonen. Senest 20 arbejdsdage før skabelonen etableres, sendes tegninger til tilsynet for gennemsyn og godkendelse. Primærpælene udføres først, derefter udføres sekundærpælene. Sekundærpælene må først bores, når betonen i primærpælene er hærdnet tilstrækkeligt til at skader på disse kan undgås. Arbejdsproceduren for sekantpælene skal indeholde en sekvensplan for borearbejdet, som tager hensyn til betonens styrkeudvikling i primærpælene. Der skal anvendes foringsrør til fuld dybde ved borearbejdet. Skærene på foringsrøret skal være tilstrækkeligt stærke til at kunne bore gennem primærpælene samt gennem evt. hindringer i form af sten og blokke. Før placering af armering og udstøbning med beton, skal der foretages en grundig oprensning af borehullets sider og bund for løst, omrørt, bundfældet eller nedfalden jord, affald eller andet materiale, der kan påvirke pælenes trykbæreevne. Spidsen af udstøbningsrøret skal under udstøbning hele tiden være min. 1,5 m under betonoverfladen. Støjskærme For borede pæle til støjskærme skal entreprenøren ved sin anvendte boremetode være i stand til at udføre en dybere boring end angivet på projekttegninger, dog maksimalt til en dybde på 7,0 m, såfremt dette ved inspektion viser sig nødvendigt. Før placering af armering og udstøbning med beton, skal der foretages en grundig oprensning af borehullets sider og bund for løst, omrørt, bundfældet eller nedfalden jord, affald eller andet materiale, så det sikres at udstøbning sker mod intakte aflejringer eller bæredygtigt dæmningsfyld. Spidsen af udstøbningsrøret skal under udstøbning hele tiden være min. 0,5 m under betonoverfladen. Indstøbningsdele placeres og indstøbes som beskrevet i SAB Slap Armering og SAB- Beton. Udgravning og støbning af de enkelte pæle skal afsluttes på én arbejdsdag. 3.8 Stålspuns og stålpæle Ved etablering af stålspuns og stålpæle (støjskærme og københavnervægge) tæt på bebyggede arealer skal arbejdet udføres med respekt for naboerne.

236 SAB Fundering af 371 Entreprenøren har ansvaret for, at de valgte udførelsesmetoder overholder de miljømæssige krav. Hvis entreprenøren ikke kan overholde de anførte støj- og vibrationsgrænser, standses arbejdet øjeblikkeligt. Nedbringelse ved vibration tillades. Såfremt der anvendes vibrator skal denne være af typen højfrekvent resonansfri. Der gøres opmærksom på, at det ikke alle steder er muligt at anvende nedbringningsmateriel med fast mægler. Det præciseres, at bygherrens krav til nedbringningsmetode ikke på nogen måde fratager entreprenøren for sit ansvar for at overholde de stillede miljøkrav. Det påhviler entreprenøren at nedbringe stålspuns og stålpæle til de foreskrevne spidskoter, uden at der sker brud eller skade på disse, eller at de på anden måde beskadiges. Der må ikke uden bygherrens tilladelse kappes spunsjern og stålpæle, som ikke har kunnet nedbringes til den projekterede spidskote. Træffes der under nedbringning af stålspuns og stålpæle hindringer, på grund af usædvanligt store eller mange sten eller udsædvanlige hindringer, som gør, at der ikke kan nedbringes igennem, må hindringer overvindes eller eventuelt fjernes efter metoder, som nærmere aftales med tilsynet. Stålspuns Entreprenøren må være forberedt på at skulle tåle ophold eller tilpasning i nedbringningsarbejdet (f.eks. ændret faldhøjde, slagfrekvens osv.), såfremt vibrationsniveauet overskrides, eller såfremt bygherren på stedet vurderer, at installationer og vibrationsfølsomt udstyr i nærliggende ejendomme lider skade som følge af vibrationer fra nedbringningsarbejdet. På baggrund af det optrædende vibrationsniveau under den indledende nedbringning af spunsprofilerne afgør bygherren, hvorvidt vibrationsovervågningen skal opretholdes under det fortsatte nedbringningsarbejde. Materiellet til nedbringning skal være overlegent i forhold til opgaven og egnet til nedbringning gennem hårde og stenede moræneaflejringer, ned i kalkaflejringer med flintlag. Spunsprofilerne skal nedbringes som dobbeltjern, og der skal anvendes rammestræk. Hvis spunsjernene er udformet med fjer og not, skal fjeren pege i nedbringningsretningen. Spunsvægsjern nedbringes i den fastsatte flugt. Hvis spunsvæggens modul ændres under nedbringningen (væggen løber ), omfatter arbejdet levering, fremstilling og nedbringning af nødvendige pasjern af hensyn til konstruktive og geometriske bindinger, såsom hjørner, pæle og lignende.

237 SAB Fundering af 371 Nedbringningen af spunsjern for permanente støttevægge afsluttes på et intakt (dvs. ikke bøjet eller krøllet) jern. Entreprenøren skal om nødvendigt renskære jernet, så de nævnte krav opfyldes. Til den teoretiske spunsjernslængde som vist på projekttegningerne gives derfor et nødvendigt rammetillæg. Det påhviler entreprenøren at nedbringe spunsjernene til de projekterede spidskoter, uden at der sker brud eller skade på disse, eller at de på anden måde beskadiges, f. eks. går ud af lås. Konstateres det, at et jern springer ud af lås under nedbringning, skal jernet optrækkes, og et nyt jern forsøges nedbragt. Hvis der ved nedbringningen bemærkes unormal modstand i et jern, skal man gå videre til nabojernet, og om muligt nedbringe dette til den ønskede dybde, hvorefter man på ny skal forsøge at nedbringe det standsede jern gennem forhindringen. Der må ikke uden bygherrens tilladelse kappes jern, som ikke har kunnet nedbringes til den projekterede spidskote. Låsesprængninger Midlertidige spunsvægge inkl. tilslutninger til eksisterende konstruktioner - skal være sandtætte. Permanente spunsvægge inkl. tilslutninger til eksisterende konstruktioner skal være vandtætte. Hvis der under udgravning konstateres låsesprængninger, skal disse udbedres ved, at de sprængte låse bortskæres, og laskeplader indsvejses med lukkede kantsømme. Reparation skal generelt udføres efter principper, der forud er aftalt med bygherren, og for hvilke der foreligger detaljeret metodebeskrivelse. Entreprenøren skal give forslag til udførelsesprincip og udarbejde detaljeret metodebeskrivelse til bygherrens accept. Omfanget af eventuelle låsesprængninger i en spunsvæg skal straks meddeles bygherren skriftligt. Svejsning af spunslåse og plade på top af spuns Der skal udarbejdes arbejdsprocedurer for de enkelte svejsearbejders udførelse, som fremsendes til bygherren for accept. Svejseprocedurer skal udarbejdes af anerkendt svejseinstitut (FORCE eller lignende) i samråd med entreprenør og bygherre. Før afrensning udføres, skal ståloverfladerne være fri for salt, olie, fedt og andre urenheder. Affedtning af ståloverflader kontrolleres stikprøvevis 3 steder pr. 25 m 2 med vandperleprøve jf. bilag 2-1 i AAB for Stålbroer Overfladebehandling. Overalt, hvor der skal udføres svejsninger, afrenses overfladerne ved mekanisk afrensning til mindst St2.

238 SAB Fundering af 371 Entreprenøren skal i tilbuddet indeholde nødvendige forholdsregler for tørring af ståloverfladerne, inden svejsning udføres. Svejsningerne skal udføres svarende til EXC3 kvalitetsniveau B iht. DS/EN1090-2:2009 og skal i øvrigt være uden synlige revner og skader. Dækpladerne skal med kantsøm på mindst 5 mm svejses på spunsvæggen langs dækpladens kanter. Entreprenøren skal påregne, at der vil forekomme spalteåbner mellem spunsvæg og vinkel-/fladjern. Entreprenøren skal i forhold til den valgte svejsemetode foretage nødvendige tiltag med inddækning af arbejdsområde m.m. for at sikre kvaliteten af svejsearbejdet. Såfremt der anvendes ikke traditionelle svejsemetoder, som eksempelvis lodret faldende svejsning, skal hver enkelt medarbejders fortrolighed med den pågældende svejsemetode dokumenteres, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne i AT-Vejledning D af april 2005 (opdateret juni 2014) Svejsning, skæring mv. i metal. Der skal så vidt muligt anvendes mekanisk afrensning, alkalisk affedtning o.l. Kan anvendelse af organiske opløsningsmidler ikke undgås, må der ikke være rester tilstede, når der svejses eller skæres, af hensyn til brandfare og udvikling af sundhedsskadelige stoffer. Der skal ved svejsning være lokalt sug, evt. på svejsepistolen. Ved tilrettelæggelse af arbejdet skal det sikres, at dette kan udføres i ergonomisk korrekte arbejdsstillinger. Stålpæle til støjskærme Hvis det ikke er muligt at nedbringe stålrørspælene til støjskærme, kan der forbores inde i pælene. Ved forboring under vandspejlet skal der træffes de fornødne foranstaltninger til sikring imod bundbrud. Omfanget af evt. forboring aftales endeligt med bygherren inden opstart. Der udgraves i toppen af pælerør til placering af armeringskurve, renselag og udstøbning, se projekttegninger. Hvis jorden i toppen af pælerøret sætter sig under undersiden af renselagsniveau skal der efterfyldes med bundsikringsmateriale, som komprimeres let. Dette er ligeledes gældende i tilfælde af, at der forbores eller udgraves inde i pælerør i forbindelse med fjernelse af eventuelle forhindringer. Inden støbning af renselag og indstøbning af boltegruppe foretages en grundig oprensning inde i stålpælen, således at det sikres, at udstøbningen sker mod intakte aflejringer eller bæredygtig dæmningsfyld. Indstøbningsdele placeres og indstøbes som beskrevet i SAB - Støjskærme. Københavnervægge Senest to arbejdsdage efter nedbringningen af stålpælene indmåles disse og afstivningskonstruktionens geometri tilpasses.

239 SAB Fundering af 371 Efter nedbringning af stålpælene presses pladeudfyldningen ned bag stålpælene, så de støtter mod stålpælene. Pladeudfyldningen skal altid være min. 0,1 m under udgravningsbund. Såfremt det ikke er muligt at presse pladeudfyldningen helt ned til projekteret udgravningsniveau, påbegyndes udgravningen, og pladeudfyldningen nedpresses i takt med udgravningen. Københavnervægge skal være sandtætte. Der må ikke opstå lodrette, uafstivede jordflader. For at undgå udskridning og bevægelser i jorden bag afstivningen, skal det sikres, at der er fuld kontakt mellem stålpladen og den bagvedliggende jord. Under nedpresning af pladeudfyldningen skal der - om nødvendigt - løbende foretages efterfyldning med sand. 3.9 Gruspudefundering Krav til råjordsplanum fremgår af projekttegningerne. Der henvises til afsnit 3.5 vedrørende fundering på friktionsjord Jordankre Vand, som anvendes til ankerborearbejdet, skal så vidt muligt recirkuleres. Entreprenøren skal i sin arbejdsprocedure indarbejde og indeholde forholdsregler til reduktion af støj-, støv- og vibrationsbelastningen fra udførelsen af jordankrene, således at de gældende støj-, støv- og vibrationskriterier kan overholdes. Disse forholdsregler kan omfatte effektiv støjafskærmning af ankerboremaskine, indskrænket arbejdstid mm. Ved udførelse af permanente jordankre i brovæggene på bro skal opmærksomheden henledes på forudsat udførelsestakt og pladsforholdene under broen, herunder specielt pladsforholdene ud for broens mellemunderstøtning. Det kan som følge heraf blive nødvendigt at samle jordankrene af flere stykker, da det ikke vil være muligt at montere ankrene som en samlet længde. Ved udførelse af midlertidige jordankre i interimsvægge ved bro skal opmærksomheden henledes på, at jordankrene op mod den eksisterende bro under installation ikke må rage ind over sporareal. Det kan derfor blive nødvendigt at samle disse af flere stykker, da det ikke vil være muligt at montere ankrene som en samlet længde. Alternativt skal jordankrene etableres i nat- eller weekendspærringer. Der henvises i øvrigt til SAB Arbejdsplads, afsnit 9. Installeringen af jordankrene må ikke medføre en forringelse af funderingsforholdene eller medføre skadelige påvirkninger på nabokonstruktioner. Efterinjicering foretages tidligst otte timer efter den første injicering. Før test og opspænding af jordankrene må der ikke udgraves mere end 0,5 m under ankerniveau i en afstand af 15 m bag spunsvæggene.

240 SAB Fundering af 371 Jordankrenes regningsmæssige ankerkraft (F ad ), prøvetrækningskraft (F p ), forspændingskraft (F o ), ankerhældning og frie ankerlængde fremgår af projekttegningerne. Det bemærkes, at prøvetrækningskraften for en del af jordankrene i spunsvægge under bro er bestemt af en ALS tilstand med hydrostatisk vandtryk opbygget i dæmningen. Procedurer for prøvning skal forelægges bygherren til gennemsyn og kommentering inden prøvningen påbegyndes. Midlertidige jordankre kan efterlades bortset fra dele, som ligger tættere på fremtidig kørebaneniveau end 1,0 m. Prøveankre, bro For at sikre et robust ankerprojekt uden tidsmæssige forsinkelser, skal der forud for etablering af produktionsankrene udføres min. 10 principforsøg på prøveankre. Prøveankrenes placering skal godkendes af tilsynet. Prøveankrenes konkrete placering indmåles og oplyses til tilsynet. Prøveankrene skal etableres med center af forankringslængden i samme dybde som produktionsankrene. Prøveankrene udføres med samme dimensioner og boreudstyr/boremetode som produktionsankrene. Trækprøvningen udføres i henhold til DS1537, testmetode 1. Den samlede dokumentation for prøveankrene samles i en rapport, der afleveres til tilsynet til orientering senest en uge efter afslutning af prøvetrækningen. Da prøveankrene trækkes til brud, kan de ikke indgå i forankringen af den færdige konstruktion Gravekasser Dette afsnit omhandler afstivning ved hjælp af gravekassesystem. I forbindelse med udgravnings- og afstivningsarbejdet skal det sikres, at overflade- og grundvand kontrolleres i et sådant omfang, at ledningsgravene er stabile og friholdt for indsivende vand. Ved ledningsgrave skal der benyttes minimum to stk. gravekasser i umiddelbar forlængelse af hinanden. Der skal være charnier mellem plader og spindler. Den frie afstand mellem spindlerne skal ved ledningsgrave være tilstrækkelig stor til, at rørene kan sænkes direkte ned i udgravningen. Gravekasserne skal placeres lige efter hinanden og skal placeres på terræn og udgraves i midten, således at der mangler udgravning af minimum 20 cm jordlegeme op mod

241 SAB Fundering af 371 kassens sider. Det manglende jordlegeme "skæres" ind i kasserne i forbindelse med nedtrykningen af kasserne og fjernes derefter. For at kunne "skære" sig ned i jorden, må afstanden mellem gravekassens sider/skær i bunden være ca. 10 cm bredere end afstanden mellem gravekassens sider foroven. Gravekassens øverste kant skal være over eksisterende terræn. For at undgå udskridning og bevægelser i jorden bag gravekassen skal der efterfyldes med sand mellem gravekassens udvendige sider og udgravningens skæreflade. Under nedgravning/nedpresning af gravekassen skal der løbende foretages efterfyldning med sand. Fremrykning af gravekasser skal ske ved optagning og flytning af én gravekasse ad gangen, idet gravekasserne ikke må trækkes igennem udgravningen. Optagning af en gravekasse sker ved, at den maksimalt trækkes 0,5 m op, hvorefter udgravningen tilfyldes med de foreskrevne materialer, og der komprimeres helt ud til udgravningens sider. I ledningens omkringfyldning må der dog maksimalt trækkes 0,3 m op. 4 Kontrol Hvor gravekasser ikke kan benyttes, eksempelvis ved brønde, stikledninger og krydsende ledninger, skal udgravningen afstives med alternativt afstivningssystem (f.eks. københavnervægge) med samme styrke som gravekasserne og i henhold til gældende love og bestemmelser. 4.1 Afstivning af byggegruber For kontrol af stålspuns, københavnervægge; jordankre og gravekassesystem henvises til afsnit 4.6, 4.8 og 4.9. Måleprogram i baneterræn ved Bro I forbindelse med etablering af interimsvægge ved Bro skal entreprenøren foretage opmåling af SO (x, y, z) for jernbanesporet før og efter etableringen, inden ophævning af sporspærringer, samt løbende (1 gang dagligt) til der er tilfyldt omkring nye fundamenter. Entreprenøren skal etablere måleprogram for deformationsmålinger til godkendelse af Banedanmark og tilsynet. Måleprogrammet skal fastlægges i dialog med Banedanmark. Måleprogrammet skal som minimum indeholde: Plan over beliggenhed af målepunkter Anvendt udstyr Bemanding inkl. kontaktoplysninger Procedure for sætningsmålinger Fastlagte grænseværdier Afrapporteringsskema Kalibreringscertifikat Handlingsplan ved overskridelse af grænseværdier Målepunkterne skal etableres inden anlægsarbejdet begyndes.

242 SAB Fundering af 371 Der skal udføres mindst 3 sæt initialmålinger for at udlede nulpunktsreferenceværdier. Initialmålingerne skal udføres inden anlægsarbejdet påbegyndes. 4.2 Tørholdelse og grundvandssænkning Se SAB - Jordarbejder. 4.3 Direkte fundering 4.5 Borede pæle Entreprenøren skal for alle fundamentsudgravninger udføre geoteknisk tilsyn i henhold til SAB Arbejdsplads, afsnit 8. For alle fundamentsudgravninger skal der udføres kontrolnivellement én måling ved hvert hjørne af udgravning. Inden der udstøbes renselag eller fyldes op med afretningsgrus, tilkalder entreprenøren bygherren for inspektion af jorden i funderingsniveau. Bygherrens inspektion af fundamentsudgravningen vil være afsluttet senest to arbejdsdage efter, at entreprenøren har meddelt, at udgravningsarbejdet er afsluttet. Entreprenøren skal for samtlige borede pæle føre journal iht. EC7, del 1, afsnit 7.9 Tilsyn og kontrol og DS/EN 1536:2010 Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner. Borede pæle. Under borearbejdet dokumenteres: Den opborede jord pr. 1 m boring samt dybder til laggrænser Hældning på foringsrør, jf. tolerancer angivet i afsnit 3.2 Efter endt borearbejde dokumenteres, at: Boringen er ført til den foreskrevne dybde Der er foretaget effektiv oprensning af borehullets bund Efter hver udstøbning med beton dokumenteres, at: Der er udstøbt til pælens projekterede topkote Der er ren beton ved pæletop Volumen af beton svarer til volumen af borehul, så der ikke er risiko for hulrum, indskudt materiale eller andet, der kan forringe de borede pæles bæreevne. Efter installation af armering dokumenteres, at: Armering er udført til fuld dybde og i henhold til projekttegninger Tolerance på dæklaget er overholdt. Senest to arbejdsdage efter etablering af borede pæle skal det dokumenteres, at: Alle pæle er udført med den foreskrevne diameter og i den korrekte armeringsstål- og betonkvalitet Alle pæle er udført som minimum til den foreskrevne spidskote At ingen pæle er beskadiget eller ufunktionsdygtige i et omfang, som mindsker deres virkemåde og/eller stabilitet At centerlinjeafstanden mellem pælene ligger inden for de foreskrevne tolerancer.

243 SAB Fundering af 371 Sekantpælevæg, bro Straks efter etablering af skabelon til sekantpælevæggen dokumenteres, at: Skabelonens placering er korrekt (placering i plan og kote til overside) Centerlinjeafstanden svarer til det foreskrevne. Støjskærme Minimum pælelængder er angivet på projekttegninger. De borede pæle skal dog som minimum stå med bunden 1,0 m i enten bæredygtigt, kontrolleret dæmningsfyld eller i intakte, bæredygtige aflejringer med minimum målt vingestyrke på 50 kn/m 2 i kohæsiv jord. Såfremt den registrerede fyldgrænse ligger dybere end forventet jf. den geotekniske datarapport, skal bygherren kontaktes straks og yderligere tiltag aftales, inden entreprenøren afslutter borearbejdet og fjerner boreudstyr. Såfremt det under udførelsen vurderes af entreprenøren, at styrken af fylden eller de intakte aflejringer er mindre end 50 kn/m 2, skal bygherren kontaktes straks. Bygherren kan anmode entreprenøren om at udføre vingeforsøg eller lette rammesonderinger i borehullet for at måle jordens styrke. Antal af insitu forsøg pr. borehul aftales ved bygherren, dog maks. 3 forsøg pr. borehul. Der må ikke udstøbes en pæl, hvor der er udført insitu forsøg, før bygherren har accepteret den aktuelle borede pælelængde. 4.6 Stålspuns og stålpæle Før nedbringning af stålspunsprofiler og stålpæle (støjskærme og Københavnervægge) kontrolleres, at de er leveret i den korrekte stålkvalitet. For stålspunsprofiler og stålpæle skal der føres journal i henhold til DS/EN :2007 (EC7, del 1), afsnit 7.9. Der skal anvendes foto som dokumentation i forbindelse med visuel kontrol. Stålspuns Senest to arbejdsdage efter etablering af spunsvægge skal det dokumenteres, at: Alle spunsprofiler er nedbragt til den foreskrevne spidskote Ingen spunsprofiler er beskadiget i et omfang, som mindsker spunsvæggens sandtæthed og/eller stabilitet. Svejsning af spunslåse og plade på top af spuns Det påhviler entreprenøren at udføre og bekoste alle de i AAB Stålbroer krævede dokumentationer, prøvninger og kontroller. Kontrol skal foretages af uvildigt kontrolinstitut. Svejsninger skal udføres svarende til EXC3 kvalitetsniveau B iht. DS/EN1090-2:2009 og skal i øvrigt være uden synlige revner og skader. Der skal endvidere foretages løbende destruktiv kontrol af indsmeltning ved slibning. Kontrollen bliver udført som stikprøvekontrol med 1 prøve pr. sted. Dog skal der for alle medarbejderes første svejseområde foretages 5 prøver. Ved manglende indsmeltning udvides kontrollen fra hhv. 1 til 5 prøver og fra 5 til 10 prøver. Hvis resultatet herefter ikke kan godkendes, kasseres hele kontrolområdet.

244 SAB Fundering af 371 Stålpæle til støjskærme Senest to arbejdsdage efter etablering af stålpæle skal det dokumenteres, at: Alle stålpæle er nedbragt til den foreskrevne dybde Ingen stålpæle er beskadiget i et omfang, som mindsker stålpælenes virkemåde og/eller stabilitet Centerlinjeafstanden mellem stålpælene og hældningen på stålpælene ligger inden for de foreskrevne tolerancer At der er udført kontrolnivellement, herunder indmåling af mindst 3 jævnt fordelte punkter rundt om toppen af hver pæl. Københavnervægge Senest to arbejdsdage efter etablering af københavnervægge skal det dokumenteres, at: Alle stålpæle er nedbragt til den foreskrevne dybde Ingen stålpæle er beskadiget i et omfang, som mindsker københavnervæggens virkemåde og/eller stabilitet Centerlinjeafstanden ligger på den foreskrevne afstand eller mindre, inden for de foreskrevne tolerancer Der er anvendt den foreskrevne type stålpladeudfyldning i korrekt stålkvalitet. Arbejdet kan først regnes afsluttet, når bygherrens kontrol er udført og arbejdet accepteret. Stålspunsprofiler og stålpæle må således ikke renskæres endeligt, før denne kontrol er udført eller før eventuel yderligere nedføring er udført. 4.7 Gruspudefundering Ved gruspudefundering skal der udføres nivellement ved henholdsvis udgravningens bund samt ved overside af gruspude - én måling ved hvert hjørne af udgravning. Entreprenøren skal udføre komprimeringskontrol, jf. SAB- Jordarbejder, afsnit Jordankre På prøveankrene ved bro skal der udføres principforsøg til brud jf. DS1537. Prøvebelastning af produktionsankre udføres som beskrevet i DS1537, testmetode 1. Hvilke jordankre der skal egnethedsprøves, beskrives af bygherren, når denne har godkendt entreprenørens arbejdsprocedure. Egnethedsforsøg skal også udføres ved ændringer i udførelsesprocedurerne efter nærmere aftale med bygherren.

245 SAB Fundering af Gravekasser Ved afstivning med gravekasser skal følgende kontrolleres: At den anvendte gravekasse er tydeligt og synligt mærket med fabrikat og type At dybde og bundbredde er i overensstemmelse med projektkrav At der er udført en effektiv efterfyldning med sand mellem gravekasse og jorden, der grænser op mod gravekassen, således, at der er fuld kontakt mellem gravekasse og den omkringliggende jord At gravekassen er ført til udgravningsniveau.

246 245 af 371 SAB Stillads og form Stillads og form Supplerende bestemmelser til AAB Stillads og form, august Kontrol og kvalitetssikring af form skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for støbestilladser", januar Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august Alment Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 79.00: Form for insitu støbt autoværnsplinte på eksisterende midterfundament Bro 79.80: Stillads og form for plinte i midterrabat, topbjælke i midtervæg, brodæk, sætningsplader og kantbjælker Stillads og form for støbning af spunshammer, betonvæg mod spuns og betonvæg mod sekantpælevæg Form for beskyttelseskonstruktion (v. midtervæg) og fundamenter Levering og indstøbning af ankerskinner til skærmtage og køreledningsophæng Bro 80.00: Form for fundamenter Stillads og form for endevægge, fløje, brodæk, sætningsplader, kantbjælker og plinte i midterrabat Projektering, opstilling og nedtagning af side-/underhængt interimskonstruktion, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens kantbjælker og mellem eksisterende brodæk og nye OT-bjælker. Projektering, opstilling og nedtagning af fastmonteret tæt skærm på interimsspuns mod spor Afhentning, opstilling, vedligehold, nedtagning og tilbagelevering af interimsgangbro til etablering af arbejdsadgang over bane i drift Bro 81.90: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for søjler, endevederlag, brodæk og kantbjælker Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens underbygning og overbygning Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af konstruktion for fangedæk og afskærmninger på bro og stillads Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af nedsænkningsarrangement for det færdigstøbte brodæk

247 246 af 371 SAB Stillads og form Bro 84.00: Form for fundamenter Stillads og form for endevægge, fløje, brodæk og kantbjælker Bro 85: Form for sætningsplader Stillads og form for kantbjælker og søjleforlængelse Form for insitu støbt autoværnsplinte på eksisterende fundamenter Projektering, opstilling og nedtagning af sidehængt interimskonstruktion, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens kantbjælker Projektering, opstilling og nedtagning af løftearrangement for 25 cm hævning af broen Bro 86.00: Form for brodæk og kantbjælker Stillads og form for støbning af hammer og betonvæg mod spuns Bro : Form for fundamenter Stillads og form for endevægge, fløje, brodæk og kantbjælker Stillads og form for støbning af spunshammer og betonvæg mod spuns Generelt for alle ovennævnte bygværker: Føringsrør for kabler og ledninger jf. tegninger Diverse indstøbninger, jf. tegninger Ved sandblæsningsarbejde skal krav til stilladsets udformning, jf. ATvejledning D.2.1, overholdes (min. bredde på 110 mm). Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar Entreprenøren skal i samarbejde med bygherrens stilladstilsyn anvende og udfylde de heri angivne relevante skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. Forberedende møde, stillads- og form Stilladskoordinatoren indkalder stilladstilsyn og evaluator til forberedende møde, før beregninger mv. påbegyndes. I mødet deltager ligeledes entreprenørens beregner, rådgiver mv., såfremt denne ikke er stilladskoordinatoren. På dette møde aftales forløbet, for udarbejdelsen af dokumentationen jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser, og som resultat af mødet, skal i fællesskab udarbejdes skema B og B3. Mødet afholdes senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåelsen. Stilladstilsynet indkalder til mødet. Stilladstilsynet udarbejder referat fra mødet, som bilag til referatet fra mødet bilægges skema B og B3.

248 247 af 371 SAB Stillads og form Forberedende møde, form Arbejderne som er beskrevet i afsnittet stillads og form, skal planlægges og redegøres i procedure og ifm. forberedende møde. Der skal afholdes forberedende møde jf. gældende tilsynshåndbog, og ingen arbejder kan igangsættes før dette er afholdt. Det forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren har fremsendt fyldestgørende fordokumentation: Arbejds- og metodebeskrivelse Kvalitets- og kontrolplan Øvrige relevante oplysninger (materialer som indgår i arbejdet) Såfremt der ifm. det forberedende møde er kommentarer/bemærkninger til den fremsendte dokumentation, foretager entreprenøren revision af sit materiale. Fordokumentationen skal være gennemgået og accepteret af tilsynet inden arbejdet kan igangsættes. De i SAB Styring og samarbejde angivne kurser omfatter: For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være gennemført inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen. De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A på byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og projekt. Interimsgangbro til etablering af arbejdsadgang over bane i drift For at sikre arbejdsadgang på tværs af jernbanen, skal der i nærværende entreprise etableres en midlertidig stålgangbro (også omtalt "den blå bro"). Placering af den midlertidige gangbro fremgår af tegning Broens udformning fremgår af tegningerne Demonterbar stålgangbro, tegn. nr. 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 100, som er vedlagt som pdf-filer i SAB Stillads og form, bilag 1. Gangbroen er en bygherreleverance, men i nærværende entreprise indgår afhentning, opstilling, vedligehold, nedtagning og tilbagelevering af broen. Broen er opmagasineret på Lunderskov station. I god tid forud for afhentning af broen mødes entreprenøren med tilsynet og en repræsentant fra Banedanmark. Entreprenøren udarbejder en tilstandsrapport (fotoregistrering med tilhørende beskrivelser af evt. skader). Tilstandsrapporten skal godkendes af tilsynet og Banedanmark, før broen kan afhentes.

249 SAB Stillads og form af Dokumentation Entreprenøren skal udarbejde projektdokumentation (tegninger, statiske beregninger, Entreprenøren skal udarbejde projektdokumentation (tegninger, statiske beregninger, mv.) for alle interimskonstruktioner, herunder form, formbærende stillads, side- /underhængte stilladser, løfte-/sænkearrangement inkl. sidestyr, arbejdstelte, sikkerhedsværn, afskærmninger mv. efter gældende normer og vejregler. Entreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation for stilladset inkl. løfte/sænkearrangement, samt opfølgning på om stilladset inkl. løfte/sænkearrangementet er udformet som dokumenteret. Der ydes ikke tidsfristforlængelse som følge af forsinkelser, der skyldes mangler og fejl i entreprenørens stillads- og løfte/sænkeprojekt. Stilladsprojektet skal også indeholde fyldestgørende tegninger, beskrivelser og beregninger vedrørende løfte/nedsænkningsarrangementet inkl. understøtninger, fundering, donkrafte, opstablinger og sidestyr mv. Hvor fremtidige permanente konstruktioner indgår som midlertidige understøtninger for interimskonstruktioner, skal det som en del af dokumentationen eftervises, at disse konstruktioner både lokalt og globalt kan optage kræfterne. Entreprenøren skal eftervise, at der ikke opstår uacceptable kræfter og spændinger i brodækket, bundplade og vægge, herunder spaltebrud og afskalninger fra koncentrerede belastninger. Det skal understreges, at intet stillads må opsættes, før bygherrens godkendelse af den fremsendte dokumentation og det færdige stillads foreligger. Tæt skærm mod spor, bro Entreprenøren skal projektere, opstille og nedtage tæt skærm mod spor iht. tegninger og beskrivelsen angivet i SAB Arbejdsplads, afsnit Interimsvæggene er allerede designet for optagelse af laster fra en tæt skærm monteret på toppen af væggene Fremsendelse og godkendelse af dokumentation Stilladstilsynets evaluering og godkendelse af stilladsprojektet kan forventes gennemført jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser" som: Bro 80.00, 81.90, 84.00, 86.00, og "Godkendelse med granskning og kontrol" Entreprenøren skal påregne minimum 2 kommenteringsrunder af den fulde projektdokumentation med efterfølgende rettelser/suppleringer af den fremsendte dokumentation efter hver kommenteringsrunde. Vedrørende afsat tid til godkendelsesprocedurer for stilladsdokumentationen for de enkelte bygværker i entreprisen, henvises til SAB Styring og samarbejde, afsnit 3.1. Vejdirektoratet udsteder ikke ROV (Råden over vejareal) tilladelser førend en godkendelse af stilladsprojektet i henhold til Tilsynshåndbog for støbestilladser, skema E og F, foreligger.

250 249 af 371 SAB Stillads og form Foruden obligatoriske løbende stilladsmøder jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser, skal der på alle projekter, hvor der støbes over vej i drift, og inden støbningen påbegyndes, afholdes et ekstraordinært koordinerende sikkerhedsmøde. 1.3 Projekteringsgrundlag Generelt Ved dimensionering af form og stillads skal følgende sikkerhedsklasser anvendes: Bro 80.00, 81.90, 84.00, 85.00, og : Stilladser for ovennævnte broer skal henføres til konsekvensklasse 3 (CC3). Konstruktioner, der indgår i nedsænkningsarrangementet, skal henføres til konsekvensklasse 3 (CC3). Skærpet funderingsklasse (Geoteknisk kategori 3) Ved dimensionering af formenes, understøtningernes og stilladsernes styrke skal ordet "bør" i DS 2427 betragtes som "skal". Entreprenøren skal ved stilladsberegninger gøre nøje rede for placeringen af stød og afsværtning. Herudover skal der indarbejdes laster hidrørende fra entreprenørens valgte arbejdsmetoder. Herunder last fra: Oplagring af materiel og materialer jf. DS/EN Entreprenøren skal udarbejde procedurer til sikring af, at de forudsatte laster ikke overskrides under arbejdets udførelse. Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af de geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til stilladstilsynet. Entreprenøren bør så vidt muligt udforme stilladskonstruktionen således, at den ikke er specielt følsom over for afvigelser i forhold til de anførte tolerancer Trækonstruktioner Dokumentation af form, spær og strøer, i form af tegninger og beregninger, skal indgå i den samlede stilladsdokumentation, selvom disse elementer i princippet ikke er omfattet af Tilsynshåndbogens bestemmelser. Stabiliteten af spærene skal også dokumenteres på tværs af spærene (broens længderetning). Tandpladesamlinger tillades anvendt til samlinger i spær såfremt følgende krav er opfyldt: Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave. Spær tillades dog genanvendt, hvor brodækket støbes i flere etaper, såfremt der foreligger en supplerende procedurebeskrivelse til sikring af at tandpladerne ikke arbejder sig ud af træet. Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,3 mm og tandlængde på min. 14 mm. Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for

251 250 af 371 SAB Stillads og form både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier). Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregningerne. Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering i forhold til understøtninger, afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning mm. Tidligst 48 timer før støbning skal spærene synes i henhold til DS/EN Trækonstruktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres. Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol i forbindelse med opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud Fundering Entreprenøren skal foretage geoteknisk tilsyn af udgravninger for stilladsfundering, og fremsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal indeholde en verifikation af de anvendte jordparametre i stilladsdokumentationen, eller ved mangel herpå, give anvisninger for korrigerende tiltag som indarbejdes i den samlede stilladsdokumentation Laster Entreprenøren skal jf. DS/EN medtage laster for oplagring af materiel og materialer. Stilladser og form skal enten dimensioneres for påkørselslast, eller det skal effektivt forebygges, at påkørsel kan opstå. Såfremt påkørsel er mulig, skal sidestyr og donkrafte mv. ligeledes dimensioneres herfor i henhold til DS/EN :2007. Ved etablering af de i SAB Arbejdsplads nævnte påkørselsportaler mm., overholdelse af fritrumskravene i samt at entreprenørens egen arbejdstrafik ikke giver anledning til påkørselsfare, kan entreprenøren påregne at stilladset ikke skal dimensioneres for påkørselslast. Bro I forbindelse med projektering af nedsænkningsarrangementet for bro er reaktioner fra brodækkets egenvægt på understøtningslinjer A, B og C (se tegning ) oplyst i noten på tegning De opgivne reaktioner er teoretiske reaktioner fra egenvægt (efter opspænding og injektion af den spændte armering) baseret på den anvendte beregningsmodel. I ovenstående er medregnet beton samt broautoværn.

252 SAB Stillads og form af 371 Bro I forbindelse med projektering af løftearrangementet for bro skal entreprenøren beregne reaktioner fra brodækkets egenvægt ud fra eksisterende tegninger Deformationer Der skal påregnes en variation på op til +/- 10 % for begge ovennævnte broer pga. variationer i egenvægt, forspænding og temperatur samt usikkerhed på beregningsmodellen. Entreprenøren skal tage højde for eventuelle sætninger og deformationer af stillads. Uanset spændvidden på forskallingsdragere skal nedbøjninger > 3 mm på forhånd imødegås med tilsvarende modsatrettet pilhøjde på drageren eller ved opklodsning af formen. Opklodsningen af formen skal udformes som en sammenhængende opklodsning. Punktvis opklodsning af formen tillades, men bør begrænses. Opklodsningen skal fastholdes centralt på drageren Gennemkørselsåbninger Stillads over underført vej skal, i hele den periode hvor det er opstillet, være sikret med trafikværn mod den underført vej. Afstanden mellem trafikværnet og understøtninger for gennemkørselsåbninger skal minimum være arbejdsbredden W for det valgte trafikværn jf. EN1317 tillagt 0,3 m. Gennemkørselsåbninger i stilladset skal etableres med følgende fritrum for den underførte trafik: Bro Fribredde for trafikken [meter] Se tegning Frihøjde [meter] ,00 2, ,00 2, Se tegning ,0 Underside af sidehængt stillads skal minimum placeres 0.2 m højere end eksisterende brodæk underside Bredde og arbejdsbredde W af trafikværn skal tillægges ovenstående anførte fribredde. Entreprenøren er selv ansvarlig for etablering og dimensionering af gennemkørselsåbninger for arbejdskørsel. Disse skal sikres mod påkørsel efter ovenstående krav til trafikværn, samt med en robust tolerance i forhold til fritrumsprofilet for de aktuelle arbejdskøretøjer. Samtlige omkostninger forbundet med supplerende gennemkørselsåbninger skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.

253 SAB Stillads og form af 371 Stillads og form over motorvejen og øvrige veje udformes, så de kan oplægges og nedtages inden for de tids- og sikkerhedsmæssige bindinger der er givet i SAB Arbejdsplads og SAB Styring og samarbejde. Gennemkørselsåbning/fritrumsprofil for stiunderføringer ved bro og er angivet principielt på projekttegningerne og skal forudsættes at kunne flyttes i forbindelse med arbejdets udførelse. Fundamentsudgravninger forventes at skulle ske i mindst to etaper Afskærmninger på broer og stilladser Ved arbejder på broer mv. skal det sikres, at ingen genstande, herunder nedfaldende genstande, krænker det frie rum for underførte passager til hhv. bane, vej og sti. Foranstaltninger hertil skal udføres i form af tæt dug eller lignende, som er så tæt, at nedbør ikke kan trænge igennem. Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning om fald fra højden på byggepladser. Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m. Angående skærme, se dog også SAB Arbejdsplads afsnit 3.1. Bro 80.00, tæt skærm mod spor Særlige krav til tæt skærm mod spor er angivet i SAB Arbejdsplads, afsnit Løft- og nedsænkning af brodæk Entreprenøren skal jf. afsnit 1.2 udarbejde tilsvarende projekt og projektdokumentation for løfte- og nedsænkningsarrangement som for stilladskonstruktionerne, og dermed basere sit arbejde med nedsænkningskonstruktioner på Tilsynshåndbog for støbestilladser, seneste udgave. I tilknytning hertil skal antal, størrelse, dimensioner og placering af donkrafte, opstablinger og sidestyr klart fremgå. Understøtninger, opstablinger og donkraftfastgørelser, som indgår i nedsænkningsarrangementet, skal dimensioneres, således at de er sikret mod væltning og instabilitet under nedsænkningen. Alle understøtninger, opstablinger og donkraftfastgørelser skal dimensioneres for en vandret kraft (masselast), hvis karakteristiske værdi fastlægges som på 2,5 % af den tilhørende karakteristiske lodrette kraft hidrørende fra brodækkets egenlast. Kraften skal forudsættes virkende i en vilkårlig vandret retning. Lodrette reaktioner fra brodækket skal beregnes ud fra den aktuelle placering, geometri og eftergivelighed af understøtningerne. I denne forbindelse skal der udføres en følsomhedsanalyse på reaktionernes størrelse som funktion af eftergiveligheden. Sidestyr skal installeres således at de sikrer mod vandrette bevægelser af brodækket i en vilkårlig retning, herunder vandrette bevægelser forårsaget af en rotation af brodækket. Sidestyr skal dimensioneres således at de samlet set kan optage en vandret kraft, hvis karakteristiske værdi fastlægges som på 2,5 % af broens totale egenlast under ned-

254 253 af 371 SAB Stillads og form sænkningen. Ved bestemmelse af kræfterne på sidestyrene skal denne masselast regnes fordelt proportionalt til hvert løfte-punkt, og disse vandrette kræfter skal kombineres på ugunstigste vis til afspejling af alle tænkelige vandrette bevægelser og rotationer omkring en lodret akse. Under nedsænkning må bidrag fra opstablinger og donkrafte til denne kraftoptagelse ikke medregnes. Følgende grundlæggende lasttilfælde skal anvendes ved dimensionering af nedsænkningskonstruktionerne: 1. Lasttilfælde svarende til ligning (6.10b) for STR/GEO Sæt (B) (se DS/EN 1990/A1 DK NA), hvor den vandrette masselast betragtes som nyttelast. Den vandrette masselast skal påføres en partialkoefficient på 1,40. For den lodrette egenlast anvendes en partialkoefficient på 1,0, uanset om den virker destabiliserende eller stabiliserende. Derudover skal KFI påføres de destabiliserende laster. Der regnes ikke med natur-laster i dette lasttilfælde. 2. Lasttilfælde svarende til ligning (6.10a) for STR/GEO Sæt (B) (se DS/EN 1990/A1 DK NA), hvor permanent last er dominerende. I dette tilfælde skal anvendes en partialkoefficient på 1,25 for egenlast. Den vandrette masselast regnes fuldt korreleret med den lodrette last svarende til, at samme partialkoefficient anvendes for både lodret og vandret last. Derudover skal KFI påføres de destabiliserende laster. Der regnes ikke med naturlaster i dette lasttilfælde. 3. Påkørselslast og evt. andre ulykkeslaster. Ved ovennævnte fremgangsmåde tillades sidestyr betragtet som ikke værende et nøgleelement ved dokumentation af robusthed. Donkrafte skal monteres lodret. Der skal i den forbindelse foreligge metodebeskrivelse for indnivellering og fastgørelse af donkraftene til sikring af, at de bliver placeret i lod. Opstablinger og understøtninger skal placeres lodret og overholde de forudsatte tolerancer til begrænsning af excentriciteter. Stabler, klodser og lignende udført i beton, som benyttes som en del af nedsænkningsarrangementet, skal armeres mindst svarende til minimums-armering. Maskinel og udstyr til nedsænkningen skal planlægges, dimensioneres og projekteres i henhold til maskindirektivet 2006/42/EF, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 "Indretning af tekniske hjælpemidler", herunder skal der udarbejdes risikovurdering. I risikovurdering dokumenterer entreprenøren, ud over de krav der er stillet i maskindirektivet, at: Der er etableret supplerende understøtninger og afstivninger der fanger konstruktionen, hvis en hydraulisk eller maskinel komponent svigter Tilladelige differensflytninger i forbindelse med nedsænkningen løbende kan måles Der løbende kan korrigeres på hvert enkelt understøtningspunkt, herunder at målinger og styringen af nedsænkningen baseres på mindst 2 uafhængige systemer Af tegningerne for bro fremgår karakteristiske laster for hver lejelinje til brug for projektering af nedsænkningssystemet.

255 SAB Stillads og form af Placering af løftepunkter 2 Materialer 2.1 Stillads 2.2 Form Interimsunderstøtninger og donkrafte skal til stadighed og i alle løfte-/nedsænkningsfaser være placeret symmetrisk omkring midtervæg og ved endevægge i position som angivet på tegning Endelig opspænding inkl. afhærdning af injektionsmørtel af bro skal være udført, før broen må sænkes. Entreprenøren skal dokumentere, at brodækket og øvrige relevante konstruktionsdele ikke udsættes for uacceptable spændinger og revner, ved den valgte placering af donkrafte. Entreprenøren skal endvidere dokumentere at konstruktionsdele ikke lokalt udsættes for uacceptable spændinger. Entreprenøren har, uanset ovenstående, det fulde ansvar for at konstruktionerne ikke lider overlast eller beskadiges under løftet/nedsænkningen. Nye produkter, som ikke er omfattet af projekteringsgrundlaget for stilladser i AAB, tillades undtagelsesvist godkendt såfremt der foreligger dokumentation for: Karakteristiske styrkeegenskaber for både kortids- og langtidstilstanden, fastlagt efter principperne beskrevet DS/EN 1990 inkl. DK NA, som dækker alle relevante brudformer såsom bøjning, forskydning, tryk og træk samt koncentreret tryk Repræsentative arbejdskurver for både korttids- og langtidstilstanden for relevante påvirkninger Deformationsegenskaber for både korttids- og langtidstilstanden for relevante påvirkninger Holdbarhedsegenskaber mht. relevante miljøpåvirkninger, herunder UV-stråling m.v. Tidligere anvendelse af produktet til lignende formål. Opklodsningen, der bruges til opklodsning af formen, skal udføres af konstruktionstræ C14 eller af et materiale der er stivere. Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres ved, at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om dagen Bræddeform (ru og høvlet) Bræddeform skal anvendes på følgende konstruktionsdele: Kantbjælker indersider og ydersider Midterplinte indersider og ydersider Undersider brodæk for bro og Endevederlag og fløjvægge på bro Betonpåstøbning på spuns og sekantpælevæg (bro 79.80) Brædderetning på synlige flader skal være som anført i AAB. Brædderetning for søjleforlængelse af bro skal være som eksisterende.

256 SAB Stillads og form af 371 Forskalling for yderside og ende af kantbjælke regnes synlig i fuld udstrækning, mens forskalling for inderside af kantbjælker regnes synlig til overside brodæk. Ikke synlige flader: Til ikke synlige flader er entreprenøren frit stillet med hensyn til valg af forskalling i henhold til AAB Flageform Flageform skal anvendes på følgende konstruktionsdele: Underside brodæk på alle stiunderføringer Endevederlag (bro og ) Fløjvægge (bro og ) Søjler (bro 81.90) Betonpåstøbning på spuns (86.00 og ) Flageform til endevederlag, vægge, fløjvægge og søjler skal vælges i størrelser der matcher de på tegningerne viste spor. Sporene etableres ved indlæggelse af trapezformede lister iht. tegningerne. Flageformsamlinger må således kun ske i mønsterspor. Placering af clamps skal være i modul der svarer til sporenes mønster. Entreprenørens forslag til clampsplacering skal forelægges tilsynet, i god tid inden arbejdet påbegyndes. Der skal anvendes plader der maksimalt har været brugt ved 2 tidligere støbninger og samme pladetype skal anvendes til alle broer i entreprisen for at sikre et ensartet udseende af broerne. Pladerne skal være rengjorte og fremstå uden synlige skader. Hvor flagernes størrelse ikke er defineret på tegningerne skal disse så vidt muligt have samme størrelse og facon. Størrelse og stødplacering skal på forhånd fastlægges efter aftale med tilsynet. Forskalling på endevederlag og fløjvinger ind mod vejrummet skal regnes synlig. Forskalling på underside brodæk regnes synlig til broafslutningen. 3 Udførelse 3.1 Stillads Entreprenørens valg af materiale til flager skal forelægges tilsynet. Stilladskonstruktioner, herunder også deres forankringer, midlertidige fundering og renselag skal fjernes helt efter arbejdets udførelse. Etablering af stilladskonstruktioner mm. over veje skal ske under hensyntagen til de mulige spærringer/lukninger af veje, der er anført i SAB Styring og samarbejde samt i SAB Arbejdsplads afsnit 4. Bro Støbning af brodæk til bro er i projektet antaget, at skulle ske ved formopbygning direkte på renselag på jorden.

257 256 af 371 SAB Stillads og form Såfremt denne fremgangsmåde skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt, at udvide M10 vejdæmningen mod vest. Entreprenøren skal i den forbindelse dokumentere, at dæmningsudvidelsen har tilstrækkelig bæreevne og stabilitet til, at der ikke sker utilsigtede sætninger af formen. Bro Side-/underhængte stilladser, samt tæt skærm mod spor etableres i en sporspærring. Geometri for stilladser og tæt skærm må ingen steder krænke det på projekttegningerne angivne fritrumsprofil for toget. Entreprenøren skal indmåle og dokumentere under sporspærringen, at stilladser og tæt skærm, i alle ned-/udbøjningstilfælde, ikke krænker det på projekttegningerne angivne fritrumsprofil for toget. Se endvidere krav til monitering i SAB Fundering. 3.2 Form Tæthed og udformning Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand. Det skal sikres at der ved arbejdet ikke forekommer spild af vand mm i forbindelse med forvanding af form, støbning o.l. til underførte veje i drift og vandløb, f.eks. ved udlægning af plastfolie/presenning under formen Forankring af sideforme Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker. Clampshuller skal lukkes efter afformning så de er vandtætte. Entreprenøren fremkommer med forslag til vandtætning af clampshuller Indstøbninger og udsparinger Der skal indstøbes alle på tegninger viste: Ankerbolte for autoværn Trækrør til kabler og ledninger mm. (føringsrør) Årstalsplader (bygherreleverance) Boltegrupper for belysningsmaster Dryprør Ankerskinner til skærmtage og køreledningsophæng Udsparingsrør lodret i brodæk over endevederlag og midtersøjler Udsparingsrør for grædehuller Foringsrør for forspændt armering (inkl. udluftningskanaler) Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse: Ikke skader betonen eller armeringen, Ikke medfører skader på betonens overflade, Ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen. Der skal udføres udsparing for opføring af fugtisolering inkl. klemskinne ved kantbjælkers indersider jf. tegninger.

258 SAB Stillads og form af 371 Der tillades ikke indstøbt firmanavn mv. på konstruktionsdele der fremstår synlige i det færdige bygværk. Alle ståldele, rustfri ståldele og dele af messing eller bronze dog undtaget, varmforzinkes i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnitsværdi på 115 µm og minimumsværdi for enkeltprøve på 100 µm. For møtrikker er de tilsvarende værdier 50 µm og 45 µm. Galvaniserede dele skal af hensyn til galvanisk tæring være isoleret fra armeringen. Trækrør Plastrør til kabler og ledninger i overført vej skal være som DVK-kabelrør, dvs. korrugerede rør på PE-basis. Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal være mod broender. Rørene forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 5 kn. En galvaniseret, hærdet ståltråd Ø 2,5 mm, med en brudstyrke > 1000 N pr. mm2 opfylder dermed dette krav. Kabelrørene skal ved broenderne afsluttes med indstøbte kabelmuffer. Herfra føres kabelrørene videre til belysninger, signalanlæg mm. Overskydende/disponible kabelrør afsluttes 1 m uden for afslutningen af kantbegrænsningssten i rabatarealet og i 0,75 m dybde under færdig vej. Rørene forsynes ved enderne med 10 mm spunden nylontråd, som afsluttes viklet i ring 0,10 m under færdig overflade. Rørene afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en digital indmåling i hhv. UTM32, EUREF89 samt DKTM3, koter i DVR90 med 3 decimaler som afleveres til tilsynet. Materialet skal tillige være tilgængeligt i DGNformat. Rørafslutningerne markeres med et ø150 mm betonrør. Kabelrørenes afslutning uden for bygværkerne aftales i øvrigt med tilsynet. De angivne dimensioner på tegninger og i TBL er kabelrørenes udvendige diameter. Bro 79.80: Der skal i bro yderligere etableres kabelrør til brug for jording og potentialudligning af skærmtage og broautoværn mm. jf. tegninger. Særlige krav til trækrør for bro er angivet på projekttegningerne. Årstalsplader Der skal etableres årstalsangivelse vha. støbeforme på: Bro og 81.90, (2 stk. pr. bro). Årstalsplader leveres af bygherren, og fastgøres på kantbjælkeformen af nærværende entreprenør. Årstalsplader skal placeres på facaden midt over det højre kørespor i hver retning. Endelig målsætning udleveres af tilsynet efter nærmere aftale. Boltegrupper Boltearrangement for belysningsmaster leveres i henhold til SAB Belysning Omfang: Bro 81.90: 2 stk. for belysningsmaster

259 SAB Stillads og form af 371 Ankerskinner til skærmtage Bro 79.80: Der skal i ovenstående broer etableres ankerskinner til brug for senere fastgørelse af skærmtage. Skinnerne skal leveres i rustfrit stål / (A4), med fuld skumindlæg der sikrer hulrummet mod indtrængning af beton. Ankerskinnerne skal være som Halfeneisen "HTA-CE 52/34". Skinnerne skal installeres i henhold til producentens anvisninger. Udsparingsrør til støbehuller i brodæk Bro 81.90: For udstøbning af øverste sektion af endevederlag skal der indstøbes lodrette udsparingsrør. Der skal anvendes korrugerede stålrør. Diameter vælges af entreprenøren, dog maksimalt 160 mm. Forud for udstøbning af de øverste sektion af endevederlag/midtersøjler samt udsparingsrørene, skal udsparingsrørenes øverste 60 mm fjernes og betonen sandblæses Afformning For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når stilladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne nedtages. Hvis der anvendes overforskalling, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen kan efterpudses/afrettes vådt i vådt. Bærende form og stillads på slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke, bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen. Dog skal den krævede efterbehandling jf. generalnoten altid opretholdes indtil den krævede modenhed er opnået. For efterspændte konstruktioner kan bærende form og stillads tidligst påregnes tilladt fjernet efter opspænding og injektion af spændkabler Tolerance Sammenhængende opklodsning af formen skal placeres centralt på underliggende drager med en maksimal afvigelse ± 10 mm. Hver opklodsning skal fastgøres med et søm eller skrue i hver ende. Punktvis opklodsning af formen skal placeres centralt på underliggende drager med en maksimal afvigelse ± 10 mm. Samlet længde af opklodsningen vinkelret på strør / spær skal minimum være 200 mm. Afstanden fra siden af strør / spær til kanten af opklodsning skal minimum være 40 mm under 40 mm skal opklodsningen kasseres. Hver opklodsning skal fastgøres med et søm eller en skrue.

260 259 af 371 SAB Stillads og form Løft- og nedsænkning af brodæk De på tegningerne viste afsætninger er angivet i forhold til den endelige placering af broerne. Det påhviler entreprenøren selv at udarbejde afsætninger i midlertidige positioner. Brodækket skal være efterspændt og kablerne skal være færdiginjiceret, inden nedsænkningen kan udføres. Entreprenøren skal fremsende en detaljeret arbejdsprocedure for, hvordan nedsænkningen af brodækket til endelig position planlægges udført i detaljer. Vedrørende afsat tid til godkendelsesprocedurer for stilladsdokumentationen for de enkelte bygværker i entreprisen, henvises til SAB Styring og samarbejde, afsnit 3.1. Vejdirektoratet udsteder ikke ROV (Råden over vejareal) tilladelser (og derved heller ikke støbetilladelse), førend en godkendelse af nedsænkningssprojektet foreligger. I arbejdsproceduren skal der blandt andet redegøres for følgende forhold: Beskrivelse af system for nedsænkning, herunder kalibrering Etablering, montering og fjernelse af interimskonstruktioner for nedsænkning inkl. side- og længdestyr. Placering af donkrafte og ombygningsstabler Sikkerhedsudstyr, herunder evt. nødstrømsanlæg Udstyr til kontrol af nedsænkning, herunder overholdelse af tolerancekrav, jf. nærværende SAB Oplæg til kontrolplan / registreringer under nedsænkning Målinger og styring af nedsænkningen skal være baseret på mindst to uafhængige systemer. At der i systemet er indbygget mulighed for at der løbende kan korrigeres for uacceptable differenssætninger og flytninger i såvel højde-, længde- og tværretningen under nedsænkningen i hvert enkelt understøtningspunkt Beskrivelse af etapeopdeling af nedsænkningen, med angivelse af nedsænkningens størrelse pr. etape Beskrivelse af nedsænkningens afslutning, inkl. kontrolnivellement samt beskrivelse af aflægning på broens endelige lejeflader Risikovurdering i forbindelse med nedsænkningen, og forslag til afhjælpning af de væsentligste Evt. trafikale bindinger skal koordineres med og accepteres af tilsynet Maskiner og udstyr til nedsænkningen skal overholde relevante krav i maskindirektivet, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25 juni 2008 med ændringer nr. 654 af 16. juni 2011 og 693 af 10. juni I risikovurderingen dokumenterer entreprenøren, ud over de krav der er stillet i maskindirektivet, at: Samtlige konstruktionsdele og materiel under hele forløbet overholder krav til fritrumsprofiler og andre geometriske krav Arbejdet ikke indebærer risiko for nedstyrtning og kollaps Adgangsforhold er sikre

261 260 af 371 SAB Stillads og form Genstande ikke kan løsne sig og falde ned Der ikke er risiko for udløb og dryp fra væsker på kørebanerne Der foreligger procedurer, som effektivt sikrer, at nedsænkningsarrangementet forbliver tilstrækkeligt stabilt i tilfælde af, at der sker et brud på en hydraulikslange eller en donkraft sætter ud eller lignende Der ikke må opstå fare for trafik på trafikerede spor Sikring mod påkørsel Specielt for donkraftene skal følgende opfyldes: Donkraftene skal afprøves inden nedsænkningen, herunder skal der udføres prøveløft og efterfølgende aflastning Stemplerne skal være forsynet med sikringsmøtrik, eller det skal på anden måde sikres, at der ikke sker sætninger som følge af tab af olietryk, der overstiger de acceptable differenssætninger Returnering af stemplet skal kunne foregå hurtigt Nedsænkningen skal foregå via eldrevne styrestationer eller lignende Tryk i cylindre skal kunne måles og styres enkeltvis Hvis understøtninger løftes i grupper skal kraftfordelingen til hver understøtning fordeles ligeligt, for eksemplet gennem hydraulisk koblede cylindre Der skal minimum være 1 donkraft i reserve på pladsen Sidestyr skal udformes således at der ikke opstår store tvangskræfter for eksempel på grund af fastkiling. Arrangementet skal udformes således, at det om nødvendigt er muligt at korrigere / justere brodækkets vandrette placering. Før nedsænkningen påbegyndes skal entreprenøren gennemføre en geometrisk kontrol af brodækket ved indmåling af koordinater og nivellement i minimum to punkter i hver understøtningslinje, således at der i løbet af nedsænkningen kan korrigeres i forhold til udgangspositionen. Alternativt kan den geometriske kontrol udføres ved at der på ydersiden af samtlige søjler ved alle lejelinjer monteres måleudstyr, der kan registrere brodækkets bevægelser i forbindelse med nedsænkningen. Under nedsænkning af brodækket må den lodrette differens i forhold til teoretisk korrekt placering mellem to understøtninger i broens længderetning højst være 10 mm og højst 5 mm mellem understøtninger ved samme lejelinje. Af hensyn til skævvridning af brodækket må afvigelsen maksimalt være 5 mm målt mellem brodækkets ydre konturlinjer på undersiden. Donkraftenes løftekapacitet må ikke overstige interimskonstruktionens bæreevne. Entreprenøren skal løbende (min. pr. 0,2 m nedsænkning) under nedsænkningen dokumentere at ovennævnte krav til den lodrette differens er overholdt. Entreprenøren skal endvidere løbende kontrollere olietryk i donkrafte og vandring af stempler. Såfremt denne tolerance overskrides, skal flytningen stoppes, og der skal i nødvendigt omfang ske en korrektion i forhold til positionen ved flytningens begyndelse. En sådan standsning vil ikke udløse tidsfristforlængelse eller anden form for kompensation. Donkraftene skal kunne låses i enhver position.

262 261 af 371 SAB Stillads og form Efter nedsænkningen skal følgende tolerancer overholdes: Lodret differens i forhold til teoretisk korrekt placering mellemunderstøtninger i broens længderetning må maksimalt være ± 5 mm På tværs af brodækket må afvigelsen maksimalt være ± 2 mm målt mellem brodækkets ydre konturlinjer på undersiden Entreprenøren skal 10 arbejdsdage forinden arbejdets igangsætning fremsende liste til tilsynet over materiel, der påregnes anvendt til arbejdet, inklusiv materiel, der påregnes indsat som reserve Opklodsning af brokonstruktion Bro 81.90: Efter afsluttet nedsænkning skal broen finjusteres og ved samtlige lejelinjer opklodses til projekterede koter, hvorefter sammenstøbning af broplade og underbygning kan foretages. Såfremt koten for overside brodæk ikke svarer til det projekterede i en linje, skal de øvrige linjer forskydes tilsvarende, således at der ikke er nogen differenssætninger mellem lejelinjerne. Det er entreprenørens ansvar, at designe og dimensionere alle nødvendige opklodsninger. Opklodsninger skal have en beskaffenhed der gør, at brokonstruktionen til stadighed kan overholde de stillede krav til differenssætninger. 4 Kontrol Inden nedsænkningen kan påbegyndes skal donkraftenes hældning kontrolleres. Den maksimal tilladte afvigelse i forhold til lodret er 0,5 %. Stilladskonstruktioner skal kontrolleres efter retningslinjerne angivet i tilsynshåndbogen. Placeringen af den sammenhængende opklodsning af formen skal kontrolleres i hver ende af drageren og pr. maksimalt 3,0 m. Placeringen af den punktvise opklodsning af formen skal kontrolleres for hver opklodsning. Kontrol af stilladsfunderingen samt fundering for indskubnings- og nedsænkningsarrangement skal gennemføres iht. DS/EN og DS/EN Omfanget af verifikation af geotekniske parametre skal som minimum omfatte: Kontrolmetoder: Friktionsmateriale: Visuelt Små håndboringer til minimum 1,2 m under planum Kohæsionsmateriale: Visuelt Vingeforsøg til minimum 1,2 m under planum Stribefundamenter: Pr. 5 m, dog minimum 2 stk. Pr. 5 m, dog minimum 2 stk. Punktfundamenter: 2 stk. 2 stk. Det fulde udgravningsomfang skal endvidere indgå i en generel vurdering af de trufne jordbundsforhold, sammenholdt med de i den statiske dokumentation forudsatte

263 262 af 371 SAB Stillads og form styrkeparametre og bundforhold. Komprimeringen af eventuel sandfyld skal dokumenteres ved hjælp af densitetsmålinger, alternativt CPT-forsøg eller ved hjælp af statiske pladebelastningsforsøg. For broer, som skal nedsænkes eller løftes, skal der inden nedsænkningen/løftet kan igangsættes være foretaget en gennemgang af nedsænknings- løftearrangementet inkl. understøtninger, donkrafte, opstablinger, sidestyr og afstivninger mv. på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager tilsyn, entreprenøren og de personer hos entreprenøren, eventuelt den rådgiver, som har udarbejdet projektet for nedsænkningsarrangementet. Ingen nedsænkning/løft må igangsættes før tilsyn skriftligt har givet tilladelse. Kontrol med formarbejde inden støbning Alle nye konstruktionsdele skal verificeres ved indmåling, svarende til angivelsen i udbudsmaterialet (dvs. x,y,z). Nedenstående kontrolmålinger skal fremlægges for tilsynet inden støbning påbegyndes, der henvises til tilsynshåndbogen for formarbejde. Brodæk og plinte Følgende tæthed skal dog mindst påregnes: I længderetningen: Pr. 2 m - eller efter nærmere aftale med tilsynet. I tværretningen: Alle knæk- og kantlinjer Fundamenter Der foretages indmåling til: Kontrol af FUK - jf. afsætningsdata Overkant af fundament jf. afsætningsdata Ved affasninger på fundament jf. afsætningsdata Søjler og vægge Der foretages indmåling til overkant søjler og vægge jf. afsætningsdata Støttevægge Der foretages indmåling som for fundamenter, søjler og vægge. Entreprenøren skal fremsende opmålinger (som angivet ovenfor) i excel-regneark eller tilsvarende, med tydelig angivelse af hvilke linjer der er opmålt. Herudover udarbejdes plantegning med angivelse af værdier (x,y,z). Opstilling af kontrolmåling I denne dokumentation (kontrolmåling) anføres følgende: Projekteret værdi (x,y,z) Udført værdi (x,y,z) Difference mellem udført/projekteret værdi (x,y,z)

264 SAB Stillads og form af 371 Bilag 1: Tegninger af demonterbar stålgangbro ("Den blå bro")

265 SAB Slap armering af 371 Slap armering 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Slap armering, august Kontrol og kvalitetssikring af slap armering skal udføres med metoder og brug af formulerer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, august Arbejdet omfatter i hovedtræk: Armering i fundamenter og søjler Armering i vederlagskonstruktioner Armering i kantbjælker, dækkonstruktioner og sætningsplader Armering i betonpåstøbning på spuns og på sekantpælevæg Armering i borede sekantpæle, bro Armering i betonelementer, bro Potentialudligning af armering i bro Iboring af armeringsjern for plinte til autoværn, bro 79.00, og Iboring af armeringsstrittere for etablering af forbindelse imellem eksisterende tunneler og tunnelforlængelser Iboring af armeringsstrittere for etablering af forbindelse mellem nye kantbjælker og eksisterende brodæk, bro Iboring af armeringsstrittere for etablering af forbindelse mellem nyt og eksisterende brodæk Påsvejsning af u-bøjler for påstøbning på spuns, bro 79.80, og Udskiftning/supplering af armering i sætningsplader, søjler og vederlag som følge af hævning af eksisterende konstruktion, bro Forberedende møde, slap armering Arbejderne som er beskrevet i afsnittet slap armering, skal planlægges og redegøres i procedure og ifm. forberedende møde. Der skal afholdes forberedende møde jf. gældende tilsynshåndbog, og ingen arbejder kan igangsættes før dette er afholdt. Det forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren har fremsendt fyldestgørende fordokumentation: 1.1 Referencer Arbejds- og metodebeskrivelse Kvalitets- og kontrolplan Øvrige relevante oplysninger (materialer som indgår i arbejdet) Såfremt der ifm. det forberedende møde er kommentarer/bemærkninger til den fremsendte dokumentation, foretager entreprenøren revision af sit materiale. Fordokumentationen skal være gennemgået og accepteret af tilsynet inden arbejdet kan igangsættes. De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer: Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".

266 SAB Slap armering af Dokumentation 2 Materialer Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, for de enkelte bygværker, jf. tegningsfortegnelsen. 2.4 Materiale for faststøbning af ankre Iborede ankre fastgøres med et produkt egnet for faststøbning af ankre, nedad såvel som opad. Produktet skal være ETA-godkendt til revnet beton samt til indlimning af armeringsjern. Valgt produkt forelægges tilsynet for kommentering. Huller for ankre udføres i dimensioner og længder anført i vejledninger for det valgte produkt, eller som anført på tegninger. 2.5 Potentialudligning af armering 3 Udførelse 3.1 Generelt Bro 79.80: Se SAB Andre Broarbejder, afsnit 14. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det ikke udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand således at saltvandet, dvs. chloriderne, er fjernet fra armeringens overflade. Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen. Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegninger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til tilsynet til gennemsyn. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende armeringsstænger og/eller ved afspærring. Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension på stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift. Såfremt entreprenøren f.eks. ud fra dennes arbejdsmiljøvurdering ønsker at anvende u- bøjler i stedet for de på tegningerne viste lukkede bøjler kan dette accepteres med undtagelse af de lukkede bøjler der ikke kan opnå tilstrækkelig forankringslængde samt de bøjler der er placeret ved broenderne i spændkablernes forankringszoner. Eventuelle meromkostninger i forbindelse med foranstående skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Bro Ved udskiftning af kantbjælker og ved søjle/vederlagsforhøjelse må fremstilling af bukkede armeringsjern, ankre mv. først udføres, når spule/behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accepteret af tilsynet.

267 266 af 371 SAB Slap armering Dæklag og armeringsafstand Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte. Ved pynterecesser (bro 81.90) reduceres dæklaget med 5 mm. Ved drypnæser, spor for klemskinne og lign. lokale fordybninger reduceres dæklaget med 10 mm. Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen slange vil ikke blive accepteret. 3.5 Forankringer og stød Forankrings- og stødlængder fremgår af generalnoten for beton i miljøklasse A (beton 35) og Y-armering (B550), hvorfor entreprenøren selv skal beregne nødvendige forankringsog stødlængder, hvor andre beton- og / eller armeringstyper anvendes. 3.7 Varmepåvirkning af armeringsstål Bro 79.80, og Svejsning af armering er tilladt på ankre på spuns for fastgørelse af påstøbning på spuns. 4 Kontrol Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler. Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt. Ved følgende typer skal de første 5 ankre/bjl. kontrolleres for vedhæftning som følger: Ankre ved påstøbning af betondæk/armeret profileringslag ved bro 80.00, og udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 35 KN for Y12 ankre og 60 KN for Y16 ankre. Øvrige iborede armeringsstænger i eksisterende konstruktioner udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 60 KN for Y12 ankre og 110 KN for Y16 ankre. De resterende ankre udføres derefter med tildannede ankerjern, idet dog 5% udføres med lige ankerjern. Disse trækprøves som beskrevet ovenfor. Der må ikke ske brud ved trækprøvningerne. Efter trækprøvning suppleres der med anden og fastgjort armering. Alle udgifter forbundet med den ekstra armering, og fastgørelse af denne, skal være indeholdt i tilbuddet. Potentialudligning af armering Entreprenør skal fotodokumentere og udføre tilsynsnotater for det udførte jordingsarbejde omkring føring og tilslutning af kobberleder.

268 267 af 371 SAB Spændt armering Spændt armering Supplerende bestemmelser til AAB Spændt armering, august Kontrol og kvalitetssikring af spændt armering skal udføres med metoder og brug af formulerer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, august Alment I entreprisen udføres to broer med spændt armering. Bro Som forspændingssystem (efterspændt armering) er forudsat anvendt: Freyssinet type 19C15 Som forankringer er forudsat anvendt aktive forankringer: Freyssinet type 19C15 På tegningerne er specificeret: Tyngdepunktshøjde for forspændingen Antal og placering af liner I projektet er vist system Freyssinet. Bro Som forspændingssystem er forudsat anvendt ø12,5 liner med tværsnitsareal på 93 mm 2. På tegningerne er specificeret: Opspændingskraft ved den forudsatte bjælketype og dimension Tyngdepunktshøjde for forspændingen Antal og placering af ø12,5 liner med ovennævnte forudsætninger På ovennævnte grundlag for bro og bro kan entreprisen udføres eller anvendes som kravspecifikationer til alternativer/varianter. Ønsker entreprenøren at anvende andre systemer end det der er forudsat på projekttegningerne og i SAB, henvises til krav angivet i afsnit 1.5. Forberedende møde, spændt armering Arbejderne som er beskrevet i afsnittet spændt armering, skal planlægges og redegøres i procedure og ifm. forberedende møde. Der skal afholdes forberedende møde jf. gældende tilsynshåndbog, og ingen arbejder kan igangsættes før dette er afholdt. Det forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren har fremsendt fyldestgørende fordokumentation: Arbejds- og metodebeskrivelse Kvalitets- og kontrolplan Øvrige relevante oplysninger (materialer som indgår i arbejdet)

269 SAB Spændt armering af 371 Forberedende møde kan først afholdes når ovenstående dokumentation er fremsendt til tilsynet. Såfremt der ifm. det forberedende møde er kommentarer/bemærkninger til den fremsendte dokumentation, foretager entreprenøren revision af sit materiale. Fordokumentationen skal være accepteret af tilsynet inden arbejdet kan igangsættes. 1.1 Referencer De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal". 1.2 Dokumentation Spændarmering Ved anvendelse af spændarmering produceret i Kina skal det dokumenteres, at kravene i EU s antidumpingsforordning EU's forordning (EF) nr. 383/2009 af 5. maj 2009 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af midlertidig told er opfyldt. 1.5 Alternativt forspændingssystem Entreprenøren kan alternativt tilbyde andre typer forspændingssystemer. I så fald skal disse opfylde angivne krav i nærværende SAB samt alle de i AAB anførte generelle krav. Såfremt der gives bud på andre forspændingssystemer end de ovenfor anførte, skal entreprenøren fremsende beskrivelse af systemet tillige med de til grund liggende beregningsdata samt anføre de påregnede antal kabler og den påregnede effektive forspændingskraft. Såfremt bygherren ønsker at antage et tilbud baseret på andre forspændingssystemer, skal entreprenøren udarbejde og fremsende fuldt rettede projekttegninger til godkendelse. Det skal dokumenteres, at den effektive forspænding er som forudsat i det udbudte projekt. Eventuelt nødvendige konstruktionsændringer samt udførelse af rettede projekttegninger og beregninger skal være omfattet af tilbuddet. Bygherren stiller egne beregninger og tegninger til rådighed for entreprenøren. Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem.

270 SAB Spændt armering af Materialer 2.1 Spændarmering Spændarmering skal være produceret og certificeret i henhold til DS INF165/ (EN 10138) med egenskaber i henhold til nedenstående tabel. Identifikation Type Styrkeklas se [MPa] Diameter [mm] Karakteristisk brudkraft Fmk [kn] S1 (bro 80.00) Line C15 (bro 81.90) Kabel * * * * Liner er i skemaet betegnet ved S = strands * Egenskaber som freyssinet 2.2 Spændsystem, inkl. forankringer, koblinger og foringsrør 2.3 Injektionsmørtel Delmaterialer 3 Udførelse 3.2 Tolerancer 3.9 Opspænding Karakteristisk 0.1% kraft Fp0.1k [kn] Bro Foringsrør til spændarmering er ved projektering forudsat at være Ø 95 mm indvendig. Afvigelser herfra skal godkendes af bygherren. For tilsætningsstoffer skal oplyses: Ækvivalent Na 2 0-indhold Chloridindhold ph værdi Ved enderne skal rør forudsættes ført ud af broenden. Ved udluftning af foringsrør i brodæk, samt for dryprør på underside bro, skal hullerne placeres jævnt i tværsnittet og afsluttes tilbagetrukket med reparation af overflade i øvrigt efter aftale med tilsynet og iht. krav anført i AAB. Endelig opspænding finder sted, når betonen har opnået 100% af den foreskrevne karakteristiske styrke. Opspænding skal ske i to etaper som angivet nedenfor Foreløbig opspænding Foreløbig opspænding skal udføres efter betonen har opnået en trykstyrke på min. 18 MPa og senest inden den har opnået 22 MPa, og skal bestå i en midlertidig og begrænset opspænding til imødegåelse af virkningerne fra betonens svind (10-30% af den endelige totale forspændingskraft påført jævnt over tværsnittet). Begyndelsestidspunktet baseres på betonens modenhed og aftales med tilsynet.

271 SAB Spændt armering af 371 Der skal påregnes udført foreløbig opspænding af: Bro kabler Forudsætninger og spændlister for foreløbig opspænding tilgår entreprenøren fra tilsynet Endelig opspænding 3.11 Injicering Der må ikke - inden den endelige opspænding - foretages afslækning af den foreløbige opspænding, medmindre det er aftalt med tilsynet. Bestemmelse af krafttab i presse og forankring, herunder trompet, foretages umiddelbart før opspænding af broerne ved, at donkraftene kalibreres med en nøjagtighed på 1% i feltlaboratorium eller på prøvebænk. Kalibreringen foretages med kraftmålecelle (olietryktransducer) på en opstilling med trompet og ankerblok, påsat et kabel foran donkraftfod. Der skal anvendes materialer, som de forefindes i broerne. Der kan til bestemmelse af friktionsværdier og elasticitetskoefficent for kablerne påkræves udført forsøgsopspændinger som følger: 6 stk. udført som 3 kabler aktiv passiv, samme 3 kabler passiv - aktiv. Der måles sammenhørende værdier af tryk (ved begge forankringer) og forlængelse såvel under opspænding som slækning. Donkraftens slaglængde skal være min. 300 mm. Friktionsforsøgene og endelig opspænding kan finde sted, når konstruktionsbetonen har opnået den i generalnoten krævede styrke. Det anvendte udstyrs målenøjagtighed skal verificeres på anerkendt prøveanstalt. Ved eventuel alternativt forspændingssystem, for hvilket den foreskrevne fremgangsmåde ikke fuldt ud kan gennemføres, skal der udføres forsøg, der sikrer mindst samme dokumentationsniveau. Det skal forudsættes, at hvert kabel opspændes aktiv-aktiv. Først efter tilsynets gennemgang og accept af spændlisterne, må linerne kappes og nedtagning af stillads og form påbegyndes. Kabelkanaler, der ikke er injicerede på grund af vintervejr, skal gennemblæses hver 2. dag med tør trykluft, og det skal sikres, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 60% i kabelkanalerne, der henligger uinjicerede på grund af vintervejr. Hvor der er risiko for ikke passable foringsrør eller kontakt mellem foringsrør, eksempelvis ved støbeskel, gennemføres før injektion en vandprøve. Ved vandprøven skal sikres, at foringsrør er passable, og at der ikke er kontakt mellem foringsrør. Konstateres der kortslutning, skal entreprenøren udarbejde forslag til fjernelse af denne og i program for injektionen, jf. AAB, afsnit 3.11, tage højde herfor, således at injektion af foringsrør ikke hindres.

272 271 af 371 SAB Spændt armering Skyllevandet fjernes gennem dræn før injektion. En del vand kan ikke fjernes ad denne vej (vand i foringsrørets nederste korrugeringer). Denne del af vandet fjernes ved at lade mørtelen fortrænge den under indpumpning. Den del af mørtelen, der er fortyndet ved opblanding med skyllevand, pumpes ud. 4 Kontrol 4.1 Generelt Kontrol med spændtarmering Entreprenøren skal dokumentere, at ilagte foringsrør geometrisk er udført jf. den projekterede afsætning, som fremgår af projekttegninger. Udførelsen dokumenteres jf. nedenstående: Projekteret værdi (x,y,z) Udført værdi (x,y,z) Difference mellem udført/projekteret værdi (x,y,z) Dokumentationen skal foreligges tilsynet i god tid før planlagt støbning Injektionsmørtelen Injektionsmørtelens delkomponenter: Ved anvendelse af injektionsmørtelblandingen angivet i afsnit og ved anvendelse af vandværksvand og PC(R/IS/MA/G) fra Aalborg Portland vil der ikke blive krævet analyser/prøvninger af delmaterialerne. Kontrolprøvning: Ud fra entreprenørens program for injektionens gennemførelse fastlægges kontrolafsnittene. 4.4 Injektion Delmaterialer: Kopi af kontroljournal udleveres til tilsynet til gennemsyn. Injicering under vinterforhold: Kopi af temperaturregistrering og beregning af styrkeudvikling skal afleveres til tilsynet til gennemsyn.

273 SAB Beton af 371 Beton Supplerende bestemmelser til AAB Beton, august Alment Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, august Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 79.00: Bro 79.80: Bro 80.00: Bro 81.90: Bro 84.00: Bro 85: Bro 86.00: Bro : Støbning af autoværnsplinte på eksisterende midterfundament Støbning af plinte i midterrabat, topbjælke i midtervæg, brodæk, sætningsplader og kantbjælker Støbning af hammer, betonvæg mod spuns og betonvæg mod sekantpælevæg Støbning af beskyttelseskonstruktion (v. midtervæg) og fundamenter Støbning af fundamenter Støbning af endevægge, fløje, brodæk, sætningsplader, kantbjælker og plinte i midterrabat Støbning af fundamenter og sætningsplader Støbning af søjler, endevederlag, brodæk og kantbjælker Støbning af fundamenter Støbning af endevægge, fløje, brodæk (inkl. plinte) og kantbjælker Støbning af sætningsplader Støbning af kantbjælker og søjleforlængelse Støbning af autoværnsplinte på eksisterende fundamenter Støbning af brodæk (inkl. plinte) og kantbjælker Støbning af hammer og betonvæg mod spuns Støbning af fundamenter Støbning af endevægge, fløje, brodæk, plint og kantbjælker Støbning af hammer og betonvæg mod spuns Forberedende møde, beton Arbejderne som er beskrevet i afsnittet beton, skal planlægges og redegøres i procedure

274 273 af 371 SAB Beton og ifm. forberedende møde. Der skal afholdes forberedende møde jf. gældende tilsynshåndbog, og ingen arbejder kan igangsættes før dette er afholdt. Det forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren har fremsendt fyldestgørende fordokumentation: Arbejds- og metodebeskrivelse Kvalitets- og kontrolplan Øvrige relevante oplysninger (materialer som indgår i arbejdet) Såfremt der ifm. det forberedende møde er kommentarer/bemærkninger til den fremsendte dokumentation, foretager entreprenøren revision af sit materiale. Fordokumentationen skal være gennemgået og accepteret af tilsynet inden arbejdet kan igangsættes. Støbninger Alle støbninger skal foretages inden for de godkendte trafikplaner, entreprenøren kan på denne baggrund ikke foretage spærringer af motorvejens kørespor (eller nødspor). 1.1 Referencer De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal". 1.2 Dokumentation Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i generalnoten. 2 Materialer 2.1 Delmaterialer Cement Den anvendte cement skal være klassificeret med høj sulfat-bestandighed (HS) Tilslag Groft tilslag Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og moderat miljøklasse. I områder med tætliggende armering tillades anvendelse af mindre stenstørrelser. Områder og anvendt stenstørrelse aftales med tilsynet Fibre Ved udstøbning af kantbjælker og ved betonpåstøbning på spuns ved bro tilsættes betonen polypropylen (pp) plastfibre for at mindske dannelsen af revner under betonens hærdeforløb.

275 274 af 371 SAB Beton Ved bro anvendes plastfibre endvidere for at undgå betonafskalninger (i tilfælde af brand i tunnelen) fra væggene, hvorved stålspunsen ellers ville blive blottet over for branden. Fibrene skal opfylde følgende supplerende krav: Længde: 12 mm Diameter 18μm Fiberindholdet i betonen skal være 1,5-2,0 kg/m 3. Udover ovenstående tillades ikke anvendt fibre. 2.4 Fiberbeton 3 Udførelse Entreprenøren skal redegøre for hvorledes fibrene iblandes så det sikres at fibrene iblandes effektivt uden at de sammenklumpes. 3.3 Støbeprogram Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsynet. 3.5 Støbeskel Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegningerne viste. Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på minimum 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet. 3.7 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader Ved støbning af konstruktionsdele med variabel højde skal støbningen tilrettelægges således, at sætningsrevner i den friske beton undgås. Ved udstøbning af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved omhyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre grater. Afrevne overflader: Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse. Straks når betonen kan "bære" udlægges kraftig plastfolie som eventuelt efterfølgende dækkes med et lag vintermåtter eller tilsvarende varmeisolering. Tildækningen skal fastholdes på en måde og så forsvarligt at denne kan modstå de vindforhold der forekommer i hele den periode som afdækningen anvendes. Al afdækning bibeholdes på konstruktionen indtil brodækkets kernetemperatur har opnået omgivelsernes/luftens temperatur.

276 SAB Beton af Efterbehandling Krav Foranstaltninger Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ikke overstige 12 C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af varme/kølerør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog max. 20 C. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres. Entreprenørens forslag til måleprogram og placering af målepunkter skal forelægges tilsynet. For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Køle/varmerør skal injiceres i henhold til det i AAB og SAB Spændt armering anførte. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injiceres. 3.9 Hærdnet beton, overflader Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse af løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt Afrevne overflader Profil Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske ved finfræsning, slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade (lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning. Inden opstart af eventuelle korrigerende arbejder, skal reparationsomfang og -metode forelægges tilsynet for godkendelse, hvoraf det bl.a. skal fremgå hvilken indflydelse de korrigerende handlinger har på dæklaget. Højdebeliggenhed af brodækkets overside skærpes til, at denne ikke må ikke afvige mere end -/+10 mm fra den projekterede overflade Afskærmning Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele

277 276 af 371 SAB Beton mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. Før der udføres udendørs sandblæsning skal arbejdet anmeldes til Køge kommune. Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. 4 Kontrol 4.1 Generelt Fabriksbeton i henhold til DS/EN og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. Forprøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøvestøbning for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise, men som ikke fremgår af betonblanketten. Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kunne erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav. Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende: Betonfundamenter for broautoværn Grovbetonfundamenter for fliser ved broender Delmaterialer For mindre betydende konstruktionsdele kan følgende krav udelades: Udarbejdelse af støbeprogram (AAB 3.3) Forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 4.2.2) Prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative delmaterialeprøver til bygherren (AAB 4.3) Produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB 4.4.1) Udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons luftindhold og konsistens (AAB 4.4.2). Groft tilslag Til dokumentation af, at udenlandske stenmaterialer ikke kan udvikle alkalikiselreaktion under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres: a) Måling af ekspansion på mørtelprismer med nedknust stenmateriale. Der skal anvendes ASTM C-9 Proposal P 214, "Accelerated Detection of Potentially Deleterious Expansion of Mortar Bars Due to Alkali-Silica Reaction." Ekspansionen skal være mindre end 1,0 efter 16 dage. b) Måling af ekspansion på betonprismer. Der skal anvendes CSA-CAN 3 - A A. Ekspansionen efter 52 uger må ikke overstige 0,4. c) Måling af ekspansion på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 Standard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage.

278 SAB Beton af 371 Udenlandske materialer forprøves i følgende omfang: Metode a: 3 kerner og 1 bjergartsfordeling Metode b: 3 betonprismer Metode c: 3 mørtelprismer Resultatvurdering: Gennemsnittet skal opfylde det stillede krav ved brug af metode b og c. Ved metode a må der ikke konstateres alkalikiselreaktion i nogen af de tre kerner. Fint tilslag Til dokumentation af, at udenlandske sandmaterialer ikke kan udvikle skadelige alkalikiselreaktioner under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres: a) Hvis det kan dokumenteres, at de potentielt reaktive bestanddele i det pågældende sand er opalholdige porøse flintvarieteter eller tilsvarende reaktive flintkorn som i danske sandmaterialer (bakke- og sømaterialer), så kan en af følgende metoder anvendes: 1) TI-B51 Sands alkalikiselreaktivitet 2) TI-B52 Petrografisk undersøgelse af sand til beton b) Måling af ekspansionen på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 Standard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage. Fibre Entreprenøren skal inden arbejderne påbegyndes, fremsende dokumentation for plastfiber tilslag, jf. afsnit Entreprenøren skal fremlægge datablad og dokumentation (referencer, funktionsbeskrivelse, materialedata og tilslag pr. m 3 ) for at plastfibrenes anvendelse vil fungere i forhold til det i afsnit skrevne. 4.3 Prøvestøbning Der skal udstøbes mindst 24 betonprøvelegemer i forbindelse med hver støbning. 4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr Delmaterialer Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af brodæk samt for hver påbegyndt 1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmaterialer omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol. Resultaterne skal føres i journal. Udtagning af repræsentative delmaterialeprøver kan udelades. For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke udføres: Søsand 0,024% Na20 ækv. Bakkesand 0,002% Na20 ækv. Søsten 0,013% Na20 ækv. Bakkesten 0,003% Na20 ækv. Klippegranitskærver 0,003% Na20 ækv.

279 278 af 371 SAB Beton Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets ph samt chlorid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres journal over identifikationsprøverne Betonens sammensætning For hvert brosted skal der udtages prøver for hvert læs på pladsen. Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold, sætmål og temperatur. 4.5 Udførelse Tolerancer Kontrol med nystøbte konstruktionsdele Alle nye konstruktionsdele skal verificeres ved indmåling, svarende til angivelsen i udbudsmaterialet (dvs. x,y,z). Brodæk og plinte Følgende tæthed skal dog mindst påregnes: I længderetningen: Pr. 2 m - eller efter nærmere aftale med tilsynet. I tværretningen: Alle knæk- og kantlinjer Nivellement til u.s. brodæk i det for fritrumsprofilet kritiske punkt. Fundamenter Der foretages indmåling til: Kontrol af FUK - jf. afsætningsdata Overkant af fundament jf. afsætningsdata Ved affasninger på fundament jf. afsætningsdata Søjler og vægge Der foretages indmåling til overkant søjler og vægge jf. afsætningsdata Entreprenøren skal fremsende opmålinger (som angivet ovenfor) i excel-regneark eller tilsvarende, med tydelig angivelse af hvilke linjer der er opmålt. Herudover udarbejdes plantegning med angivelse af værdier (x,y,z). Opstilling af kontrolmåling I denne dokumentation (kontrolmåling) anføres følgende: Projekteret værdi (x,y,z) Udført værdi (x,y,z) Difference mellem udført/projekteret værdi (x,y,z)

280 SAB Betonreparation af 371 Betonreparation 1 Alment 1.1 Referencer Supplerende bestemmelser til AAB - Betonreparation af august Nærværende afsnit er kun relevant, såfremt der opstår behov for udførelse af betonreparationer i entreprisen. Skønnet omfang af reparationsarbejder på de enkelte konstruktionsdele fremgår af TBL samt nærværende beskrivelse men skal løbende aftales med tilsynet, efter at der er foretaget nedbrydnings- og behugningsarbejder jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 11. Reparationerne skal udføres i henhold til de anførte principper og metoder for de enkelte konstruktionsdele herunder, jf. DS/EN , tabel 1. Valg af reparationsmetode, herunder største stenstørrelse og udførelsesmetode skal tilpasses den aktuelle reparation. Materialer og udførelsesmetoder skal forelægges tilsynet for godkendelse senest 5 arbejdsdage før arbejdet iværksættes inklusiv datablade, evt. forprøvning og arbejdsprocedure. De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer og tilføjelser: DS/EN :2005 DS/EN :2007 DS/EN :2007 DS/EN :2007 DS/ENV :2008 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 2: Systemer til overfladebeskyttelse af beton Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 5: Betoninjektion Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 6: Forankring af armerede stænger Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 7: Beskyttelse mod armeringskorrosion Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 9: Generelle principper for brugen af produkter og systemer erstattes af erstattes af:

281 280 af 371 SAB Betonreparation DS/EN :2010 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 9: Generelle principper for brugen af produkter og systemer 1.2 Dokumentation Entreprenøren skal fremlægge en kvalitetssikringsplan for de anvendte reparationssystemer. Kvalitetssikringsplanen skal som minimum dokumentere at kravene anført i DS/EN for de enkelte reparationsmetoder er overholdt. 2 Materialer Klassifikation af betontyper opdelt på de enkelte konstruktionsdele for reparations-princip 3, metode 3.2 og 3.3 i henhold til DS/EN del 9: Konstruktionsdel Miljøklasse Min. styrkeklasse Kontrolklasse Max. stenstørrelse Krav til reparation af bærende beton Bærende dele E R4* Skærpet ** Krav til reparation af ikke bærende beton Ikke bærende dele A R3* Skærpet ** * Om en reparation er bærende og ikke bærende aftales i hvert enkelt tilfælde med tilsynet. Særlige funktionskrav ud over de i DS/EN anførte er følgende: Termisk kompatibilitet skal dokumenteres vha. del 1, 2 og 4. Alle tre dele skal opfyldes Der stilles ikke krav til elasticitetsmodul Der stilles ikke krav til skridsikkerhed Der stilles ikke krav til varmeudvidelseskoefficient Der stilles ikke krav til kapilær absorption 2.1 Delmaterialer Alle delmaterialer skal leveres i overensstemmelse med de anførte krav i DS/EN Hvor entreprenøren forventer anvendt produkter der kræver primer, skal primeren overholde følgende krav: Fri for opløsningsmidler Tyndtflydende Fri for pigmenter Ufølsom over for fugt Ældningsbestandig Alkalibestandig Primeren skal have stor indtrængningsevne i hulrum og mikrorevner. Primeren skal kunne spænde og dække jævnt over underlaget.

282 281 af 371 SAB Betonreparation Hvor entreprenøren forventer anvendt cementbaseret reparationsmørtel med kunststoftilsætninger, skal kunststoftilsætningerne overholde følgende krav: Alkalibestandig Volumenbestandig Bitumenbestandig Vandbestandig Ældningsbestandig Modstandsdygtig over for frost/tøsaltpåvirkning Kunststoftilsætningen skal have stor modstand mod vandgennemtrængning. Kunststoftilsætningen må ikke befordre korrosion. Mørtelens styrkeparametre må ikke være ringere end underlaget (konstruktionsbetonen) og skal indgå i en varig og holdbar forbindelse med underlaget. 2.4 Blanding Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning: Satsen skal blandes af hele portioner af komponenterne, således som de leveres. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Såfremt mørtelen indeholder epoxy, skal arbejdsmiljøregler for håndtering af epoxy overholdes. 3 Udførelse Krav til udførelse fremgår af DS/EN Reparationsmaterialet skal så vidt muligt anbringes lagvis vådt i vådt og i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. Blandesatsens størrelsen må ikke være større end, at den under de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet før afbindingen begynder. Reparationsarbejder der ikke afsluttes mod formsatte sider, skal afsluttes med en filtset overflade. Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den tilstødende betonoverflade (uden mørtelspild på denne). Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Der må ikke anvendes forseglingsmiddel, hvor beton senere skal overfladebehandles. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval.

283 SAB Betonreparation af Støbeprogram Entreprenøren skal forud for reparationsarbejdernes opstart redegøre for metoder, Materiel og materialer. Støbeprogrammet skal indeholde beskrivelse af efterbehandling, beskyttelse i hærdeperioden, beskyttelse imod frost, mv. Støbeprogrammet skal være tilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage inden planlagt opstart af reparationsarbejder. 3.7 Støbning Reparationsarbejdet må ikke udføres før tilsynets godkendelse af de enkelte reparationstyper foreligger. Reparationerne udføres ved enten håndudsætning eller sprøjtebeton, afhængig af skadens størrelse. Ved håndudsætning opbygges skaden efter mørtelleverandørens forskrifter. Ved opbygning af flere lag, påføres svummer mellem hvert lag, for at sikre vedhæftningen. Svummen skal kunne arbejde sammen med reparationsmørtlen. 3.9 Efterbehandling Eventuelle skærpende krav i leverandøranvisningerne går forud for kravene anført i AAB og SAB Hærdnet beton, overflader Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbninger træffe foranstaltninger til imødegåelse af løbere på eksisterende konstruktionsdele. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt. Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning: Den færdige overflade må ikke afsmitte væsentligt Afskærmning Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtstøbning mv. skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele, konstruktionsdele og af hensyn til forurening af omgivelser. 4 Kontrol Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. Krav til kvalitetskontrol fremgår af DS/EN og DS/EN Alment Krav til kvalitetskontrol af reparationsprodukter og reparationer med disse er angivet i DS/EN 1504.

284 283 af 371 SAB Betonreparation Kvalitetskontrol inkl. krav til forprøvning af sprøjtebeton og -støbning er angivet i DS/EN og DS/EN , idet inspection category for det aktuelle arbejde er 3. De under DS/EN , tabel 4 prøvninger og observationer før under og efter reparationsarbejdet skal udføres og dokumenteres igennem entreprenørens kvalitetskontrol. Dette gælder for alle de egenskaber, som er for "alle tilsigtede anvendelser". Af øvrige egenskaber i tabel 4 skal der prøves følgende: Visuel kontrol af underlagets ruhed forud for hver reparation. Visuel kontrol af armeringsplacering. 4.5 Udførelseskontrol Dokumentation som anført i DS/EN , afsnit 8 samt DS/EN skal vedlægges den samlede kvalitetssikringsdokumentation. Der skal udføres kontrol af vedhæftning af såvel underlaget som reparationer udført med mørtler eller sprøjtebeton. For hver reparationstype / konstruktionsdel skal der udføres 2 prøvninger. Kontrollerne skal overholde de anførte krav i DS/EN Alle færdige overflader på reparationer skal fremstå ensartet og i betongrå nuancer.

285 SAB Betonelementer af 371 Betonelementer Supplerende bestemmelser til AAB Betonelementer, november Alment Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 80.00: 1.1 Referencer Levering og montering af OT betonbjælker Der kan kun anvendes elementer, med geometrisk udformning som vist på tegningerne. Elementleverandøren skal være tilsluttet Beton Element Kontrollen BEK. Nødvendige montagebolte, inserts, udsparinger til montage, afstivning og lokal armering som følge af førnævnte m.v. i elementer skal projekteres og leveres af entreprenøren. Huller, beslag m.v., der vil være synlige i den færdige konstruktion, skal udsættes eller fjernes. Deres placering skal være aftalt med tilsynet. De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal". 1.2 Dokumentation Arbejdstegninger skal fremsendes til tilsynet senest 4 uger inden produktionsstart på elementfabrikken. Der skal foreligge anmærkningsfrie tegninger inden produktion må påbegyndes. 2 Materialer Beton, armering og spændt armering leveres og tildannes jf. SAB Beton, SAB Slap armering og SAB Spændt armering. Bjælkerne støbes med glat forskalling som stålform fra elementfabrik. Montagebeslag og -bolte Montagebeslag skal leveres som beskrevet i BPS-publikation 36: Betonelementdetaljer - indstøbningsdele udgivet af BPS-centret i Beslag skal leveres varmforzinkede. Der skal overalt anvendes bolte i kvalitet 8.8 jf. DS/EN og Bolte leveres varmforzinkede iht. DS/EN ISO 1461, klasse B. Tætning Til tætning af elementsamlinger (under støbning) skal der anvendes fiberforstærket plastkompositprofil som angivet på projekttegning.

286 SAB Betonelementer af Udførelse 3.1 Fremstilling Entreprenøren skal levere egnet limningsprodukt til fastholdelse af plastprofil mod betonbjælkerne. Produktblad skal fremlægges til og godkendes af tilsynet. Entreprenøren kan vælge et andet fiberforstærket plastkompositprofil, såfremt der fremlægges dokumentation for at profilet kan modstå det aktuelle støbetryk. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at elementerne er i forudsat stand. Tilsynet skal have uhindret adgang til elementfabrikken under fremstilling, udstøbning og efterbehandling. Alle betonelementer skal udsættes for samme hærdebetingelser. Støbeprogram skal være tilsynet i hænde senest 2 uger inden fabrikation af elementer påbegynder. Dæklag på armering skal være som anført på generalnoten. Elementer skal beskyttes mod udtørring og temperaturchok. 3.2 Tolerancer Understøtningsklodser der kommer i direkte kontakt med betonen under lagring, skal være af et sådant materiale, at blivende mærker og udslag på betonoverflader, der bliver synlige i den færdige konstruktion, undgås. Følgende tolerancer skal være overholdt i den færdige konstruktion. Tolerancer er angivet i forhold til målsat placering. Afvigelse fra angivet plan: +/- 10 mm Kote: +/- 20 mm Spring mellem elementer: max. 3 mm Elementbredde: +/- 5 mm Elementlængde: +/- 10 mm Elementhøjde: +/- 10 mm Tolerancer for afvigelse fra en retskede på 1 m for jævnhed af overflader samt rethed af sider og kanter Indstøbningsdele og udsparingshullers afvigelse fra angivet placering: ± 3 mm +/- 10 mm Efter elementerne er opstillet, skal placeringen gås efter, således at ovennævnte tolerancer er overholdt, samt således at synlige fuger bliver tilnærmelsesvis lige brede Transport og montage Entreprenøren skal senest 2 uger før montage fremsende plan for montagearbejdets tilrettelæggelse til tilsynet, herunder mandskabets instruktion, placering af kran, adgangsvej for elementleverancer og hvilke arbejdsværktøjer og arbejdsstilladser, der anvendes.

287 SAB Betonelementer af 371 Elementer skal ved levering til brostedet være rengjorte for eventuel smuds hidrørende fra produktion, oplagring og transport. Der skal ved håndtering og transport af de præfabrikerede elementer udvises forsigtighed, således at beskadigelser undgås. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at elementerne er i forudsat stand. Elementer med afskalninger, revner eller misfarvninger vil generelt ikke blive accepteret og skal straks fjernes fra brostedet. Tilsynet kan eventuelt tillade at små og ubetydelige montageskader repareres på arbejdspladsen efter tilsynets anvisninger. Udsparinger for løfteøjer mv. skal udsættes med passende svindfri kunststofmørtel efter aftale med tilsynet. Betonelementer skal placeres på en koteafsat opklodsning. Opklodsning skal dimensioneres af entreprenøren og kan evt. monteres i toppen på siden af de nystøbte vægge (som angivet principielt på tegninger af den eksisterende bro). Herved er der god mulighed for udførelse af efterfølgende understøbning af bjælkerne. Al montage skal foregå i henhold til anvisninger i "Montage af betonelementer og letbetonelementer", udgivet af BAR Bygge & Anlæg i Reparation af montageskader 4 Kontrol Elementer med fejl eller mangler må ikke repareres uden tilsynets godkendelse. Konstateres der fejl efter at elementet er monteret skal entreprenøren bekoste en udbedring eller udskiftning af hele elementet, hvis dette ikke efter tilsynets skøn kan repareres, så det opfylder de stillede krav. Kontrol med geometri skal foretages af elementfabrikken. Kravene til tolerancer skal være overholdt ved elementernes ankomst til brostedet. Krav til tolerancer kontrolleres før ankomst til brostedet, ved en prøveoplægning med opmåling af pilhøjder for de enkelte elementer. Prøveoplægningen skal dokumenteres af entreprenøren og kontrolrapport skal fremsendes til tilsynet senest 10 arbejdsdage før elementerne leveres på pladsen. Betonelementer skal mærkes med bygherre, bronummer, elementnummer (iht. tegning , samt leveringssted således at der opnås fuld identifikation af det enkelte element i forhold til kontroljournaler. Inden elementerne afgår fra fabrikken, skal leverandøren med covermeter eftervise, at dæklaget overholder kravene. Største og mindste afvigelser for hvert element føres i journal. Kontrolomfang som anført i AAB Slap Armering, afsnit

288 287 af 371 SAB Broautoværn og rækværker Broautoværn og rækværker Supplerende bestemmelser til AAB Broautoværn og rækværker, september 2011 og AAB Fælles for vejudstyr, maj Alment 1.1 Omfang Oversigt over entreprisens vej- og broautoværn, samt nødvendige overgangsstrækninger er angivet på tegning og På tegningerne er angivet styrkeklasse, arbejdsbredde og om broautoværnet er med eller uden rækværksfunktion. Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 79.00: Bro 79.80: Bro 80.00: Bro 81.90: Bro 84.00: Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved og på eksisterende midtersøjlefundament. Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer på midterplinte. Levering og montage af varmforzinket broautoværn uden rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montering af isolationsstykker placeret mellem overgangsstrækning og vejautoværn. Levering og montage af varmforzinket stålmåttehegn inkl. ankerarrangementer på støttemure. Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer på midterplinte. Levering og montage af varmforzinket broautoværn uden rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montage af varmforzinket stålmåttehegn inkl. ankerarrangementer på støttemure. Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved og på midter- og ydervægsfundamenter (M10). Levering og montage af varmforzinket broautoværn med rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker (Ny Lyngvej). Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer på midterplinte. Levering og montage af varmforzinket broautoværn uden rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker.

289 288 af 371 SAB Broautoværn og rækværker Bro 85.00: Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved og på eksisterende midter- og ydersøjlefundamenter (M10). Levering og montage af varmforzinket broautoværn med rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker (Ølbyvej). Bro 86.00: Levering og montage af varmforzinket enkeltsidet broautoværn inkl. varmforzinkede ankerarrangementer på midterplinte. Levering og montage af varmforzinket broautoværn uden rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Bro : Levering og montage af varmforzinket broautoværn med rækværksfunktion og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker (Lyngvej). Generelt: Levering og montering af overgangsstrækninger til vejautoværnet. Levering og montage af punktfundamenter for yderste broautoværnssceptre inkl. varmforzinkede ankerarrangementer, i henhold til tegninger. Generelt gælder, at autoværnet skal tilpasses den aktuelle vejgeometri. Det betyder, at autoværnet skal udføres parallelt med centerlinje vej i både horisontal og vertikal retningen. Krumme autoværnselementer skal valses. Tilpasning ved opskæring og bukning eller lignende af rette elementer vil ikke blive accepteret. 1.3 Standarder/anvisninger Punkt 3.6 side 16 i EN DK NA: Teksten "For broautoværn anvendes VDs standardtype S 100." udgår. 1.5 Levetid Levetid skal være 50 år. 2 Materialer Broautoværnet skal udføres af varmforzinkede ståldele. Dog tillades fastgørelser også udført med rustfri og syrefaste ståldele. 2.1 Overfladebehandling Stålautoværnet skal udføres i korrosionsklasse C3. Broautoværnet skal indfarvningsmæssigt svare til RAL7000.

290 SAB Broautoværn og rækværker af Dimensionering Broautoværnet skal være designet således, at kantbjælken ikke beskadiges ved påkørsel. Herudover skal broautoværnet være udformet således at udskiftning af beskadigede dele efter påkørsel kan foretages uden reparation af forankringen, bortset fra bolte mv. som skal kunne afmonteres og udskiftes. Broautoværnet skal endvidere være udformet således at det kan udskiftes i sektioner af maksimalt 8 meters længde. Som dokumentation skal vedlægges en driftsinstruks, der beskriver hvorledes beskadigede dele af broautoværnet skal udskiftes, herunder hvorledes udskiftning af eventuelle beskadigede indstøbte gevindstænger mm. udføres uden beskadigelse af kantbjælkens armering. Styrkeklasse Broautoværnet skal opfylde de europæiske standarder for autoværn DS/EN , DS/EN og DS/EN , og være testet i styrkeklasserne H2, H4a og/eller H4b med en maksimal arbejdsbredde på W3 og skadesrisikoklasse A eller B. Angivelse af styrkeklasser og arbejdsbredder er angivet på tegning og Æstetik Det er et designmæssigt krav til udformning af værn, at der udelukkende anvendes "Firkant"-rørprofiler, både til etablering af værnstolper og til opbygning af selve værnet. Broautoværnet skal udføres med maksimalt 3 langsgående bjælker. Broautoværnet skal udføres med en minimumsafstand på 1,8 meter mellem de lodrette sceptre. Geometriske krav Broautoværnet skal minimum have en højde på 1200 mm ved kantbjælker og 750 mm ved midterplinte, målt fra overside belægning i en afstand på 0,5 meter fra forkant autoværn. Forkant autoværn må maksimalt ligge 50 mm bag forkant kantbjælke. Afstand mellem forkant autoværn i vejens venstre side og i vejens højre side, som foreskrevet i projektet, skal fastholdes. Den i tegningsbilag forudsatte afstand er 40 mm foran forkant kantbjælke. Ud fra den tilbudte afstand fra forkant autoværn til forkant kantbjælke, skal kantbjælken og tilhørende armeringsarrangement modificeres under hensyntagen til øvrige geometriske krav til kantbjælken. Armering Armeringsarrangement i kantbjælker og fundamenter ved broender skal dimensioneres og tilpasses ud fra det valgte broautoværnssystem. Den forudsatte scepterafstand er 2 meter. På baggrund af input leveret af entreprenøren foretager bygherre dimensionering. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage fra dennes levering af fyldestgørende input til reviderede tegninger forligger. Rækværksudfyldning Udfyldningselementer skal minimum udføres ud til sidste scepter før nedføringen.

291 SAB Broautoværn og rækværker af Autoværnsovergange mellem broautoværn og vejautoværn Afslutningen af broautoværnet (overgang til vejautoværn) skal udformes således at det ikke udgør en fare ved påkørsel. Entreprenøren skal designe, levere og montere forstærkede overgangsstrækninger der opfylder vejreglernes krav, og samtidigt tager hensyn til broautoværnets og vejautoværnets udformning, hvad angår forskel i geometri, styrkeklasser og arbejdsbredde. Autoværnsovergangen skal som udgangspunkt være testet. I så fald må autoværnsovergangens styrkeklasse ikke overstige styrkeklassen for det tilsluttede autoværn, som har den højeste styrkeklasse, og ikke være under styrkeklassen for det tilsluttede autoværn, som har den mindste styrkeklasse. Hvis overgangen ikke er testet skal længden af overgangen være 20 gange forskellen i dynamisk arbejdsbredde, dog mindst 17m for stålautoværn. Forskellen i dynamisk arbejdsbredde skal så vidt muligt mindskes jævnt over hele strækningen. 2.6 Beton Til fundamenter skal der anvendes beton og armering som anført på generalnoter Understopningsmørtel Broautoværnet skal udføres med fodplade og understopning. 2.8 Isolerende stykke i autoværnet Bro 79.80: Ved ovenstående bro skal der i autoværnet etableres isolerende stykke der effektivt adskiller autoværnet elektrisk jf. tegninger. Det indbyggede isolerende stykke skal have samme styrke som det autoværn hvori det indbygges. 2.9 Stålmåttehegn Bro 79.80: På fløjvægge skal der etableres 140 cm stålmåttehegn. Hegnet skal fastgøres til fløjvæggen som vist i tegningsbilag. Opsætning og sammensvejsning af stålmåttehegnet skal ske ved korrekt sikring mod fald fra højde. Dimensionering Stålmåtter skal opbygges af sammensvejste lodrette og vandrette rundstål, der tilsammen udgør et gitter (maskevidde). I gitteret skal de lodrette rundstål minimum være 5 mm, de vandrette skal minimum være 6 mm og placeres parvis på hver sin side af de lodrette rundstål. Der vil således ved hvert kryds minimum være rundstål på 6, 5 og 6 mm. Maskevidden skal være bxh; 50x200. Stålmåtter skal fuldsvejses i alle samlinger og varmforzinkes efter at nettet er svejst sammen. Stålmåtter afsluttes i top med lige afskæring af de lodrette rundstål, der således danner pigge på mm over de vandrette rundstål.

292 SAB Broautoværn og rækværker af 371 Hegnspæle i jord skal udføres med firkantrør med minimums dimension på 60x40, og en minimums godstykkelse på 3,0 mm. Hegnspæle afsluttes med dækkappe. 140 cm stålmåttehegn skal lodret indeholde 7 hele masker, brutto højden er således over 140 cm. Montagebeslag fastgøres med afbræksmøtrik, beslag udføres i rustfrit A2, der skal være 3 stk. beslag pr. pæl. Overfladebehandling Stålmåtter og hegnspæle skal være varmforzinkede. Varmforzinkning skal udføres i henhold til DS /EN ISO De varmforzinkede emnerne må ikke bearbejdes efter varmforzinkning (bores huller, svejsning, tilskæring, mv). Efterbehandling f.eks. med Koldgalvanisering vil ikke blive accepteret. Jording Sektionerne i stålmåttehegn skal forbindes med 1G70 mm2 Cu kabler og klemmer, af hensyn til jording og potentialudligning af hegnet. 3 Udførelse 3.0 Generelt Fastgørelse Fastgørelse er angivet på projekttegning. Det skal sikres at de nye ankerarrangementer ikke får elektrisk kontakt til armeringen i kantbjælken. Inden fremstilling af ankerarrangementer til broautoværnsfastgørelse skal tilsynet godkende placering af montagebøjler på boltegrupper. Før fremstillingens påbegyndelse skal entreprenøren foretage opmåling af de indstøbte ankerarrangementers placering og tilpasse autoværnsfremstillingen til denne placering. Broautoværnet opsættes, således at de vandrette bjælker efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, såvel i højde som sideretning. Dilatationer: På broerne skal der etableres dilatationssamlinger placeret ved begge ender af kantbjælker og midterplinte. Dilatationssamlingerne skal generelt udformes til at optage broernes bevægelser under hensyntagen til broernes længde mm. 3.1 Stål Broautoværnet skal udformes med drænhuller fra rørprofiler. Såfremt der anvendes et rørprofil til sceptret skal der udføres et ø10 mm hul i bunden til afvanding af sceptret.

293 SAB Broautoværn og rækværker af Beton Understopningsmørtel Understopning af fodplader skal afsluttes 3 mm fra forkant af fodplader og udføres skrå (a= 0,5). I understopninger udføres et 10 mm bredt hul til afvanding af sceptre såfremt denne er et rørprofil. Opklodsningskiler skal udformes således, at overfladebehandling på fodpladernes underside ikke beskadiges. Stålkiler må ikke anvendes. Kiler må ikke indbygges permanent. Efter understopning skal disse afdækkes med plastik eller påføres curing efter leverandørens anvisninger. Detaljeret arbejdsbeskrivelse skal forelægges tilsynet før arbejdet påbegyndes. 3.7 Varmforzinkning Belægningstykkelsen anført i afsnit 2.1 er gældende for alle materialer - uanset godstykkelse. Normalt skal maksimaltykkelsen være mindre end ca. 2 gange specificeret minimum lokalt lagtykkelse (gælder ikke for sammensvejste emner). Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen accepteres ikke og skal være fjernet før levering (alle overflader er signifikante) Tilspændingsmomenter Når understopningen er afhærdet skal alle bolte/møtrikker tilspændes til de til systemet (herunder smøring) foreskrevne tilspændingsmomenter med en kalibreret momentnøgle. Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader. Underlagsskiver må ikke være fjederskiver. Det skal sikres at samlingen mellem selve broautoværnet og den indstøbte boltegruppe er effektiv korrosionsbeskyttet iht. den krævede korrosionsklasse samt udført således, at indtrængning af vand i samlingen og selve boltegruppen hindres.

294 293 af 371 SAB Broautoværn og rækværker Bro Tilspændingsmoment for fastgørelse af trådmåttehegn til støttemure, A4 kvalitet 70: Bolte-dimension Smøremiddel Intet MoS 2 Voks M max (Nm) M max (Nm) M max (Nm) M Kontrol 4.6 Kontrol af beton Kontrol af understopninger I afhjælpningsperioden skal understopningerne være intakte og uden revner eller afskalninger. I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende krav: Der må ikke forekomme afskalninger Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovenstående krav. Undtaget herfra er kun skader som er forårsaget af mekaniske påvirkninger (påkørsel, hærværk eller lignende) Trækprøvning ankre for stålmåttehegn For ankre gælder generelt, at disse kontrolleres for vedhæftning som følger: De første 5 ankre. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 30 KN for Y16 ankre. De resterende ankre udføres, idet dog 5% af disse trækprøves som beskrevet ovenfor. Der må ikke ske brud ved trækprøvningerne. Efter trækprøvning suppleres der med anden og fastgjort armering. Alle udgifter forbundet med den ekstra armering, og fastgørelse af denne, skal være indeholdt i tilbuddet. 5 Dokumentation Entreprenøren skal kunne dokumentere at broautoværnet opfylder de stillede krav for CE-mærkningen. Materialer der skal indbygges skal været dokumenteret jf. overstående krav, inden disse monteres på de respektive bygværker.

295 294 af 371 SAB Fugtisolering Fugtisolering Supplerende bestemmelser til AAB Fugtisolering, januar I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 10 i AAB Betonbroer, Fugtisolering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 10.1 etc. Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober Alment Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 79.80: Fugtisolering type IVa på brodæk samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker og midterplinte Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade mellem fundamenter/vægge Bro 80.00: Fugtisolering type IVa på brodæk samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker og midterplinte Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade mellem fundamenter/vægge Bro 81.90: Fugtisolering type IVa på brodæk samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade mellem fundamenter/søjler, fundamenter/endevederlag samt bagsiden af sammenstøbning ved top af endevederlag Bro 84.00: Fugtisolering type IVa på brodæk samt ned ad vægge forbi støbeskel Klemskinner ved kantbjælker og midterplinte Afdækning af lodrette støbeskel med polymerbitumenplade Bro 85.00: Fugtisolering type IVa over nye kantbjælker, samt tilslutningsfræsning til eksisterende fugtisolering på brodæk samt på nye sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel (ny mod eksisterende) med polymerbitumenplader Bro 86.00: Fugtisolering type IVa på brodæk samt ned ad vægge forbi støbeskel Klemskinner ved kantbjælker og midterplinte Afdækning af lodrette støbeskel med polymerbitumenplade

296 SAB Fugtisolering af 371 Bro : Fugtisolering type IVa på brodæk samt ned ad vægge Klemskinner ved kantbjælke og plint Afdækning af lodrette støbeskel med polymerbitumenplade I tillæg til de i AAB nævnte forhold vedr. uddannelseskrav til personel, der svejser polymerbitumenplader gælder, at: Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner. Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det personel som skal udføre fugtisoleringen og erhvervserfaringer skal bekræftes med tagdækkerens underskrift. Henvisningen i AAB afsnit 10.1 til "SAB Styring og samarbejde afsnit 5.2.8" udgår og erstattes af "SAB Styring og samarbejde afsnit 6.2.7" Der accepteres ikke alternativer til isoleringsarbejdet med hensyn til valg af materialer og metode. Tilslutning til eksisterende fugtisolering På eksisterende broer er anvendt følgende fugtisoleringsopbygning, som den nye fugtisolering skal tilsluttes: Bro 85.00: Bro : 2 lag bitumenplader 1 lag beskyttelsesmembran Ikke kendt. Entreprenøren skal, i samråd med tilsynet, bestemme den eksisterende fugtisolering og fremkomme med forslag til tilslutning af ny fugtisolering. Forberedende møde Arbejderne som er beskrevet i afsnittet Fugtisolering, skal planlægges og redegøres i procedure og ifm. forberedende møde. Der skal afholdes forberedende møde jf. gældende tilsynshåndbog, og ingen arbejder kan igangsættes før dette er afholdt. Det forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren har fremsendt fyldestgørende fordokumentation: Arbejds- og metodebeskrivelse (for de enkelte arbejder) Typegodkendelsesdokumenter Kvalitetsplan Krav til uddannelse (epoxy/membranarbejder) Øvrige relevante oplysninger Forberedende møde kan først afholdes når ovenstående dokumentation er fremsendt til tilsynet.

297 296 af 371 SAB Fugtisolering Såfremt der ifm. det forberedende møde er kommentarer/bemærkninger til den fremsendte dokumentation, foretager entreprenøren revision af sit materiale. Fordokumentationen skal være accepteret af tilsynet inden arbejdet kan igangsættes. Arbejdet skal planlægges og redegøres i procedure (herunder arbejdets udførelse, kontrol med udførelsen mv.) og ifm. forberedende møde, skal der forelægges samtlige godkendelser mv. samt tilhørende dokumentation. Der skal anvendes brændervogn for påsvejsning af membraner (bund- og topmembran). Håndbrænder tillades kun anvendt, hvor det ikke er muligt at anvende brændervogn, mht. anvendelsen skal dette specifikt anføres i protokol for forberedende møde, således at de arbejder der udføres med håndbrænder indføres i protokollen. 1.1 Kontrolordninger for fugtisolering og brobelægning Entreprenøren skal anvende typegodkendte produkter for grunder til fugtisolering type IVa samt tynd isolation. Om nødvendigt skal entreprenøren sørge for, at de produkter og systemer han påtænker anvendt, bliver godkendt. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation for at de anvendte systemer er typegodkendte. Membraner til fugtisolerings type IVa skal være CE-mærket og entreprenøren skal i god tid inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes fremsende dokumentation for at membranerne tilfredsstiller AABens krav til delmaterialer og færdigvarer. Såfremt de anvendte membraner har en frivillig systemgodkendelse, kan godkendelsesdokumentet og analysedata for hver påtænkt anvendt batch lægges til grund. Polymerbitumenplade ved støbeskel skal overholde kravene i AAB afsnit , med følgende præcisering: Ved inddækning over støbeskel, skal der anvendes fugtisolering type IVc, der i henhold til udbudsforskrifterne består af typegodkendt grunder og CE-mærket topmembran. Hvis topmembranen ikke har en frivillig systemgodkendelse, skal krav til systemtest (3 afprøvninger) eftervises for det enkelte bygværk. Der kan dog anvendes en anden grunder, der ikke er typegodkendt, såfremt vedhæftningen eftervises ved bestemmelse af Peelingstyrke som angivet i AAB afsnit Materialer 2.2 Grundere til fugtisolering type I og IV Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxyforsegling, der skal påføres ifølge krav i typegodkendelse. Der udføres både grunding og forsegling af de områder, hvorpå der skal udføres fugtisolering type IVa. Entreprenøren skal begrunde sit valg af fugtisolering i henhold til Arbejdsmiljøloven. I begrundelsen skal fremgå dels hvorledes princippet om anvendelse af mindst farlige produkt, substitutionsprincippet, dels bilag til AAB afsnit 10 over typegodkendte eller frivillige godkendte systemer er anvendt ved valget af produkter.

298 SAB Fugtisolering af 371 Som en del af arbejdsproceduren skal entreprenøren til Vejdirektoratet fremsende vurdering af risici og anvisning af foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet under håndtering, udlægning og rengøring efter udlægning af produktet. Vedrørende grunder i forbindelse med polymerbitumenplade ved støbeskel se afsnit Inddækning af polymerbitumenpladeisolering Folie til klæbebrydende lag langs kantbjælker skal være i 2,0 mm tykkelse. 2.5 Tynd isolering Den tynde isolation er, regnet fra overside beton, principielt opbygget som følger: Grunder. Tynd isolation. Beskyttelse mod mekanisk beskadigelse. 3 Udførelse Som mekanisk beskyttelse skal generelt anvendes geotekstil iht. typegodkendelsesdokumentet. Såfremt der ikke er anført noget her skal der anvendes geotekstil på min. 300 g/m Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc Alment For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag for konditionsmæssig udførelse af klargøring, grunding og svejsning Klargøring af betonoverflader Der henvises til AAB - Beton afsnit 3.1, 3.9, og 4.5.5, idet det specielt skal anføres, at når der er anvendt curing-membran i forbindelse med efterbehandling af betonen, skal eventuelle rester af denne være fjernet ved sandblæsning eller slyngrensning. Entreprenøren fremlægger protokol for overdragelse af betonoverfladen til underentreprenøren, således at tiltag for overfladens beskaffenhed er redegjort inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal udføre hulkel (min. 50*50mm) ved alle støbeskel imellem fundament og søjler/endevægge. Ved overgang imellem fundament og søjler/endevægge, udføres polymerbitumenpladeisolering type IVc. Der skal være et overlæg ift. støbeskel på min. 300mm (både på fundament og søjler/endevægge), således at den samlede bredde af banen herved bliver min. 600mm Grunding, forsegling og skrabespartling Inden grundingen igangsættes, udføres mekanisk afrensning af betonoverfladen som f.eks. slyngrensning.

299 SAB Fugtisolering af 371 Nystøbt beton skal mindst være 3 uger gammel, før epoxygrunderen må påføres, medmindre andet er anført i typegodkendelsen. Grunding og forsegling udføres iht. typegodkendelsen. Helligdage i det påførte lag og søer af grunder må ikke forekomme, og efter grunderens hærdning skal overfladen fremtræde med et ensartet udseende Fald på den færdige fugtisolerings overside Hvor længdefald under 5 måtte forekomme, skal banerne lægges på langs ad dybdelinjen, og pytdannelser dybere end 1 mm må ikke forekomme, med undtagelse af ganske lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mms dybde bag isoleringsfortykkelser som følge af overlæg. Tilsynet kan forlange dette eftervist ved vandprøve. 3.3 Tynd isolation Arbejdet skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft- og underlagstemperatur er over 5º C. Overfladetemperaturen må ikke være stigende ved udførelsen, hvorfor arbejdes skal tilrettelægges på overskyede dage eller først påbegyndes når den maksimale dagtemperatur er nået. Leverandørens arbejdsbeskrivelse skal følges. 4 Kontrol For fugtisolering af elementsamlinger gælder AABens krav til støbeskel. Alle ankre/bolte langs klemskinne skal spændes med og efterfølgende kontrolleres med momentnøgle, efter nærmere aftale med tilsynet. 4.3 Udførelse Underlag for polymerbitumenplader Epoxy (grunding og forsegling) Der skal udføres en forprøvning pr. brodækstøbning. Der skal udføres minimum 3 aftræksforsøg ved hver forprøvning pr. etape Polymerbitumenplader Der skal udføres en forprøvning pr. brodækstøbning. Der skal udføres minimum 3 afrivningsforsøg ved hver forprøvning (pr. etape). Hvert afrivningsforsøg skal bestå af såvel en langsgående som en tværgående afrivning. Dette er også gældende for den efterfølgende løbende kontrol. Hver etape betragtes som ét kontrolafsnit.

300 299 af 371 SAB Brobelægninger Brobelægninger Supplerende bestemmelser til AAB Brobelægninger Betonbroer, Vejdirektoratet, Brobelægninger (afsnit ), Oktober 2013 Bilag til SBB. pkt. 11.7,11.8 og 11.10, begge november 2004 AAB - Elastiske fuger, november 2012 I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 11 i AAB Betonbroer, Brobelægninger, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 11.1 etc. Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brobelægningerne opbygges som vist på projekttegningerne og består af følgende lag nævnt nedefra og opefter: Bro 79.80: Kørebane og nødspor Se projekttegning. Midterrabat: Typegodkendt kunststofbelægning for stibro. Bro 80.00: Kørebane og nødspor Se projekttegning. Midterrabat: Typegodkendt kunststofbelægning for stibro. Dilatationsfugekonstruktion som angivet på tegn Bro 81.90: Kørebane og rabat Se projekttegning. Bro 84.00: Kørebane og rabat Se projekttegning. Midterrabat: Typegodkendt kunststofbelægning for stibro.

301 SAB Brobelægninger af 371 Bro 85.00: Kørebane og rabat Se projekttegning. Bro 86.00: Kørebane og rabat Midterrabat: Se projekttegning. Typegodkendt kunststofbelægning for stibro. Bro : Kørebane og rabat for sideudvidelse Se projekttegning. Arbejdet omfatter endvidere ved broerne udførelse af: De på tegningerne viste eller i SAB omtalte bitumenfuger Etablering af stenfyldte fuger ved bro og Drænkanal af åben kunststofbeton i dybdelinjer Hvor der er sætningsplader føres ÅAB8, B70/100 ud på disse Såfremt der i udbudsmaterialets specifikationer og krav er forhold, der hindrer arbejdets udførelse, påhviler det entreprenøren at gøre skriftligt opmærksom herpå i god tid inden arbejdets udførelse. Forberedende møde Arbejderne som er beskrevet i afsnittet Brobelægning, skal planlægges og redegøres i procedure og ifm. forberedende møde. Der skal afholdes forberedende møde jf. gældende tilsynshåndbog, og ingen arbejder kan igangsættes før dette er afholdt. Det forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren har fremsendt fyldestgørende fordokumentation: Arbejds- og metodebeskrivelse (for de enkelte arbejder) Asfaltspecifikationer Typegodkendelsesdokumenter Øvrige relevante oplysninger Såfremt der ifm. det forberedende møde er kommentarer/bemærkninger til den fremsendte dokumentation, foretager entreprenøren revision af sit materiale. Fordokumentationen skal være accepteret af tilsynet inden arbejdet kan igangsættes. Planlægning I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive en arbejdsprocedure: Organisation Miljø, sikkerhed og sundhed

302 SAB Brobelægninger af 371 Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning Inspektions- og prøvningsudstyr Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af samlinger, banketter og fuger Transportveje under udlægning Afvanding under arbejdets udførelse Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig. Begrundelse for valg af belægningsmaterialer, fuger og kunststofbelægninger ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt Entreprenøren skal begrunde sit valg af belægninger, fuger og kunststofbelægning i henhold til Arbejdsmiljøloven. I begrundelsen skal fremgå dels hvorledes princippet om anvendelse af mindst farlige produkt, substitutionsprincippet, dels bilag til AAB afsnit 11 over typegodkendte eller frivillige godkendte systemer er anvendt ved valget af produkter. Som en del af arbejdsproceduren skal entreprenøren til Vejdirektoratet fremsende vurdering af risici og anvisning af foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet under håndtering, udlægning og rengøring efter udlægning af produktet. Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse være opmærksom på evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for evt. klæbere og belægningsmaterialer. Belægninger afsluttes ved broender som angivet på tegninger, og i øvrigt efter aftale med tilsynet. Under udførelsen Entreprenøren skal under arbejdets udførelse foretage den nødvendige dokumentationskontrol vedrørende de indbyggede materialers opfyldelse af de stillede krav og deres overensstemmelse med de forhåndsgodkendte specifikationer og sammensætninger. Under arbejdets udførelse må ingen andre arbejder eller anden færdsel finde sted på de arealer, der skal belægges. Betonkonstruktionens synlige overflader skal afdækkes omhyggeligt, og i blæsevejr skal særlig omhu udvises. 1.5 Funktionskrav Dimensionshastigheden er for slidlag på veje med tilladt hastighed > 80 km/t, jf. AAB afsnit Jævnhed i længderetningen Slidlaget skal opfylde krav jf , svarende til >80 km/h Profil Opretning af broens længde- og tværprofil 20mm, skal foretages imellem drænlaget (ÅAB) og beskyttelseslaget (ABM). Entreprenøren fremkommer med forslag til opretningslagsmateriale, for tilsynets accept inden arbejdet igangsættes.

303 SAB Brobelægninger af Sporkøring 2 Materialer 2.1 Råmaterialer Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald må ikke på noget sted være større end 2. Spordybden må ikke overskride 5 mm målt ved hjælp af en 2 meter lang retskede Bindemidler og klæbemidler Flyveaske må ikke anvendes i dræn- og beskyttelseslag. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer (generelle krav) Lyst tilslag 2.3 Geotekstil 3 Udførelse 3.4 Udlægning På bro er krav til belyst vej gældende. Bro : Til afdækning af ÅAB på jorddækkede konstruktioner skal anvendes geotekstil med min. 300 g /m2. For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag i forbindelse med belægningsarbejderne. Færdigvejskotelister vil blive udleveret til entreprenøren efter arbejdets overdragelse. Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne. Belægningen afsluttes ved broenderne med skåret kant. Entreprenøren skal dokumentere, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk korrekte højdebeliggenhed i henhold til projektmaterialet. Kontrabanketter + 30 cm af rabatområdet påføres en overfladeforsegling som 2 lag 50% emulsion efterfulgt af pastaemulsion. Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start og afløbsplatform for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke bliver af nedsat kvalitet på grund af start og afløbsuregelmæssigheder. Bro : Håndudlægning af ÅAB på ovenstående jorddækkede konstruktioner kan accepteres. Såfremt der vælges håndudlægning skal entreprenøren dog være opmærksom på at komprimeringkravene stadig skal overholdes.

304 SAB Brobelægninger af Komprimering 4 Kontrol 4.1 Alment Belægningen må ikke belastes med trafik herunder arbejdspladstrafik før belægningen har opnået temperaturligevægt med omgivelserne. Efter udlægning af hvert asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og slidlag) skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav og krav fra asfaltanalyser er overholdt. Dokumentationen påhviler entreprenøren Den samlede dokumentation skal være accepteret af bygherren inden næste lag kan påbegyndes. Bygherren foretager parallelanalyse hos Vejdirektoratets laboratorium, Guldalderen 12 Fløng 2640 Hedehusene. Entreprenøren skal senest dagen efter udlægningen, af hvert enkelt lag, aflevere materialeprøver til Vejdirektoratets laboratorium for bygherrens parallelanalyse. Bygherren orienteres i god tid før belægningsarbejderne påbegyndes, således at VD orienteres omkring tidspunkter for asfaltudlægningen. Udførelse og kontrol af drænlag Drænlaget skal være analytisk bestemt, af både entreprenørens egenkontrol og bygherrens parallelkontrol samt geometrisk bestemt ved udførelse af nivellement, inden næste asfaltlag kan udlægges. Entreprenøren kan på denne baggrund ikke forvente, at der kan udlægges beskyttelseslag (ABM), før ovenstående drænlag er accepteret af bygherren. Borekerner Der skal udtages borekerner i henhold til AAB, dog mindst 6 borekerner pr. etape. Ved lukning af borehuller skal anvendes AB 6t som ved komprimering skal tilvejebringe en tætsluttende og holdbar reparation. Borehullet skal forsegles med varm bitumen. Der må således ikke anvendes propper til lukning af borehuller. Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisoleringen. Hvis det er muligt, skal boreapparatet sikres med afstandsbøjler. Geometrisk kontrol inden belægningsarbejdernes påbegyndelse Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes - efter udførelse af fugtisoleringsarbejderne, udføre et fladenivellement i et net med tvær- og langsgående linjer. Dette fladenivellement udføres i broens tvær- og længderetning, mindst pr. 1 m. Hvor dette nivellement udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med tilsynet. Entreprenørens forslag til eventuel opretning, skal være accepteret af tilsynet inden dette igangsættes.

305 SAB Brobelægninger af 371 Entreprenøren skal sikre, at der er overensstemmelser i de udførte målinger, således at der for hver enkelt måling (ved hvert lag), udføres målinger i samme punkter. Entreprenøren skal forelægge afsætningsdata for tilsynet inden udlægningen. Geometrisk kontrol ved udførelsen af brobelægninger Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og nivellementsnet. Tætheden af nivellementet skal mindst være som anført i SAB Kontrol for udførelse, herunder afvigelser ift. projekteret kote, er angivet i SAB afsnit 1.2. Med hensyn til planlægning og godkendelse af opmålingsplan, henvises til SAB afsnit Som beskrevet i SAB afsnit 1.2, skal entreprenøren (belægningsentreprenøren) ligeledes udarbejde opstilling, som beskriver forventet kote, udført kote samt eventuel afvigelse ift. forventet kote. 4.2 Dokumentation af kontrol Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstillende prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder. 4.3 Kontrol af brobelægninger Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel placering af langsgående samlinger og borekerner på broerne Antal prøvninger ved udlægning Kontrol udføres ved entreprenørens egenkontrol. Hvor bygherren udfører en kontrol ved et akkrediteret laboratorium, betragtes entreprenørens og bygherrens kontrolresultater som ligeværdige, da de er fremkommet ved at analysere den samme materialeprøve. Eventuelle uoverensstemmelser håndteres iht. vejreglen for projektering af bitumenbaseret fugtisolering og belægning, afsnit Kontrolresultater på kerner udtaget fra flader respektive sa-kerner behandles særskilt. Værdier for sa-kerner behandles særskilt pr. samling. Når følgende dokumenter/oplysninger foreligger skal disse ufortrødent fremsendes til VD: Entreprenørens egenkontrol for samtlige asfaltmaterialer Udlægningskontrol for beskyttelseslag, slidlag og evt. opretningslag Dagrapporter med udlægningsmængder for samtlige asfaltmaterialer. For hver udlægning ÅAB (drænlag), ABM type C mod. (beskyttelseslag) og SMA (slidlag udtager entreprenøren 6 prøvekasser, med et indhold på min. 8 kg., således at der kan foretages en neddeling af hver kasses indhold, så der kan foretages en parallelkontrol af samme materiale prøve.

306 305 af 371 SAB Brobelægninger Tolerancer I 2. blok under Bitumens hårdhed udgår teksten må hærdningen ikke overskride de af entreprenøren specificerede værdier og erstattes af må afvigelserne ikke overstige de specificerede ændringer i blødhedspunkt og elastisk tilbagetrækning, jf. afsnit punkt 3. 7 Åben kunststofbeton 7.1 Alment Arbejderne omfatter: Langsgående drænrender i broende dybdelinje, som vist på gældende projekttegninger. Drænkanaler føres ud over broender eller ud til de lodrette dræn ved broender. Drænkanaler føres uden om eventuelle broafløbsskåle. 8 Kunststofbelægning 8.1 Alment Der skal anvendes typegodkendt kunststofbelægning. For slidlag skal kravene svare krav til slidlag på stibro. Arbejderne omfatter: Udførelse af kunststofbelægninger på nystøbte betonplinte i motorvejens midterrabat, som vist på gældende projekttegninger. Friktionstilslaget skal være i overensstemmelse med typegodkendelsen. Endeligt valg af farvenuance foretages af bygherren ifm. udførelsen. Kunststofbelægningen færdiggøres før asfalt slidlag og bitumenfuge udføres. 9 Elastiske fuger I nærværende afsnit 9 relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til AAB Elastiske fuger, således at det nedenfor angivne afsnit 9.1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 1 etc. 9.1 Alment Arbejdet omfatter Smeltbare fugemasser - type A, typisk som bitumenfuger ved kantbjælker, bitumenfuger ved broafløb samt bitumenfuger ved kantbegrænsningsfliser. Hærdbare fugemasser - type B, typisk som polysulfidmasse langs klemskinne. Omfanget af arbejder for de enkelte broer fremgår af projekttegninger.

307 306 af 371 SAB Brobelægninger Materialer Fugemasse type A og B skal være CE-mærkede. Entreprenøren skal i god tid før fugearbejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer at grunder og fugemasser type A og B tilfredsstiller AABens krav. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund. Entreprenøren skal endvidere inden 5 arbejdsdage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber Klæbebryder Smeltbar fugemasse, type A I bunden af bitumenfugen skal der nedlægges en 3-5 mm tyk klæbebryder af egnet bitumenimprægneret plastskum, som klæbes ned i grunderen. 9.3 Udførelse Planlægning af udførelse Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: At der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter Evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser type A og B Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes Forberedende arbejder Inden skæring til fugespalte skal belægningen være afkølet Rengøring og rensning Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion og stål, skal betonoverfladen sandblæses jf. AAB. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes Udstøbning af smeltbare fugemasse type A Entreprenøren må påregne at skulle udføre fugearbejdet med anvendelse af de samme vinterforanstaltninger i vinterperioden, som de der er forudsat for fugtisolerings- og belægningsarbejdet, se SAB Styring og samarbejde samt SAB Fugtisolering og SAB Brobelægninger. Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger, men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder. 9.4 Kontrol Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet stand, skal tilsynet inspicere arbejdet.

308 SAB Brobelægninger af Stenfyldte fuger 10.1 Alment Det primære funktionskrav til fugekonstruktionen er, at den skal bevare sin vandtæthed. Fugen skal kunne modstå trafikbelastning uden større slid end den omliggende belægning og bevare sine brugsegenskaber selv under ekstreme temperaturforhold Typegodkendelse Såfremt der ikke tilbydes typegodkendte produkter, skal følgende dokumenter fremsendes: 1. Leverandørens specifikationer for fugemassen 2. Forsøgsresultatet fra fugemasseprøvningen 3. Tilstræbt kornkurve af stenmaterialet 4. Densitet, art, oprindelse, flisethedsindeks og LA værdi for stenmaterialet 5. Temperaturkriterier under udlægning 10.2 Materialer Rå materialer Der skal anvendes fugemasse type D Udførelse Planlægning af udførelse Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: 10.4 Kontrol At der til grunding for stenfyldte fuger anvendes mal-kodede produkter Evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser 1 prøvning af fugemassen, grunder og stemmaterialer (identifikationsprøvning betalt af bygherren) Ved udtagning af prøver til identifikationsprøvning udtages prøve såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage. Prøvningernes art og antal skal mindst svare til nedennævnte pr. bro: 1 prøvning af fugemassen (identifikationsprøvning) 2 prøvninger af sigtekurver 1 prøvning af stenmaterialets densitet Kontrolmålinger af profil

309 SAB Brobelægninger af Semifleksibelbelægning option for bro Særlig arbejdsbeskrivelse for Semifleksibel belægning, SFB er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt", dateret februar Alment Semifleksibel belægning (SFB) skal bestå af et åbent asfaltskelet (herefter SFBdrænasfalt) og en cementbaseret specialmørtel (herefter SFB-mørtel), der udfylder hulrummet i asfalt-skelettet således, at den færdige belægning fremstår deformationsresistent. Denne SAB beskriver såvel det åbne asfaltskelet som den efterfølgende slæmning af hulrum i belægningen med mørtel Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter rengøring og klæbning samt fremstilling og udlægning af holdbar SFB på et klargjort underlag i henhold til tegninger og specifikationer. Den semifleksible belægning udlægges i 75 mm tykkelse. SFB belægningen udlægges på brodæk på følgende broer: Bro , UF af bane, sidespor Køge st. Belægningen dimensioneres efter en ÅDT på og 10% lastvogne. Valg af egnet specifikation for og udførelsesmetode for den udbudte belægningsopbygning og ansvaret herfor påhviler alene entreprenøren. Sidste blok i AAB afsnit 1.1 udgår, idet entreprenørens ydelser vedr. afmærkning og afspærring er anført i AAB Arbejdsplads. Arbejdsprocedure og forberedende møde Entreprenøren skal i arbejdsprocedure redegøre for den samlede belægnings udførelse, herunder: Blandingsforhold og metode Krav til bearbejdelighed af færdigblandet flydemørtel Anvisning for opbevaring af færdigblandet mørtel samt oplysning af pot-life (afbindingstid) Udlægningsmetode (fordeling, evt. anvendelse af maskinel) Metode for måling af pulvertal Metode til efterbehandling af overfladen Metaode til overfladebeskyttelse (både stenskellet og færdigudført belægning) Reparationsprocedure Kontrolplan, jf. anførte krav Der afholdes forberedende møde inden arbejdet igangsættes her fremlægges ovenstående arbejdsprocedure, specifikationer og øvrig dokumentation samt tidsplan for udførelsen.

310 SAB Brobelægninger af 371 Arbejdet kan ikke forventes igangsat, før ovenstående møde er afholdt og dokumentation er gennemgået og accepteret af tilsynet. Den færdig udlagte SFB belægning sandblæses inden udlægning af efterfølgende SRS slidlagsbelægning Underlag Underlaget for den semifleksible belægning er som angivet nedenfor. Den eksisterende betonoverflade nystøbte finfræses max. 5mm og rengøres efterfølgende, således at denne overflade fremstår uden støv, snavs, fræserester mv. Rengøringen kan udføres vha. højtryksrensning eller lignende, denne skal dog være i overensstemmelse med belægningsentreprenørens forskrifter. Forinden udlægning af SFB skal godkendes af entreprenøren ved en inspektion, som bygherrens tilsyn skal orienteres om og have ret til at deltage i. Der må i underlaget ikke optræde skarpe kanter eller ujævnheder større end 10 mm eller knæk på tværprofilet skarpere end 135 o. Ved større afvigelser skal underlaget oprettes inden udlægning af SFB-drænasfalt. Ensidig afvigelse ud over 10 mm fra den projekterede kote kan eventuelt oprettes i SFB-drænasfalten efter nærmere aftale ved tilpasning af maksimalkornstørrelsen for belægningen Krav til specifikationer og kontrol Der henvises til afsnit og afsnit Genbrug 11.6 Funktionskrav Friktionskoefficient Anvendelse af genbrugsmaterialer tillades ikke. Strukturdybden af færdig belægningsoverflade skal overholde: Middelværdi: > 0,5 mm Mindsteværdi: > 0,4 mm bestemt ved sandpletmetoden jf. DS/EN Tidligere udførte undersøgelser af belægningernes friktionsegenskaber kan anvendes som dokumentation Belægningens udseende Belægningen skal have et ensartet præg og fremstå med en ru overfladestruktur. Belægningen skal være stabil samt frostbestandig, delvis olieresistent (oliespild) og uden deformationer og sporkøringer. Der må i hele afhjælpningsperioden ikke forekomme stentab, krakeleringer, gennemgående revner, afskalninger, rivninger, huller og lunker.

311 SAB Brobelægninger af Materialer Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Stenmaterialer Klæbemidler Krav til basisk klæbeemulsion: g/m² 65% polymeremulsion afhængig af teksturen i den fræsede overside Bindemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren. Til SFB-drænasfalt skal der ved udførelsen drages omsorg for at stabilisere bitumenen og undgå bitumenafrinding. De anvendte stenmaterialer skal være klippeskærver. Den samlede grovfraktion skal have et flisethedsindeks svarende til kategori FI 20 og skal have Los Angeles værdi svarende til kategori LA SFB-mørtel til udfyldning Det anvendte materiale til SFB-mørtel skal give en mørtel, som er frost/tø bestandig. Frost/tø bestandigheden skal i henhold til SS A være meget god Varmblandede asfaltmaterialer og færdig SFB Generelle krav SFB-drænasfalt Råmaterialer skal opfylde krav jf. AAB 11 Brobelægning, afsnit og SFB-drænasfalten skal være sammensat på en måde, at SFB-mørtelen effektivt kan penetrere de tilgængelige hulrum. Stenmaterialet skal være enskornet og overholde følgende krav: Sigtekurve SFB 11 Gennemfald: 22,6 mm sigte - 16 mm sigte 100 % 11,2 mm sigte % 8 mm sigte < 25 % 5,6 mm sigte - 2 mm sigte < 15 % 0,063 mm sigte 3 %

312 SAB Brobelægninger af 371 Marshall kriterier Hulrumsprocent 1, 2) : H n % Indbygget hulrumsprocent (V L ) 1) : Middelværdi: % Enkeltværdi: min. 20,0 % Enkeltværdi: max. 32,0 %. Note 1: Note 2: Asfaltdensiteten for såvel laboratorieindstampede prøver som for borekerner ved geometrisk opmåling, jf. DS/EN metode D. Vejledende Færdig SFB Den færdige SFB skal overholde følgende krav. Kernerne skal dokumenterer, at mørtelfyldningen er fuldstændig og optræder homogent i prøvens flade tykkelse ligeledes ved en gennemskæring af kerner. Middelværdi > 91,0 % Enkeltværdi > 88,0 % Mørtelfyldning Blanderecept og -metode samt krav til konsistens skal følge leverandørens produktbeskrivelse, anvisninger og arbejdsprocedurer. Mørtelforbruget kontrolleres under slæmningen ved check af Pulvertallet. For den samlede semifleksible belægning skal pulvertallet PT være i intervallet eller beregnet som: PT=100*(faktisk pulverforbrug fra vejesedler-spild af pulver) /teoretisk pulverforbrug. Udtagne borekerner skal være i overensstemmelse med Semifleksibel belægning (SFB) - Billedkatalog til bedømmelse af mørtelfyldning, kategori 1. Frost-/tøpåvirkning Den færdige SFB skal overholde kravet meget god med hensyn til frost-/tøpåvirkning i henhold til SS metode IV A klassifikation skal opfyldes. Tidligere udførte undersøgelser kan anvendes som dokumentation for frostsikkerhed Særlige specifikationer Entreprenøren skal i god tid før entreprisens start oplyse følgende: SFB-drænasfalt: Klæbemiddel (type og mængde) Bindemiddel (type og mængde) samt art og mængde af tilsætningsstoffer, f.eks. klæbeforbedrer, støttefiller, modificeringsmidler. Specificeret blødhedspunkt kugle og ring for tilsat bitumen Tilstræbt kornkurve Stenmateriales densitet (stenmateriale + filler)

313 SAB Brobelægninger af 371 Specificeret værdi af Marshall-hulrum samt asfaltdensitet De tilførte stensorteringers art, oprindelse og procentvise mængder af tilslag, filler og additiver. Entreprenøren skal i sit KS-system have en arbejdsprocedure for hvor lang tid, der må gå, fra asfaltmaterialerne er produceret, til de er udlagt. Arbejdsproceduren skal på forlangende forevises bygherren. SFB-mørtel I god tid før arbejdets påbegyndelse skal leverandøren på forlangende udlevere sin produktbeskrivelse for mørtel og arbejdsprocedure for slæmning. Produktbeskrivelsen for SFB-mørtelen skal indeholde følgende punkter: Blandingsforhold og metode Krav til bearbejdelighed af færdigblandet flydemørtel Anvisning for opbevaring af færdigblandet mørtel samt oplysning af pot-life (afbindingstid) Udlægningsmetode (fordeling, evt. anvendelse af maskinel) Metode for måling af pulvertal Metode til efterbehandling af overfladen Metode til overfladebeskyttelse (både stenskellet og færdigudført belægning) Reparationsprocedure Kontrolplan, jf. anførte krav Arbejdsproceduren for slæmning skal indeholde følgende punkter: 11.9 Udførelsen Transport Maksimal asfalttemperatur samt øvrige klimakriterier Metode til tætning/afdækning ved gennemføringer, brønde m.m. Forholdsregler hvis SFB-drænasfalten fyldes af regnvand Metode til udlægning og fordeling af mørtel Metode til måling af forbrugt mørtel Metoder til efterbehandling af overfladen Metode til overfladebeskyttelse Reparationsprocedure Kontrolplan SFB-drænasfalt skal transporteres på lastvogne med isoleret lad afdækket med termopresenninger Klæbning Underlaget skal sprøjtes med en bitumenemulsion for at forsegle overfladen Udlægning SFB-drænasfalt udlægges i følgende lagtykkelse: SFB 11: 75 mm SFB11 udlægges i ét lag, al udlægning skal udføres maskinelt. Slæmning skal udføres i én arbejdsgang.

314 SAB Brobelægninger af 371 Der udføres nivellement efter udlægning SFB11 umiddelbart inden slæmningen påbegyndes, således at lagtykkelser dokumenteres. Der skal foreligge dokumentation for Marshall hulrum, svarende til oplyste krav, inden slæmningen kan påbegyndes Udfyldning med SFB mørtel SFB-drænasfalt skal nedkøles til en temperatur på maksimalt 30 C, inden udfyldning med SFB-mørtel må udføres. Ved kraftig blæst, stærk sol eller høje lufttemperaturer bør udfyldning med mørtel ikke finde sted. Om nødvendigt skal udfyldning udføres om natten eller tidligt om morgenen. Udfyldning af SFB må ikke udføres ved temperaturer under +5 C. Udfyldning med SFB-mørtel skal udføres i henhold til leverandørens arbejdsprocedure og anvisning. Konsistens af mørtel skal med tilsætningsstoffer tilpasses de aktuelle faldforhold og udlægningstemperaturer og udlægningstemperaturer. Større arealer tillades opdelt i mindre færdiggørelsesarealer efter nærmere aftale med tilsynet Kontrol Alment Korrekt forbrug af mørtel kontrolleres dagligt ved anvendelse af KS formular: "Installation af mørtel i semifleksibel belægning (SFB)", vedlagt som bilag A. Den færdige belægning skal beskyttes mod blæst og udtørring. Såfremt der er risiko for, at den færdige belægning udsættes for temperaturer på 5 C og derunder, skal belægningen beskyttes med vintermåtter mod lavere temperaturer minimum i 4 døgn efter udførelsen af slæmningen. Trafikomlægning for ibrugtagning af belægningen må ikke ske før efter 1 modenhedsdøgn. Såfremt entreprenøren ikke kan dokumentere erfaring fra tidligere arbejder med den aktuelle type af SFB samt tilhørende udførelsesmetode, skal han udføre prøveudlægning for eftervisning af de stillede krav Dokumentation af kontrol AAB s afsnit 4.2 udgår og erstattes af følgende: Entreprenøren er pligtig til at dokumentere forbruget af asfaltmaterialer, SFB-mørtel samt klæbemiddel. Det påhviler entreprenøren dagligt at levere vejesedler for hvert læs asfaltmateriale og forbrug af pulver.

315 SAB Brobelægninger af 371 Asfaltmængder medgået til overbredder før afskæring skal ved dokumentation af specifikt materialeforbrug være fratrukket mængdeopgørelsen. Sådanne nødvendige ekstra mængder skal være indeholdt i enhedspriserne Kontrol af semifleksibel belægning Forholdsregler for prøvning AAB s afsnit udgår og erstattes af følgende: Prøvning omfatter følgende kontrol: Materialeanalyse af asfaltmaterialets sammensætning Kontrol af slæmningen med SFB-mørtel ved bestemmelse af pulvertallet (se bilag 1) Kontrol af mørtelfyldningen ved opboring af borekerner. Entreprenøren fører journal over resultater af kontrolprøvninger. Resultater af prøvninger anføres hver for sig med tidsangivelse for prøveudtagningen. Bygherren skal have kontrolresultater meddelt ufortøvet Antal prøvninger ved udlægning AAB s afsnit udgår og erstattes af følgende: Hver dagsproduktion, dog maksimalt m 2, udgør 1 kontrolafsnit. Et kontrolafsnit skal afgrænses således, at der inden for et afsnit ikke forekommer systematiske variationer, f.eks. ændringer i komprimeringsmetode eller materialekvalitet. 1 kontrolafsnit svarer til en etape. Fra hvert påbegyndt 100 tons udtages 1 prøve asfaltmateriale til materialeanalyse. Dog mindst én prøve pr. kontrolafsnit pr. dag. Materialeanalysen omfatter prøvning af bitumenindhold, Marshall-hulrum, kornkurve, stendensitet og blødhedspunkt K & R på udgangsbitumen. Asfalttemperatur: Entreprenøren skal følge blandingstemperaturen for at undgå forbrænding af bitumen. Maks. blandingstemperatur fra den løbende dagsproduktion skal oplyses til bygherren. Asfalttemperaturen skal registreres hver 2. time, dog min. 5 gange/dag, og registreringstidspunktet skal angives. De registrerede asfalttemperaturer fremsendes til bygherren. Såfremt der rejses tvivl om hulrum i færdig SFB-drænasfalt, skal dette verificeres i fornødent omfang. Der udtages 6 borekerner pr. kontrolafsnit, 1 bro regnes som ét kontrolafsnit. Borekernerne analyseres for verifikation af de anførte krav.

316 SAB Brobelægninger af 371 Borekerner skal være jævnt fordelt Tolerancer Borekernedata (densitet, hulrum, lagtykkelse og mørtelfyldningsgrad) skal bilægges oversigtsplan, hvorpå kernernes placering er indtegnet. Bitumens hårdhed For at undgå forbrænding af bitumen må udlægnings-temperaturen ikke overstige de i skemaet angivne værdier. Bitumentype 40/60 70/ / /330 Maksimal udlægningstemperatur 165 C 160 C 150 C 140 C Færdig SFB Der henvises til kravbeskrivelsen i afsnit

317 SAB Brobelægninger af 371 Bilag 1 KS formular: Installation af SFB-mørtel i semifleksibel belægning Projekt: Kontrolafsnit: SFB-drænasfalt: Entreprenør: Dato: Mørtelinstallation: Entreprenør: Dato: Pulverforbrug: A. Udlagt SFB-drænasfalt fra vejesedler: ton B. Spild SFB-drænasfalt: ton C. Areal af kontrolafsnit m² D. Bitumenindhold af SFB-drænasfalt:(Fra asfaltanalyse) % E. Densitet af stentilslag i SFB-drænasfalt:(Fra asfaltanalyse) g/cm 3 F. Maksimal asfaltdensitet /(D/1,02)+((100-D)/E) kg/m 3 G. Vandbehov per 100 kg pulver: (Fra blanderecept) kg H: Densitet af SFB-mørtel: (Opgives af leverandøren) kg/m 3 I. Teoretisk pulverforbrug: 1000/3*(A-B)/F * H/(1+G/100) kg J. Faktisk pulverforbrug fra vejesedler: kg K. Spild af pulver: kg L. Pulvertal: 100* (J-K)/I Krav: Pulvertal: Noter: Et pulvertal på 100 giver en gennemsnitligt fyldning af SFB-drænasfalten med SFB-mørtel svarende til at ca. 25% af den færdige Semifleksible belægning udgøres af SFB-mørtel. Et pulvertal på 140 giver en gennemsnitligt fyldning af SFB-drænasfalten med SFB-mørtel svarende til at ca. 31% af den færdige Semifleksible belægning udgøres af SFB-mørtel. Et pulvertal større end 140 medfører risiko for svindrevner i den færdige belægning. Er Marshall hulrummet højt og der samtidigt fås et lavt pulvertal mindre end 110 kan dette være en indikation af mangelfuld bundfyldning.

318 317 af 371 SAB Andre broarbejder Andre broarbejder Arbejderne omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af andre arbejder herunder nødvendige biydelser, såfremt de ikke er krævet udført eller leveret under øvrige arbejder. 10 Opbrydningsarbejder 10.1 Alment Arbejdet omfatter opbrydning og bortskaffelse af nedenstående delemner. Bro 79.00: Nedtagning og bortskaffelse af autoværn før og efter bro på Ølsemaglevej Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn/rækværk, bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro For nedrivning af broen, se SAB Jordarbejder, afsnit Bro 80.00: Bro 82.00: Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn på kantbjælker og i midterrabat, bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn før og efter bro på Lyngvej Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn/rækværk, bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro For nedrivning af broen, se SAB Jordarbejder, afsnit Bro 84.00: Bro 85.00: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn på kantbjælker og i midterrabat, bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn før og efter bro på Ølbyvej Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn/rækværk, bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro Bro 86.00: Bro : Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn på kantbjælker og i midterrabat, bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn før og efter bro på Lyngvej Nedtagning og bortskaffelse af broautoværn/rækværk, bro Opbrydning og bortskaffelse af jorddækkede, fritstående, armerede betonfundamenter for broautoværn, bro

319 318 af 371 SAB Andre broarbejder Der er registreret PCB og/eller bly i broautoværn/rækværker ved følgende broer: bro 79.00, bro 82.00, bro 84.00, bro 85.00, bro 86.00, bro For særlige forholdsregler mv. henvises til afsnit 11.2, samt PSS, bilag 6. Notat med præcisering af omtalt PCB (og andre miljøskadelige stoffer) er vedlagt SAB Andre broarbejder, bilag 1. Før og efter opbrydningsarbejdet med belægninger igangsættes, skal der udføres nivellementer. Følgende tæthed af nivellement skal påregnes: I længderetning: Pr. 5 m. I tværretning: Langs knæk-, vognbane- og kantlinjer. Ved opbrydningen skal der drages omsorg for, at eksisterende konstruktioner, områder eller lag og lignende, som skal bevares, ikke beskadiges. Alle opbrudte materialer fjernes ved entreprenørens foranstaltning til godkendt modtageplads. Ved fjernelse af belægninger har entreprenøren det fulde ansvar for, at asfalt- og bitumenmaterialer deponeres efter gældende miljøforskrifter. Der skal etableres 1,2 m høj tæt skærm over underførte kørespor der er i drift, målt fra overside eksisterende kantbjælke, i en udstrækning svarende til underført vejbredde (inkl. nødspor mm.) plus 2 m i hver side, inden opbrydningen/nedbrydningen af kantbjælker og vejbelægning påbegyndes. Nedtagning af broautoværn og brorækværk skal altid foregå bag skærm/rækværk eller med korrekt faldsikringsudstyr monteret på arbejderne Materialer Vedrørende belægningstykkelser se SAB Jordarbejde Udførelse Ved entreprisegrænser / opbrydningssnit foretages kantskæring i belægninger (min 50 mm dybde) inden opstart af opbrydning. Ved skæring og fræsning i eksisterende asfaltbelægninger, skal disse foretages vinkelret på og langs med kørselsretning. Der skal foretages en trinvis aftrapning af eksisterende vejs opbygning med aftrapningsbredde på 400 til 500 mm for hvert lag (slidlag, bærelag, SG og BS). Vejbelægning samt bundsikring mv. ved broenderne må kun opbrydes i det for arbejdet strengt nødvendige omfang. Nedtagning af autoværn (bro 79.00, og 85.00) Der er fundet PCB og bly i maling på rækværker og autoværn på M10 tværgående veje. Nedtagning af autoværn/rækværk på disse broer skal derfor foregå ved nedklipning. Skæring må ikke anvendes, da dette vil sprede farlige partikler.

320 319 af 371 SAB Andre broarbejder Kontrol Entreprenøren skal aflevere dokumentation for at opbrudte materialer er afleveret på en godkendt modtageplads. Entreprenøren skal udfylde og aflevere en registrering af byggeaffald - en miljøindberetning omkring opbrydning- og nedbrydningsarbejder. Blanket udleveres digitalt ved projektopstart af tilsynet. 11 Nedbrydningsarbejder 11.1 Alment Arbejdet omfatter nedbrydning og bortskaffelse af nedenstående delemner. Bro 80.00: Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker Nedbrydning og fjernelse af fløjvægge ekskl. fløjvægsfundamenter Bro 84.00: Nedbrydning og fjernelse af fløjvægge Bro 85.00: Fjernelse af præfabrikerede kantbjælker Nedbrydning af evt. skadet beton i brovinger forud for støbning af nye insitu kantbjælker Nedbrydning ved højtryksspuling af endevederlagstoppe og søjletoppe (m. bevarelse af eksisterende armering) Nedbrydning og fjernelse af fløjvægge (sammenstøbt med endevederlag) Bro : Nedbrydning og fjernelse af fløjvægge (NØ fløjvæg bevares), jf. projekttegninger Der er registreret PCB i fuger mellem tunnelende og fløjvæg ved bro og For særlige forholdsregler mv. henvises til afsnit 11.2, samt PSS, bilag 6. Notat med præcisering af omtalt PCB (og andre miljøskadelige stoffer) er vedlagt SAB Andre broarbejder, bilag Materialer/Metoder Højtryksspuling skal udføres af entreprenør med dokumenteret erfaring med denne type arbejde. Arbejdet skal udføres med materiel, der kan yde det til arbejdet nødvendige dysetryk. Det endelige trykniveau fastsættes på stedet i samarbejde med tilsynet og afhænger bl.a. af betonens kvalitet og nedbrydningsdybden. Entreprenøren skal sikre, at det anvendte udstyr har tilstrækkelig kapacitet. Entreprenøren skal fremlægge udførlig beskrivelse af udstyr og arbejdsprocedurer for tilsynet, før arbejdet må påbegyndes.

321 SAB Andre broarbejder af 371 Nedbrydning skal så vidt muligt foregå med vand-højtryksspuling på brodækket. Valg af tryk og fremgangsmåde skal foretages i samråd med tilsynet, under hensyntagen til armering mv. Det bemærkes, jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8, at der skal etableres opsamling/filtrering af nedbrudt materiale mv. Bro 80.00: Nedbrydning af kantbjælker skal foregå ved diamantskæring for at undgå vibrationsskader på tilbageværende konstruktioner. Bro 85.00: Fjernelse af præfabrikerede kantbjælker skal foregå ved demontering eller overskæring af fastgørelsesbolte. Bro og : Der er fundet PCB i fuger mellem tunnelende og fløjvæg. På skitsen ovenfor er illustreret forslag til fremgangsmåde ved behandling af PCB inficeret område ved bro og Udførelsesproces 1, 2 og 3 udføres iht. retningslinjer beskrevet i "Branchevejledning om "Håndtering af PCB-holdige bygningsmaterialer", Udførelse Nedbrydnings- og behugningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges. Det skal sikres at det underliggende brodæk ikke udsættes for skader, når kantbjælken fjernes/nedbrydes. Entreprenøren kan ikke påregne at bruge større nedbrydningsmateriel (såsom hammer på rendegraver / minigraver) til nedbrydninger. Valgt nedbrydningsmetode skal godkendes hos tilsynet inden opstart.

RÅDGIVNING H20.06.R01

RÅDGIVNING H20.06.R01 UDBUDSBETINGELSER RÅDGIVNING H20.06.R01 Rådgivning vedrørende støjskærm ved Kongsted N. rasteplads AUGUST 2014 2 af 9 SIDE H20.06.R01 Indhold Indholdsfortegnelse BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

Læs mere

ENTREPRISE H07016.20. Jord- og belægningsarbejde SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER. H70 Nordjyske Motorvej H07016.20 Rampeombygning, 29 Svenstrup

ENTREPRISE H07016.20. Jord- og belægningsarbejde SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER. H70 Nordjyske Motorvej H07016.20 Rampeombygning, 29 Svenstrup SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H07016.20 Jord- og belægningsarbejde H70 Nordjyske Motorvej H07016.20 Rampeombygning, 29 Svenstrup APRIL 2014 2 af 100 Indhold H07016.20 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BUT. Udbud AD-AG.R04. Ortofoto og højdemodel på strækningen Sdr. Borup - Assentoft. November 2014

BUT. Udbud AD-AG.R04. Ortofoto og højdemodel på strækningen Sdr. Borup - Assentoft. November 2014 BUT Udbud AD-AG.R04 Ortofoto og højdemodel på strækningen Sdr. Borup - Assentoft November 2014 2 af 6 Indhold AD-AG.R04 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 1. Alment... 3 2.

Læs mere

ENTREPRISE H417.02.20

ENTREPRISE H417.02.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H417.02.20 Jord- og belægningsarbejde H417 Viborgvej - Møgelvangvej H417.02 Krydsombygning ved Møgelvangvej FEBRUAR 2014 1 af 94 Indhold H417.02 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Aftalegrundlaget. 2 2. Kontraktperiode. 2 3. Fast pris og dennes betaling. 2 4. Dokumenter 2 5. Omfang af og ændringer i entreprisens omfang. 3 6. Fejl i projektet. 3 7. Regnefejl

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser

Særlige betingelser og beskrivelser Særlige betingelser og beskrivelser H111.05.76 Signalanlæg H111 Ballerup - Bagsværd (Ring 4) H11105 Signalanlæg ved Klausdalsbrovej Januar 2015 H11106 SuperC Ring 4 Ballerup Byvej Hillerød 2 af 56 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1220.201 Jord,- belægningsarbejder og broer 12 København Frederikssund >>> Smørum Parkvejs forlængelse JANUAR 2014 Indhold 1220.201 SIDE 2 af 185 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BUT og TAG VD.R001. Rammeaftale om in-house konsulenter. November 2014

BUT og TAG VD.R001. Rammeaftale om in-house konsulenter. November 2014 BUT og TAG VD.R001 Rammeaftale om in-house konsulenter November 2014 2 af 10 Indhold VD.R001 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 1. Alment... 3 2. Orientering... 3 3. Udbud...

Læs mere

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92 BILAG 1 SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Drift og anlæg Park og Vej Nørregade 36-38 5000 Odense C Telefon: 78735889-1/8 FRI INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ENTREPRISE 1220.700. Signalanlæg og krydsombygning SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER. 12 København Frederikssund >>> 1220 Motorring 4 Tværvej N

ENTREPRISE 1220.700. Signalanlæg og krydsombygning SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER. 12 København Frederikssund >>> 1220 Motorring 4 Tværvej N SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1220.700 Signalanlæg og krydsombygning 12 København Frederikssund >>> 1220 Motorring 4 Tværvej N FEBRUAR 2015 2 af 130 Indhold 1220.700 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Herning Kommune. Vesterholmvej, Herning. Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT)

Herning Kommune. Vesterholmvej, Herning. Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) April 2013 April 2013 Version 0 Dato 2013-04-05 Udarbejdet af RWJ Kontrolleret af KES Godkendt af KMLJ Rambøll Danmark A/S Poulsgade 8 DK-7400 Herning Danmark Telefon

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6620.203. Jord og belægning NV. Herning - Aarhus >>> Funder - Hårup MAJ 2013

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6620.203. Jord og belægning NV. Herning - Aarhus >>> Funder - Hårup MAJ 2013 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6620.203 Jord og belægning NV Herning - Aarhus >>> Funder - Hårup MAJ 2013 2 af 134 Indhold 6620.203 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

Læs mere

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 2 af 99 Indhold H43906.20 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 1. Alment... 3 2. Orientering... 3 3. Udbud... 3 4. Spørgsmål til udbudsmaterialet... 5 5. Tilbud... 5 6. Dokumenter

Læs mere

Entreprise 1052.002. Vej og broer, nordlig strækning. Vej og broer, sydlig strækning. særlige betingelser og beskrivelser

Entreprise 1052.002. Vej og broer, nordlig strækning. Vej og broer, sydlig strækning. særlige betingelser og beskrivelser særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 1052.001 Vej og broer, nordlig strækning Entreprise 1052.002 Vej og broer, sydlig strækning København Køge >>> Greve S- Solrød S November 2012 Indhold 1052.001-1052.002

Læs mere

ENTREPRISE DH36306.20

ENTREPRISE DH36306.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE DH36306.20 Jord- og belægningsarbejder H363 Vejle - Grindsted >>> DH36306 Forlægning af cykelsti ved Jennumvej JUNI 2014 2 af 94 Indhold DH36306.20 Forlægning

Læs mere

ENTREPRISE 11910.200. Jord- og belægniningsarbejde SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER

ENTREPRISE 11910.200. Jord- og belægniningsarbejde SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 11910.200 Jord- og belægniningsarbejde 11910 Elverdam - Regstrup >>> 11910.200 Samkørselsplads ved Hjortholmvej FEBRUAR 2014 2 af 80 Indhold 11910.200 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. januar 2014 ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR BEREDSKAB NY LILLEBÆLTSBRO OG VESTFYN Akutberedskab for bjærgning af køretøjer > 3.500 kg Niels Juels Gade 13 1022

Læs mere

ENTREPRISE H145.06.20

ENTREPRISE H145.06.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H145.06.20 Jord- og belægningsarbejde H145 Holbæk - Sorø >>> H145.06 Ramper ved skovvejen AUGUST 2014 Revision 3 H145.08 Helle ved hovedgaden H145.09 Helle

Læs mere

ENTREPRISE H514.01.20

ENTREPRISE H514.01.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H514.01.20 Jord- og belægningsarbejder H514 Give - Billund >>> H514.01 Cykelsti ved Karlskov JUNI 2013 2 af 94 Indhold H514.01.20 Cykelsti ved Karlskov INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

samlet driftsudbud 2012

samlet driftsudbud 2012 særlige betingelser samlet driftsudbud 2012 Belægninger april 2012 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 SÆRLIGE BETINGELSER BELÆGNINGER (BEL) Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

ENTREPRISE H106.04.20

ENTREPRISE H106.04.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H106.04.20 Jord- og belægningsarbejder Krydsombygning Hillerødvej Ubberupvej ved Ølsted MARTS 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 af 86 Indhold H106.04 Krydsombygning

Læs mere

TILBUDS- AFREGNINGS- OG BODSGRUNDLAG (TABG-ME-KB)

TILBUDS- AFREGNINGS- OG BODSGRUNDLAG (TABG-ME-KB) DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. maj 2012 TILBUDS- AFREGNINGS- OG BODSGRUNDLAG (TABG-ME-KB) MEKANISKE OG ELEKTRISKE INSTALLATIONER, rev. 1 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN

Læs mere

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9 Betingelser Side 1 af 9 Betingelser Indholdsfortegnelse Grundlaget for tjenesteyderens tilbud og arbejdets udførelse... 2 Almindelige bestemmelser... 2 Randers Kommunes udbud... 2 Tjenesteyderens tilbud...

Læs mere

Entreprise 1435.200. Jord, belægninger og broer syd. særlige betingelser og beskrivelser. 14 Helsingør motorvejen >>> 1435 Hørsholm Syd - Øverødvej

Entreprise 1435.200. Jord, belægninger og broer syd. særlige betingelser og beskrivelser. 14 Helsingør motorvejen >>> 1435 Hørsholm Syd - Øverødvej særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 1435.200 Jord, belægninger og broer syd 14 Helsingør motorvejen >>> 1435 Hørsholm Syd - Øverødvej oktober 2012 1 af 26 BUT - 1435.200 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Entreprise H138.02.20

Entreprise H138.02.20 særlige betingelser og beskrivelser Entreprise H138.02.20 Jord- og belægningsarbejde H138 Roskilde - Solrød - Køge Bugt Motorvej H138.02 Krydsombygning ved Gl. Havdrup Juli 2013 2 af 89 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS

UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS De indbydes hermed, på vegne af bygherren Samsø Kommune, Affaldscenter Harpesdal, til at afgive pris på ovennævnte entreprise, i henhold til Lov om indhentning af tilbud i bygge-

Læs mere

særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 12810.200 Vej og broer, Fordelerring Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord Maj 2013

særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 12810.200 Vej og broer, Fordelerring Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord Maj 2013 særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 12810.200 Vej og broer, Fordelerring Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord Maj 2013 2 af 176 Indhold 12810.200 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM

Læs mere

ENTREPRISE H325.01.20

ENTREPRISE H325.01.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H325.01.20 Jord- og belægningsarbejder H325 Ribe - Gram - Gabøl >>> H325.01 Cykelsti i Damhus MAJ 2013 1 af 78 Indhold H325.01.20 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

ANNONCERING - HUSFOTOGRAF

ANNONCERING - HUSFOTOGRAF DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Eva Tolstrup Ziegler etz@vd.dk ANNONCERING - HUSFOTOGRAF 1. ORIENTERING Nærværende annoncering gælder i forbindelse med udbud og kontrahering af aftale om rådgivning

Læs mere

ENTREPRISE H505.02.20

ENTREPRISE H505.02.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H505.02.20 Jord- og belægningsarbejder H505 Aalborg - Hadsund >>> H505.02 Cykelsti mellem Gistrup og Lundby FEBRUAR 2014 2 af 102 Indhold H505.02.20 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format. Ejendomme Teknik & Miljø Frodesgade 30-6700 Esbjerg FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format. Fag- og storentreprise

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013. Bygværker (BYG) SEPTEMBER 2013. BROTEKNISK VEDLIGEHOLD (BYG-BTV) Revideret den 3.

SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013. Bygværker (BYG) SEPTEMBER 2013. BROTEKNISK VEDLIGEHOLD (BYG-BTV) Revideret den 3. SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013 Bygværker (BYG) SEPTEMBER 2013 BROTEKNISK VEDLIGEHOLD (BYG-BTV) Revideret den 3. januar 2014 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. januar 2014 SÆRLIGE

Læs mere

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Orientering. 2 2. Retsgrundlag 2 3. Tilbudsfasen. 2 4. Tilbudsafgivelse.. 2 5. Egnethed 4 6. Tildeling. 5 2 1. Orientering Med disse bestemmelser udbydes kørebaneafmærkning i Svendborg

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser H448.01.20 Jord- og belægningsarbejder

Særlige betingelser og beskrivelser H448.01.20 Jord- og belægningsarbejder Særlige betingelser og beskrivelser H448.01.20 Jord- og belægningsarbejder H448 Hjørring Hirtshals H448.01 Forb. Rundkørsel Hirtshals S Oktober 2014 SIDE 2 af 64 Indhold H448.01 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

Drift og vedligehold af TL-systemer samt ombygning af midlertidige TL-systemer til permanente TL-systemer i Østdanmark

Drift og vedligehold af TL-systemer samt ombygning af midlertidige TL-systemer til permanente TL-systemer i Østdanmark Særlige betingelser og beskrivelser Drift og vedligehold af TL-systemer samt ombygning af midlertidige TL-systemer til permanente TL-systemer i Østdanmark September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser

Særlige betingelser og beskrivelser Særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 6620.720 ITS Funder-Hårup 66 Herning-Aarhus 6620 Funder-Hårup Juni 2015 2 af 136 Indhold 6620.720 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

Læs mere

MODULVOGNTOGSRUTE I BILLUND

MODULVOGNTOGSRUTE I BILLUND Juli 2015 MODULVOGNTOGSRUTE I BILLUND SBB Særlige betingelser og bestemmelser PROJEKT Modulvogntogsrute i Billund Særlige betingelser og bestemmelser Projekt nr. 218029 Dokument nr. 1216523096 Version

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.660. Udstyr på rasteplads og samkørselspladser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JUNI 2014

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.660. Udstyr på rasteplads og samkørselspladser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JUNI 2014 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.660 Udstyr på rasteplads og samkørselspladser Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JUNI 2014 1 af 57 Indhold 6625.660 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD

Læs mere

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 2 af 77 Indhold MVTSYD2 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 1. Alment... 3 2. Orientering... 3 3. Udbud... 3 4. Spørgsmål til udbudsmaterialet... 4 5. Tilbud... 5 6. Dokumenter

Læs mere

Entreprise 6625.101. Broer Vest. særlige betingelser og beskrivelser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby. maj 2012

Entreprise 6625.101. Broer Vest. særlige betingelser og beskrivelser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby. maj 2012 særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 6625.101 Broer Vest Herning Aarhus >>> Hårup Låsby maj 2012 Bro 66-120.00, UF af Borgdalsvej, syd Bro 66-120.10, UF af Borgdalsvej, nord Bro 66-118.00, UF

Læs mere

ENTREPRISE H403.08.20

ENTREPRISE H403.08.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H403.08.20 Jord- og belægningsarbejder H403 Aarhus - Silkeborg >>> Cykelsti Mollerup - Linå FEBRUAR 2013 1 af 109 Indhold H403.08.20 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

ENTREPRISE: Dobbeltrettet cykelsti langs Gesingvej - Skærbæk

ENTREPRISE: Dobbeltrettet cykelsti langs Gesingvej - Skærbæk Udbudsdokumenter: BUT, SB, SAB, og TAG. ENTREPRISE: Dobbeltrettet cykelsti langs Gesingvej - Skærbæk Jord- afvandings- og belægningsarbejde Februar 2016 Teknik & Miljø: Vej, park og arealdrift Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Særlige betingelser November 2012 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribvand

Læs mere

Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016

Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016 Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016 28-01-2016 UDKAST TIL BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) SIDE 2 af 7 1. ALMENT Bestemmelser

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 2 af 55 Indhold 1220.500 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

Jord- og belægningsarbejde

Jord- og belægningsarbejde særlige betingelser og beskrivelser Entreprise DH3.02.20 Jord- og belægningsarbejde H3 Motorring 3 >>> DH3.02 Sideudvidelse frakørsel 22 Stamholmen juli 2013 SIDE 1 af 68 Indhold DH3.02 sideudvidelse af

Læs mere

Betingelser. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014

Betingelser. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014 Udbud på Vintertjenester til Fredericia kommune Offentligt udbud Juni 2014 Tovholder for udbuddet: Fredericia Kommune: Att: Malene Frederiksen Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Danmark malenefrederiksen1@fredericiadk

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Entreprise 1220.400 Færdsels- og vejvisningstavler 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 - Tværvej N April 2015 2 af 47 Indhold 1220.400 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ENTREPRISE H323.02.20

ENTREPRISE H323.02.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H323.02.20 Jord- og belægningsarbejder H323 Haderslev Gabøl >>> H323.02 Krydsombygning i Hammelev MAJ 2012 1 af 62 Indhold H323.02.20 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN UDBUD 2008 - vejdrift side 2 af 10 Indholdsfortegnelse: Generelt... 3 Prisregulering... 3 Betaling... 4 Prisfastsættelse... 5 Autoværn... 6 Regningsarbejder...

Læs mere

Vintertjeneste på kørebaner 2013

Vintertjeneste på kørebaner 2013 særlige betingelser Vintertjeneste på kørebaner 2013 Februar 2013 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 SÆRLIGE BETINGELSER (SB) VINTERTJENESTE PÅ KØREBANER 2013 8. FEBRUAR 2013 Niels

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. januar 2012 BUT Mindre totalentrepriser Vibeke Wegan viw@vd.dk 72443333

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. januar 2012 BUT Mindre totalentrepriser Vibeke Wegan viw@vd.dk 72443333 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. januar 2012 BUT Mindre totalentrepriser Vibeke Wegan viw@vd.dk 72443333 Afregnet til fast pris UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris BESTEMMELSER

Læs mere

VEJE OG STIER VED VALDEMARSKOLEN I RIBE

VEJE OG STIER VED VALDEMARSKOLEN I RIBE JULI 2013 ESBJERG KOMMUNE VEJE OG STIER VED VALDEMARSKOLEN I RIBE SBB SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 TLF +45 56 40 00 00 WWW.COWI.DK JULI 2013 ESBJERG KOMMUNE VEJE

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser - SBB

Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Totalentreprise 6714.100 Dalbro Storå og UF af Hodsagervej Holstebromotorvejen Holstebro N Aulum Januar 2015 1 af 165 Indhold 6714.100 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

ENTREPRISE 1084 Vennemosevej Jord- og belægningsarbejde

ENTREPRISE 1084 Vennemosevej Jord- og belægningsarbejde SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1084 Vennemosevej Jord- og belægningsarbejde Trafiksanering af Vennemosevej, Abild Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER UDBUD 2013. Mindre Totalentrepriser, Afregnet til fast pris DECEMBER 2012

SÆRLIGE BETINGELSER UDBUD 2013. Mindre Totalentrepriser, Afregnet til fast pris DECEMBER 2012 SÆRLIGE BETINGELSER UDBUD 2013 Mindre Totalentrepriser, Afregnet til fast pris DECEMBER 2012 SIDE 1 UDBUD 2013 MINDRE TOTALENTREPRISER AFREGNET TIL FAST PRIS BYGVÆRKSREPARATIONER 2013 SÆRLIGE BETINGELSER

Læs mere

UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris

UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. december 2011 BUT Mindre totalentrepriser 72443333 Afregnet til fast pris UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris BESTEMMELSER OM UDBUD OG

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.201. Jord- og belægning Øst. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JANUAR 2013

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.201. Jord- og belægning Øst. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JANUAR 2013 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.201 Jord- og belægning Øst Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JANUAR 2013 1 af 245 Indhold 6625.201 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1052.100. Broer og vej ved Karlstrup Mose. København - Køge >>> Greve S - Solrød S MARTS 2012

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1052.100. Broer og vej ved Karlstrup Mose. København - Køge >>> Greve S - Solrød S MARTS 2012 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1052.100 Broer og vej ved Karlstrup Mose København - Køge >>> Greve S - Solrød S MARTS 2012 Indhold 1052.100 1 af 313 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser

Særlige betingelser og beskrivelser Særlige betingelser og beskrivelser Totalentreprise 104-005.00A Stibro over Overdrevsvejen i Hillerød Favrholm Karlebo Overdrev km/m 3/0540 Februar 2015 1 af 101 Indhold 104-005.00A INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafiksanering af Kongevej. Revision 1

Trafiksanering af Kongevej. Revision 1 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE Trafiksanering af Kongevej Jord- og belægningsarbejder Juni 2013 Revision 1 1 Indholdsfortegnelse BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 3 SÆRLIGE BETINGELSER

Læs mere

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER APRIL 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Genmarkering af kørebaneafmærkning 2016-2017 September 2015 GEN-KA-SD-3 Syddanmark GEN-KA-OD-4 Østdanmark Sjælland GEN-KA-OD-5 Østdanmark Hovedstaden Genmarkering

Læs mere

Indbudt licitation leverancer af sand og grus

Indbudt licitation leverancer af sand og grus Til de bydende ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 11. juli 2014 SIDE 1/9 REF CHPO PROJEKTNR A053039 Indbudt licitation leverancer af sand

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato: 17-04-2014

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato: 17-04-2014 1 af 5 Entreprisekontrakt,,. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Kultur- og Fritidsforvaltningen Helsingør Ejendomme ved kontaktperson: Lars Schou Pedersen,. Direkte tlf.: 26 73 43 26 i det følgende kaldet

Læs mere

LEVERANCE AF FARTVISERE

LEVERANCE AF FARTVISERE UDBUDSBETINGELSER (BUT) LEVERANCE AF FARTVISERE JULI 2013 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON BESTEMMELSER

Læs mere

Entreprise H630.01.20

Entreprise H630.01.20 særlige betingelser og beskrivelser Entreprise H630.01.20 Jord- og belægningsarbejde H630 Stege Kalvehave >>> H630.01 Cykelsti på Møn april 2012 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 BESTEMMELSER

Læs mere

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale 2006. for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale 2006. for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD J.nr. Vejafdelingen Eksempel på BILAG til Udbudsmateriale 2006 for Kørebaneafmærkning i XXX Amt LAVESTE TILBUD Amternes stribegruppe og Stribebranchen 21. december 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE ERKLÆRING PÅ

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

TILLÆG TIL AB92 VANDLEDNINGSARBEJDER. Rekvirent. TÅRNBYFORSYNING Vand A/S att. Jørgen Pedersen Gemmas Allé 39 2770 Kastrup DK.

TILLÆG TIL AB92 VANDLEDNINGSARBEJDER. Rekvirent. TÅRNBYFORSYNING Vand A/S att. Jørgen Pedersen Gemmas Allé 39 2770 Kastrup DK. VANDLEDNINGSARBEJDER TILLÆG TIL AB92 Rekvirent TÅRNBYFORSYNING Vand A/S att. Jørgen Pedersen Gemmas Allé 39 2770 Kastrup DK Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Entrepriseaftale 2011 Side

Læs mere

Odder Kommune. Vintertjeneste. Særlige Betingelser SB. August 2012

Odder Kommune. Vintertjeneste. Særlige Betingelser SB. August 2012 Vintertjeneste August 2012 Vintertjeneste August 2012 Dokument nr A030547_2_SB_Odder_2012 Revision nr 10 Udgivelsesdato 17 august 2012 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ATG JOJF/SHMO ATG 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udbud af vintertjeneste 20132016

Udbud af vintertjeneste 20132016 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Dokument nr A0305472013104SB Revision nr 10 Udgivelsesdato 20 februar 2013 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ATG

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ AUGUST 2015 VIBORG KOMMUNE FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2015 VIBORG KOMMUNE

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Entreprise 6625.601 Nedrivning af ejendomme Herning - Aarhus Hårup - Låsby April 2015 Randersvej 135, 8670 Låsby Smedetoften 16, 8660 Skanderborg 2 af 32 Indhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ORIENTERING... 2 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ORIENTERING... 2 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 4 Indhold 6751.100 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ORIENTERING... 2 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 4 A. Aftalegrundlaget...4 B. Sikkerhedsstillelse og

Læs mere

GENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING 2014-2017

GENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING 2014-2017 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG GENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING 2014-2017 FEBRUAR 2014 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. februar 2014 TILBUDS- OG AFREGNINGS- GRUNDLAG GENMARKERING AF KØREBANEAFMÆRKNING

Læs mere

Bestemmelser om udbud og tilbud

Bestemmelser om udbud og tilbud Bestemmelser om udbud og tilbud Side 1 af 8 Bestemmelser om udbud og tilbud INDHOLDSFORTEGNELSE Side Orientering... 2 Bestemmelser om udbud og tilbud... 3 Egnethed... 3 Konsortier/underentreprenører...

Læs mere

ENTREPRISE H426.06.20

ENTREPRISE H426.06.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H426.06.20 Jord- og belægningsarbejde H426 Thisted - Oddesund >>> H426.06 Krydsombygning ved Odby APRIL 2011 Indhold H426.06 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Udbudsbetingelser Asfaltreparationer

Udbudsbetingelser Asfaltreparationer Rebild Kommune Udbudsbetingelser Asfaltreparationer Januar 2016 Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Hobrovej 110 9530 Støvring Opgavens beskrivelse Rebild Kommune, i det følgende benævnt ordregiver,

Læs mere

ENTREPRISE 1120.400. Vejvisnings- og færdselstavler SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER

ENTREPRISE 1120.400. Vejvisnings- og færdselstavler SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1120.400 Vejvisnings- og færdselstavler 11 København - Vig >>> 1120 Tuse N - Herrestrup >>> Grevinge omfartsvej OKTOBER 2011 Indhold 1120.40 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT)

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) Dato 8. december 2014 Sagsbehandler Katrine Søborg Høyer Mail kash@vd.dk Telefon +45 7244 3117 Dokument 14/09168-38 Side 1/7 Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) 1. ALMENT Bestemmelser om udbud og tilbud

Læs mere

Entreprise 1220.201 Smørum Parkvejs forlængelse, del af 2. etape af Frederikssundsmotorvejen.

Entreprise 1220.201 Smørum Parkvejs forlængelse, del af 2. etape af Frederikssundsmotorvejen. Entreprise 1220.201 Smørum Parkvejs forlængelse, del af 2. etape af Frederikssundsmotorvejen. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/43029030.aspx Ekstern udbuds ID 35155-2014 Udbudstype Udbud

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

VEJDIREKTORATET BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) UDBUD LEVERING AF VEJSALT M.V. TIL VEJDIREKTORATET OG 6 KOMMUNER MAJ 2014

VEJDIREKTORATET BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) UDBUD LEVERING AF VEJSALT M.V. TIL VEJDIREKTORATET OG 6 KOMMUNER MAJ 2014 VEJDIREKTORATET BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD () UDBUD LEVERING AF VEJSALT M.V. TIL VEJDIREKTORATET OG 6 KOMMUNER MAJ 2014 Indhold 1 Alment...2 2 Orientering...2 3 Opgavedefinition...4 3.1. Løst vejsalt....4

Læs mere

ENTREPRISE 1220.271. Oprensning af fokusarealer TILBUDS- OG AFREDNINGSGRUNDLAG. 12 København - Frederikssund >>> 1220 Motorring 4 - Tværvej N

ENTREPRISE 1220.271. Oprensning af fokusarealer TILBUDS- OG AFREDNINGSGRUNDLAG. 12 København - Frederikssund >>> 1220 Motorring 4 - Tværvej N TILBUDS- OG AFREDNINGSGRUNDLAG ENTREPRISE 1220.271 Oprensning af fokusarealer 12 København - Frederikssund >>> 1220 Motorring 4 - Tværvej N JUNI 2012 TILBUDSGIVER: NAVN: ADRESSE: 1220.271: TAG 1 af 4 Tilbuds-

Læs mere

samlet driftsudbud 2012

samlet driftsudbud 2012 særlige betingelser samlet driftsudbud 2012 Løbende vejdrift april 2012 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON SÆRLIGE BETINGELSER LØBENDE VEJDRIFT (LVD) Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Til privat og erhverv

Til privat og erhverv Til privat og erhverv Tro mod fortiden til stede i nutiden Roager Tømrer og Snedker står for klassisk håndværk og kompromisløs kvalitet. Sammen med de nyeste tiltag inden for energi renovering og særligt

Læs mere

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Vintertjeneste - Betingelser Udgivelsesdato : 22.08.2011 Projekt : 22.0013.01 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af : UDJ : ErK : ErK Udbud af vej- og parkopgaver

Læs mere

AALBORG KOMMUNE LEVERANCE AF FÆRDSELSTAVLER OG GADENAVNESKILTE MED TILHØRENDE STANDERE OG GALGER AALBORG KOMMUNE 2016-2018

AALBORG KOMMUNE LEVERANCE AF FÆRDSELSTAVLER OG GADENAVNESKILTE MED TILHØRENDE STANDERE OG GALGER AALBORG KOMMUNE 2016-2018 AALBORG KOMMUNE By- og Landskabsforvaltningen Trafik og Veje Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby LEVERANCE AF FÆRDSELSTAVLER OG GADENAVNESKILTE MED TILHØRENDE STANDERE OG GALGER AALBORG KOMMUNE 2016-2018

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer APRIL 2012 SÆRLIGE BETINGELSER MEKANISKE OG ELEKTRISKE INSTALLATIONER Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ASFALTREPARATIONER AALBORG KOMMUNE 2016-2019. Bilag 1 Tro og love erklæring

AALBORG KOMMUNE ASFALTREPARATIONER AALBORG KOMMUNE 2016-2019. Bilag 1 Tro og love erklæring AALBORG KOMMUNE By- og Landskabsforvaltningen Trafik og Veje Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby ASFALTREPARATIONER AALBORG KOMMUNE 2016-2019 Bilag 1 Tro og love erklæring Tro og love erklæring Ifølge

Læs mere

ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV.

ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV. Dokumenttype Projektbeskrivelse Dato Februar 2011 ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV. NÆSTVED KOMMUNE Revision 00 Dato 2011-02-16 Udarbejdet af LSAP,

Læs mere

Udbudsbetingelser September 2014

Udbudsbetingelser September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Udbudsbetingelser September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juni 2013 12/14161-4 Charlotte Togsværd von Scholten cts@vd.dk 72443642

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juni 2013 12/14161-4 Charlotte Togsværd von Scholten cts@vd.dk 72443642 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juni 2013 12/14161-4 Charlotte Togsværd von Scholten cts@vd.dk 72443642 Til de bydende 12810 NÆSTVED OMFARTSVEJ ENTREPRISE 12810.200 VEJ OG BROER, FORDELERRING

Læs mere