Film skal se fede ud! Omar Shargawi. A f Eva Novrup Redvall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Film skal se fede ud! Omar Shargawi. A f Eva Novrup Redvall"

Transkript

1 Dar Salim i Ma Salama Jamil (2008, Gå med fred Jamil), Foto: Christian Geisnæs. Film skal se fede ud! Omar Shargawi A f Eva Novrup Redvall Du dukkede i 2008 op ud a f det blå og gjorde din entré i dansk film med spillefilmen Gå med fred Jamil, som bl.a. vandt hovedprisen ved filmfestivalen i Rotterdam. Hvad var din baggrund fo r at lave film? - Jeg har altid været interesseret i film. Det startede nok, da jeg var en fem-seks år, og min mor og far blev skilt. Min far havde købt en af de første videomaskiner, og mange weekender hos ham gik med at gå ned i den pakistanske videokiosk Al Capone på Sankt Hans Torv og leje en otteni videofilm. M in far, m ine brødre og jeg kunne sidde hele weekenden og se Charles Bronson-, Bruce Lee- eller Clint Eastwoodfilm. Vi så filmene igen og igen, og min far tog os også altid m ed i biografen for at se Superman-film eller Bud Spencer og Terence Hili. Det var der, magien startede. Den magi, jeg følte dengang, når m an satte sig ind i salen, og mørket faldt på, kan jeg

2 Omar Shargawi (f. 1974). Få i dansk film havde hørt om Omar Shargawi, da han i 2008 pludselig vandt såvel hovedprisen ved filmfestivalen i Rotterdam som de internationale filmkritikeres pris ved filmfestivalen i Göteborg for gangsterdramaet Gå med fred Jamil. Shargawi, der er selvlært instruktør, arbejdede inden sit filmarbejde som fotograf og skuespiller. Gå med fred Jamil voksede ud af en kortfilm, som han arbejdede på på Filmværkstedet, men fik mulighed for at opgradere til spillefilm, efter at han havde præsenteret en lovende trailer for Zentropa-producenten Peter Aalbæk i Cannes. Det rå storbydrama foregår i København, men udspiller sig stort set udelukkende på arabisk i indvandrermiljøer, som i princippet kunne være hvor som helst. Her er hverdagen præget af religionen og den gamle konflikt mellem sunni- og shia-muslimer. Historien kredser om Jamil (Dar Salim), der som lille så sin mor blive myrdet i Libanon og sammen med sin far flygtede til København. Da Jamil tilfældigt opdager, at hans mors morder befinder sig i København, beslutter han sig for at gøre regnskabet op. Dermed sætter han en kædereaktion af død og ulykke i gang, som undervejs bliver sat i kontrast til de tanker, som Koranen grundlæggende prædiker, bl.a. med det afsluttende citat: "Den, som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden." Shargawis film fik en god modtagelse i den danske presse, som bl.a. sammenlignede hans hårdtslående debut med Nicolas Winding Refns Pusher (1996). Senest har Shargawi lavet den personlige dokumentarfilm Fra Haifa til Nørrebro (2009) om faderens bevægede gensyn med det Palæstina, han i sin tid forlod. stadig opleve, når jeg går ind og ser film i dag. Den følelse har hængt ved, men det var ikke sådan, da jeg blev ældre, at jeg havde en drøm om at blive filminstruktør. Det handlede mere om at fortælle nogle historier. Jeg har arbejdet som still-fotograf og haft roller som skuespiller, og når folk spørger, hvad jeg laver i dag, så har jeg stadig svært ved at sige, at jeg er filminstruktør. Jeg plejer at sige noget med, at jeg prøver at lave nogle film. Og det havde jeg prøvet at gøre i flere år, inden jeg lavede Gå m ed fred Jamil. Jeg havde søgte Filmværkstedet og Novellefilmfonden flere gange. Jeg søgte også en gang konsulentordningen og blev faktisk kaldt til et møde, men dukkede aldrig op. Jeg har nok altid haft meget travlt, og hvis folk ikke lige med det samme kunne se, hvor genialt noget var, så kunne det da bare være lige meget. Det var sådan noget ungdommeligt noget med, at alting skulle være her og nu - ellers var man allerede videre. Overvejede du nogensinde at søge ind på film skolen? - Nej, for det kunne jeg heller ikke vente på. Jeg kunne ikke se mig selv gå der og lave en masse ting for andres skyld. Jeg havde ikke lyst til at bruge flere år på at løse opgaver. Jeg havde en masse, jeg selv ville fortælle, og jeg ville bare gerne i gang. Jeg havde det nok også sådan, at jeg skulle komme ind fra sidelinjen og smadre hele lortet! Gå med fred Jamil kom i høj grad ind fra sidelinjen i dansk film med en anderledes atmosfære og en dramatisk historie blandt arabere i København, indspillet overvejende på arabisk. Hvor kom den historie fra? - Jeg ville gerne fortælle en universel historie, og i det her tilfælde tog den udgangspunkt i den gamle konflikt mellem sunni- og shia-muslimer. I bund og grund handler historien om hævn og menneskelige egenskaber og følelser. Hovedpersonen kan 159

3 vælge mellem hævn og forsoning. Selv om det er arabere, som spiller med i filmen, så er det for mig at se ikke en historie, der kun handler om deres konflikt; deres konflikt blev udgangspunktet for en universel historie. Samtidig bygger historien på en undren over, hvordan mennesker kan tro på nogle smukke idéer, som religionen er baseret på, og så leve fuldstændig modsat. Så filmen startede med en søgen og nogle spørgsmål: Hvorfor lever og handler de, som de gør? Spillefilmen voksede ud afen kortfilm, som du i 2003 fik støtte til fra Filmværkstedet. Hvordan forløb det vokseværk? - Jeg søgte Filmværkstedet med en idé til en kortfilm og fik kroner og noget udstyr. På Filmværkstedet var de på det tidspunkt ved at gå over til at skyde alt på video, men jeg havde en fast beslutning om, at jeg skulle skyde på 16mm. Jeg fotograferede stadigvæk på det tidspunkt, og jeg nægtede at skyde digitalt. Det skal være film. Det skal være analogt. Både som stills og som film. Jeg har aldrig brudt mig om det digitale look. Jeg aldrig været tilhæ n ger af dogmefilm. Det kan godt være gode historier, men jeg har aldrig nydt det som en filmisk oplevelse. Det var en kamp at få lov at filme på 16mm, men det lykkedes. Oprindelig skulle filmen kun have varet et kvarter, men vi skød en version på en halv time, fordi den udviklede sig, mens vi filmede. Undervejs fik vi flere penge fra Filmværkstedet, og vi fik også sponsoreret noget mere fra Kodak. Det gav problemer, at vi ville filme mere end planlagt, men vi fik presset folk. Og jeg tror også, at både min fotograf Aske [Foss] og jeg kom med en voldsom energi. Det var vel nærmest sådan, at folk ikke turde stoppe os, for vi ville bare det her. Hvordan havde du fået kontakt m ed Aske Foss, som også filmede spillefilm-versionen? En del a f udfordringen ved at lave film uden kontakt til etablerede kanaler som film skolen er vel ofte, at man netop ikke har det store netværk eller tidligere samarbejder i forhold til dét at skaffe et h o ld... - Aske m ødte jeg igennem én, som hjalp mig i de indledende faser med kortfilmen. Han havde arbejdet sammen med Aske på nogle reklamefilm, og Aske og jeg gik bare i spænd lige m ed det samme. Vi så på tingene på den samme måde og var inspireret af de samme ting. Da jeg gik fra m it første møde med ham, turde jeg næsten ikke tro på det: Man kunne ikke opfatte tingene så ens. Jeg havde kun dårlige erfaringer med at skulle arbejde sammen med folk i forbindelse med at skulle dele en vision. Det viste sig altid at være et luftkastel, men jeg havde jo ikke andre fotografer, og så begyndte Aske og jeg stille og roligt at arbejde på filmen sammen og udvikle den visuelt - og så har det jo så vist sig, at jeg har været heldig. Han havde lige så meget, han skulle bevise, som jeg havde. Han havde søgt ind på filmskolen i sin tid og var ikke kommet ind, og for ham blev filmen også hans barn. Så han og jeg bar projektet frem fra kortfilmen og så videre til spillefilmen. Historien om, hvordan kortfilmen blev til en spillefilm, er ret enestående i dansk film. Du troppede simpelthen op i Cannes m ed en tre minutters trailer a f materiale fra kortfilmen under armen og kuppede Peter Aalbæk fra Zentropa?! - Sagen var, at jeg sad en uge før Cannes og prøvede at klippe kortfilmen færdig, men jeg var ikke tilfreds med den. Der var en masse fede scener, flotte billeder og godt skuespil, m en jeg var ikke tilfreds m ed den

4 Hassan El Sayed i Ma Salama Jamil (2008, Gå med fred Jamil). Foto: Christian Geisnæs. som film. Den fortalte ikke det, den skulle fortælle. Jeg sad i klipperum m et og kunne godt tænke mig det der ekstra materiale: at skyde nogle scener om og skyde det ekstra til den spillefilm, som jeg undervejs var begyndt at drøm m e om, at det kunne blive til. En aften sad jeg så til en poker-aften, hvor en fyr sagde, Hvorfor fanden tager du ikke til Cannes og viser den? Da jeg vågnede næste dag, tænkte jeg, Det gør jeg! Jeg kontaktede klipperen, og på en uge fik vi lavet et tre minutters klip og fik colorgradet det og lavet lyd. Og så tog jeg med en kammerat ned og boede på et skodhotel tyve kilometer uden for Cannes. Det var noget m ed at banke døre ned og hoppe over hegnet alle mulige steder og smide dvd en i nakken på alle folk, m an kunne komme i nærheden af. Vi blev også dagligt inventar på den skandinaviske terrasse, og dér hev vi fat i Peter Aalbæk og spurgte, om han ikke havde tre minutter. Det havde han, og da han havde set traileren, sagde han bare, at det var helt fantastisk, og at den film skulle vi lave. Man hører tit historier om producenter, som siger ja til en masse, men i sidste ende ikke rykker på så meget a f det. Hvor hurtigt gik det, da han først havde tilkendegivet sin interesse? - Der skete det, at der faktisk var stor interesse. Ikke kun fra ham. Pludselig stod der tre eller fire produktionsselskaber, som gerne ville lave filmen. Det var sådan noget med, at jeg blev ringet op flere gange og spurgt, om jeg havde taget en beslutning. En producer fra et andet selskab, som tidligere havde været afvisende, ville pludselig 161

5 danse, så jeg var i en privilegeret situation, hvor jeg kunne vælge. Man kunne jo se, at vi havde haft virkelig høje ambitioner med det. Traileren så professionel ud. Der var intet amatørmæssigt over den, så man skulle nærm est være idiot for ikke at fatte interesse for projektet. Det var eksotisk, de snakkede arabisk, og der var konflikten mellem sunni- og shia-muslimer. Det var ikke, fordi jeg spillede på den konflikt i forhold tionsselskab kunne m an måske få det lidt lettere i det daglige, m en det ville sikkert ikke gavne filmen særlig meget. Det er bestemt ikke ubesværet at være på Zentropa, og man kan hurtigt forsvinde i mængden. M an skal hele tiden gøre opmærksom på sig selv og sit projekt, men det er ikke nødvendigvis altid negativt. Det gør jo, at man ikke ligger på den lade side og bliver magelig. til, hvad der skete i Irak, for jeg skrev historien, længe før krigen brød ud, men der var aktuelt stof i historien. Da jeg kom hjem fra Cannes, satte Hvordan var forløbet m ed at få støtte fra N ew Danish Screen? Var der også interesse fra D et Danske Filminstitut første færd? Peter mig op med en producer, men den producer lavede sin egen spillefilm ved siden af, som han selv skulle instruere. Jeg kunne mærke, at jeg ville have mere opmærksomhed. En dag så jeg Meta Louise Foldager i tv i forbindelse med et interview om, at hun skulle være Lars von Triers nye producer. Bagefter ringede jeg til Peter Aalbæk og sagde, at hende ville jeg også have. Han vidste ikke rigtigt, om det var en god idé, men jeg ringede alligevel til hende juleaften, og så aftalte vi at mødes nytårsdag. Efter det møde var jeg bare overbevist om, at hun skulle producere filmen. Det skulle være sådan en ung kvinde med ben i næsen. - Jeg tror, det gjorde en stor forskel, at jeg pludselig ikke stod og skulle søge alene. Jeg søgte New Danish Screen med Zentropa bag mig. D et gjorde også, at der var nogen til at køre showet lidt mere for én. Det var ikke lige så katastrofalt, hvis man ikke fik lagt fem millioner på bordet dagen efter. Jeg var faktisk stadigvæk på det der med, at tingene bare skulle ske, men det var nemmere at vente, når m an havde dem med sig. Og det var nok også en fordel, at Vinca W iedemann fra New Danish Screen på det tidspunkt vidste, hvem jeg var. Hende havde jeg også mødt i Cannes. Uden at snakke om projektet, m en bare det der med at m øde hende betød noget. På den A f de forskellige tilbud, hvorfor valgte du så at lave film en sammen med Zentropa, og hvordan har det samarbejde fungeret? måde var det guld værd at tage derned. For hvis jeg havde prøvet at få fat i Peter Aalbæk herhjem m e, så var jeg aldrig kommet igennem. - For mig er Zentropas styrke, at hvis du vil noget med din film internationalt, så er det dem, der kan hjælpe med det. Det kan andre måske også, men Zentropa har et apparat og en styrke der. Jeg vil gerne have, at mine film kommer ud og når rundt i Hvordan var responsen p å projektet fra de folk, som læste manuskriptet undervejs? Hvordan forholdt folk sigfeks. til, at du ville lave en dansk film, hvor folk overvejende taler arabisk? verden. De skal ikke bare laves til danskere eller til Danmark, og der er Zentropa det - Jeg stod i en situation, som egentlig var bedste sted at være. På et m indre produk ret unik, for folk jeg m ødte - både dem,

6 der skulle bedømme projektet og senere være med - fortalte, at de ikke rigtigt vidste, hvad de skulle sige. De kunne se, at projektet havde en kvalitet, men de kunne ikke rigtigt sige, om jeg skulle gøre sådan eller sådan, for jeg kom med noget, de aldrig havde set før. M an kan i princippet sige, at jeg kunne bilde dem hvad som helst ind. Jeg kom med noget på arabisk og kunne bilde dem hvad som helst ind om islam eller arabere eller sproget i miljøet. På den måde oplever jeg ikke, at jeg mødte så meget modstand, da tingene først kom ind. Det betyder ikke, at det ikke var en lang proces uden en masse problemer, men folk satte ikke spørgsmålstegn ved hverken den konflikt eller det miljø, jeg prøvede at beskrive. De kendte ikke noget til det selv, så hvad skulle de sige? D et var en fordel, m en det kan jo også være farligt. Man ser jo desværre mange eksempler på, at der bliver lavet ting om islam eller religion eller arabere, hvor folk ikke aner, hvad de snakker om. De h ar fået lov, og folk har bare klappet i deres små hænder, fordi de ikke har kunnet finde ud af at stille krav til det. På den måde syntes jeg, jeg stod med et kæm pe ansvar, for jeg havde ikke lyst til at gøre mit bagland en bjørnetjeneste. Hvilke tanker gjorde du dig om det ansvar? Din film tegner jo langtfra det politisk korrekte portræt a f miljøet, men snarere et dramatisk billede afen parallel virkelighed i Danmark præget af kriminalitet, historisk strid og religionskonflikter... - Pludselig havde jeg muligheden, og så gik det fra en kæmpe lyst til bare at lave det til, at jeg pludselig var lidt svedig, fordi det emne, jeg havde taget fat i, var sprængfarligt. Det var selvfølgelig en historie, jeg bare ville fortælle, men udfordringen var at få den fortalt rigtigt. Jeg følte, jeg stod med et stort ansvar, for jeg havde ikke lyst til at puste til ilden eller udlevere folk, som allerede er hængt nok ud i forvejen. Jeg skulle også gerne kunne se min egen familie i øjnene og gå på gaden bagefter! Så der var mange ting lige pludselig, men der skete jo så det, at jeg blev introduceret for Mogens Rukov, som jeg ikke kendte i forvejen. Mogens Rukov har som lærer på filmskolens manuskriptuddannelse naturligt nok sam arbejdet m ed en række tidligere elever fra skolen. Hvordan fan dt I sammen? - Jeg m ødte Mogens gennem Aske. Hans kone er Mogens Rukovs personlige assistent, og hun foreslog, at vi skulle mødes. Når jeg fortalte folk, at jeg skulle mødes med Mogens, var der meget blandede reaktioner. Nogle syntes, det var rigtig spæ n dende. Andre sagde, at han var anti-araber og hadede muslimer, og du må endelig ikke mødes med ham, han kommer til at ødelægge din film. Sådan havde jeg det slet ikke med ham. Fra starten var der en meget fin sympati imellem os, og det udviklede sig også til et venskab. Det var måske også en fordel, at jeg ikke gik ind og tænkte, Uha, det er Mogens Rukov, og alt, hvad han siger, er en åbenbaring. Jeg havde jo tænkt, at jeg skulle skrive historien alene, men jeg fandt ud af, at manden er intelligent, og når han har sine lyseste m o menter, så er det virkelig noget, man kan bruge til noget. Mogens var faktisk mange gange den, som hjalp mig med at holde fast, og han insisterede på, at jeg skulle fortælle en historie om mennesker. Jeg tænkte jo ikke på fordomme. Jeg var skide ligeglad med fordomme. Jeg gad ikke tænke på, at nu skulle jeg gå og passe på. Jeg ville bare gerne fortælle det så eksplosivt og åbent og ærligt, som det var. Mogens var god til at holde mig fast i, at det var film, vi lavede, 1 6 3

7 og at jeg blev nødt til at tænke på, at lige meget hvor meget voldsomhed, jeg skulle vise i filmen, så skulle jeg holde fast i, at det drejede sig om mennesker. Mogens vil også være involveret på samme måde i den næste film, jeg laver. Jeg skriver og sender scener til ham, og så snakker vi om det - og så skriver jeg igen... Hvis man ikke på forhånd vidste, at Gå med fred Jamil var dansk og forstod de få replikvekslinger på dansk, kunne historien i virkeligheden udspille sig hvor som helst. Flere udenlandske anmeldere har påpeget, at man længe kan tro, at historien foregår i Mellemøsten. Var det vigtigt for dig at lave en film, som ikke havde en tydelig geografisk forankring i Danmark? - Ja, det var det. Jeg bor i Danmark, og jeg laver filmen i Danmark, og det er udgangspunktet. Men historien kunne have udspillet sig hvor som helst. Det er en af årsagerne til, at Danmark visuelt bliver skåret fra. Jeg prøver ikke at skjule, at det er Danmark, for de taler også dansk en gang imellem, men det bliver lige så meget en fornemmelse af det miljø, de lever i, hvordan de anskuer verden, hvordan de der små lukkede samfund ser ud. Jeg tror, de miljøer har mange lighedspunkter for rigtig mange mennesker, som kommer med en anden etnisk baggrund og flytter til en ny by i Europa. For dem er det jo sådan nogle små lukkede samfund. Men jeg har da taget mig nogle friheder i forhold til at skildre miljøerne. For mig skal film se fede ud. Det skal være film. Det skal forføre. Først og fremmest skal jeg forføre mig selv. Det er grunden til, at det tøj, de har på i filmen, f.eks. er ret urealistisk i forhold til, hvordan den generation i virkeligheden går klædt. Jeg ændrede 164 deres tøj, fordi jeg ville have et særligt stilistisk billede, som passede til det samlede udtryk og den visuelle stil. Mange ting i filmen er der kun for filmens skyld, men man vælger forhåbentlig at acceptere det i den sammenhæng. For folk går simpelthen for grimt klæ dt i Danmark til, at jeg gider skildre det på film. Jeg kunne bedre bruge virkeligheden, hvis jeg boede i Italien. I D anm ark h ar folk simpelthen for dårlig stil til, at det ser godt ud på film. Filmen får en høj grad a f autenticitet fra de mange ukendte skuespillere, som virker hjemmevante i miljøerne og lader til at vide, hvad de snakker om, når de diskuterer, hvorfor de ikke vil spise en medisterpølse, eller hvordan man skal opføre sig i en moské. Hvor fa n d t du de mange nye ansigter til filmen? - Jeg kendte mange a f dem, der spiller, i forvejen. Flere var personlige venner, og så var der m in far, og min datter havde også en lille rolle. Dar Salim, der spiller hovedrollen, lærte jeg at kende igennem kortfilmen, og det samme gælder flere af de andre spillere. Det var meget noget med nogen, der kendte nogen. Folk i det arabiske miljø kender hinanden på kryds og tværs, så hvis jeg ikke lige kendte nogen, så kendte m in far ham og havde passet ham, da han var lille. Men der blev brugt lang tid på casting, og det var ikke noget med, at nogen skulle have en rolle, fordi jeg kendte dem. De mennesker, der har været med, har været superprofessionelle på den måde, at de levede sig meget ind i deres roller og også var castet efter at have en side, som passede til deres karakter. Der blev stillet høje krav, for det var en næsten urimeligt koncentreret proces. Men vi havde valgt de rigtige folk, for de tog det virkelig seriøst. Plus at de folk, som spillede med,

8 Munir Shargawi i Fra Haifa til Nørrebro (2010). Foto: Aske Alexander Foss. ikke sagde ja, fordi de drøm te om at blive skuespillere. Mange af dem skulle virkelig gøre op m ed sig selv, om de kunne stå inde for filmen, fordi det var et voldsomt emne. De skulle kunne stå inde for det bagefter. Så det var folk, som virkelig havde gjort op med sig selv, at de kunne spille den her rolle, og ikke bare folk, der lalleglade kom ind og troede, at de skulle være skuespillere. Det var også med til at gøre, at det hele blev taget meget seriøst, for vi vidste alle sammen godt, at det ikke var en komedie, vi lavede, og vi var også inde i det ene uheld efter andet. Jeg vil sige, at de rigtige uheld kom først, da vi begyndte at optage. Det var ét stort kaos og krig. Hvorfor det? - Alt gik galt. Alt. Jeg tror også, at meget af det danske filmhold bag kameraet tit og ofte havde svært ved at følge med, fordi det var så fremmed og anderledes for dem. Derfor kunne det være svært at involvere dem 100 procent. Det er en historie, som de ikke rigtigt kender til, og der blev talt arabisk. Jeg tror, de tit havde svært ved at forholde sig til det, og der var ikke tid til hver dag at stå og bruge en halv time på at sætte hele holdet ind i den enkelte scene. Det var både Askes og min indstilling, at folk måtte følge med. Hvis de faldt af i farten, så måtte vi selv samle op. Jeg tror, at Meta, min producer, som var en kæmpe støtte, somme tider havde det svært med, at vi arbejdede på den måde. Men sådan havde vi lavet kortfilmen, og måske bliver der bare konflikter, når man fortæller en historie om konflikter. Du har selv haft mindre roller som skuespiller, inden du begyndte at instruere. Kunne du bruge den erfaring til noget? - Mine oplevelser på forskellige sets har 165

9 mest givet mig en opfattelse af, hvordan jeg ikke vil gøre tingene. Jeg har f.eks. aldrig kunnet forstå, at instruktøren stod en halv kilometer fra skuespillerne og kiggede på en monitor. Når jeg selv filmer, må Aske flere gange råbe, at nu er jeg igen inde i framen. Jeg skal bare være så tæt på som muligt. Men en af de ting, jeg lærte af kortfilmen, hvor jeg også arbejdede med meget tætte billeder, var, at jeg skal huske kameraet. På kortfilmen glemte jeg det fuldstændig. Der har været tre klippere på filmen, bl.a. den erfarne Anders Refn, som også selv har arbejdet som instruktør. Var det svært at få materialet til at samle sig? jeg er halvt dansker, m in mor er dansk, og jeg er født og opvokset her. Ja, men alligevel, sagde han. Og så tog vi den derfra! Det var helt fantastisk at have ham på. Han blev for klipningen, hvad Mogens havde været for manuskriptet. Jeg havde brug for én, som jeg virkelig respekterede, og som kunne sige mig im od og give mig modspil. Det fandt jeg i Anders. Sammen synes jeg, at vi på rimeligt kort tid nåede frem til kernen, og han skal også være med til at klippe m in næste film. Nu, hvor man kender processen, gælder det om at tage alt det, der fungerede, med til næste runde. Så på den dokumentarfilm, jeg laver nu, starter Per og jeg m ed at klippe, og så kommer Anders m ed lægetasken! - Ja. Vi startede med to klippere, Per Hvordan Sand- har det været fo r første gang at opleve, holt og Henrik Thiesen, mens vi filmede, for vi prøvede at få filmen med til Berlin. Men det viste sig hurtigt at være helt urealistisk, hvordan produktionsrealiteterne sætter nogle begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre i filmen? for jeg var nødt til at være med i klipperummet. Selv om der var sim ultantolkespor på det hele, var det for svært for dem at klippe i materialet. Så vi kom først for alvor i gang med at klippe, da optagelserne var færdige. Vi fik klippet en masse gode scener, men der var ikke den historie, jeg ville have. Vi havde et sammenklip på næsten fire timers film, men hvor var historien? Jeg vidste, at den var der; diamanten var derinde, vi skulle bare finde den frem. Men du kan ikke bruge to år på at lede efter den, og derfor kom Anders Refn på. Jeg kendte ham ikke i forvejen, men jeg havde et billede af, at den klipper, som skulle ind over, skulle være en ældre mand med begge ben på jorden. En, som var dygtig, havde autoritet og kunne sætte mig på plads. Anders kom ud, og vi så et gennemklip sammen. Bagefter sagde han til mig, Det må jeg sige, Omar, du snakker - Det var m in første film, og jeg kunne ikke altid forstå, at tingene skulle holdes inden for et budget og de her faste rammer. Jeg havde det sådan: Alt kan lade sig gøre! Der skal bare arbejdes på det. Jeg tror m å ske stadig, jeg har problemer med at sætte mig ind i den del af det. Jeg kan ikke overskue det med budgetter, at der er penge til dit og ikke til dat. Det bliver jeg sikkert bedre til om nogen tid, m en jeg har egentlig ikke lyst til at involvere mig i det, og det kan godt være, at det gør producere sure. Jeg tror bare, at det stjæler mit fokus fra det centrale. Så begynder jeg at tænke historien i, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, og at tænke på publikum og penge og budgetter. D u bliver nødt til at holde fast i din historie. Nogle gange føler m an nærmest, at man er ved at gøre sig uvenner med hele verden bare virkelig godt dansk. Og så sagde jeg, Ja, for at få en lille ting igennem, men m an er

10 büsl Dar Salim og Fouad Ghazali i Ma Salama Jamil (2008, Gå med fred Jamil). Foto: Christian Geisnæs. nødt til at holde fast. Gå med fred Jamil van dt hovedprisen i R otterdam og har været p å mange andre film festivaler. Hvilken rolle spiller festivalerne efter din mening for en film som din? - Festivalerne er utroligt vigtige for, at filmen når ud og bliver set internationalt. Men på det personlige plan m å jeg sige, at festivalerne får det værste op i én. Når man står midt i det hele og er nomineret og måske kan vinde, så begynder man at ville vinde den her pris. M en det er for fanden ikke derfor, man har lavet filmen. Når man er nomineret og ikke vinder, bliver man ærgerlig, og pludselig bliver alt skåret ned til at handle om en pris. Jeg har lært meget af det sidste år. Jeg h ar rejst alt for meget rundt på festivaler. Jeg skulle kun have taget et par stykker, for pludselig står man jo der og siger de samme ting, som man har sagt mange gange før. Man tager sig i, at ordene bliver tomme og meningsløse, og alt det, som var udgangspunktet med at komme ind fra siden og smadre norm a liteten og alle de satte... pludselig er man selv en del af dét, som man prøvede at gøre oprør imod. Selvfølgelig er jeg glad for de priser, jeg har fået, men næste gang vil jeg gøre mit bedste for at fokusere mindre på dem og holde mig væk. For det er ikke derfor, man laver en film. Det handler om at have noget på hjerte og et budskab, ikke om at vinde en pris eller ej. Så kan man hurtigt blive fortabt. Hvordan har du oplevet folks reaktioner på film en rundt omkring på festivaler. Reagerer folk ens? 167

11 - Rimeligt ens. Budskabet går som regel klart igennem. På den måde føler jeg, at filmen er en succes, for folk har forstået den, som jeg har ønsket, at de skulle forstå den. Jeg havde en episode på filmfestivalen i Cairo, hvor journalisterne ved pressekonferencen gik fuldstændig amok og mente, at filmen var en del af den danske konspiration med M uhammed-tegningerne, og jeg ved ikke hvad. Der blev slagsmål ude foran biografen, hvor de unge studerende, som elskede filmen, forsvarede den og kom op at slås med journalisterne, som hadede den. Det endte med et kæmpe slagsmål, som politiet måtte stoppe, og vi blev eskorteret væk derfra. For mig at se handler det om, at journalisterne dernede repræsenterer et diktatur, som er samme type m ennesker som Dansk Folkeparti herhjem m e - hvor alt det, der kommer udefra, får skylden for det, der ikke fungerer i Danmark. Man kan kun forvente den slags reaktion på filmen fra de mennesker, men man kan sige, at den menige egypter generelt tog imod filmen på samme positive måde, som jeg har oplevet i resten af verden. A propos Muhammed-tegningerne, så læste jeg en anmeldelse af film en fra Rotterdam, hvor Gå med fred Jamil blev kritiseret for slet ikke at forholde sig til Muhammed-tegningerne... H vad mener du om det? - Det læste jeg også. M en for det første begyndte jeg at skrive historien længe inden M uhammed-krisen. For det andet synes jeg grundlæggende, at det er racistisk, når folk kritiserer min film for ikke at snakke integration eller nævne Muhammedkrisen. For m ig er det den ultimative fordomsfulde racisme, at fordi man laver en film med nogle arabere, så skal de snakke Fra Haifa til Nørrebro (2010). Arkivfoto.

12 om M uhammed-krisen, og det skal være på en bestemt måde. D er var også nogle danske anmeldere, som brugte halvdelen af deres anmeldelse på, hvordan jeg burde have lavet filmen for ikke at puste til ilden. De anmeldere kan vel heller ikke synes om Godfather (Francis Ford Coppola 1972), for det er jo også en mega-racistisk film over for italienerne. Jeg kan kun ryste på hovedet af fortalerne for, at nu skal de rigtigt beskytte den lille indvandrer, som ikke kan klare sig selv og ikke kan snakke selv og skal puttes i en eller anden kasse. De mennesker kan du kun gøre glade, hvis du laver en pæn film om en velintegreret pakistansk familie, hvor faderen stemmer socialdemokratisk, og datteren læser til tandlæge - og hvem fanden gider se sådan en film? Men man må se sådan på det, at hvis man ikke provokerer og bringer nogle menneskers sind i kog, så har man lavet en lortefilm. H ar du indtryk af, at der er instruktører m ed anden etnisk baggrund end dansk, som har svært ved at komme igennem m ed de historier, som de vil fortælle? - Der er flere, der ligesom jeg har en anden baggrund end rent dansk, men der er ikke sådan et etableret undergrundsmiljø af folk med en anden baggrund. Det kunne man næsten ønske sig. Ikke fordi det skulle være et oprør, m en det ville styrke de mennesker, som prøver at komme med de anderledes historier, som man ikke er vant til herhjemme eller i Europa. Det kunne jeg godt ønske mig mere af. I dag er det meget sporadisk, at der kom m er folk med en anden baggrund end dansk og laver noget, men der er jo masser af talent derude. Man skal ikke organisere sig, bare fordi m an har brun hud, men man lærer jo folk at kende, og vi m øder hinanden en gang imellem. Og om vi vil det eller ej, så har vi et eller andet fælles udgangspunkt på trods af, at jeg er meget imod at skulle sættes i en eller anden bås som indvandrerinstruktør. Jeg er dansk. Men det er helt sikkert, at der er behov for, at folk med en anden hudfarve bliver taget seriøst i dansk film, for det gør de ikke nu. Når du ser danske film, har udlændinge altid en eller anden funktion. De er der ikke bare som karakterer, der skal drive historien frem. De har en funktion som udlænding, som perker, som terrorist, som velintegreret - i stedet for at være med på lige fod med de danske skuespillere. Ikke mindst derfor kunne man ønske, at nogle andre stemmer kom til, og at der var en lidt mere fælles platform. Ikke fordi vi skal lave tingene sammen, men måske bare for at diskutere tingene. Hvad gør vi for at ændre på det her stereotype billede af Danmark, som er fuldstændig m iddelalder på det punkt. Der er vi lysår efter resten af Europa - ikke m indst svenskerne - USA og alle mulige andre. Spillefilm 2008 Gå med fred Jamil/Ma Salama Jamil Dokumentarfilm 2010 Fra Haifa til Nørrebro 169

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Zentropa og Nordisk Film præsenterer. En film af Omar Shargawi

Zentropa og Nordisk Film præsenterer. En film af Omar Shargawi Nordisk Film A/S Zentropa og Nordisk Film præsenterer Biografdistribution Mosedalvej 14-16 DK - 2500 Valby Tel. +45 36 18 82 00 Fax +45 36 18 95 00 CVR nr. 52 14 50 15 En film af Omar Shargawi Vinder af

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: + oplæring Ansøgt om Bevilget apr. 2014 mv. Bevilget sep. 2014 mv. Bevilget apr. 2015 mv. Bevilget sep. 2015 Bevilget apr. 2016

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ham der P.E. Livet om C. C kigger sig i spejlet

Ham der P.E. Livet om C. C kigger sig i spejlet C 1 Livet var et skib, jeg gik ombord på i søvne. Jeg ville stadig sove, når det sank. Det sagde P.E. altid mens jeg var i live. Den lille lort fik ret. Irriterende - bare en lille smule. Jeg burde nok

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere