Jeg er et skvat, det indrømmer jeg gerne!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg er et skvat, det indrømmer jeg gerne!"

Transkript

1 Jeg er et skvat, det indrømmer jeg gerne! En pædagogisk antropologisk undersøgelse af den fremherskende sundhedsdiskurs påvirkning af livskvalitet og selvopfattelse hos ældre med svær overvægt Af Maria Benavente Rasmussen Studienummer: Vejleder: Ida Wentzel Winther Pædagogisk Antropologi, Danmark Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Januar 2011 Eksamensform: Skriftligt speciale Omfangskrav: anslag inkl. noter, mellemrum og abstact Specialets omfang:

2 Abstract An abstract of the thesis by Maria Benavente Rasmussen for the Master of Art in Educational Anthropology at The Danish University / School of Education, Title: I am a weakling; I admit it. : An Anthropological study of the prevalent health discourse s influence on the self-perception and sense of quality of life amongst a group of obese elderly. Problem Formulation: Studies indicates that elderly who are obese have reduced quality of life. The thesis questions the prevalent health discourse and attempts to investigate the basis for the idea and assumption that good health is a benefit equaling a high quality of life. Furthermore, the possible stigma amongst the elderly who are obese is discussed, as well as how a health discourse is applied to this particular area. With a background in ethnographically based field work which is based on the perspectives in the narratives of the obese elderly, an account is given for a possible dilemma between the elderly s self-perception and the normative discourse on health. The thesis central questions are: - What narratives do the elderly generate towards their obesity? - How does a potential stigma associated with obesity manifest for the participants and which consequences does this have on their everyday life and sense of well-being? - How does the present day health discourse affect the participants daily life, their life in general, and which influence does this discourse have on the elderly s self-perception? The main themes are therefore; health discourse, stigmatization, and quality of life. The primary sources used for the theoretical and analytical perspectives are Pierre Bourdieu, Erving Goffman and Nikolas Rose. The empirical data is collected in the field through interviews and observations in a dietist s consultation, in a training center and in a private home. The investigation includes 16 participants between the ages of and with a BMI range of As a starting point for the analysis, there is focus on the significant comments attained from the field work that inform and report about the elderly s dilemmas in their daily life. These comments Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

3 and quotes also set the tone for the body of work put forth here. A paradox is presented: how can it be that the elderly, who have led a full life and have worked and raised families, perceive themselves negatively and have an critical, inner voice which exclaims, I am a weakling, and are therefore are plagued by a bad conscience? The current approach as reflected in public health legislation is that a healthy life style is the correct one, which again influences the way in which one perceives the world, the choices one makes and the actions one performs in daily life where health is ubiquitous. This paper describes the dietist s practice and offer of the possibility for physical training as political initiatives that lead the individual citizen towards the ideal result. The conclusion of this investigation s modest findings, point in the direction that the dietist s own attitudes and way of creating a dialogue about the topics of weight and food, contribute to the participants low self-worth and feeling of being spineless. It is also concluded that the offer of physical training does not provoke the same feelings of inferiority or guilt. Physical training is shown to have a positive physical, mental and social effect. In conclusion, it is recommended to reflect and examine future initiatives regarding the elderly who suffer from obesity. Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

4 Abstract... 1 Indledning... 5 Problemstilling... 7 Definition af ældre og overvægt... 8 Ældre... 8 Overvægt Årsager til overvægt Ældre med svær overvægt Hvem er disse ældre med svær overvægt og hvilke livsbetingelser har denne gruppe? Metodisk fremstilling Introduktion til antropologisk feltarbejde Deltagelsens dilemma Egenanalyse Hvordan er feltet undersøgt? Sat på kur Kampen mod badevægten Settings Interview som deltagerobservation Første interview Andet interview Tredje til sjette interview Skift i fokus Ord med for store armbevægelser Opfølgende interviews Efter endt feltarbejde Metodevalg som afspejling af kulturel kapital Etik og visuel fremstilling Mobilisering af teoretisk blik Stigmatisering Definition Feltets teoretikere Historisk blik på stigmatisering Goffmans syn på stigmatisering Afvigere som modbillede til normalen Magt, normalitet og afvigelse De normales reaktion på afvigere Trendy afviger Selvstigmatisering Sundhedens tavse viden De ældre som afvigere Fordomme om personer med overvægt Sundhedsdiskurs Definition Feltets teoretikere Mobilisering af Bourdieus begreber Felt Feltets doxa Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

5 Symbolsk vold i sundhedens navn Nikolas Rose om selvforvaltning Synlige store, tunge kroppe Roses blik på sundhed Sundhed og moral Sundhed og livskvalitet Opskrift på lykke Definition på livskvalitet Forringet livskvalitet Analyse Dårlig samvittighed / skyldfølelse At være et skvat At synde Stigmatisering Sundhedsdiskurs Livskvalitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler og rapporter Websider Radioudsendelser Seminar Noter Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

6 Indledning Jeg sidder i Herlevs Sundhedscenter i et venteværelse, og det er første gang jeg ser Anne, da hun ankommer og henvender sig til receptionisten; Goddag, jeg har en aftale med diætisten. Hun bliver henvist til ventepladsen, hvor jeg også sidder. Anne tager plads overfor mig. Hun er 78 år, har overfladisk vejrtrækning, er forpustet, stor dame, høj og bred, kort gråt hår, briller, hævede ankler i sorte små fodformede sko. Anne ser lidt i et dameblad, der ligger foran hende. Hun spørger receptionisten; Må jeg få et glas vand? Anne modtager vandet og drikker lidt; ah, det var dejligt, vil ikke drikke det hele, lige inden jeg skal ind og vejes. Lidt efter kommer diætisten ud og henter os begge til Annes 2. gang hos diætisten. Jeg er på feltarbejde blandt ældre med svær overvægt i konsultationen hos en diætist. Diætist: Går du ture? Anne: Jeg går af og til, ikke hver dag. Diætist: Hvordan går det med dit kostprogram? Anne: Jeg er ved at dø af sult, svælger ikke i kager. Spiser easy is, egentlig skulle en æske deles i 4 ifølge kostplanen, men jeg deler den altså i 3 portioner. Ved ikke hvad jeg skal gøre om aftenen, kan du ikke hjælpe mig lidt? (henvendt til diætist) Diætist: Ja, vi må rykke lidt rundt på dine måltider. (De ser begge på kostskemaet, der ligger på bordet imellem dem). Anne: Jeg vejer al min mad, det gør jeg altså. Diætist: Hvad spiser du for meget af? Anne: Portioner. Anne: Jeg tror, jeg spiser for meget rent ud sagt. Ser ellers meget efter fedt, det kan jeg godt sige dig. Selvfølgelig ikke de dage, jeg spiser ude. Anne: Jeg syndede i går, der spiste jeg en snegl og godt med is til. Diætist: Så har du fået for mange kalorier den dag. Men ind imellem må du gerne synde. [ ] Diætisten rejser sig op, Anne skal vejes. Anne: De her cowboybusker vejer mindst et kilo! (vil ikke op på vægten) jeg bliver nød til det, er ikke meget for det. Anne bliver vejet, 114,5 kg. Hun er tydeligvis skuffet over udeblevet vægttab Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

7 Anne: Troede jeg havde tabt mig, nu hvor jeg er begyndt til træning. Diætist: Hvorfor tror du, at du ikke har tabt dig? Anne: Ja, jeg har ingen problemer om dagen, men om aftenen er der sult. Diætist: Der er 2 slags sult. Måske har du ikke fået nok aftensmad eller også en slags trøstesult. Anne: Det er vel trøst. Diætist: Skal jeg lave om på dit kostskema, så du kan spise suppe om aftenen uden brød? Anne: Det vil jeg meget gerne prøve. Diætist: Så det prøver vi? Anne: Vil gerne spise inden jeg går i seng, ellers får jeg lyster om natten. [ ] Diætist: Hvornår skal vi ses næste gang? Anne: Nu skal jeg lige have tid til at tabe mig. De ser i kalendere og aftaler tid Anne: Det er min svage karakter der gør, at jeg ikke kan tabe mig, men det med suppen, det er jeg altså meget glad for skal bare huske ikke at spise brød til. Jeg har valgt at indlede dette speciale med en scene fra mit feltarbejde, da det kan give læseren en fornemmelse af, hvilket felt dette speciale har som omdrejningspunkt. I ovenstående eksempel ses, hvordan en konsultation hos en diætist kan foregå, og hvordan intime og private emner, som overvægt kan være for den enkelte, åbent diskuteres over bordet fyldt med kostskemaer og tom mad emballage. Der bliver hos diætisten tydeliggjort et pædagogisk forhold: nogen vil noget med nogen i, Lars- Henrik Schmidt, idéhistoriker og filosof, skriver at Blandt de sociale træf, udmærker det pædagogiske forhold sig ved at være vidensbaseret gøren med hensyn til den anden, med reference til den andens bedste (1999;87). Diætisten handler i den gode sags tjeneste med et ønske om forandring. Diætisten vil gerne forandre de store til at blive mindre store og få de store til at handle og agere anderledes. Forandringsprocessen kan ske på forskellige måder fra diætist, til træning på centre, til slankelejre og deltagelse i reality tv programmer som Livet er fedt og By på skrump (www.chrismacdonald.dk). Denne proces har fokus på vægttab og på at lære de store at gå nye veje. Pædagogisk antropologi kan være at se på sådanne forandringsprocesser og studere dem feltnært. Specialet stiller skarpt på mødet mellem diætist og en gruppe ældre med svær overvægt. Den nuværende sundhedsdiskurs med BMI-værdier og kostskemaer bliver årsagen til de ældres kamp mod badevægten. De selvsamme ældre, der ellers til mig beskriver den umiddelbare Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

8 glæde de forbinder med eftermiddagskagen, den gode middag blandt venner og familie. Maden der gennem hele deres liv har været hygge-relateret synes nu på deres gamle dage at blive skyldrelateret. Sagt med andre ord: Hvordan påvirker nutidens sundhedsdiskurs mine informanters hverdag, liv og livskvalitet? Hvad er der på færde? Ved denne og andre konsultationer hos diætisten hæftede jeg mig ved den nagende skyldfølelse, der synes at tynge de ældre. Det iøjnefaldende dilemma er her, hvorfor velfungerende ældre med et langt liv bag sig, kommer til at opfatte sig selv som karaktersvage, og hvorfor er de tynget af dårlig samvittighed? Maden optræder som glædes-giver og skylds-giver. Den elskede forbudte mad optræder i situationer som syndefuld. Diætisten og de ældre talte om at synde Hvad betyder det at synde? Og hvem er synderne? Og hvem har besluttet, at noget er en synd?. Konsultationen vidnede om et velvilligt samarbejde der fastholdt den stigmatiserede orden mod det fælles mål; en sund livsstil, hvor motion og sundhed fremstår som et selvfølgeligt gode, for meget og forkert mad som et selvfølgeligt onde, hvor sult bliver accepteret som værende trøst (psykologisk frem for fysiologisk). Det var fra denne og lignende observationer i mit 4 måneders feltarbejde blandt ældre med svær overvægt, at denne gruppe for alvor begyndte at interessere og fascinere mig. Hvad karakteriserer denne flok ældre, og hvordan lever de med denne label/etiket? Har denne gruppe en forringet livskvalitet? (som der i aviser og undersøgelser bliver påtalt; Sundhedsstyrelsen, 2008, Platz, 2009, Ventegodt, 1995b, 1995c). Problemstilling Undersøgelser fortaget af bl.a. Sundhedsstyrelsen (2008), Videnscenter på Ældreområdet (Platz, 2009) og Søren Ventegodt (1995) peger i retning af at ældre med svær overvægt har forringet livskvalitet. Specialet stiller spørgsmålstegn ved den fremherskende sundhedsdiskurs og forsøger at komme bag denne og se nærmere på den selvfølgelighed, at sundhed er et gode (= høj livskvalitet) og et ønskværdigt mål for alle. Desuden kastes der blik på en eventuel stigmatisering blandt ældre med svær overvægt, og på hvordan en sundhedsdiskurs udmønter sig i det pågældende felt? Med udgangspunkt i et etnografisk baseret feltarbejde, hvor perspektivet er de ældre overvægtiges fortællinger, vil jeg redegøre for og diskutere et eventuelt dilemma mellem de ældres selvopfattelse og den normative sundhedsdiskurs. Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

9 Specialets centrale spørgsmål lyder som følgende: Hvordan (hvad) fortæller de ældre om at være overvægtige? Hvordan manifesterer en eventuel stigmatisering sig hos mine informanter og hvilken betydning har denne stigmatisering for deres hverdag og trivsel? Hvordan påvirker nutidens sundhedsdiskurs mine informanters hverdag, liv og livskvalitet, og hvilken indflydelse har sundhedsdiskursen på de ældres selvopfattelse Definition af ældre og overvægt Centralt i specialet står ældre og overvægt, som er nøglen til det empiriske materiale, de to begreber vil jeg starte med at definere, for at tydeliggøre hvordan begreberne er tænkt ind i specialet. De centrale teoretikere jeg herunder bruger til at definere de to begreber er; Christine Swane, kultursociolog, Merete Platz, sociolog og seniorforsker hos Videnscenter for Ældreområdet, Jette Ingerslev overlæge og Thorkild I. A Sørensen, klinisk professor på Institut for folkesundhed og forsker i fedme. Ældre Ifølge Danmarks Statistik er andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år i dag på 16 %, den forventes at stige til 25 % i 2042 (Danmarks Statistik 2010). Hvem er denne flok? Hvad er karakteristika ved denne gruppe? Hvad vil det sige at være ældre, at blive gammel? Kroppen forandres når den bliver ældre. Biologiske og fysiologiske aldersforandringer af kroppen finder sted gennem årene. På det tidspunkt hvor kroppen når pensionsalderen, vil der typisk være synlige tegn på, at man er blevet ældre såsom; huden begynder at rynke, håret har tendens til at blive gråt eller delvist blive tyndere, synet og hørelsen er svækket, kroppen er mindre mobil og det fysiske energiniveau lavere end tidligere i livet. En del ældre taler om at deres personlighed også har ændret sig med tiden, de beskriver en større sindsro, en større grad af tålmodighed og Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

10 eftergivenhed på deres ældre dage. Den mentale udvikling stopper ikke ved en bestemt alder, men fortsætter livet igennem, i den forbindelse skriver Peter Laursen, læge og psykolog at aldring i psykologisk forstand er synonym med udvikling (Laursen i Swane, 2007; , Rasmussen, 2009). Aldersforandringer er uundgåelige, men ikke upåvirkelige. Mennesker ældes forskelligt og på forskellige tidspunkter, afhængigt af den enkeltes genetiske baggrund, livsform og levevilkår (Blaakilde i Swane, 2007; , Povlsen & Hoff i Swane, 2007; ). Når WHO (Verdenssundhedsorganisation) beskriver den ældre del af befolkningen, mener de folk over 60 år. Imidlertid ligger der ingen fast defineret grænse for, hvornår man er ældre eller gammel. Jeg har valgt, at mine informanter skulle være over 65 år, da det er grænsen for folkepension i Danmark. Pensionen udgør således et skel i et hvert menneskes liv, hvor man går fra at have været erhvervsaktiv til en pensionisttilværelse. Denne grænse er imidlertid arbitrær, og man kan ikke sige udefra menneskers biologiske alder, om de er gamle eller ej (Povlsen & Hoff i Swane, 2007; ). Alderdommens grundvilkår er betinget af samfundets aldersstruktur, hvilket vil sige de rettigheder og pligter, som borgerne i forskellige aldre og livsfaser tildeles, hvilket beror på politisk og økonomisk magt og ressourcefordeling mellem borgerne (Swane, 2007;22). Overalt i verden ses i disse årtier en aldring af befolkningen. Der bliver flere ældre bl.a. fordi børnedødeligheden siden år 1900 er faldet og der bliver flere meget gamle, fordi de ældre dør senere. Årsagen til at de ældre lever længere skal findes i; en forbedring af ældres levevilkår, øget omsorg og sundere livsstil (Bernard Jeune i Swane, 2007;31-41). En længere levealder har betydning for politiske beslutninger. I skrivende stund foreslår EU Kommissionen at hæve pensionsalderen. Den gennemsnitlige pensionsalder i EU er lidt over 50 år og den er lavere end i andre lande i OECD [ ] i nogle af verdens rigeste lande, her er den gennemsnitlige pensionsalder på 63,5 år for mænd og 62,3 år for kvinder (EU vil hæve pensionsalderen: ). Ifølge EU Kommissionen skal alle højst bruge en tredjedel af deres voksenliv som pensionist. En længere levealder vil derfor også betyde en højere pensionsalder. EU vurderer, at den gennemsnitlige levealder vil være steget med syv år i Derfor skal pensionsalderen ca. stige med fem år til omkring de 70 år, hvis EU-kommissionens målsætning om, at højst en tredjedel af levetiden efter det 18. leveår må være på pension, skal opfyldes. I dag er målsætningen hos EUkommissionen at hæve pensionsalderen til 65 år (Ibid.). De ældre der deltager i mit feltarbejde var alle pensionerede og mellem år. Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

11 Overvægt Ved definition af kroppens ernæringstilstand er den mest benyttede metode klassifikations systemet; BMI (Body Mass Index/ legemes masseindeks), der defineres som kropsvægt / højde² (kg/m²) det vil sige den fastsatte vægt, der menes at passe til højden. Det var den belgiske matematiker L. A. J. Quetelt der fastlagde metoden, som har været anvendt siden midten af Metoden er nu godkendt af WHO. WHO har lavet en klassifikation på personers vægt, som ses nedenunder (Ingerslev, 2008;11). Betegnelsen fedme er den samme som betegnelsen svær overvægt. I specialet har jeg valgt at bruge svært overvægtig, da jeg finder denne betegnelse mest respektfuld overfor min målgruppe. Den inddeling, som WHO har lavet, er pt. den skala, som lægevidenskaben benytter sig af. Den kan bruges på alle voksne mennesker. Dog viser det sig, at når det drejer sig om ældre mennesker, er et BMI mellem 24 og 29 kg/m² det ideelle. Ved en vurdering udelukkende ud fra BMI vil der være risiko for fejlkilder, da en meget muskuløs person kan bliver klassificeret som overvægtig, mens en ældre person med ringe muskelmasse, afkalkede knogler og stor mængde kropsfedt, kan bliver klassificeret som normal, derfor bruges livvidde som supplement til BMI klassifikationen (Ingerslev, 2008). I mit feltarbejde hos diætisten så jeg ikke at diætisten brugte livvidde som supplement til BMI og jeg arbejder derfor kun med BMI klassifikationen. Mine informanters BMI ligger mellem 29,9-39,9 og er på den baggrund alle ældre med svær overvægt. Klassifikationer efter BMI BMI Undervægt < 18.5 Normal vægt Overvægt 25-29,9 Fedme, klasse I 30-34,9 Fedme, klasse II 35-39,9 Fedme, klasse III > 40 - Ingerslev, 2008;11. Årsager til overvægt Jette Ingerslev, overlæge, skriver i sin bog Bariatri ii og de bariatriske patienter: Årsagerne til fedme er multifaktorielle med blandt andet genetiske, fysiske, psykiske og sociale faktorer. Basalt er Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

12 overvægt og fedme resultatet af en vedvarende ubalance mellem energiindtagelse og energiforbrug (2008;13) Thorkild I. A Sørensen (klinisk professor på Institut for folkesundhed og forsker i fedme) mener at overvægt er udenfor folks egen kontrol, han siger i et program på TV2 Det er faktisk temmelig kompliceret, men man kan sige at der er få ting, vi forskningsmæssigt er færdige med, det første er, at tendensen til at bliver overvægtige, den har at gøre med de arvelige anlæg, det man har fået af sin far og sin mor, og det står fast (bilag på cd). Mange tror for eksempel, at folk bliver fede, fordi de spiser for meget og rører sig for lidt. Det er også en del af forklaringen, men kun en meget lille del af den siger Thorkild I.A. Sørensen (TV2, Hoffmann, 2009) Ældre med svær overvægt Svært overvægtige ældre er en gruppe mennesker, der endnu ikke har fået særlig opmærksomhed hverken forskningsmæssigt eller politisk (Swane, 2006). I Danmark foretages der ikke rutinemæssige opgørelser over befolkningens højde og vægt. Det vides derfor ikke reelt hvor mange der lider af overvægt (Heitmann, 2009). Dog findes der officielle sundhedsrapporter eksempelvis fra Folkesundhed eller DTU, hvor man kan danne sig et overblik over området. I Danmark er antallet af svært overvægtige ældre stigende, antallet steg fra 5,5 % i 1987 til 11,4 % i Omregnet til tal for 2005 drejer det sig om svært overvægtige ældre mænd (14 %) og svært overvægtige ældre kvinder (11 %), hvilket vil sige over mennesker (Eriksen og Kjøller, 2006). Da tallene for befolkningsundersøgelserne er baseret ud fra selvrapporteret højde og vægt vurderes de faktuelle tal til at være signifikant højere, da der er en tendens til at pynte på vægten og overvurdere vores højde, når dette oplyses(due, 2006, Heitmann, 2009). Hvem er disse ældre med svær overvægt og hvilke livsbetingelser har denne gruppe? Til trods for mange omfattende epidemiologiske iii undersøgelser er sammenhængen mellem overvægt og totaldødelighed stadig genstand for debat. I en rapport fra sundhedsstyrelsen 2006; Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, findes bl.a. statistisk sammenhæng mellem alder, svær overvægt, forventet levetid og samfundsøkonomiske omkostninger. Det konkluderes at personer med svær overvægt dør tidligere, de har oftere langvarige belastende sygdomme og de er hyppigere indlagt på hospital end de normalvægtige. Kvinder der har været svært overvægtige fra en alder af minimum 25 år kan miste 10 gode leveår, mens det for mændene drejer sig om 4,9 år. Det er derfor specielt kvinderne, der taber gode og reelle leveår (Sundhedsstyrelsen, 2006; ). Svært Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

13 overvægtige mennesker forkorter generelt deres gode leveår (som de kalder det, andre steder vil man se synonymer brugt som livskvalitet), hvilket vil sige, at de svært overvægtige lever kortere og har flere år med sygdom og gener. Ud fra denne rapport og andre undersøgelser (bl.a. Platz, 2009) er der fra sundhedsmyndighederne general enighed om, at risikoen for sygdom og død, ved at være moderat overvægtig som ældre, er lille (for kvinder og for mænd direkte berigende) og at risikoen stiger for svært overvægtige ældre, og som nævnt forøges det ydereligere, hvis man har været svært overvægtig fra en ung alder. Overvægt vurderes ligeledes at være en alvorlig sundhedsfare for mennesket og øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom iv, apopleksi v, diabetes og adskillige kræftformer I en stor amerikansk undersøgelse med 1 million deltagere, fandt man tilsvarende at ældre med svær overvægt, har længere levetid med forringet helbred end ikke svært overvægtige (Sundhedsstyrelsen 2006; ). Forringet helbred kan foruden de ovennævnte kroniske sygdomme være fysiske skavanker som bl.a. Merete Platz, sociolog og seniorforsker, omtaler i hendes rapport (Platz, 2009). Rent samfundsøkonomisk skal tilføjes, at sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til overvægt er mio. kr. For sammenligningens skyld har jeg også set på nettoomkostninger for andre faktorer i samme undersøgelse. Sundhedsvæsenet årlige nettoomkostninger relateret til rygning; mio. kr., relateret til alkohol: 597 mio.kr. relateret til fysisk inaktivitet; mio.kr. og relateret til stofmisbrugere ser man en besparelse (stofmisbrugere dør meget unge og den fremtidige besparelse er derfor stor) (Sundhedsstyrelsen 2006;21-48). Hertil synes jeg, det er interessant at have for øje, at der bl.a. i et utal af avisartikler bliver talt om overvægt med ord som fedmeepidemi og med fortællinger om, hvor dyre de tykke er for vores samfund. I denne undersøgelse ses det at rygerne bebyrder samfundet med over det dobbelte og det samme er næsten tilfældet for de fysisk inaktive. Metodisk fremstilling. Jeg har opbygget dette metodiske kapitel med forskellige afsnit, for at komme omkring mit metodiske valg og måden hvorpå jeg anvender metoderne, desuden beskriver jeg hvordan jeg oplevede et skift i fokus undervejs. Måden hvorpå jeg undervejs laver skrivende etnografi er ved at sætte metoderne i relation til feltet kontekst. Min intention er at vekselvirke mellem de metateoretiske overvejelser og den konkrete felt, så der på den måde hele tiden er en bevægelse Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

14 mellem de to, som jeg forsøger at flette sammen. Kapitlets centrale teoretikere er Kirsten Hastrup antropolog, Pierre Bourdieu fransk filosof, antropolog og sociolog, Vibeke Steffens sundhedsantropolog, Steinar Kvale norsk pædagogisk psykolog og John A. Larsen antropolog. Andre teoretikere er også i spil, de fleste af dem er antropologer eller sociologer. Jeg har suppleret mit feltarbejde med fotografering. Billederne er alle godkendt af informanterne selv, der har givet mig tilladelse til at bruge dem i specialet. Introduktion til antropologisk feltarbejde Begrebet metode henviser til måden at gribe noget an på (Hastrup, 2003;10). Antropologisk metode er den måde forskeren griber sit studieobjekt an på, for derved at gøre det til genstand for videnskabelig behandling og analyse. En central metode i antropologien er feltarbejdet. Hvor antropologiens metoder tidligere først og fremmest var at tage ud i verden med det formål at studere fjerne, isolerede kulturer, tænkes antropologiens metode nu primært som en rejse ind i en hvilken som helst levet verden. Derfra søger antropologen at opnå almen viden om, hvordan sociale og kulturelle selvfølgeligheder etableres og transformeres (Hastrup, 2003;10). Hypotesen er, at kun ved at være blandt dem, observere dem, tale med dem samt deltage i deres aktiviteter, kan forskeren få adgang til disse menneskers kultur (Kristensen & Krogstrup, 1999;9). Antropologisk metode er også meget andet end den traditionelle form for feltarbejde. Fysisk tilstedeværelse er ikke længere en forudsætning for antropologisk forskning, jeg tænker blandt andet på feltarbejde som virtuel antropologi, på datingsites, internet forum, hvor al kommunikation foregår via internettet og på chatsites. Indsamlingen af data / empiri gennem feltarbejde rummer ikke blot en teknisk udfordring, der kan løses uafhængigt af antropologens subjektive eller faglige holdninger. Disse holdninger spiller en meget stor rolle for udfaldet af feltarbejdet og på valget af metoder og teorier. Metoden bliver en form for erkendelse, forstået på den måde, at antropologens videnskabelige og kulturelle fundament har medindflydelse, ikke alene på de resultater der opnås, men også på den type spørgsmål, den undren og den interesse som antropologen kan stille i forbindelse med feltarbejdet og dermed til sig selv (Hastrup, 1980;33). Med dette sagt bevæger jeg mig ind på området omkring forskerens egne forudsætninger for og refleksioner over egen indflydelse på feltet og på påvirkningen af analysen. Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

15 Deltagelsens dilemma De præmisser, man som antropolog forsker under, kan beskrives som et centralt videnskabsteoretisk problem, det klassiske antropologiske dilemma. Dilemmaet mellem at være deltager og observatør på samme tid. Det var nyt og spændende at skulle på feltarbejde for første gang, men jeg var også mærket af en usikkerhed overfor denne nye opgave. Gennem hele mit feltarbejde havde jeg overvejelser omkring det at agere objektivt og at have forskerbrillerne på. Det var samtidig et paradoks for mig, da jeg ligeledes var opmærksom på, at det var yderst vigtigt for forskningsresultatet, at jeg kom ind i verden, for at bruge et Hastrup udtryk, at jeg deltog, var indlevende og opbyggede et tillidsforhold til dem, jeg ville observere. Min tvivl var i første omgang, om det var muligt at bruge mig selv som forskningsinstrument. Feltets forskellige settings og personer skulle først opleves, forstås og sanses gennem mig og dernæst skulle empirien så gennemtænkes og gennemreflekteres af mig. Sidenhen var min tvivl, hvorvidt jeg var opmærksom på mit udgangspunkt, min optik og hvilket blik jeg forskede med. Sagt på en anden måde; hvilken habitus vi der dannede baggrund for min undren og blik på feltet og hvilken betydning havde dette blik for de diskussioner, konklusioner og resultater jeg måtte ende med? Indenfor samfundsvidenskabelig tradition adskiller Pierre Bourdieu sig fra mange andre teoretikere med hans næsten monomane optagelse af refleksivitet (Bourdieu & Wacquant 2004:42). I gennem mit feltarbejde har jeg ladet mig inspirere af Bourdieus teori omkring denne refleksivitet og vil derfor herunder beskrive den nærmere. Bourdieus såkaldte videnskabelige objektiveringsproces belyser, hvordan man som forsker kommer bag om de subjektive beskrivelser af det observerede, for derigennem at kunne producere objektiv viden. Refleksiv sociologi omfatter det Bourdieu kalder objektivering. Objektivering skal i denne sammenhæng forstås som afdækning af forskerens videnskabelige ubevidste for at undgå, at det ureflekteret projiceres over i genstandsfelten (Bourdieu & Wacquant 2004:60-61). Bourdieu anbefaler kraftigt, at forskeren gør sig sin egen baggrund, og dermed sin tilgang til analyseobjektet, bevidst for at kunne frigøre sig fra normer, holdninger og fordomme, som er indlejret i alle mennesker, og som forhindrer forskeren i at afdække skjulte sociale mekanismer (ibid.). Bourdieu gør opmærksom på, at dette ikke skal ses som en udlevering af forskerens private univers, men nærmere ses som en grundlæggende selvkritik og åbenhed i forhold til klasse, køn, etnicitet og personlig baggrund (Bourdieu & Wacquant 2004:42-43) samt en redegørelse for forskerens placering i det videnskabelige felt, eksempelvis bør det klarlægges, hvilke teoretikere forskeren Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

16 lader sig inspirere af, og hvilke der tages afstand fra (ibid.:59-66). Mit eget valg af teoretikere vidner tydeligt om mit læringsophav. Jeg gør brug af antropologer og sociologer, som jeg hovedsagligt har stiftet bekendtskab med under min uddannelse på DPU og bekræfter derfor samtidig Bourdieus hypotese om, at skolen er det vigtigste sted for udøvelse af magt, der bruges til at producere de forståelseskategorier som individet anvender til at forstå og fortolke verden (Bourdieu, 1997;97), som jeg vil komme ind på senere. Egenanalyse Min egenanalyse gik i første omgang på en øget opmærksomhed på det indbyrdes forhold mellem diætisten og mig og det indbyrdes forhold mellem informanterne og mig. Diætisten og jeg havde, ud fra min subjektive oplevelse, en hel del ligheder i vores kapital (note). Det var en udfordring at holde fast i min forsker position sammen med hende. Da jeg udmærket kunne forstå og følge hendes fortællinger blandt andet om sund livsstil, der var logiske og selvfølgelige for mig. Min udfordring blev i den forstand dobbelt, da jeg gerne ville se nærmere på de selvfølgeligheder, der var omkring konsultationen og samtidig var en del af disse selvfølgeligheder en del af mit eget felt og habitus. Jeg vil ikke gå så vidt som at kalde det forskning i eget felt, men bestemt forskning blandt egne selvfølgeligheder. Hvor lighedstegnene mellem diætisten og mig umiddelbart var mange og fremtrædende, forholdt det sig anderledes mellem mig og min målgruppe, der var lighedstegnene sværere at få øje på. Overvejelser omkring min rolle ude blandt ældre med svær overvægt, fik mig til at tænke på hvilke kategorier, jeg indirekte indskrev mig under i samværet med min målgruppe, da det var tydeligt at jeg var anderledes. Jeg fornemmede, at jeg blev opfattet lidt som et barnebarn, da jeg aldersmæssigt svarede til mange af deres børnebørn, en enkelt omtalte mig tit som studerende, hun var selv uddannet socialpædagog og havde en søn med en universitetsuddannelse. Min pointe er blot, at informanterne (eller jeg selv) grupperede mig i en allerede, for dem, kendt gruppe. Jeg, som feltarbejder, kom kropsligt i en bestemt position som ung og tynd og informanterne i en position som gammel og tyk. Hermed bliver forskellige dikotomier (mere eller mindre) synlige. Med stor sandsynlighed blev jeg i de ældres optik den nye generation, der tilsyneladende lever op til systemets forskrifter om sundhed. Jeg var uden for rækkevidde og tilhørte en helt anden kategori end dem selv. Hvis jeg selv havde været en 60 årig med overvægt, havde jeg været en af dem, bare lidt yngre. Men her var jeg det andet, der kom og repræsenterede systemet. Jeg var Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

17 kropsligt positioneret i et felt, der i overvejende grad handlede om krop og det havde muligvis også betydning for udfaldet af mit materiale. Elise sagde til mig: Sikken en fin jakke du har, men du kan jo også kravle i hvad som helst [ ] sådan en lille spirrevip som dig. Jeg var altid kropsligt positioneret som hende der kunne kravle i hvad som helst i mit felt og kunne uanset om jeg ønskede det eller ej, ikke komme til at nærme mig min målgruppes kropslige position; den fysiske oplevelse af at være en person med overvægt, den besværede gang, oplevelsen af være forpustet, træt og tung for bare at nævne nogle af de ting mine informanter mærker. Den eneste personlige kropslige erfaring jeg kunne trække lidt på, var erindringen om at være højgravid. Men under feltarbejdet var jeg bare en lille spirrevip og derfor anderledes. Vibeke Steffens behandler også anderledeshed i hendes feltarbejde blandt alkoholikere, hvor hun gør opmærksom på at hendes personlige baggrund for at være i gruppen er anderledes, og det får i første omgang Steffen til at insistere på sin anderledeshed. Indledningsvis forsøger hun at deltage på afstand, selvom det var mod hendes faglige intentioner, men det kan måske ses som en reaktion, som hun ikke beherskede til fulde. Steffens inkorporering / egen kapital, gør at hun ikke er hjemme blandt alkoholikere, og selv om hendes intentioner er at blive en fuldbyrdet del af gruppen, foretager hun instinktivt og ubevidst nogle afvigelsesmanøvrer, da hun ikke naturligt hører til i gruppen. Jeg er ikke alkoholiker. Det var ikke noget, jeg på forhånd havde besluttet at sige, ordene faldt bare sådan (Steffen, 1995;11). Steffens skriver, at uanset hvilket rum og hvilke roller vi som forskere vil udforske, er der grænser for hvor vi kan falde ind, og hvor vor tilstedeværelse bliver for påfaldende, idet forhold som køn, alder, social kompetence og personlig rummelighed kan være hæmmende i forsknings øjemed (Steffen, 1995;13). Bourdieu agiterer for at sand viden og videnskabelige fremskridt ikke er mulige, så længe aktørerne på det videnskabelig felt ikke erkender sig selv netop som forskere / individer med en bestemt habitus i et regelbundet socialt spil (Bourdieu, 2005;11). Når han peger på habitus som grundlaget for videnskabelige praksisformer, er det netop for at henlede opmærksomheden på, at der ikke er tale om en krystalklar bevidsthed, der handler logisk og i overensstemmelse med videnskabens metodologiske normer, men om et håndværk (feltarbejdet), hvilket vil sige en praksis forholden sig til de problemer, der skal løses, samt hvilke måder der kan være hensigtsmæssige i forhold til at gribe et feltarbejde an. Efter endt feltarbejde fik jeg mulighed for at skabe den distance, der krævedes for at kunne reflektere over forløbet, oplevelserne, samtalen, egne reaktioner osv. Hvor distancen nu var dominerende, havde jeg ro og lejlighed til at give plads for den refleksivitet, som Bourdieu er stærkt Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

18 optaget af og som han mener, bør danne grundlaget for al forskning (Bourdieu & Wacquant, 2004;60-61). Det er svært at udlede, om jeg er kommet nogle veje i min egenanalyse, men jeg har blandt andet i ovenstående forsøgt at trænge ind bag egen kapital, som ifølge Bourdieu er medvirkende til et godt grundlag for objektiv forskning (ibid.:42-43). Hvordan er feltet undersøgt? Det startede med et feltarbejde, hvor jeg var interesseret i begrebet livskvalitet. Kunne det lade sig gøre at indfange begrebet og hvordan kunne jeg spørge ind til det? Mit empiriske materiale er indsamlet bredt i feltet og omhandler ældre med svær overvægt, som jeg nærmede mig på følgende måder: Interviews, observation og deltager observationer på følgende lokaliteter: konsultation hos diætist i Herlev, pensionistcafé og alderdomshjem i Gladsaxe, dagcentre i Nakskov, bibliotek i Herlev, syklub på Amager, samt private hjem i Herlev, Gladsaxe og Nakskov. Tillige har jeg lavet et fokusgruppeinterview, været med i træningscentre, spist frokost med informanterne både privat og på restaurant. Jeg har desuden haft mulighed for at interviewe diætisten samt den daglige leder på pensionistcafeen. Mit feltarbejde fik karakter af at være en vandring mellem stuerne i de ældres univers. Udover min fysiske tilstedeværelse blandt de ældre har jeg læst mig ind på diverse debatter i medierne, historiske, sociologiske og til dels psykologiske fremstillinger af felten. I alt har jeg interviewet 16 informanter (hos 2 af informanterne var deres ægtemænd altid til stede og indgik derfor også mere eller mindre i interviewet). Informanterne gav mig adgang til deres private univers og dermed materiale til undersøgelsen. I skrivende stund, 2 år efter jeg påbegyndte mit feltarbejde har jeg haft mulighed for at lave opfølgende interviews og har i den forbindelse (gen)interviewet to informanter i Herlev og to informanter i Nakskov samt talt med en femte informant. Sat på kur Som observatør hos diætisten, fik jeg plads i hjørnet af konsultationen, hvorfra jeg sad og observerede hvordan mine informanter blev vejet, talte om kost og sunde og usunde madvaner. Egentlig var mit feltarbejde hos diætisten ment som en måde at komme i kontakt til en gruppe ældre mennesker med svær overvægt på, men det, der foregik i konsultationen, fangede i den grad min opmærksomhed, og jeg blev draget ind i feltet med kostskemaer, vægttal, sundhedsråd og en hel gruppe mennesker, der blev sat på kur. En typisk konsultation varede minutter og fra min stol i hjørnet hos diætisten, forsøgte jeg at spore mig ind på informanten. Efterfølgende var fordelen at jeg ikke længere var helt fremmed for informanterne, da jeg nu havde siddet med og hørt hvad de Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

19 havde sagt til konsultationen, jeg kendte deres vægt (som viste sig at være lidt af et tabu) og diætisten havde sagt god for mig. Hos diætisten talte de ikke direkte om livskvalitet, men indirekte var de konstant inde på emnet. Hvorimod sundhed blev direkte omtalt og diskuteret. Jeg hørte ikke på noget tidspunkt hverken at diætisten beskrive eller forklare begrebet sundhed, ej heller hørte jeg mine informanter spørge ind til begrebet eller have en nysgerrighed på hvad sundhed egentlig betød. Diætisten beskrev sundhed med positive vendinger, med store armbevægelser som noget godt og som noget de ældre med svær overvægt burde stræbe efter at opnå. Ingen af mine informanter satte spørgsmålstegn ved dette eller spurgte ind til det. Derimod var der en tavs viden, selvfølgelighed eller logik om at sundhed var den rette vej frem mod et bedre liv. Som det vil fremgå i analysen var der et par af mine informanter, der i det tavse (hjemme i deres stuer til mig) talte sig op imod sundhedsregimet og beskrev, at de havde et godt liv men udtrykte, at det forringede deres livskvalitet, at skulle holde sig fra alle fristelserne. Fristelserne blev hos diætisten beskrevet som noget der var syndefuldt at spise. Kampen mod badevægten Observatørrollen var en velegnet start til at lære mit felt og mine informanter at kende. Observationer fra deltagelse hos diætisten brugte jeg videre igennem feltarbejdet, når jeg var hjemme hos de ældre og interviewe. I de fleste tilfælde var det diætisten, der var min gatekeeper vii og den person der gav mig adgang til feltet og til de ældre. Diætist konsultationen var stedet vi mødtes første gang og den blev også tit brugt som det indledende emne, når jeg kom hjem til de ældre. Det forholdt sig ofte sådan, at mine informanter ikke altid helt kunne huske hvad diætisten havde sagt om forskellige ting, det kunne jeg, så jeg blev en slags hukommelse for dem. Jeg spurgte også ind til ting, jeg havde hørt hos diætisten, for at forstå det bedre. På den måde anså jeg mig selv, som en form for deltager, jeg var ikke kun den iagttagende og den udspørgende, men også den deltagende der drøftede forskellige ting med informanterne. Ida Wentzel Winther, kultursociolog beskriver denne interaktion således: I dag tales der hos de fleste antropologer med en selvfølgelighed om involvering fra feltarbejderens side, som kræver erfaringsudveksling mellem forsker og de udforskede [ ](2006;15). Ved den indledende samtale med de informanter, som jeg kom i kontakt med gennem diætisten, fortalte jeg, at jeg var studerende og arbejdede selvstændigt og uafhængigt af diætisten. Alligevel var mange af informanterne lidt forvirrede eller i tvivl omkring min rolle, de kunne fx tro at jeg Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

20 arbejdede sammen med diætisten, og langt de fleste nævnte et eller andet med, at nu går du vel ikke ned til diætisten og sladrer (om hvad der blev serveret ved kaffebordet, når jeg var hjemme hos informanterne). Informanterne var sat på kur af diætisten og havde deres daglige kampe mod badevægten og en hel del af informanterne var tydeligvis mærket af eller følte sig begrænset af det. De fortalte mig, at de ikke at kunne servere, hvad de ellers havde for vane at servere ved et kaffebesøg. I stedet måtte de vælge en lidt sundere variant af hvad der skulle stå på kaffebordet. Ved et af mine besøg hos Anne havde hun købt fedtfattig kage og forsøgte sig med dadler på kaffebordet, som diætisten har rådet hende til, alligevel havde hun lidt dårlig samvittighed over at hun serverede kage og det på trods af, at den var fedtfattig: Anne: Nu må du endelig spise en kage, i dag er de ikke hjemmebagte, men de smager meget godt. Så er der dadler. Nu går du vel ikke ned og siger til diætisten ja, jeg kan godt forstå at Anne ikke taber sig, med alt det hun spiser. Ved andre besøg var der ikke taget hensyn til diæter og kostplaner, og generelt når jeg besøgte informanterne blev jeg mødt af veldækkede kaffeborde, med duge, stearinlys, kaffe, the, mælk, købte eller hjemmebagte kager, småkager, æblekage med flødeskum, boller med ost og syltetøj og i et par af hjemmene blev der også serveret frugt og frokost. En enkelt skilte sig ud og havde ikke dækket noget kaffebord, men serverede tynd, sukkerfri saftevand. Settings Mit feltarbejde fandt, som beskrevet, sted på forskellige settings (steder), jeg tænker tit på det som en vandring mellem stuerne, idet jeg i en lang periode dagligt befandt mig i de ældres stuer og ofte Maria Benavente Rasmussen. Speciale. Pædagogisk Antropologi

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Fedtkontrol i indkøbssituationen:

Fedtkontrol i indkøbssituationen: Fedtkontrol i indkøbssituationen: Hvordan kan man være v en god forbruger og undgå fristelserne samtidig? Annemette Nielsen, etnograf, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab & Institut for Human Ernæring,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved 180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Thomas Østergaard Nielsen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere