Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning"

Transkript

1 1 Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning Forfattere og korrespondance Jens Frederik Dahlerup (tovholder), Martin Eivindson, Bent Ascanius Jacobsen, Nanna Martin Jensen, Søren Peter Jørgensen, Stig Borbjerg Laursen, Morten Rasmussen, Torben Nathan. Korrespondance: Overlæge, dr. med. Jens F. Dahlerup Hepato-gastroenterologisk afdeling V, Aarhus Universitetshospital, 8000 Aarhus C. Status Første udkast: Diskuteret på Hindsgavl: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Afgrænsning af emnet: Fokus for denne guideline er udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel, uden synlig blødning - hos voksne med normal nyrefunktion. Vejledningen omhandler ikke anæmi og jernmangel i graviditeten. Ej heller anæmi og jernmangel hos patienter med synlig blødning, hvor udredningen naturligt retter sig mod sandsynligt blødningsfokus. Quick-guide ANÆMI* HgB < 8,1 mmol/l (130 g/l) MÆND HgB < 7,4 mmol/l (120 g/l) KVINDER Ferritin < 30 µg/l Ferritin > 30 µg/l Ferritin < 100 µg/l Ferritin > 100 µg/l og og og CRP normal CRP forhøjet CRP forhøjet JERNMANGELANÆMI ANÆMI KOMBINERET ANÆMI INFLAMMATORISK ANÆMI IDA af anden årsag CIIDA ACD ANÆMI MED JERNMANGEL Anbefalede udredning ved uforklaret anæmi: Se figur 2 Figur 1. Diagnostik af anæmi med jernmangel. * WHO definition af anæmi 1, 2. IDA: iron deficiency anaemia. CIIDA: combined inflammatory and iron deficiency anaemia. ACD: anaemia of chronic disease (inflammatory anaemia). CRP: C-reaktivt protein

2 2 Uforklaret anæmi med jernmangel (uden synlig blødning) < 40 år 40 år Cøliakitest Positiv Negativ Præmenopausal kvinde < 40 år Ja Nej Gastroskopi mhp cøliaki Ingen skopi Bidirektional endoskopi* Hvis makroskopisk negativ: Biopsier fra ventrikel + duodenum Negativ Se figur 3 Figur 2. Udredning af uforklaret anæmi med jernmangel. Cøliakitest: måling af transglutaminase-antistof samt IgA. * I henhold til Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Negativ bidirektional endoskopi ved uforklaret anæmi med jernmangel Kritisk gennemgang af: NSAID, ASA, og antitrombotisk behandling Jernterapi til ferritin µg/l efter normal hæmoglobin Oral jern ( mg daglig) i 3 måneder efter normal hæmoglobin (samlet ofte 6 måneders terapi) IV jern anvendes til udvalgte patienter (Ved kronisk inflammation, eller hvis oralt jern ikke kan anvendes) Ved recidiv af anæmi med jernmangel indenfor 6-12 mdr Kapselenteroskopi (overvej gentagelse af gastro-/koloskopi) Positiv Negativ Specifik behandling (om muligt) Ved manglende effekt Jernsubstitution som anført ovenfor Figur 3. Strategi ved fortsat uafklaret anæmi med jernmangel efter i bidirektional endoskopi af mavetarmkanalen i henhold til figur 2.

3 3 Indledning Baggrund Anæmi defineres som hæmoglobinniveau lavere end nedre referenceregrænse (for mænd < 8.1 mmol/l samt for ikke-gravide kvinder < 7.4 mmol/l og for gravide < 6.8 mmol/l) 1,2 og afficerer globalt flere end 2 milliarder mennesker og hvor jernmangelanæmi skønnes at udgøre ca. 50% med betydelig varierende geografisk hyppighed 1,4. I vor del af verden angives 1-2% af voksne at have jernmangelanæmi 1. I Danmark er jernmangel og anæmi med jernmangel i epidemiologiske undersøgelser fundet med prævalens på <1 % hos årige mænd og omkring 4% hos fertile kvinder (for oversigt over hyppigheder i Danmark, se tabel 1) På verdensplan er hovedårsagen til jernmangelanæmi malnutrition og gastrointestinalt blodtab pga. infektioner/infestationer. Hyppigheden af jernmangelanæmi er afhængig af geografi, køn og alder. I den vestlige verden er det især børn i vækst, piger i pubertet, menstruerende kvinder, gravide og postpartum kvinder samt bloddonorer, som er i risiko for at udvikle jernmangelanæmi 5 (for oversigt over årsager, se tabel 2). Definitioner Anæmi: Defineres ud fra blod koncentrationen af hæmoglobin (HgB) - koncentration mindre end 130 g/l (~8.1 mmol/l) for mænd og mindre end 120 g/l (~7.4 mmol/l) for ikke-gravide kvinder 1, 2. Jernmangel (iron deficiency (ID)): Nedsat jernindhold i organismen, bedst bedømt ved måling af serum ferritin. Jernmangelanæmi (iron deficiency anaemia (IDA)): Anæmi der skyldes kompromitteret erythropoiese ved lave/tomme jerndepoter. Anæmi pga af inflammation (inflammatory anaemia (IA)): Anæmi pga inflammation (også kendt som anaemia of chronic disease - ACD) som skyldes nedsat optagelse af jern, samt mangelfuld frigørelse af jern fra jerndepoter. Blandet inflammatorisk anæmi /jernmangelanæmi (combined inflammatory and iron deficiency anaemia (CIIDA)): Anæmi pga. inflammation samtidig med jernmangel. Anæmi med jernmangel: IDA eller CIIDA. Okkult gastrointestinal blødning: Positiv fæces blødningstest (fecal occult blood test (FOBT)) Overt blødning: Synlig gastrointestinal blødning. Obskur blødning: Persisterende/recidiverende blødning fra mavetarmkanalen uden at blødningsfokus er erkendt ved gastroskopi, koloskopi plus billeddiagnostik af tyndtarmen. Obskur blødning kan klassificeres som obskur overt blødning eller obskur okkult blødning afhængigt af synligt eller intet synligt blod i fæces 6. Bidirektional endoskopi: Ileo-koloskopi plus gastroskopi.

4 4 Evidensniveau for kliniske rekommandationer Vurdering af evidensniveau (EN, 1 5) og anbefaling/rekommendationsgrad (RG, A-D) følger Centre for Evidence Based Medicine, University of Oxford (link). Evidensniveau Anbefaling Der bør foretage serologisk cøliaki screening (transglutaminase antistof (IgA type) og IgA ved nedsat IgA måles transglutaminase antistof (IgG- type). 2b B Der bør foretages bidirektional endoskopi (EN2a). Undtaget herfor er dog: Præmenopausale kvinder under 40 år (EN2b). Mænd og kvinder < 40 år med nydiagnosticeret cøliaki(en2b). o Hvis der er transfusionskrævende anæmi, arvelig disposition for kolorektal-cancer i ung alder eller utilsigtet vægttab, bør man se bort fra de to undtagelser og gennemføre bidirektional endoskopi 2a/2b B Bidirektional endoskopi udføres: Uafhængigt af patientens eventuelle forbrug af NSAID/ASA, antitrombotisk behandling Uafhængigt af resultatet af en eventuel fæces-undersøgelse for okkult blod Ileo-koloskopi udføres med fokus på blødningskilder, herunder tumor/polyp, ulcerationer, angiodysplasi og inflammatorisk tarmsygdom Gastroskopi udføres mhp identifikation af blødningskilder: Ulcera, mucosal inflammation, angiodysplasi og portal gastropati. Hvis der ikke er fundet overbevisende blødningskilder, suppleres som hovedregel med bioptering for cøliaki, atrofisk gastritis og H. pylori infektion Ved bidirektional endoskopi kan man med fordel indlede med ileokoloskopi efterfulgt af gastroskopi,- fordi man i en række tilfælde kan undgå bioptering for malabsorption i de tilfælde, hvor der er fundet overbevisende blødningskilde, og fordi koloncancer er hyppigere end øvre gastrointestinal cancer 3b 2a B B Tyndtarmsudredning (kapselendoskopi, CT- eller MR enterografi) anbefales ikke rutinemæssigt efter negativ bidirectional endoskopi (EN4, RG C), men bør foretages ved samtidige andre indicier på malign eller inflammatorisk tyndtarmslidelse (f.eks. ufrivilligt vægttab, mavesmerter eller påvirkede akut-fasereaktanter) 4 C Udbyttet af kapselendoskopi for patienten er relativt lav og de fleste synes bedst tjent med jernsubstitution og kritisk gennemgang af NSAID, ASA og antitrombotisk behandling - uafhængig af kapselendoskopi fundet 4 C

5 5 Kapselendoskopi er indiceret, såfremt der er hurtigt recidiv af jernmangel efter jernbehandling med fyldte jerndepoter - hvis der ikke er mistanke om tyndtarmsstenose 4 C Udredning for ekstraintestinal malignitet f.eks. med CT af thorax og abdomen kan overvejes efter negativ bidirektional endoskopi, hvis der samtidig er andre indicier på malign sygdom 4 C Patientens medicin bør gennemgåes kritisk, især med henblik på NSAID, ASA, antitrombotisk behandling samt interaktioner. Antitrombotisk behandling kan evt. afstemmes I samråd med kardiolog 4 C Peroralt behandles med mg elementært jern dagligt (dosisreduktion ved bivirkninger) Der fortsættes med jernbehandling indtil 3 måneder efter normaliseret HgB niveau 2b B Intravenøs jernbehandling anvendes ved manglende effekt af eller bivirkninger til peroral behandling, samt ved intestinal malabsorption eller ved længerevarende inflammation. 1b A Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning er afsluttet Søgning er udført påpubmed, med anvendelse af MeSH termer anemia, iron deficiency, diagnosis, etiology, therapy, med og uden anvendelse af Filters, herunder randomized controlled trial og practice guideline. Referencelister i identificerede oversigtsarbejder og guidelines er gennemgået for yderligere relevante studier.

6 6 Emneopdelt gennemgang : Oversigt 1. Paraklinisk diagnostik af anæmi med jernmangel 2. Forekomsten af jernmangelanæmi i Danmark 3. Patogenese/ætiologi til anæmi med jernmangel 4. Årsager til anæmi med jernmangel a. Malign sygdom som årsag til anæmi med jernmangel b. Benigne gastrointestinale årsager til anæmi med jernmangel i. Præmenopausale kvinder ii. Gastrointestinale blødningskilder Gastrointestinale ulcerationer Angiodysplasi Andre blødningskilder iii. Lægemidler iv. Malabsorption Cøliaki Gastric bypass og ventrikel resektion Atrofisk gastritis Helicobacter pylori infektion 5. Udbytte af gastrointestinalendoskopi i. Kolo - og gastroskopi ii. Kapselenteroskopi iii. Negativt udfald af udredning 6. Diagnostisk strategi ved påvist anæmi med jernmangel kliniske rekommandationer 7. Referencer 8. Appendiks i. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) ii. Jernomsætningen ved erytrocytdannelse og nedbrydning iii. Jernabsorptionstest Paraklinisk diagnostik af anæmi med jernmangel 7-11 De hæmatologisk målinger, der indikerer jernmangelanæmi er nedsat hæmoglobin med hypokrome og mikrocytære samt størrelsesvarierende erythrocytter. Reticulocytternes indhold af hæmoglobin giver et øjebliksbillede af jerntilgængeligheden i knoglemarven men målingen er ikke almen tilgængelig. Måling af ferritin langt den mest givende mhp diagnosticering af jernmangel 9. Skønsmæssigt svarer 1 µg/l ferritin til 8 mg jern i jerndepoterne. Kombination af ferritin med måling af transferrin-saturation (jernmætning) samt MCV (mean corpuscular volume) og RDW (red cell distribution width) øgede kun marginalt den diagnostiske sikkerhed mhp jernmangel 9. Da ferritin er en akutfase reaktant skal der altid vurderes, om der er inflammation ved eksempelvis måling af CRP, mhp diagnosticering af jernmangel. Som diskriminationsværdi for jernmangel uden samtidig inflammation (CRP normal) er anført ferritin < 30 µg/l. Ved samtidig inflammation (CRP forhøjet) er ferritin-niveau mellem 30 til 100 µg/l forenelig med jernmangel. Ferritin > 100 µg/l udelukker jernmangel uafhængigt af CRP niveau Måling i plasma af transferrin receptor fragmenter (soluble transferrin receptor - stfr) afspejler antal af celler med stort jernbehov - øget ved jernmangel samt ved øget erythropoiese men målingen er ikke almen tilgængelig. Måling af jern og transferrin har ingen diagnostisk værdi. Samlet er det måling af hæmoglobin, ferritin og CRP (se figur 1), der kan bruges til diagnostik af jernmangelanæmi og anæmi med jernmangel (kombineret anæmi): Anæmi med ferritin < 30 µg/l uanset CRP niveau: jernmangelanæmi Anæmi med ferritin > 30 µg/l og CRP normal: anæmi af anden årsag (cobalamin/folat mangel etc) Anæmi med ferritin < 100 µg/l og CRP forhøjet: kombineret inflammatorisk anæmi og jernmangelanæmi Anæmi med ferritin > 100 µg/l og CRP forhøjet: inflammatorisk anæmi.

7 7 Forekomsten af jernmangelanæmi i Danmark I Danmark har epidemiologiske undersøgelser udført af Milman fundet følgende hyppigheder (tabel 1) af tomme jerndepoter (ferritin < µg/l) / lave jerndepoter (ferritin <32-34µ/l) og jernmangelanæmi (HgB nedsat, ferritin <13-16 µ/l) Tabel 1. Hyppighed af tomme/lave jerndepoter (jernmangel) og anæmi med jernmangel i Danmark , 13 Mænd Køn og aldersgruppe Tomme* jerndepoter Lave** jerndepoter Jernmangelanæmi*** år 0,8% 5,3% 0% år 0,4% 1,5% 0,16% 12, 14 Kvinder år 14,7% 47,1% 14,7% år 9,2% 35,6% 3,4% år 8,6% 35,2% 3,7% præmenopause 11,1% 29,9% 2,8% postmenopause 1,8% 5,7% 0,3% *tomme jerndepoter(ferritin < µg/l).** lave jerndepoter (ferritin < µ/l) *** jernmangelanæmi (HgB nedsat, ferritin < µ/l) Patogenese/ætiologi til anæmi med jernmangel Patogenesen til anæmi er forenklet: utilstrækkelig produktion eller øget tab/destruktion af erytrocytter (ved blødning eller hæmolyse) samt kombination af nedsat produktion og øget tab. Nedsat produktion (hypogenerativ anæmi) ses blandt andet ved mangel på jern; cobalamin; folat; ved infektion/inflammation med øget apoptose af erytrocytforstadier/nedsat effekt af erytropoietin (EPO) pga påvirkning af cytokinerne tumor nekrosing factor (TNF), interleukin-1 (IL-1) og interferon γ (INF-γ); hæmatologiske sygdomme samt malign knoglemarvsinfiltration. Anæmi med øget men ikke tilstrækkelig knoglemarvsproduktion af erytrocytter (regenerativ anæmi) ses ved blødninger (1 ml blod svarer til 0.5 mg jern) eller hæmolyse 15, 16. Reticulocyttal vil være henholdsvis nedsat/forhøjet ved hypogenerative/regenerativ anæmi. Anæmi kan skyldes en kombination af utilstrækkelig produktion og øget tab/destruktion af erytrocytter for eksempel ved kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, hvor kronisk inflammation reducerer erytrocyt produktionen pga nedsat jernoptagelse fra tarmen og reduceret frigørelse af jern fra jerndepoterne, samt øget tab af erytrocytter pga blødning. Samlet oversigt over årsager til jernmangel og anæmi med jernmangel fremgår af tabel 2. Mange af de nævnte årsager må hos den enkelte person karakteriseres som sandsynlig men ikke nødvendigvis eneste årsag til jernmangel, da den enkelte kan have kombinationer af årsager.

8 Tabel 2. Mulige årsager til anæmi med jernmangel (modificeret fra Polin 8 og Liu 17 ) 8 Nedsat intestinal optagelse Øget behov Øget tab Manglende frigørelse af jern fra jerndepoter Inflammation (generelt) Cøliaki Ventrikelresektion Bariatrisk kirurgi med gastrisk bypass Helicobacter pylori Atrofisk gastritis Kostbetinget (vegetar) Øget vækst Graviditet EPO behandling Mavetarm blødning: Esofagitis Gastritis Ulcus NSAID/ASA behandling Cancer/Polypper Colitisulcerosa Crohns sygdom Vaskulært betinget: angiodysplasi varicer portal hypertensiv gastropati gastrisk vaskulær ektasi heriditær angiodysoplasi hæmorrhoider Inflammation (generelt) Divertikler Parasitær infektion Anden blødning: Menstruation/menorragi Makroskopisk hæmaturi Recidiverende epistaxis Hyppig bloddonation Traumer inklusiv kirurgiske indgreb Malign sygdom som årsag til anæmi med jernmangel Jernmangelanæmi er associeret med risiko for malign sygdom i gastrointestinalkanalen, især coloncancer. I en amerikansk population var prævalens af gastrointestinal malignitet 0,2% men 6% hos personer med jernmangelanæmi 18. I heterogene studier af patienter med jernmangelanæmi var hyppigheden 8-15% I en stor engelsk jernmangel anæmi population (mere end 600 patienter) var frekvensen af øvre gastrointestinal cancer 1/7 af forekomsten af colon cancer 23. Tyndtarmstumor er sjælden. Tyndtarmstumor fandtes gennemsnitlig blandt 3,5% af 1194 patienter i forskellige studier, udredt for obskur blødning med kapselenteroskopi. Men studierne er præget af selektionsbias og er ikke repræsentative for IDA patienter generelt. Blandt patienter med jernmangelanæmi er forekomsten 0% 23,24 til 0,9% 22. Ekstraintestinal malignitet rapporteres med forskellig hyppighed i retrospektive opgørelser. Hos 3,5% af >50 årige blev der konstateret ekstraintestinal malignitet i 5 års follow-up periode, efter initial negativ bidirektional endoskopi for jernmangelanæmi 23. Høj alder, mandligt køn og lavt hæmoglobinniveau er associeret med øget risiko for malign sygdom ved jernmangelanæmi 20, 22, 23. Forbrug af NSAID, ASA eller antitrombotisk behandling blandt jernmangelanæmi patienter nedsætter ikke risikoen for at have coloncancer eller ventrikelcancer 22. Følgende faktorer har heller ikke kunnet vises anvendelige til at prædiktere risiko for malignitet blandt gruppen af patienter, der har fået konstateret jernmangelanæmi: vægttab, mavesmerter, afføringsforstyrrelser, gastrointestinal malignitet blandt 1. gradsslægtninge og fæces undersøgelse for okkult blod 22, 24, 25.

9 Benigne gastrointestinale årsager til anæmi med jernmangel Præmenopausale kvinder 9 Fertile kvinder har på baggrund af fysiologiske forhold (blodtab ved menstruation, graviditeter, postpartum) et lavere hæmoglobin og ferritin-niveau. Dette afspejler sig i de respektive referenceområder (se afsnit om definition anæmi). Derudover har en del kvinder kraftig menstruationsblødning. Hyppighed af menoragi hos præmenopausale kvinder med IDA er rapporteret at være % 26, 27. Dette udelukker naturligvis ikke at præmenopauseale kvinder med IDA og menoragi samtidig kan have en supplerende gastrointestinal årsag til IDA. Dette er vist i flere retrospektive studier og det drejer sig oftest om jernmalabsorption ved f.eks cøliaki, atrofisk gastrit og H. pylori infektion men meget sjældent om ulcus eller malignitet Samtidigt fund af menoragi og en benign gastrointestinal årsag til IDA er set hos % af 26, 27, 31 præmenopauseale kvinder med IDA. Den relativt hyppige forekomst af atrofisk gastritis blandt præmenopauseale kvinder med jernmangelanæmi 7,11 retfærdiggør ikke rutinemæssig brug af gastroskopi hos denne gruppe, da behandlingen uafhængigt af gastroskopifundet består i jernsubstitution. Endvidere er der ikke evidens for at H. pylori eradikation hos denne specifikke patientgruppe har effekt på jernmangelanæmi. Samlet bør alle kvinder > 40 år med uforklaret jernmangelanæmi tilbydes bidirektional endoskopi (koloskopi og gastroskopi). 3,27,29,31 Gastrointestinale blødningskilder Gastrointestinale ulcerationer I nyere opgørelser af patienter udredt for jernmangelanæmi var hyppigheden af gastrointestinale ulcerationer 6% 7% 22, 23 hvilket er betydeligt mindre end de ca. 30% der fandtes i studier fra , 20, 32, 33. Formentlig repræsenterer forskellen en reel afspejling af udviklingen. Angiodysplasi Angiodysplasi er anslået at udgøre 3-5% af tilfælde med okkult eller overt GI blødning 19, 34 og er lokaliseret i colon (ca. 80%), tyndtarmen (ca. 15%) og mavesækken 35. Angiodysplasi i colon er næsten altid lokaliseret i coecum og højre halvdel 36 mens angiodysplasi i tyndtarmen i vestlige populationer hovedsagligt er lokaliseret i duodenum og oralt i jejunum Andre blødningskilder Ikke erkendt kronisk inflammatorisk tarmsygdom, portal hypertensiv gastropati, hereditær teleangiektasi og gastrisk antral vaskulær ektasi (GAVE) er andre, mindre hyppige årsager til jernmangelanæmi, uden synlig gastrointestinal blødning. Lægemidler Flere lægemidler kan være ulcerogene i gastrointestinalkanalen, især non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) og acetylsalisylsyre (ASA). Behandling med NSAID og ASA er udbredt og er associeret med et vidt spektrum af ændringer i gastrointestinal integritet og funktion 41. Hæmorhagiske erosioner ses hyppigt og gastro-duodenal ulcussygdom ses hos op til 40% af patienter i vedvarende behandling med NSAID uden samtidig protektiv behandling 42. Eksponering for NSAID og ASA øger gastrointestinalt blodtab hos personer uden gastrointestinal sygdom 43 og NSAID udløst kronisk blødning fra tyndtarmen kan bidrage til jernmangelanæmi blandt patienter med rheumatoid artrit 44. NSAID er associeret med colitis og kan aktivere kronisk inflammatorisk tarmsygdom og udløse ulcerationer i colon,- især hos ældre 41. Antitrombotiske medikamenter og kombinationer heraf anvendes i stigende grad 45 til behandling og forebyggelse af tromboembolisme, efter indsættelse af artificielle hjerteklapper og efter indsættelse af coronare stents. Antitrombotisk behandling øger blodtabet fra gastrointestinale læsioner (f.eks. fra ulcera eller angiodysplasier). Risikoen varierer mellem de forskellige antitrombotiske medikamenter 46. Der kendes en lang række række interaktioner mellem antitrombotiske medikamenter og andre typer af medicin (F.eks. NSAID + warfarin, NSAID /ASA + prednisolon), der øger risiko for GI blødning. Udvalget af antitrombotiske medikamenter er stigende og de anvendes ofte i kombination. Vurderingen af fordele /ulemper for den individuelle patient kan med fordel afstemmes med kardiolog 47, 48.

10 Malabsorption Cøliaki. Frekvensen af cøliaki varierer fra 2-15% afhængig af patientselektion og geografisk lokalisation 23, Prævalensen af cøliaki ved jernmangelanæmi er i europæiske studier omkring 5% 23, Atrofisk gastritis. Atrofisk gastritis kan ledsages af akyli og derfor af hæmmet jernabsorption. Hyppigheden af atrofisk gastritis hos asymptomatiske patienter med jernmangelanæmi og normale makroskopiske forhold ved gastroskopi samt koloskopi er 20%-27% 21, 56, 57. Typisk har patienterne ikke samtidig B12-mangel. Der kan ofte påvises forhøjet serum gastrin og positiv parietalcelleantistof 57. Patienter med jernmangelanæmi og atrofisk gastrit er i de tilgængelige studier relativt unge (median alder ~ 45 år). Gastric bypass og ventrikel resektion Resektion af ventriklen og gastric bypass ledsages af jernmalabsorption og jernmangelanæmi 16, 58, 59. Jernmangel hos overvægtige indstillet til bariatrisk kirurgi er fundet hos 30% til 40% og anæmi hos 10-15% 16.Dette understøttes af en direkte sammenhæng mellem body mass index og jernmangel hos både præ- og postmenopausale kvinder 60. Insufficient ernæring og kronisk inflammation med øget hepcidin syntese menes at medvirke hertil 16, 61. Bariatrisk kirurgi benytter 2 principper hvor man ved det første princip enten nedsætter ventriklens kapacitet ved at fjerne en del af ventriklen eller reversibelt ved at nedsætte ventriklens kapacitet ved hjælp af et bånd, der snører ventriklen ind (gastric banding). Ved det andet princip laver man en kirurgisk omkørsel, hvor man fører føden uden om duodenum samt et stykke af jejunum (gastric bypass). Den mest benyttede form for bariatrisk kirurgi i Danmark i dag er en kombination med reduktion af ventriklens størrelse samt en omkørsel med brug af en Roux-en-Y slynge (Roux-en-Y gastric bypass). Reduktionen af ventriklen medfører akyli og kan derved nedsætte jernabsorptionen Efter bariatrisk kirurgi ses jernmangel hos 12% til 60% og anæmi hos 10% til 54% formentlig betinget af nedsat indtagelse af jernholdige fødeemner, nedsat solubilisering af ferri-jern pga nedsat syresekretion samt ved Roux-en-Y gastric bypass udshuntning af duodenum og øvre del af jejunum, hvor absorption af jern finder sted 16, 58. Efter bariatrisk kirurgi er der behov for livslang monitorering af jernomsætningen samt jerntilskud peroralt - og intravenøst såfremt peroral jernsubstitution ikke har effekt. Helicobacter pylori infektion Jernmangel og jernmangelanæmi ses med øget hyppighed ved H. pylori infektion 62. Prævalensen af H. pylori udløst jernmangelanæmi er uvis. Jern er essentiel for væksten af H. pylori og det er vist, at H. pylori absorberer såvel hæm-jern fra erythrocytter som ikke-hæm jern fra bl.a. laktoferrin Herudover er infektion med H. pylori forbundet med en reversibel nedsat sekretion af ascorbinsyre i ventriklen 66. H. pylori infektion er således både associeret med et øget jernforbrug og - teoretisk set - nedsat jernabsorption. En metaanalyse fandt at H. pylori infektion er forbundet med en 2,8 gange øget risiko for jernmangelanæmi 62. To metaanalyser har sammenlignet effekten af peroral jernbehandling alene versus peroral jernbehandling og H. pylori eradikation hos H. pylori positive patienter med jernmangelanæmi 67, 68. Begge studier fandt, at kombineret jernbehandling og H. pylori eradikation var forbundet med en signifikant øget hæmoglobin (op til 0,8 mmol/l) sammenlignet med jernbehandling alene. Man kan indvende at studierne overvejende er udført på asiatiske patient-populationer, der i denne sammenhæng ikke direkte kan sammenlignes med vestlige populationer. Endvidere er der ikke foretaget gastroskopi af patienterne, således at en del af effekten kan tænkes opnået ved opheling af ulcussygdom snarere end helicobacter-eradikationen i sig selv. Udbytte af gastrointestinal endoskopi Kolo- og gastroskopi Udbytte af gastroskopi og koloskopi er opgjort til 35-55% og 25-30% 19, 32, 69, 70.

11 Der er rapporteret forekomst af samtidige positive fund ved både øvre og nedre endoskopi hos 1-23% af patienterne 19, 32, 69, 70, med hyppighed af potentiel blødningsårsag på 9% til 23% - givet at der er et initialt positivt mulig blødningsårsag ved enten gastroskopi eller koloskopi 69, 70. Under koloskopi er følgende positive fund evidente som blødningskilder: cancer, polypper, angiodysplasi, IBD. Positive fund ved gastroskopi omfatter blødningskilder (ulcerationer, angiodysplasier, cancer) såvel som malabsorption, der ikke er evident under skopien, men som kræver supplerende bioptering eller biokemiske tests (cøliaki, atrofisk gastrit). 11 Kapselenteroskopi Diagnostisk udbytte af kapselenteroskopi, efter negativ bidirektional endoskopi, er beregnet til 67% (95% sikkerhedsgrænser: 61%-72%) i en metaanalyse af 24 retro- og prospektive studier (1960 patienter) af patienter med jernmangelanæmi 71. Studierne er dog heterogene, retro- såvel som prospektive og generelt præget af selektionsbias. Det hyppigste fund var angiodysplasier i tyndtarm (24,5%) inflammatoriske læsioner (10,5%) og tumor/polyp (3,5%). Det er ikke afklaret hvorvidt kapselenteroskopi bedrer forløbet (outcome) for patienterne med jernmangelanæmi. Anæmifremkaldende angiodysplasier i tyndtarmen uden overt blødning behandles muligvis bedre med jerntilskud og reduktion i evt. trombocythæmmende og antikoagulatiations behandling end med endoskopisk eller kirurgisk terapi. Men der savnes gode undersøgelser til afklaring heraf. Et blindet, randomiseret, prospektivt studie kunne ikke finde forskel i behov for blodtransfusion, indlæggelser eller mortalitet 12 måneder efter randomisering til kapselendoskopi eller dedikeret tyndtarms kontrast radiografi for obskur blødning med negativ push-enteroskopi 40. I et andet studie fandt man fortsat jernmangelanæmi hos 8 % ved 8-18 måneders opfølgning efter kapselendoskopi 72.En nylig irsk retrospektiv opgørelse af 65 patienter, som fik lavet kapselenteroskopi for jernmangelanæmi (fund hos 71%,) viste at 42% fortsat var anæmiske uafhængigt af fundet ved kapselenteroskopien og at 6 ud af de 22, der fik foretaget yderligere undersøgelser eller indgreb, fik kureret deres anæmi 73. Negativt udfald af udredning Negativt udfald af gastrointestinal udredning for jernmangelanæmi er almindeligt forekommende hos 14-60% 19, 20, 23, 24, 32, 74. Hyppigheden afhænger af hvilke tilstande, der er accepteret som tilstrækkelige årsager til jernmangelanæmi - men også af de anvendte undersøgelsesmetoder, kriterier for at gennemføre udredningen, samt den undersøgte patientpopulation. Diagnostisk strategi ved påvist anæmi med jernmangel - kliniske rekommandationer Der bør foretage serologisk cøliaki screening (transglutaminase antistof (IgA type) og IgA ved nedsat IgA måles transglutaminase antistof (IgG- type) (EN2b, RG B). Der bør foretages bidirektional endoskopi (EN2a, RG B). Undtaget herfor er dog o Præmenopausale kvinder under 40 år (EN2b, RG B). o Mænd og kvinder < 40 år med nydiagnosticeret cøliaki (EN2b, RG B). Hvis der er transfusionskrævende anæmi, arvelig disposition for kolorektalcancer i ung alder eller utilsigtet vægttab, bør man se bort fra de to førnævnte undtagelser og gennemføre bidirektional endoskopi. Bidirektional endoskopi udføres o Uafhængigt af patientens eventuelle forbrug af NSAID/ASA, antitrombotisk behandling(en3b, RG B). o Uafhængigt af resultatet af en eventuel fæces undersøgelse for okkult blod (EN3b, RG B). o Ileo-koloskopi udføres med fokus på blødningskilder, herunder tumor/polyp, ulcerationer, angiodysplasi og inflammatorisk tarmsygdom (EN3b, RG B). o Gastroskopi udføres mhp identifikation af blødningskilder: ulcera, mucosal inflammation, angiodysplasi og portal gastropati. Hvis der ikke er fundet overbevisende blødningskilder, suppleres som hovedregel med bioptering for cøliaki, atrofisk gastritis og H. pylori infektion (EN3b, RG B).

12 Ved bidirektional endoskopi kan man med fordel indlede med ileo-koloskopi efterfulgt af gastroskopi,- fordi man i en række tilfælde kan undgå bioptering for malabsorption i de tilfælde, hvor der er fundet overbevisende blødningskilde, og fordi koloncancer er hyppigere end øvre gastrointestinal cancer (EN2a, RG B). 12 Tyndtarmsudredning (kapselendoskopi, CT- eller MR enterografi) anbefales ikke rutinemæssigt efter negativ bidirektional endoskopi (EN4, RG C), men bør foretages ved samtidige andre indicier på malign eller inflammatorisk tyndtarmslidelse (f.eks. ufrivilligt vægttab, mavesmerter eller påvirkede akut fasereaktanter) Udbyttet af kapselendoskopi er relativt lavt og de fleste patienter synes bedst tjent med jernsubstitution og kritisk gennemgang af NSAID, ASA og antitrombotisk behandling - uafhængig af kapselendoskopi fundet (EN4, RG C). Kapselendoskopi er indiceret, såfremt der er hurtigt recidiv af jernmangel efter jernbehandling med fyldte jerndepoter - hvis der ikke er mistanke om tyndtarmsstenose (EN4, RG C) Patientens medicin bør gennemgåes kritisk, især med henblik på NSAID, ASA, antitrombotisk behandling samt interaktioner. Antitrombotisk behandling kan evt. afstemmes i samråd med kardiolog (EN4, RG C). Udredning for ekstraintestinal malignitet f.eks. med CT af thorax og abdomen kan overvejes efter negativ bidirektional endoskopi, hvis der samtidig er andre indicier på malign sygdom (EN4, RG B). Jernbehandling Der skal foretages målrettet behandling af eventuel årsag til anæmi med jernmangel fundet ved den diagnostiske udredning og herudover skal der foretages jernsubstitution hos patienten med erkendt jernmangelanæmi 7, 75, 76. Behandlingsmålet er en normalisering af hæmoglobinniveau samt opfyldning af jerndepoterne. Peroral jernsubstitution kan bruges, såfremt der ikke er inflammation (medførende intestinal nedsat jern absorption) eller intestinal malabsorptiv sygdom. Sædvanligvis anbefales 100 til 200 mg elementær jern (ferrosalte) fordelt på 2 doser dagligt 7, 75, Brug af mindre doser/dosering hver anden dag kan bruges (da absorptionsprocenten af indgiven dosis er øget ved nedsatte jerndepoter) og derved nedsætte hyppigheden af bivirkninger som kvalme, mavesmerter, obstipation/diare 7. Såfremt peroral jernsubstitution er effektiv kan man forvente øget erythropoiese (stigende reticulocyttal) indenfor 3 til 10 dage med normalisering af hæmoglobin indenfor 6 til 12 uger. Opfyldning af jerndepoterne vil som regel kræve yderligere 12 til 16 ugers peroral jernsubstitution 7, 75. Ofte vil den samlede perorale behandling således være på omkring 6 måneder før både anæmi er korrigeret og jerndepoterne er fyldt. Intravenøs jernsubstitution anvendes hvis der er længevarende inflammation (f.eks. aktiv kronisk inflammatorisk tarmsygdom), malabsorption eller bivirkninger til/manglende indtagelse af peroral jern hvor der ønskes en hurtig øgning af jerndepoterne 77, 78. De forskellige intravenøse jernpræparater skønnes at være lige effektive, men to præparater (ferricarboxymaltose og jern-isomaltosid) kan gives med 20 mg/kg legemsvægt over 15 til 60 minutter. Det totale jernbehov (mg) kan beregnes 78 ud fra målt hæmoglobin (mmol/l), ønsket hæmoglobin værdi(mmol), vægt (kg) samt opfyldning af jerndepot (ca mg/kg legemesvægt 79 ): totale jernbehov (i mg) = 3.84 x vægt x (ønsket hæmoglobin målt hæmoglobin) + depotjern

13 13 eller forenklet og skønsmæssigt totale jernbehov (i mg) = vægt x (4 x ønsket hæmoglobin stigning + 10). Kliniske rekommandationer Peroralt behandles med mg elementært jern dagligt (dosisreduktion ved bivirkninger) (EN2b, RG B). Reticulocyttal kan kontrolleres efter ca. 1 uge og skal vise stigning Der fortsættes med jernbehandling indtil 3 måneder efter normaliseret HgB niveau (EN2b, RG B) Intravenøs jernbehandling anvendes ved manglende effekt af eller bivirkninger til peroral behandling, samt ved intestinal malabsorption eller ved længerevarende inflammation (EN1B, RG A). Litteratursøgning og referencer: 1 WHO. Iron deficiency anemia; assesment, prevention and control WHO. Assesing the iron status of populations Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for kræft i tykt- og endetarm WHO, Bruno de Benoist. Worldwide prevalence of anaemia Milman N. Anemia--still a major health problem in many parts of the world! Ann Hematol 2011; 90: Raju GS, Gerson L, Das A, Lewis B. American Gastroenterological Association (AGA) Institute technical review on obscure gastrointestinal bleeding. Gastroenterology 2007; 133: Pasricha SR, Flecknoe-Brown SC, Allen KJ, et al. Diagnosis and management of iron deficiency anaemia: a clinical update. Med J Aust 2010; 193: Polin V, Coriat R, Perkins G, et al. Iron deficiency: From diagnosis to treatment. Dig Liver Dis Guyatt GH, Oxman AD, Ali M, et al. Laboratory diagnosis of iron-deficiency anemia: an overview. J Gen Intern Med 1992; 7: Hagve TA, Lilleholt K, Svendsen M. Iron deficiency anaemia--interpretation of biochemical and haematological findings. Tidsskr Nor Laegeforen 2013; 133: Reinisch W, Staun M, Bhandari S, Munoz M. State of the iron: how to diagnose and efficiently treat iron deficiency anemia in inflammatory bowel disease. J Crohns Colitis 2013; 7: Milman N, Clausen JO, Jordal R. Iron status in young Danish men and women: a population survey comprising 548 individuals. Ann Hematol 1995; 70: Milman N, Byg KE, Ovesen L, Kirchhoff M, Jurgensen KS. Iron status in Danish men : a cohort comparison of changes in iron stores and the prevalence of iron deficiency and iron overload. Eur J Haematol 2002; 68: Milman N, Byg KE, Ovesen L, Kirchhoff M, Jurgensen KS. Iron status in Danish women, : a cohort comparison of changes in iron stores and the prevalence of iron deficiency and iron overload. Eur J Haematol 2003; 71: Handelman GJ, Levin NW. Iron and anemia in human biology: a review of mechanisms. Heart Fail Rev 2008; 13: Munoz M, Botella-Romero F, Gomez-Ramirez S, Campos A, Garcia-Erce JA. Iron deficiency and anaemia in bariatric surgical patients: causes, diagnosis and proper management. Nutr Hosp 2009; 24: Liu K, Kaffes AJ. Iron deficiency anaemia: a review of diagnosis, investigation and management. Eur J Gastroenterol Hepatol 2012; 24: Ioannou GN, Rockey DC, Bryson CL, Weiss NS. Iron deficiency and gastrointestinal malignancy: a population-based cohort study. Am J Med 2002; 113: Rockey DC, Cello JP. Evaluation of the gastrointestinal tract in patients with iron-deficiency anemia. N Engl J Med 1993; 329:

14 14 20 McIntyre AS, Long RG. Prospective survey of investigations in outpatients referred with iron deficiency anaemia. Gut 1993; 34: Annibale B, Capurso G, Chistolini A, et al. Gastrointestinal causes of refractory iron deficiency anemia in patients without gastrointestinal symptoms. Am J Med 2001; 111: James MW, Chen CM, Goddard WP, Scott BB, Goddard AF. Risk factors for gastrointestinal malignancy in patients with irondeficiency anaemia. Eur J Gastroenterol Hepatol 2005; 17: Pengelly S, Fabricius M, McMenamin D, et al. Attendance at iron deficiency anaemia clinic: audit of outcomes 5 years on. Colorectal Dis 2013; 15: Capurso G, Baccini F, Osborn J, et al. Can patient characteristics predict the outcome of endoscopic evaluation of iron deficiency anemia: a multiple logistic regression analysis. Gastrointest Endosc 2004; 59: Ho CH, Chau WK, Hsu HC, et al. Predictive risk factors and prevalence of malignancy in patients with iron deficiency anemia in Taiwan. Am J Hematol 2005; 78: Vannella L, Aloe Spiriti MA, Cozza G, et al. Benefit of concomitant gastrointestinal and gynaecological evaluation in premenopausal women with iron deficiency anaemia. Aliment Pharmacol Ther 2008; 28: Kepczyk T, Cremins JE, Long BD, et al. A prospective, multidisciplinary evaluation of premenopausal women with irondeficiency anemia. Am J Gastroenterol 1999; 94: Bini EJ, Micale PL, Weinshel EH. Evaluation of the gastrointestinal tract in premenopausal women with iron deficiency anemia. Am J Med 1998; 105: Green BT, Rockey DC. Gastrointestinal endoscopic evaluation of premenopausal women with iron deficiency anemia. J Clin Gastroenterol 2004; 38: Carter D, Maor Y, Bar-Meir S, Avidan B. Prevalence and predictive signs for gastrointestinal lesions in premenopausal women with iron deficiency anemia. Dig Dis Sci 2008; 53: Robson K, Barto A, Liberman RF. The evaluation of premenopausal women with anemia: what is the yield of gastrointestinal endoscopy? Dig Dis Sci 2009; 54: Kepczyk T, Kadakia SC. Prospective evaluation of gastrointestinal tract in patients with iron-deficiency anemia. Dig Dis Sci 1995; 40: Cook IJ, Pavli P, Riley JW, Goulston KJ, Dent OF. Gastrointestinal investigation of iron deficiency anaemia. Br Med J (Clin Res Ed) 1986; 292: Longstreth GF. Epidemiology and outcome of patients hospitalized with acute lower gastrointestinal hemorrhage: a population-based study. Am J Gastroenterol 1997; 92: Dray X, Camus M, Coelho J, et al. Treatment of gastrointestinal angiodysplasia and unmet needs. Dig Liver Dis 2011; 43: Foutch PG. Angiodysplasia of the gastrointestinal tract. Am J Gastroenterol 1993; 88: Cellier C. Obscure gastrointestinal bleeding: role of videocapsule and double-balloon enteroscopy. Best Pract Res Clin Gastroenterol 2008; 22: Gerson LB, Batenic MA, Newsom SL, Ross A, Semrad CE. Long-term outcomes after double-balloon enteroscopy for obscure gastrointestinal bleeding. Clin Gastroenterol Hepatol 2009; 7: Bollinger E, Raines D, Saitta P. Distribution of bleeding gastrointestinal angioectasias in a Western population. World J Gastroenterol 2012; 18: Laine L, Sahota A, Shah A. Does capsule endoscopy improve outcomes in obscure gastrointestinal bleeding? Randomized trial versus dedicated small bowel radiography. Gastroenterology 2010; 138: Wallace JL. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs and gastroenteropathy: the second hundred years. Gastroenterology 1997; 112: Stalnikowicz R, Rachmilewitz D. NSAID-induced gastroduodenal damage: is prevention needed? A review and metaanalysis. J Clin Gastroenterol 1993; 17: Gaskell H, Derry S, Moore RA. Is there an association between low dose aspirin and anemia (without overt bleeding)? Narrative review. BMC Geriatr 2010;

15 15 44 Bjarnason I, Zanelli G, Prouse P, et al. Blood and protein loss via small-intestinal inflammation induced by non-steroidal antiinflammatory drugs. Lancet 1987; 2: Hallas J, Dall M, Andries A, et al. Use of single and combined antithrombotic therapy and risk of serious upper gastrointestinal bleeding: population based case-control study. BMJ 2006; Serebruany VL, Malinin AI, Eisert RM, Sane DC. Risk of bleeding complications with antiplatelet agents: meta-analysis of 338,191 patients enrolled in 50 randomized controlled trials. Am J Hematol 2004; 75: Dansk Cardiologisk Selskab SH. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi« Guyatt GH, Akl EA, Crowther M, Gutterman DD, Schuunemann HJ. Executive summary: Antithrombotic therapy and prevention of thrombosis, 9th ed: American College of Chest Physicians Evidence-Based Clinical Practice Guidelines. Chest 2012; 141: 7S-47S. 49 Emami MH, Karimi S, Kouhestani S. Is routine duodenal biopsy necessary for the detection of celiac disease in patients presenting with iron deficiency anemia? Int J Prev Med 2012; 3: Karnam US, Felder LR, Raskin JB. Prevalence of occult celiac disease in patients with iron-deficiency anemia: a prospective study. South Med J 2004; 97: Mandal AK, Mehdi I, Munshi SK, Lo TC. Value of routine duodenal biopsy in diagnosing coeliac disease in patients with iron deficiency anaemia. Postgrad Med J 2004; 80: Grisolano SW, Oxentenko AS, Murray JA, et al. The usefulness of routine small bowel biopsies in evaluation of iron deficiency anemia. J Clin Gastroenterol 2004; 38: Zamani F, Mohamadnejad M, Shakeri R, et al. Gluten sensitive enteropathy in patients with iron deficiency anemia of unknown origin. World J Gastroenterol 2008; 14: Dube C, Rostom A, Sy R, et al. The prevalence of celiac disease in average-risk and at-risk Western European populations: a systematic review. Gastroenterology 2005; 128.S57-S Corazza GR, Valentini RA, Andreani ML, et al. Subclinical coeliac disease is a frequent cause of iron-deficiency anaemia. Scand J Gastroenterol 1995; 30: Dickey W, Kenny BD, McMillan SA, Porter KG, McConnell JB. Gastric as well as duodenal biopsies may be useful in the investigation of iron deficiency anaemia. Scand J Gastroenterol 1997; 32: Marignani M, Delle FG, Mecarocci S, et al. High prevalence of atrophic body gastritis in patients with unexplained microcytic and macrocytic anemia: a prospective screening study. Am J Gastroenterol 1999; 94: Ruz M, Carrasco F, Rojas P, et al. Heme- and nonheme-iron absorption and iron status 12 mo after sleeve gastrectomy and Roux-en-Y gastric bypass in morbidly obese women. Am J Clin Nutr 2012; 96: Lim CH, Kim SW, Kim WC, et al. Anemia after gastrectomy for early gastric cancer: long-term follow-up observational study. World J Gastroenterol 2012; 18: Neymotin F, Sen U. Iron and obesity in females in the United States. Obesity (Silver Spring) 2011; 19: Vuppalanchi R, Troutt JS, Konrad RJ, et al. Serum hepcidin levels are associated with obesity but not liver disease. Obesity (Silver Spring) Muhsen K, Cohen D. Helicobacter pylori infection and iron stores: a systematic review and meta-analysis. Helicobacter 2008; 13: Doig P, Austin JW, Trust TJ. The Helicobacter pylori 19.6-kilodalton protein is an iron-containing protein resembling ferritin. J Bacteriol 1993; 175: Husson MO, Legrand D, Spik G, Leclerc H. Iron acquisition by Helicobacter pylori: importance of human lactoferrin. Infect Immun 1993; 61: Wang Z, Zhang L, Guo Z, et al. A unique feature of iron loss via close adhesion of Helicobacter pylori to host erythrocytes. PLoS One 2012; 7.e Banerjee S, Hawksby C, Miller S, et al. Effect of Helicobacter pylori and its eradication on gastric juice ascorbic acid. Gut 1994; 35: Wenzhen Y, Yumin L, Quanlin G, et al. Is antimicrobial susceptibility testing necessary before first-line treatment for Helicobacter pylori infection? Meta-analysis of randomized controlled trials. Intern Med 2010; 49:

16 16 68 Huang X, Qu X, Yan W, et al. Iron deficiency anaemia can be improved after eradication of Helicobacter pylori. Postgrad Med J 2010; 86: Alemayehu G, Jarnerot G. Same-day upper and lower endoscopy in patients with occult bleeding, melena, hematochezia, and/or microcytic anemia. A retrospective study of 224 patients. Scand J Gastroenterol 1993; 28: Stray N, Weberg R. A prospective study of same day bi-directional endoscopy in the evaluation of patients with occult gastrointestinal bleeding. Scand J Gastroenterol 2006; 41: Koulaouzidis A, Rondonotti E, Giannakou A, Plevris JN. Diagnostic yield of small-bowel capsule endoscopy in patients with iron-deficiency anemia: a systematic review. Gastrointest Endosc 2012; 76: Apostolopoulos P, Liatsos C, Gralnek IM, et al. The role of wireless capsule endoscopy in investigating unexplained iron deficiency anemia after negative endoscopic evaluation of the upper and lower gastrointestinal tract. Endoscopy 2006; 38: Holleran GE, Barry SA, Thornton OJ, Dobson MJ, McNamara DA. The use of small bowel capsule endoscopy in iron deficiency anaemia: low impact on outcome in the medium term despite high diagnostic yield. Eur J Gastroenterol Hepatol 2013; 25: Hardwick RH, Armstrong CP. Synchronous upper and lower gastrointestinal endoscopy is an effective method of investigating iron-deficiency anaemia. Br J Surg 1997; 84: Bayraktar UD, Bayraktar S. Treatment of iron deficiency anemia associated with gastrointestinal tract diseases. World J Gastroenterol 2010; 16: Goddard AF, James MW, McIntyre AS, Scott BB. Guidelines for the management of iron deficiency anaemia. Gut 2011; 60: Gozzard D. When is high-dose intravenous iron repletion needed? Assessing new treatment options. Drug Des Devel Ther 2011; 5: Gomollon F, Gisbert JP. Intravenous iron in inflammatory bowel diseases. Curr Opin Gastroenterol 2013; 29: Cook JD, Flowers CH, Skikne BS. The quantitative assessment of body iron. Blood 2003; 101: Gasche C, Berstad A, Befrits R, et al. Guidelines on the diagnosis and management of iron deficiency and anemia in inflammatory bowel diseases. Inflamm Bowel Dis 2007; 13: Stein J, Hartmann F, Dignass AU. Diagnosis and management of iron deficiency anemia in patients with IBD. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2010; 7: Bager P, Befrits R, Wikman O, et al. The prevalence of anemia and iron deficiency in IBD outpatients in Scandinavia. Scand J Gastroenterol 2011; 46: Rejler M, Tholstrup J, Andersson-Gare B, Spangeus A. Low prevalence of anemia in inflammatory bowel disease: a population-based study in Sweden. Scand J Gastroenterol 2012; 47: Borch-Iohnsen B, Hagve TA, Hauge A, Thorstensen K. [Regulation of the iron metabolism]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009; 129: Hoppe M, Hulthen L, Hallberg L. The validation of using serum iron increase to measure iron absorption in human subjects. Br J Nutr 2004; 92: Joosten E, Vander EB, Billen J. Small-dose oral iron absorption test in anaemic and non-anaemic elderly hospitalized patients. Eur J Haematol 1997; 58: Jensen NM, Brandsborg M, Boesen AM, Yde H, Dahlerup JF. Low-dose oral iron absorption test in anaemic patients with and without iron deficiency determined by bone marrow iron content. Eur J Haematol 1999; 63: Cook JD. Diagnosis and management of iron-deficiency anaemia. Best Pract Res Clin Haematol 2005; 18: Alleyne M, Horne MK, Miller JL. Individualized treatment for iron-deficiency anemia in adults. Am J Med 2008; 121:

17 17 Appendiks: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) Anæmi er den hyppigste extraintestinale komplikation til kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohn s sygdom CD, colitis ulcerosa UC) pga inflammation med manglende jernabsorption og nedsat jernfrigørelse fra jerndepoter samt eventuelt blodtab fra tarmen. Anæmi ved IBD skyldes relativt sjældent cobalamin/folat mangel eller bivirkning til immunosuppresiv behandling 80, 81. I en konsekutiv opgørelse af skandinaviske ambulante IBD patienter fandtes 19% (23% CD, 14% UC) at have anæmi 82 hvoraf ca. 90% havde enten ren jernmangelanæmi (20%) eller kombineret inflammatorisk anæmi og jernmangelanæmi (68%). En lavere anæmi hyppighed på 6% (9% CD, 5% UC) er fundet i en svensk IBD populationsopgørelse 83. Da aktiv IBD med inflammation oftest er årsagen til anæmi med jernmangel anbefales intravenøs jernsubstitution som regel 80. Ved IBD og anæmi er der som regel ikke uforklaret anæmi med jernmangel men ved påvisning af jernmangelanæmi hos en IBD patient i remission uden synlig blødning bør strategien for udredning og behandling følge samme retningslinjer, som hvis patienten ikke havde IBD. Kliniske rekommandationer IBD patienter uden inflammatorisk aktivitet og uden synlig blødning fra mavetarmkanalen bør udredes efter samme retningslinjer, som hvis patienten ikke havde IBD. Ved aktiv IBD med inflammation og anæmi med jernmangel anbefales intravenøs jernsubstitution. Jernomsætningen ved erytrocytdannelse og nedbrydning 8, 15, 16, 84. En rask voksen person rummer størrelsesafhængigt 2 6 g jern, der findes i form af jern bundet til hæmoglobin (70%), enzymer og myoglobin(10%), jern i plasma (transferrin-jern) (0.1%) samt i jerndepoterne (20%) bundet til ferritin i makrofager i det reticuloendotheliale system samt i hepatocytter. Der er ingen mekanisme der regulerer jerntab, men normalt er jernoptagelse og jerntab ækvivalente (1-2 mg/døgn). Jernoptagelsen foregår hovedsageligt i duodenum og proksimalt i jejunum og jern eksporteres ud af enterocytterne via jernporten det membranbundne ferroportin og bindes til transportproteinet transferrin. Jern, bundet til transferrin (der har 2 bindingssteder for jern) transporteres via blodbanen til alle celler og især til knoglemarvens erytocytforstadier. Der er en meget effektiv recirkulation, idet der hvert døgn transporteres mg jern/døgn. Den helt overvejende del af dette jern stammer fra makrofagernes phagocytering og nedbrydning af gamle erytrocytter. Jernomsætningen består af 3 kilder af jern til transferrin i cirkulationen: (i) recirkulering af jern fra phagocytterede erytrocytter i makrofager (langt den vigtigste), (ii) fra jerndepot i hepatocytter samt (iii) fra intestinal absorption af jern. Ferroportin findes på enterocytter, hepatocytter og makrofager. Hepcidin kontrollerer jernomsætningen fra disse tre celletyper via ferroportin, idet hepcidin binder sig til ferroportin molekylerne på celleoverfladen og komplekset ferroportin-hepcidin internaliseres og degraderes. Hermed reduceres jernporten på cellerne og jerneksporten til transferrin går ned. Hepcidin dannelsen foregår i leveren og hepatocytternes syntese styres til dels af transferrins jernmætningsgrad med øget dannelse ved jernoverskud og nedsat dannelse ved jernmangel dels ved inflammation. Ved inflammation bevirker forhøjet interleukin-6 (IL-6) niveau en øget hepatisk syntese af hepcidin. Øget hepcidin medfører nedsat jerneksport fra makrofager/hepatocytter (jerndepoterne) og enterocytter. Ved inflammation er der således en hæmmet intestinal absorption af jern og samtidigt binding af jern intracellulært i depoterne. Ved inflammation er der funktionel jernmangel med utilstrækkelig tilførsel af jern til erytropoisen i knoglemarven.

18 18 Jernabsorptionstest Udredning med en jernabsorptionstest kan være diagnostisk vejledende ved manglende respons på peroral jernbehandling hvis man ønsker vished for om patienten har intestinal jernmalabsorption. Men i langt de fleste tilfælde har testens resultat ikke indflydelse på den endelige behandlingsstrategi (oral jernsubstitution eller intravenøs jernsubstitution ved manglende effekt heraf) Påvisning af en given stigning i P-jern efter peroral jernindgift afspejler intestinal jernabsorption 85 og stigningen i P-jern er en sensitiv markør for kroppens jerndepoter 86, 87. Patienter med anæmi og lavt P-jern sekundær til kronisk sygdom (inflammationsanæmi) adskiller sig fra patienter med ren jernmangelanæmi ved ikke at respondere med en tilsvarende stigning i P-jern ved en jernabsorptionstest 86, 87. Metode Der i de foreliggende studier variation angående anvendt jerndosis, varighed mellem måling af P-jern og anbefalede tærskelværdi. Ved udførsel af en jernabsorptionstest skal patienten være fastende (minimum 8 timer). Som følge af betydelig døgnvariation i P-Jern bør undersøgelsen gennemføres fra kl. 8 til 10 om formiddagen 86, 87. Testen indledes med måling af P-Jern. Herefter indtager patienten mg ferrosulfat, der skylles ned med ml vand. To timer efter jernindtagelse foretages kontrol måling af P-jern. Tolkning Ved en stigning i P-jern over 18 µmol/l har patienten med overvejende sandsynlighed normal jernabsorption og jernmangelanæmi Såfremt patienter med en stigning i P-jern over 18 µmol/l ikke responderer på sufficient på peroral jernbehandling må man overveje om årsagen er relateret til manglende komplians eller evt. større pågående jerntab. Ved en stigning i P-jern under 18 µmol/l har patienten sandsynligvis jernmalabsorption. Dette ses ved malabsorptiv tyndtarmssygdom (cøliaki), følger efter kirurgisk resektion (frakobling af proksimale tyndtarm, tyndtarmsresektion, ventrikelresektion medførende akyli), atrofisk gastritis samt inflammationsbetinget ved akut og kronisk inflammatoriske sygdom/cancer 86, 87.

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Anæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium

Anæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium Anæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium Forfattere Arbejdsgruppens medlemmer Navn Stilling Arbejdssted Anna Oldenburg Kursist Roskilde/Hvidovre Charlotte Holm Prækursist Rigshospitalet Charlotte

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. maj 2014 1. Endoskopi 1.1 Journal: Det blev ved gennemgang af et antal

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Anaemia and iron deficiency in pregnancy and postpartum

Anaemia and iron deficiency in pregnancy and postpartum Anaemia and iron deficiency in pregnancy and postpartum DSOG (Danish Society of Obstetrics and Gynecology) Approved on January 22 nd, 2016 by the participants at the yearly obstetric guideline meeting

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Tyndtarmen. Nye billeddiagnostiske og endoskopiske undersøgelser. Tarmsygdom

Tyndtarmen. Nye billeddiagnostiske og endoskopiske undersøgelser. Tarmsygdom Tarmsygdom Tyndtarmen Nye billeddiagnostiske og endoskopiske undersøgelser Af Rune Wilkens, Henning Glerup og Ole Bonderup I artiklen gennemgås nyere endoskopiske og billeddiagnostiske metoder til brug

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.??? 1! " # 1! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! /( % 0%'1$- 23'450% 6 $.7893:;59.??? 2 + ( 3 *& 3 ; * 5 < 4 % $ < 4 % $ ; @ $AB 3 @ $ $CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC9 DCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC35

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter 26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Titel: Donorudvælgelse

Titel: Donorudvælgelse Instruksbog 2.1.1 Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

2009 Retningslinier Barretts øsophagus. PVA DECV Lars Bo Svendsen

2009 Retningslinier Barretts øsophagus. PVA DECV Lars Bo Svendsen 2009 Retningslinier Barretts øsophagus PVA DECV Lars Bo Svendsen 2009 Retningslinier Barretts øsophagus 1. DECV gruppen 2. DKS / DGS guideline gruppen Diagnose Endoskopi + Histologi Makroskoskopisk synlig

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

DSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus

DSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus Primær Immun Trombocytopeni (ITP) Sygdomsmekanisme, behandling, trombose- og blødningskomplika@oner DSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus Sif GudbrandsdoMr Hæmatologisk afdeling L, Herlev Hospital

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere