Aalborg. Budolfi Plads Erhvervs- og boligbyggeri Geoteknisk undersøgelse

Transkript

1 Aalborg. Budolfi Plads Erhvervs- og boligbyggeri Geoteknisk undersøgelse Geo projektnr Rapport 1, Sammenfatning Aalborg Kommune ønsker at afhænde arealet på Budolfi Plads i Aalborg til et erhvervs- og boligbyggeri i flere etager. Under bygningskomplekset etableres parkeringskælder i nuværende kældergulvsniveau. Arealet ligger tæt på flere utidssvarende funderede bygninger, hvorfor byggeprojektet skal gennemføres under hensyntagen hertil. Geo har tidligere udført en geoteknisk placeringsundersøgelse af mulighederne for et projekt på grunden. Undersøgelsen omfatter 4 boringer og 8 CPT-tryksonderinger langs randen af byggefeltet. Terrænet omkring byggefeltet er målt i kote +5,3 a +7,2. Undersøgelsen viser, at jordbunden består af fyld og stærkt sætningsgivende aflejringer til 4,2 9,6 meters dybde (kote -2,4 a +1,5). Herunder er der bæredygtige aflejringer, der fortrinsvist består af senglacialt Aalborg-ler med silt- og sandstriber, der fra kote -15,5 a -29,1 underlejres af sand. Dybere herunder er der formentlig truffet moræneaflejringer og/eller skrivekridt. Grundvandsspejlet er målt i kote +0,2 a +1,0. Med de trufne bundforhold er det nødvendigt at pælefundere de nye konstruktioner. Sædvanlig ramning af betonpæle vurderes forbundet med risici for naboskader, og det vil formentlig være nødvendigt at anvende borede pæle. Ud fra geostatiske pæleberegninger må der umiddelbart forudses behov for relativt lange pæle, og for borede pæle er der formentlig desuden tale om et konservativt normgrundlag. Det anbefales derfor at dokumentere bæreevner af borede pæle vha. pælebelastningsforsøg. Udgravningen for byggeriet kan medføre behov for afstivninger af siderne mod naboarealer. Byggeriet ventes ikke behæftet med afgørende grundvandsgener, bortset fra sædvanlig lænsning og dræning. De udførte geotekniske undersøgelser skal suppleres i forbindelse med et konkret projekt. Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: geo@geo.dk - CVR-nr:

2 Geo Projektnr Rapport 1, Rekvirentens ref.: -- Udarbejdet for Bascon A/S Att.: Søren Ejsing Åboulevarden Aarhus Udarbejdet af Jan Dannemand Andersen Kontrolleret af Poul Larsen Indhold 1 Baggrund og formål Projekt Baggrundsviden Formål 4 2 Undersøgelser 5 3 Resultater Terrænforhold Jordbund Grundvand Udledning af jordparametre 7 4 Vurderinger 8 5 Dimensionering og udførelse Pælefundering Rammede pæle Borede pæle Eksisterende pæle Kældergulve Udgravning Grundvandshåndtering Permanent tørholdelse af kælder Naboforhold 16 6 Supplerende undersøgelser 17 7 Bemærkninger , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 2/17

3 Bilag 36475/ Boreprofiler, boring 1, 5, 7 og / CPT-profiler, CPT 2 4 og / Plasticitetsforsøg 36475/1.17 Situationsplan Geo-Standard Signaturer og forkortelser Appendiks 36475/1.A Boreprofiler, Geodan boring 69205/1 og , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 3/17

4 1 Baggrund og formål 1.1 Projekt Aalborg Kommune ønsker at afhænde ejendommen Budolfi Plads i Aalborg. Grunden tænkes benyttet til etagebyggeri til erhverv og boliger, idet der indrettes parkeringskælder i hele byggefeltet. Parkeringskælderen får gulv i omtrent samme niveau som i den eksisterende kælder. Projektet skal udføres efter retningslinjerne i bl.a. geotekniknormen Baggrundsviden Grunden har siden starten af 1960 erne været bebygget af et parkerings-/garageanlæg i to etager. Underetagen er i kote +4,9 a +5,6, lavest mod nordøst og i ejendommen Algade 41 ( Budolfihus ). Langs Vingårdsgade i den sydvestlige del er underetagen indrettet til butikslokale (senest COOP-butikken Kvickly ), hvorunder der er kælder med gulv i kote +2,65. Mod vejen Budolfi Plads har der været en tankstation i bygningen. Hele dette bygningsanlæg er pælefunderet. Pæleramningen i 1961 omfattede 541 betonpæle i meters længde under butiks- og garageanlægget, jf. udskrift af højesteretsdom fra 1968, idet rammearbejdet gav anledning til skader i nabobygninger (bl.a. i Aalborg Kloster), hvilket medførte et længere retsforløb om ansvaret herfor. Tidligere har grunden været bebygget med bl.a. jernstøberi og bispegård. I området omkring grunden ligger der flere gamle bygninger, herunder Aalborg Domkirke og Aalborg Kloster fra middelalderen, samt ca. 100 år gamle etagebygninger i Vingårdsgade og vejen Budolfi Plads. Disse bygninger er formentlig i vidt omfang direkte funderede, og flere steder i bygningerne kan der ses tegn på sætningsskader. Der findes dog også nyere bygninger, bl.a. bygningerne vest for grunden, der er pælefunderede. Som følge af de formentlig dårligt funderede bygninger omkring byggefeltet stilles der særlige krav til udgravning, valg af metoder m.v. Grunden er områdeklassificeret og kortlagt på vidensniveau V1, og en del af grunden (ved den tidligere tankstation) er kortlagt på vidensniveau V2 i henhold til jordforureningsloven 2. Flytning af overskudsjord fra ejendommen skal derfor anmeldes til kommunen. 1.3 Formål I forbindelse med grundsalget har kommunen tidligere rekvireret Geo til at udføre en geoteknisk undersøgelse for et byggeprojekt med en fleretages parkeringskælder, jf. Geo projekt nr Det har efterfølgende vist sig bekosteligt at udføre en fleretages kælder, hvorfor projektet er ændret til ovennævnte. 1 Dansk Standard: DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik 2 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 282 af : Lov om forurenet jord , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 4/17

5 Bascon har ønsket udarbejdet en ny geoteknisk rapport med hensyntagen til det nye projekt. Der er i den forbindelse ikke udført supplerende undersøgelser. 2 Undersøgelser Omfanget af den udførte geotekniske undersøgelse er valgt, så den har karaktér af placeringsundersøgelse, jf. retningslinjerne i geotekniknormen. Undersøgelsen omfatter 4 boringer og 8 CPT er (Cone Penetration Test). Undersøgelsespunkterne er placeret som vist med punkterne 1 10 på vedlagte situationsplan, bilag 36475/1.17, bl.a. under hensyntagen til mulighederne for tilkørsel med borerig. Undersøgelsespunkterne er koteret vha. GPS-udstyr og optisk nivellement i system DVR90. På grund af risiko for beskadigelse af ledninger i jorden er der i punkt 1 2 og 5 10 udført forudgående opgravninger med ledningssøgning. Punkt 3 og 4 er placeret på øverste parkeringsdæk og udført gennem regnvandsriste, hvor afløbet midlertidigt er demonteret i underetagen, og ned i gennemboringer af betongulvet i underetagen. Boringerne er udført som forede boringer til 22,5 24 meters dybde. Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget jordprøver samt udført vingeforsøg 3. I borehullerne er der etableret Ø32 mm pejlerør i flere niveauer, adskilt af bentonitafpropninger. Dybden til grundvandsspejlet er målt i pejlerørene ca. en uge efter borearbejdets afslutning. Jordprøverne er beskrevet geologisk 4 i laboratoriet. På udvalgte prøver er der bestemt vandindhold og rumvægt. På fire udvalgte prøver er der bestemt plasticitetsgrænser. Jordprøverne opbevares i 14 dage fra rapportdato. Samtlige resultater og målinger er angivet på boreprofilerne i bilag 36475/ De benyttede signaturer og forkortelser på boreprofilerne er forklaret på vedlagte Geo-Standard. Resultatet af plasticitetsforsøg fremgår af bilag 36475/ CPT erne 5 er ført til 26,5 36,9 meters dybde under kontinuerlig måling af spidsmodstand q c og kappemodstand f s samt beregning af friktionsforholdet R f. I punkt 7 og 9 er forsøgene udført 2 m hhv. nord og øst for boringerne som CPTu er, idet også porevandstrykket umiddelbart bag sondespidsen under nedpresningen er målt. Resultaterne er optegnet på CPT-profilerne, der er vedlagt som bilag 36475/ På CPT-profilerne er der i højre side angivet vores umiddelbare tolkning af laggrænser og jordarter på baggrund af en sammenstilling med boringerne. I appendiks 1.A er der vedlagt boreprofiler for 2 boringer, der er udført af Geodan i 1969 for bygningen umiddelbart vest for den aktuelle grund. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen, bilag 36475/ Dansk Geoteknisk Forening, Referenceblad for vingeforsøg (1999). 4 Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1: Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (1995). 5 ISSMGE, Technical Committee 16, , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 5/17

6 3 Resultater 3.1 Terrænforhold Terrænet ved undersøgelsespunkterne er målt i kote +5,3 a +8,2. Det laveste terræn er i Vingårdsgade mod syd, og det højeste omgivende terræn er i Algade mod nord. Ved istidens afslutning for ca år siden var området dækket af det senglaciale hav med højeste vandspejl i kote ca Ved Aalborg havde det senglaciale hav et lavt saltindhold og ringe forekomst af dyreliv. Efter en fastlandstid blev området igen havdækket i stenalderen for ca år siden, hvor havspejlet nåede op i kote ca. +6. Terrænet er i øvrigt påvirket af bebyggelser og menneskers anden aktivitet gennem de seneste ca år. Store dele af den nærliggende Aalborg Domkirke er således opført i tallet som erstatning for og delvist oven på resterne af - en tals kirke (og en forudgående trækirke). 3.2 Jordbund I boringerne er der øverst truffet ca. 2,5-4 meter recente fyldlag. Under et øvre sand-/gruslag med asfaltrester består fylden af tørvemuld, tørvedynd, gytje, ler og sand. I enkelte prøver er der set knogle- og vedstykker samt en jernnagle i fylden. Overgangen til de underliggende lag er stedvist usikker. Under fylden er der truffet postglaciale aflejringer ned til 5,7 13,6 meters dybde (kote -8,3 a -0,1). Aflejringerne omfatter overvejende de i Stenalderhavet aflejrede marine lag af gytje, organiskholdigt ler/sand og sand uden organisk indhold. I boring 9 er der - over disse marine lag - desuden truffet ferskvandsaflejret tørv fra perioden efter stenalderen, mens der i boring 1 under de marine lag er truffet tørv og organiskholdigt silt/sand fra fastlandstiden mellem Stenalderhavet og Yoldiahavet. De postglaciale lag underlejres af senglacialt Aalborgler, -silt og sand. Aflejringerne består øverst af ret fedt til fedt ler - og stedvist leret silt - med indlejrede silt- og sandlaminae og striber (mindre end 1 mm tykke). Med dybden øges hyppigheden og tykkelsen af silt- og sandstriberne i leret (op til ca. 1 cm tykke), ligesom aflejringen stedvist går over i leret silt med ler-/sandstriber og egentlige lag af sand (mere end ca. 10 cm tykke). I bunden af boring 9 er der truffet et egentligt lag af Aalborg-sand med et lille finstofindholdet. De øvrige boringer er ikke ført dybt nok til at møde sandet. Boringerne er ikke ført gennem de senglaciale aflejringer. I CPT erne er der truffet samme lagfølger som truffet i boringerne, dog med andre laggrænser. CPT erne er alle ført ned i det dybtliggende sandlag. Oversiden af sandet findes i kote -15,5 a -29,1, hvor det højeste niveau er konstateret i boring 9 i Vingårdsgade og det laveste niveau er i CPT 2 i Algade. Boringerne i punkt 1 og 5 er ikke ført dybt nok til at træffe sandet , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 6/17

7 Under dette sandlag går CPT erne i punkt 4 og 9 - fra kote hhv. -24,6 og -21,0 - ned i lag, der umiddelbart kan tolkes som glaciale moræneaflejringer og/eller kalk (skrivekridt). Tolkningen er dog usikker, og en sikker viden herom må baseres på en eller flere dybe boringer. Der er ikke - i forbindelse med borearbejdet - set tegn på forurening (lugt). Der henvises til bilagene for en detaljeret beskrivelse af de trufne bundforhold. 3.3 Grundvand Der er målt grundvandsspejl i 2,6 6,4 meters dybde, svarende til kote +0,2 a +3,4. Målingerne i kote +0,2 a +1,0 vurderes at repræsentere reelle grundvandsspejl, mens de højere målinger i kote +3,0 a +3,4 i boring 1 og 9 formentlig skyldes, at vandspejlet ikke har nået at stabilisere sig i pejlerøret inden måling, men ved relativt store mægtigheder af Aalborg-leret kan det umiddelbart ikke helt udelukkes, at der findes et lille porevandovertryk i midten af laget pga. en uafsluttet konsolideringsproces. Der kan dannes højerestående, sekundære grundvandsspejl over kote +1,0 i/over de terrænnære, lavpermeable aflejringer. Det er oplyst, at tørholdelsen af den eksisterende kælder/elevatorgrube mod Vingårdsgade er sikret vha. pumpning. Grundvandsspejlet må forventes at variere med årstid og nedbør, hvorfor supplerende pejlinger anbefales. 3.4 Udledning af jordparametre På baggrund af de udførte målinger kan der udledes geotekniske parametre efter følgende retningslinjer: Rumvægt Jordens rumvægt er målt i de udtagne intakte jordprøver, men i kohæsive aflejringer kan den også udledes af de målte vandindhold sammenholdt med erfaringstal. Udrænet forskydningsstyrke De målte vingestyrker c fv i boringerne kan anvendes til udledning af den udrænede forskydningsstyrke c u i kohæsive aflejringer vha. formlen c u = µ c fv. Ud fra vores generelle erfaringsgrundlag foreslår vi anvendt µ 1,0, dog med reduktioner i blødbundsaflejringer (µ 0,5-1,0) afhængig af bl.a. plasticitetsindeks. I kohæsionsjord kan CPT-spidsmodstanden q c anvendes til tolkning af vingestyrken c fv vha. formlen c fv = (q c σ v0)/n k, hvor σ v0 er en skønnet vertikal spænding i jorden. Ud fra vores generelle erfaringsgrundlag og sammenligning med vingeforsøgene i boringerne synes det rimeligt at anvende N k = i Aalborg-ler/- silt (gennemsnitligt ca. 11), mens der i blødbundsaflejringer skal anvendes N k = (gennemsnitligt ca. 15). De udførte vingeforsøg i Aalborg-leret mellem kote -13,9 og -17,1 i boring 7 samt mellem kote -4,6 og -6,8 i boring 9 synes at være lave i forhold til de målte CPT-spidsmodstande. Dette vurderes at kunne skyldes en laminering med striber af sand og grovsilt, hvor boreprocessen (vakuumpåvirkning ved optrækning af bore , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 7/17

8 værktøjet umiddelbart inden udførelse af vingeforsøg) kan have svækket styrken. Disse målinger undervurderer således muligvis lerets reelle styrke, hvorfor dette anbefales verificeret i forbindelse med de geotekniske detailundersøgelser. I alle CPT er er der en nogenlunde stabil spidsmodstand (q c = ca. 1,0 2,5 MPa) i den øvre og nedre del af Aalborg-leret, og målingerne vurderes at repræsentere udrænede forhold under nedpresningen. I den midterste del af Aalborg-leret er målt relativt højere og mere varierende værdier (q c = ca MPa), hvilket vurderes at skyldes forekomsterne af sand-/grovsiltstriber i leret og delvist drænede forhold omkring CPTsonden. De høje værdier kan næppe anvendes til en tolkning af den udrænede styrke i disse dybder. Idet hele lagserien af Aalborg-ler må antages at være normaltkonsolideret til let forkonsolideret (bl.a. pga. krybninger) foreslår vi, at den udrænede styrke i den midterste del af laget foreløbigt fastlægges ud fra styrkerne i den øverste og nederste del af laget. Drænede styrkeparametre I friktionsjord kan lejringstætheden og friktionsvinklen udledes ud fra spidsmodstanden q c som angivet i tabel 1.1. Tabel 1.1: Udledning af lejringstæthed og friktionsvinkler på baggrund af CPT. CPT spidsmodstand qc (MPa) Lejringstæthed Friktionsvinkel* ( ) 0 2,5 2, >20 Meget løs Løs Middelfast Fast Meget fast Note *) De angivne værdier for friktionsvinklen gælder for sand. For (stærkt) siltet sand skal værdierne reduceres med 3. I kohæsionsjord er den effektive friktionsvinkel skønnet ud fra de geologiske beskrivelser og plasticitetsgrænser samt Geo s generelle erfaringsgrundlag. Den effektive forskydningsstyrke i kohæsionsjord er fastlagt skønsmæssigt som c 0,1 c u, dog under hensyntagen til den betragtede grænsetilstand. Styrkeparametrene kan fastlægges nærmere ved avancerede laboratorieforsøg i form af f.eks. triaksialforsøg. Deformationsparametre Deformationsparametre er fastlagt skønsmæssigt ud fra Geo s generelle erfaringsgrundlag med støtte i de udførte målinger. Deformationsparametre kan fastlægges nærmere vha. konsolideringsforsøg i laboratoriet. 4 Vurderinger Funderingen skal føres ned på de bæredygtige lag. Oversiden af bæredygtige lag, forkortet OSBL, angiver det højest mulige funderingsniveau for byggeri, idet bæredygtigheden skal eftervises i både brudgrænsetilstanden (bæreevne) og anvendelsesgrænsetilstanden (sætning) , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 8/17

9 De trufne senglaciale lag vurderes at være bæredygtige for byggeri som det aktuelle. Det postglaciale sand, der er aflejret umiddelbart herover, og som er uden væsentligt organisk indhold, vurderes desuden at være bæredygtigt. Oversiden af de bæredygtige lag er svarende hertil koteret i tabel 1.2 og gengivet på situationsplanen. I tabellen er tykkelsen af et øvre sandlag samt koten til oversiden af Aalborg-leret og det dybtliggende sand desuden angivet. Tabel 1.2: Koter til terræn og oversider af bæredygtige lag, af Aalborg-ler samt af dybtliggende sandlag Punkt nr. Terrænkote Kote til overside af bæredygtige lag Tykkelse af øvre sandlag Kote til overside af Aalborg-ler Kote til overside af dybe sandlag 1 +7,2-2,4 0,0 m -2,4 (under -16,8) 2 +7,2-2,3 3,0 m -5,3-29,1? 3 +8,2 (P-dæk) -0,5 5,8 m -6,3-25,5 4 +8,2 (P-dæk) +0,7 1,0 m -0,3-21,6 5 +7,0-1,3 2,4 m -3,7 (under -17,0) 6 +5,9 +0,3 1,0 m -0,8-18,4 7 +5,3-1,1 5,8/7,2 m -8,3-21,2 8 +5,5 +1,0 0,9 m +0,1-16,5 9 +5,6 +0,8 0,9/1,2 m -0,1-15, ,7 +1,5 3,5 m -2,0-18,2 Geodan 69205/1 - +1,4 3,6 m -2,2 (under -9,6) Geodan 69205/2 - +0,8 1,0 m -0,3 (under -6,1) Med overside af bæredygtige lag i kote -2,4 a +1,5 og kældergulvsniveau i kote +2,65 mod syd og kote +4,9 a +5,6 mod nord vurderes det nødvendigt at anvende en pælefundering. Såfremt kældergulvene skal være sætningsfrie, skal de udføres som fritspændende konstruktioner. Såfremt der kan accepteres sætningsgener i parkeringsarealer, kan udlægning af terrændækkonstruktion eller belægningsopbygning eventuelt overvejes. De eksisterende pæle kan eventuelt genanvendes under de nye konstruktioner (afhængig af pælenes/lasternes placering). Kælderens tørholdelse vurderes at kunne sikres vha. dræning. 5 Dimensionering og udførelse I det følgende afsnit er der angivet umiddelbare retningslinjer for dimensionering og udførelse af ovennævnte konstruktioner. 5.1 Pælefundering Ved en pælefundering vil anvendelse af rammede betonpæle normalt være billigst. Vibrationer fra pæleramning kan dog risikere at medføre vibrationsskader i naboejendomme, hvilket der skal tages skal tages højde for i projekteringen og udførelsen af en pælefundering. Geo anbefaler foreløbigt, at pæleramning søges undgået, hvorfor der som alternativ bør overvejes anvendt nedborede (vibrationsfri) pæle. I det følgende er bæreevner og udførelse af rammede pæle dog også beskrevet , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 9/17

10 Den udførte undersøgelse kan danne grundlag for en foreløbig vurdering af pælebæreevner. Funderingsprojektet forventes at kunne placeres i geoteknisk kategori 2, hvilket dog forudsætter, at der senest i forbindelse med detailprojekteringen udføres supplerende geotekniske undersøgelser, så den samlede undersøgelse kan karakteriseres som en parameterundersøgelser. De bæredygtige lag består øverst af et sandlag, hvis tykkelse varierer fra 0 til 7,2 meter, jf. kolonne 4 i tabel 1.2. Ved undersøgelsespunkt 3 og 7 er laget så tykt (mere end 5 meter), at pælene principielt kan standses i dette lag, idet pælene dog vil kunne opnå relativt moderate bæreevner. Ved de øvrige undersøgelsespunkter vurderes sandlaget at være for tyndt for en pælefundering med spids i sandet, og pælene vil her med fordel kunne føres gennem Aalborg-leret og ned i det underliggende sand, hvor der må forventes at kunne opnås en god udnyttelse af pælematerialet Rammede pæle Såfremt det ved undersøgelsespunkt 3 og 7 vælges at anvende relativt korte pæle med spids i det øvre sand, kan bæreevnen af sådanne pæle bedst bestemmes ud fra rammemodstanden. Spidsmodstanden i de udførte CPT er kan dog anvendes til et skøn af rammemodstanden. Ved CPT 3 er der således målt op til q c 30 MPa omkring kote -5, hvilket for 30x30 cm 2 betonpæle skønnes at give en målt indramningsmodstand på ca kn. Ved CPT 7 er der målt q c 10 MPa omkring kote -5, hvilket for 30x30 cm 2 betonpæle skønnes at give en målt indramningsmodstand på ca. 800 kn. Ved de øvrige undersøgelsespunkter og ved dybere ramning i punkt 3 og 7 - vil pælene blive rammet ned i ler, og pælene kan med fordel føres gennem dette lerlag og lidt ned i det underliggende sand. Med sådanne forhold vil der kunne opnås både relativt god overflademodstand og god spidsmodstand. Den karakteristiske brudbæreevne R c;k bestemmes bedst ud fra statiske belastningsforsøg eller efterramninger med PDA-målinger mindst 4 uger efter indramning. For indledende vurderinger af pælebæreevner har vi udført geostatiske beregninger af pælebæreevnen. Der er anvendt udledte styrkeparametre som beskrevet i afsnit 3.4. I ler og leret silt er der regnet med regenerationsfaktor r = 0,4 og spidsfaktor 9 (dog 18 i fast moræneler), og i sand er der anvendt en overfladefaktor N m = 0,6, jf. geotekniknormens retningslinjer. Spidsmodstanden i sand er skønnet ud fra en CPT-spidsmodstand på ca. 20 MPa til R c,b;ber 1100 kn for 30x30 cm 2 betonpæle. På denne baggrund er der beregnet foreløbige pælebæreevner som angivet i tabel 1.3. Tabel 1.3: Geostatisk beregnede pælebæreevner Rc;ber for 30x30 cm 2 rammede betonpæle Punkt nr. Beregnet bæreevne Rc;ber for spidskote for forskellige spidskoter Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) ??? * (-31) * * (-27) * (-23) ??? * (-20) 7 800* * (-23) * (-18) * (-17) * (-20) Note *: Værdier kræver eftervisning af spidsmodstand i sand , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 10/17

11 Med disse værdier kan der opnås regningsmæssige pælebæreevner R c;d = R c;ber/(ξ γ t) i brudgrænsetilstanden som vist i tabel 1.4. Der er her anvendt korrelationsfaktor ξ = 1,5 og partialkoefficient γ t = 1,3. I anvendelsesgrænsetilstanden skal der tages højde for negativ overflademodstand i lagene over OSBL. I tabel 1.4 er der angivet beregnede, fuldt udviklede, negative overflademodstande F neg under fundamentsunderkant i kote ca. +4,5. I den laveste kælderdel kan værdierne reduceres. Den regningsmæssige last F c;d på pælene skal i anvendelsesgrænsetilstanden opfylde følgende ulighed: F c;d R c;ber/(ξ γ t) ½ - F neg Ved beregningen af F c;d kan der anvendes kvadratroden af de sædvanlige partialkoefficienter. Hvor den beregnede bæreevne er lav, vil anvendelsesgrænsetilstanden ofte være bestemmende for bæreevnen. Den negative overflademodstand kan i sådanne tilfælde erfaringsmæssigt reduceres til 25 % ved asfaltering af pælestykket over OSBL. For tætstående pæle vil den negative overflademodstand ofte begrænses af det tilhørende, sætningsgivende jordvolumens egenvægt med tilhørende overfladelast. Tabel 1.4: Regningsmæssige pælebæreevner Rc;d for 30x30 cm 2 uasfalterede, rammede betonpæle Punkt nr. Negativ overflademodstand Fneg (kn) Beregnet bæreevne Rc;d (kn) for forskellige spidskoter Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) ??? * (-31) * * (-27) * (-23) ??? * (-20) * * (-23) * (-18) * (-17) * (-20) Note *: Værdier kræver eftervisning af spidsmodstand i sand. Værdier med fed skrift kræver asfalterede pæle. Den regningsmæssige last på 30x30 cm 2 bør normalt ikke overstige ca kn, hvilket ifølge tabel 1.4 kan opnås med pælespids i kote -17 a -23. Med ramning af pæle fra et niveau omkring kote +5 giver dette pælelængder på m, dog et par meter kortere for pæle i den lavereliggende del af byggefeltet mod Vingårdsgade. Ved undersøgelsespunkt 1 og 5 er boringerne ikke ført så dybt som CPT erne i de øvrige punkter, og koten til oversiden af det dybe sandlag er ikke bestemt. Ramning af pælelængder over 18 m kræver normalt koblede pæle. Det kan muligvis være hensigtsmæssigt at anvende 35x35 cm 2 betonpæle, hvorfor der i tabel 1.5 er angivet regningsmæssige bæreevner herfor , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 11/17

12 Tabel 1.5: Regningsmæssige pælebæreevner Rc;d for 35x35 cm 2 uasfalterede, rammede betonpæle Punkt nr. Negativ overflademodstand Fneg (kn) Beregnet bæreevne Rc;d (kn) for forskellige spidskoter Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) ??? * (-31) * * (-27) * (-23) ??? * (-20) * * (-23) * (-18) * (-17) * (-20) Note *: Værdier kræver eftervisning af spidsmodstand i sand. Værdier med fed skrift kræver asfalterede pæle. Den regningsmæssige last på 35x35 cm 2 bør normalt ikke overstige ca kn, hvilket ifølge tabel 1.4 kan opnås med pælespids i kote -17 a -23. Opmærksomheden henledes på, at der for større pæleprojekter, som det aktuelle, kan overvejes udført prøvebelastninger, hvorved der kan anvendes følgende korrelationsfaktorer: ξ = 1,1 ξ = 1,25 for selve de prøvebelastede pæle. for de øvrige pæle, hvor pælebelastningsforsøgene er repræsentative. Rammearbejdet skal indledes med ramning af prøvepæle med notering af rammemodstanden hele vejen ned for fastlæggelse af rammekriterium for de øvrige pæle. Der foreslås valgt et antal prøvepæle hvoraf nogle placeres ved de udførte undersøgelsespunkter svarende til 5-10 % af det totale pæleantal. For de øvrige pæle skal der optages rammejournal for ramningens afslutning, gerne over de nederste par meter. For pæle med spids i siltet sand eller grovsilt vil der erfaringsmæssigt kunne opbygges porevandsovertryk ved pælespidsen med risiko for, at rammemodstanden og bæreevnen undervurderes ved indramningen. Vi anbefaler derfor, at de endelige bæreevner her fastlægges ud fra efterramning med 3 slag efter 15 minutters rammepause, hvor den tilsvarende nedsynkning måles Borede pæle Borede pæle kan udføres som fortrængningspæle, hvor jorden helt eller delvist fortrænges under nedboringen, eller opboringspæle, hvor materialet i pæledimensionen opbores til fuld dybde. I sidstnævnte tilfælde stabiliseres borehullet med et borerør og/eller med boremudder. Pælene udstøbes med beton med nedsænkning af armering. Hvilken løsning der bør anvendes, må vurderes ud fra bl.a. tilgængeligt grej og nabohensyn. Der henvises til DS/EN 1536 vedr. udførelsen af pælene. Bæreevnen af borede pæle i ler kan (som udgangspunkt) fastlægges ved geostatisk beregning, mens bæreevnen af pæle i sand bedst sker på baggrund af statiske eller dynamiske belastningsforsøg , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 12/17

13 En geostatisk beregning af bæreevnen af borede pæle kan baseres på de samme forudsætninger som angivet for rammede pæle, dog således at overflademodstanden i de bærende lag maksimalt må sættes til 30 % af en tilsvarende rammet pæls overflademodstand, dvs. r = 0,12 og N m = 0,18, og at den regningsmæssige spidsmodstand maksimalt må indregnes med 1000 kn/m 2 (medmindre der kan dokumenteres højere værdier), jf. det danske anneks til geotekniknormen DS/EN Disse begrænsninger medfører ofte, at borede pæle udføres i større dimensioner end rammede pæle, f.eks. med en diameter på mindst d = 61 cm. I tabel 1.5 er der angivet foreløbige, geostatisk beregnede pælebæreevner for Ø61 cm pæle. Spidsmodstanden er indregnet med max. 570 kn (= 1000 kpa (d/2) 2 π ξ γ t). Der er i tabellen ikke indregnet en reduktion pga. pælenes egenlast. Tabel 1.5: Geostatisk beregnede pælebæreevner Rc;ber for Ø61 cm borede betonpæle Punkt nr. Beregnet bæreevne Rc;ber (kn) for forskellige spidskoter Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) ??? * (-31) * (-27) * (-23) ??? * (-20) * (-23) * (-18) * (-17) * (-20) I tabel 1.6 er der beregnet de tilsvarende regningsmæssige pælebæreevner og den maksimale last i anvendelsesgrænsetilstanden, idet der er anvendt ξ = 1,5 og γ t = 1,3. Det ses, at såfremt pælene påføres fuldt udviklet, negativ overflademodstand, vil korte pæle visse steder ikke kunne tillægges en bæreevne i anvendelsesgrænsetilstanden. Tabel 1.6: Regningsmæssige pælebæreevner Rc;d for Ø61 cm borede betonpæle Punkt nr. Negativ overflademodstand Fneg (kn) Beregnet bæreevne Rc;d (kn) for forskellige spidskoter (tal med kursiv skrift gælder anvendelsesgrænsetilstanden) Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) /0 280/80 360/190??? /0 380/ / / / /860 (-31) / / / / / /960 (-27) / / / / /730 (-23) /0 380/ /240??? /70 330/ / /720 (-20) / / / / /860 (-23) / / / /610 (-18) /10 280/ / /480 (-17) /90 330/ / /620 (-20) I tabel er der tilsvarende tabeller for Ø90 cm og Ø120 cm borede pæle , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 13/17

14 Tabel 1.7: Regningsmæssige pælebæreevner Rc;d for Ø90 cm borede betonpæle Punkt nr. Negativ overflademodstand Fneg (kn) Beregnet bæreevne Rc;d (kn) for spidskote for forskellige spidskoter (tal med kursiv skrift gælder anvendelsesgrænsetilstanden) Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) / / /440??? / / / / / /1540 (-31) / / / / / /1700 (-27) / / / / /1380 (-23) / / /550??? / / / /1310 (-20) / / / / /1540 (-23) / / / /1200 (-18) / / / /1070 (-17) / / / /1140 (-20) Tabel 1.8: Regningsmæssige pælebæreevner Rc;d for Ø120 cm borede betonpæle Punkt nr. Negativ overflademodstand Fneg (kn) Beregnet bæreevne Rc;d (kn) for spidskote for forskellige spidskoter (tal med kursiv skrift gælder anvendelsesgrænsetilstanden) Kote -5 Kote -10 Kote -15 Kote -20 Kote -25 Sandlag (kote) / / /810??? / / / / / /2450 (-31) / / / / / /2670 (-27) / / / / /2230 (-23) / / /1040??? / / / /2140 (-20) / / / / /2450 (-23) / / / /2000 (-18) / / / /1800 (-17) / / / /2050 (-20) De anvendte parametre for r, N m og begrænsningen i spidsmodstanden (jf. krav i geotekniknormen) må anses for konservative værdier, og for større funderingsprojekter vil det ofte være hensigtsmæssigt at forsøge at dokumentere større bæreevner vha. belastningsforsøg. Det er Geo s umiddelbare forventning, at der i det aktuelle tilfælde vil kunne dokumenteres væsentligt større bæreevner vha. belastningsforsøg, muligvis op mod dobbelt så store bæreevner Eksisterende pæle Der findes et antal rammede pæle under det eksisterende byggeri. Som nævnt i afsnit 1.2 er der formentlig tale om 541 betonpæle i meters længde under det eksisterende butiks- og garageanlæg. Hertil kommer utvivlsomt et antal pæle under den tidligere bankbygning mod Algade. Geo har tidligere gennemgået kommunens byggesagsarkiv for butiks- og garageanlægget, og der findes her ikke detailtegninger af pæledimensioner og dokumentation for bæreevner , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 14/17

15 De eksisterende pæle kan hvis hensigtsmæssigt formentlig genanvendes under det nye byggeri. Det kan overvejes at dokumentere bæreevnen af pælene ud fra supplerende geotekniske boringer og efterramning med PDA-målinger, hvilket formentlig kræver, at der påstøbes en ny pæletop. Hvis ramning ønskes undgået af hensyn til risikoen for naboskader, foreslås bæreevnen eventuelt fastsættes beregningsmæssigt ud fra den eksisterende last på pælene, idet der påføres sædvanlig partialkoefficient. 5.2 Kældergulve Kældergulve med normale krav om maksimale sætninger anbefales udført som fritspændende gulvkonstruktioner, der bæres af pælefunderede fundamentsbjælker. Afløbsledninger under gulvene anbefales ophængt i gulvkonstruktionen. Gulvet i den eksisterende parkeringskælder er i hvert fald delvist - udlagt som terrændæk/betonstensbelægning, og der kan ses tydelige differenssætninger op til af størrelsesordenen et par decimeter i forhold til de pælefunderede søjlefundamenter. Sætningerne vurderes udviklet pga. konsolidering og krybning i blødbundsaflejringer under gulvet. Idet sætningshastigheden forventes at være aftagende, kan det eventuelt overvejes at etablere gulvet i den nye parkeringskælder som terrændækkonstruktion eller som fleksibel belægning af betonsten e.l., idet der dog må forventes en risiko for sætninger lidt større end normalt. Sætningerne kan eventuelt vurderes nærmere ud fra supplerende geotekniske boringer og konsolideringsforsøg. 5.3 Udgravning Bunden i udgravningerne må forventes at bestå af sand-/grusfyld, der er udlagt som underlag for den eksisterende gulvopbygning. Jordlagene umiddelbart herunder består af meget bløde aflejringer med ringe bæreevne. Færdsel med tungt materiel må derfor forventes at kræve forstærkning med køreveje, køreplader e.l. Udgravninger til kældergulvsniveau skal føres op til 3 4 meter under omgivende terræn. Langvarige, frie udgravningssider må forventes at skulle have relativt fladt anlæg af størrelsesordenen 1:1 pga. relativt svage aflejringer. Hvor det ikke er muligt at råde over naboarealer eller hvor udgravning uden for kælderens omrids ønskes begrænset f.eks. pga. ledninger, forurening eller arkæologiske hensyn kan det være nødvendigt at etablere afstivninger af udgravningernes sider. Dette kan ske vha. f.eks. københavnervægge med forboring/omkringstøbning af HE-B-profiler eller pressede spuns. En indfatningsvæg vil påvirkes af jordtryk og vandtryk samt af terrænlast på arealet bag væggen. Dimensioneringen af væggen skal ske efter retningslinjerne i geotekniknormen. Der må generelt forventes relativt svage til moderate styrker af jorden. Til indledende stabilitetsberegninger i brudgrænsetilstanden foreslår vi jordtrykkene beregnet med foreløbigt skønnede, gennemsnitlige karakteristiske styrkeparametre og rumvægte som angivet i tabel For eventuel eftervisning af deformationer er der angivet skønnede konsolideringsmoduler , Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 15/17

16 Tabel 1.11: Foreløbige karakteristiske jordparametre for byggegrubeindfatning Jordart γ/γ (kn/m 3 ) Udrænede forhold Drænede forhold Konsolideringsmodul cuk (kpa) φ k ( ) c k (kpa) Eeod (kpa) Fyld, sand (belægning og underlag) 20/ Fyld, tørvemuld, gytje o.l. 16/ /25* Postglacial tørv, tørvedynd og gytje 15/ /30* Postglacialt ler og silt 18/ /30* Postglacialt sand 18-19/ Senglacial Aalborg-ler og -silt 18-19/8-9 (50-) (5-) Note *: De angivne værdier gælder for hhv. passivt/aktivt jordtryk. Der må kun regnes med c' > 0, hvor det samlede jordtryk er positivt. Ved dimensioneringen af væggen skal der tages hensyn til belastninger fra eksisterende konstruktioner og oplag m.v. bag væggen. Væggene kan påvirkes af differensvandtryk pga. sekundære grundvandsansamlinger foran/bag væggen. 5.4 Grundvandshåndtering Udgravningerne forventes ikke at skulle føres under det primære grundvandsspejl i kote ca. +1. Det kan dog ikke udelukkes, at der stedvist kan være sekundære vandansamlinger i/over lavpermeable fyldlag og blødbundsaflejringer. Tørholdelsen forventes dog at kunne sikres ved simpel lænsning fra pumpesumpe, grøfter eller afskærende dræn. Der skal indhentes tilladelse til bortledning af grundvand til nærliggende afløbssystem. 5.5 Tørholdelse af kælder Med uændrede kældergulvsniveauer forventes tørholdelsen af kælderen at kunne sikres vha. dræning, jf. retningslinjerne i drænnormen 6, hvor projektet kan placeres i drænklasse 2 a 3. Dræningen skal bestå af omfangsdræn og et tæppedræn af groft sand e.l. under gulvet, hvori der er lagt drænstrenge med passende afstande. Drænene skal føres til brønde, hvorfra indsivende grundvand kan fjernes. 5.6 Naboforhold De påkrævede byggeaktiviteter indebærer en vis risiko for beskadigelse af bygninger og anlæg i nærheden, særligt hvis disse er mangelfuldt funderede. Mindst 14 dage før arbejdets opstart skal ejere af naboejendomme derfor varskos i henhold til byggelovens 12. For velfunderede beboelsesbygninger o.l. vil der normalt ikke ske skader, når vibrationshastigheden målt på soklen holdes under 5 mm/s (højere ved frekvenser over 10 Hz) 7. For etagebyggeri skal vibrationshastigheden på det øverste gulv desuden holdes under 15 mm/s. 6 Dansk Standard. DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v. 7 Deutsche Norm: DIN , Structural vibration 38855, Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 16/17

17 For bygninger, der allerede har revner eller sætningsskader, findes ingen tilsvarende grænseværdier. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at vibrationshastighederne målt på soklen holdes under 3 mm/s - og under 8 mm/s på øverste gulv i etagebyggeri. Vibrationerne kan dog være medvirkende til at udløse skader, der alligevel ville være kommet på et senere tidspunkt. Vi anbefaler, at nabobygninger gennemgås med fotoregistrering af eventuelle eksisterende revner, samt at vibrationer på nærliggende bygværker holdes under observation vha. vibrationsmålinger. Der kan desuden overvejes en forsikringsdækning af ansvaret for eventuelle skader. 6 Supplerende undersøgelser Med det valgte omfang af den udførte undersøgelse må denne karakteriseres som en geoteknisk placeringsundersøgelse, jf. geotekniknormen. Når projektet er konkretiseret, skal der ubetinget udføres en geoteknisk detailundersøgelse, der kan danne grundlag for det endelige design. De ovenfor angivne styrke- og deformationsparametre samt de tilhørende pælebæreevner - er angivet som skønnede værdier. Såfremt der skal udføres borede pæle, anbefales ubetinget udført (statiske) pælebelastningsforsøg for dokumentation og optimering af pælenes bæreevne. 7 Bemærkninger Vi gør opmærksom på, at Geo naturligvis gerne deltager ved det videre arbejde med projektet, herunder bl.a.: - Udførelse af supplerende undersøgelser og rådgivning inden for geoteknik og miljø - Projektering af jordrelaterede konstruktioner - Tilsyn og udførelseskontroller, herunder: o Fotoregistrering af eksisterende revner i nabobygninger o Udgravningskontrol o PDA-målinger på pæle o Vibrationsmålinger o Miljøtilsyn 38855, Aalborg. Budolfi Plads, Rapport: 1, , -- Side 17/17

18 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR mørk brungråt svagt muldet, m. enk. plantedele, m. enk. asfaltklumper, mørk brungråt Fy Fy Fy FYLD: Re GRUS, FYLD: Re SAND, FYLD: Re GRUS, +6 Crv Cfv W=53 4 Fy FYLD, Re TØRVEM lerklumper, sort Fy FYLD, Re TØRVEM W=62 6 Fy FYLD, Re TØRVEM lerpartier, inhomogent, sort Fy FYLD, Re TØRVEM W=65 8 Fy FYLD, Re TØRVEM W=42 9 Fy? FYLD?, Re? TØRVE partier, m. enk. svovljernspletter, gråt SILT, Pg stærkt s 5 11 LER, Pg organisk +2 W=43 12 LER, Pg stærkt or 6 ɣ 13 LER, Pg organisk skalfragmenter, brungråt LER, Pg stærkt or 7 W=52 15 GYTJE, Pg stærkt 0 W=59 16 GYTJE, Pg leret, m 8 W=91 W= A 18 brunt brunt Fe? Fe? GYTJE, Pg fedt, m TØRV, Pg? omdan SILT, Pg? stærkt s 9 19 Fe? SILT Pg? - -2 Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Aalborg GEO HRE Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 1 Boremetode : Tørboring 6'' 1.1 Boreprofil GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :34:34 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 1/3

19 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat Fe? SILT Pg? - 20 svagt organiskholdigt, brungråt Fe? SAND, Pg? mellem 10 Crv Cfv svovljernspletter, gråt Fl? LER, Sg? ret fedt, 22 SILT, Sg stærkt l 11 ɣ LER, Sg stærkt si 24 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 26 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 28 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 30 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 32 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg ret fedt, 34 LER, Sg ret fedt, 17 ɣ LER Sg LER, Sg fedt, aalb Fortsættes LER Sg W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO HRE Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 1 Tørboring 6'' 1.1 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :34:34 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 2/3

20 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat LER Sg - - Crv Cfv 38 SILT, Sg leret, sa SILT, Sg leret, sa 40 SILT Sg SILT, Sg stærkt l 42 lerlaminae, gråt SILT, Sg stærkt s SILT, Sg stærkt l 44 SILT Sg SILT, Sg leret, st 46 SILT, Sg leret, sa SILT Sg - 48 SILT Sg - 24 W SILT, Sg stærkt l W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO HRE Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 1 Tørboring 6'' 1.1 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :34:34 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 3/3

21 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR luft (boret i brønd) 1 +6 Crv Cfv W=57 1 enk. plasticstykker, inhomogent, sort Fy FYLD, Re TØRVEM 2 Vinge afvist +5 2 inhomogent, brungråt Fy FYLD: Re LER, sa 3 ɣ Cfv W=150 W= brunt Fy Fy FYLD, Re TØRVEM FYLD, Re TØRVEM gruset, stærkt organiskholdigt, m. lerklumper, inhomogent, mørk brunt svovljernspletter, gråt Fy? FYLD?: Re? SAND, LER, Pg fedt, sva 7 svovljernspletter, m. skaller, gråt LER, Pg fedt, sva 5 W= LER, Pg stærkt or 9 LER, Pg stærkt or W= GYTJE, Pg stærkt GYTJE Pg - 7 ɣ W= GYTJE, Pg leret, m 13 gruset, organiskholdigt, m. skaller, mørk brungråt SAND, Pg mellem gruset, organiskholdigt, m. skaller, mørk brungråt SAND, Pg mellem 15 SAND, Pg mellem SAND, Pg mellem Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO ABA Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 5 Tørboring 6'' 1.2 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :41:51 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 1/3

22 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat SAND, Pg mellem 17 gråt SAND, Pg mellem SAND Pg - 19 SAND, Pg mellem 11 Crv Cfv W LER, Sg ret fedt, 21 LER Sg LER Sg LER, Sg ret fedt, 13 ɣ LER, Sg ret fedt, 25 LER, Sg ret fedt, LER, Sg ret fedt, 27 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 29 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 31 LER Sg LER Sg LER Sg LER Sg - - Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO ABA Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 5 Tørboring 6'' 1.2 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :41:51 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 2/3

23 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat LER Sg LER, Sg fedt, aalb 19 ɣ mange lerlaminae, gråt SAND, Sg fint, gr 37 lerede lag, gråt SAND, Sg fint, gr SILT, Sg leret, sa 39 SILT, Sg svagt le SILT, Sg leret, st 41 gråt SAND, Sg fint, gr SAND, Sg fint, gr 43 LER, Sg ret fedt, 23 Crv Cfv LER Sg - - Crv Cfv 45 LER, Sg ret fedt, 24 W siltlaminae, gråt LER, Sg ret fedt, W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO ABA Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 5 Tørboring 6'' 1.2 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :41:51 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 3/3

24 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR W= siltet, gruset, svagt muldet, m. asfaltklumper, mørk brungråt mørk brungråt svagt muldet, mørk brungråt vedstykker, sort Fy Fy Fy Fy FYLD: Re SAND, FYLD: Re GRUS, FYLD: Re GRUS, FYLD: Re TØRVED 2 3 Cfv ɣ W= plantedele, sort enk. trækul, sort sort Fy Fy Fy? FYLD: Re TØRVED FYLD: Re TØRVED FYLD?: Re? LER, s W= LER, Pg fedt, org 4 W=46 9 LER, Pg stærkt or W= GYTJE, Pg leret, m W=62 11 GYTJE, Pg stærkt gruset, stærkt organiskholdigt, m. skalfragmenter, mørk brunt organiskholdigt, m. skaller, mørk brunt SAND, Pg mellem SAND, Pg mellem SAND, Pg fint, so 7 15 SAND, Pg fint - m SAND Pg SAND Pg SAND, Pg fint - m 9 W 19 mørk gråt Fortsættes SAND, Pg fint, gr W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO HRE Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 7 Tørboring 6'' 1.3 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :54:01 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 1/3

25 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat 9 W mørk gråt gråt SAND, Pg fint, gr SAND, Pg fint, gr SAND Pg enkelt grus, gråt SAND, Pg fint, gr SAND, Pg mellem enkelt grus, gråt SAND, Pg mellem siltet, svagt gruset, gråt gruset, m. enk. skalfragmenter, gråt SAND, Pg mellem SAND, Pg mellem SAND, Pg mellem SAND Pg - 14 Crv Cfv W 29 LER, Sg fedt, aalb LER, Sg fedt, aalb 15 ɣ 31 LER Sg LER Sg siltpletter, gråt LER, Sg ret fedt, LER, Sg ret fedt, 17 ɣ LER Sg - - LER Sg LER, Sg fedt, aalb Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO HRE Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 7 Tørboring 6'' 1.3 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :54:01 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 2/3

26 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder Fortsat LER, Sg fedt, aalb LER, Sg ret fedt, SILT, Sg stærkt l SILT, Sg stærkt l LER, Sg ret fedt LER, Sg ret fedt, aalborgler og, SILT, gråt LER, Sg stærkt si SILT, Sg stærkt l LER, Sg stærkt si -17 Crv Cfv W 46 LER, Sg ret fedt, W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO HRE Dato : Geologi Boret: : nio Boring : 7 Tørboring 6'' 1.3 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :54:01 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 3/3

27 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordartsbeskrivelse Aflejring Alder DVR Fy FYLD: Re SAND, +5 2 plantedele, brungråt Fy FYLD: Re SAND, 1 3 Fy FYLD: Re SAND, W= Fy FYLD: Re GYTJE, 2 Crv Cfv W=90 5 jernnagle, sort Fy FYLD: Re GYTJE, W= Fy FYLD: Re TØRVED 3 ɣ W=120 7 Fe TØRV, Pg sort +2 8 organiskholdigt, m. lerlag, brungråt SAND, Pg fint, gr 4 W=45 9 svovljernspletter, brungråt LER, Pg fedt, sva W= GYTJE, Pg stærkt svagt organiskholdigt, brungråt SAND, Pg mellem svovljernspletter, gråt SAND, Pg mellem 6 Crv Cfv 13 LER, Sg fedt, aalb LER Sg LER Sg LER Sg Wl=55 Wp=22 Ip=33 17 LER Sg LER, Sg fedt, aalb 9 19 LER Sg - - Fortsættes W (%) ɣ (kn/m³) Crv, Cfv (kn/m²) Koordinatsystem : Projekt : Boremetode : Boreprofil Aalborg GEO ABA Dato : Geologi Boret: : NIO Boring : 9 Tørboring 6'' 1.4 GeoGIS geoatlas_geogis PSTGDK :07:22 DGU-nr : Bilag : Sødalsparken 12, DK-8220 Brabrand Tlf.: , S. 1/3