Fremtidens rehabiliteringsindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens rehabiliteringsindsats"

Transkript

1 Fremtidens rehabiliteringsindsats Analyse og anbefalinger i forhold til Bornholms Regionskommune Marts

2 Kolofon Titel: Fremtidens rehabiliteringsindsats Analyse og anbefalinger i forhold til Bornholms Regionskommune Opdragsgiver: Bornholms Regionskommune Udarbejdet af: Direktør Helene Hoffmann, Type2dialog Ældrechef Tina Jørgensen, Stevns Kommune Arbejdsgruppe: Følgende personer har bidraget med viden ift. analysen: ældrechef Birgit Mortensen, sundhedschef Trine Dorow, leder af genoptræningen Tashiea Stender Alstrup, ergoterapeut Pernille Høyer Nilsson, fysioterapeut Eva Chodziuk, sundhedskonsulent og tovholder på det strategiske rehabiliteringsforum Marianne Steenstrup Svendsen, hjemmeplejeleder Charlotte Lind, teamleder i hjemmeplejen Gitte Krog, social- og sundhedshjælper og med i strategisk rehabiliteringsforum Majbritt Pedersen, faglig koordinator, visitationen, Tina Elleby Frigaard, afdelingsleder på rehabiliteringscenter Sønderbo Janike Thiesen, civiløkonom Jette Kristensen Budget og Indkøb, økonomikonsulent John Møller Andersen Budget og Indkøb. Årstal: 7. april Analysen og rapporten er udarbejdet i februar og marts Kontaktpersoner: Servicedirektør Johannes Nilsson, tlf.: , Direktør Helene Hoffmann, Type2dialog tlf.: , Copyright: Kopiering kun tilladt i følge aftale med Bornholms Regionskommune eller Type2dialog 2

3 Indholdsfortegnelse 0.0 Sammenfatning og anbefalinger Indledning og baggrund Metode og datakilder Rehabilitering viden fra forskning og praksis anno Hvad er rehabilitering en definition og et eksempel Rehabiliteringserfaringer igennem de seneste år Forskningsbaseret viden fra KORA Forskningsbaseret viden fra geriatriske afdelinger Lovgivning anno 2015 samt anbefalinger fra Socialstyrelsen Tidlig opsporing og triage integreret i rehabiliteringsforløb Generelle udfordringer med implementering af rehabilitering Sammenfatning Nuværende rehabiliteringspraksis, ønsker og barrierer i BRK Et tilbageblik på BRK s rehabiliteringspraksis fra 2011 til Organisering af rehabiliteringsforløb i BRK Kompetenceudvikling i hjemmeplejen og sygeplejen Rehabiliteringscenter Sønderbo et fyrtårn på vej? Effekt af rehabiliteringsindsatsen Ældrepuljen og rehabilitering Barrierer i forbindelse med rehabilitering oplevet af organisationen Indledende dataanalyse Fremadrettede ønsker konkretiseret af organisationen Sammenfatning Potentialet i forhold til at øge effektivitet via rehab Anbefalinger til at beregne scenarier Den rehabiliterende organisation ti muligheder og anbefalinger Den rehabiliterende organisation Systematiske og tværfaglige rehabiliteringsforløb Mål-hierarki, stringent dokumentation og kontinuerlig opfølgning Myndighed som samarbejdspartner Tre bornholmske rehabiliterings-fyrtårne Supervision og træning fremfor isolerede kursusdage Prioritering, central styring og central programledelse Plejecentre og dagcentre Kommunikation intern og ekstern Implementér i bund Eksempel på en overordnet tidsplan Bilag A: Arbejdsflowdiagram nye borgere i døgnplejen Bilag B: Arbejdssession 2, deltagernes output, februar

4 0.0 Sammenfatning og anbefalinger Delanalyse 2 har fokus på rehabiliteringsindsatsen i Bornholms Regionskommune (BRK). Analysen er sammensat af to primære afsnit, som de afsluttende anbefalinger bygger på. Først en kort introduktion til generelle erfaringer i Danmark med rehabilitering på ældreområdet de sidste 4-5 år, den nye lovgivning på området samt de udfordringer, den kommunale sektor står over for anno Herefter en kort introduktion til erfaringer med rehabilitering lokalt i BRK og de udfordringer, BRK oplever i forhold til rehabilitering. Afslutningsvis præsenterer Type2dialog en vurdering af mulighederne i forhold til rehabilitering i BRK og definerer nogle konkrete anbefalinger, som også er fremhævet i denne sammenfatning. Af ressourcemæssige årsager fokuserer analysen primært på rehabilitering i forhold til hjemmeplejen, men det anbefales i forlængelse heraf at analysere potentialet i forhold til plejecentre, døgnrehabilitering, akutpladser mv. Type2dialogs overordnede vurdering Type2dialogs overordnede vurdering er, at rehabilitering ikke er implementeret som en systematisk arbejdsmetode i BRK på tværs af de to centre (Ældre og Sundhed) samt i myndighedsfunktionen. Eksempelvis har blot 5 % af de nytilgangsførte borgere i 2014 modtaget et træningsforløb, hvor potentialet er minimum 30 %. Ligeledes arbejdes der primært med en terapeut-model, hvilket begrænser udfoldelsen af tværfaglige forløb, som inkluderer sygeplejeydelser. På baggrund af forskningsbaserede analyser i andre kommuner vurderes det, at der er et stort økonomisk potentiale ved at implementere rehabilitering i BRK som en gennemgående arbejdsform og med udgangspunkt i systematiske og tværfaglige rehabiliteringsforløb. For at kunne beregne et skøn over det økonomiske potentiale i forhold til rehabilitering fra skal der tilvejebringes en valid baseline i forhold til afslutningsprocenter. Dette arbejde er igangsat i Center for Økonomi og Personale, og så snart der er truffet nogle principbeslutninger i styregruppen vedrørende denne baselinemåling, kan et skøn for potentialet estimeres. Nedenstående præsenteres en oversigt over de primære anbefalinger, som er uddybet i rapporten. Det er helt tydeligt, at der i Ældre og Sundhed er en bred faglig tyngde, et stort engagement og en vilje til at løfte rehabilitering op på det næste niveau, hvilket vil kræve et langt sejt træk. De strategiske anbefalinger er derfor relateret til, hvordan rehabilitering version 2.0 kan designes og implementeres i BRK. Struktur og ledelse Type2dialog anbefaler at skabe Den Rehabiliterende Organisation. Det anbefales, at der på tværs af Ældre og Sundhed arbejdes hen imod at skabe Den Rehabiliterende Organisation. Målet bør være, alle borgere i hjemmepleje, sygepleje, på plejecentre, i genoptræningen mv. har en rehabiliteringsplan 4

5 og deltager i et velkoordineret forløb, der har en start- og en slutdato, uanset hvor opgaven udføres, og hvor man som borger hører til i BRK. Type2dialpog anbefaler, at der etableres et fremskudt og tværfagligt rehab-team. For at vende så mange borgere som muligt i døren, anbefales det, at der etableres et fremskudt tværfagligt rehabiliteringsteam, der har et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Ca % af de nye borgere bør håndteres af rehab-teamet og efter mellem 4-12 uger enten helt afsluttes eller gives videre til den øvrige organisation med en rehabiliteringsplan. Det anbefales, at der udarbejdes en kapacitetsanalyse, som skal ligge til grund for en ledelsesbeslutning om, hvordan et rehab-team skal organiseres, hvor mange medarbejdere fra de forskellige faggrupper, der skal indgå i teamet, samt om teamet skal operere hele døgnet, eller om fx hjemmepleje og sygepleje overtager i nattetimerne. Type2dialog anbefaler, at myndighed bliver driftens rehabiliteringspartner. Det anbefales, at myndigheden udvikler og implementerer arbejdsgange, der øger fokus på opfølgning, controlling og et tæt samarbejde med udfører i forbindelse med rehabiliteringsforløb, hvilket vil have en positiv indflydelse på afslutningsprocenterne og antallet af visiterede timer. Endvidere anbefales det at finde løsninger på, hvordan sagsbehandlingstiden kan reduceres, fx i et samarbejde med et fremskudt rehabiliteringsteam. Det anbefales endvidere, at myndighedsfunktionen får støtte til at skabe de rammer og den arbejdskultur, der skal til, for at myndigheden understøtter Den Rehabiliterende Organisation. Faglig udvikling samt sammenhæng og koordinering Type2dialog anbefaler systematiske og tværfaglige rehabiliteringsforløb. Type2dialog anbefaler, at der udarbejdes detaljerede arbejdsflow, arbejdsgange og procedurer, som understøtter Den Rehabiliterede Organisation og konkrete rehabiliteringsforløb. Disse arbejdsgange skal tage udgangspunkt i kerneopgaven og tilpasses de forskellige borgermålgrupper og afdelinger. Arbejdsgangene skal sikre det faglige fokus og den systematiske og tværfaglige tilgang til rehabilitering og hermed en sammenhæng og koordinering på tværs af afdelinger, vagter og centre. Det anbefales, at tværfaglige konferencer, med inspiration fra geriatrien, bliver et fagligt og effektivt forum, hvor rehabiliteringsforløb koordineres. Type2dialog anbefaler at integrere triagering. Det anbefales, at triageing og tidlig opsporing integreres i rehabiliteringsforløbene. Det skaber sammenhæng og giver mening for medarbejderne og har en positiv effekt på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og hermed en økonomisk effekt på medfinansieringen. Det anbefales, at der udarbejdes en valid baseline for 2014 med udgangspunkt i de borgere, som har været til knyttet hjemmepleje / sygepleje og på baggrund heraf udregnes et skøn over potentialer. Type2dialog anbefaler, at der skabes bornholmske rehabiliterings-fyrtårne. Det anbefales, at der hurtigt udvælges 2-3 mindre enheder, der bliver rehabiliterings-fyrtårne i BRK. Enhederne kan implementere løsninger hurtigere end den samlede driftsorganisation og hermed være lokomotiver for de øvrige enheder og læremestre for kolleger, nye ledere og medarbejdere. Samtidig kan de tre fyrtårne fungere som innovative rehab-metode-laboratorier. 5

6 Type2dialog anbefaler faglig supervision og træning fremfor isolerede kursusdage. Det anbefales, at der arbejdes målrettet på at skabe en arbejdskultur, der understøtter Den Rehabiliterende Organisation og de konkrete arbejdsgange i hvert et hjørne af organisationen. Det tager min. tre år at få den implementeret. I stedet for at gennemføre isolerede kurser anbefales det, at der designes et fagligt udviklingsprogram, som har fokus på at implementere rehabilitering i maskinrummet og træne de valgte arbejdsmetoder. Effekt, styring, dokumentation Type2dialog anbefaler, at der skabes et kort- og et langsigtet mål-hierarki. Type2dialog anbefaler, at der skabes en fælles retning for hele organisationen ved, at der opbygges et målhierarki på strategisk, taktisk og operativt niveau. Det anbefales, at der, baseret på en valid baseline fra 2014, defineres helt klare effektivitetsmål i forhold til rehabilitering, samt at der ud fra best practice i DK defineres helt klare kvalitetsmål i forhold til rehabilitering. Type2dialog anbefaler styring og kontinuerlig opfølgning. Type2dialog anbefaler, at der i forhold til rehabilitering udvikles en opfølgningskultur, med henblik på at følge op på at indfri målene på såvel strategisk, taktisk som operativt niveau. Løbende opfølgning er vigtig for at kunne styre og justere, så målene indfries. Type2dialog anbefaler, at der etableres en stringent dokumentationspraksis. Det anbefales, at der i forhold til rehabilitering designes en dokumentationsprocesdure på tværs af sundhedslovsydelser og servicelovsydelser, som skal understøtte den ønskede dokumentationspraksis i forhold til de tværfaglige rehabiliteringsforløb. Ledere og medarbejdere skal trænes i denne praksis, så der sikres en solid og valid dataplatform, der kan generere valid ledelsesinformation i forhold til monitorering og opfølgning. Det anbefales, at der etableres en lille tværorganisatorisk arbejdsgruppe, som kan udarbejde en løsning, der sikrer, at der rent faktisk kan dokumenteres det, der er behov for, på tværs af centre, faggrupper og områder. Type2dialog anbefaler, at der etableres en central programledelse. Det anbefales, at der etableres en central programorganisering og styregruppe, fx med reference til direktøren. Det anbefales, at der udarbejdes en 3-4-årig strategisk plan med konkrete delleverancer, og at der løbende evalueres og justeres i henhold til de milepæle, som aftales i forbindelse med de forskellige delleverancer. Type2dialog anbefaler, at der implementeres i bund. Det anbefales at fokusere på både de kortsigtede og langsigtede effekter og derfor tage det lange seje træk og systematisk implementere i bund. For at skabe gode rammer anbefales det, at de mange andre tiltag, der søsættes i organisationen, skal harmonere med rehabilitering, herunder puljemiddelprojekter. Det anbefales, at der i en periode på et par år kan være nogen, som opprioriterer tiltag, der støtter op om rehabilitering, og nedprioriterer tiltag, der forstyrrer rehabilitering. Hermed er der større chance for at indfri de forventede effektmål. 6

7 Øvrige anbefalinger Type2dialog anbefaler, at plejecentre og dagcentre inddrages i fase 2. Det anbefales, at systematiske rehabiliteringsforløb også implementeres på plejecentrene, hvilket medvirker til at øge funktionsniveauet og livskvaliteten for beboerne. Indsatsen vil dog have en begrænset økonomisk effekt, så hvis der skal prioriteres ressourcer til at tage næste skridt med implementering af rehabilitering, anbefales det, at plejecentre først igangsættes medio-ultimo Type2dialog anbefaler, at der udarbejdes en kommunikationsplan. Det anbefales, at der udarbejdes en kommunikationsplan, som ligger til grund for al formidling i forhold til rehabilitering. Rehabilitering er en go historie fra flere vinkler og både internt og eksternt. Det anbefales, at rehabilitering ikke formidles som et træningstilbud, et kursustilbud eller en økonomisk spareøvelse, men i stedet som et reelt kvalitetsløft til både borgere og medarbejdere, der bygger ovenpå den gode og faglige platform, som allerede er skabt i BRK. 7

8 1.0 Indledning og baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har bedt Type2dialog bistå med en analyse af ældre- og sundhedsområdet. Baggrunden herfor er med afsæt i den politiske vedtagne forligstekst et ønske om at identificere områder og indsatser, der konkret kan bidrage til at realisere et økonomisk potentiale, der som minimum reducerer udgiften pr. borger svarende til en besparelse på 20 mio. kr. i 2016 i kombination med øvrige tiltag på området. Delanalyse 1, som blev gennemført i januar og februar 2015 har fokuseret på potentialet ved at udvikle sygplejeområdet. Delanalyse 2, som er nærværende dokument, har fokus på potentialet ved rehabilitering. Der er p.t. ikke skabt sammenhænge mellem delanalyse 1 og delanalyse 2, herunder vurderet mulige synergieffekter. Det vil ske i den sidste fase af analyseprocessen, hvor det også er muligt at udarbejde konkrete økonomiske scenarier og anbefalinger ifm. et implementeringsdesign. Analysen er bygget op i tre hovedafsnit. Først et afsnit, der beskriver de generelle erfaringer i Danmark med rehabilitering på ældreområdet de sidste 4-5 år samt de udfordringer den kommunale sektor står overfor med rehabilitering anno Det næste afsnit beskriver erfaringer med rehabilitering lokalt i BRK og de udfordringer BRK oplever ift. rehabilitering. Afslutningsvis præsenteres en vurdering af mulighederne ift. rehabilitering i BRK, herunder konkrete anbefalinger. 1.1 Metode og datakilder Analyseprocessen er gennemført over en periode på fem uger. Formålet har været at afdække nuværende praksiserfaringer i Danmark, at skabe et overblik over praksiserfaringer i BRK, at vurdere potentialet ved justering af rehabiliteringsindsatsen samt præsentere konkrete løsningsforslag og anbefalinger. Analysen er baseret på en grundig desk-research, hvor dokumenter fra BRK er gennemgået ift. Træning før varig hjælp, Sønderbos aktiviteter, økonomiske data mv. Ligeledes er der gennemgået forskningsrapporter om rehabilitering fra KORA, Socialstyrelsens materialer om rehabilitering, lovgivningen ift. rehabilitering mv. Analysens anbefalinger bygger endvidere på Type2dialogs erfaringer fra konsulentarbejde ifm. rehabilitering igennem de sidste 5 år. Til at skabe et overblik over den historiske nuværende rehabiliteringspraksis i BRK samt konkretisere mulige løsningsforslag til videreudvikling af rehabiliteringsindsatsen, har nøglepersoner fra organisationen bidraget væsentligt til analysen. Ultimo februar blev der gennemført en arbejdssession med følgende deltagere: 8

9 Birgit Mortensen, ældrechef Trine Dorow, sundhedschef Tashiea Stender Alstrup, leder af genoptræningen Pernille Høyer Nilsson, ergoterapeut Eva Chodziuk, fysioterapeut Marianne Steenstrup Svendsen, sundhedskonsulent Charlotte Lind, hjemmeplejeleder Gitte Krog, teamleder i hjemmeplejen Majbritt Pedersen, Social- og sundhedshjælper Tina Elleby Frigaard, faglig koordinator, visitationen Janike Thiesen, afdelingsleder Sønderbo Jette Kristensen Budget og Indkøb John Møller Andersen Budget og Indkøb. Budget og Indkøb i BRK har varetaget dataanalysen med det formål at udarbejde økonomiske scenarier for potentialet ved implementering af de konkrete anbefalinger. For at kunne udarbejde scenarier kræves en valid basline baseret på 2014 data, specielt med hensyn til afslutningsprocenter. Det har på den korte tid ikke været mulig for Budget og Indkøb at skabe denne valide baseline, hvorfor potentialeberegningen ikke er inkluderet i nærværende dokument. Det anbefales, at bl.a. myndighed involveres i dataanalysen, herunder tolkning af de konkrete 2014 data, som skal danne grundlag for beregning af økonomiske scenarier. Type2dialog vil gerne anerkende BRK s engagement og bidrag til analysen, herunder deltagelse på arbejdssessionen, de efterfølgende kommentarer og ikke mindst indsatsen med den foreløbige dataanalyse. Type2dialog oplever en stor velvilje til at ville løfte rehabiliteringsindsatsen op på et endnu højere niveau, både på tværs af Myndighedsområdet, Ældreområdet og Sundhedsområdet, hvilket er et unikt udgangspunkt som måske kan bane vejen for next practice i Danmark. 9

10 2.0 Rehabilitering viden fra forskning og praksis anno 2015 Rehabilitering er en arbejdsmetode, som er anvendt gennem årtier bl.a. inden for hjerneskadeområdet, hjerterehabilitering, beskæftigelsesområdet mv. Det er relativt nyt, at rehabilitering anvendes som arbejdsmetode inden for hele det kommunale ældreområde, herunder hjemmeplejen og sygeplejen. Siden 2010 har begrebet rehabilitering været et mantra i hjemmeplejen over hele Danmark, og der er skabt betydelige resultater til glæde for både borgere, medarbejdere og samfundet som helhed. Følgende afsnit vil på et meget overordnet niveau introducere noget af den viden og de erfaringer, der foreligger, og som ligger til grund for denne analyses anbefalinger. 2.1 Hvad er rehabilitering en definition og et eksempel Rundt om i landet har kommuner etableret forskellige projekter omhandlende hverdagsrehabilitering. Projekterne har fået titler som eksempelvis Grib Hverdagen, BASH Bevar en Aktiv og Selvstændig Hverdag, Hjælp til selvhjælp, Aktiv Hverdag, Det Gode Hverdagsliv mv. I BRK er indsatsen døbt Træning før varig hjælp. Fælles for de fleste kommuner er, at ledelsen har meldt ud, at indsatsen er hverdagsrehabilitering, hvilket der ikke findes en officiel definition på. Samtidig har de fleste kommuner meldt ud, at der tages udgangspunkt i en definition på rehabilitering, som er udarbejdet af Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark: Hvidbog om rehabilitering, Under Socialstyrelsen har en stor gruppe forskere og praktikere i 2013 og 2014 forsøgt at finde frem til en definition på hverdagsrehabilitering. Arbejdet er endt med, at ordet hverdagsrehabilitering aflives, og fremadrettet anvendes begrebet rehabilitering. Definitionen er fortsat den samme definition fra Rehabiliteringsforum Danmark, beskrevet i Hvidbogen fra Som nævnt har de fleste kommuner meldt ud, at de tager udgangspunkt i ovenstående rehabiliteringsdefinition, hvor de væsentlige ændringer fra den almindelige hverdagspraksis er markeret med rødt. Med der kan stilles spørgsmål ved, hvor meget der reelt er implementeret i bund, fx i forhold til tidsbestemte og målrettede forløb, at indsatsen tager udgangspunkt i at skabe et meningsfyldt liv for borgerne, at der er en koordineret indsats, fx på tværs af sundhedslovs- og servicelovsydelser med udgangspunkt i et fælles mål, og at de metoder, der anvendes til fx screeninger, er evidensbaserede eller best practise osv. 10

11 Med udgangspunkt i ovennævnte definition og på baggrund af den aktuelt bedste viden på området foreslår Socialstyrelsen, at et konkret rehabiliteringsforløb inddeles i følgende fem faser, hvilket gør definitionen operationel for både ledere og medarbejdere. De fem faser er følgende: kilde: Socialstyrelsen: Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis Rehabiliteringserfaringer igennem de seneste år I 2015 arbejder alle kommuner på den ene eller anden måde med rehabilitering på ældreområdet. Ideen blev født i 2007 på Ældretopmødet, som FOA stod bag. 48 mennesker var samlet på en camp i 48 timer og udviklede seks forskellige bud på fremtidens ældrepleje. En af løsningerne blev døbt: Længst muligt i eget liv, og netop i den arbejdsgruppe sad Fredericia Kommune. Forventningerne til Længst muligt i eget liv blev på Ældretopmødet illustreret med nedenstående graf: Kilde: FOA s Ældretopmøde 2007 Efter ældretopmødet drog Fredericia Kommune til Ôstersund Kommune i Sverige, som har arbejdet med Hem-rehabilitering siden starten af nullerne 1. Tre år senere, på det sociale temamøde i Aalborg i 2010, præsenterede Fredericia Kommune sine foreløbige resultater med en besparelse på 13 mio. kr. Der har været mange diskussioner omkring evalueringen og resultaterne, men det satte gang i en rehab-bølge på tværs af landet. Resten af historien kender alle, og den førte bl.a. i 2015 til en ændring i lovgivningen. 1 Maritha Markusson: Hemrehabilitering: vad, hur och för vem?, Fortbilding AB, Sverige 11

12 2.3 Forskningsbaseret viden fra KORA I forhold til rehabilitering i hjemmeplejen er der de sidste fem år gjort mange erfaringer, men der er kun få studier og lidt evidens for, hvad der virker, og hvorfor det virker. En af de forskningsinstitutioner som p.t. har indsamlet og produceret mest viden om rehabilitering i hjemmeplejen er KORA. De vigtigste offentliggjorte rapporter er nogle tætte case-studier, som både undersøger den økonomiske og den organisatoriske effekt af rehabilitering. De fem studier er: Kjellberg et al. (2010): Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Kjellberg et al. (2011): Fra pleje og omsorg til rehabilitering, erfaringer fra Fredericia Kommune Kjellberg et al. (2012): Træning som Hjælp i Odense Kommune Kjellberg et al. (2013): Fredericia: Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune. Madsen et al. (2014): Gør Borgeren til Mester i Esbjerg Kommune Herudover er der vidensindsamling for Socialstyrelsen, som også er nyttig læsning, eksempelvis: Kjellberg et al. (2013): Kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet (for Socialstyrelsen) Rasmussen et al. (2013): Kommunernes redskaber til rehabilitering på ældreområdet (for Socialstyrelsen) Undersøgelserne viser bl.a.: Fire organisatoriske arketyper. I september 2012 er der 95 forskellige modeller for hverdagsrehabilitering fordelt på 92 forskellige kommuner (Socialstyrelsen 2013). Der kan konkretiseres fire organisatoriske arketyper: hjemmepleje i samarbejde med andre enheder (60), hjemmepleje med ekstra ressourcer (14), terapeutmodellen (7) og den specialiserede enhed (8). Fredericia 2010: Sandsynliggør, at de med Længst muligt i eget liv, som en specialiseret enhed målrettet nye borgere, kan spare 14 % årligt. Der dokumenteres en signifikant reduktion i forbrug af hjemmeplejeydelser (Kjellberg & Ibsen, 2010). Fredericia 2011: Demonstrerer, at succesfuld hverdagsrehabilitering kræver prioritering up-front, både ressourcemæssigt og ledelsesmæssigt samt systematisk dokumentation, både af det enkelte borgerforløb og af den samlede organisatoriske indsats. Fredericia 2013: Der evalueres en indsats målrettet borgere, der ikke er i målgruppen for rehabilitering, og som allerede er i hjemmeplejen. Borgerne indgik i et tværfagligt forløb, som blev evalueret og justeret min. hver 3. måned. Der var tæt monitorering/opfølgning på antallet af borgere, der blev afsluttet til mere/mindre hjælp. Der var en signifikant effekt, som viste et mindre forbrug af plejeydelser på ca. 4,5 %., der efter seks måneder gik lige op med udgifterne til implementering og drift af indsatsen. 12

13 Odense 2012: Der evalueres en indsats målrettet nye borgere med behov for personlig eller praktisk hjælp i hjemmet. Borgerne fik en tværfaglig handleplan og tidsbegrænset hjælp, og indsatsen koordineres ved tværfaglige møder i hjemmet. Der var en tæt monitorering og opfølgning på antallet af borgere, der blev afsluttet til mere/mindre hjælp. Effekten var en reduktion i forbruget af hjemmehjælpsydelser på ca. 10 %. Effekten var større på personlig end praktisk hjælp, og ved praktisk bistand var effekten større for kvinder end for mænd. Der har i studierne ikke været direkte fokus på effekten i forhold til sygeplejeydelser og heller ikke i forhold til plejecenterbeboere. 2.4 Forskningsbaseret viden fra geriatriske afdelinger Når der nu er begrænset viden om kommunal rehabilitering, er det nærliggende at hente inspiration fra beslægtede områder som fx geriatrien. Geriatri er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Flere videnskabelige undersøgelser viser, at skrøbelige ældre medicinske patienter klarer sig bedre, når de indlægges på geriatriske afdelinger fremfor på andre medicinske afdelinger. Ligeledes er der evidens for færre indlæggelser af skrøbelige ældre ved en systematisk geriatrisk vurdering af patienten i hjemmet/ambulatoriet. 2 I forhold til rehabilitering i ældreområdet er det interessant at lade sig inspirere af den geriatriske metode, hvis hovedtræk kan skitseres som følgende: Tværfaglig tilgang Systematisk evaluering af alle relevante lidelser Forebyggelse af iatrogene tilstande (behandlingsfejl) og komplikationer Mobilisering og rehabilitering som integreret del af sygdomsbehandling Tværsektorielt samarbejde Da den geriatriske arbejdsmetode bygger på en systematisk helhedsvurdering af patienten samt en tværfaglig indsats, kan der drages erfaringer fra de geriatriske afdelinger på hospitalerne til arbejdet med kommunal rehabilitering i hverdagen. Overføres erfaringer herfra, vil et systematisk rehabiliteringsforløb bestå at et struktureret samarbejde mellem SSH, SSA, sygeplejen, terapeuter, hjælpemiddelspecialister, visitation mv. 2.5 Lovgivning anno 2015 samt anbefalinger fra Socialstyrelsen Afsnittet nedenfor giver et kort indblik i lovgrundlaget i forhold til rehabilitering på ældreområdet 3, hvilket er grundlaget for bevilling af rehabiliteringsindsatser, men også grundlaget for mange frustrationer og udfordringer ift. Samarbejde, dokumentation mv. Desværre findes der ikke én særskilt lov, som 2 Dansk Selskab for Geriatri: Geriatri. Det brede intern medicinske speciale (brochure) 3 (Sundhedsloven og Serviceloven m.fl. og tilhørende vejledninger), Indenrigs og- og sundhedsministeriet (2011): Vejledning om kommunal rehabilitering, Socialministeriet (2006): Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006, Vejledning om Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, Vejledning om tilsyn med plejehjem, plejebolig, bebyggelser og tilsvarende boligenheder, Sundhedsstyrelsen: Lovgrundlag om embedslægernes tilsynsbesøg. 13

14 handler om rehabilitering, sådan som der eksempelvis gør i Norge. Udfordringen i praksis kan derfor være, at medarbejdere og forskellige faggrupper skal balancere under to forskellige lovgivninger, og ofte er driften også organiseret således. I Sundhedsloven findes der regler for hjemmesygepleje, træning i forbindelse med indlæggelse, kommunal genoptræning efter indlæggelse samt forebyggelse og sundhedsfremme. I Serviceloven findes regler for genoptræning efter sygdom, der ikke har krævet indlæggelse, vedligeholdelsestræning, personlig pleje, praktisk bistand og pædagogisk støtte i hverdagslivet. I Retssikkerhedsloven findes regler for inddragelse af beboeren samt kommunens forpligtelse til at træffe afgørelser. En borger-case, som inkluderer ydelser fra forskellige lovgivninger, kunne fx være: Karen Sørensen er 78 år. Bor alene i rækkehus i Allinge. Har børn og børnebørn, der bor i Middelfart og Næstved. Har diabetes. Er maniodepressiv. Har været indlagt på hospitalet tre gange igennem det sidste år. Hun er netop faldet og er indlagt med lårbensbrud. Har et fodsår, der ikke vil hele. Er svagtseende. Får hjælp til at lave mad, tage bad samt købe ind. Får hjælp til sårbehandling samt medicinhåndtering. Og skal nu have genoptræning efter udskrivning Serviceloven ændringen fra 2015 I et historisk perspektiv er det interessant at bemærke, at Servicelovens 1 på fornem vis skaber rammen for den rehabiliterende indsats, men at potentialet i formålsparagraffen først er blevet udfoldet på hjemmeplejeområdet igennem de senere år i takt med implementering af de mange forskellige rehabiliteringsprojekter. Det har resulteret i en lovændring som betyder, at rehabiliteringsforløb fra januar 2015 er blevet lovpligtig. Under 83, er 83a tilføjet, hvor der står følgende:» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp efter 83 alene med henvisning til, at modtageren ikke magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet Anbefalinger fra Socialstyrelsen I 2013 blev der allokeret ca. 14 mio. kr. til Socialstyrelsen med henblik på at udarbejde forskellige retningslinjer og anbefalinger i forhold til rehabilitering på det kommunale ældreområde. Forskere, praktikere og forskellige organisationer er involveret i arbejdet, som endnu ikke er afsluttet. Undervejs er der 14

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version 16.12.14

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version 16.12.14 Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark fremfaerd@fremfaerd.dk, http://fremfaerd.dk/ Tlf. +(45) 6172 2376 CVR-nr. 52592011 Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre Kulturændringer på ældreområdet Version

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet

7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet Åbent punkt 7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet 00.30.04P05-0006 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Social- og Sundhedsudvalget 24-06-2015 2 Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 7

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Rehabilitering i socialpsykiatrien

Rehabilitering i socialpsykiatrien Rehabilitering i socialpsykiatrien Hjælp til selvhjælp et fælles ansvar Sønderborg Kommune og Type2dialog høster de første erfaringer med rehabilitering i socialpsykiatrien. "Rehabilitering er en generel

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Rehabiliteringsstrategier

Rehabiliteringsstrategier Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner

Læs mere

Rehabilitering Backstage

Rehabilitering Backstage Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere