Specialrådgivningen Handicap & Hjælpemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialrådgivningen Handicap & Hjælpemidler"

Transkript

1 NETVÆRK SOM FAGLIGE REFLEKSIONSRUM - et undersøgelsesprojekt på Specialrådgivningen Holbæk Udarbejdet i 2010 af Helle Dreier Ergoterapeut, MSI og fagkonsulent og Lisbeth Hvid Ergoterapeut, Soc.D 1

2 Indholdsfortegnelse: Resume.... s.1 Indledning.. s.1 Baggrund... s.2 Forandringer. s.2 Netværk på s.2 specialrådgivningen... s.3 Problemformulering.. Formål s.3 Hovedspørgsmål s.3 Begreber og teoretiske s.3 referencer Opsamling på teori... s.6 Projektdesign. s.7 Resultater, analyse og s.8 diskussion. Delkonklusion 1. s.11 Delkonklusion 2 s.13 Delkonklusion 3 s.14 Delkonklusion 4 s.15 Hovedkonklusion... s.16 Diskussion. s.16 Løsningsforslag s.17 Perspektivering. s.18 2

3 Dannelse af netværk som faglige refleksionsrum RESUMÉ Projektet belyser fremtidige muligheder og behov for at udbyde deltagelse i netværk, der har til formål at styrke høj faglig kvalitet og udvikling af praksis inden for specifikke hjælpemiddelområder. Specialrådgivningen har 2010 gennemført en mindre undersøgelse blandt kunder med erfaring omkring brug af Specialrådgivningens tilbud herunder også tilbud om netværksdannelse. Undersøgelsen konkluderer, at Specialrådgivningen ses som et naturligt og nødvendigt udgangspunkt for dannelse, forankring og drift af netværk. Der efterspørges viden omkring emner, der traditionelt opfattes som særligt komplekse, og der efterspørges mere gensidighed og forpligtelse i netværkene. Undersøgelsen peger på, at man først og fremmest ønsker sig dannelse af kontinuerlige, monofaglige terapeutnetværk, der hen over et kalenderår består af de samme faste medlemmer, som kan drage nytte af, at det både er et fysisk og et virtuelt netværk. Det forudsætter, at medlemmerne og Specialrådgivningens medvirkende i netværkene gensidigt forpligter sig til at bidrage til netværkets fælles læringsrum med relevante kompetencer, således at et medlemskab er afstemt med arbejdsgiveren, hvad angår anerkendelse af, at det kræver tid og forberedelse at medvirke. Det kan fx dreje sig om at forberede cases til fremlæggelse, præsentation af ny viden og konkret afprøvning af nye hjælpemidler eller procedurer. Undersøgelsen peger desuden på, at man foruden de monofaglige terapeutnetværk også ønsker sig tværfaglige netværk, der fokuserer på særlige emner eller indsatser, der enten kan være forankret lokalt eller på Specialrådgivningen. For nogle kunne Specialrådgivningens rolle som lokal iværksætter vise sig at være en mulighed, som man vil kunne fremsætte ønsker til. På baggrund af den teoriramme, som vi har lagt ind over projektet, er det projektets konklusion, at denne form for refleksion over egen praksis og sidemandsoplæring giver den største bonus hvad angår vidensdeling, refleksion, læring og faglig udvikling i et praktikerfelt. For at sikre, at de 2 årlige netværksmøder i hvert netværk planlægges i overensstemmelse med de medvirkendes kompetencer, ønsker og behov er det et ønske, at disse overordnet planlægges af en styregruppe bestående af 1 fra Specialrådgivningen samt 1-2 deltagere valgt i netværkets midte. Specialrådgivningen står for den praktiske afvikling af arrangementerne. I forhold til projektet som helhed er det blevet tydeligt, at der for Specialrådgivningens vedkommende er behov for at arbejde mere systematisk med udvikling omkring formidling af kompleks viden. Her ligger et spændende fremtidsperspektiv for Specialrådgivningen både som medspiller og lokomotiv. INDLEDNING Vi har på Specialrådgivningen i Holbæk i en lang årrække arbejdet med vidensformidling og vidensdeling på mange forskellige måder. Vi har tradition for at arbejde på tværs med forskellige former for netværk og strukturer, og vi har desuden tradition for og erfaring i at afholde en lang række kurser og temadage. Specialrådgivningen har forpligtet sig til at drive og udvikle specialfaglige netværk for kommunerne med det formål at udveksle viden og erfaringer om specialet, introducere ny viden, drøfte koordinering af indsatsen og udveksle nye ideer til udvikling af kvalitet og indhold. Før struktur reformen var målgruppen alle kommuner i det gamle Vestsjællands Amt, sagsbehandlerne på hjælpemiddel- og handicapområdet og personale på regionens institutioner for handicappede. 3

4 På nuværende tidspunkt er målgruppen de kommuner i region Sjælland, der har rammeaftale 1 med Specialrådgivningen. BAGGRUND Igennem de seneste år nærmere bestemt efter kommunalreformen 2007 har hjælpemiddelområdet været præget af store forandringer. Området er blevet markedsgjort, og der er opstået nye kunderelationer. Borgerne er fx blevet kunder i kommunerne, og de kommunale terapeuter, der står for hjælpemiddelformidlingen, er blevet kunder i Specialrådgivningen. Forandringer på arbejdspladserne og for de professionelle På de enkelte arbejdspladser har forandringerne bl.a. manifesteret sig i reformer, nye ledelses- og organisationsformer samt ændrede former for finansiering. Samtidig har udlægning af hele det specialiserede område medført store forandringer i kommunerne. Forandringer, der på en gang har betydet en voldsom forøget arbejdsbyrde, men også nye muligheder for udvikling og vidensskabelse, efter/videreuddannelse og individuelle karriereforløb. Der er sket en forandring i den måde, vi som fagpersoner inden for det terapeutiske, sundheds- og socialfaglige felt betragter os selv. Der formuleres i stigende grad samfundsmæssige krav til en evidensbaseret praksis, og dette lader sig ganske enkelt ikke gøre i en travl hverdag, med mindre der er mulighed for tid og rum til refleksion og udvikling af egen praksis under mere systematiserede former Netværk på Specialrådgivningen Igennem de seneste år i ovennævnte virkelighed har det på Specialrådgivningen været oplevet som tiltagende vanskeligt at opnå nogle frugtbare og gensidigt givende netværk. Vi har undret os over, at engagementet fra deltagerne indimellem blev oplevet som begrænset. Vi stillede os selv spørgsmålene: Hvor styrende kunne vi tillade os at være i forhold til form og indhold? Hvad ønskede vores hidtidige kontakter som vi efter strukturreformen nu definerer som kunder egentlig af os? Ønskede de i det hele taget netværkene? I betragtning af, at Specialrådgivningen var blevet takstfinancieret og derfor var blevet sælger af viden -, blev vi i også i tvivl om, i hvor høj grad vi kunne bidrage til netværkenes indhold ved at forære vores viden væk i forbindelse med, at netværkene er omfattet af rammeaftalen og derfor ikke giver direkte indtjening. Vi havde svært ved at finde vores rolle i netværkene og var generelt i tvivl om, hvordan vi kunne bidrage relevant i forhold til den virkelighed de kommunale terapeuter stod i efter kommunalreformen. Endelig var der spørgsmålet om - og i givet fald hvordan - planlægning og afholdelse af netværk kunne bidrage med og skabe en sammenhæng i (øvrig) vidensudvikling på Specialrådgivningen. 1 Der henvises til den aftale som kommunerne kan indgå med Specialrådgivningen vedr. brug af stedets ydelser inden for specialrådgivning herunder deltagelse i netværk. 4

5 Det er vores indtryk, at forandringerne indenfor hjælpemiddelområdet, som beskrevet ovenfor, måske i fremtiden kalder på helt nye og anderledes måder at formidle og dele viden på lokalt. Vi igangsatte derfor et udviklingsprojekt ved at inddrage nogle af vores traditionelle kunder til at fortælle os om, hvilke behov de oplever og ser i deres hverdag og praksis. Vi ønsker dels at få belyst, hvilke ønsker vores kunder måtte have til dannelse af nye netværk, og dels at få inspiration fra deltagerne i undersøgelsen til at kunne generere et nyt formål for Specialrådgivningens faglige netværk, samt få defineret form og indhold på ny. PROBLEMFORMULERING Vi ønsker altså med andre ord at undersøge, hvordan vi tilpasser specialrådgivningens tilbud, så det bliver attraktivt og nyttigt for vores kunder og kan matche Specialrådgivningens behov for vidensgenerering. Formål Vores konkrete mål med projektet er at opnå en viden, der skal danne baggrund for en diskussion og efterfølgende beslutning i terapeutgruppen på Specialrådgivningen vedr. fremtidens tilbud om faglige netværk på Specialrådgivningen startende januar Målgruppen for projektet er primært vores egen organisation Specialrådgivningen, men også terapeuter, der er ansat i kommunerne med praksis indenfor hjælpemiddelområdet, og som er brugere og kunder på Specialrådgivningen. Der forudsættes viden om de aktuelle rammevilkår for brug af Specialrådgivningen. Hovedspørgsmål: Hvordan tilrettelægges fagligt bæredygtige netværk, der i et gensidigt samarbejde kan styrke høj faglig kvalitet i udvikling af praksis inden for området hjælpemiddelformidling og dertil knyttede områder, og hvordan kan vidensdeling, refleksion og læring blive det centrale indhold i netværksmøderne? For at få svar på dette hovedspørgsmål arbejdes der i projektet med følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan skaber man et erfaringsrum til refleksion i daglig praksis, som giver mulighed for at udvikle de tavse dimensioner? 2. Hvordan undgår man, at erfaringsrummet bliver et rum, hvor man alene kommer til at bekræfte dogmer og overtro? 3. Hvordan kan Specialrådgivningen bidrage? 5

6 BEGREBER og TEORETISKE REFERENCER Afsnittet indledes med en forklaring og uddybning af begreberne anvendt i projektets hovedspørgsmål. Derefter følger en beskrivelse af forskellige vidensformer, som præsenteres som det teoretiske grundlag for projektet, og som et væsentligt fundament for udvikling af netværksform og mødeindhold. Vidensdeling Med vidensdeling forstås den proces, hvor eksisterende viden identificeres, overføres og efterfølgende anvendes til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert end de ellers ville være løst. (3) Vidensdeling kræver viden om, hvor viden er, en platform, hvor vidensdelingen kan foregå og endelig, at den, der søger viden, rent faktisk i praksis kan få adgang til den. Barrieren for vidensdeling opstår som en konsekvens af faktorer, der enten findes i den situation/relation, der foregår vidensdeling i, hos de aktører, der deler viden, eller Ved den viden der ønskes delt. Karakteren af viden, manglende forståelse mellem de personer, der deler viden og manglende mulighed for og vilje til at dele viden er således vigtige fokuspunkter i forbindelse med en optimal vidensdeling. Refleksion I al professionel udøvelse af en erhvervsrolle, indgår der en vekslen mellem praktisk handlen og refleksion over handlingerne. Det er netop dialektikken 2 mellem det konkrete og det abstrakte, der er grundlaget for udvikling en proces der foregår, når der reflekteres over udførte handlinger og hvad der var grundlaget for de faglige beslutninger. (2) I det daglige arbejde er der ofte ikke tid til denne refleksion, og udbyttet af refleksionen bliver anderledes, hvis man har nogen at reflektere sammen med. (7) Læring Læring er de processer, hvori man på grundlag af eksisterende erfaringer, forandrer eller udvider sine kundskaber, færdigheder eller værdier. (1) Tavse dimensioner Med tavse dimensioner refereres til en vidensform som er tavs, dvs. den ikke er italesat. (4),(8). Erfaringsrum Med erfaringsrum forstås et sted, hvor flere typer af vidensformer kan sættes i spil, indhentes, afprøves og deles. (9) Dogmer og overtro 2 vekselvirkning 6

7 Disse begreber handler om handlingsmønstre og opfattelser, som har sikret sig sin egen overlevelse, gennem at have fået status som selvfølgelige sandheder, som ikke nødvendigvis findes beskrevet nogen steder, men som ikke desto mindre er styrende for praksis. (4) Eksempler kan være opfattelser af, hvilke klienter der er vanskelige og hvilke der er nemme, hvordan mødet med brugeren skal konstrueres, hvordan forskellige problemer skal forklares osv. Vidensformer Det er nævnt i det foregående, at bla. karakteren af den viden, der ønskes delt, er et vigtigt fokuspunkt for at opnå en optimal vidensdeling. Vi har derfor som udgangspunkt valgt at inddrage to teoretikeres synspunkter om vidensformer som den foreløbige teoretiske ramme for projektet. Teorierne er meget overensstemmende og uddyber og komplementerer hinanden på flere centrale områder. Netop i forhold til dette projekts fokus, giver det mening at nuancere perspektiverne ved hjælp af begge teorier. For det første for at blive bevidst om praktikeres nuancerede vidensgrundlag for handling og for det andet for at påpege, hvordan vedligeholdelse og udvikling af viden bedst muligt finder sted. Først inddrages Jens Guldager, som beskriver og diskuterer praktikerens kundskabsgrundlag i socialt arbejde (5 ) - et kundskabsgrundlag, der primært er erfaringsbaseret, men også er bundet i en ikke bevidst kropsliggjort viden, samt i intentioner og engagement. Dernæst inddrages Steen Wacherhausen (9) som belyser kompetencer og vidensformer, som er kendetegnet ved ikke alene at være båret af boglige studier, men også af oplevelser, erfaringer og praksis. Guldager: Jens Guldager opererer med 3 vidensformer, som praktikere gør brug af: 1. Praktisk teori: viden for handling, 2. Praktisk sans: viden i handling 3. Videnskabelig teori: viden om handling. Ad.1. Viden for handling = praktisk teori, eksisterer som instrument for praksis og bevæger sig inden for praktikkens verden og logik fra start til slut. Den praktiske teori er kontekstafhængig - udvikles og praktiseres på forskellige niveauer, i forskellige sammenhænge og i samspillet med disse. Der er tale om en teori i den forstand, at den analyserer den måde, praktikken fungerer på og lægger op til refleksion om, hvordan vi kan gøre det bedre. Forenklet kan man sige, at den praktiske teori omfatter praktikerens professionelle og faglige ballast, som stammer fra uddannelse, erfaringer og resultatet af faglige refleksioner. Praktisk teori kan have karakter af tavs viden og være mere eller mindre bevidst og eksplicit. Guldager konkluderer, at man kan godt være en god praktiker uden at kunne sætte ord på sine handlinger, hvorfor man handler som man gør, men italesættelse eller blot 7

8 bevidstgørelsen fremmer det, at være kritisk og reflekterende over for sin professionalisme hvordan kan jeg gøre det bedre? Guldager kommer med en opfordring til, at få den praktiske teori diskuteret og udfordret både i et forskningsmæssigt perspektiv, men også i et praktisk perspektiv f.eks. i form af støtte til en mere udbredt og systematisk erfaringsopsamling og styrket refleksiv praksis blandt praktikere. (kompetenceudvikling) (5) Ad.2: Viden i handling = praktisk sans består af et handleberedskab af ikke-bevidste indoptagede erfaringer, som praktikeren har erhvervet sig i sit personlige og faglige liv. Det er en ikke bevidst, kropsliggjort viden. Den praktiske sans er praktikerens samlede livserfaringer, som de udmønter sig i dennes grundlæggende, mere stabile og ubevidste holdninger - tavs viden og empati, men det kan også være bevidste, refleksive holdninger. Den praktiske sans anses som et aktivt og virksomt kundskabsgrundlag for at handle, men Guldager understreger, at praktikeren ikke kun handler på baggrund af deres praktiske sans, men også ud fra intentioner og engagement, som begge er begreber, der er spundet ind i betydninger, meninger og tanker om fremtiden: om det gode, det meningsfyldte, det rigtige liv som individ og herunder også som praktiker. (5) Ad.3: Viden om handling = videnskabelig teori, altså viden der er underkastet videnskabelige kriterier og krav, og er viden om, hvad vi foretager os og ikke mindst hvorfor? Videnskabelig teori siger noget om, hvordan jeg skal handle på et overordnet niveau, men ikke om hvordan i den specielle konkrete situation. På den ene side kan videnskabelig teori være værdifuld som retningsgivende for, hvordan et fænomen skal opfattes og hvad man skal være opmærksom på, men den vil samtidig være et utilstrækkeligt grundlag for de ofte meget komplekse handlesituationer, praktikere står over for. Guldager skriver, at praktikere sjældent bruger den videnskabelige teori som grundlag for at handle. Han siger, at praktikere mangler både kompetencer, tid og måske motivation til at orientere sig i den videnskabelige teori, og det er ligeledes spørgsmålet om, hvordan teorien bliver oversat til brug i praksis og kan danne baggrund for relevant justering af denne. (5) Wacherhausen Wacherhausen opererer med begrebet praksisviden, som bestående af to vidensformer: teknologisk viden og tavs viden. (9) Den teknologiske viden stammer fra bøger og indlæres på grunduddannelse og skal vedligeholdes med fortløbende opdatering af ny teknologisk viden. Der er tale om en rationel og vidensskabsbaseret praksis, hvor praktikerens kompetence er konstitueret af og karakteriseret ved eksplicit viden og regel-baserede færdigheder i at anvende den eksplicitte viden på givne problemområder. (9) Eksplicit viden og eksakte regelsystemer er imidlertid ikke tilstrækkelige der mangler noget og det, der mangler - de tavse dimensioner - tilegnes ikke ved skolastiske studier, men gennem deltagelse i en given praksis og via observation af kompetente fagudøvere. På denne måde øges kendskabet til 8

9 konkrete eksempler på fænomener i fagfeltet, såvel som kendskab til flere og flere konkrete eksempler på succesrige praksisformer. (9) Den tavse viden eller de tavse dimensioner - stammer netop fra oplevelser, erfaringer og praksis. Ekspertens (den erfarnes) praksis udviser nemlig træk, som ikke umiddelbart lader sig forene med den teknologiske logiks bestemmelser vedrørende problemløsning, viden, kompetence osv. Meget tyder på, at jo mere erfaren og professionel en person bliver inden for et givet domæne, jo mindre dækkende er den teknologiske logiks beskrivelser af personens viden, færdigheder og kompetence. Jo mere ekspert man bliver, jo mere ordløs bliver ens praksis jo mindre bliver man i stand til at give dækkende sproglige bestemmelser af ens praksis og de konkrete ræsonnementer og forhold, som gav den konkrete praksis den form, som den fik. (9) Wacherhausen udtrykker, at det at tale om en kundskabsbærende praksis ikke betyder, at den etablerede praksis er hellig og fuldendt, at kun praksis bærer kundskab. Væsentlige sider af en etableret praksis kan meget vel være legemliggørelse af dogmer, ideologi og overtro, der rettelig bør gøres til genstand for kritik(9). Han fortsætter: Her har videnskaben en nødvendig kritisk rolle at spille, netop ved at beskrive den givne praksis og konfrontere denne praksis med en detaljeret analyse af dens konsekvenser. Etableret praksis skal ikke erstatte eller overflødiggøre videnskaben, bestemt ikke. Vi skal legitimere og udvikle kunsten i fagudøvelsen, men under vejledning af videnskaben. For at udvikling af de tavse dimensioner i vidensgrundlaget kan finde sted, må man fastholde eller skabe det nødvendige erfaringsrum, i arbejdet og under uddannelsen, hvori disse tavse sider genereres. (9) Opsamling på teori Det må således, iflg. det valgte teoretiske perspektiv, konkluderes, at følgende punkter er væsentlige opmærksomhedspunkter i forbindelse afholdelse af netværk for praktikere: Praktikere benytter i høj grad viden opsamlet via erfaringer i praksis - en viden, der er mere eller mindre bevidst og ofte ikke italesat. Det er ikke muligt direkte at italesætte al tavs viden Tavs viden videregives bedst i praksisrelaterede situationer (sidemandsoplæring) En del af den tavse viden er opsamlet i vores krop og udgør sammen med erfaringer og vores personlighed et handleberedskab Bevidste og ubevidste holdninger spiller udover viden og erfaringer en rolle for, hvordan vi handler i praksis. Den videnskabelige viden er ikke i særlig grad et aktivt vidensgrundlag for praktikeres handlinger. Praksis skal udfordres, dels ved blot at italesætte og beskrive denne, og dels ved at inddrage videnskabsbaseret viden i en kritisk analyse af praksis. 9

10 Videnskabelig teori skal oversættes for at give mening for praksis og efterfølgende kunne anvendes i en ofte kompleks praksis. Vi har nu fået kendskab til, hvad der karakteriserer den viden, vi som praktikere anvender, når vi agerer i praksisfeltet med hjælpemiddelformidling et vidensgrundlag som således er fundamentet i mødet mellem praktikere. Det stiller nogle særlige krav til formidling af hvorfor, man handler som man gør, hvor det overordnede formål er hvordan kan jeg gøre det bedre? PROJEKTDESIGN Undersøgelsesmetode Til at få besvaret hovedspørgsmålet i problemformuleringen anvender vi litteratur, erfaringer fra egen praksis på Specialrådgivningen samt empiri, der stammer fra et semistruktureret forskningsinterview et fokusgruppeinterview med 7 deltagere, afholdt af Spcialrådgivningen i maj Målet med interviewet er at få kendskab til og forståelse for interveiwpersonernes livsverden oplevelser og tanker i forhold til emnet. Mht. fokusgruppeinterviewets struktur valgte vi en såkaldt tragtmodel, hvor man starter åbne spørgsmål og slutter mere struktureret. Undersøgelsesenhed Interviewpersonerne blev udvalgt med repræsentation fra de kommuner, som havde indgået rammeaftale med Specialrådgivningen, og som havde benyttet sig af vores tilbud inden for de seneste år. Deltagerkredsen blev afgrænset til udelukkende at omfatte sagsbehandlende terapeuter på hjælpemiddelområdet samt erfarne terapeuter og potentielle kunder fra forskellige kommuner med kendskab til Specialrådgivningens specifikke praksis. Vi prioriterede, at gruppen var homogen, da vi ønskede, at gruppens diskussioner baserede sig på et forholdsvis fælles grundlag. Analysemetode Analysen gennemføres inden for en fænomenologisk forståelsesramme, hvor menneskers perspektiver på deres verden udforskes. Den forsøger at give en detaljeret beskrivelse af indholdet og strukturen i menneskers bevidsthed, gribe deres oplevelses kvalitative forskellighed og vedlægge deres essentielle betydninger (6). Formidling Projektet tænkes formidlet internt i Specialrådgivningen til kollegerne samt til den samlede organisation og bestyrelse for CSU ved fremlæggelse på relevante møder med henblik på diskussion af, hvilke konkrete tiltag undersøgelsen skal afføde. Projektet skal desuden formidles eksternt dels ved at kunne downloades fra Specialrådgivningens hjemmeside men også ved en fremsendelse af resuméet til deltagerne i fokusgruppeinterviewet samt andre relevante parter og kunder. 10

11 RESULTATER, ANALYSE OG DISKUSSION I det følgende redegøres for vigtige fund i undersøgelsen. Herefter foretages en analyse med udgangspunkt i de empiriske fund, som vi tillægger den største betydning i forhold til vores problemformulering. Citater er skrevet i kursiv. Analysen foretages inden for hvert undersøgelsesspørgsmål i forhold til den teoretiske forståelsesramme og hvor det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til analysens kvalitet inddrages nye teoretiske begreber og undersøgelser. Analysen afsluttes med delkonklusioner for hvert undersøgelsesspørgsmål. Før den afsluttende diskussion/konklusion præsenteres Specialrådgivningens erfaringer vedr. afholdelse af netværk. Erfaringerne inddrages i diskussionen sammen med de anførte delkonklusioner. Resultater og analyse vedr. spørgsmål 1: Hvordan skaber man et erfaringsrum til refleksion i daglig praksis, som giver mulighed for at udvikle de tavse dimensioner? De vigtigste empiriske fund: 1. Monofaglige netværk med faste medlemmer: Informanterne giver udtryk for, at man har ønsker til, at der skabes et erfaringsrum til refleksion over daglig praksis, som giver mulighed for at udvikle de tavse dimensioner ved at tilbyde et monofagligt netværk, der består af faste medlemmer på tværs af forskellige kommuner. Informanterne giver udtryk for, at de ønsker en netværksdannelse, der tilbyder kontinuitet og tryghed, hvorved man dels ønsker at opnå en høj grad af meningsfuldhed ved at kunne dele erfaringer med de samme deltagere på de formaliserede netværksmøder, dels ønsker at opnå mulighed for at tage kontakt i hverdagen til de enkelte medlemmer, når og hvis man skulle have behov for sparring eller vidensdeling fx omkring konkrete, aktuelle problematikker. Jeg tænker, at en netværksgruppe kan danne ramme om faglige diskussioner Der er behov for at få særlig monofaglig plads til terapeutfaglighed der er mange facetter at dyrke som terapeut og ikke som sygeplejerske eller visitator Jeg savner rum til at være terapeut at få bekræftet sin faglighed og få energi bare ved at være sammen med terapeuter, der forstår, hvad man siger, og hvor man ikke behøver at opfinde den dybe tallerken. 2. Opdatering omkring den nyeste viden og sidemandsoplæring: Der udtrykkes behov for, at blive opdateret med hensyn til den nyeste viden og med hensyn til behovet for sidemandsoplæring. Der gives udtryk for, at man ønsker en ramme omkring muligheden for at reflektere over sin praksis med henblik på at udvikle sin ekspertise og bidrage til vidensdeling, supervision og faglig sparring. Informanterne giver udtryk for, at indholdet som udgangspunkt skal være specialeopdelt og give mulighed for at dele viden på et konkret, praktisk plan på områder, som kommunernes terapeuter opfatter som særligt komplekse. Der nævens områder som bolig, biler, teknologi og svære siddestillingsproblematikker. 11

12 Der ønskes som udgangspunkt netværksmøder, hvor der er indlagt oplæg fra en vidende, erfaren person, og hvor der også planlægges konkrete case-bidrag og fx fysiske afprøvninger af hjælpemidler. Det vil være ok at bruge tid på forberedelse, hvis man ved, at det er de samme, der kommer Jeg ønsker at få mere tid til sager, der kræver individuel vurdering Det farlige er, at det ender med, at det du ved, og den måde du handler på er tilstrækkelig du ender med ikke at vide, hvad du ikke ved 3. Egne tværfaglige erfaringsrum i hverdagen: Informanterne giver desuden udtryk for, at de i hverdagen har behov for at etablere og dyrke deres egne erfaringsrum, hvor de kan formulere sig omkring deres tavse viden i nuet sammen med deres kollegaer på hjemmefronten og altså tværfagligt. De erkender behovet for sidemandsoplæring, og at der skal være tid afsat til det i hverdagen. De opfatter også, at der er behov for at opnå enighed hjemme og at opnå fælles holdninger i egne hjemlige netværk. Det er et problem, at man aldrig får talt om de gode sager for dem skal man selv tage initiativ til 4. Emnespecifikke tværfaglige netværk: Informanterne giver dog også udtryk for, at der måske kan være behov for at danne emnespecifikke, tværfaglige netværk fx inden for områder som lovgivning, biler, ALS eller tryksårsforebyggelse, og måske også lokale netværk med særligt fokus på fx bariatri, skole/specialinstitutioner. Et læringsrum for nye terapeuter de bliver socialiserede til dårlige handlinger. Der er ikke tid til at lave sidemandsoplæring Vi agerer meget som øde øer og behøver i realiteten ikke at kommunikere med nogen Analyse Det centrale svar på spørgsmålet består i at ønske sig monofaglige netværk, der består af faste medlemmer. Det vil sige, at man ønsker sig en tæt forbindelse, der både kan udnyttes på de formaliserede netværksmøder og i forbindelse med det behov for faglig sparring eller vidensdeling fx omkring konkrete, aktuelle problematikker, som man kan have i hverdagen. Der er således tale om et både fysisk og virtuelt netværk, som en platform for vidensdeling som et erfaringsrum, hvor viden kan sættes i spil, afprøves, indhentes og deles.. Indholdet af netværket skal skabe rum for faglig refleksion med basis i den konkrete erfaringsbaserede viden, samt inddrage formidling af viden af mere teoretisk, videnskabelig karakter. På baggrund af informanternes understregning af ønsket om dannelse af monofaglige netværk uddybes i det følgende Wacherhausens beskrivelse af de tavse dimensioner.(9) Den tavse viden, siger Wacherhausen, kan enten være aktuel tavs viden eller principiel tavs viden. Den principielle tavse viden kan ikke ekspliciteres sprogligt, men lader sig indikere, f.eks. ved metaforer, men kun under den forudsætning at 12

13 kommunikationspartnerne har relativt analoge oplevelser og erfaringer. Disse oplevelser skal netop, udgøre den semantiske 3 ræsonnansbund, hvorfra bla. metaforerne får deres indhold. Derfor giver det god mening, at deltagerne i møderne som minimum ønsker sig et fællesskab = ræsonnansbund, der som udgangspunkt har fagligheden dvs. den fælles terapeutfaglige identitet og den fælles hjælpemiddelfaglige indfaldsvinkel. Et sådant fællesskab vil give deltagerne mulighed for at frembringe de tavse dimensioner i deres vidensgrundlag, således som det opfordres af Guldager (5), at få udfordret og diskuteret den praktiske erfaringsbaserede viden og som Wacherhausen siger, få praksis beskrevet og analyseret dens konsekvenser.(9) Informanterne giver udtryk for, at de i det daglige skal forholde sig til mange forskellige faggrupper, og at de opfatter de terapeutiske vinkler som betydningsfulde at sætte i spil, med det formål at sikre en god faglig kvalitet i arbejdet med borgeren i centrum. Det samme teoretiske perspektiv jf. Wacherhausen, giver imidlertid også god mening i forhold til at skabe et tværfagligt fællesskab, der fokuserer på særlige emner eller indsatser fx i bilsager, hvor bilsagsbehandlere og terapeuter kan have en fælles ræsonnansbund, fordi de samarbejder på tværs i dagligdagen med hver sin faglighed og fokus. Set i dette perspektiv vil det i forhold til et tværfagligt sammensat netværk være nødvendigt at deltagerne har et fagligt sagsrelateret fællesskab indenfor den samme organisation, for at kunne skabe mulighed for at italesætte den tavse viden. Et andet perspektiv, der er interessant i forbindelse med et tværfagligt fællesskab er begrebet om refleksiv praksis, hvor det beskrives at: Udbyttet af refleksionen bliver størst, hvis deltagerne er mest muligt forskellige. Under forudsætning af et godt refleksionsklima er det netop forskellene og kontrasterne, der giver mulighed for indsigt og forståelse. (7) Dette understreger, at indsatsområder, der lægger op til tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde i løsningen af en brugers aktivitetsproblemer med fordel kunne understøttes af netværk på tværs af forskelligheder. Informanterne nævner her eks. et område som IKT hjælpemidler, men de understreger, at de ikke er klar til det endnu. Forskellighederne kan således være både forskellige fagligheder, tilhørende forskellige organisationer men også forskellighed i forhold til erfaringsniveau indenfor det terapeutfaglige. Der blev i relation til forskelligt erfaringsniveau peget på følgende dilemmaer: at det ofte er de erfarne terapeuter, der deltager i netværk, da det netop er indenfor de specialiserede områder, der typisk er behov for et netværkstilbud at der ikke er tid i daglig praksis til oplæring af nye terapeuter 3 semantik, (af gr. semantikos 'betydningsfuld, som indeholder betydning', afledn. af semainein 'betegne, markere', af sema 'tegn'), betydningslære, den gren af lingvistikken, der beskæftiger sig med betydning. 13

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen - en fagligt udfordrende og kompleks cocktail Trekantsamarbejdet i hjemmeplejen er en kompleks størrelse, fordi samspillet mellem borger, pårørende og personale

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere