Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli April

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, klinisk farmakoli Kategori: Vejledning Spr: Dansk URL: Versionsdato:April 2015 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli. Uddannelse Autorisation Sundhedsstyrelsen April

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Afgrænsning til andre specialer Afgrænsning mellem funktionsvaretagelse i primær sektor sekundær sektor Specialets organisation Forventede udviklingstendenser i Klinisk Farmakoli Jobmuligheder for kliniske farmakoler Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Generelt Klinisk uddannelse i alt 60 måneder Teoretisk uddannelse Introduktionsuddannelse Kompetencer Læringsstrategier kompetencevurderingsmetoder Introduktionsuddannelsens obligatoriske kompetencer Kurser i introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Kompetencer Læringsstrategier kompetencevurderingsmetoder Hoveduddannelsens obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning Generelle kurser Dokumentationsdel Lb for introduktionsuddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser Attestation for godkendte ansættelser Lb for hoveduddannelsen Specialespecifikke kompetencer Supplerende kliniske/intern medicinske kompetencer Attestation for godkendte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links

5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser uddannelsesprrammer i uddannelsesforløbene. Der udarbejdes adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb hoveduddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Som udgangspunkt anbefaler Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli, at den nye målbeskrivelse er gældende for alle uddannelsessøgende, der starter uddannelse i klinisk farmakoli i første halvdel af 2015 frem. Læger påbegyndt hoveduddannelsen inden dette tidspunkt anvender tidligere målbeskrivelse lb, men kan vælge at overgå til den nye målbeskrivelse. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer for introduktions- hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminoli med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som så er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale som på et videnskabeligt grundlag kombinerer klinisk, farmakolisk, epidemiolisk sundhedsøkonomisk ekspertise med henblik på at fremme en 5

6 rationel, sikker økonomisk anvendelse af lægemidler. Klinisk farmakoli er en lægevidenskabelig disciplin som først i 1996 opnåede status som et selvstændigt lægeligt speciale i Danmark Afgrænsning til andre specialer Klinisk farmakoli omfatter funktioner i relation til klinisk service, forskning undervisning, disse funktioner udgør i realiteten en integreret enhed. Der er således tale om et udpræget tværfagligt speciale, som skal bidrage til at sikre en optimal anvendelse af lægemidler såvel fra patientens perspektiv som fra samfundets perspektiv. Således vil ethvert lægemiddelforbrugende speciale være omfattet af klinisk farmakoli Afgrænsning mellem funktionsvaretagelse i primær sektor sekundær sektor Den klinisk farmakoliske basisydelse, rådgivning vejledning om alle forhold vedrørende anvendelse af lægemidler, servicerer sundhedsvæsenets primærsektor såvel som sekundærsektor Specialets organisation Klinisk farmakoli i Danmark er regionalt organiseret med udgangspunkt i et klinisk farmakolisk center. Dette sikrer et effektivt, inspirerende, fagligt udviklende velfungerende miljø som danner ramme for klinisk service, speciallægeuddannelse forskning. Der er fem klinisk farmakolisk centre i Danmark: Region Hovedstaden Klinisk Farmakolisk Afdeling (FARM) Bispebjerg Hospital Region Syddanmark Klinisk Farmakoli i Odense o Afdeling for Klinisk Biokemi Farmakoli, OUH o Forskningsenheden for Klinisk Farmakoli, IST, SDU Region Midtjylland Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Region Nordjylland Klinisk Farmakolisk Enhed Aalborg Universitetshospital (Enheden har endnu ikke I-læger) Region Sjælland Klinisk Farmakolisk Enhed, Roskilde Sygehus (Enheden deltager endnu ikke i uddannelse af speciallæger) Endvidere udgør Institut for Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen en naturlig samarbejdspartner i udøvelsen af klinisk farmakoli. Der er, ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, 62 speciallæger i klinisk farmakoli i Danmark.(ikke alle erhversaktive pr.1.marts. 2015) 6

7 3.1.4 Forventede udviklingstendenser i Klinisk Farmakoli Faget klinisk farmakoli er i ekspansiv udvikling globalt set, i Danmark, hvor faget knapt nok har fundet sin endelige placering hverken i sundhedsvæsenet eller i den private sektor, er behovet næppe dækket. En del speciallæger i klinisk farmakoli er så speciallæger i et andet speciale, f.eks. almen medicin, intern medicin, onkoli, psykiatri, neuroli, anæstesioli eller pædiatri. I fremtiden forventes nyudannede speciallæger i klinisk farmakoli kun undtagelsesvist at have et andet speciale. Det øgede fokus på rationel farmakoterapi de stigende medicinudgifter til nye medicinske behandlinger, der skal prioriteres imellem, forventes yderligere at øge behovet for kliniske farmakoler Jobmuligheder for kliniske farmakoler Speciallæger i klinisk farmakoli arbejder både i offentlige private organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder kan nævnes: Kliniske sygehusafdelinger (primært speciallæger med flere specialer) Klinisk farmakoliske afdelinger Sundhedsstyrelsen (herunder Institut for Rationel Farmakoterapi) Lægemiddelindustrien Forskningsenheder Regionerne 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Generelt Det tværfaglige fundament for klinisk farmakoli den multifacetterede funktionsflade af faget, medfører at den generelle kliniske kompetenceprofil hos den klinisk farmakoliske speciallæge med fordel kan tillades nen variation. Det anbefales derfor at den enkelte uddannelsessøgende læge tilgodeser egne specielle farmakoterapeutiske interesser gennem et fokuseret klinisk ophold/ studieophold på en farmakoterapeutisk tung specialafdeling. Den samlede varighed af uddannelsen ud over den kliniske basisuddannelse er 5 år. Uddannelsen består af en introduktionsuddannelse af en varighed på 12 måneder en hoveduddannelse på 48 måneder. Hoveduddannelsen består af generel klinisk kompetenceerhvervelse en klinisk farmakolisk kompetenceerhvervelse Klinisk uddannelse i alt 60 måneder a. Erhvervelse af kompetencer svarende til introduktionsstillingen i klinisk farmakoli (12 måneder) Disse erhverves gennem ansættelse i en introduktionsstilling i klinisk farmakoli ved et af de anførte centre for klinisk farmakoli i Danmark. b. Erhvervelse af generelle kliniske kompetencer relateret til behandlingen af de mest almindelige akutte kroniske, primært medicinske sygdomme (24 måneder). Disse erhverves gennem ansættelse på intern medicinske afdelinger, hvor den uddannelsessøgende indgår i de almindelige rutinefunktioner inklusive vagtberedskab 7

8 ambulatoriefunktioner. Op til 12 måneder af denne ansættelse kan finde sted på andre afdelinger med farmakoterapeutisk intervention som primær behandlingsform eller i almen praksis. Ansættelse skal omfatte klinisk arbejde med patientkontakt som bærende element. c. Erhvervelse af klinisk farmakoliske kompetencer. Disse erhverves gennem ansættelse ved institutioner med klinisk farmakoliske funktioner (24 måneder). rådgivningsrelaterede kompetencer tænkes erhvervet ved ansættelser på Klinisk Farmakoliske Afdelinger med klinisk rådgivningsfunktion supplerende kompetencer kan tillige tænkes erhverve gennem ansættelser ved Sundhedsstyrelsen, i lægemiddelindustrien, ved en klinisk sygehusafdeling med klinisk farmakolisk funktion (bred anvendelse af lægemidler). Efter individuelt skøn kan disse kompetencer evt. opnåes under ansættelse, ved et basalfarmakolisk institut eller ved et lægemiddelrelateret forskningslaboratorium. Hoveduddannelsesforløbets opbygning: Det er det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i region Øst, der fastsætter, detailplanlægger opslår hoveduddannelsesforløb i specialet, dækkende hele landet. Almindeligvis vil hoveduddannelsesforløbet være opbygget således: Første år: Ansættelse på en intern medicinsk afdeling med erhvervelse af kompetencer svarende til dem, som er beskrevet for den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse. Under denne ansættelse indgår den uddannelsessøgende i løsningen af den uddannelsesgivende afdelings r på lige fod med afdelingens øvrige læger. Under ansættelsen anvendes målbeskrivelse, kompetencekort lb (dokumentationsdel) for den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse, som kan findes på Dansk Selskab for Intern Medicin s hjemmeside: Bemærk: Kursus i klinisk vejledning er gennemført i forbindelse med introduktionsuddannelsen i klinisk farmakoli skal ikke gentages. Andet år: Ansættelse på en klinisk farmakolisk afdeling eller anden institution som under punkt c) er angivet til at kunne yde bidrag til den klinisk farmakoliske speciallægeuddannelse. Tredje år: Ansættelse(r) på intern medicinske afdelinger eller andre afdelinger med farmakoterapeutisk intervention som primær behandlingsform eller i almen praksis. Under denne ansættelse(r) indgår den uddannelsessøgende i løsningen af den uddannelsesgivende afdelings/praksis r på lige fod med afdelingens øvrige læger. Ansættelse skal omfatte klinisk arbejde med patientkontakt som bærende element. De enkelte ansættelser skal være af mindst 6 måneders varighed. Fjerde år. Ansættelse på en klinisk farmakolisk afdeling (stamafdelingen). Den uddannelsesansvarlige overlæge på stamafdelingen sikrer, at erhvervelsen af de klinisk farmakoliske kompetencer gennemføres fuldt ud. Der skal for hver enkelt uddannelsessøgende aftales, hvorledes kompetenceerhvervelsen fordeles mellem det 2. års ansættelsessted tilhørende institutioner stamafdelingen. 8

9 3.2.3 Teoretisk uddannelse Den teoretiske uddannelse er koncentreret i de generelle kurser de specialespecifikke obligatoriske kurser. Se venligst punkt for introduktionsuddannelsen se venligst punkt 3.4.4, for hoveduddannelsen. 3.3 Introduktionsuddannelse Kompetencer Den generelle kompetence hos en speciallæge kan overordnet defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller egenskaber, som: Medicinsk ekspert / lægefaglig Kommunikator Samarbejder Administrator/leder/organisator Sundhedsfremmer Akademiker/forsker underviser Professionel Speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli indeholder kompetencer der knytter sig til samtlige syv lægeroller De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Ved formulering af en kompetence, er valgt det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes vurderes Læringsstrategier kompetencevurderingsmetoder For hvert af de opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoder (tabellens søjle 3), herunder: Mesterlære Afdelingsundervisning Opgave Selvstudium Kursus Feedback Refleksion Gruppediskussion Videnformidling Læringsdagb Selvstudium Fokuseret klinisk ophold eller studieophold 9

10 Definition beskrivelse af læringsmetoder: Mesterlære: mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: i afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling i en specifik social struktur foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning: er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger, hvor både speciallæger uddannelseslæger kan undervise. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Opgave: er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx Internet, til belysning af et problem. Der vil typisk være tale om et analysearbejde baseret på MTV eller EBM principper. Der kan så indgå egentlige litteraturstudier, samt analyser af organisatorisk karakter med horisontale vertikale analyser af organisation, kommunikation ressourceallokering. Mindre r kan være udarbejdelse af instrukser, eller relateret til behandlingen af specifik patient. Alle disse r afsluttes enten med en skriftlig rapport eller en mundtlig fremlæggelse. I begge tilfælde evalueres præstationen i fællesskab med den uddannelsessøgendes vejleder. Disse rs karakter vil være af væsentligt mindre omfang end projekter som er egnet til at indgå i det obligatoriske forskningstræningsmodul. Opgaverne vil typisk kunne løses i løbet af dage til maksimalt få uger. Selvstudium: er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Gruppediskussion: er formelle som uformelle kollegiale faglige aktiviteter, som diskuteres internt eller eksternt i fora af uddannelsessøgende læger, det være sig med eller uden tilstedeværelse af speciallæger. For eksempel kan det dreje sig om faste journal-clubs eller uformelle fora i forbindelse med møder i Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli. Refleksion: er den uddannelsessøgendes bevidste tænkning over læring handlinger. Feedback: er refleksion ledet af en anden person for eksempel vejleder eller andre uddannelsessøgende læger (2 vejs refleksion) Videnformidling: er systematisk at formidle faglig viden mundtligt eller skriftligt til kolleger eller andet sundhedspersonale. Kursus: er læringsramme for formaliseret teoretisk videnformidling eller læring af praktiske færdigheder. Læringsdagb: er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale (gennemgang af læringsdagb). Fokuseret klinisk ophold eller studieophold: er korterevarende ophold, af højst 4 ugers varighed, på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Kompetencevurderingsmetoder For hvert af de opstillede mål er beskrevet, hvordan målet skal kompetencevurderes (tabellens søjle 4): Struktureret observation i klinikken/struktureret observation Struktureret interview/vejlederinterview 360 graders feedback 10

11 Audit af journaler Audit Bedømmelse af Godkendt kursus Gennemgang af læringsdagb Definition beskrivelse af kompetencevurderingsmetoder: Struktureret observation i klinikken/struktureret observation af færdigheder adfærd: er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed ud fra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. Struktureret interview/vejledesamtaler: er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der omhandler i forvejen definerede områder, men som ikke har præg af overhøring. 360-graders feedback: en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere, mod i forvejen opstillede kriterier. Audit af journaler: er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Audit: er en systematisk kvalitativ evaluering af den uddannelsessøgendes arbejdspraksis. Bedømmelse af : er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført. Godkendt kursus: er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Gennemgang af læringsdagb: er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgangspunkt i læringsdagben med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. Disse metoder anvendes i forbindelse med afgørelsen om hvorvidt en given kompetence er erhvervet (målet nået). Herudover vil der naturligt ske en løbende vurdering af den uddannelsessøgende i det kliniske arbejde med vurdering af prressionen i kompetence erhvervelsen i forbindelse med dial med vejledere, hvor den uddannelsessøgende efter eget ønske kan medinddrage selvvurdering refleksioner over praksis samt andre forhold beskrevet i læringsdagben. Der er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af hvad det pågældende mål blandt andet indeholder. Bemærk at det er målet som skal evalueres. Konkretiseringerne skal således kunnes, men et mål kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. Se evt. Kompetencevurderingsmetoder en oversigt, udgivet af SST i Introduktionsuddannelsens obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse. Kompetencerne de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort, hjælpeskemaer eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår. 11

12 Introduktionsuddannelsen Medicinsk ekspert/lægefaglig Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne # 1 Mål Konkretisering af mål, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet oder Herunder om forhold vedrørende Rådgive under supervision i farmakodynamik observation af færdigheder generelle specifikke farmakokinetik adfærd lægemiddelrelaterede lægemiddelmetabolisme sundhedsfaglige problemstillinger lægemiddelinteraktioner bedømmelse af r særlige patientpopulationer Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator, samarbejder mesterlære selvstudium 2 Deltage i tværfaglige problemorienterede terapeutiske konferencer i lægemiddelkomitearbejde Medicinsk ekspert/lægrfaglig, kommunikator, samarbejder, professionel mesterlære observation af færdigheder adfærd 3 Bidrage til vurdering af videnskabelige lægemiddelforsøg med hensyn til: metodoli effekt sikkerhed økonomi Medicinsk ekspert/lægefaglig, samarbejder, akademiker/forsker underviser mesterlære selvstudium observation af færdigheder adfærd bedømmelse af r 12

13 # Mål Konkretisering af mål, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet oder 4 Rådgive om indikationer for fortolkning af lægemiddelkoncentrationsmålinger (TDM) Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator, samarbejder mesterlære selvstudium observation af færdigheder adfærd bedømmelse af r 5 Bidrage til vurdering lægemiddelrelateret markedsførings- dokumentationsmateriale Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator, samarbejder mesterlære selvstudium observation af færdigheder adfærd bedømmelse af r Kommunikator Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet # oder Indsamle relevante kliniske oplysninger til brug for lægemiddelrådgivning. 6 Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert/lægefaglig Mesterlære struktureret observation bedømmelse af 13

14 7 Formidle indsamlet viden til kolleger, studerende, andet sundhedspersonale andre samarbejdspartnere under supervision Kommunikator, samarbejder Mesterlære struktureret observation bedømmelse af Samarbejder Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet # odermetoder 8 Udnytte menneskelige ressourcer i tværfaglige teams i forhold til r relateret til videnskabelige problemstillinger, uddannelsesmæssige eller administrative r Samarbejder; leder/administrator/organisator Mesterlære refleksion feedback struktureret observation 360-graders feedback Leder/administrator Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: # Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet oder Varetage arbejdsplanlægning, herunder arbejdsfordeling, Mesterlære struktureret observation 9 vagtplaner instrukser for arbejdsr bedømmelse af Leder/administrator/organisator feedback 14

15 Sundhedsfremmer Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet # oder 10 Arbejde for at fremme forståelsen for, betydningen af implementeringen af rationel farmakoterapeutisk adfærd Sundhedsfremmer, kommunikator refleksion feedback struktureret observation Akademiker Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmet # oder 11 Holde sig ajour med den nyeste viden inden for klinisk farmakoli Akademiker/forsker underviser Selvstudium feedback struktureret observation bedømmelse af 12 Deltage i formidlingen af faglig klinisk farmakolisk information til andre Akademiker/forsker underviser, kommunikator videnformidling feedback struktureret observation bedømmelse af 15

16 13 14 Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dial refleksion for at optimere læring hos sig selv andre Efter endt introduktionsuddannelse skal den uddannelsessøgende under supervision kunne bidrage til formuleringen af et videnskabeligt spørgsmål Akademiker/forsker underviser, kommunikator, professionel Herunder udarbejdelse af en projektbeskrivelse til besvarelse af det videnskabelige spørgsmål redegørelse for relevante etiske overvejelser i forbindelse med den videnskabelige undersøgelse refleksion feedback Selvstudium struktureret observation 360-graders feedback struktureret observation bedømmelse af Akademiker/forsker underviser Professionel Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: # Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderingsmeto der Evaluere egen viden færdigheder erkende egne struktureret vejledersamtale 15 personlige faglige etiske grænser refleksion Professionel feedback 16 Udvikle implementere en personlig uddannelsesstrategi Professionel refleksion feedback struktureret vejledersamtale 16

17 3.3.4 Kurser i introduktionsuddannelsen Kursus i klinisk vejledning (Pædagik 2): Afholdes i introduktionsuddannelsen. Formål: At give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede supervisere andre At styrke deltagernes viden om færdigheder i, pædagisk tilrettelæggelse - herunder identificering af deltagerforudsætninger deltagerbehov At bibringe deltagerne en basal viden om, hvilke faktorer, der fremmer hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling At styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage vejlederens rolle funktion - herunder rådgivning, instruktion, supervision evaluering Varighed: 2 dage internat Oplysning om tilmelding kursustidspunkter kan findes via de regionale sekretariaters hjemmesider: Region Syd: Region Øst: Region Nord: Sundhedsstyrelsen: 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Ved formulering af en kompetence vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes vurderes Læringsstrategier kompetencevurderingsmetoder Læringsmetoder kompetencevurderingsmetoder er beskrevet under introduktionsuddannelsen (afsnit 3.3.2). 17

18 3.4.3 Hoveduddannelsens obligatoriske kompetencer Intern medicinske kompetencer i Hoveduddannelsesforløbet (1. år) Under ansættelsen anvendes målbeskrivelse, kompetencekort lb (dokumentationsdel) for den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse, som kan findes på Dansk Selskab for Intern Medicin s hjemmeside: Klinisk farmakoliske kompetencer i Hoveduddannelsesforløbet (2. 4. år) Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af hjælpeskemaer, kompetencekort eller anden konkret vejledning, der angives link til disse. I denne tekst skal det tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår. 18

19 Klinisk farmakoliske kompetencer i Hoveduddannelsesforløbet ( år af uddannelsesforløbet) Medicinsk ekspert/lægefaglig Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: # Mål Konkretisering, inkl. roller Læringsmetoder Kompetencevurderings metoder 1 Vurdere den kliniske effekt af parakliniske tegn på lægemidlers virkninger, bivirkninger interaktioner Medicinsk ekspert/lægefaglig Mesterlære Selvstudium Kursus Struktureret observation Godkendt kursus 2 Rådgive om diagnostik behandling af akutte kroniske lægemiddelforgiftninger andre toksikoliske problemstillinger herunder rådgive om lægemiddelanalyser i denne sammenhæng Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator Mesterlære Og/eller Kursus Gruppediskussion Videnformidling Opgave Struktureret observation Og/eller Godkendt kursus Bedømmelse af 19

20 3 Rådgive i generelle specifikke lægemiddelrelaterede sundhedsfaglige problemstillinger vedrørende lægemidlers anvendelse herunder rådgive vedrørende: farmakodynamik farmakokinetik farmakenomik lægemiddelmetabolisme lægemiddelinteraktioner særlige patientpopulationer: o børn, o gravide ammende o ældre o patienter med organsvigt Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator mesterlære selvstudium specialespecifikke kurser analyse tværfaglige projekter videnformidling audit struktureret observation bedømmelse af /projekt godkendte kurser 4 Forestå en individualiseret farmakoterapi på baggrund af den enkelte patients fænotypiske genotypiske karaktertistika med relevans for lægemiddelbehandling Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator, samarbejder mesterlære selvstudium kursus struktureret observation godkendt kursus 5 Deltage i tværfaglige problemorienterede terapeutiske konferencer Medicinsk ekspert/lægefaglig, samarbejder mesterlære tværfaglige projekter struktureret observation bedømmelse af 360 graders feedback 20

21 6 Rådgive beslutningstagere i sundhedssystemet i lægemiddelrelaterede problemstillinger Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator mesterlære tværfaglige projekter struktureret observation bedømmelse af 7 Gennemføre en evidensbaseret evaluering af et medikamentelt standardsortiment Medicinsk ekspert/lægefaglig, akademiker/forsker underviser mesterlære bedømmelse af struktureret vejledersamtale 8 Varetage funktioner i lægemiddelkomitearbejde Medicinsk ekspert/lægefaglig, samarbejder mesterlære struktureret observation bedømmelse af 21

22 9 Rådgive om individuel farmakolisk behandling ved hjælp af lægemiddelkoncentrationsmålinger (TDM) Herunder kunne applicere integrere farmakokinetisk, farmakodynamisk farmakenetisk viden i udøvelsen fortolkningen af TDM rådgive vejlede om lægemiddelkoncentrationsmålinger angive en strategi for rationel anvendelse af TDM for et givet lægemiddel kursus mesterlære godkendt kursus audit struktureret observation bedømmelse af Medicinsk ekspert/lægefaglig, kommunikator Herunder mindst et af følgende 10 Kunne deltage i dele af planlægning, design, initiering, organisering, koordinering, gennemførelse, analyse, fortolkning rapportering af et lægemiddelrelateret projekt o et klinisk lægemiddelforsøg o et epidemiolisk lægemiddelstudie o et farmakoøkonomisk lægemiddelstudie o et basalfarmakolisk studie mesterlære kurser struktureret observation bedømmelse af godkendte kurser Medicinsk ekspert/lægefaglig, samarbejder, akademiker/forsker underviser 22

DANSK SELSKAB FOR KLINISK FARMAKOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK FARMAKOLOGI DANSK SELSKAB FOR KLINISK FARMAKOLOGI KURSUSPROGRAM 2012-2014 Indledning U-kurser i klinisk farmakologi / kursusrække 2012-2014: 1. Farmakokinetik og måling af lægemidler / TDM 2012 2+2 dage 2. Elimination

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Hjertemedicinsk/medicinsk afdeling Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt April 2012 Din introduktionsstillings

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for læger i hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram/introduktionsstilling/Udkast2/22-04-04/ 1 1. Indledning

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer beskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013 1 beskrivelse for den fælles grunduddannelse i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. Juni 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. Juni 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi Juni 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin... 5 Justeringsssamtale intern

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):

Læs mere

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Mads Skipper, Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og Formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Lægeforeningen Hovedstadens medlemsmøde

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Lungemedicinsk

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Din introduktionsstillings sammensætning: 1.

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Århus Universitetshospital, Risskov Adfeling Syd 03/03/2010. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Århus Universitetshospital, Risskov Adfeling Syd 03/03/2010. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere