i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

Transkript

1 Nye veje til talentpleje i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

2

3 Indhold 4 Nye veje til talentpleje Undervisningsministerens forord 6 Reportage fra innovationsdagen 9. oktober Den empatiske uddannelsesinstitution 14 Talentpaletten 16 Guider for talenter 20 Kan talent måles? 26 Studerende bag Talenthotellet

4 Nye veje til talentpleje Markedsføringsøkonomuddannelsen er i gang med at lave en talenttest, som skal hjælpe med at finde de særligt talentfulde markedsøkonomer. På fire professionsbacheloruddannelser i København er der talentguidekorps og særlige ordninger, hvor talentfulde studerende kan få vejledning i deres bacheloropgave fra eksterne vejledere. Det er nemlig blevet legitimt at tale om talenter og talentpleje dem skal vi have flere af i Danmark. Konkurrencedygtigheden over for lande med billigere arbejdskraft afhænger af, om vi tidligt kan finde og udvikle vore talenter. Undervisning gør det ikke alene. Der er behov for et stærkt engagement både på uddannelsesstederne og hos private og offentlige arbejdsgivere. Kun ved et samarbejde mellem uddannelser og virksomheder får talentfulde, innovative studerende det fulde udbytte. De gode eksempler skal vises frem, så de kan smitte, begejstre og skabe professionel stolthed. Det er formålet med denne publikation. Fem udviklingsprojekter er sat i gang på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Erfaringerne fra projekterne er beskrevet i dette magasin og skal inspirere endnu flere til at deltage i talentplejen. Det er en opgave for ledelsen, underviserne og aftagerne at identificere og udvikle talenterne. Jeg håber, at publikationen vil være til nytte for alle, som i deres arbejde har med talenter på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne at gøre, og at den vil inspirere til et frugtbart samarbejde med virksomhederne om talentpleje. Bertel Haarder Undervisningsminister Oktober

5 VoxPop Talent Christian Mathiasen Rektor Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole 1. HVAD ER TALENT FOR DIG? Talent er en medfødt evne til at varetage en funktion, udføre et job eller løse en opgave væsentligt bedre end andre. Nogle talenter spottes og udvikles, andre ikke. Nogle personer har haft gunstige vilkår og betingelser for at udvikle deres talent, andre har ikke. 2. HVOR SER DU GOD TALENTPLEJE I DAG? God talentpleje ses inden for sportens verden. Her spottes eksempelvis talenter i idrætsklubbernes ungdomsafdelinger. Talenterne udvikles efterfølgende målrettet. Enkelte større virksomheder arbejder i dag målrettet på at pleje og udvikle talenter. De laver eksempelvis high performance programmer og særlige udviklingsforløb for Young managers. 3. HVORDAN IDENTIFICERER DU TALENTER? Talenter identificeres gennem evalueringer, skabte resultater og i samspillet med de personer, som jeg arbejder sammen med. 4. HVAD STÅR I VEJEN FOR TALENTPLEJE I DAG? I forhold til medarbejderne er der ikke nogle barrierer for at identificere og udvikle talenter. I forhold til vores studerende nødvendiggør en målrettet identificering og udvikling af talenter flere ressourcer. Der er ikke den store forskel på sportens verden og uddannelsesverdenen i denne henseende. Dygtige studerende kan godt udfordres, så de i større udstrækning bruger deres talent, men det er næppe muligt at lave egentlige talentprogrammer for særligt udvalgte studerende inden for de nuværende økonomiske rammer. 5

6 6

7 Reportage fra innovationsdagen 9. oktober 2007 Talenter findes overalt i det danske uddannelsessystem men de skal plejes og dyrkes. Indsatsen har hidtil været fokuseret på folkeskolen og de almene samt de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Nu er turen kommet til erhvervsakademi- og professionsuddannelserne Hvem står bag? Arbejdet med innovationsdagen har været organiseret med en styregruppe bestående af repræsentanter udpeget af skoleorganisationerne, de tidligere Erhvervsakademirådet og Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser samt de studerende. Styregruppen har stået bag processen og bearbejdningen af innovationsdagens resultat. På denne baggrund blev der i efteråret 2007 afholdt en innovationsdag En bred skare af studerende, aftagere og repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne var samlet til 11 timers nonstop nytænkning om talentpleje på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Formen blev valgt for at sikre involvering, hurtighed og forankring blandt de aktører, som kan gøre en forskel. Udgangspunktet var klart for de 46 deltagere. Der er masser af talenter på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Den store opgave består i at opdage, benytte og fastholde talenterne. To enkle opgaver De 46 deltagere blev delt i seks grupper. Alle fik stillet to enslydende opgaver: Hvilke rammebetingelser skal der være for talentpleje på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne? og Hvilke konkrete handlinger kan understøtte rammebetingelserne? Konkrete resultater Efter 11 timers arbejde kunne grupperne fremlægge konkrete forslag til talentplejeprojekter. Fem af disse projekter opnåede kort tid efter støtte fra Undervisningsministeriets talentplejepulje. Projekternes formål og foreløbige resultater kan læses længere fremme i magasinet. En styregruppe har efterfølgende drøftet gruppernes forslag til rammebetingelser og har med afsæt i resultaterne fra innovationsdagen nedenstående ideer til konkrete rammebetingelser. Ideer til rammer, der understøtter talentpleje 1. Talentpleje skal forankres hos ledelsen Det er afgørende for udviklingen af talentpleje, at den er forankret hos ledelsen. Ledelsen skal inddrage talentpleje i sin strategi for udvikling af institutionen. En uddannelsesinstitution, som har fokus på talentpleje, skal kunne rumme og udfordre talentfulde studerende. Ledelsen skal støtte medarbejderne i deres arbejde med de talentfulde studerende og sikre, at talentpleje implementeres på samtlige af professionshøjskolens og erhvervsakademiets uddannelser. Der kan etableres et talentråd på professionshøjskoler og erhvervsakademier. 2. Talentpleje defineres på den enkelte professionshøjskole og det enkelte erhvervsakademi I definitionen af talentpleje skal der tages højde for forskellige typer af studerende og forskellige uddannelsesmæssige vilkår. Talentpleje defineres på 7

8 den enkelte uddannelsesinstitution, og definitionen indgår i strategien for uddannelsesinstitutionens talentpleje. 3. Underviserne skal engageres i talentpleje og have blik for talenter Ledelsen skal sikre, at underviserne kan agere som talentvejledere og har redskaber til at prioritere talentpleje i deres arbejde. Undervisere skal deltage i udviklingsprojekter sammen med de studerende og aftagerne. Underviserne skal fungere som mentorer eller coaches og inspirere den enkelte studerende i at pleje og udvikle sit talent. En engageret mentor eller coach skal kunne identificere og pleje talenter og stimulere de skabende, læringslystne studerende. Underviserne skal trænes i dette. 4. Talentpleje skal ske gennem coaching og vejledning af de studerende, og de studerende skal deltage i udviklingsprojekter De studerende skal gennem talentudviklingssamtaler og vejledning blive bevidste om deres talent og de udviklingsmuligheder, der ligger inden for uddannelsen og i samarbejde med praksis. De talentfulde studerende kan inddrages i udviklingsprojekter i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og praksis. De studerende skal kunne få ECTS-point for dette arbejde. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal sikre udviklingsmuligheder for forskellige typer af studerende med forskellige studiemæssige forudsætninger. Det skal være med til at sikre, at færre studerende falder fra uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal skabe rammerne, så de dygtige studerende kan udfolde deres talent gennem udviklingsprojekter, prisuddelinger og lignende. 5. Aftagerne skal inddrages og engageres i talentplejen af de studerende Der er behov for, at uddannelsesinstitu- Medlemmer af styregruppen Anne Mette Zachariassen TEKO (udpeget af Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler) Ole Gram Olesen Hillerød Handelsskole Lyngby Uddannelsescenter (udpeget af HFI-Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser) Chresten Kruchow CVU København og Nordsjælland (udpeget af CVU-Rektorkollegiet) Ebbe Kromann Frederiksberg seminarium (udpeget af Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-institutioner) Svend Solvig Teknisk Landsforbund (udpeget af Erhvervsakademirådet) Thomas Christensen Ledernes Hovedorganisation (udpeget af Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser) Kresten Bang Heinfeldt Formand for Lærerstuderendes Landskreds og medlem af Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser (udpeget for de studerende) Daniel Djurhuus Løfquist Erhvervsakademiuddannelserne (udpeget for de studerende) Peder Michael Sørensen Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde (udpeget af Undervisningsministeriet) 8

9 Definitioner Et talent: En person, som har en unik evne af enten faglig, personlig og/eller social karakter, og som har en forudsætning for at præstere noget særligt alene og sammen med andre. Rammebetingelser: Vilkår, som har betydning for og kan understøtte arbejdet med talentpleje på uddannelsesinstitutioner. tionerne samarbejder med praksis om talentpleje. Det kan for eksempel ske, ved at uddannelsesinstitutionerne inddrager studerende og aftagere i relevante udviklingsopgaver. 6. Korps af talenter Et facilitatorkorps af talentfulde studerende kan motivere og inspirere andre studerende til at deltage i talentplejeaktiviteterne. Facilitatorkorpset kan også bruges til at videndele om talentpleje på tværs af uddannelsesområder og uddannelsesinstitutioner. 7. En anerkendende uddannelseskultur En anerkendende, empatisk uddannelseskultur skal sikre, at talenter udpeges, plejes og udvikles. Talentpleje skal i den anerkendende uddannelseskultur ske i tæt samarbejde med aftagerne. Talentpleje kan ske inden for den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelsesområder. 8. Talentpleje skal indgå i uddannelsernes studieordninger Arbejdet med talentpleje i den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelser kan beskrives i studieordningerne. Studieordningen kan redegøre for, hvordan uddannelsen og institutionen arbejder med at identificere og pleje talenter. 9

10 Den empatiske uddannelsesinstitution Alle er født med muligheden for at udvikle et talent. Den Empatiske Uddannelsesinstitution lever sig ind i talentet og skaber de bedst mulige rammer. De nye principper kan gavne både den studerende og uddannelsen Udfordringen Danske uddannelsesinstitutioner ønsker at blive bedre til at identificere, arbejde med, udvikle og udnytte de studerendes individuelle talenter. Denne udfordring tager The Animation Workshop, Professionshøjskolen VIA University College og Den Grafiske Højskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole op i et fælles projekt. Projektet tager udgangspunkt i arbejdet med talentbaserede uddannelser og er opdelt i to underprojekter: Coach/mentor i talentplejen og talentudviklingen og Studerende i udviklingsprojekter. Se talentet Vi er alle født med muligheden for at udvikle et talent. En person, som under uddannelse udvikler sit eget talent og arbejder med det, er kendetegnet ved sin begejstring og motivation. Dette skaber personlig energi og bevidsthed, der øger indlæringslysten, indlæringskurven og indlæringsmængden i løbet af uddannelsen. Den Empatiske Uddannelsesinstitution formår at identificere talentet. Derefter skaber den de nødvendige rammer og den inspiration, der skal til, for at den enkelte talentfulde studerende udvikler sit talent på bedste måde. Til størst mulig nytte for sig selv og for uddannelsen. Den Empatiske Uddannelsesinstitution er holistisk og indlevelsesorienteret. Og den sætter den studerendes egen drivkraft i fokus. Fælles principper og værktøjer Projektet beskriver de generelle principper, der ligger til grund for talentarbejdet på The Animation Workshop og Den Grafiske Højskole. Begge studiemiljøer har meget lavt frafald og et tæt udviklingssamarbejde med erhvervslivet. Tanken er, at projektet skal udbrede afprøvede og succesfulde talentudviklingsprincipper til større dele af det danske uddannelsessystem. Igennem diskussion, analyse og formulering af udviklingsmønstret for talentfulde studerende har de to institutioner udviklet tre koncepter: Den Empatiske Uddannelsesinstitution, Coach/mentor i talentplejen og talentudviklingen og Studerende i udviklingsprojekter. Desuden har de formuleret de to kodekser: Kodeks for god talentpleje og talentudvikling på professionshøjskoler og Kodeks for Den Empatiske Uddannelsesinstitution på professionshøjskoler. Teamet bag projektet har været: Mads Samsing, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Svend Lawaetz, Den Grafiske Højskole, Ninna Leth, Dekan, Professionshøjskolen University College Vest, Pernille Berg, Niels Brock og Morten Thorning, The Animation Workshop. Morten Thorning har som projektleder sikret projektets fremdrift, og teamet har i fællesskab bidraget med viden, cases og analyser. 10

11 11

12 Kontaktoplysninger Vil du vide mere, så kontakt: Morten Thorning The Animation Workshop Professionshøjskolen VIA University College Kasernevej 5, 8800 Viborg Telefon: Resultaterne Projektet har medført, at studerende i særlige talentprogrammer fra Niels Brock, Erhvervsakademi Hovedstaden B og The Animation Workshop er involveret i udvikling af og projekter på Undervisningsministeriets Talentkonference 2008, der afholdes 3. november på Niels Brock. Projektgruppen har desuden udviklet Talenttrekanten (Læs også side 26 27) som værktøj til diskussion af talentudvikling i det danske uddannelsessystem. Talenttrekanten skal bruges som diskussionsmodel for ledelse og fagligt personale. Den gør principperne fra rapportens to kodekser for talentpleje og talentudvikling konkrete og skaber derved større fokus på forudsætningerne for udviklingen af den enkelte talentfulde studerende. Inspiration Rapporten Den Empatiske Uddannelsesinstitution bidrager til at skabe et væsentligt større fokus på mulighederne for talentudvikling af studerende i det danske uddannelsessystem. Rapporten peger i sit Kodeks på en række konkrete initiativer på en bred vifte af områder, hvor den enkelte uddannelsesinstitution kan inspireres til at sætte ind i større eller mindre målestok, tilpasset egne omstændigheder, muligheder, fagområder osv. Eksempelvis kan en uddannelsesinstitution skabe individuelle uddannelsesforløb for studerende, give særligt motiverede studerende faste, personlige arbejdsrum, der kan arbejdes i og indrettes efter behov, eller organisere optagelsessamtaler, hvor den studerendes motivation og talenter screenes. Et særligt positivt tiltag vil være at tilbyde underviserne faste arbejdspladser på institutionen, så de kan være tilstede på institutionen i deres forberedelsestid og dermed bedre være i stand til at coache de studerende. Rapporten kan downloades i PDF-format fra The Animation Workshops hjemmeside 12

13 Kodeks for den empatiske uddannelsesinstitution på professionshøjskoler 1. Den empatiske uddannelsesinstitution identificerer, plejer og udveksler talenter. 2. Den empatiske uddannelsesinstitution søger at sikre, at den studerende, der optages, har et talent inden for det studieområde, institutionen udbyder. 3. Den empatiske uddannelsesinstitution kan gennem coaching og personlige udviklingssamtaler med den enkelte studerende facilitere, at den studerende opnår selverkendelse om eget talent. 4. Det fysiske rum og teknologien skal facilitere læring og understøtte den kultur, der ønskes fremmet på den empatiske uddannelsesinstitution. VoxPop Talent Anne Marie Højvang Fysioterapiunderviser, studievejleder og udviklingskonsulent UCL, Fysioterapeutuddannelsen i Odense 1. HVAD ER TALENT FOR DIG? Et talent i min sammenhæng er en studerende med overskud, lyst, interesse og ressourcer til at lave mere, end der kræves på studiet. En studerende, som er nysgerrig og villig til at arbejde innovativt med projekter/emner inden for eget kommende erhvervsområde. 2. HVOR SER DU GOD TALENTPLEJE I DAG? Jeg ser meget talentpleje i forskellige sportsklubber. Specielt fodbold- og håndboldklubber eksempelvis GOG. 3. HVORDAN IDENTIFICERER DU TALENTER? Når jeg skal identificere studerende med talenter, ser jeg efter tre forskellige hovedområder: 5. Det fysiske rum og teknologien skal rumme diversitet i de enkelte studerendes lærings- og studiebehov og rumme mulighed for fordybelse og deling. 1. Faglige kompetencer God teoretisk indsigt og analytiske evner. Eksamener bestået over middel. Stor og god indsigt i fysioterapiprofessionens fagområde. Etisk kompetence i forbindelse med konkrete faglige, menneskelige og personfølsomme problemstillinger. 6. Individet er platform for alles læring. 7. Alt arbejde evalueres og fremlægges i fuld offentlighed. 8. Underviseren er på skolen og er umiddelbart tilgængelig for den studerende. 9. Den empatiske uddannelsesinstitution er praksisnær, professionsbaseret, inddrager professionens interessenter og åbner sig for omverdenen lokalt og globalt. 2. Personlige kompetencer Fleksibel og imødekommende i forbindelse med nye opgaver og problemstillinger. Personligt overskud, konstruktiv og velargumenterende. 3. Sociale kompetencer Har evnen til at fungere i forskellige sociale sammenhænge. Empatisk. God kontakt til medstuderende, patienter m.m. Generelt en aktiv studerende, der er synlig i det offentlige rum med såvel sin profession, sin person og sine holdninger. Er aktiv med en sund fornuft og en sund kritisk stillingtagen til det, der præsenteres. 4. HVAD STÅR I VEJEN FOR TALENTPLEJE I DAG? Økonomi udarbejdelse af individuelle studieforløb er ressourcekrævende. Manglende viden og bevidsthed om vigtigheden i at anvende sine ressourcer. Manglende tradition kulturbarrierer. 13

14 Talentpaletten Dygtige studerende skal have ekstra udfordringer, der matcher deres talenter og interesser. Professionshøjskolen Lillebælt University College har søsat et pilotprojekt, som omfatter fire sundhedsuddannelser. Læs, hvordan paletten af tilbud folder sig ud Pilotprojektet Pilotprojektet udfolder sig på sygeplejerskeuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, radiografuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen i løbet af Hver uddannelsesretning udpeger en underviser, der skal fungere som talentspejder og kontaktperson undervejs i forløbet. Der identificeres mindst otte dygtige studerende og tilsvarende otte egnede udviklingsprojekter, som matches. Kontaktoplysninger Vil du vide mere, så kontakt: Ulla Mulbjerg University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Telefon: ulrm@ucl.dk Hold fast i talenterne Professionshøjskolen Lillebælt University College vil gøre uddannelserne mere attraktive for de dygtige studerende. Talent, interesse og kompetence hos den enkelte skal styrkes. Mere udfordring skal samtidig føre til mindre frafald. Frafaldsundersøgelser viser nemlig, at også dygtige studerende stopper på professionsuddannelserne. Det er baggrunden for pilotprojektet Talentpaletten, der skal matche særlige talenter med særlige typer af tilbud. Paletten af tilbud Talentpaletten bygger på, at de dygtige studerende skal tilegne sig mere specialiserede kompetencer inden for deres særlige talent og interesseområde. Talentpaletten har tre farver, der er symboler for hver sin type tilbud til udvalgte studerende: Rød: Tilbud om deltagelse i udviklingsprojekter i praksis. Dette skal give særlige kompetencer i forhold til at kunne generere udviklingsviden ud fra praksisviden. Grøn: Tilbud om deltagelse i seminarer og kurser om forskningsmetoder mv. på andre uddannelser (for eksempel universitetet). Skal give særlige kompetencer til at samarbejde med forskere om at skabe forskningsviden. Gul: Tilbud om deltagelse i supplerende professionsudøvelse i praksis. Skal føre til særlige kompetencer og praksisviden inden for et bestemt område. I første omgang har Professionshøjskolen Lillebælt University College fokus på det røde tilbud i Talentpaletten. På en temadag i begyndelsen af oktober bliver projektet evalueret, og der udarbejdes herefter anbefalinger. Sådan kører projektet De studerende skal være på 4., 5. eller 6. semester. De udvælges ud fra kriterier som højt niveau med hensyn til karakterer og studieaktivitet, fagligt og personligt overskud samt motivation for at deltage. Der laves aftaler med samarbejdspartnere og sættes navn på de eksterne vejledere på projekterne. Kontaktpersonerne aflægger tre besøg i perioden, hvor de drøfter erfaringerne med den studerende og vejlederen og efterfølgende laver et kort referat af de vigtigste punkter. Resultater indsamles dels af de tilknyttede undervisere og dels ved temadag med deltagelse af alle involverede. Fire projekter med studerende Foreløbig har de studerende blandt andet været involveret i disse projekter: Odense Universitetshospital: Undersøge evidensen for træningsterapi under hospitalsindlæggelse i studier med sammenlignelige grupper samt udarbejde litteraturrapport med kliniske retnings- 14

15 linjer for, hvilken træningsterapi der skal vægtes under indlæggelsen for geriatriske patienter. VoxPop Talent Odense Universitetshospital: Optimering af Col.lumboptagelse i forhold til patientdosis og billedkvalitet. Formålet er at kvalitetsudvikle billeddiagnostik af lænderygsøjlen. De studerende har deltaget i projektbeskrivelse, dosismålinger på fantom samt i statistisk bearbejdning af data. Axel Bang-Berthelsen Administrerende direktør Grønbech & Sønner A/S Odense Universitetshospital: Patientens oplevelse af den ergoterapeutiske brug af COPM (Canadian Occupational Performance Measure) i forbindelse med håndkirurgisk intervention. 1. HVAD ER TALENT FOR DIG? En person, der synes, det er spændende at få udfordringer. En person, der ønsker at samarbejde i stedet for at være egoist. En person, der ser muligheder i stedet for problemer, og som kan se nuancer i problemstillingerne og ikke kun sort og hvidt. Bariatriske kvinders forventninger til livet med en gastric banding. Formålet er at synliggøre viden om pleje og omsorgsbehov i dagligdagen hos patienter, der har gennemgået bariatrisk kirurgi (mindskning af mavesækkens størrelse med henblik på at opnå og fastholde vægttab). De studerende har medvirket i litteratursøgning. 2. HVOR SER DU GOD TALENTPLEJE I DAG? Du ser det heldigvis mange steder, ekspedienten i en forretning, en god underviser, en dygtig læge, en dygtig sælger, en dygtig leder, der kan få sit team til at lave ekstraordinære resultater m.m. 3. HVORDAN IDENTIFICERER DU TALENTER? Man mærker det tydeligt, når man har med et talent at gøre personen skiller sig ud fra mængden og gør ting, man ikke umiddelbart forventer. Parterne mødes og deler erfaringer Alle implicerede parter i projektet mødes efter deadline på dette magasin. Deres erfaringer skal deles og drøftes, hvorefter de vil komme med anbefalinger og opstille udvælgelseskriterier. Ud fra foreløbige skriftlige tilbagemeldinger kan følgende erfaringer udledes: 4. HVAD STÅR I VEJEN FOR TALENTPLEJE I DAG? Det overophedede arbejdsmarked har gjort det svært at have tid til at pleje talenterne nok se dem udvikle dem coache dem. Samtidig har arbejdsmarkedet betydet, at der har været drevet rovdrift på talenterne grundet mangel på arbejdskraft. Matchning skal foregå i samarbejde med underviseren (talentspejder), den studerende og projektstedet. Der skal være tydelig forventningsafstemning (mål, indsats, rolle m.m.) De studerende lægger vægt på, at der er mulighed for -kontakt til både underviser og kontaktperson til projektet. Vigtigt, at talentbegrebet forankres i organisationen. 15

16 Guider for talenter Skab relationer på tværs af institutionerne. De studerende vil udvikle deres talenter og innovative evner sammen. Læs, hvordan talentguider viser vejen til fælles faglige, kulturelle og sociale værdier Massivt studenterønske Talentfulde studerende kan gøre sig selv og hinanden endnu dygtigere på tværs af institutionerne. Det var der bred enighed om blandt de deltagende studerende på den brugerdrevne Solution Camp ved Aalborg Universitet i foråret Det nye projekt Talentguider kommer ønsket i møde. Bag ideen står studerende og lærere fra Suhrs Seminarium, Den Sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium, Sygeplejerskeuddannelsen København (Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Aarhus Universitet). Deres fælles mål er at skabe relationer mellem kulturelle, faglige og sociale talenter på de forskellige institutioner. Et talent trækker flere med sig Der er ingen tvivl om, at det betaler sig at satse på talenternes møde på tværs. Erfaringen viser, at et talent drager andre ind i feltet i forhold til at skabe ideer og konkrete aktiviteter eller initiativer. Talentguidernes opgave er at hjælpe og tilskynde studerende til at skabe kontakt med studerende fra andre institutioner. Mange har noget på hjerte, og mange har fælles interesser. Det kan være samarbejde om bacheloropgaven, oprettelse af faglige eller innovative netværk, fælles kulturelle eller sociale tiltag, der styrker den tværfaglige tanke eller evnen til at arbejde professionsrettet. Med andre ord en tværinstitutionel infrastruktur, som befordrer og faciliterer talenters møde med andre studerende. Og som styrker deres passion, deres ideer og forhåbentligt deres netværk. Aktive guider Det er enkelt for de studerende at blive guidet til samarbejdspartnere på tværs af institutionernes traditionelle rammer. På hver institution er der en eller flere navngivne talentguider med -adresse, telefonnummer og foto. Information om talentguiderne og deres virke ligger på relevante hjemmesider. Er man i tvivl, kan man henvende sig til hjeminstitutionens talentguide, som så trækker på sit netværk af andre guider. Talentguiderne spiller en aktiv rolle i at profilere og kickstarte hjemmesiden for mødestedet for talenter Det er tænkt som et mødested for de studerende, der vil mere end det traditionelle studium. En af talentguiderne fungerer samtidig som hjemmesidens webredaktør. Fingeren på pulsen Holdet af talentguider består af interesserede undervisere og studerende fra blandt andet studierådgivningen på de forskellige institutioner. Alle har fingeren på pulsen og en god føling med egne studerende, der allerede gør en forskel eller rummer et talentpotentiale. De fungerer som den samlende kraft for talentmatchning blandt studerende 16

17 17

18 Kontaktoplysninger Vi l d u v i d e m e r e, s å k o n t a k t : Lektor Ebbe Kromann Innovator & educational developer Frederiksberg Seminarium på institutionen: Dem, man går til på hjeminstitutionen, når man som studerende ønsker kontakt med andre udadrettede studerende. I netværket mødes og organiseres talentguiderne. De afstemmer forventningerne, drøfter praktik og simpel infrastruktur, der er til at håndtere. Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg Te l e f o n : ek@fredersem.dk projekter søsat Målet har været at skabe en talentudvikling på tværs, som er enkel, synlig og lettilgængelig for de studerende. For at finde frem til de studerendes behov er der afholdt et stort formøde på en dag. På den efterfølgende Solution Camp er alle deltagere blevet opfordret til at beskrive et talentprojekt, som de sammen kunne tænke sig at søge penge til, iværksætte og føre ud i livet. Der kom 17 ansøgninger lige fra enkle plug and play -projekter til store events med mange involverede. Der blev valgt 10 projekter, langt de fleste studenterinitierede. Campen blev i øvrigt faciliteret af studerende, der havde praktisk erfaring fra Campen tidligere på året. Det første, sunde afkast Sjov, sjovere, sundest. Dette var temaet for en atypisk og involverende konference, som har været det første synlige resultat af talentguideprojektet. Bag den tværfaglige talentkonference om sundhed stod studerende fra

19 sygeplejerskeuddannelsen i København, Suhr s Seminarium samt idrætsstuderende/s-linjen fra Frederiksberg Seminarium. Konferencen trak kompetencer fra både kulturelle, faglige og sociale talenter på tværs af institutionerne. Og der var ingen lærerindblanding. De studerende beskrev konferencen sådan: Arrangementet henvender sig til studerende, der brænder for deres fag og vil noget mere og andet end bare efterårets pensum. Konferencen giver endvidere mulighed for at networke med andre motiverede studerende. Gode læringer For at initiativet opnår succes og levedygtighed, skal de implicerede institutioner hver især skyde midler ind i projektet. Der er dog næsten tale om en engangsinvestering, fordi talenttænkningen bliver en naturlig del af institutionens pædagogiske praksis og kultur. I første omgang er det primært undervisere, der skal trække initiativet i gang. Men de studerende har en meget tættere kontakt med miljøet af spændende studerende og er gennem studentertimeløn billigere i drift. På den måde kan der på den lange bane skabes et særdeles givtigt og selvsupporterende system af talentfulde studerende, der i deres virke og som rollemodeller giver depechen videre. Budgettet til at etablere og drive korpset af talentguider har i startfasen været på kroner, og budgettet til webredaktøren kr. Hvis det bliver en kæmpesucces, må der justeres på timeforbruget til at guide studerende og vedligeholde hjemmesiden. En funktionalitet, der knytter de studerende sammen og koordinerer særlige events for talent på tværs af institutionerne, kan aflaste talentguiderne i deres arbejde. VoxPop Talent Ib Dam Schultz Direktør Esbjerg Kommune 1. HVAD ER TALENT FOR DIG? Er en person, der har særlige evner inden for et bestemt område og vil yde den ekstraordinære indsats, der gør, at personen kan udvikle sit talent. 2. HVOR SER DU GOD TALENTPLEJE I DAG? Jeg ser det inden for idrætslivet. Inden for de kreative fag samt en tendens til at ville understøtte unge med talent inden for de naturvidenskabelige fag. Idrætslivet har særlige talentcentre, og Esbjerg kommune har et tilbud på eliteidrætsklasserne til talenterne. Mange idrætsgrene har en særlig elitesatsning. I mange situationer sker det i et samspil med uddannelsesområdet. Inden for de kreative fag har Esbjerg kommune en Kulturskole, der i mange kreative fag understøtter de unge i talentudviklingen, og i et tilbud på et højere niveau med henblik på at søge en videregående uddannelse. I det hele taget er det blevet o.k. at gøre noget særligt for talenter, og jeg ser kommuner i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder afholde særlige dage for talenter, blandt andet inden for det naturfaglige område. 3. HVORDAN IDENTIFICERER DU TALENTER? Jeg identificerer ikke talenter, men forsøger som direktør for Kultur & Fritid at skabe de rammer, hvorunder talenter kan findes og udvikles. Det praktiske er overladt til idrætsforeninger, skoler, uddannelsesinstitutioner mv. 4. HVAD STÅR I VEJEN FOR TALENTPLEJE I DAG? Står der noget i vejen? Hvis ja, kan det være, at samarbejdet mellem talentet og øvrige aktører ikke er godt nok koordineret, så talentet får den rette støtte. 19

20 Kan talent måles? Betyder talent det samme for den studerende som for uddannelsen eller aftageren? Og kan talent vejes og måles? Fire erhvervsakademier vil finde svarene med et pilotprojekt i de merkantile erhvervsakademiuddannelser Hvad er et talent? Pilotprojektet skal identificere, hvad begrebet talent betyder inden for markedsføringsøkonomuddannelsen. Projektet skal opstille en profil for talent. Og det skal finde ud af, hvilke kompetencer en studerende skal besidde, for at man kan sige, at vedkommende har talent i relation til sig selv, uddannelsen og aftagerne. Herefter skal talenterne identificeres de nye studerende skal tilbydes en test ved studiestart, hvorefter der skal udarbejdes særlige faglige og pædagogiske aktiviteter til at understøtte og forstærke talentet. De mange spørgsmål Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Sådan har Undervisningsministeriet tidligere defineret talent. Forskningsresultater viser, at op mod 25 % af alle børn og unge har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder. Men hvilket talent drejer det sig konkret om for den enkelte? Er det et talent, der har relation til ens uddannelse eller arbejde? Eller er det et talent inden for helt andre områder? Og hvad er et relevant talent set i relation til den konkrete uddannelse? Spørgsmålene er mange, men svarene er få. Og samtidig er svarene svære at få belyst. For hvordan måler man egentlig talent? Det ville være nemt, hvis man kunne gøre som politiet, der måler hastigheder, eller lægen, der måler blodtryk. På samme måde kan man stille spørgsmålet, om talent er lig med succes? Og hvis talent er det samme som succes, kan man stille spørgsmålet hvad er så succes? Alt dette har dannet grundlag for pilotprojekter på fire erhvervsakademier rundt om i landet. Udfordringen på videregående uddannelse Markedsføringsøkonomuddannelsen er en toårig, erhvervsrettet, videregående uddannelse, der bygger oven på en gymnasial uddannelse. Den henvender sig til unge, som gerne vil beskæftige sig med markedsføring, handel, logistik, salg, økonomi etc. i virksomheder såvel nationalt som internationalt. Derudover henvender uddannelsen sig til unge, der gerne vil have en videregående uddannelse, men ikke er indstillet på en længerevarende uddannelse. Endelig henvender uddannelsen sig også til unge, som ser sig selv i et job inden for den merkantile sektor, men forinden vil have en uddannelse inden for erhvervet, der senere kan bygges videre på. Det kan efterfølgende være 20