hygiejne gode råd - FOr din Og patienternes skyld?

Transkript

1 MedLeMSBLAd FOR STATSAuTORiSeRede FOdTeRAPeuTeR APRiL hygiejne gode råd - FOr din Og patienternes skyld? K OPTiMiSMeN BRedeR SiG i VideNCeNTeR FOR FøddeR KuN dronningen MANGLede - NyTÅRSKuR i STeNLøSe STORe FORVeNTNiNGeR - Ny LæGe TiLKNyTTeT LASF

2 LedeR Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. oplag: stk. udgiver landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 albertslund, tlf Redaktion afsluttet: 22. marts tina Christensen, ansvarshavende redaktør Mikael Horup, redaktør tlf abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. Forside Foto: polfoto. Tekstsideannoncer kontakt Schjølin tryk på telefon eller Rubrikannoncer: kontakt landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Annoncepriser tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter alle priser er ekskl. moms. redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og tryk Schjølin tryk, deadline for indhold og annoncer nr. 5/10: 10. april. udkommer omkring 1. maj nr. 6/10: 10. maj. udkommer omkring 1. juni nr. 7/10: 10. august. udkommer omkring 1. september kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni tid at se Fremad Når du læser denne leder, er Højesteretssagen overstået og vi har måske allerede fået dommen. Alt efter hvordan den lyder, vil vi som Landsforening agere på en passende og respektfuld måde. Du modtager et brev fra LasF, når dommen foreligger. I brevet vil du få at vide, hvad det har af konsekvenser for dig som medlem. Når det er sagt, er det også på tide at vi ser fremad. Højesteretssagen har længe optaget både din, bestyrelsen og sekretariatets tid, men nu er det tid for, at vi fokuserer på andre væsentlige opgaver. En af de ting der er vigtig for vores fremtidige virke som fodterapeuter er, at vi får et sæt kliniske retningslinjer. Arbejdsgruppen der er nedsat af bestyrelsen til at løse opgaven med at udvikle de kliniske retningslinjer, er nu kommet så langt, at de er sendt ud til afprøvning i en 30 personers stor testgruppe. Testgruppen vil blive fulgt tæt. Vi forsøger, at få rettet de nye kliniske retningslinjer til, så de fleste faldgrupper er blevet luget ud, inden retningslinjerne sendes ud til jer alle sammen. Målet er, at vi skal arbejde ud fra den samme standard. Som formand anser jeg det for vigtigt, at alle patienter der vælger at blive behandlet af en statsautoriseret fodterapeut kan være sikker på, at den behandling de modtager, er så ens som muligt lige meget hvor i landet behandlingen foregår. Derfor er det vigtigt, at vores nye sæt kliniske retningslinjer kommer til at virker i en travl hverdag på klinikken og bliver brugt af os alle sammen. Forhandlinger med Danske Regioner om en ny overenskomst står forhåbentlig lige for. Forhandlingerne er dog ikke startet endnu. Det er ikke kun sæson for overenskomstforhandlinger, men også for helligdage. De næste par måneder er der en lang række helligdage, hvor vi kan hygge os sammen med vores familier, og det er jo ikke så ringe endda. Derfor ønsker jeg dig og din familie en god påske. ) 2

3 i dette nummer: side 6 Optimismen breder sig Et positivt møde i Videncenter for Fødder. side 8 Nyheder 4 Optimismen breder sig 6 God hygiejne 8 Får du den rigtige løn? 14 Kun dronningen manglede 16 Nyt fra bestyrelsen 18 Månedens bog 18 Tina's Hjørne 19 Store forventninger 20 Nye værdier for langtidsblodsukkeret 22 Fodterapeuters autorisation under lup 24 Regionsmøder 24 Så venter vi kun på dommen 25 Kursuskalender 26 Kollegamøder 28 Hvad, hvor og hvornår 30 Ledige stillinger 30 Kontaktpersoner 31 God hygiejne Det kan ikke siges ofte nok, men det er væsentligt at fastholde en god hygiejne standard i fodklinikkerne. side 16 Kun dronningen manglede Fodterapeuterne i Stenløsecentret holdt nytårskur for deres patienter med stor succes. side 24 Fodterapeuters autorisation under lup Sundhedsstyrelsen vil gennemgå alle autorisationer inden for behandlersystemet også fodterapeuternes. 3

4 nyheder nyheder nyheder nyheder nyt våben mod annoncehajer Hajnettet er Håndværksrådets gratis tilbud til alle virksomheder om rådgivning og hjælp mod annoncehajer. Hjemmesiden og den telefoniske hotline er et af de nyeste tiltag i bestræbelserne på at bekæmpe annoncehajer. Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for især mindre virksomheder, og deres aggressive salgsmetoder har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Annoncehajer kan kendes på deres aggressive salgsmetoder og på, at de med systematisk vildledning forsøger at få virksomheder til at indgå en aftale og til at betale for ydelser, som enten ikke aftalt eller ikke er pengene værd - oftest er ydelserne helt værdiløse. Senest er det lykkedes Hajnettet, at få dømt Lasse Schou, kendt som Danmarks største annoncehaj, 2½ års fængsel for bl.a. bedrageri. Den seneste advarsel fra Hajnettet er, at du ikke skal indgå aftaler med CBA ApS, der sælger registreringer til lokaltelefonbogen.dk og itelefonbogen.dk Læs mere på sår på Fødder Og ben er nr. 1 Sundhedsstyrelsen har opgjort antallet af forskellige former for operationer, der hvert år udføres i danske operationsstuer. Som nummer 1 på listen over de mest almindelige operationer finder man behandling af sår på fødder og underben. Nummer to på listen er sammensyning efter fødsler og eventuel genåbning, fjernelse af ar og ny syning ved betændelse eller andre komplikationer. Øjenoperationer for grå stør besætter tredje pladsen. derfor hader mænd at shoppe Endelig fik vi forklaringen på et velkendt fænomen: Lørdag formiddag i et hvilket som helst shopping-center kan man se kvinder der støver rundt i butikkerne, kigger på tingene, vender og drejer dem og er tydeligvis opslugt, mens manden går rastløs omkring og bare venter på, at det skal blive overstået. Løsningen ligger gemt i fortiden, hvor kvinder var samlere og mænd jægere. Det er forskere fra Michigan University der har fundet ud af, at mænds og kvinders shopping metoder ikke er så unaturlige alligevel. Som jægerne i oldtiden gik til angreb på byttet og derefter hurtigst muligt forlod jagtpladsen, går mændene i dag direkte efter den vare de har udset sig, og skynder sig derpå ud af den pågældende butik. Det modsatte gør sig gældende for kvinderne. Deres søstre fra oldtiden brugte mange timer hver dag på, at samle planter, svampe og rødder og sørge for, at de kunne bruges som føde for familien. Nutidens kvinder bruger derfor lang tid på, at finde den helt rigtige vare. Læs mere på løber eller går elefanter? Om en elefant løber eller går, er nok ikke det første der går gennem dit hoved, hvis du skulle være så uheldig at stå ansigt til snabel med en lettere utilfreds elefant. Men det har forskere fra Université Catholique de Louvain i Belgien undersøgt nærmere. Forskerne har studeret detaljerne og vægtfordelingen, når asiatiske elefanter bevæger sig i høj hastighed. Resultatet tyder på, at elefanten slet og ret er for stort et dyr til at kunne løbe som andre firbenede dyr. Elefanten har derfor udviklet et bevægelsesmønster i høj hastighed som er en mellemting mellem trav og hurtig gang. De fleste firbenede dyr har en løbestil, hvor en del af kraften i frasparket transformeres til et spring, men det er imidlertid ikke så nemt at springe, når man vejer fire ton. Fors- 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder kerne mener at elefanterne i høj fart løber med forbenene, men at de bevæger bagbenene i en form for hurtig gang. Du kan læse meget mere og se video af elefanter i bevægelse på /02/12-01.html Få OverbliK Over dine personlige sundhedsoplysninger Det er ikke nyt, at du på sundhed.dk har sikker og kontrolleret adgang til personlige sundhedsoplysninger om medicin og behandling. Mit sundhedsoverblik samler nu data fra forskellige kilder for at give dig hurtigere og bedre overblik over sundhedsdata fra det offentlige sundhedsvæsen. Efter login på sundhed.dk får borgerne fremover adgang til en ny, personlig oversigt med mulighed for at se registreringer samlet fra forskellige kilder. Mit Sundhedsoverblik på sundhed.dk sikrer dermed borgerne et endnu bedre overblik over og adgang til egne patientoplysninger. Vi vil gerne hjælpe hver borger til at tage ansvar for sin egen sundhed og følge med i behandlingen, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner og for sundhed. dk s bestyrelse. Derfor arbejder vi på at give borgerne adgang til de samme sundhedsdata, som deres behandlere har adgang til. Det kan for nogle borgere være en stor mængde data. Som noget helt nyt kan borgerne med Mit sundhedsoverblik se, hvornår der er kommet svar på en laboratorieprøve. Det sparer både borgeren og lægen for forespørgsler i tilfælde, hvor prøvesvar endnu ikke ligger klar. Man skal dog fortsat kontakte lægen for at få selve resultatet af prøven. Mit Sundhedsoverblik indeholder desuden en håndfuld funktioner, som faste brugere af sundhed.dk kender, men serveret i en bedre oversigt. Mit sundhedsoverblik er første version af Nationalt Patientindeks (NPI), og er blevet til i et samarbejde mellem sundhed.dk og Digital Sundhed. Digital Sundhed arbejder videre med nye versioner af Nationalt Patientindeks til både borgere og sundhedsfaglige. Læs mere på d-vitamin er godt FOr dit immunforsvar D-vitamin spiller en helt central rolle i kroppens kamp mod sygdomme, viser ny dansk forskning. Med et spirende forår på vej er dit lager af D-vitamin sikkert helt i bund. Lageret blev opbygget i din krop sidste sommer med hjælp fra solens stråler, men efter en lang mørk vinter er der ikke meget tilbage. Det er ikke noget, du umiddelbart kan mærke, men måske kan dit immunforsvar. Danske forskere har som de første i verden opdaget, at vores immunforsvar er helt afhængigt af D-vitamin for at virke optimalt. Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har studeret de såkaldte dræber-t-celler, som immunforsvaret eksempelvis bruger til at bekæmpe bakterier, virus og kræft med. De danske forskere har fundet ud af, at dræber-t-cellerne ikke kan virke uden D-vitamin. Opdagelsen, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Immunology, sætter ny fokus på danskernes generelle mangel på D-vitamin. I vores nabolande tilsætter man D-vitamin til mælken, men det har vi tøvet med at gøre i Danmark. Vores mangel skyldes, at vi får meget lidt sol om vinteren, som er den primære og vigtigste kilde til D- vitamin. Det er også derfor, at man tit hører D-vitamin omtalt som 'solskinsvitaminet'. Så vi lever altså højt på det lager af D-vitamin, som bliver lavet over sommeren og derefter opbevares i vores fedtdepoter. Læs mere på content/dk/krop_sundhed/d-vitamin_ er_immunforsvarets_batteri 5

6 VideNCeNTeR Optimismen breder sig referencegruppen til Videncenter for Fødder holdt sit andet møde med nye ansigter rundt om bordet. af Mikael Horup Da referencegruppen til Videncenter for Fødder holdt sit andet møde i Landsforeningens mødelokale torsdag den 25. februar 2010, var det nødvendigt med en præsentation af mødedeltagerne. Grunden hertil var, at der var kommet et par nye ansigter til, siden det første møde i referencegruppen. En udskiftning på pladsen som Landsforeningens egen læge var blevet nødvendigt, da læge Karen Mygind ikke længere kunne finde den nødvendige tid til at arbejde med artikel læsning og søgning efter relevant faglitteratur om fødder. ny læge til lasf Et af punkterne på mødets dagsorden var faktisk at finde en ny egnet læge til opgaven. Punktet kunne dog springes over, da der få dage forinden var blevet ansat en ny læge til at tage over for Karen Mygind. Gennem en anden af referencegruppens deltagere overlæge Lasse Danborg, var det lykkedes at få 1.reservelæge Jonas Walbom til at springe til på pladsen som Landsforeningens læge. (Du kan læse mere om Jonas Walbom på side 20 i Fodterapeuten). Jonas Walbom var dog ikke ene om at sidde med ved bordet for første gang. Også professor dr. Med Bente Danneskiold-Samsøe var med for første gang, idet hun ikke kunne deltage ved referencegruppens første møde. Et andet nyt ansigt var Christian Pedersens. Christian er lægestuderende og har gennem et par måneder været med til at gennemgå og katalogisere det arkiv af artikler, som lektor Finn Bojsen-Møller har deponeret hos Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter. mangel på brugbare artikler Hovedpunktet for referencegruppens andet møde var selvfølgelig, at få deltagernes tilbagemeldinger omkring deres litteratursøgning efter indlægs virkning. Alle var enige om, at det var en meget vanskelig opgave, da der var rimeligt langt imellem artikler der kunne påvise nogen form for evidens. Tværtimod var der faktisk flere artikler, der kunne påvise forskel- mortons neurom Mortons neurom er en godartet nerveknude, som er en hævelse af det væv der omgiver en følenerve (sensorisk nerve) til tæerne. nerveknuderne opstår hyppigst mellem 3. og 4. tå og ses 8-10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Smerterne opstår når forfoden belastes, og især ved brug af smalle sko. Ved mistanke om Mortons neurom vil den første behandling være passende aflastning, dvs. sko uden høj hæl og med god plads til forfoden, så den ikke bliver klemt. Et indlæg med forfodspelotte vil give et løft af ledhovederne, så der kommer mindre tryk på knuden. 6

7 Foto: Mikael Horup lige industrifremstillede indlægssålers manglende evner til at afhjælpe på de lidelser som de ellers påstod at kunne afhjælpe. Blandt andet kunne der en gang for alle sættes en tyk streg under, at de såkaldte magnetsålers påståede virkning ikke har noget på sig. En af de eneste faktiske undersøgelser af indlæg afprøvet på en større antal af personer, var en undersøgelse udført på en gruppe politibetjente i New York. Et større antal af New Yorks finest havde fået et indlæg i skoen for at teste om de var mindre trætte i fødder og ben når deres vagt som gående politibetjent var overstået. Resultatet var, at der kunne påvises en væsentlig forskel for de politibetjente der havde haft indlægssåler contra dem der havde gået deres runder på sædvanlig måde. Men det resultat kunne ikke bruges til at påvise evidens i ortesers virkning som behandlingsform. Referencegruppen drøftede om de mange løbesko og sportssko der fås med forskellige indlægssåler med pronationskontrol, har en virkning. Der var ingen af referencegruppens medlemmer, der havde set en test der kunne understøtte en egentlig evidens på dette område. Forskningsprojekt på bedding Ingen havde fundet en egentlig artikel der kunne påvise evidens på området, men der fandtes en del artikler der kunne tyde på en tendens på området, og det var nok til at skabe en stemning af optimisme i referencegruppen. Gruppen mente, at der var blevet fundet tilstrækkeligt med baggrundsmateriale til at tage det næste naturlige trin i Videncenter for Fødders udvikling. 7 Lasse Danborg og Jonas Walbom skal derfor udarbejde et forslag til et mindre forskningsprojekt om Mortons Neurom, der kan danne baggrund for en peer-reviewed artikel i Ugeskrift for Læger. Til at bistå i arbejdet har Bente Danneskiold-Samsøe være venlig at stille nogle af Parker Instituttets faciliteter til rådighed. Blandt andet råder Parker Instituttet over en yderst velkvalificeret ekspert i artikelsøgning og instituttets ganglaboratorium kan også spille en væsentlig rolle i forskningsprojektet. Næste møde i referencegruppen til Videncenter for Fødder er fastlagt til den 24. juni 2010 i Landsforeningens af statsautoriserede Fodterapeuters lokaler på Holsbjergvej i Albertslund, hvor fokus vil være på tilrettelæggelse og udførelse af forskningsprojektet om Mortons Neurom. )

8 Klinikforhold God hygiejne Gode råd om hygiejne i din klinik til at beskytte dig selv og dine patienter med Af Mikael Horup Når du som fodterapeut foretager en fodbehandling, kan det ofte ske, navnlig når der anvendes en fræsemaskine, at der hvirvles tørre hudskæl eller støvpartikler op. Derved kan de umiddelbare omgivelser blive forurenet med mikroorganismer, der overføres af huddelene eller støvpartiklerne. Under behandlingen kan der opstå meget små sår, der ofte ikke kan ses med det blotte øje. Når overhuden beskadiges på denne måde, kan det underliggende lag blive inficeret. Dette kan skyldes egen hudflora, mikroorganismer fra ikke-sterile instrumenter eller omgivelserne, og så kan der opstå en infektion. Ved hver ny behandling, er der mulighed for at komme i kontakt med blod. Det gør, at du har en mulighed for at blive smitte med hepatitis B eller hiv. Der skal kun en lille smule smittet blod til, før man kan blive smittet med hepatitis B. Til gengæld er det næsten umuligt, at blive inficeret med hiv, men det kan dog lade sig gøre. Mange bærere af disse sygdomme ved slet ikke, at de har sygdommen, og derfor skal sikkerhedsforanstaltninger overholdes ved alle patienter. Indretning af en fodterapiklinik En fodterapiklinik skal ligge i lyse rum med god udluftning. Gulvene i arbejdsrummene skal kunne vaskes. Der må ikke være nogen tæpper, som mikroorganismerne kan formere sig i. Behandlingsstolen, borde og fodterapeutens stol skal være af vaskbart materiale. Man bør kun anvende træ, der er behandlet. Ubehandlet træ opsuger alt på samme måde som en svamp. Opholds- og/eller frokostrum, venterum og laboratorium skal være adskilt fra behandlingsområdet. Fødevarer må kun opbevares i et dertil beregnet køleskab, da fødevarer er modtagelige over for svampe og bakterier. Du bør ikke anvende nogen luftfugter, da mikroorganismerne derved kan sprede sig i luften. Du må heller ikke have nogen planter i kabinerne, da svampe og bakterier kan vokse i jorden eller vandet. Du kan læse meget mere om indretning af din klinik i den branchevejledning, du modtog med Fodterapeuten i december Den kan også hentes på Personlig hygiejne Til kropsplejen hører regelmæssigt karbad, brusebad eller vask af krop og kropshår. Der opstår kun kropslugt 8

9 Foto: polfoto Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod hepatitis b af klinikpersonale, der regelmæssigt behandler personer i højriskogrupper, f.eks. stofmisbrugere og indvandrere fra højrisikoområder, herunder særligt indvandrer- og flygtningebørn. rengøring, desinfektion Og pleje af hænder Bakterier kan overføres på mange forskellige måder, og det er ikke altid let at finde årsagen. Sundhedsbehandlernes hænder er ofte en vigtig kilde til overførelse af sygdomsbakterier. Derfor bør der på fodterapeutklinikker lægges stor vægt på at desinficere hænderne. Man må ikke tage for let på håndplejen. Bakterierne samles lettere på tør og sprukken hud end på velplejet og glat hud. Smykker og ure bør kun bæres i fritiden. rengøring af hænderne Formålet med at rengøre hænderne inden desinfektionen er at fjerne snavs, da der findes mange bakterier i snavs, der kan påvirke desinfektionsmidlets virkning. Hvornår? Inden behandlingen Efter behandlingen Efter længere pauser Ved synligt snavs Da patientens fødder for det meste bliver smurt med creme efter behandlingen, skal dine hænder helst vaskes med sæbe efter hver behandling. Når du skal tørre dine hænder, bør du ikke anvende håndklæder, da svampe og bakterier har optimale betingelser for at formere sig på fugtige ved for lidt eller forkert kropspleje. Klinikbeklædning og andre tekstiler, f.eks. håndklæder skal vaskes ved 80 C i minimum 10 minutter. Dette krav kan dog fraviges, såfremt vaskevandet ikke genanvendes. I så fald vil en temperatur på 60 C kunne anvendes. Klinikbeklædning og andre tekstiler, som vaskes på klinikken eller i hjemmet, skal vaskes separat fra andet (privat) vasketøj. Hvis man bruger briller, skal brillerne rengøres grundigt hver dag, da neglestøv osv. sætter sig fast på dem. Lange fingernegle skal klippes korte, da der altid kan sætte sig genstande (hud, sekreter) fast under neglene. Foto: thomas SønDErGaarD... 9

10 håndklæder. Du bør i stedet for bruge engangshåndklæder/servietter eller lignende, da der er meget få bakterier på disse, hvis de opbevares et rent sted. Desinfektion af hænderne Desinfektionsmidler med alkohol er særligt velegnede, da de virker meget hurtigt og ikke efterlader nogen rester. Hånddesinfektionsmidler med alkohol udtørrer huden ved regelmæssig brug, og du bør derfor kun anvende præparater, der indeholder plejende stoffer. Hvornår? Før, under og efter behandlingen Efter kontakt med inficeret materiale som f.eks. blod og materie Håndpleje Tør hud er meget mere udsat for infektioner og allergi end sunde hænder uden revner og med intakt syrebeskyttelseslag. Derfor er det altafgørende med en god håndpleje. omfang. Når du sliber negle, bør du for din egen skyld bære mundbeskyttelse. Hvis der opstår blodpletter under behandlingen, skal de omgående fjernes med en engangsklud. Det pågældende sted samt hænderne skal derpå desinficeres. Omgang med instrumenter og materialer under behandlingen Til enhver ny behandling skal du anvende steriliserede eller termisk desinficerede instrumenter. Både instrumenter og materialer (klude, forbindinger) skal enten opbevares i en skuffe i arbejdsområdet, i lukkede dåser eller beholdere. Sårforbindinger skal altid være sterile. Instrumenter og materialer må ikke lægges på gulvet eller på forklædet. Hvis de falder Brug af handsker Du bør anvende engangshandsker ved alle behandlinger eller ved forudsigelig kontakt med inficeret materiale som f.eks. snavsede forbindinger med blod, ved diabetiske fodsår, sår med sekreter eller hos patienter med smitsomme sygdomme, f.eks. hiv eller hepatitis B. Inden handskerne tages på, bør du desinficere dine hænder. Generel hygiejne under behandlingen Generelt set skal du være opmærksom på, at instrumenter og materialer til tildækning af sår skal være pakket sterilt ind. Når du går frem og tilbage under behandlingen, øges risikoen for at føre mikroorganismer med sig, og det skal derfor undgås i videst muligt 10 ned på gulvet, skal du lade dem blive liggende og først samle dem op efter behandlingen. Omgang med salver, pastaer og cremer Bakterier vokser godt i salver, pastaer og cremer. Derfor skal du forebygge enhver smitterisiko. Anvend udelukkende salver fra tuben. Hvis en salve ikke er blevet anvendt i længere tid, skal den første centimeter smides ud. Flasker, tuber og pastaer lukkes straks efter brug. Salver og pastaer må kun tages ud af tuben med en ren spatel. Spatler, som har haft kontakt med huden, må ikke anvendes igen.

11 Låg, der falder på gulvet, skal grundigt rengøres og desinficeres efter behandlingen. Arbejdsflader Arbejdsflader skal desinficeres før og efter hver behandling. Der skal lægges en engangsklud under den fod, der skal behandles. Behandlingen må ikke foretages direkte på fodterapeutens tøj. Forklædet skal udskiftes dagligt, eller hvis det er blevet snavset. Affald Under din behandlingen af patienten, skal du have en spand med låg stående inden for rækkevidde, til at placere kontamineret materiale i. Det ideelle er en pedalspand, der kan åbnes med foden. Spanden skal være placeret, så man ikke skal række hen over rene materialer for at smide affaldet væk. Skalpelklinger skal fjernes med den dertil beregnede skalpelfjerner og kommes i en særlig boks. Hvad betyder desinfektion? Læsioner under behandlingen Hvis der opstår en læsion under behandlingen, skal det renses med en steril, fysiologisk væske og derefter desinficeres. Derefter dækkes læsionen til med sterilt materiale. Dermed forebygger du, at der kommer hudpartikler ned i såret, eller at de bliver der. Instrumenter, der kommer i kontakt med inficerede områder, må du ikke anvende i resten af din behandling. Det samme er gældende, når patienten kommer med et sår på foden. Foto: Colourbox Risikopatienter Patienter med diabetes har en øget infektionsrisiko og en dårlig sårheling. Derfor er det nødvendigt at undersøge fødderne grundigt ved hver behandling. Til risikopatienter hører også: antikoagulerede patienter, patienter med svækket immunforsvar og patienter med okklusiv arterielidelse, PNP (polyneuropati) og perifer arteriel okklusiv sygdom. Definition på desinfektion: At bringe en genstand i en tilstand, hvor den ikke længere kan inficere, og bakterierne ikke længere kan formere sig. Fysisk desinfektion Desinfektion med varme, tørhed og stråler. Afbrænding Afbrænding virker egentlig som en sterilisation, men er i henhold til metoden en desinfektionsmetode. Hovedanvendelse: bortskaffelse af bakterieinficeret affald som f.eks. brugte forbindinger. Denne fremgangsmåde anvendes ikke på fodterapeutklinikker, men kun på hospitaler. Fugtig varme Med begrebet "fugtig varme" menes der varmt vand, vanddamp og blandingen af damp og luft. Et eksempel kunne være at rengøre gulvet med et dampapparat eller kogevask af kliniktøj. Kemisk desinfektion Desinfektion ved hjælp af kemikalier omfatter: Findesinfektion = hænder, krop, sår Instrumentdesinfektion Overfladedesinfektion Der kan anvendes en lang række kemikalier til at desinficere med. Det kan være alkohol, aldehyd, fenol eller klor. Mange kommercielle præparater består af blandinger af disse stoffer. De forskellige stoffer adskiller sig i effektivitet og aggressivitet på hud, slimhinder, instrumenter, overfladematerialer osv. Der er altså ikke noget universelt kemisk desinfektionsmiddel. Desinfektionsmidlernes effektivitet afhænger i høj grad af desinfektionsmidlets koncentration og virketid. Alkohol er f.eks. et meget godt og billigt desinfektionsmiddel. Der anvendes som regel % alkohol, og det anvendes især til findesinfektion, men også til desinfektion af udstyr og overflader. Overfladedesinfektion Området omkring patienterne skal desinficeres efter hver behandling. Behandlingsstol og arbejdsbord skal rengøres med et desinfektionsmiddel. Når man vælger desinfektionsmiddel, skal man være opmærksom på virketid og lugt, da der kun er kort tid mellem de enkelte patienter. Hele gulvet i behandlingsrummet skal vaskes mindst én gang om dagen. Det er tilstrækkeligt, at bruge et normalt rengøringsmiddel til den daglige vask af gulvet i behandlingsrummet og andre rum på klinikken. Krav til desinfektionsmidler Kort virketid (ca minutter) Effektiv i en rimelig koncentration (0,1-3 %) Bredt anvendelsesspektrum (tb, hiv, hepatitis B) Lav toksicitet Hudvenligt og miljøvenligt Lang holdbarhed Ingen inaktivering... 11

12 Målrettet overfladedesinfektion En såkaldt målrettet overfladedesinfektion gennemføres altid omgående - uanset stedet, når der er opstået urenheder med blod, materie eller sekreter. Først rengøres der overfladisk med en engangsklud, og derefter desinficeres der med f.eks. 70 % alkohol. Denne forebyggende foranstaltning kan mindske risikoen for overførsel af bakterier betragteligt. Når der anvendes udsugning, som arbejdstilsynet nu kræver, mindskes spredningen af neglestøv betydeligt. Det er obligatorisk at lægge engangspapir eller -servietter på fodstøtterne. Instrumentdesinfektion Instrumenterne skal altid desinficeret og rengøres efter brug. Du bør være opmærksom på, at det ikke kun er for at undgå at overføre bakterier fra patient til patient, men også til dig selv og dine eventuelle kolleger. Inden desinfektionen kan du foretage en overfladisk rengøring med papir for at fjerne større urenheder, f.eks. rester af salver. egenkontrol) af processen og ovnen på klinikken. En fastsat mængde instrumenter anbringes i et kar og dækkes med en fastlagt mængde vand og sæbe. Vandet opvarmes til kogepunktet og koger herefter i 5 minutter. Herefter rengøres instrumenterne. Denne metode kan anvendes til varmedesinfektion af en mindre mængde instrumenter. Metoder til sterilisation Behandling af instrumenter Der findes mange forskellige metoder. I den sidste ende er det resultatet der tæller, men her er en måde at gøre det på: 1. Overfladisk rengøring af instrumenterne efter behandlingen med en klud med alkohol minutter i ultralyd. 3. Vask instrumenterne med vand, og tør dem af. 4. Pak instrumenterne ind i svejsefolie, der er udstyret med et indikatorbånd. 5. Autoklavér dem med en type Bcyklus (30 minutter, 164 grader, 2 bar). Sterilisation Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn bedst i et lukket system i en specielt indrettet desinficerende opvaskemaskine. Processen indledes med afskylning af instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel. Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90C i 1 min, 85C i 3 min eller 80C i 10 min, hvorefter de tørres. Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer personalets håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen. Desinfektion med varme kan desuden opnås ved kogning af instrumenterne i en mikrobølgeovn. Dette forudsætter egen-validering (dvs. Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer. Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder). Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder. Autoklavering Autoklavering er den bedste og sikreste metode at sterilisere genstande på. Ved autoklavering dræbes bakterierne af vanddamp under tryk (2 bar). Denne sterilisationsmetode er effektiv til at mindske risikoen for overførsel af vira, svampe, bakterier og prioner og har derfor også fået en stor betydning på fodterapeutklinikker. Autoklavering anbefales bl.a. af sundhedsstyrelsen. For at opnå en sikker sterilisation er det afgørende, at dampen kan virke i den fornødne tid på alle steder af det instrument, der skal steriliseres. De tilsvarende krav til ydeevne og kon- Foto: Thomas Søndergaard Desinfektion med varme være mere eller mindre steril. I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder. Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation. 12

13 trolmetoder for dampsterilisatorer fastholdes i tekniske normer. Dette gjaldt tidligere kun for store dampsterilisatorer på hospitaler. Siden slutningen af 2004 har disse tekniske normer også fundet anvendelse for små dampautoklaver, der anvendes på læge-, tandlæge- eller fodterapeutklinikker (norm EN 13060:2004). normen en 13060:2004 skelner mellem tre FOrsKellige typer af sterilisationscyklus: Type N: Sterilisation af uindpakkede, hårde produkter Type S: Sterilisation af produkter i henhold til producentens anvisninger Type B: Sterilisation af alle indpakkede eller uindpakkede, faste produkter, hule legemer af type A (medicinsk udstyr, der har hulrum, og hvis forhold mellem længde og diameter overstiger 5 gange) og porøse produkter. Type N-cyklus Små dampsterilisatorer, der råder over klasse N-cyklusser, kan fortsat anvendes til desinfektion. Mærke: Gælder kun som desinfektionsmetode, ikke som sterilisation. Type S-cyklus Denne cyklus råder over processer, der er egnet til at sterilisere produkter i henhold til producentens anvisninger. S-cyklusser skal kontrolleres af producenten af sterilisationsapparatet i henhold til normen og være defineret og godkendt til den pågældende anvendelse. Type B-cyklus B-cyklusser stiller de højeste krav til sterilisatorernes ydeevne. Normalt anvender små dampsterilisatorer, der er udstyret med B-cyklusser, som standard den opdelte vakuummetode i udluftningsfasen og indeholder tørrecyklusser. Disse apparater opfylder alle krav, der stilles til sterilisation af termostabilt medicinsk udstyr. Disse autoklavere har også næsten altid en integreret printer, der laver en liste over sterilisationerne. For en fodterapeutklinik er det egentlig kun autoklaver af type B, der kan komme på tale, hvis du vil arbejde 100% rent og sterilt. Den er dog ikke lovpligtig. Det er kun en anbefaling. Hvis den anvendes korrekt, kan du være sikker på, at dine sterile genstande er 100 % fri for bakterier. Det er også den dyreste metode, men investeringen betaler sig i det lange løb. Kilder: Sundhedsstyrelsen Alexandra Regli, Podologin SPV Den Store Danske Encyklopædi DS :2003 Infektionshygiejne i sundhedssektoren. PermaVent for et bedre arbejdsmiljø Design- og prisrigtig punktudsugning i høj kvalitet. Ring og aftal et uforpligtende besøg, så laver vi et tilbud der passer til netop dit behov. PermaVent. Havrevænget Roslev. Telefon mail@permavent.dk 13

14 Ansættelsesforhold Får du den rigtige løn? Landsforeningens jurist Henrik LouringAndersen har set på et par områder, hvor du skal passe på faldgruber. Foto: Colourbox Af Henrik Louring-Andersen Er du hospitalsansat? Får du for lidt i løn? Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det aftalt, at fodterapeuter som arbejder med sår (sårspecialist) skulle rykkes et løntrin op pr 1. april 2009, således at de herefter aflønnes efter løntrin 3. LasF får imidlertid stadig oplysninger om, at fodterapeuter der behandler sår kun aflønnes efter løntrin 2. Forskellen er knap 1000 kr. i en fuldtidsstilling. Hvis du er nyansat fodterapeut bør du derfor være særligt opmærksom på, at din lønseddel er korrekt. De konkrete sager som vi får kendskab til, tager vi op med den relevante ledelse, og indtil videre har vi fået medhold i vore krav hver eneste gang. Derfor må du ikke tøve med at rette henvendelse til LasF, såfremt du er i tvivl om din løn er korrekt! Er du ansat på et hospital eller et plejehjem (eller på anden måde ansat regionalt eller kommunalt)? Får du for lidt særlig feriegodtgørelse? Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det aftalt, at fodterapeuters særlige feriegodtgørelse pr. 1. april 2010 skal stige fra 1,5 % til 2,3% på det kommunale område (plejehjem mv.) og 2,85 % på det regionale område (hospitaler). Er du kommunalt ansat (bl.a. plejehjemsansatte)? Får du dit årlige tillæg? Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det aftalt, at kommunalt ansatte fodterapeuter skal have et årligt 14 pensionsgivende tillæg på kr med virkning fra 1. april Du bør derfor kontrollere at beløbet fremgår af din lønseddel. Kontakt LasF hvis du er i tvivl. Er du i fleksjob? Er løntilskuddet korrekt? LasF får mange henvendelser fra kommunerne angående løntilskud til fleksjob til fodterapeuter. Ved fleksjob betaler kommunen et løntilskud til arbejdsgiveren. Er man i fleksjob i egen klinik, er man jo sin egen arbejdsgiver, og skal derfor i princippet selv indberette korrekt til kommunen. Løntilskuddet udgør 1/2 el. 2/3 af den overenskomstmæssige løn på det kommunale område. Løntilskuddet skal også dække pension og den særlige feriegodtgørelse. Pensionen er 16,25 % i kommunerne Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 %, denne stiger pr. 1. april 2010 til 2,3 % i kommunerne. I kommunerne er der desuden aftalt et årligt pensionsgivende tillæg på kr , med virkning fra 1. april 2010, dette har også betydning for fleksjobbere. )

15 HOSPITAL BARIATRI DEMENS TEKNOLOGI AKTIVT LIV BRANCHEN KOMMER KOMMER DU? HEALTH&REHAB 2010 INVITATION TIL ET NEMMERE LIV BELLA CENTER KØBENHAVN MAJ 2010 TIRSDAG KL ONSDAG - TORSDAG KL NORDEUROPAS STØRSTE MESSE FOR HJÆLPEMIDLER, SERVICEYDELSER SAMT PLEJE OG SYGEHUSUDSTYR

16 Markedsføring Kun dronningen manglede Selv sognets provst var mødt frem til nytårskur, da der blev inviteret til galla hos pigerne på Klinik for Fodterapi i Stenløse Centret. Af Mikael Horup V i vil så gerne sige tak for alle de gode stunder vores kunder igennem 2009 har bidraget med her i klinikken, derfor inviteres du til Nytårskur. Sådan begynder den invitation som udvalgte patienter hos Carina, Bettina og Inger i Klinik for fodterapi i Stenløse Centret fik tilsendt i starten af det nye år. Anledningen var, at pigerne gerne ville gøre opmærksom på deres eksistens på en anderledes måde end gennem den sædvanlige annonce i lokalbladet. Fra let musiceren til nytårskur En af patienterne havde forespurgt om han måtte spille lidt klaver i klinikken, og det gav idéen til nytårskuren. Så i stedet for stille klavermusik i det ene hjørne, blev det til både sang og musik, champagne, kransekage, dansk vand og god mørk chokolade til diabetikerne. To omgange på en dag blev det til, så der var fuldt hus både klokken 10 om formiddagen og klokken 13 om eftermiddagen. Vi holdt det hér i klinikken, for idéen var, at det er her de plejer at komme. Så vi ryddede hele klinikken og havde garderobe i en af kabinerne fortæller Carina Wigger der var en af pigerne bag nytårskuren. Vi havde fuldt hus med to gange 28 patienter, der rigtig hyggede sig i de to timer arrangementet varede. Som Carina bemærker, havde de ikke fået megen annonce for de kr. de to arrangementer kostede klinikken. Det var super tilfredsstillende, og 110 % positive reaktioner vi har fået på arrangementet smiler Carina og forsætter: Patienterne havde ikke regnet med at det var gratis, så vi bliver 16 omtalt med et smil her i Stenløse. Noget der tales om i byen Stenløse er en satellitby til København, og byen har vokset sig stor gennem årerne. De pensionister der findes i Stenløse i dag, er for en stor dels vedkommende de mennesker der byggede byen, og de er stadig vældig aktive. Så det har betydet, at pigernes initiativ er blevet et samtaleemne blandt de mange pensionister i byen, og det har kunnet mærkes på tilgangen af nye patienter i klinikken, selvom initiativer i første omgang var at nurse de eksisterende patienter, som Carina Wigger omtaler nytårskurens formål. Klinikken ligger i et typisk åbent center fra starten af 70 erne med butikker i stueplan og servicevirksomheder og liberale erhverv på første sal. Så der var hjælp at hente hos nogen

17 FotoS: liss MoGEnSEn af butikkerne, da der skulle planlægges og organiseres. Blandt andet lånte dametøjsbutikken lige under klinikken pigerne et tøjstativ, så der kunne komme styr på overtøjet. Flere af de andre handlende har siden spurgt ind til hvad det dog var der foregik den sidste fredag i januar i fodterapiklinikken, da flere kunder efterfølgende havde stået og ivrigt omtalt arrangementet for venner og bekendte de mødte i centret. Carina, Bettina og Inger regner bestemt med, at det ikke er sidste gang de har holdt nytårskur for patienterne. ) Udtalelse fra tidligere deltager, Gitte Theil, terapeut: Hvornår får man lige lejlighed til at bruge en hel eftermiddag/aften på sine fødder? Lottes kursus gav indsigt i egne fødder til mindste detalje samt et væld af forskellige øvelser, der kan bruges målrettet til forskellige klienter. Og hold op, hvor sov jeg bare godt den nat :-) Annonce - Fodterapeuten indd :52:16 17

18 NyT FRA BeSTyReLSeN Bestyrelsen har på sit sidste møde diskuteret højesteretssagen og evt. strategi efter dommens afsigelse. Hvad vi gør afhænger af dommens præmisser. Vi kan derfor først lægge en endelig strategi, når vi kender dommen. Arbejdsgruppen omkring de kliniske retningslinjer har nu afsluttet deres arbejde. Retningslinjerne sendes nu til test hos en række medlemmer, der har indvilget i at teste retningslinjerne. I de kliniske retningslinjer indgår også tegnsystemet, som Landsforeningen opnåede rettighederne til for at par år siden. Bestyrelsen har diskuteret et oplæg til profileringsaktiviteter. Dette oplæg vil blive drøftet med kontaktpersonerne i forbindelse med aktivmødet den 28. og 29. maj. Glostrup Kommune har skrevet til kommunens borgere, at ansøgning om helbredstillæg til fodbehandling skal vurderes af en fodterapeut. LasF vil skrive til kommunen for at få en forhandling omkring honoraret for dette. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere det nuværende skema til årsstatus. Gruppen vil senere bede om input fra medlemmerne. Se indlæg andet sted i bladet Der er blevet oprettet Tinas Hjørne på Forum. Her vil foreningens formand en gang om ugen kommentere nogle af de debatter der foregår på Forum. Det vil dog stadigvæk være sådan at har man spørgsmål til Foreningen/Formanden SKAL det sendes skriftligt til Landsforeningen. ) BOGPLuS Månedens bog i april den motiverende samtale Carl Erik Mabeck Mange aktuelle helbredsproblemer er relateret til vaner og livsstil, og i stedet for medikamentel behandling, er det oplagt at forsøge at hjælpe patienter med denne type problemer til at ændre vaner og livsstil. Det er imidlertid svært at få andre til at ændre adfærd. Behandleren kan ikke lave om på patienten - det kan kun patienten selv. Behandlerens rolle er i stedet at motivere patienten til forandring, og Den motiverende samtale er et værktøj, der kan bruges i den forbindelse. Metoden er ikke en mirakelkur men et rationelt tilbud i situationer, hvor be- handleren ikke kommer igennem med traditionelle former for rådgivning og vejledning. Bogen baserer sig på Carl Rogers teorier om Client-centred Therapy og på William Miller & Steven Rollnicks koncept Motivational Interviewing. Den motiverende samtale er en konkret metode til alle, der arbejder forebyggende med patienter. Med de praktiserende lægers rolle i forebyggelsesarbejdet, er bogen og teknikken oplagt til brug i almen praksis. 104 sider Normalpris: 158,00 kr. BogPlus pris: 98,00 kr. ) bogplus bogplus bogplus bogplus r a b a t t e r d e r b a t t e r d i n v e j t i l v i d e n bogplus 20% billiger e bøger altid gode tilbud Husk at du finder bogplus på vores hjemmeside bogplus ingen binding eller købetvang kun fordele for dig! mer e end 1000 bøger kun et klik væk 18

19 FORMANdeN KOMMeNTeReR tina s hjørne landsforeningens formand tina Christensen har fået et nyt talerør, når der skal kommunikeres med medlemmerne. af Mikael Horup For den ivrige bruger af vores hjemmeside, er det sikkert ikke en nyhed, at Landsforeningens formand Tina Christensen har fået sin egen talerstol i form af Tina s Hjørne. Men for dig der ikke frekventerer så ofte, er der nu kommet endnu en god grund til, at du bør besøge hjemmesiden regelmæssigt. På hjemmesidens Forum er der altid god gang i diverse meningsfulde diskussioner, og det kan næsten være et fuldtidsarbejde at skulle følge med og besvare de relevante spørgsmål, der bliver drøftet på alle tider af døgnet. For at tilgodese medlemmernes ønske om, at formanden bliver en del af diskussionerne, har vi oprettet Tina s Hjørne. Her vil Tina Christensen forsøge at samle op på den forgangne uges mest drøftede diskussioner og hvis det er muligt at komme med et fyldestgørende svar. Tina vil bestræbe sig på, at lægge et nyt svar på hjemmesiden hver mandag. For dig der endnu ikke har været en tur omkring Tina s Hjørne, giver vi dig nedenfor en smagsprøve på, hvad det er du kan møde på ) uddrag Fra tina's hjørne i uge 10 Og 11 højesteretssagen nu er der kun en uge til proceduren i Højesteret. Jeg tager selv ind og overværer proceduren. Vi får som bekendt ikke dommen den dag, men så snart vi har fået dommen, vil jeg vurdere den sammen med vores advokater, hvorefter vi vil sende et brev til alle medlemmer. Der kan derfor godt gå et par dage, fra vi har fået dommen, til du hører fra mig. på hjemmesiden kan du se afgørelsen lige så snart vi får den. ydernumre Der har været en del debat om opsigelse af ydernummer. taber vi højesteretssagen, vil bestyrelsen fraråde jer, at i opsige jeres ydernumre kollektivt. Dette vil kunne opfattes som et kollektivt kampskridt, og landsforeningen vil kunne blive dømt til at betale en bod. på Forum har der været nogen debat omkring, hvordan medlemmer kan omgå reglerne omkring behandling, hvis fodterapeuten ikke har et ydernummer. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi som forening ser med stor alvor på, hvis der begås socialt bedrageri. bliver vi bekendt med, at nogle af vores medlemmer begår socialt bedrageri, ser vi os nødsaget til at politianmelde dem. FOdplejere Jeg er opmærksom på problematikken omkring fodplejere. Der er desværre ikke den store lovgivning omkring fodplejerne, hvorfor der er grænser for, hvad vi kan skride ind overfor. Hver gang vi har haft møde med politikere og andre for at få ændret reglerne omkring fodplejere,(socialloven) bliver vi mødt med, at der er jo ingen, der er blevet fejlbehandlet. Skal vi komme videre, har vi derfor brug for jeres hjælp. Vi skal have en sag ind, hvor en patient dokumenterer, at en fodplejer har fejlbehandlet vedkommende. FOrsiKring Der har været nogen debat om forsikring og hænder. Den kollektive ansvarsforsikring dækker, hvis i klipper negle og laver en skade. Med hensyn til forsikring af egne hænder, er der ingen forsikring for det i dag, men der er mulighed for, at forsikringsmæglerne kan lave en specialforsikring. ) 19

20 Ny læge i LasF Store forventninger Landsforeningen for statsautoriserede Fodterapeuter har fået en nye læge tilknyttet. Af Mikael Horup U nder en tur i sneen på Vestamager med sine to piger på 5 og 7 år, fik Jonas Walbom, 37 år, et telefonopkald fra Lasse Danborg. Lasse kendte Jonas periferisk fra samtaler i kaffestuen på Frederiksberg Hospital og da Landsforeningen stod for at skulle have en ny læge tilknyttet, fik Lasse Danborg idéen, at ringe til Jonas for at spørge om det ikke var noget for ham. Grunden til at det var nødvendigt overhovedet at finde en ny læge til LasF var, at den hidtidige læge Karen Mygind ikke længere havde den nødvendige tid til rådighed, som det kræver at gennemlæse artikler og søge efter evidensbaseret viden om fødder. Landsforeningen stod derfor uden en læge tilknyttet i en periode, men det fik et telefonopkald til Jonas Walbom ændret på. Jonas Walbom har sin daglige gang på Hvidovre Hospitals ortopædkirurgiske afdeling, hvor han som 1. reservelæge opererer kunstige hofter og knæ. Jonas blev færdig uddannet som læge fra Københavns Universitet i 2002, og er nu i gang med at videreuddanne sig til speciallæge i ortopædisk kirurgi. Interessen for fødder fik Jonas under sit fokuserede ophold på Frederiksberg Hospital, og det var i denne periode at kontakten til Lasse Danborg begyndte. Fodterapeuter behandler diabetiske fødder Min morfar havde diabetes og gik til fodterapeut, men det er også i store træk mit kendskab til fodterapeuter siger Jonas Walbom som svar på spørgsmålet om, hvor meget han kender til fodterapeuters arbejde. Jeg ved at de arbejder med diabetiske fødder og nedgroede negle, som de laver bøjlebehandlinger på. Jonas er overbevist om, at alle hospitaler har fodterapeuter ansat og bliver lettere målløs, da jeg kan oplyse ham om det modsatte. Især muligheden for at blive behandlet af 20 en kvalificeret fodterapeut på landets diabetescentre og sårcentre, ser Jonas som en selvfølgelighed og undrer sig over hvorfor det ikke er tilfældet i dag. Der tegner sig et billede Et andet område, som Jonas ser som et must for fodterapeuter er, som indlægsspecialister på hospitalerne. Grunden hertil er, at der i den korte tid Jonas har haft til at gennemlæse materiale om fødder og orteser har vist sig en masse artikler der peger på en effekt. Evidensen er ikke stor, men der tegner sig allerede en tendens bemærker Jonas Walbom. Det er især muligheden for en effekt på knæ, visse sportsskader og lændesmerter der tegner en effekt af i det materiale der allerede er gennemgået. Længere uddannelse Den indsigt som Jonas har i fodterapeuters viden og arbejdsområder er ikke usædvanlig blandt de andre sund-