Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Oktober 2013

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, plastikkirurgi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: oktober 2013 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi. Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Oktober

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Introduktionsuddannelse Hoveduddannelsen Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Oversigt over hoveduddannelsens kurser Dokumentationsdel Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for godkendte ansættelser Nyttige links

5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Der udarbejdes adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Denne målbeskrivelse er gældende for alle plastikkirurgiske hoveduddannelsesforløb, der opslås til besættelse efter målbeskrivelsens ikrafttræden. Uddannelsessøgende læger, der er påbegyndt hoveduddannelse efter tidligere målbeskrivelse, kan færdiggøre uddannelsen på baggrund af denne. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Navnet Specialets navn kommer af græsk plastikos, som betyder at forme. Navnet Plastisk Kirurgi opstod formentligt i Tyskland i 1800-tallet. Først i begyndelsen af 1900-tallet udskilte plastikkirurgien sig som en selvstændig gren af kirurgi. Definition Det plastikkirurgiske speciale beskrives ved de operationsteknikker, der anvendes ved kirurgisk rekonstruktion og korrektion af erhvervede eller medfødte vævsdefekter og deformiteter. 5

6 Indikationerne har deres baggrund i sygdom, behandling, traumer, medfødte og udviklingsbetingede deformiteter og aldersforandringer. Procedurerne karakteriseres primært ved flytning, formning, tilbageføring eller erstatning af væv. I målene med procedurerne vil altid i varierende grad indgå genskabelse eller bevarelse af funktion og af bedst muligt udseende. Kosmetisk kirurgi er et plastikkirurgisk område, hvor den primære indikation er forbedring af udseendet fra et udgangspunkt, der almindeligvis vil anses for værende indenfor normalområdet i forhold til alder, køn m.v. Arbejdsområder En væsentlig del af den plastikkirurgiske aktivitet i det offentlige sundhedsvæsen relaterer til behandling af cancer. Det drejer sig om dels behandling af de cancersygdomme, der henhører under det plastikkirurgiske speciale, dels rekonstruktioner i forbindelse med behandling af cancersygdomme i andre kirurgiske specialer. Den øvrige del af det plastikkirurgiske arbejdsområde spænder vidt i indikationer, anatomiske lokalisationer og anvendte operationsteknikker. Det plastikkirurgiske speciale varetager såvel elektiv som akut kirurgi. Den akutte plastikkirurgi drejer sig primært om behandling af bløddelstraumer og brandskader. Kosmetisk kirurgi udføres ikke indenfor det offentlige sygehusvæsen, men i regi af privathospitaler/klinikker for patientens egen betaling. Uddannelsen Hovedformålet med speciallægeuddannelsen er at opnå kompetence til at virke som speciallæge i det offentlige sundhedsvæsen. Principperne for mange procedurer er fælles for den rekonstruktive/korrektive kirurgi og den kosmetiske kirurgi. Derfor vil der i den plastikkirurgiske hoveduddannelse opnås kompetencer, der også kan anvendes i kosmetisk kirurgi og som er en forudsætning for udøvelse af denne. Plastikkirurgiens organisering se Plastikkirurgiske afdelinger og praksis se 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i plastikkirurgi består af flere dele. Den generelle del fælles for alle specialer, som findes på hvor den danske speciallægeuddannelse er nærmere beskrevet herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører og terminologi. Denne Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi der beskriver specialet, uddannelsens opbygning, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Desuden beskrives hvordan de obligatoriske kurser og forskningstræning indplaceres. En række tilknyttede dokumenter, som findes på Det drejer sig om beskrivelse af specialets organisation, beskrivelser af kurser, kompetencevurderingsmetoder og forskningstræningsmodulet samt skemamateriale og hjælpedokumenter inklusiv kompetencekort. 6

7 En række af speciallægeuddannelsens begreber er forklaret i Terminologi for den lægelige videreuddannelse på Hoveduddannelsen i plastikkirurgi anbefales sammensat som anført i nedenstående skema. Der er anført ansættelserne, de supplerende fokuserede ophold samt kurserne. Alle dele er obligatoriske. Den plastikkirurgiske uddannelse foregår ved to afdelinger, hvor første og sidste år foregår ved afdeling 1, mens to år i midten af uddannelse foregår ved afdeling 2. Det er intentionen, at fokus det første år på afdeling 1er på indlæring af basale plastikkirurgiske kompetencer. Fokus de to år på afdeling 2 er på den specielle del af plastikkirurgien og de sjældnere forekommende tilfælde. Fokus sidste år er på den avancerede del af den almene plastikkirurgi. Nogle hoveduddannelsesforløb er sammensat afdelingsmæssigt, så fokusområderne for anden og sidste plastikkirurgiske periode kan være byttet om. Ansættelserne i ortopædkirurgi, kirurgi og mammakirurgi er supplerende uddannelse med henblik på opnåelse af kompetencer, som er nødvendige for den plastikkirurgiske speciallæge, og som bedst opnås på de respektive afdelinger. Målet med de fokuserede ophold er det samme, men kompetencerne der skal opnås, er langt færre og mere begrænserede. Målet med kurserne er, afhængigt af kursustype, at opnå teoretiske kompetencer og/eller færdighedskompetencer, som bedst opnås i kursussammenhæng. Kurserne er anført i et afsnit efter kompetencelisten, hvor der også henvises til kursusbeskrivelserne. Der skal desuden gennemføres et forskningstræningsforløb, med mindre der er givet dispensation herfor. Beskrivelsen af dette forløb findes på 7

8 Anbefalet sammensætning af den plastikkirurgiske hoveduddannelse Tidsforløb Kode Ansættelser 12 mdr. Plastikkirurgisk afdeling 1* 6 mdr. O Ortopædkirurgisk afdeling** 4 mdr. K Kirurgisk afdeling Fokuserede ophold (dage) Patologiafd. (3) Onkologisk afd.(5) Kurser (dage) Fælleskirurgisk teoretisk (5) Fælleskirurgisk praktisk (5) (Forskningstræningsmodulets kurser) Traumatologikursus (2½) 2 mdr. M Mammakirurgi*** Mammakirurgi (3) 24 mdr. Plastikkirurgisk afdeling 2* SOL I (2) Anæstesi (3) Mikrokirurgi (2) Karkirurgisk afd. (5) ØNH-afd.(3) Kæbekirurgisk afd. (3) Thoraxkirurgisk afd.(5) Nordisk Kursus i Plastikkirurgi: I dfødte misdannelser (4) II Traumer og sår (4) III Cancer (4) IV Rekonstruktiv og æstetisk kirurgi (4) 12 mdr. Plastikkirurgisk afdeling 1 Dermatologisk afd.(5) Kosmetisk kirurgi (5) SOL II (3) SOL III (4) * Den ene af de to plastikkirurgiske afdelinger skal have funktion indenfor brandskadebehandling i den forstand, at den modtager indlæggelseskrævende brandskadepatienter. ** Den ortopædkirurgiske afdeling skal have regionsfunktion indenfor håndkirurgi. *** Den mammakirurgiske periode kan foregå ved plastikkirurgisk afdeling, hvor mammakirurgisk funktion er en del af afdelingen eller ved kirurgisk afdeling, hvor mammakirurgi er en del af afdelingens funktion eller ved mammakirurgisk afdeling. Denne periode bør være vagtfri. 8

9 3.3 Introduktionsuddannelse For målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen henvises til separat målbeskrivelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer Kompetence omfatter Viden og færdigheder Personlige evner og holdninger Evnen til at omsætte viden og færdigheder samt udnytte personlige evner i den kliniske praksis. Den professionelt agerende læge skal beherske forskelligartede kompetencer. En måde at karakterisere disse på er ved hjælp af de 7 lægeroller. Denne målbeskrivelse indeholder en liste over de kompetencer, den plastikkirurgiske speciallæge som minimum skal beherske. For at bevidstgøre den uddannelsesøgende overfor de forskellige aspekter af speciallægens virke er der ved de enkelte kompetencer anført hvilke af de 7 lægeroller, der primært indgår heri Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Kompetent udøvelse af plastikkirurgisk behandling bygger både på viden og færdigheder. Videnskompetencer og færdighedskompetencer er både nødvendige og uadskillelige. Dette afspejler sig i læringsmetoderne, som for langt de fleste kompetencer i kompetencelisten indbefatter såvel indhentning af viden som klinisk og håndværksmæssig oplæring. Læringsmetoder: Selvstudier / litteraturstudier med indhentning af viden fra lærebøger, tidsskrifter, afdelingsinstrukser, operationsvideoer m.v. Kursus som kan være teoretisk kursus og/eller færdighedskursus sterlære i klinikken som er den oplæring, der dagligt sker i samarbejdet mellem den uddannelsessøgende og den mere erfarne kollega. Oplæringen sker i både operative, andre kliniske, sundhedsfremmende, akademiske, kommunikative, samarbejdsmæssige, ledelsesmæssige og administrative færdigheder. Til fremme af afdelingernes uddannelseskultur og den uddannelsessøgendes læring skal der lægges særlig vægt på de to vigtige begreber Feedback på baggrund af formativ kompetencevurdering samt Portefølje. Disse to begreber bør afdelingerne og den enkelte uddannelsessøgende løbende indarbejde som en del af hverdagen. Begreberne er nøjere beskrevet på Nedenfor er anført den række af metoder, som obligatorisk skal anvendes, når summativ kompetencevurdering skal foretages. Der anvendes to niveauer af kompetencevurdering, dels struktureret kompetencevurdering dels generel specialistbedømmelse. Der skal foretages struktureret kompetencevurdering af et antal udvalgte kernekompetencer. Princippet er, at kompetencen opdeles i en ræk- 9

10 ke delelementer som vurderes gradueret på tjekliste / skema. Der foretages generel specialistbedømmelse af de øvrige kompetencer. Princippet er, at det generelle præstationsniveau ved klinisk observation eller i samtaleform vurderes i forhold til alment anerkendt speciallægeniveau. De i kompetencelisten anførte obligatoriske kompetencevurderingsmetoder er alle beskrevet på Kompetencevurderingsmetoder: observation i klinikken o Kompetencekort o OSATS (Objective Structured Assessment of Technical Skills) o CBD (Case Based Discussion) o Mini-CEX (Mini Clinical Examination Exercise) 360 grader feedback Porteføljevurdering vejledersamtale med test Kursus-kompetencevurdering Betingelse for godkendelse af kompetencer: Videnskompetencer: Godkendelse afhænger af, om den uddannelsessøgende ved summativ kompetencevurdering demonstrerer det vidensniveau for den aktuelle kompetence, som er nødvendigt for at kunne udøve denne på speciallægeniveau. Hensigtsmæssigt kan dette niveau defineres ud fra lærebog i faget eller anden litteratur. Færdighedskompetencer: Godkendelse afhænger af, om den uddannelsessøgende ved summativ kompetencevurdering behersker fagets færdigheder, så disse kan udøves selvstændigt på forsvarlig vis efter alment anerkendt specialiststandard. Attestation af kompetencer: Godkendelse af kompetencer foretages som udgangspunkt af den uddannelsessøgendes hovedvejleder på baggrund af dennes egen kompetencevurdering eller efter indhentning af oplysning fra kompetencevurdering foretaget af daglige vejledere. Der attesteres i logbogen, og det er som udgangspunkt hovedvejlederen, der gør dette. I forbindelse med fokuserede ophold skal godkendelse af kompetencer og attestation foretages på den afdeling, hvor det fokuserede ophold finder sted. Dette foretages af den, der under opholdet varetager vejlederrollen. Kurser godkendes efter kompetencevurdering. Der attesteres i logbogen af hoved- eller delkursusleder (se Oversigt over hoveduddannelsens kurser). 10

11 Forskningstræningsmodul godkendes efter vurdering af vejlederen for dette og attesteres på særligt dokument, som findes på 11

12 3.4.3 Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Under kompetencenummeret er anført på hvilken afdeling kompetencen forventes opnået og dermed kunne attesteres. Første år på plastikkirurgisk afdeling 1 er angivet, de to år på plastikkirurgisk afdeling 2 er angivet mens sidste år på Plastikkirurgisk afdeling 1 er angivet. De 7 lægeroller er angivet med Pr=Professionel, =dicinsk ekspert, Su=Sundhedsfremmer, Ak=Akademiker, Ko=Kommunikator, SA=Samarbejder og LA=Leder og Administrator. 1 Generelt 1.1 Specialet 1.2 Grundlæggende lægelig adfærd 1.3 Rekonstruktiv og korrektiv plastikkirurgi 1.4 Håndkirurgi og anden ortopædkirurgi 1.5 Andre kirurgiske kompetencer 2 Plastikkirurgiske kerneområder 2.1 Kongenitte misdannelser 2.2 Facialisparese 2.3 Traumatologi 2.4 Brandskader 2.5 Sår 2.6 Onkologisk plastikkirurgi Kutant malignt melanom Non-melanom hudcancer og andre tumorer 2.7 Plastikkirurgisk mammakirurgi Benigne tilstande Maligne tilstande Primær og sekundær rekonstruktion 2.8 Lymfødem 2.9 Postbariatrisk tilstand 2.10 Kosmetisk kirurgi

13 1 Generelt 1.1 Specialet Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper og operationsmetoder. Tekniske udviklingsspring. Specialets udvikling i en historisk kontekst. Centrale personers bidrag. Pr Litteraturstudier. vejledersamtale eller opgave Demonstrere kendskab til specialets nationale og internationale organisation dels fagligt/videnskabeligt dels politisk/administrativt. Pr vejledersamtale. 1.2 Grundlæggende lægelig adfærd Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Holde sig fagligt opdateret indenfor specialet vedrørende såvel teoretisk grundlag som praktisk kliniske og operativt kirurgiske forhold. Lægge en strategi for hvordan den faglige opdatering vedligeholdes. Herunder diskutere opnåelsen af viden via bøger, tidsskrifter og internetbaserede medier. Pr Ak vejledersamtale. 13

14 1.2.2 Demonstrere professionel adfærd med beherskelse af alle syv lægeroller. Herunder udvise kommunikative, samarbejdsmæssige, ledelsesmæssige og administrative kompetencer. Pr Ko Sa LA sterlære i Kurser. 360 grader feedback gentagne gange gennem uddannelsen. 1.3 Rekonstruktiv og korrektiv plastikkirurgi Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Løbende udvikle et passende højt niveau af operative færdigheder præget af kreativitet, planlægning, forberedelse, overblik, sikkerhed og elegance samt solidt kendskab til kirurgisk anatomi. sterlære i OSATS gentagne gange gennem uddannelsen Udfærdige fyldestgørende operationsbeskrivelse inkl. kodning samt stillingtagen til alle dele af det postoperative regime. LA sterlære i ved journalgennemgang. 14

15 1.3.3 Redegøre for suturering og heling. Redegøre for sårhelingsprocessen. Begrunde hvornår der anvendes suturering af dyb og subkutan fascie. Redegøre for forskellige suturmaterialer, charriere og nåletyper. Redegøre for suturvalg og teoretisk kendskab til suturteknik og knudeteknik. Begrunde hensigtsmæssigt tidspunkt for suturfjernelse afhængig af lokalisation og indgrebets karakter. Fælleskir. Kursus. sterlære i ved samtale Suturere sår ved brug af forskellige teknikker. Udføre suturering af dyb fascie og subcutan fascie. Suturere hud ved: Enkeltknuder, fortløbende sutur, dermale tilbagesting, hjørnesuturer og fortløbende intradermale suturer. Demonstrere korrekt knudeteknik ved brug af forskellige suturtyper. Fælleskir. Kursus. sterlære i Udføre cicatricekorrektioner. Anvende Z-, YV- og VY-plastikker til cicatricekorrektioner. Fælleskir. Kursus. sterlære i. 15

16 1.3.6 Forestå planlægning og udførelse af operationer for defekter som ikke kan lukkes ved simpel suturering og/eller medfører gennemgående defekt med beherskelse af flere rekonstruktionsmetoder indenfor alle regioner. Redegøre for principperne bag den rekonstruktive stige og den rekonstruktive balance. Foretage rekonstruktion af de fremkomne defekter ved Underminering og suturering Transplantation eller lokallapper Nordisk Kursus. sterlære i og Portefølgevurdering. (Se særligt samtaleskema på Informere og vejlede patienten ved rekonstruktion Informere om forventet forløb, herunder risici og følgevirkninger, og sikre forståelse heraf. Informere om udseende og funktion i mellemstadier og forberede patienten på det forventelige slutresultat. Ko sterlære i observation i klinikken med Mini-CEX. Vejlede om eventuelle nødvendige livsstilsændringer og restriktioner, der følger af sygdommen og den udførte rekonstruktion. 16

17 1.3.8 Redegøre for anvendelse af almindelige typer frie transplantater. Delhud Fuldhud Composite graft Brusktransplantater Nervetransplantat Nordisk Kursus. Fælleskir. Kursus. sterlære i vejledersamtale. Redegøre for principper ved transplantatindheling og modning, samt donorstedsopheling. Redegøre for brug af meshed hud. Redegøre for mulige og hensigtsmæssige donorsteder for delhuds- og fuldhudstransplantater. Redegøre for behandling af infektioner, hæmatomer og serøse/purulente ansamlinger i forbindelse med delhuds- og fuldhudstransplantation. Redegøre for patientvejledning om hensigtsmæssig transplantatpleje og forventet udvikling i transplantat og donorsted Redegøre for anvendelsen af og principperne for udførelsen af fri fedttransplantation. F.eks. Korrektioner på mammae Korrektioner for bløddelsdeformiteter Nordisk Kursus. sterlære i vejledersamtale Deltage i / udføre fri fedttransplantation. sterlære i. 17

18 Redegøre for eksempler på og anvendelse af allograft, xenograft og syntetisk materiale. Redegøre for meshtyper indenfor de nævnte kategorier og kende til deres anvendelsesområder, herunder fordele og ulemper. Nordisk Kursus. sterlære i vejledersamtale Angive klassifikation af lapper baseret på blodforsyning, typen af stilk, sammensætning af væv og flytningsmetoden. Redegøre for de grundlæggende principper. Rotation, forskydning, transposition. Random lap, axial lap, perforantlap. Muskel-hud lapper. Fasciocutane lapper. Fri lap m.v. Nordisk Kursus. sterlære i vejledersamtale Planlægge rekonstruktionsforløb med anvendelse af almindeligt forekommende stilkede lapper. Deltage i planlægning af rekonstruktioner med anvendelsen af frie lapper. Afveje fordele og ulemper ved forskellige rekonstruktionsmetoder med hensyn til funktion og udseende både af det rekonstruerede område og det resulterende donorsted. Nordisk Kursus. sterlære i og Portefølgevurdering. Eksempler: Latissimus dorsi Rectus abdominis Radialislap Gracilis Fri fibula Cristalap ALT-lap (Anterior Lateral Thigh Flap) 18

19 Udføre dele af rekonstruktivt indgreb, hvor der anvendes stilket og hvor der anvendes fri lap. Lære at arbejde med optisk forstørrelse i form af operationsmikroskop / lupbriller. Lære at håndtere mikrokirurgiinstrumenter. sterlære i Mikrokir. Kursus Observere og reagere hensigtsmæssigt på komplikationer efter stilkede og frie lapoperationer. Arteriel insufficiens Venøs insufficiens Hæmatom Serom Infektion sterlære i Behandle med vævsekspansion. Visitere til behandling med vævsekspander Planlægge behandling med vævsekspander Indoperere vævsekspander Påfyldning af vævsekspander Endelig kirurgi med fjernelse af vævsekspander sterlære i observation i klinikken med Kompetencekort Udføre liposuction. Eksempelvis: Korrektion af lapper I forbindelse med mammakirurgi Posttraumatisk korrektion Lipomer og lipodystrofi sterlære i observation i klinikken med Kompetencekort Redegøre for kirurgi i strålebeskadiget, evt. ulcereret væv. Vaskularitet Heling Vævseftergivelighed Planlægningen Nordisk Kursus. sterlære i vejledersamtale. 19

20 Derm. Informere om og visitere til laserbehandling F.eks. tatoveringer og arvæv. Ko sterlære i Fokuseret ophold Dermatologi ØNH Demonstrere kendskab til mulige anvendelser af eksoproteser. Fokuseret ophold ØNH-afdeling. ved samtale. 1.4 Håndkirurgi og anden ortopædkirurgi Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Ort.kir. Redegøre for den normale knogleheling samt for komplicerede forløb. Knoglehelingens forløb som den præsenterer sig billeddiagnostisk. Pseudarthrose og behandling heraf. Diagnosticering og behandling af ostitis og osteomyelitis. sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse. ved samtale. 20

21 1.4.2 Ort.kir. Redegøre for diagnosticering og behandling af phalangeale-, metacarpale- og carpale frakturer. sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse. ved samtale Ort.kir. Diagnosticere og visitere sygdomme og skader i hånden. Dupuytrens kontraktur Digitus saltans Ganglier Skader på bøje- og strækkesener på hånden og underarmen Nerveskader og ledbåndsskader på hånden Karpaltunnelsyndrom og andre nervekompressionssyndromer sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse. og Portefølgevurdering Ort.kir. Deltage i planlægning og udførelse af almene og avancerede håndkirurgiske operationer. For ovenfor nævnte tilstande samt minimum en af følgende: Senetransferering Nervelæsioner på underarm Carpale luxationer og frakturer sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse. og Portefølgevurdering Operere for tumorer i huden på hånden. Excision og rekonstruktion. sterlære i Ort.kir. Deltage i tværfagligt samarbejde om håndskader. Ergoterapi. Sa sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse.. 21

22 1.4.7 Replantation af ekstremitetsdele. Redegøre for indikationsstilling, visitation samt forberedelse af transport. Nordisk Kursus. sterlære i vejledersamtale Ort.kir. Deltage i planlægning og gennemførelse af ekstremitetsamputation. sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse Andre kirurgiske kompetencer Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Kir. Fortrolighed med såvel klinisk undersøgelse som udredning og behandling af akutte kirurgiske tilstande med særlig vægt på de, der kan forekomme hos patienter, der behandles i plastikkirurgisk regi eller som komplikationer til plastikkirurgiske operationer. Akut abdomen: Ileus på grund af tumor, adhærence, streng, bugvægshernie, internt hernie appendicitis, cholecystitis, diverticulitis, perforeret ulcus, pancreatitis. Gastrointestinal blødning. Kursus. sterlære i Ansættelse kirurgisk afdeling. og Porteføljevurdering Kir. Foretage undersøgelse for og planlægge udredning af gastrointestinale cancersygdomme. Kursus. sterlære i Ansættelse kirurgisk afdeling.. 22

23 1.5.3 Kir. Undersøge for og planlægge udredning og behandling af analområdets kirurgiske sygdomme. Kursus. sterlære i Ansættelse kirurgisk afdeling Kir. Undersøge for og planlægge behandling af hernier. F.eks. Umbilicalhernie Ingvinalhernie Femoralhernie Spigellihernie Lumbalhernie Incisionalhernie Kursus. sterlære i Ansættelse kirurgisk afdeling. og Porteføljevurdering Kir. dvirke ved laparoskopiske indgreb, herunder laparoskopisk herniotomi med anvendelse af mesh. Kursus. sterlære i Ansættelse kirurgisk afdeling Kir. Foretage dele af åbne abdominale indgreb. Laparotomi og orientering i abdomen. Løsne tarmadhærencer. Sy tarmlæsion. Kursus. sterlære i Ansættelse kirurgisk afdeling.. 23

24 1.5.7 Kar. Redegøre for kliniske fund, diagnostik, behandling og postoperative komplikationer for patienter med: Aortaaneurismer Ekstremitetsiskæmi Compartment syndrom Kursus. sterlære i Fokuseret ophold Karkirurgisk afdeling. ved samtale Kar. Frilægge en arterie (f.eks. iliakakar, aorta) og en vene, suturere en karlæsion (arterie og vene) og eventuelt udføre en karanastomose. Kursus. sterlære i. Fokuseret ophold Karkirurgisk afdeling Thorax. Redegøre for kliniske fund, diagnostik og behandling ved: Pneumothorax Pleuraeksudater Lungecancer Aortadissektion Kursus. sterlære i Fokuseret ophold Thoraxkirurgisk afdeling. ved samtale. 24

25 Thorax. Håndtere hjerte- og specielt hjerteklapopererede patienter (pause blodfortyndende behandling, antibiotika profylakse) Kursus. sterlære i ved samtale. Fokuseret ophold Thoraxkirurgisk afdeling Thorax. Deltage i lateral thorakotomi og sternotomi, foretage costaresection og anlægge pleuradræn. Kursus. sterlære i Fokuseret ophold Thoraxkirurgisk afdeling ØNH Demonstrere kendskab til det oto-rhinolaryngologiske speciale især hvor dette grænser op til det plastikkirurgiske speciale. Undersøgelseteknikker. Udredning af og operationer for ØNH-specialets cancersygdomme. Udredning og behandling af ansigtsfrakturer. Behandling af medfødte og erhvervede deformiteter herunder i næsens brusk- og knogleskelet og af ydre øre. sterlære i Fokuseret ophold ØNH-afdeling. ved samtale ØNH Deltage i oto-rhino-laryngologisk undersøgelse, vurdering, udredning og operationer herunder tracheostomi. sterlære i Fokuseret ophold ØNH-afdeling.. 25

26 Anæst. Demonstrere kendskab til det anæstesiologiske speciale, især samarbejdsrelationerne til de kirurgiske specialer. Anæstesi af forskellig type til den kirurgiske patient: Ledningsanalgesi Spinalanalgesi Epiduralanalgesi Generel anæstesi Sedation og lokalanalgesi Samarbejdet på operationsstuen. Intensiv behandling af den kirurgiske patient Avanceret smertebehandling. Sa sterlære i Fokuseret ophold Anæstesiologisk afdeling. ved samtale. 26

27 2 Plastikkirurgiske kerneområder 2.1 Kongenitte misdannelser Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Visitere ved og informere om behandling af almindeligt forekommende medfødte misdannelser. Eksempler: Læbeganespalte Øjenlågsdeformiteter Kraniofaciale misdannelser Øredeformiteter, herunder aures alatae Syndactyli dfødte misdannelser af mammae (se mammakirurgi benigne tilstande) Polands syndrom Pectus excavatum + andre Thoraxvægsdeformiteter, inkl. thoraxkir. behandligsmuligheder Vaskulære anomalier: Hæmangiomer Vaskulære malformationer dfødte naevi Hypospadi Ko Nordisk Kursus. sterlære i og Portefølgevurdering. 27

28 2.1.2 Redegøre for operationsmetoder for de ovenfor nævnte medfødte misdannelser. Litteraturstudier. Nordisk Kursus. vejledersamtale Deltage i operationer for mindst 3 af de ovenfor nævnte medfødte misdannelser. sterlære i og Portefølgevurdering. 2.2 Facialisparese Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Redegøre for undersøgelse af facialisparese og visitation til operativ korrektion. Statisk ophængning, Muskeltransposition. Cross face nerve grafting og dynamisk reanimation. Nordisk kursus. sterlære i ved samtale. 2.3 Traumatologi Nr. og afd. Læringsstrategier Kompetence Konkretisering af kompetence Lægeroller Kompetencevurderingsmetoder Ort.kir. Deltage i modtagelsen af en multitraumatiseret patient. Lære at prioritere behandlingsrækkefølge. Lære samarbejde i tværfagligt behandlerteam. Sa Ko LA sterlære i Ortopædkirurgisk ansættelse / FAM.. 28

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL (AUH) OG ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL (AUH) OG ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH) UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL (AUH) OG ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL () 1 NOVEMBER 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes):

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes): Bilag 2 Anbefalede fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse Indledning De fokuserede ophold indgår som obligatoriske læringsmetoder i speciallægeuddannelsen (jvf målbeskrivelsen).

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED Odense universitetshospital Århus universitetshospital Vejle Sygehus 2010 1 Indledning...4 Uddannelsesforløbet...4 Odense Universitetshospital...6

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere

Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi Logbog for speciallægeuddannelsen i Kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009 Præ- per- og postoperative : Delkompetence Evalueringsstrategi Signatur/dato Præoperative Være kontaktlæge

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd og Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd og Region Nord Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd Region Nord Ved de plastikkirurgiske afdelinger på: Odense Universitetshospital * Århus Kommunehospital * Vejle Sygehus 1. Indledning

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Plastik- Rekonstruktionskirurgi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Det plastikkirurgiske

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport.

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport. E-POST BLF@SST.DK FØLGEBREV Statusrapporter i specialeplanlægningen for 2011 I følge Sundhedslovens 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Kittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse

Kittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse Kittellommebog Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse Navn: Indledning: Denne kittellommebog for læger i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi er udarbejdet

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde

Læs mere

Specialevejledning for plastikkirurgi

Specialevejledning for plastikkirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/3 Specialevejledning for plastikkirurgi Specialebeskrivelse Plastikkirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer beskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013 1 beskrivelse for den fælles grunduddannelse i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi.

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Dette dokument beskriver følgende: Den faglige profil for lægen, der vil søge hoveduddannelse indenfor ortopædkirurgien Kompetencer,

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Polmann Dyreby Behandlingssted:

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Plastikkirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Plastikkirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Plastikkirurgi Region/privat udbyder: Region Syddanmark, Dato: 16. december 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Per Billesbølle Behandlingssted:

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi

Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Marts 2015 Kompetencevurderingsmetoder i Patologi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 3 2. Generelt om kompetencevurdering side 3

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer.

Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer. Beskrivelse af fagområdet Knæalloplastik Indledning/baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer. Alloplastikkirurgien som omhandler behandlingen af

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS Plastikkirurgisk afdeling Z Aalborg Sygehus 2009 1 Indledning Introduktionsuddannelse i plastikkirurgi

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Dato: Den 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Tand-, Mund- og kæbekirurgi 1 1 Generelle

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for regionsfunktionen plastikkirurgi efter excessivt vægttab under specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og

Læs mere

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 13. maj 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Afdelingsbeskrivelse

Afdelingsbeskrivelse Introduktionsstilling i kirurgi, Sygehus Vendsyssel. Introduktionsuddannelsen i kirurgi ved den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus Kirurgisk Afdeling,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab November 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Karkirurgi

Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab November 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Karkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab November 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Karkirurgi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Karkirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004

REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 1. FORMANDENS BERETNING Forretningsudvalget har afholdt fire møder i årets løb. Der er blevet behandlet sager vedrørende organisation og drift af DMG. Alle

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere