Konjunkturanalyse februar 2015

Transkript

1 Konjunkturanalyse februar 2015

2 Konjunkturanalyse februar 2015 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2015 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2015 og Konjunkturanalysen er udarbejdet af direktionssekretariatet: - Vibeke Gaardsholt, vga@danskbyggeri.dk - Finn Bo Frandsen, fbf@danskbyggeri.dk - Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk - Andreas Fernstrøm, afe@danskbyggeri.dk - Maria Schougaard Berntsen, msb@danskbyggeri.dk ISBN Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

3 Indhold 4 Konjunkturanalysen kort fortalt 5 Den økonomiske udvikling 7 Økonomisk-politiske initiativer Beskæftigelsen 9 Ledigheden 9 Produktionsværdien 11 Nybyggeri 11 Det samlede nybyggeri 12 Boligbyggeriet 12 Det private boligbyggeri 14 Det almene boligbyggeri 14 Sommerhuse 14 Erhvervsbyggeriet 15 Fabrikker og værksteder 16 Administration 16 Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene 16 Landbrug 17 Nybyggeriet af institutioner 18 Reparation og vedligeholdelse 19 Anlægsvirksomhed 19 Varmeforsyning 19 El og gas 19 Veje 19 Baner 19 Cityringen 19 Femern Bælt-forbindelsen inklusiv landanlæg 20 Vand og spildevand 20 Byggemodning 20 Havne 21 Hvordan blev 2014 i forhold til det, som vi skønnede for et år siden? 22 Nøgletal Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

4 Konjunkturanalysen kort fortalt Dansk økonomi er ved at opnå lidt højere vækst, især på grund af den lave oliepris, men det går langsomt. Der er udbredte forventninger til vækstrater i bruttonationalproduktet (BNP) på ca. 1,5 % i 2015 og op mod 2,0 % i 2016 efter et fald i BNP på 0,5 % i 2013 og en vækst på ca. 0,8 % i Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil falde med ca arbejdere, funktionærer og mestre i 2015 og derefter stige med ca personer i 2016, så til næste år vil der være lige så mange beskæftigede som i fjor. Sammensætningen vil dog være anderledes. I 2016 er der stigende byggeaktivitet i de største byer og markant vækst i anlægsaktiviteten, primært på grund af Femern Bælt-forbindelsen. Nybyggeriet af boliger stiger i moderat tempo fra det rekordlave niveau i Erhvervsbyggeriet er i de senere år blevet reduceret til ukendelighed og vil foreløbigt forblive på det lave niveau på grund af de mange ledige lokaler og på grund af udflytning af både produktion af varer og administrative funktioner til udlandet. Erhvervslivets investeringer i nybyggeri og hovedreparation har i stigende grad ikke kunnet opveje den løbende nedslidning. Det offentlige nybyggeri stiger på grund af fremgang i investeringerne i universiteter og hospitaler. Aktiviteten ved bygningsreparation falder i år, fordi effekterne af stormene og BoligJobordningen er ophørt. Der er i år og også til næste år tilbagegang i renoveringerne af de almene boliger. Både boligejerne og erhvervene holder igen med at renovere, men trenden peger op i takt med den ventede fremgang på arbejdsmarkedet. Renoveringerne af de offentlige bygninger holder hånden under aktiviteten. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed stiger moderat i år og vil til næste år stige markant, når anlægsarbejderne med den faste forbindelse under Femern Bælt for alvor går i gang. 2 TABEL 1 OVERSIGTSTABEL S 2016S Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 5,00 4,40 4,55 4,60 4,90 Antal påbegyndte boliger Anm. Dansk Byggeri skøn for 2015 og Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 4 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

5 Den økonomiske udvikling Den økonomiske vækst har skuffet i flere år. Hvert år har prognoserne måtte nedjusteres, og hvert år har det lydt: "Men næste år kommer væksten". Det er også tilfældet her ved indgangen til Hvis man bliver ved at sige, at "opsvinget kommer", så får man selvfølgelig ret på et tidspunkt. Både i år og til næste år forventer vi økonomisk medvind især takket være de lavere oliepriser og lavere kronekurs. Den europæiske centralbanks offensive pengepolitik fremkalder optimisme, om end effekten for dansk økonomi er begrænset, da renteniveauet i forvejen er meget lavt. Efter negative økonomiske vækstrater i 2012 og 2013 på henholdsvis -0,7 % og -0,5 % indtraf der i 2014 en positiv vækst på ca. 0,8 %. Gennem det seneste 1½ år har der også været fremgang i beskæftigelsen på ca personer, især i den private servicesektor. Retningen for dansk økonomi er dermed blevet positiv, men tempoet har en del tilbage at ønske, da en økonomisk vækst i underkanten af 1 % må betegnes som svag. Eksporten har længe været den vigtigste drivkraft i dansk økonomi, men i 2014 begyndte også investeringerne at bidrage. Det offentlige forbrug trak også en del af væksten. Det private forbrug har endnu ikke rejst sig ovenpå finanskrisen. Det skyldes, at krisen har ført til en markant ændret adfærd med hensyn til forbrug og opsparing, hvilket skal ses i lyset af faldet i boligpriserne og en betydelig job-usikkerhed hos de ansatte i både den private og offentlige sektor blev heller ikke året, hvor forbrugslysten vendte tilbage. Væksten i det private forbrug ser i fjor ud til at lande på sløje 0,1-0,3 %. Det er det rekordhøje bilsalg, der sikrer et positivt fortegn. Effekterne af det historiske dyk i olieprisen er den store joker. Prisfaldet indebærer, at der bliver rørt gevaldigt rundt i gryden både mellem lande, brancher og virksomheder. Det giver nye vindere og nye tabere, men på bundlinjen svarer olieprisfaldet til en gigantisk skatte-/afgiftslettelse i Danmark på ca. 15 mia. kr. til glæde for både virksomhederne og husholdningerne, som vil kanalisere en del af den sparede benzinudgift over til andet forbrug. Det skønnes, at olieprisfaldet både i 2015 og 2016 vil løfte bruttonationalproduktet med 0,3-0,5 procentpoint. Dansk økonomi er meget afhængig af den økonomiske udvikling i omverdenen. Den internationale baggrund ser mere broget ud end for et år siden. Ukraine-konflikten og russiske sanktioner lægger en dæmper på væksten. Eurozonen er stadig ikke oppe i omdrejninger. I januar er der allerede sket skelsættende politiske eller økonomiske begivenheder i Frankrig, Schweiz og Grækenland. Der er også knyttet stor usikkerhed til udviklingen i Mellemøsten, Syrien og Irak, og væksten i Kina er på vej ned i tempo. Omvendt befinder en verdens største økonomier, USA, sig i et kraftigt økonomisk opsving, og det smitter af på den økonomiske aktivitet i verden. Når vi tager effekten af olieprisfaldet med, må vi forvente lidt større vækst på Danmarks eksportmarkeder i 2015 og 2016 end i TABEL 2 FORSYNINGSBALANCEN S 2015S 2016S Mia. kr. Real vækst (%) Privat forbrug 890 0,0 0,3 1,9 2,0 Offentligt forbrug 504-0,5 0,9 0,9 0,6 Faste bruttoinvesteringer 346 0,9 2,2 2,2 4,0 Eksport af varer og tjenester ,8 2,8 2,3 4,2 Import af varer og tjenester 916 1,5 3,8 2,9 4,6 BNP ,5 0,8 1,5 2,0 Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,8 % 0,6 % 0,2 % 1,3 % 10-årig obligationsrente - 1,7 % 1,5 % 1,4 % 1,5 % Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 2,7 % 3,4 % 3,5 % 4,0 % Offentlig saldo (mia. kr. hhv. % af BNP) -14-0,7 % 2,3 % -2,4 % -2,4 % Betalingsbalance (mia. kr. hhv. % af BNP) 136 7,3 % 6,8 % 6,4 % 5,9 % Bruttoledighed (1.000 personer) Anm.: Skønnene vedr er Dansk Byggeris egne skøn, primært baseret på Danske Banks prognose fra januar Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Bank, DØR ( ) og Dansk Byggeri Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

6 Den økonomiske udvikling fortsat Tabel 2 viser forventningerne til væksten i bruttonationalproduktet og en række andre økonomiske nøgletal. Tallene er Dansk Byggeris skøn, primært på baggrund af Danske Banks prognose fra januar Der er både taget højde for olieprisfaldet og de reviderede tal for nationalregnskabet frem til 3. kvartal 2014, der blev offentliggjort den 23. december. FIGUR 1 OFFENTLIG SALDO , FAKTISK REALISEREDE TAL OG REGERINGENS SKØN PRIMO DET ENKELTE ÅR Mia. kr Inflationen er rekordlav. I 2013 var stigningen i forbrugerpriserne 0,8 %, hvilket var den laveste i 60 år. I 2014 var der ny rekord med en stigning på 0,6 %. Rekorden vil med stor sandsynlighed blive slået igen i 2015, som på grund af de lave oliepriser kan byde på flere måneder med vigende prisniveau, dvs. deflation Den offentlige saldo har udviklet sig i positiv retning fra et minus på 0,7 % af BNP i 2013 til et stort forventet plus på 2,3 % i Det skyldes især effekterne af skatterabatten ved omlægning af kapitalpension, men det er ikke hele forklaringen. De offentlige finanser har systematisk overrasket positivt gennem de seneste fem år set i forhold til de officielle skøn fra de skiftende regeringer. I årene har de offentlige finanser sammenlagt udviklet sig 217 mia. kr. bedre end skønnene primo de enkelte år. De offentlige finanser er ikke et væsentligt problem, og den offentlige saldo udgør ikke en såkaldt bindende begrænsning på den økonomiske politik. Det er derimod den svage økonomiske vækst, der er det største problem i dansk økonomi. Som det fremgår af tabel 2, er skønnet for den økonomiske vækst 1,5 % i 2015 og 2,0 % i Det er det centrale skøn, som vi lægger til grund for vores vurderinger af udviklingen inden for de segmenter, som er konjunkturafhængige, men prognoser er i sagens usikre, da den økonomiske situation kan udvikle sig anderledes end forudsat både i positiv og negativ retning. Et positivt scenario med en højere økonomisk vækst og en bedre beskæftigelsesudvikling kan følge i kølvandet på nye olieprisfald, faldende eurokurs og et mere succesfuldt resultat af den gigantiske pengepolitiske lempelse fra Den Europæiske Centralbanks side end ventet. Det kan i bedste fald bringe den danske BNP-vækst op mod 2 % allerede i 2015 og måske endnu højere i Det kræver optimismen bider sig fast hos forbrugere og virksomheder, og der opstår en selvforstærkende positiv spiral fx via en gunstig prisudvikling på boligmarkedet og en faldende jobusikkerhed Offentlig saldo, realiseret Offentlig saldo, skøn primo året Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Inderigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, diverse årgange lægge en bremse på fx den frie bevægelighed for arbejdskraft. Herhjemme er der en risiko for nye tilbageslag, hvis landbrugskrisen forværres, og der eventuelt følger nye bankkrak i kølvandet. Det ser ud til, at der er større chance for en mere gunstig end en mindre gunstig udvikling i dansk økonomi end i grundscenariet. Med en subjektiv sandsynlighedsvurdering er der ca. 60 % chance for, at 2015 følger grundscenariet med en BNPvækst på 1,5 %. Der er ca. 30 % chance for et mere positivt scenario med en endnu højere jobvækst og en BNP-vækst omkring 2 %. Det efterlader en sandsynlighed på ca. 10 % for det negative scenario med en vækst omkring eller under 1 %. På bundlinjen er det økonomiske baggrundstæppe for dansk økonomi bedre ved indgangen til 2015 end for et år siden. Der er håb om, at 2015 bliver året, hvor vi siger endegyldigt farvel til finanskrisen. Beskæftigelsen ventes at stige med mindst i år og med et tilsvarende antal i Det er blot ærgerligt, at byggeriet i år bevæger sig modcyklisk med et fald på ca beskæftigede. Det er så meget desto mere ærgerligt, fordi en betydelig del af faldet er politisk selvforskyldt på grund af ophøret af BoligJobordningen. 2 Omvendt kan der opstå nye eller forværrede kriser i Ukraine, Grækenland og Mellemøsten, og øget fokus på terrorbekæmpelse kan risikere at dæmpe både gryende optimisme og 6 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

7 Økonomisk-politiske initiativer Vækstplan DK, april 2013 Regeringen indgik aftale med V, K, DF og LA om forhøjelse af Landsbyggefondens ramme til investeringer i renoveringer af almene boliger med 4 mia. kr., som bliver fordelt over Regeringen indgik desuden aftale med V, K og LA (men uden DF) om en vækstplan på 75 mia. kr. i Elementerne var bl.a.: Lavere afgifter på energi, lavere selskabsskat, længere momskredittider til SMV'er, nedrivningspulje samt løft i de offentlige investeringer. Aftale om vækstpakke I, juni 2014 I kølvandet på Produktivitetskommissionens anbefalinger indgik regeringen i juni 2014 en bred aftale med SF, EL, V, K og DF om nedsættelse af sagsbehandlingstiden for bl.a. byggesagsbehandling, kommunale one-stop-shops for virksomheder samt mere internationale standarder af bl.a. brandkrav og stærkstrømsreglement. Hertil kommer forbedringer af forskerskatteordningen og lempelse af den såkaldte iværksætterskat. BoligJobordningen blev genindført i 2013 og 2014 i udvidet form med sommer- og fritidshuse. Finanslov for 2014, november 2013 Regeringen indgik aftale med V og K om finanslov for Blandt de væsentligste initiativer var fremrykning af en række af de skattelettelser, som var aftalt i Vækstplan DK og Skattereformen i 2012, men som først var planlagt til at træde gradvist i kraft frem mod Det drejer sig især om forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og længere momskredittider for SMV'er. Det blev også aftalt, at nedrivningspuljen forlænges med 55 mio. kr. årligt i perioden , og at det forhøjede befordringsfradrag i yderområder udvides fra 16 til 25 kommuner. Aftale om vækstpakke II, juli 2014 Midt i sommerferien lykkedes det regeringen at opnå aftale med SF, EL, DF og V om både at sænke PSO-afgiften og at aflive den planlagte brændeafgift/forsyningssikkerhedsafgift. Finansieringen hentes primært på personskatteområdet via bundskatten og den grønne check. Forliget sikrede også en ny letbane i Odense, der skal stå klar i De samlede investeringer i letbanen udgør 2,4 mia. kr., og der begynder så småt at være aktivitetsmæssig effekt i Togfonden.dk, januar og maj 2014 I januar 2014 blev der indgået jernbaneforlig mellem regeringen, DF og EL, og i maj samme år blev nogle af projekterne fremrykket. Togfonden omfatter bl.a. elektrificering af de resterende hovedstrækninger og realisering af timemodellen. En del af finansieringen sker via indtægter fra Nordsøolien. Der har som følge af det dramatiske olieprisfald været politisk polemik om denne del af aftalen. I Dansk Byggeri hæfter vi os ved, at der i forligskredsen er givet håndslag på eventuelt at finde alternativ finansiering. De aftalte projekter har høj samfundsøkonomisk rentabilitet og bør under alle omstændigheder gennemføres. Cigarkasseprincippets tid er for længst overstået! Aftale om Sydhavnsmetro mv., juni 2014 I juni 2014 er der indgået aftale mellem regeringen og SF, EL og DF om en afgrening af Metroens Cityring til Ny Ellebjerg Station via Sydhavnen med i alt fem nye stationer. Sydhavnsmetroen skal være klar i 2023 og har investeringer for 8,6 mia. kr. Samtidig er der truffet principbeslutning om metroudvidelse til Nordhavn og videreførelse af Nordhavnsvej i en tunnel fra Svanemøllebugten til Nordhavn. Det er endnu en etape i en kommende havnetunnel. Finanslov for 2015, november 2014 Regeringen indgik aftale med SF og EL om finanslov for 2015, hvor fokus er på sundheds-, velfærds- og dagpengeområdet. Aftalen indeholder kun få offensive, erhvervs- og/eller byggerelevante initiativer. Med finanslovsaftalen stod det desværre klart, at BoligJobordningen ophørte pr. ultimo På positivsiden tæller en ny letbane i Aalborg, der skal stå færdig i 2021 med et statsligt tilskud på 830 mio. kr., som er delt over Endelig ændres Planloven, så kommuner som led i en 10-årig forsøgsordning kan kræve, at almene boliger skal udgøre op til 25 % af nye boligområder. Det er især møntet på udbygning af nye byudviklingsarealer i København, som fx Nordhavn. Boligaftale , november 2014 Regeringen indgik aftale med SF, EL, DF og K om forhøjelse af Landsbyggefondens ramme til renoveringer af almene boliger med 2,2 mia. kr. til 4,2 mia. kr. i både 2015 og Der blev også aftalt rammer på 2,5 mia. kr. i 2017, 2,5 mia. kr. i 2018 samt 2,3 mia. kr. i både 2019 og Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

8 Beskæftigelsen I 2014 steg den samlede beskæftigelse ved bygge- og anlægsvirksomhed med arbejdere, funktionærer og mestre til , hvilket var det højeste niveau i de seneste fem år. Stigningen skyldtes flere renoveringer af almene boliger og de mange husstande, som benyttede BoligJobordningen, samt udbedringerne efter stormene Allan og Bodil. Det var med andre ord politiske aftaler og naturkræfterne, som har æren for fremgangen, så det er midlertidige effekter. Fakta Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte år som gennemsnittet af Danmarks Statistiks fire tællinger af byggebeskæftigelsen pr. medio februar, maj, august og november. Der er tale om stikprøver. For så vidt angår boligaftalerne, falder renoveringerne af almene boliger, og håndværkerfradraget er ophørt, og hertil kommer, at stormvejrseffekten er så godt som ophørt. Derfor vurderes aktiviteten ved bygningsreparation at falde markant i år. Beskæftigelsen ved nybyggeri og anlægsvirksomhed stiger kun meget svagt, mens der er stort fald i beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse af bygninger, så sammenlagt falder beskæftigelsen i år ned til et niveau på omkring arbejdere, funktionærer og mestre. Såfremt den økonomiske vækst vil blive forstærket og fremgangen på arbejdsmarkedet udbygges, forventer vi, at det private boligbyggeri og de private renoveringsarbejder vil stige fra 2015 til Samtidig forventer vi, at anlægsarbejdet med den faste Femern Bælt-forbindelse for alvor vil gå i gang i I så fald vil den samlede beskæftigelse i byggeog anlægsbranchen stige med skønsmæssigt personer, så vi i 2016 når op på ca. det samme niveau som i Sammensætningen vil dog være anderledes. 2 FIGUR 2 BESKÆFTIGEDE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN beskæftigede Beskæftigede i alt 189 Gennemsnit , ,5 144, S 2016S Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Inderigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, diverse årgange TABEL 3 BESKÆFTIGEDE ARBEJDERE, FUNKTIONÆRER OG MESTRE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED S 2016S Nybyggeri Bygningsreparation Anlægsvirksomhed Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 8 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

9 Ledigheden Hos a-kasserne med tilknytning til Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) var der i december 2014 registreret fuldtidsledige bygningsarbejdere. Det svarede til 5,7 % af de forsikrede mod 6,4 % året før. I december 2014 var der 747 færre ledige end i december 2013, men antallet af forsikrede faldt imidlertid gennem året med 1.709, så antallet af beskæftigede medlemmer af a-kasserne under BAT-Kartellet blev reduceret med 962 fra december 2013 til december Nogle af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen er medlemmer af a-kasser, som ikke har tilknytning til BATkartellet, og derfor kan man ikke sige noget præcist om udviklingen i byggebeskæftigelsen alene ved at se udviklingen i ledigheden grundet faldet i forsikrede hos BAT-kartellet. Krisen har fremkaldt et voldsomt fald i bygge- og anlægsbeskæftigelsen på omkring personer, men faldet har ikke fremkaldt en tilsvarende stigning i ledigheden. Det skyldes flere forhold. Der er skønsmæssigt godt færre udlændinge, og mange af de afskedige arbejdere og funktionærer har enten fået job i andre brancher eller har forladt arbejdsmarkedet helt. 2 Produktionsværdien I år venter vi et fald i produktionsværdien for den professionelle bygge- og anlægsaktivitet på 5,3 mia. kr. eller 3,3 %. Faldet ventes at blive afløst af en stigning i 2016 på 6,2 mia. kr. eller 3,9 %. Til næste år bliver niveauet for den samlede produktionsværdi ca. 163,8 mia. kr., og det er 12,4 mia. kr. mindre end det årlige gennemsnit siden 2000 på 176,2 mia. kr., så der er tale om et meget lavt niveau. FIGUR 3 PRODUKTIONSVÆRDIEN FORDELT PÅ HOVEDMARKEDER, % 19 % Nybyggeri 28 % 32 % Kilde: Dansk Byggeri på baggrund af Danmarks Statistik Reparation og vedligeholdelse Anlæg Gør-det-selv arbejde mv. Vi forventer svagt stigende nybyggeri. I år stiger produktionsværdien med 1,5 mia. kr., og til næste år stiger den med 2,0 mia. kr. Selv om der er fremgang i de to år, så ender niveauet i 2016 kun på 39,5 mia. kr., hvilket er meget lavt. Til sammenligning toppede niveauet i 2007 på 80,8 mia. kr. Nybyggeriet er dermed mere end halveret siden Væksten er primært drevet af en stigning i det private boligbyggeri fra et meget lavt niveau i Det er bedringen af boligmarkedet i de største byer, som trækker i den rigtige retning. Selv om det private boligbyggeri stiger, så rykker det ikke ved, at den offentlige andel af nybyggeriet er blevet meget høj, så de offentlige byggeprojekter holder hånden under aktiviteten. Siden 1993 har den offentlige andel i gennemsnit været 24 %. Andelen var lavest i 2006 med 14 %. I 2014 toppede den offentlige andel med godt 36 %, og i 2016 falder den en smule til knap 36 %. Niveauet for reparation og vedligeholdelse skønnes at falde med 6,0 mia. kr. i 2015 for derefter at stige med 1,8 mia. kr. i 2016, så produktionsværdien til næste år bliver 65,2 mia. kr. Det svarer til et fald på 8,6 % i 2015 og en stigning på 2,9 % i Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

10 Produktionsværdien fortsat Faldet i 2015 er drevet af tre ting. BoligJobordningen falder bort, renoveringen af de almene boliger toppede i 2014 og udbedringerne efter de to storme i 2013 er overstået. I 2016 er der yderligere fald i renoveringerne af de almene boliger, men det vil blive mere end opvejet af fremgang i de private renoveringer som følge af den forbedrede konjunkturudvikling, så sammenlagt er der til næste år udsigt til en stigning. Inden for anlæg er tendensen opadgående. Der ventes dog et mindre fald i år på 0,9 mia. kr., da der er fald i aktiviteten ved anlægsreparation, men det opvejes af en stigning på 2,4 mia. kr. til næste år. Det forventes dermed, at niveauet i 2016 vil være næsten 10 mia. kr. større end i Gennem krisen har anlægsmarkedet klaret sig bedre, da det primært er drevet af offentlige investeringer, som ikke er så konjunkturafhængige som nybyggeriet. Samtidig har der været behov for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet på både jernbaner og statsveje. I 2016 går byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen for alvor i gang, og det giver en stor stigning i anlægsaktiviteten. 2 Fakta Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer (fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Når man fra produktionsværdi for bygge- og anlægsaktivitet i alt fratrækker værdien af gør-det-selv og sort arbejde samt øvrig produktion (herunder eksport) fremkommer produktionsværdien for den professionelle indenlandske bygge- og anlægsproduktion. Tallene for produktionsværdierne i denne konjunkturanalyse er ikke direkte sammenlignelige med tallene i de tidlige analyser fra Dansk Byggeri. Det skyldes, at vi nu benytter Danmarks Statistiks nye nationalregnskab, der blev offentliggjort i september TABEL 4 PRODUKTIONSVÆRDI VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED , MIA. KR. I 2015-PRISER S 2015S 2016S Boliger Nybyggeri 16,2 14,0 12,7 13,8 14,9 Hovedreparation 29,6 31,0 32,4 29,4 29,7 Erhverv Nybyggeri 11,4 10,6 10,1 10,2 10,4 Hovedreparation 4,9 5,1 5,0 5,1 5,1 Offentlige bygninger Nybyggeri 13,2 12,6 13,1 13,5 14,2 Hovedreparation 3,1 3,3 2,8 2,8 2,8 Nybyggeri i alt 40,8 37,2 36,0 37,5 39,5 Hovedreparation i alt 37,6 39,4 40,2 37,2 37,7 Professionelle byggeinvesteringer i alt 78,4 76,6 76,1 74,7 77,2 Bygningsreparation 29,7 29,4 29,2 26,2 27,5 Professionel byggeaktivitet 108,1 106,0 105,3 100,8 104,7 Anlæg Nyanlæg 27,3 30,2 34,3 34,8 37,6 Anlægsreparation 22,1 23,0 23,3 22,0 21,5 Anlæg i alt 49,4 53,2 57,6 56,8 59,1 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 157,5 159,3 162,9 157,6 163,8 Gør-det-selv og sort arbejde 30,9 30,9 31,8 33,4 33,7 Øvrig produktion (herunder eksport) 9,3 9,4 9,4 9,4 9,4 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 197,8 199,6 204,2 200,4 206,9 Anm.: Der er anvendt tal fra det nye nationalregnskab, og værdierne er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere konjunkturanalyser. S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 10 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

11 Nybyggeri Det samlede nybyggeri Vi forventer i år en svag fremgang i nybyggeriet, som ser ud til at blive forstærket til næste år. Både boligbyggeriet og det offentlige byggeri stiger i begge år. Erhvervsbyggeriet falder i år på grund af krisen i landbruget, hvorefter vi til næste år skimter en fremgang i nybyggeriet af bygninger til administration på grund af stigende beskæftigelse i serviceerhvervene. FIGUR 4 PÅBEGYNDT BYGGERI I Mio. m² etageareal ,4 9,1 13,2 I 2015 bliver det påbegyndte etageareal på skønsmæssigt 4,6 mio. m², hvilket er knap halvdelen af det årlige gennemsnit for på 9,7 mio. m². Selv om nybyggeriet er meget konjunkturfølsomt, og selv om det steg til et meget højt niveau i de sidste år op til finanskrisen, bør det give anledning til bekymring, at boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet er reduceret til meget lave niveauer set i et historisk perspektiv. Den nuværende tendens til urbanisering indebærer stigende befolkning i universitetsbyerne og vigende befolkning i de øvrige egne af landet. Hvis boligbyggeriet i storbyerne ikke følger med udviklingen i befolkningen, vil folk "klumpe sig sammen" i storbyernes boliger, mens flere og flere boliger vil stå tomme i de kommuner, der bliver affolket. Dansk Byggeri vurderer, at det aktuelle behov for nye boliger er ca om året frem mod 2020 på grund af urbaniseringen, og herudover er der behov for erstatningsbyggeri på ca boliger om året. Det vil sige, at det samlede behov for nye boliger er ca om året enten ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende bygninger. Vi skønner, at der i år vil blive påbegyndt boliger kun det halve af behovet. Erhvervsbyggeriet er ikke set lavere siden 1950 erne. Det skyldes både finanskrisen og flytning af arbejdspladser til udlandet, så mange bygninger står tomme S 2016S Det lave niveau for nybyggeriet medfører, at gennemsnitsalderen for boliger og erhvervsbygninger stiger, så den stadig ældre bestand harmonerer meget dårligt med skåltaler om såvel stigende velfærd og energibesparelser som bedre konkurrenceevne. Etageareal i alt Byggestatistikken er meget usikker. Det skyldes forsinkelser og fejl i indberetningerne til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Man bør derfor være varsom med at tolke de foreløbige tal for byggevirksomheden fra Danmarks Statistik. I konjunkturanalysen er alle tal for det påbegyndte etageareal og for påbegyndelserne af boliger Dansk Byggeris skøn for de endelige tal i byggestatistikken. 4,0 Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 6,0 4,4 4,6 4,9 TABEL 5 NYBYGGERI I MÅLT VED DET PÅBEGYNDTE ETAGEAREAL I M² S 2016S Helårsbeboelse Erhvervsbygninger Kultur og institutioner Bygninger iøvrigt Påbegyndt etageareal i alt Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

12 Nybyggeri Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger har været stigende siden det rekordlave niveau i 2013 på ca påbegyndte boliger. I 2014 var der en stigning på skønsmæssigt boliger, og vi vurderer, at der både i år og til næste år vil være yderligere fremgang med henholdsvis og boliger, så vi ender på boliger. FIGUR 5 ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I Antal boliger i , ,6 30 Det private boligbyggeri stiger takket være det gunstige boligmarked i navnlig hovedstadsområdet, hvorimod det almene boligbyggeri ligger på et stort set stabilt niveau på godt boliger ,3 18,5 10,2 16,6 14,0 12,5 11, S 2016S Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri TABEL 6 ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I S 2016S Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde-og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Det private boligbyggeri Omfanget af nybyggeriet af boliger er i høj grad afhængig af udviklingen på boligmarkedet. I de største byer er efterspørgslen på boliger stigende, hvilket medfører stigende priser, så det bliver fordelagtigt at opføre nye boliger. Antallet af handler opgjort på årsbasis er dermed væsentligt større end mængden af udbudte boliger, og det gælder især for ejerlejlighedernes vedkommende. Det har fremkaldt fald i den gennemsnitlige periode, som boligerne er til salg, og stigende boligpriser. Uden for de største byer er situationen en helt anden. Der er fortsat et meget stort udbud af ejerboliger i forhold til antallet af handler, og der er endog boliger, som bliver trukket tilbage fra markedet. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i 3. kvartal 2014 for handlede parcel- og rækkehuse 10 % over niveauet to år tidligere, og prisen for ejerlejligheder var 19 % højere. I Hovedstaden steg antallet af solgte parcel- og rækkehuse fra i perioden 4. kvartal kvartal 2013 til i året 4. kvartal kvartal Samtidig hermed steg antallet af solgte ejerlejligheder fra til Ifølge Realkreditrådet var der i Region Hovedstaden ultimo september 2014 udbudt parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder. I provinsen har der i de største byer også været stigende boligpriser, men dog ikke i samme grad som i Hovedstaden. I Aarhus steg den gennemsnitlige pris for parcel- og rækkehuse med 4 % fra 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2014, mens prisen for ejerlejligheder steg med 13 %. I Odense steg prisen for parcelog rækkehuse med 4 % og for ejerlejligheder steg prisen med 8 %, mens den i Aalborg steg med 3 % for parcel- og rækkehuse og med 16 % for ejerlejligheder. 12 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

13 Nybyggeri fortsat Uden for de største byer er der mange udbudte boliger i forhold til antallet af handler, og det bevirker, at den gennemsnitlige periode, som boligerne er til salg, er på et meget højt niveau. I de fire provinsregioner tilsammen var der pr. ultimo september 2014 udbudt parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder, og antallet af handlede parcel- og rækkehuse var i perioden 4. kvartal kvartal 2014, mens antallet af handlede ejerlejligheder dog var oppe på I december 2014 var den gennemsnitlige liggetid for parcelog rækkehuse godt 14 måneder i Region Nordjylland, knap 12 måneder i Region Syddanmark, 11 måneder i Region Midtjylland og godt 10 måneder i Region Sjælland, mens den kun var 6 måneder i Region Hovedstaden. For så vidt angår ejerlejligheder var den gennemsnitlige liggetid knap 10 måneder i Region Syddanmark, knap 9 måneder i Regin Sjælland, godt 8 måneder i Region Midtjylland og godt 7 måneder i Region Nordjylland. I Region Hovedstaden var liggetiden derimod kun 4 måneder. For landet som helhed var den gennemsnitlige liggetid i december 2014 for parcel- og rækkehuse 10,5 måneder og for ejerlejligheder var den godt 6 måneder, og for landet som helhed lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris i 3. kvartal 2014 for de handlede parcel- og rækkehuse 2 % over niveauet to år tidligere, mens prisen for ejerlejligheder lå 15 % over niveauet. I de egne af landet, hvor der er meget lange liggetider, bliver boligpriserne trykket, hvilket gør det vanskeligt for nybyggeriet at konkurrere på prisen, selv om der selvsagt er tale om en helt anden kvalitet for en ny opført bolig i forhold til en ældre ejendom. Efter flere års tilbagegang blev udviklingen i det private boligbyggeri i 2014 afløst af en ny fremgang som følge af en stigning i nybyggeriet af lejligheder i flerfamilieshuse i de FIGUR 6 GENNEMSNITLIGE LIGGETIDER FOR HANDLEDE BOLIGER I Antal dage største byer. Der er formentlig tale om både flere ejerlejligheder og flere pensionskasseboliger. Vi forventer, at den nye tendens vil fortsætte både i år og til næste år. Pensionskasserne har fokus på investeringer i nye boliger som led deres risikospredning, og de ønsker også som bygherrer at udnytte muligheden for at opnå fordelagtige priser på grund af den lave byggeaktivitet. Nybyggeriet af parcelhuse har i de seneste år ligget på et lavt niveau, men som følge af det gunstige boligmarked i Region Hovedstaden forudser vi her en stigende tendens i 2015 og Januar 2004 Januar 2005 Januar 2006 Fritidshuse Januar 2007 Ejerlejligheder Januar 2008 Parcel- og rækkehuse Januar 2009 Anm.: Seneste observation er december Kilde: Realkreditrådet Januar 2010 Januar 2011 Januar 2012 Januar 2013 Januar 2014 TABEL 7 ANTAL PÅBEGYNDTE PRIVATE BOLIGER I S 2016S Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamilieshuse Boliger i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

14 Nybyggeri fortsat TABEL 8 ANTAL PÅBEGYNDTE ALMENE BOLIGER I S 2016S Almene familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger* Almene boliger i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. *inklusiv friplejeboliger. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Dansk Byggeri Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger har været stimuleret af boligpakken fra marts 2009, som justerede rammebeløbene og reducerede kommunernes indskud til grundkapital, men efter indskuddet blev sat op fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen pr. 1. januar 2011, gav kommunerne kun tilsagn til godt 300 nye almene boliger i hele Indskuddet til grundkapital blev derefter sat ned til 10 % af anskaffelsessummen for perioden 1. juli december Det har øget interessen midlertidigt, da kommunerne gav tilsagn til nybyggeri af boliger i 2012 og til boliger i 2013, men herefter blev der i 2014 kun givet tilsagn til boliger, selv om kommunerne ved budgetlægningen havde forudsat tilsagn til boliger. Der er med andre ord end del projekter (fortrinsvis i Aarhus og København), som bliver udskudt eller opgivet. I betragtning af det presserende behov for flere boliger i universitetsbyerne forventer vi en stigende tendens i tilsagnene både i år og til næste år. Efter en stigning i antallet af påbegyndte almene boliger fra i 2013 til i 2014 forudser Dansk Byggeri, at påbegyndelserne i år vil falde til 3.000, og at de til næste år vil stige til 3.200, idet vi forudsætter, at der er en stabil periode, fra tilsagnet bliver givet, til spaden kommer i jorden. Politikerne kunne stimulere nybyggeriet af almene boliger, hvis kommunernes indskud til grundkapital blev sat yderligere ned til 7 % af anskaffelsessummen, og hvis kommunerne fik mulighed for at optage lån til finansiering af grundkapitalen. Denne recept blev tidligere brugt både i de første år af 00 erne og som led i forårspakken i Sommerhuse På landsplan faldt mængden af udbudte fritidshuse med 500 fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014, mens antallet af handler voksede med godt 100 ifølge Realkreditrådet. Der er imidlertid stadig et stort udbud i forhold til handlerne. Ultimo september 2014 var der fritidshuse til salg, mens der i perioden 4. kvartal kvartal 2013 kun blev handlet fritidshuse. Den gennemsnitlige liggetid blev i december 2014 opgjort til 15 måneder. Vest for Storebælt var liggetiden endnu længere, hvorimod den var kortere øst for bæltet. Nybyggeriet er faldet fra sommerhuse i 2005 til godt i Det påbegyndte etageareal, som omfatter både nybyggeri og tilbygninger, har fra og med 2012 været ca m², og vi forventer det samme niveau i år og til næste år. Erhvervsbyggeriet Nybyggeriet af erhvervsbygninger er reduceret til et historisk lavt niveau. En del af tilbagegangen skyldes konjunkturtilbageslaget i forbindelse med finanskrisen, mens en anden del skyldes udflytning af såvel produktion af varer såvel som tjenesteydelser, herunder administrative funktioner, til udlandet. Hertil kommer de strukturelle virkninger af øget nethandel, der mindsker behovet for fysiske butikskvadratmeter i detailhandlen. Der er i takt med faldet i beskæftigelsen blevet flere og flere tomme bygninger, som forfalder. Erhvervslivets investeringer i nybyggeri og hovedreparation af de eksisterende bygninger er siden 2009 faldet til så lave niveauer i forhold til den løbende nedslidning, at der i stigende omfang sker værdiforringelser af de bygninger, som udgør de fysiske rammer for de private arbejdspladser. I 2013 var værditabet 13 mia. kr. ifølge Danmarks Statistik. Niveauet for det samlede erhvervsbyggeri lå i som årligt gennemsnit på 4,9 mio. m², men i 2015 bliver niveauet kun 1,9 mio. m². Investeringerne i nybyggeri afhænger først og fremmest af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. Under forudsætning af, at den aktuelle positive konjunkturudvikling tager til i styrke, forventer vi en vækst i erhvervsbyggeriet 14 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

15 Nybyggeri fortsat TABEL 9 PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI I I M² S 2016S Fabrikker og værksteder Administration, handel og lager Øvrigt erhvervsbyggeri i byerne Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri som følge af fremgang i nybyggeriet af bygninger til administration, men væksten bliver hæmmet af den store bestand af ledige lokaler. Fabrikker og værksteder Nybyggeriet af fabrikker og værksteder har i år stabiliseret sig på knap 0,3 mio. m² efter at have ligget på i gennemsnit 0,8 mio. m² i 00 erne. FIGUR 7 LEDIGHEDSPROCENTER FOR ERHVERVSLOKALER I Procent I industrien har produktionsindekset vist en positiv trend fra 2009 til 2014, men den sammensatte konjunkturindikator har imidlertid vist en voldsom tilbagegang fra foråret 2014 til december Dermed faldt konjunkturindikatoren til det laveste niveau siden 2009, og i oktober 2014 forventede industrien som helhed et fald i de samlede investeringer fra 2014 til Når vi betragter de forskellige indikatorer er der ikke grundlag for at forvente fremgang i det påbegyndte byggeri af fabrikker og værksteder, for der er fortsat mange ledige lokaler, selv om det er begyndt at gå i positiv retning kvt kvt kvt kvt Kontor Detail 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Lager- og produktion FIGUR 8 PÅBEGYNDT BYGGERI AF FABRIKKER OG VÆRKSTEDER I MÅLT I MIO. M² Mio. m² 1,8 1,68 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1, S 2016S 0,46 0,88 0,76 1,18 0,67 0,89 0,30 0,28 0,28 Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvt herefter Oline-ED Statistikken Ifølge Oline-ED Statistikken var 3,5 % af bestanden af lagerog produktionslokaler ledige pr. 1. januar Det svarer til 3,6 mio. ledige m² lager- og produktionslokaler. I det seneste år er det ledige areal dog faldet med 0,47 mio. m² eller med 0,5 procentpoint, hvilket er meget glædeligt. Der er modsatrettede tendenser at spore inden for de forskellige delbrancher. Selv om flere delbrancher har stigende omsætning og produktion, er de fortsat et godt stykke under den maksimale kapacitetsudnyttelse, så udsigterne til nybyggeri er lange. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

16 Nybyggeri fortsat Administration Nybyggeriet af bygninger til administration, handel, lager og liberale erhverv har i 2014 og 2015 stabiliseret sig på ca. 0,65 mio. m² efter et gennemsnit på 1,4 mio. m² i 00 erne. Den tiltagende økonomiske aktivitet indebærer stigende beskæftigelse i navnlig de private serviceerhverv i byerne, og på den baggrund forventer vi en stigende tendens i nybyggeriet. Fremgangen bliver dog hæmmet af de mange ledige lokaler. Pr. 1. januar 2015 var 8,9 % af kontorlokalerne tomme. Det svarer til, at der ved indgangen til det nye år var 2,1 mio. m² ledige kontorlokaler. Gennem 2014 faldt ledigheden med 0,3 mio. m² elier med 1,3 procentpoint. I Region Hovedstaden var der 9,5 % ledige kontorlokaler, hvilket svarer til knap 1,1 mio. m² pr. 1. januar For detailhandelen var der 6,3 % ledige lokaler pr. 1. januar 2015, hvilket svarer til knap 0,8 mio. m². Gennem 2014 faldt ledigheden marginalt med 0,1 procentpoint. FIGUR 9 PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL ADMINISTRATION, HANDEL OG LAGER SAMT LIBERALE ERHVERV I Mio. m² 2,5 2,0 1,5 1,0 1,01 0,5 0,0 1, ,51 1,50 0, Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 1,96 0,70 0,65 0, S 2016S Ikke alle ledige lokaler er af samme kvalitet. Der er en del, som er i så dårlig stand, at de ikke er tidssvarende og derfor venter på at blive renoveret eller revet ned. Nedrivning vil især komme på tale i de egne, hvor der er udsigt til en vigende befolkning. Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene Kategorien omfatter el-, vand- og varmeværker, transportog garageanlæg samt hoteller og restauranter mv. Nybyggeriet følger stort set udviklingen i erhvervsbyggeriet i byerhvervene. På årsbasis bliver der påbegyndt omkring 0,23 mio. m². Historisk har investeringskvoten typisk været 5-7 %, så i forhold til størrelsen af produktionsapparatet vil investeringerne i de kommende år ligge på et meget lavt niveau. Udviklingen i landbruget bærer præg af en strukturel tendens mod færre, men større og mere specialiserede bedrifter, så byggeprojekterne bliver færre men større. Landbrug Landbrugsbyggeriet omfatter avlsbygninger i form af stalde, lader, maskinhuse og siloer såvel som minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. Det påbegyndte landbrugsbyggeri lå i på et årligt gennemsnit på 2,35 mio. m². I de senere år er landbrugsbyggeriet faldet til knap 0,8 mio. m² i både 2013 og Vi forventer i år et fald til 0,7 mio. m² og en stabilisering til næste år. Videncenteret for Landbrug venter i en prognose fra december 2014, at den gennemsnitlige investeringskvote i heltidsbedrifterne vil falde fra 3,6 % i 2014 til godt 2 % i 2015 og Heltidsbedrifter tegner sig for 85 % af landbrugets produktion. Faldet skal bl.a. ses på baggrund af de russiske sanktioner, som medfører prisfald på landbrugsprodukterne til skade for de i forvejen sårbare landbrug. Hertil kommer, at adgangen til kredit kan risikere at blive strammet yderligere. FIGUR 10 PÅBEGYNDT BYGGERI AF AVLSBYGNINGER TIL LANDBRUG MV. I Mio. m² 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1, , , ,6 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 3,2 0, S 2016S 0,8 0,7 0,7 16 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

17 Nybyggeri fortsat Nybyggeriet af institutioner Institutionsbyggeriet er et af de få segmenter i bygge- og anlægsbranchen, som har det godt. Det skyldes investeringer i hospitaler og universiteter, som stiger frem til I det seneste år er der sket en mindre forskydning, da nogle hospitalsprojekter ser ud til at være lidt forsinket. De omfattende investeringer i hospitaler og uddannelsesinstitutioner omhandler især nybyggeri, men der bliver også udført en del renovering af de eksisterende bygninger, og hertil kommer, at der også er anlægsarbejde som byggemodning og nedrivning. Det offentlige nybyggeri af bygninger til kultur og institutioner var i 2014 på 0,41 mio. m². Vi forventer, at det vil stige til 0,43 mio. m² i 2015 og til 0,46 mio. m² i De offentlige byggeinvesteringer, hvoraf en del er medfinansieret af Kvalitetsfonden, vil toppe i 2016 og Selv om de vil aftage, så vil der stadig være aktivitet af betydeligt omfang efter I figur 12 er vist kommunernes og regioners bruttoanlægsudgifter. Kommunerne har i de seneste år haft store investeringer, som rundede 20 mia. kr. Årsagen er, at kommunerne fik lov til at hæve investeringerne med 2 mia. kr. i 2013, og det niveau blev videreført i I 2015 budgetterer kommunerne med et mindre fald. De nye sanktionsregler har bevirket, at kommunerne har bestræbt sig på at overholde rammerne i sådan en grad, at de faktiske udgifter bliver noget lavere end budgetteret. Vi kan derfor frygte, at niveauet i 2015 også vil blive lavere end budgetteret. Ligesom i de seneste år vil der i 2015 blive udmøntet 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. FIGUR 11 STØRRE INVESTERINGER I OFFENTLIGE INSTITUTIONER Mia. kr Andre off. bygninger Uddannelse Hospitaler Anm.: Figuren omfatter både nybyggeri og renovering. Der er medtaget projekter på mindst 50 mio. kr. i byggerier, der skal anvendes til offentligt brug. Kilde: Parabyg og Dansk Byggeri FIGUR 12 BRUTTOANLÆGSUDGIFTER I KOMMUNER OG REGIONER Mia. kr I regionerne har der været et stigende niveau for bruttoanlægsudgifterne. Det er især investeringerne i de nye supersy gehuse, som er med til at øge investeringsniveauet Regioner Forsyningsområdet Kvalitetsfondsområdet Andre områder Ældreboliger Anm.: er regnskabstal, mens 2014 og 2015 er budgettal. De nederste fire områder omhandler kommunerne. Kilde: Danmarks Statistik Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

18 Reparation og vedligeholdelse Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse har været knap så underdrejet som nybyggeriet. I 2014 som helhed var der beskæftigede. Stormene i slutningen af 2013 løftede aktiviteten med udbedringer af skader langt ind i BoligJobordningen har også haft stor betydning for aktivitetsniveauet. Både Bolig- Jobordningen og udbedringer af stormskader indeholder både hovedreparation og almindelig renovering. Med BoligJobordningens udløb ved årsskiftet vil der ske et fald i aktiviteten. Faldet er forstærket af hamstring af projekter i slutning af 2014, og hertil kommer, at vi påregner, at boligejerne frem til folketingsvalget i 2015 vil være ekstra tilbageholdende med at få udført renoveringsopgaver, indtil ordningens skæbne er beseglet. Denne stop-and-go-effekt er yderst uhensigtsmæssig. FIGUR 13 SAMLEDE INVESTERINGER MED TILSAGN OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDENS RENOVERINGSRAMME I ,1 3,2 4,4 1,3 10,5 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Tallene i figuren angiver omfanget i mia. kr. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Når vi ser bort fra de ekstra opgaver takket være BoligJobordningen og stormskaderne, så har de private boligejere været meget forbeholdne med at investere i renoveringer. Trods et meget lavt renteniveau, der både giver luft i privatøkonomien og lavere boligomkostninger, så vidner det lave antal bolighandler om, at der ikke for alvor er kommet gang i boligmarkedet har budt på stigende salgspriser og faldende liggetider især i Hovedstaden, men ikke i provinsen. For landet som helhed er der derfor fortsat langt til før-krise-niveauet. Der bliver ofte renoveret i forbindelse med indflytning i en ny bolig, og derfor har det lave antal handler negativ indflydelse på renoveringsaktiviteten. Hertil kommer, at mange husejere har oplevet store fald i friværdierne, hvilket hæmmer investeringslysten. Disse negative tendenser får også betydning for aktiviteten i 2015 og Det private erhvervsliv er også tilbageholdende, og det er endog i en så alvorlig grad, at der sker en udhuling af værdien af erhvervsbygningerne, som udgør de fysiske rammer for de private arbejdspladser. Hvis udhulingen ikke bliver bremset, vil det medføre et alvorligt renoveringsefterslæb, som med tiden risikerer at svække landets internationale konkurrenceevne. I det almene boligbyggeri bød 2014 på høj aktivitet som følge af Kickstarten, Boligaftalen i 2012 og Vækstplan DK i Boligaftalen i december 2014 øgede Landsbyggefondens renoveringsramme fra 2,0 mia. kr. til 4,2 mia. kr. i både 2015 og 2016, men på trods af aftalen vil niveauet for renoveringerne falde både i år og til næste år, da vi kommer fra et meget højt niveau. Dansk Byggeri forventer, at aktiviteten i renovering af de almene boliger vil falde med 2,5 mia. kr. i 2015 og med 1 mia. kr. i På Landsbyggefondens venteliste er der i januar i år 545 ansøgninger fra boligforeningerne om støtte til renovering af i alt ca almene boliger. Ansøgningerne repræsenterer investeringer for 18,4 mia. kr. Ventelisten består af projekter, som Landsbyggefonden har fundet egnede. Dansk Byggeri vurderer, at beskæftigelsen ved reparation og vedligehold vil falde med ca arbejdere og mestre i 2015 på grund af faldet i renoveringerne af de almene boliger og ophøret af BoligJobordningen, samt at udbedringerne fra stormskaderne er overstået. I 2016 vil faldet i renoveringerne af almene boliger blive mere end opvejet af den generelle konjunkturfremgang, så antallet af beskæftigede forventes at stige med til FIGUR 14 INVESTERINGSAFLØB AF LANDSBYGGEFONDENS TILSAGN TIL RENOVERING, MIA. KR., 2015-PL Anm.: Landsbyggefondens tilsagn og forslag til investeringsrammer i Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Dansk Byggeri 18 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015

19 Anlægsvirksomhed Anlæg er konstruktioner uden tag, dvs. trafikal infrastruktur som veje, jernbaner, broer og havne samt forsyningsmæssig infrastruktur som rør til fjernvarme, vand og spildevand såvel som kabler til el- og teletransmission. Det kan være vanskeligt at skønne over udviklingen i beskæftigelsen på grund af vejret (da hård frost fx betyder, at man ikke kan komme i jorden) og de mange forskellige markedssegmenter, men de samlede investeringer er stigende, og derfor venter vi også stigende beskæftigelse. Til næste år vil stigningen blive markant, når anlægsarbejderne med den faste forbindelse under Femern Bælt for alvor forventes at gå i gang. I oversigten er vist de budgetterede udgifter på udvalgte anlægsområder fra 2013 til Da projekterne har en projekteringsfase og en efterfølgende fase for udførelse af entrepriserne, vil omsætningen i de udførende anlægsvirksomheder i det enkelte år ikke svare til de budgetterede anlægsudgifter i det samme år. Ifølge byggebeskæftigelsen fra Danmarks Statistik faldt beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed med 400 arbejdere fra 2013 til Det overrasker, når man ser på de samlede budgetterede investeringer, men som nævnt kan man ikke direkte sammenligne udviklingen i investeringerne med udviklingen i omsætningen og beskæftigelsen. Der er mange store projekter, som bidrager til højere anlægsaktivitet, men samtidig er der aftagende aktivitet på vejområdet, og et andet traditionelt vigtigt område som byggemodning er reduceret til et historisk lavt niveau på grund af tilbagegangen i nybyggeriet. i gasinfrastruktur og et fald inden for 400 kv kabellægning, udbygning og forstærkning samt forskønnelse. Til gengæld stiger investeringerne i regionale forbindelser og i tilslutning af havvindmøller. I 2016 er der også stigende investeringerne i udlandsforbindelser. Veje Vejdirektoratets investeringer i anlæg af veje falder i 2015 og 2016 til et væsentlig lavere niveau end i de seneste år. I år bliver udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve og Solrød åbnet. Udvidelsen af den resterende del af motorvejen til Køge ventes at blive åbnet i etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Tværvej ved Smørum bliver åbnet i Den sidste etape af Silkeborgmotorvejen åbner i 2016, og etaperne på den vestjyske motorvej mellem Herning og Holstebro åbner i henholdsvis 2017 og På det statslige vejnet er der i afsat 1,4 mia. kr. til at videreføre den økonomisk optimale vedligeholdelsesindsats. Kommunernes investeringer i nye veje falder med 0,4 mia. kr. fra 2014 til 2015, mens udgifterne til vedligeholdelse af veje er på 5,2 mia. kr. i begge år. Baner Investeringerne på jernbaneområdet, som omfatter både fornyelser og anlæg, stiger fra 6,1 mia. kr. i 2014 til 7,4 mia. kr. i 2015, hvorefter der ventes et fald til 6,5 mia. kr. i Der er flere store projekter som anlægsarbejderne med den nye jernbane mellem København og Ringsted og anlægsarbejderne, der er led i elektrificeringen. Hertil kommer signalprogrammet. Sammenlagt forventer vi i år en moderat stigning i beskæftigelsen, og når anlægsarbejderne med den faste forbindelse under Femern Bælt går i gang til næste år, vil vi opleve en markant fremgang i beskæftigelsen, idet vi antager, at beskæftigelsen ved produktionen af tunnelelementer vil blive henregnet til anlægsvirksomhed. Varmeforsyning Der er omfattende investeringer i udbygning og fornyelse af fjernvarmenettet. Ifølge foreningen Dansk Fjernvarme stiger investeringerne fra 5,0 mia. kr. i 2014 til 5,3 mia. kr. i 2015 og 5,4 mia. kr. i Væksten er affødt af energiaftalen i marts 2012, som udstikker rammerne frem til Anlægsarbejderne på fjernvarmeområdet er spredt ud over hele landet. El og gas Hos Energinet.dk stiger investeringerne fra 3,5 mia. kr. i 2013 til 4,1 mia. kr. i Det dækker over et fald i investeringerne Cityringen Investeringerne i Metro Cityringen under København og Frederiksberg kulminerer i 2014 og 2015 på et niveau omkring 4,4 mia. kr., og herefter aftager investeringerne frem til På de fleste byggepladser er stationsvæggene færdige, og stationsboksene er ved at blive gjort klar til at modtage tunnelboremaskinerne, som har boret 8 km af de 29 km tunnel, der skal bores. Femern Bælt-forbindelsen inklusiv landanlæg Opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby indgår i landanlæg til Femern Bælt-forbindelsen. Selve anlægsarbejdet med den faste forbindelse under Femern Bælt vil gå i gang, når anlægsloven er vedtaget, og den tyske myndighed har besluttet at godkende projektet. Der er igangsat anlægsarbejder ved Rødbyhavn takket være de fremrykkede projekter, som Folketinget vedtog i marts Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

20 Anlægsvirksomhed fortsat Vand og spildevand Ifølge Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er de årlige investeringer i vandforsyning på 1,7 mia. kr., mens de årlige investeringer i spildevandsledninger er 6,3 mia. kr. I kommuneaftalen i 2012 blev der lagt op til, at spildevandsselskaberne øger investeringerne i klimatilpasning i form af afledning af regnvand med 2,5 mia. kr., men denne indsats slår kun meget langsomt igennem på aktiviteten. Byggemodning Det voldsomme fald i nybyggeriet har reduceret behovet for byggegrunde, og kommunernes investeringer i jordforsyning er derfor reduceret til et meget lavt niveau på omkring 1 mia. kr. Havne I oversigten er kun vist kommunes investeringer i havne, da vi ikke kender de øvrige data, men ifølge foreningen Danske Havne investerer havnene store beløb i forbedringer og udvidelser. Der er skønsmæssigt tale om mere end 1 mia. kr. om året. De gamle arealer og kajer med ringe vanddybde bliver omdannet til nye byområder, mens der bliver anlagt nye kajer længere ude. 2 TABEL 10 A UDVALGTE ANLÆGSARBEJDER , MIO. KR PRISER 2013R 2014B 2015B 2016BO Varmeforsyning Energinet.dk Energi i alt Vejdirektoratet, nyanlæg af veje Kommuner, nyanlæg af veje Nyanlæg af veje i alt Kommunale havne Baneinvesteringer Metro Cityring Femern Bælt og landanlæg Trafik i alt Kystbeskyttelse Vandforsyning Spildevandsanlæg Miljø i alt Byggemodning Fritidsområder Byggemodning og fritidsområder Udvalgte anlægsarbejder i alt Anm.: 2013 er regnskabstal, mens 2014 samt 2015 er budgettal og 2016 er budgetoverslagstal. Kilde: Finansministeriet, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet og Danmarks Statistik. TABEL 10 B UDGIFTER TIL VEDLIGEHOLDELSE OG DRIFT AF VEJE I MIO. KR PRISER 2013R 2014B 2015B 2016BO Vejdirektoratet: Vedligehold og drift Kommuner: Vejvedligehold Drift og vedligeholdelse af veje i alt Anm.: 2013 er regnskabstal, mens 2014 samt 2015 er budgettal og 2016 er budgetoverslagstal. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet 20 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015