Forord. Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing"

Transkript

1 Omtanker! Inspirationskatalog til optimering af det moderne velfungerende skolebibliotek - fremtidens læringscenter Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005

2 Forord Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing Koordinering? Initiativ? Overblik? Kompetence? Videndeling? Ressourceudnyttelse? Informationsvejledning? Optimering? Rådgivning? Hvordan bliver trådene samlet, så der dannes et varieret, men sammenhængende mønster for læringscentrets virksomhed? Med dette katalog ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give inspiration til kommuner og skoler, der skal indholdsbeskrive fremtidens velfungerende skolebibliotek/læringscenter. Kataloget skal inspirere til optimering af det pædagogiske indhold og formål samt til maksimal udnyttelse af ressourcerne. For inspiration til optimering af de fysiske rammer udgives et tilsvarende katalog. Det er foreningens håb, at ikke kun skolebibliotekets personale, men også skoleledere, skolebestyrelser og politikere vil kunne komme til en erkendelse af, at en investering i skolens læringscenter - både økonomisk, opgaveog ansvarsmæssigt vil kunne højne skolens pædagogiske niveau. Vi håber, vi hermed vil kunne fremme debatten såvel overordnet i kommunen - også i de nye storkommuner som lokalt på den enkelte skole. I forbindelse med udarbejdelsen af de to kataloger har Kommunernes Skolebiblioteksforening besøgt en lang række skoler i Danmark. Vi har været på store og små skoler, i by og på land, i Jylland, på Sjælland og Fyn. I forbindelse med skolebesøgene har vi indsamlet meget materiale for meget til, at alt har kunnet bringes i katalogerne. Det har imidlertid absolut ikke været forgæves, for vi har indhøstet mange og gode erfaringer, som vi vil kunne bruge til at opkvalificere vort videre arbejde med at udvikle Danmarks skolebiblioteker/læringscentre. Vi vil gerne her rette en tak til alle de skolebibliotekarer, IT- og av-ansvarlige m.fl., som med deres velvillige medvirken har gjort disse kataloger mulige. Endvidere tak til Undervisningsministeriet samt Tips og Lotto for økonomisk støtte til udgivelserne, som vi hermed vil kunne udsende til alle kommuner og skoler i Danmark. Redaktion, fotos samt rammetekst: Gitte Frausing og Karin Gaardsted Forsideillustration: Gitte Frausing Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening Krimsvej 29 B 2300 København S. Tlf ISBN-nr Grafisk arbejde og tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S 2

3 Til omtanke Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing Grundlæggende tager skolebiblioteket udgangspunkt i skolens overordnede pædagogiske målsætning, som det afspejler og understøtter. Når man vil skabe et velfungerende moderne læringscenter, er der desuden en række områder, som man kan forvente, at der arbejdes hen imod. For at komme i gang med forandringsprocessen kan det være en god idé, at skolebibliotekaren/læringscenterts team tager initiativ til at udarbejde en liste over de opgaver, som skolebiblioteket/skolens læringscenter vil kunne varetage, for at skolen bedre kan opfylde sine pædagogiske og undervisningsmæssige mål. Tilsvarende kan der fokuseres på, om det ville være muligt at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Læringscentrets personale og skolens ledelse m.fl. kan så efterfølgende starte drøftelserne om, hvordan skolens mål bedst opnås og med størst mulig virkning. Tilsvarende kan skolebibliotekskonsulenten/den ledende skolebibliotekar overordnet tage drøftelsen op med skolechefen og skolepolitikerne om udvikling af kommunens læringscentre. Til inspiration bringes på næste side en række af disse faktorer, der primært relaterer til læringscentrets arbejde med elever, lærere, udvikling og indre liv. Der er ikke tale om en endelig og komplet liste, da området vil være under konstant udvikling og forandring. TÆNK PÅ at planter af forskellige størrelser og slags er et nemt og effektivt middel, der er med til at skabe hygge medvirker til god trivsel og godt indeklima er smukke at se på er lette at placere alle vegne 3

4 Læringscentret Af Karin Gaardsted og Gitte Frausing EN GOD IDÈ En nem og billig måde at skabe hygge og atmosfære på er at pynte op med f.eks. stearinlys. Det giver varme og charme. består af et velfungerende, bredt sammensat team, som tilsammen har de fornødne kompetencer til at kunne rådgive alle brugergrupper indenfor anvendelse af alle medier har et personaleteam, der sammen med skolens ledelse tager initiativer i forbindelse med skolens udvikling formår at vejlede lærerne i alle fag om alle materialer, såvel nye som kendte er stedet, der har ansvaret for elevernes kvalificering på IT-området afholder kurser for såvel lærere som elever i brugen af IT og andre medier inspirerer lærerne til udvikling af deres undervisning bl.a. ved præsentation og implementering af nye læringsstile og undervisningsressourcer kombinerer og synliggør tværfagligheden i samarbejde med lærerteamene er et tydeligt og aktivt bindeled mellem eksterne samlinger og materialeleverandører og den enkelte lærer informerer om materialernes anvendelse i forskellige sammenhænge og i forbindelse med fag- og trinmål udvikler sammen med ledelsen skolens evalueringskultur koordinerer skolens kulturelle aktiviteter er forbindelsesled til kulturinstitutioner lokalt, regionalt og nationalt fungerer som en forlængelse af klasseværelset stimulerer elevernes lyst til at benytte stedet dels for at arbejde og dels for at tilbringe fritid fungerer som dynamisk lærested tilbyder sig som et hyggeligt værested med atmosfære er hele tiden åbent med bemanding også i frikvartererne og tilbyder evt. eftermiddags- og aftenåbent arrangerer forskelligartede udstillinger er et vindue for skolens elevprodukter oplærer såvel lærere som elever til selv at forestå f.eks. udlån hjælp til selvhjælp! optimerer løbende anvendelsen af ressourcerne, såvel hvad angår undervisningsmidler som personale er aktiv medspiller i forbindelse med udvælgelse af skolens indsatsområder tilgodeser alle brugergrupper ligeligt indgår formelt i fagudvalg med koordinerende rolle, når der indstilles til udvælgelse og indkøb af materialer deltager formelt i lærerteamenes årsplanlægning implementerer sin virksomhed i hele skolens virke og al undervisning er med til at pirre elevernes nysgerrighed og lærelyst med udfordring og forundring stiller sig til rådighed i forbindelse med skolens tilbud om lektiehjælp skaber en kultur på stedet, der sikrer, at alsidige former for brug kan foregå samtidig tager brugerne med på råd 4

5 Fremtidens samfund Skolebiblioteket i fremtidens virtuelle verden at skabe et læringscenter i den nye skole. HUSK at et TV placeret på en arm ikke fylder meget, og kan ses mange steder fra. Af Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre, end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele verden. Men i Indien uddanner man ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi ingeniører om året i Danmark! Hvad skal vi så leve af, når de andre løber med både produktionen og også kan konkurrere på højtuddannede? Det nye mantra er blevet innovation. Vi skal være mere innovative end resten af verden. Vi skal være mere kreative og kunne udvikle de bedste ideer. Svaret er sådan set rigtigt nok, men det bliver ofte misforstået. Man kommer til at tro, at alle danskerne skal arbejde som produktudviklere, designere og storytellere. Men det er helt forkert. 500:1 Det bliver en meget lille del af danskerne, der kommer til at være den egentlige hardcore-stab af innovative medarbejdere. Hvorfor det? Det, vi skal leve af i fremtiden, er ikke selve innovationen, men innovative virksomheder. Det er virksomheder, der er i stand til at udvikle nye produkter, fremstille dem, transportere dem verden rundt samt sælge dem og efterhånden også i stigende grad ved salg til andre virksomheder at vedligeholde dem i hele deres levetid. I disse virksomheder er forholdet mellem eksempelvis designere og smede 1:500 én designer og 500 smede. Så det er stadig vigtigt at have gode metalfolk i landet, selv om vi skal leve af innovation. Lad os bruge vindmølleindustrien som eksempel. Der er brug for virkelig dygtige ingeniører, der besidder en række forskellige evner. Der er også brug for nogle få designere, når de nye vinger og møller skal udvikles, og der skal være rigtig mange mennesker beskæftiget i produktionen, distributionen, logistikken, opstillingen og til den efterfølgende servicering af møllerne. Mange smede og få designere samt mange mennesker med god forretningssans i forhold til de få kreative. Så selv om de innovative og kreative er afgørende, så er deres antal lavt. MED ANDRE ORD I medicinalindustrien har man naturligvis brug for kreative og innovative forskere. Det er dog blot en håndfuld mennesker i en stor medicinalkoncern. Resten er laboranter, produktionsfolk, jurister, management, sælgere, marketingfolk, logistikfolk, økonomi etc. Det innovative element er afgørende, men uden alle de andre kommer man ingen vegne. Der er også langt flere vandbærere (hjælperyttere) i cykelsporten end stjerner. Dertil kommer alle mekanikerne, service, læger, massører mv. Vi skal med andre ord stadig leve af industri i Danmark i fremtiden. Denne industri skal blot være mere innovativ, end industrien er i resten af verden. Dertil kommer så naturligvis også alt det andet, vi skal leve af: Handel og service, ikonbrancherne inden for musik, underholdning, film, spil, sport, landbrug, fiskeri og olieindustri. Hvad skal børnene så lære i fremtidens skole? Børnene skal for det første lære de basale færdigheder. De skal lære at læse, regne og skrive, og de skal helst lære det på et højt niveau. Der er ikke længere plads til at regne med, at de nok lærer det senere, eller at stavekontrol og regnemaskiner kan gøre jobbet for dem. De basale færdigheder og den basale forståelse skal være i orden. 5

6 TÆNK PÅ Læringscentret skal også give mulighed for forundring. Det kan måske være i form af et stort akvarium som her eller i form af mobiler, modeljernbaner etc., der kan tilføre stedet ekstra liv. BASALE FÆRDIGHEDER Børnene skal også lære sprog og her allervigtigst engelsk på et så højt niveau, som det kan opnås både mundtligt og skriftligt. Andre sprog er også væsentlige såsom tysk, fransk og evt. andre europæiske sprog. Til de basale færdigheder kommer også anden viden som biologi, historie, geografi, samfundsfag mv. og på den naturfaglige side fysik og kemi. Disse områder må ikke nedprioriteres, da der er stort behov for fremover at kunne sætte sin egen situation i relation til andre områder. Det kan være svært at forstå folk i Madrid, i Florida eller i Hanstholm, hvis man ikke har nogen idé om deres levevilkår, den geografiske beliggenhed, klimaet, erhvervsforholdene i disse lande. Det gamle argument om, at man altid kan finde den nødvendige viden, når den skal bruges, er ikke holdbart i en tid, hvor det er den hurtige orienteringsevne, der er den vigtigste indgang til at løse mange problemer. For det andet skal eleverne i folkeskolen lære at administrere deres egen tid. Det vil være kravet på fremtidens arbejdsmarked, så denne evne må tilegnes tidligt. Det betyder, at folkeskolen må gøre elevernes arbejde mere selvstændigt. Frem for at få besked på at lave bestemte lektier til næste time, kan man, efterhånden som eleverne modnes, arbejde med at aftale tillæring af bestemt viden under eget ansvar. Det vil måske være svært for de svagere elever, men det er omvendt også dem, der ikke vil kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked uden disse færdigheder. PÅ TVÆRS Tilrettelæggelse af længere læringsforløb, som eleven selv tager ansvaret for, kan også opøve evnen til at administrere egen tid. Samarbejde med andre med aftalte deadlines er naturligvis også et vigtigt element. Der kan gøres meget mere på dette område, efterhånden som skolen vænner sig til at arbejde med tanken. Eleverne skal også lære at søge viden, sortere den og kaste viden bort. Det er en yderligere selvstændiggørelse af eleverne, hvor der skal arbejdes med at gøre eleverne sikre på egen dømmekraft, og hvor der må arbejdes med at søge viden bredt og dernæst uddrage destillater af denne viden og gøre den anvendelig for bestemte formål. Det er ikke nødvendigvis særlig let, men det må forsøges og ikke bare i de større klasser. Endvidere skal eleverne lære at indgå i udskiftelige sociale relationer og arbejde sammen. I dag lærer eleverne næsten kun at arbejde sammen med andre elever på deres egen alder og også ofte eget kundskabsniveau. Man laver projektarbejde i de enkelte klasser. Men på arbejdsmarkedet er der næsten ingen, der kun arbejder sammen med mennesker på deres eget uddannelsesniveau og egen alder. Vi har mange skiftende relationer og kulturelle sammenstød på arbejdsmarkedet, men opdrager eleverne i skolesystemet til at arbejde i en monokultur. Det må også laves om, så eleverne bliver vænnet til at arbejde sammen med både yngre og ældre elever. KOMBINATORIK Hvis man f.eks. lader 3. klasses elever undervise 1. klasses elever i læsning, opnår man både de skiftende relationer, og 1. klasserne har en opmærksom lærer hver i form af de ældre skoleelever. 3. klasserne bliver samtidig bedre rent sprogligt. Man skal forstå et område for at kunne lære det fra sig forståelsen kommer også gennem processen. Det kan lade sig gøre på alle niveauer i folkeskolen og ville have stor effekt på forståelsen af andre og også på indlæringen. Endelig skal eleverne igennem skolen udvikle deres kreativitet. Det er vigtigt at forstå, at elevernes kreative evner ligger på mange forskellige områder. I Danmark er den mest udbredte opfattelse af kreativitet, 6

7 EN GOD IDÈ er at samle f.eks. et digitalkamera med alt nødvendigt tilbehør samt en letforståelig brugervejledning i en udlånsboks, mærket med farvekode, så man ved, hvilke dele, der hører sammen. at det er nogle evner, som visse mennesker er født med, og andre kun besidder i et lille omfang. Men det er forkert. Kreativitet kan læres og planlægges. Kreativitet er kombinatorik. Det er evnen til at sammensætte kendt viden og kendte ideer på en ny måde. Det kreative opstår, når man får muligheder for at kombinere noget, der ikke før er blevet kombineret. Det vil derfor være nødvendigt at udvide forståelsen af kreative fag en hel del og lade dele af det kreative flyde med ind i de andre dele af skolens læring. HÅBLØST FORÆLDET I dag er vi i global sammenhæng relativt velkørende på det kreative område, men det må ikke blive en sovepude, som det er blevet det på mange andre områder. Fordi vi i dag har mange kreative mennesker, må vi ikke tage det for en selvfølge fremover. Der er simpelthen sket alt for lidt med skolens struktur. Det er en efterhånden håbløst forældet tankegang at behandle eleverne som en flok, der skal styres, og læring som noget, der kan foregå i afmålte 45 minutters perioder. I stedet for at lave endnu en serie af forsøg, hvor de første vel fandt sted for år siden, må der gøres noget nu. Hvorfor kan skolen f.eks. ikke vente med at lukke til eleverne går hjem når de er færdige med deres læring? Hvad er egentligt det gode ved standardmoduler af 24 børn, en lærer og 45 minutter bortset fra, at det passer godt ind i et edb-program til skemalægning? For at afhjælpe tingenes sørgelige tilstand må vi gå i gang med at lade de ældste klasser administrere deres hverdag i skolen mere selv. De har brug for at lære selv at skabe en struktur, før de skal videre i livet. FRAVÆRENDE TILSTEDEVÆRELSE Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for børn. For børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon. For første gang i mange år er et teknologiprodukt mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt kommunikations middel både som telefon og som sms-maskine. Det interessante ved sms erne er, at de bruges til at bekræfte kontakter med. Typisk sender man mange sms er til de venner, man i øvrigt omgås meget. Unge sms er ifølge teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget interessant indhold i langt de fleste sms er. Sms ernes funktion er løbende at bekræfte et gensidigt tilhørsforhold ofte inden for en gruppe. Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i eksempelvis detailhandlen må erkende, at en enkelt kunde i butikken kan være repræsentanten for et helt community. Der er i realiteten flere til stede i butikken, end man ser. Kunden kan være i færd med at beskrive sine indkøb eller den manglende betjening for andre unge i samme alder, mens hun opholder sig i butikken. Overført til skolen, fritiden og andre dele af samfundslivet betyder sms erne, at man ofte har langt flere personer med i et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske rum på samme tid, som de er der. DEN VIRTUELLE FREMTID For et års tid siden fortalte en præst mig følgende historie om unge: Han gennemførte med en flok piger på ca. 16 år efter-konfirmand-undervisning, hvor hovedkvaliteten i aktiviteten var, at de unge piger bedre kunne koncentrere sig 7

8 TÆNK PÅ at det er muligt at kombinere forskellige fagligheder, når eleverne skal fremstille deres produkter. Her er dansk og håndarbejde gået smukt hånd i hånd inspireret af H.C. Andersens Prinsessen på ærten. om det egentlige budskab i denne alder end i den typiske konfirmandalder. Under et planlægningsmøde for en aktivitetsdag med 4 af de unge piger diskuterede de indholdet af en udflugt for hele gruppen. Pigerne arbejdede under mødet også med hænderne under bordet dvs. at de sendte sms er med mobilen og efter en halv time oplyste en af pigerne, at der kom 20 med på udflugten. Hun havde sms et til alle pigerne i gruppen og fået svar tilbage om deltagelse. Med andre ord var hele gruppen virtuelt til stede under planlægningsmødet! Sms er er blot begyndelsen. Det virtuelle rum vil blive mere omfattende i de kommende år. Under rockkoncerter tager danske unge i dag billeder med deres mobiltelefon og sender billeder til venner og veninder under koncerten. Instant anmeldelse kunne man kalde det. I Japan er det ikke længere billeder, der sendes. Her transmitteres direkte fra koncerterne med video og lyd næsten som at være der selv! I fremtiden vil vi se unge sende video fra fester, koncerter og også fra klasserum i skolerne, gymnasier og universiteter. DET VIRTUELLE SKOLEBIBLIOTEK I fremtidens skole vil læringen først ophøre, når eleverne logger ud at det virtuelle læringsrum. Det betyder, at skolebiblioteker i fremtiden skal antage to former en fysisk og en virtuel. Lad os først se på det virtuelle skolebibliotek. Skolebiblioteket skal ideelt set være det sted, hvor elever, lærere og vidensressourcer kobles sammen og forbindes i en form, der er uafhængig af platformen. Det betyder, at information, mail, chat og anden virtuel søgning og kontakt skal være tilgængelig på et hvilket som helst medie med netadgang pc, mobiltelefon/terminal, digital-tv etc. Det virtuelle skolebibliotek kan nås hvor som helst og når som helst. Det virtuelle skal indeholde alt det, elever får brug for. Al information skal i princippet være tilgængelig, men det skal ikke alene være information. Der skal være læringsressourcer til stede i form af indlæringsmoduler, selvlæring og lærende aktiviteter. Allerede i dag tilbringer mange børn og unge timer foran computere, playstations mv. med spil og underholdning. Det virtuelle skolebibliotek skal hamle op med denne udfordring og være stedet, hvor man kan vælge at spille lærende og udviklende spil, få sproglæring via sproglab-lignende aktiviteter, matematik-terpning op til eksamen og i det hele taget være et supplement til elevernes egen læring og lærernes undervisning. Den enkelte elev skal via det virtuelle bibliotek være i stand til at tilrettelægge sin egen læring og også gerne teste egen viden og kunnen. Det virtuelle bibliotek vil også gøre læringen fysisk uafhængig af skolen, så vi i fremtiden kan realisere en skole uden mure, hvor elevernes læring kan være henlagt til et privat hjem, en virksomhed eller et sted ude i naturen, hvor informationer indsamles direkte og sendes videre med det samme. LÆRINGSMILJØ FOR LIVET Når eleven forlader skolen, skal brugernavnet ikke slettes. Det virtuelle bibliotek skal være muligheden for at opretholde kontakten til skolen og det tidlige læringsmiljø hele livet. Når man fem år senere får brug for at kunne fransk eller matematik og ikke lige har al viden præsent, skal det kunne genopfriskes via biblioteket. Det betyder selvfølgelig, at man om 20 år vil have nogle meget gamle læringsprogrammer og instrumenter liggende på en server, der ikke anvendes i den almindelige læring, men det vil indeholde en meget væsentlig historik og genlæringsmulighed for generationer af tidligere elever. Skolen for livet vil blive en virtuel realitet! Ordet bog blev ikke nævnt under gennemgangen af det 8

9 virtuelle skolebibliotek, og det er ikke sikkert, at bøger har en fremtrædende plads i fremtidens fysiske skolebibliotek. Men selvfølgelig vil der være lagerplads til bøger et sted på skolen. Frem for at se biblioteket som en bogsamling, kan vi fremover indrette skolebiblioteket efter læringsformål. Adgangen er sikret virtuelt, så biblioteket kan koncentrere sig om at være stedet, hvor eleverne kan opnå læring, der skal finde sted i et specielt rum. Skolebibliotekaren bliver i fremtiden en person, der kan hjælpe eleverne med at finde viden men også med at kombinere viden. HUSK at det er vigtigt med udstillingsplads til elevernes produktioner. Det kan være montrer af forskellige størrelser eller som her et IKEA-skab, hvor bagbeklædningen er taget af og erstattet af glas. Via den oprindelige dør er der let adgang til skabet. Det er en god og billig løsning. DET FYSISKE RUM Adgang til viden og informationer sikrer nemlig ikke, at man sammensætter viden på en ny måde. Det kan man kun sikre ved at påvirke eleverne og give dem nye ideer til kombinationer. Fremtidens skolebibliotekar skal således udfylde rollen som katalysator for kreativitet ved at være den, der gør kombination af eksisterende viden til ny viden mulig. I den ene ekstreme udgave er det fysiske skolebibliotek blevet til et rum, hvor netværk kan dannes, diskussioner om viden og ny viden foregå, samt hvor de mindre børn får og danner erfaringer med opbygningen af viden, kombinationer og læring. Det er et rum, hvis indretning minder meget lidt om nutidens bogreoler, men mere ligner legestuer, kreative rum eller et inspiratorium fra en moderne virksomhed. Stedet har åbent hele dagen og mange steder også til først på aftenen, hvor de sidste elever forlader skolen. De fleste større elever elsker at komme her, og mange steder har man også en lille café i et hjørne, for dem, der bare hænger ud for at se, om der sker noget. I det andet ekstrem er skolebiblioteket væk. Det er et lokale som alle andre lokaler i skolen og anvendes til mange formål. Som erstatning for bibliotekets traditionelle bogudlevering kan de mindre elever komme ind på lageret, der har en lille hyggelig kiosk slået op foran indgangen to dage om ugen. KOM NU I GANG! Selv om der i disse år sker meget i den danske folkeskole, så sker der ikke nok. Udviklingen hen mod det virtuelle bibliotek holder ikke trit med den øvrige virtuelle udvikling, og hvis der ikke kommer mere fart på udviklingen, risikerer man at blive overhalet af underholdningsindustrien. Det var, hvad der skete for skole-tv i 70erne. Almindeligt tv blev så meget bedre og mere underholdende, at tv-mediets indlæringspotentiale blev tabt på gulvet. Der er kun børne-programmer tilbage med egentligt læringspotentiale. Hvis det virtuelle bibliotek blot bliver en samling af dokumenter, er slaget tabt på forhånd. Der skal langt mere til. Det skal kunne bruges til egentlig læring og have en funktion hele livet. Så der skal damp under kedlerne nu! Det skal også udvikles i store enheder. Det nytter ikke at skabe et virtuelt bibliotek fra bunden i hver af de kommende ca. 100 kommuner. Det er alt for dyrt. 1-3 på landsplan kan gøre det og vi kan importere virkeligt gode systemer fra udlandet. Vi er trods alt ikke de eneste begavede mennesker i verden i vores lille kongedømme. 9

10 Skolens edderkop I Bogense Kommune har skolebibliotekskonsulent Finn Wielandt lagt en plan for udvikling af kommunens pædagogiske servicecentre. Af Gitte Frausing HUSK at bøger præsenteres lettest for børn, når man kan bladre i dem. I stedet for plastkasser kan man finde andre sødere, sjovere eller mere tillokkende former for kasser. Som konsulent eller ledende skolebibliotekar i en kommune har man mulighed for eller måske ligefrem pligt til? at gå forrest i arbejdet med at udvikle fremtidens læringscenter. Til gavn for alle børn i hele kommunen. Udsagnet er opdigtet, men det kunne være sagt af skolebibliotekskonsulent Finn Wielandt fra Bogense Kommune på Nordfyn, som formulerer målsætningen således: - Det pædagogiske servicecenters fornemste opgaver er at inspirere til læring! Derfor har han taget det næste skridt og har defineret en overordnet ramme for det arbejde, som skolebiblioteket/læringscentret skal forestå. Hovedmålet er, at alle grupper både yngste, mellemste og ældste skal styrkes og tilgodeses optimalt. EGENTLIG LIGETIL Ved ganske enkelt at formulere de principper og overvejelser, man selv arbejder ud fra på sin egen skole, og videreformidle dem til kommunens øvrige skoler er det muligt, at give samtlige skoler et løft og samtidig sikre et ensartet niveau. Først skal man gøre sig klart, hvor man vil hen med sit læringscenter, hvilken pædagogik, der skal ligge til grund for arbejdet. Både overordnet på kommunalt plan og specifikt på den enkelte skole ud fra skolens egen målsætning og ønsker. Hvilke opgaver har skolebiblioteket som edderkoppen i en skole? Hvordan arbejder man med områder som aktualitet, fritid, skolens læseindsats, mediekundskab, oplevelse, skoleudvikling og samarbejde med teams, klasser osv.? Med udgangspunkt i disse spørgsmål har Finn Wielandt udarbejdet en liste med stikord til overvejelse og løsning af opgaverne. Arbejdet er opdelt i tre hovedpunkter: Oplevelse, Samarbejde og Indretning. Der ud over anbefaler Finn Wielandt, at det enkelte skolebibliotek udarbejder en årsplan for egne aktiviteter altså aktiviteter, som ikke kun er målrettet undervisning og servicering af lærere og elever, men som er udviklende ved at forsøge nye tiltag og gå i nye retninger. Fælleskommunale læsekurser, konkurrencer og andre arrangementer styrker motivationen, fremmer det sociale samvær og giver eleverne en bedre forståelse af det omgivende samfund. OPLEVELSE OG SAMARBEJDE Blandt forslagene til overvejelse i kategorien Oplevelse kan nævnes: formidle oplevelse tilbyde oplevelseslæsning, gøre stedet indbydende, imødekommende, roligt og behageligt, arrangere konkurrencer for brugerne, præsentere nye anskaffelser på en indbydende og appellerende måde, sikre, at der til enhver tid er en inspirerende udsmykning. Nogle af oplevelses-overvejelserne kræver tænkning i indretning, andre i personale. Fælles er, at det er lettere at nå målet, når det er defineret. Samarbejde rummer mange muligheder for nye udfordringer. Her foreslår Finn Wielandt bl.a.: få gang i børn-køber-bøger-projekt dvs. indflydelse på materialevalg, stil læsekurser til rådighed og udarbejd løbende nye også på fælleskommunalt plan, samarbejd med årgangsopdelte lærerteams og klasser, 10

11 EN GOD IDÈ Når eleverne har lært at læse, elsker de at følge med i en serie. For at holde styr på hvilke bøger, man har læst, og hvilke, man mangler, kan der udarbejdes et seriekort til afkrydsning. Dette giver eleven overblik og samtidig mulighed for at prale over for forældrene over, hvor langt de er nået. samarbejd med lærerne om bibliotekstimens indhold, vær en aktiv medspiller for skolens aktuelle læringsmiljø, arranger læsevenner klasserne imellem, sæt store og små klasser sammen. Det sidste punkt har desuden den sidegevinst, at der bliver et bedre miljø på skolen, fordi eleverne samtidig lærer at behandle hinanden med respekt. DETALJEN TÆLLER Endelig er der punktet Indretning, som f.eks. kan dække over følgende punkter til overvejelse: vurdere placering af de forskellige samlinger, depoter, edb- og lærerarbejdspladser, skabe rum til arbejde i smågrupper, lave sofa- eller hyggehjørne(r), etablere oplevelsesområder som f.eks. læsehuler, eller trapper til oplæsning m.v., bruge reoler som rumopdeling skabe rum i rummet. Hvis man får mulighed for ombygning eller flytning af skolebiblioteket/læringscecenteret, anbefaler Finn Wielandt, at det, der prioriteres allerhøjest, er at få et lyst lokale med en central placering på skolen. Specielt lys er vigtigt, understreger Finn Wielandt, det giver et langt bedre humør hos brugerne. Vælg også gerne lyse møbler, hvis det er muligt, tilføjer han. Når man er ved at tænke indretning, har Finn Wielandt flere anbefalinger i ærmet. Hans første bud er kreativitet. Tænk i nye baner! Et gammelt depotrum kan bruges som læsehule her kan skabes ro og koncentration med døren lukket fra stedets øvrige aktiviteter. Et skolebibliotek skal også være hyggeligt, eleverne skal have lyst til at komme der. Derfor er det vigtigt med mange blomster, med stearinlys, sofamiljøer osv., der kan skabe hjemlig hygge. Det er de små detaljer, der tæller, og det er ikke nødvendigvis særlig omkostningskrævende. FORREST MOD FÆLLES MÅL Når først den enkelte skole har gjort sig overvejelser om, hvordan de forskellige aspekter kan indpasses i den aktuelle pædagogiske målsætning, er man allerede kommet et langt stykke hen ad vejen. Herefter er det så konsulentens/koordinatorens opgave at samle erfaringer og gode råd fra hver enkelt skole og viderebringe dem til de andre skoler, hvor de kan bruges til videre inspiration og som grundlag for samarbejde og fællesprojekter. Konsulenten vil på den måde også komme til at kende alle initiativer og projekter i kommunen, og han eller hun vil derfor kunne være tovholder ved fællesprojekter og inspirator for kommunens samlede fremtidige udvikling på det pædagogiske område. Der vil være skabt en synergi ved, at alle trækker på samme hammel og udvikler læringsmiljøer, der stræber i samme retning. 11

12 Fra supermarked til pædagogisk drivkraft! Lokal landvinding er et ledelsesansvar, og skolebibliotekaren skal inddrages aktivt, hvis det skal lykkes. HUSK at det er lettere at se bøger og andre materialer, når de er placeret på en skråhylde i stedet for at have ryggen ud. Tøm en hylde ind i mellem og skift den ud med en skråhylde. Af Torben Buus-Larsen, skolebibliotekar, Toftevangskolen, Birkerød Kommune Planter skal passes! Når der sættes nye planter, er vi altid omhyggelige med at løsne jorden og gøde omkring dem. Hvis det er planter, vi holder rigtig meget af, bliver vi ved med at værne om dem, luge og give ny næring... Da skolebiblioteket i forbindelse med den nu snart gamle skolelov fik ny status som læringscenter og motor i fremtidens undervisningsudvikling, skete det også under megen opmærksomhed, og i de første år blev der puslet en hel del om den nye baby. Siden er fokus ændret IT, læsning, teamdannelse, faglighed you name it og samtidig har man åbenbart forventet, at der til stadighed var fokus på udviklingen af Det Pædagogiske (service)center. Sådan er det ikke nødvendigvis. FOKUS FLYTTES Det har altid været sådan, at pædagogisk udvikling, der skal forankres, helst skal komme fra græsrødderne. Når jeg tænker tilbage på skolebiblioteksudviklingen, kan jeg komme i tanker om ganske mange personer, der har hævet deres røst og været med til at gøre skolebiblioteket til det, det er i dag. Ofte er de mange tiltag blevet til med god støtte fra både Skolebibliotekar- og Skolebiblioteksforening og såmænd også i en periode fra Undervisningsministeriet. Men anstrengelserne har ikke altid haft den spredningseffekt, som man havde håbet på og regnet med. Landvindingerne har ikke nødvendigvis fået den opbakning lokalt i kommunerne, som man kalkulerede med. Det har meget med anderledes tænkning at gøre men det er altså også noget med timetildelinger! Idéen om fremtidens læringscentre, som fik ny næring med Vision 2010, kræver, at der fokuseres helt anderledes, end det er tilfældet i dag. SKOLEBIBLIOTEKAREN I LEDELSESTEAMET Jeg tror, at der først kommer rigtig skub i udviklingen, hvis skolebibliotekaren inddrages i skolens ledelse. Som vilkårene er i dag, må vi se i øjnene, at udvikling styres ovenfra. Det er derfra ønskerne og formuleringerne kommer, og det er også derfra, der tildeles tid. Det er derfor nødvendigt, at ledelse er andet end overordnet pædagogisk strategi, timefordeling og økonomi også råstoffet i læringsprocessen undervisningsmaterialerne skal have ledelsens bevågenhed. Vi står i øjeblikket over for at skulle lære at bruge de nye undervisningsmidler, vi skal lære samspillet mellem bog, IT, Internet, computerspil, tv, video... Endvidere skal vi have integreret de nye fremstillingsformer: billeder, præsentationer, video, lyd osv. Alt dette skal nødvendigvis ske i et samspil mellem ledelse/pædagogisk Center og lærere og selvfølgelig elever! Det er nødvendigt med dialog i faggrupper mellem faggrupper og mellem de personer, der i den sidste ende udstikker rammer og økonomi for den enkelte skole. Pædagogisk Center må påtage sig ansvaret som det sted, hvor de nye erfaringer forankres, og hvorfra de skal videreformidles. PÆDAGOGISK RÅDGIVER Skolebiblioteket har i ganske mange år levet efter devisen, vi har et godt tilbud til jer underforstået I kan jo ta det, hvis I har lyst. Jeg har mødt en vis involveringsangst blandt skolebibliotekarer Jeg kan/vil da ikke tillade mig, at blande mig i en kollegas valg! Det er efter min bedste overbevisning at forflygtige sit ansvar som skolebibliotekar! 12

13 TÆNK PÅ Man bør netop tage ansvar i kraft af sin ekstra uddannelse og sin brede indsigt. Også for at undgå et sådant dilemma bør Pædagogisk Center knyttes til ledelsen. Pædagogisk Center skal have den nødvendige vægt bag sine udtalelser. Der skal dannes et team af skolebibliotekarer og IT- og mediemedarbejdere, der dækker et bredt fagligt spektrum, så de til enhver tid kan indgå som rådgivere i faglige sammenhænge, ligesom der skal være et tæt samarbejde inden for teamet. Det er klart, at der også skal ses på, hvorledes den enkelte skolebibliotekar bruger sin tid. Procedurer og funktioner skal ændres eller omtænkes således, at der bliver tid til de nye tiltag. I fremtidens Pædagogiske Center skal skolebibliotekaren have pligt til at være medspiller som dialogpartner ikke som købmanden med det gode tilbud. MED PÅ FORKANTEN Derfor skal energien lægges i udviklingen af hverdagen det er her, vi skal forandre handlemønstre og vaner det er ikke specielle events eller stunts hen over året, der skal medvirke til Pædagogisk Centers synlighed. I fremtidens skole bør skolebibliotekaren være fast medspiller i teams, fagudvalg, økonomiudvalg, IT- og medieudvalg og samtidig kunne udtale sig med den nødvendige vægt. Skolebibliotekaren bør i højere grad være mobil det nytter ikke at sidde og vente på kunderne man skal i dialog med dem, også selv om det ikke foregår på Pædagogisk Centers område. Samtidig skal centret i vid udstrækning være selvkørende udlånsfunktioner og lignende må automatiseres, der må være åbent for kunderne i hele skoletiden, og der skal være adgang til stedets faciliteter. at eleverne føler sig langt bedre tilpas og får langt mere lyst til at benytte stedet, når det oser af hjemlig hygge. Efterlign gerne de unges egne miljøer med stereoanlæg osv. Der må arbejdes målrettet med rekrutteringen af nye skolebibliotekarer det er nødvendigt at skabe et bredt fagligt fundament for centrets virke, og der skal selvfølgelig afsættes de nødvendige ressourcer til at uddanne og videreuddanne dem, så de kan leve op til kravet om at være på forkant med udviklingen. FREMTIDENS LÆRINGSCENTRE Hvordan kommer vi så videre her og nu? Mit bud er: at ledelsen på den enkelte skole går ind og tager ansvar for, at dialogen om det Pædagogiske Centers fremtid kommer i gang og holder fast i udviklingen. at man i forbindelse med den omstrukturering af skolens ledelse, som foregår mange steder i disse år, holder sig for øje, at Pædagogisk Center bliver en del af ledelsesteamet. at kommunerne kender deres besøgelsestid, også når det gælder timetildeling til disse aktiviteter. at Pædagogisk Center får fast plads i økonomiudvalg, i samarbejdet med fagudvalg og skolens teams IT- og medieudvalg og lignende. at skolebibliotekarerne får den nødvendige grund- og videreuddannelse, og at skolen laver planer for rekruttering af nye skolebibliotekarer. at skolebibliotekarerne til stadighed fokuserer på udvikling også i det formaliserede samarbejde med kommunens øvrige skolebibliotekarer. 13

14 Support for fagudvalg og årsplanlægning Der er mange områder, der med fordel kan varetages af skolens læringscenter. Et af de mest nærliggende er samspillet internt på skolen. EN GOD IDÈ Elevernes nysgerrighed pirres, og deres motivation til at søge viden øges ved små skiftende konkurrencer. F.eks. ugens emne eller gæt en lærer. Af Karin Gaardsted Blandt de områder, der diskuteres på skolerne i disse år, er koordineringen af indkøb og indførelse af nye pægagogiske tiltag i forhold til skolens udvikling. I et interview oplyser skolebibliotekskonsulent Tove Bogh Frederiksen, Tinglev Kommune, at: Visionen for læringscentret er inddragelse i skolens udvikling tæt samspil med ledelsen tæt samspil med fagudvalgene tæt samspil med årgangsteamerne I forhold til fagudvalgene kan læringscentrets team spille en stor rolle. På flere skoler deltager en person fra læringscentret i alle eller enkelte af fagudvalgenes møder. På disse møder er der kontakt med alle de lærere, der underviser i et givet fag. Tove Bogh Frederiksen mener i øvrigt, at læringscentret har som opgave at rådgive og vejlede, derfor er det naturligt, at man deltager netop i fagudvalgsmøderne, hvor læringscentret kan orientere fagudvalgene om nye materialer og pædagogiske tiltag for at: få at vide hvad der rører sig i faget få ideer og ønsker fra fagudvalgene få inspiration til indkøb af materialer få oplæg til budget OPTIMERING AF RESSOURCER En ekstra og meget væsentlig facet er, at der samtidig kan opdyrkes en tradition for videndeling lærerne imellem fra årgang til årgang. Læringscentrets ansatte kan være igangsættere og katalysatorer for denne interne videndeling mellem lærerne på den enkelte skole netop på fagudvalgenes møder, fordi alle lærere i faget her er samlet, siger Tove Bogh Frederiksen, som fortsætter: Det er af afgørende betydning, at dette arbejde ind i fagudvalgene bliver beskrevet i læringscentrets års- og handleplan og godkendt af skolens ledelse, for på den måde signalerer ledelsen, at det er sådan, man ønsker at understøtte teamets offensive og udadvendte arbejde i forhold til lærerne og undervisningen. Teamet på læringscentret sidder inde med overblikket over materialebestanden på skolen. I samarbejde med udvalgene kan man derfor være garanter for, at skolen tilføres de undervisningsressourcer, som er nødvendige, men også sikre, at man ikke får foretaget fejlkøb, eller at et enkelt fag lades i stikken. Den enkelte lærer ved ikke altid, hvilke læringsmidler skolen råder over, men det gør man på læringscentret, understreger skolebibliotekskonsulenten. Målet er, at læringscentrets personale arbejder med i alle udvalg også i de såkaldte små fag. Det optimale er deltagelse hver gang i fagene dansk, matematik, geografi, biologi, historie og fysik samt mindst én gang årligt i øvrige fag. Ved at indføre denne ordning optimeres udnyttelsen af de ressourcer både de materielle og de menneskelige der er på læringscentret til stor gavn for skolen som helhed. BREDE ANSVARSOMRÅDER Læringscenterteamet kan tildeles ansvar for en række opgaver på skolen, påpeger Tove Bogh Frederiksen. Det kan f.eks. være: skolens medieundervisning skolens biblioteksorientering skolens tilbud om spotkurser for lærere 14

15 TÆNK PÅ De yngste elever finder det spændende, hvis der hver uge udstilles et nyt bogstav med tilhørende rekvisitter, som relaterer til bogstavet. skolens tilbud om kurser for elever skolens læreplan for IT-området (junior pc-kørekort) samarbejde med fagudvalgene om udvikling af fagene Lærere vil naturligvis altid søge kurser på amtscentrene, men en del små kurser rettet mod konkrete opgaver i hverdagen kan med fordel gennemføres på og af læringscentret, f.eks.: brug af digitalkamera og scanner billedbehandling i PaintShopPro layout med Publisher (begyndere/fortsættere) Powerpoint i undervisningen digital videoredigering scenelys og -lyd lydoptagelse med båndoptager og minidisc billedkunst og pc fremstilling af hjemmeside søgning på Amtscentret for Undervisning DR/skole Endelig anbefaler Tove Bogh Frederiksen, at læringscentret ligeledes med fordel kan inddrages i årsplanlægningen på en årgang. Ved at koordinere temaer og indsatsområder kan læringscentret understøtte årgangens undervisning betydeligt med kurser, materialeressourcer, samarbejspartnere på og uden for skolen samt imødekomme behovet for målrettede biblioteksorienteringer i forhold til såvel lærere som elever. Hvis årgangens årsplanlægning koordineres med læringscentret, kan personalet lægge egen årsplan for centret, således at så mange behov som muligt kan tilgodeses, slutter Tove Bogh Frederiksen. 15

16 I dette katalog er bragt billeder fra: Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense Kalvehave Skole, Kirkevejen 3, 4771 Kalvehave Morten Børup Skolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg Møllehøjskolen, Bruunhåbvej 25, 8800 Viborg Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Sct. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, 4000 Roskilde Stensved Skole, Skolevej 1, 4773 Stensved Toftevangskolen, Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Treldevejens Skole, Havepladsvej 175, 7000 Fredericia Virklund Skole, Thorsøvænget 1, 8600 Silkeborg Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005 Krimsvej 29 B 2300 København S. Tlf

FREMTIDENS SKOLE TIL FREMTIDENS SAMFUND

FREMTIDENS SKOLE TIL FREMTIDENS SAMFUND FREMTIDENS SKOLE TIL FREMTIDENS SAMFUND FREMTIDENS SAMFUND Globaliseringen betyder, som det er beskrevet i essayet om Innovation den succesfulde udnyttelse af nye ideer, at vi i Danmark ikke i længden

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar ALLE BØRNS LÆRING hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2005 Kære nyvalgte politikere Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening

Læs mere

ANSVAR FOR LÆRING. hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar

ANSVAR FOR LÆRING. hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar ANSVAR FOR LÆRING hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Skolebibliotekets team Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder BAUNGÅRDSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

INDRETNINGSTANKER... INFO-PUNKTER OG HYGGEMILJØER

INDRETNINGSTANKER... INFO-PUNKTER OG HYGGEMILJØER INDRETNINGSTANKER... INFO-PUNKTER OG HYGGEMILJØER Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005 FORORD Af Maria Eriksen, Kommunikations- og administrationsmedarbejder og Karin Gaardsted, Udviklingschef Kommunernes

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

LÆRING FRA LÆRER TIL LÆRER

LÆRING FRA LÆRER TIL LÆRER LÆRING FRA LÆRER TIL LÆRER kan skolebiblioteket være nøglen til kollegavejledning?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Mød fremtidens krav Tidens pædagogiske udfordringer og kravene

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

INDRETNINGSTANKER... ARBEJDSPLADSER OG IT-ARBEJDSPLADSER

INDRETNINGSTANKER... ARBEJDSPLADSER OG IT-ARBEJDSPLADSER INDRETNINGSTANKER... ARBEJDSPLADSER OG IT-ARBEJDSPLADSER Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005 FORORD Af Maria Eriksen, Kommunikations- og administrationsmedarbejder og Karin Gaardsted, Udviklingschef

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk. Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fokuspunkter Intro: Værdier og drømme blandt børn og unge på

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

ULD. Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark

ULD. Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark ULD Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark Kommunernes Skolebiblioteksforening 2006 En menneskeværdig udvikling kræver en form for menneskelig kapital, som vi måske kan kalde visdom. Ja, i sidste

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere