VULKANER OG JORDSKÆLV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VULKANER OG JORDSKÆLV"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VULKANER OG JORDSKÆLV Af Troels Gollander Dette er en pdf-fil med Vulkaner og jordskælv. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Troels Gollander Vulkaner og jordskælv GLOBUS

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold dræbt på få minutter Historien om det 20. århundredes værste vulkanudbrud, hvor mennesker mistede livet. Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor vulkanudbrud og jordskælv? Hvordan opstår vulkaner og jordskælv og hvordan dannes bjergkæder og oceaner? Tæt på vulkaner Om forskellige vulkantyper og forskellige former for vulkanisme. Vulkaner og mennesker Vulkanudbrud koster mange menneskeliv, men hvorfor er de egentlig så farlige? Og hvordan kan vulkanisme udnyttes? Tæt på jordskælv Hvordan måler man jordskælvets styrke? Kan man overhovedet forudsige et jordskælv, eller skal man satse på forebyggelse? Jordens fremtid Vi kan lære om Jordens fremtid ved at studere dens historie. Selv om vulkaner og jordskælv er farlige naturfænomener, er de en vigtig del af Jordens liv. Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5

6

7 dræbt på få minutter Øerne øst og syd for Puerto Rico kaldes De Små Antiller. Mange af øerne har aktive vulkaner - deriblandt Martinique og Montserrat (se side 9). En straffefange overlevede vulkanudbruddet på grund af de tykke mure i fangehullet. Han kunne senere rejse rundt med et amerikansk cirkus og fremvise sine brandsår. Den 8. maj 1902 eksploderer vulkanen Mont Pelée på øen Martinique. To store askeskyer skyder ud af vulkanen. Den ene farer mod himlen, den anden bevæger sig med stor hastighed ned mod havnebyen St. Pierre. Det er en glohed sky, og da den rammer byen, tilintetgør den alt liv i løbet af et øjeblik. Eller i hvert fald næsten alt liv. To mænd redder mirakuløst livet en straffefange og en skomager. Straffefangen afsoner sin straf i et underjordisk fangehul med tykke mure og det er hans held. Han bliver fundet i live fire dage efter katastrofen. Senere bliver han benådet og rejser rundt med et cirkus, hvor han fremviser sine brandsår. Katastrofen på den lille ø i De Små Antiller kom til at koste mennesker livet. Det gør vulkanudbruddet til det værste i det 20. århundrede. Men hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor boede folk så tæt på en farlig vulkan? Var de slet ikke blevet advaret forinden? Hvorfor flygtede de ikke? Lad os rejse tilbage i tiden for at få svar på nogle af disse spørgsmål. 6

8 Dragen vågner Indbyggerne i St. Pierre var stolte af deres by. Den lå smukt ud til vandet med vulkanen Mont Pelée i baggrunden. Ingen var bange for vulkanen. Den blev betragtet som en venlig, søvnig drage. Men en dag vågnede dragen. Allerede et par måneder inden vulkanudbruddet fik byens indbyggere den første advarsel. Den ellers så fredelige vulkan begyndte at lugte af svovl, og der faldt et tyndt lag aske over byen. Et par modige mænd klatrede op ad bjerget for at se, hvad der foregik. De vendte hjem og kunne fortælle, at det gamle indtørrede krater nu var fyldt med kogende vand, og at der stod damp op fra sprækker og huller. I slutningen af april tog askeregnen til, og røgen fra vulkanen begyndte at genere byens indbyggere. En kvinde skriver i et brev til sin søster: Vi kan se Mont Pelée fra vinduerne i vort hus, og skønt den er ca. 6 km væk, kan vi høre larmen. Byen er dækket af aske. Lugten af svovl er så stærk, at hestene på gaderne stopper og pruster. Mange mennesker er nødt til at have våde lommetørklæder for ansigtet for at beskytte sig mod den stærke svovlrøg. Min mand forsikrer mig om, at der ikke er umiddelbar fare. Hendes mand var amerikansk konsul på øen. Han var helt på linje med øens politikere. De mente heller ikke, at indbyggerne havde grund til at være bange. Politikernes holdning hang nu nøje sammen med, at der snart var valg på Martinique. Det var derfor vigtigt, at folk blev på øen og stemte. Den lokale avis skrev da også mere om valget end om det rygende bjerg. Men befolkningen i St. Pierre kom aldrig til at afgive deres stemme! Dagene op til katastrofen Ugen før katastrofen skriver avisen stadig mest om det kommende valg og man minder beroligende om den årlige skovtur til bjerget: Hvis vejret er fint, vil deltagerne tilbringe en dag, de længe vil have i behagelig erindring. Men om natten bliver folk i byen vækket af et voldsomt udbrud fra Mont Pelée. Fra vinduerne kan de se store flammer og en kulsort sky stå op fra bjerget. Dagen efter må selv avisen erkende, at der er visse problemer med bjerget. Skovturen bliver aflyst, og avisen skriver, at solen nu har svært ved at trænge gennem den sorte, askefyldte sky over byen. Husdyrene fornemmer også, at noget er grueligt galt. De bræger, vrinsker og brøler desperat ude på markerne. Og på en sukkerfabrik for foden af Mont Pelée oplever arbejderne en uhyggelig invasion af giftige myrer og edderkopper, der er drevet på flugt af varmen fra vulkanen. De går til angreb på sukkerfabrikkens heste. Mændene må oversprøjte hestene med vand for at holde dem fri af krybet. Ingen dør ved dette angreb. Men det gør der til gengæld, da giftige slanger indtager byens gader. Soldater bliver tilkaldt for at skyde slangerne. Alligevel må man dagen efter konstatere, at omkring 50 mennesker de fleste børn er døde efter slangebid. 7

9 Den store katastrofe Mont Pelées udbrud bliver stadig voldsommere, og endnu en katastrofe indtræder: Kratersøen på toppen af vulkanen løber over. Det kogende vand bliver på vej ned ad bjerget forvandlet til et gigantisk mudderskred, der river store sten, døde husdyr og træstammer med sig. Sukkerfabrikken rammes, og et ukendt antal arbejdere bliver levende begravet. Nu breder panikken sig for alvor blandt indbyggerne, men de har ingen mulighed for at forlade byen. Politikerne har sørget for at placere vagter langs vejene. Vagterne skal sikre, at ingen flygter, før de har afgivet deres stemme ved valget. To dage før katastrofen mærker indbyggerne kraftige rystelser fra nogle undersøiske vulkanudbrud tæt ved øen. I den forbindelse ødelægges de kabler, der sikrer folk på Martinique telegrafforbindelse. De er nu isoleret fra omverdenen. Dagen før katastrofen bliver indbyggerne i St. Pierre vækket tidligt om morgenen af et enormt drøn fra Mont Pelée. Det regner med aske og klippestykker ned over byen. Selv skibene, der ligger ude på vandet, bliver ramt. Men de fleste skibe bliver liggende, da de tror sig i sikkerhed så langt fra land. På avisen er journalisterne også stadig optimistiske, og de skriver stadig mest om det kommende valg. Det skulle blive deres sidste linjer... Torsdag den 8. maj kl sker det så! Vulkanen Mont Pelée eksploderer, og en glohed gas- og askesky strømmer ned ad bjerget og rammer byen St. Pierre. På nær den omtalte straffefange og en meget heldig skomager bliver alle i byen dræbt øjeblikkelig. De 18 skibe, der ligger for anker ude ved kysten, bliver også ramt. 16 skibe kæntrer, og to brænder op. Nogle af de overlevende fra skibene kan bagefter fortælle, hvordan asken klæbede til huden og brændte den i stykker. Det var i det hele taget et uhyggeligt syn, der mødte oprydningsholdet. Byen lå i ruiner, og overalt lå der døde, der var brændt til ukendelighed. Der var ikke en stump tøj på nogen af dem, ikke et eneste hår, skrev en journalist. Vulkanudbruddet blev så kraftigt, fordi størknet lava havde sat sig som en prop i Mont Pelées kraterhul. Derved var der opstået et meget stort gastryk på samme måde som når man ryster en sodavandsflaske. I løbet af ganske få minutter var St. Pierre forvandlet til en bunke rygende ruiner - som var der smidt en atombombe over byen. 8

10 Dansk skib redder overlevende Det danske krigsskib Valkyrien patruljerede ved De Vestindiske Øer, der var danskejede på det tidspunkt, hvor Mont Pelée gik i udbrud. Skibet sejlede til Martinique og hjalp til med at bjerge folk fra nogle af de landsbyer, der ikke var ramt, men hvor indbyggerne af gode grunde var i panik. Da skibet halvanden måned senere kom til Danmark, fik besætningen en heltemodtagelse. Kan det ske igen? I midten af 1990 erne var det lige ved at gå galt igen på en af naboøerne til Martinique. De indbyggere på den lille ø Montserrat (se kortet side 6) mærkede kraftige jordrystelser i Alle vidste, at øens vulkan var vågnet efter 400 års dvale. I årene efter fulgte flere kraftige eksplosionsagtige udbrud. Over halvdelen af indbyggerne var på det tidspunkt flygtet fra øen, og resten var flyttet til såkaldte sikre områder langt væk fra vulkanen. Men selv her måtte indbyggerne bære masker på grund af aske og giftige gasser fra vulkanen. I sommeren 1997 skulle det vise sig, at ingen områder var helt sikre. Endnu et udbrud sendte en lavine af aske og glødende klippemateriale ned ad vulkanen. 10 mennesker i sikre områder blev dræbt. I dag er vulkanen igen gået i dvale, og indbyggerne er begyndt at vende tilbage til Montserrat. Ingen ved, hvornår vulkanen igen vågner op til dåd. Men alle ved, at det kun er et spørgsmål om tid. Det vil ske igen! Du undrer dig måske over, at folk ikke bare flytter væk fra vulkanerne, når de nu ved, at faren lurer. Ja, en af grundene er, at aske og lava fra vulkaner med tiden bliver til frugtbar landbrugsjord. En anden grund er, at de fleste farlige vulkaner ligger i fattige lande, hvor folk ikke har råd til at flytte. Det er typisk familier, der netop lever af at dyrke den frugtbare jord, som vulkanen har skabt ved tidligere udbrud. I 1997 frygtede man en gentagelse af katastrofen på Martinique, da man på Montserrat oplevede et voldsomt vulkanudbrud. Redningsfolkene måtte bære masker på grund af den vulkanske aske. Hvorfor bo ved en vulkan? Mont Pelées udbrud på Martinique er det mest dødbringende i det 20. århundrede. Men måske vil vi opleve endnu større tab af menneskeliv i dette århundrede. En halv milliard af Jordens befolkning lever nemlig konstant i fare for at blive dræbt i forbindelse med et vulkanudbrud. De lever i skyggen af en af verdens omkring aktive vulkaner. 9

11 De 10 værste vulkanudbrud i det 20. århundrede Vulkanens navn Land Årstal Antal dræbte Mont Pelée Martinique Nevado del Ruiz Colombia Santa Maria Guatemala Keluit Indonesien Mt. Lamington Ny Guinea Lake Nyos Cameroun La Soufriere St. Vincent Taal Filippinerne Merapi Indonesien Mt. Agung Indonesien Måske er en del af forklaringen også, at vi mennesker har det med at fortrænge farer. Vi ved godt, at det er farligt at køre uden cykelhjelm. Men vi gør det alligevel, fordi vi tænker: Det sker ikke for mig. Mange mennesker, der bor ved en vulkan, har det på samme måde. De regner med, at en vulkan, der ikke har været aktiv i mange hundrede år, er udslukt. For dem er vulkanen et fredeligt bjerg eller en sovende drage. Men sovende drager har det med at vågne! Geo-aktivitet Hvor er der lige nu vulkanudbrud og jordskælv? Følg med i, hvor der forekommer vulkanudbrud og jordskælv, mens I arbejder med denne bog. Læs aviser, se tv og søg de nyeste oplysninger på Internettet. Oplysningerne kan I samle på en opslagstavle i klassen. Brug aktivitetsark Vulkanudbruddet på Montserrat i 1997 lignede på mange måder udbruddet på Martinique ca. hundrede år tidligere. Men belært af historien var de fleste flyttet til sikre områder på øen.

12 Hvorfor vulkanudbrud og jordskælv? Jordskælv og aktive vulkaner Se godt på dette kort. Det viser, hvor på Jorden der ligger aktive vulkaner, og hvor der forekommer jordskælv (jordskælvszoner). Som du kan se, er der er en sammenhæng mellem, hvor der er vulkaner, og hvor der er jordskælv. Hvorfor er det mon sådan? Og hvorfor er det ikke alle steder på Jorden, der rammes af vulkanudbrud og jordskælv? Hvorfor oplever vi fx ikke disse naturkatastrofer i Danmark? For at få svar på disse spørgsmål må vi først bladre lidt i Jordens historiebog. Geo-aktivitet Se godt på kortet øverst på siden og diskutér, hvorfor det kun er nogle bestemte steder, der rammes af jordskælv og vulkanudbrud. Kender I nogle lande, som ofte er udsat for jordskælv eller har mange vulkaner? 11

13 Jorden dannes Jorden er under konstant udvikling. Den ændrer hele tiden udseende. Det sker bare så langsomt, at vi normalt ikke lægger mærke til det. Men meget er sket siden klodens fødsel for næsten 5 milliarder år siden. Ja, der findes faktisk ikke et eneste lille klippestykke, der er lige så gammelt som selve Jorden. Alt er nedbrudt og omdannet til nyt. Resten af skyen kredsede rundt om den unge sol, og her opstod mindre hvirvler. Efterhånden trak stoffet i disse hvirvler sig sammen og blev til de ni planeter i vores solsystem. Vanddamp fra vulkaner Jorden blev dannet på samme tid som resten af vores solsystem. Dengang for 5 milliarder år siden trak en sky af støv og gasser sig sammen. De første mange millioner år var Jorden en gloende varm kugle. Den var overalt dækket af vulkaner, hvorfra der strømmede flydende klippemateriale, giftige gasser og vanddamp. Der var så varmt på Jorden, at vanddampen ikke lige med det samme blev til flydende vand. I de første mange millioner år var vores klode et brændende inferno med en himmel totalt dækket af tunge skyer af vanddamp og giftige gasser. Jorden blev efterhånden koldere. Dampen blev til vand, og de første regndråber faldt på de varme klipper. Derefter regnede det i millioner af år, og der blev dannet floder, søer og have. Der var intet liv, men vanddampen fra vulkanerne var en af de vigtigste forudsætninger for, at der senere kunne opstå liv. De havde skabt flydende vand! Skyen drejede rundt, og temperaturen steg voldsomt. Specielt inde i midten. Her blev Solen dannet. Geo-aktivitet Hvad hedder solsystemets planeter? Brug aktivitetsark 2. 12

14 Solsystemet Solsystemet består af Solen, de ni planeter og deres måner. Jorden er den tredje planet fra Solen. Planeterne er meget forskellige, men Jorden er langtfra den eneste klode med vulkaner. Solsystemets største vulkan hedder Olympus Mons. Den ligger på planeten Mars og er omkring 27 kilometer høj altså mere end tre gange højere end de højeste bjerge på Jorden. Jordens opbygning I dag består Jordens overflade ikke længere af gloende varme klipper. Men der er stadig masser af varme tilbage fra dengang, Jorden blev skabt. Man skal ikke ret langt ned under overfladen, før man finder meget høje temperaturer. Det er aldrig lykkedes os mennesker at bore mere end 12 km ned gennem Jordens overflade, men allerede i den dybde er der temperaturer på omkring 300 C. Og så er 12 km ikke meget sammenlignet med, at der er over km ind til Jordens centrum, hvor der er ufattelig høje temperaturer. Bevægelser i kappens materiale virker som transportbånd, der får jordskorpens plader til at bevæge sig rundt på Jordens overflade. Men hvorfra ved vi, hvordan Jorden ser ud under overfladen? Jo, geologerne har dannet sig et ganske godt billede af Jorden ved at studere de bølger, der opstår i Jorden i forbindelse med rystelserne under jordskælv. Bølgerne bevæger sig fx forskelligt i faste og flydende lag, og det kan aflæses på fintfølende instrumenter. På den måde har geologerne fundet frem til, at Jorden består af tre forskellige lag. Disse lag kaldes skorpen, kappen og kernen. Jorden har altså en opbygning, der minder om et æg, hvor de tre lag som bekendt hedder: skallen, hviden og blommen. Geo-aktivitet Lav en model af Jordens indre. Brug aktivitetsark 3. 13

15 Skorpen - 0,5% af Jordens vægt Jordskorpen er meget tynd set i forhold til Jordens størrelse. Skorpen er tyndere, end æggeskallen er i forhold til ægget. I gennemsnit er skorpen 35 km tyk. Under de store bjergkæder er den meget tykkere, mens den under oceanerne kan være ned til 5 km tyk. Kappen - 67% af Jordens vægt Under skorpen ligger kappen. Dette lag er omkring km tykt. Kappen består både af flydende og fast klippemateriale. Klippematerialet i kappen er konstant i bevægelse. Det bevæger sig rundt i cirkelbevægelser, og derved sendes en del af det op mod skorpen. Kernen - 32,5% af Jordens vægt Den inderste del af Jorden kaldes kernen. Her er både tryk og temperatur ufatteligt store. Kernen består af metallerne jern og nikkel. Man skelner mellem den ydre kerne og den indre kerne. Den ydre kerne er flydende, mens den indre kerne er fast. Man har beregnet, at temperaturen i den indre kerne er C. Det er næsten lige så meget som ved Solens overflade. Geo-aktivitet Jordskorpen bevæger sig. Brug aktivitetsark 4. Hvad hedder de tektoniske plader? Brug aktivitetsark 5. Hvilken vej bevæger pladerne sig? Brug aktivitetsark 6. Kontinenter på rejse Som nævnt er klippematerialet i Jordens kappe konstant i bevægelse. Disse strømme virker som transportbånd, der flytter rundt på jordskorpen og den øverste del af kappen. Det har nemlig vist sig, at jordskorpen ikke består af én stor sammenhængende plade, men derimod af en række store og mindre plader, der tilsammen udgør Jordens overflade. Jordens overflade er altså som et puslespil, hvor brikkerne flytter sig rundt. Teorien om, at Jorden består af nogle plader, der bevæger sig rundt, er ret ny. Geologerne kalder teorien pladetektonik. Denne teori forklarer ikke alene udbredelsen af vulkaner og jordskælv. Den 14

16 giver også svar på, hvordan oceanerne og de enorme bjergkæder er dannet. Pladetektonikken forklares bedst ud fra kortet nederst side 14. Det viser, hvordan jordskorpen er inddelt i syv store og en række små plader. De kaldes tektoniske plader. Man skelner mellem kontinentplader og oceanbunds-plader. De tektoniske plader har i løbet af de sidste mange millioner år bevæget sig rundt på Jordens overflade næsten som isflager på havet. I forbindelse med at pladerne er gået fra hinanden eller stødt sammen, er der opstået vulkanudbrud og jordskælv. Pladerne bevæger sig fra 2 til 20 cm om året. Det lyder måske ikke af så meget, men det betyder, at verdenskortet er under konstant forandring i løbet af Jordens historie. Verdenskortet har ændret sig Tegneserien her viser, hvordan verdenskortet har ændret sig de seneste 225 millioner år. For 225 millioner år siden Alle kontinenterne er samlet i ét stort landområde. På dette tidspunkt indtager de første dinosaurer landjorden. For 65 millioner år siden Nu har landområderne bevæget sig længere fra hinanden. Atlanterhavet er dannet, men Nordamerika, Grønland og Europa hænger stadig sammen. Indien har startet sin rejse fra syd til nord, og Australien har revet sig løs fra Antarktis (Sydpolen). Det er på det tidspunkt, hvor de sidste dinosaurer uddør. Verdenskortet i dag Her er så det verdenskort, vi kender i dag. Men det er stadig under konstant forandring. Pladernes bevægelser fortsætter. Indien bevæger sig stadig mod nord, og sammenstødet med Asien får Himalaya-bjergkæden til at blive et par mm højere hvert år. Nordamerika og Europa/Afrika bevæger sig også fra hinanden. Disse bevægelser betyder, at Atlanterhavet hvert år vokser med 2-3 cm. Eller lige så meget som dine fingernegle. For 180 millioner år siden Det store landområde er delt på midten med et hav imellem. Bemærk, at Indien på det tidspunkt befinder sig langt mod syd. 15

17 Plader mødes vulkaner og jordskælv opstår Langt de fleste jordskælv og vulkanudbrud opstår altså, når de tektoniske plader gnider mod hinanden. Man kan groft sagt sige, at der er tre muligheder for gnideri : Pladerne går fra hinanden Pladerne støder sammen Pladerne glider forbi hinanden I alle tre tilfælde giver det anledning til bulder og brag. Men der sker ikke helt det samme i de tre tilfælde og der er også forskel på, om det er oceanbunds-plader eller kontinent-plader, der mødes. Geo-aktivitet Bring de fire verdenskort i orden. Brug aktivitetsark 7. Byg de fire verdenskort i flamingo. Brug aktivitetsark 8. Verden om 65 millioner år. Brug aktivitetsark 9. Kan du samle puslespillet? Brug aktivitetsark 10. Jorden er et puslespil Kast lige et blik på Afrikas vestkyst og Sydamerikas østkyst. Kan du se, at de passer sammen som to brikker i et puslespil? Det opdagede man allerede for omkring 400 år siden. Men det var først i starten af 1900-tallet, at tyskeren Alfred Wegener ( ) fik den idé, at jordskorpen består af en række plader, der bevæger sig. I starten var der ikke mange, der troede på Wegeners teori, men han fik overbevist en del, da han gjorde dem opmærksom på, at bjergarterne i Sydamerika og Afrika lignede hinanden. Selv om bjergene i dag ligger langt fra hinanden, indeholder de blandt andet de samme forstenede rester af dyr og planter. Det peger på, at de to kontinenter engang må have hængt sammen. Alfred Wegeners teorier er senere blevet udbygget, og i dag er alle eksperter enige om, at pladetektonikken er den teori, der bedst forklarer, hvorfor der opstår vulkaner og jordskælv. Samtidig forklarer teorien, hvordan de store oceaner og bjergkæder er opstået. I dag kan pladernes bevægelser måles af satellitter. 16

18 Når pladerne bevæger sig fra hinanden Hvis du skærer dig i armen, går huden fra hinanden, og ud strømmer blodet. På samme måde er det under Atlanterhavet, hvor to oceanbunds-plader går fra hinanden. Her er det blot flydende klippemateriale, der strømmer ud. Flydende klippemateriale under Jordens overflade kaldes magma, mens det kaldes lava, når det trænger op over Jordens overflade. Klippematerialet størkner, når det kommer i kontakt med vandet, og gennem millioner af år er der på den måde dannet en bjergkæde under havet. Bjergkæden under Atlanterhavet hedder Den Midtatlantiske Ryg. Med sine km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Det meste af Den Midtatlantiske Ryg ligger under havets overflade, men et par steder rager den op. Island er en sådan bjergtop på Den Midtatlantiske Ryg. Island vokser med andre ord i takt med, at Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade går fra hinanden. De vulkanudbrud, der opstår, når to plader bevæger sig fra hinanden, er som regel ikke så voldsomme. Det samme gælder for de jordskælv, der opstår i en sådan sprækkezone. Kappen Island ligger oven på Den Midtatlantiske Ryg, og landet vokser i takt med, at Den Nordamerikanske Plade og Den Eurasiske Plade går fra hinanden. Mange steder kan man tydeligt se, hvordan landet flækker. Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade går fra hinanden, hvilket får Atlanterhavet til at blive et par cm bredere hvert år. 17

19 Når pladerne bevæger sig imod hinanden Når to tektoniske plader støder sammen, udspilles der til gengæld altid voldsomme begivenheder. Disse sammenstød er både skyld i vulkanudbrud, jordskælv og bjergkædefoldninger. Japangraven I Japan ved man alt om, at det resulterer i både voldsom vulkansk aktivitet og i jordskælv, når to oceanbunds-kanter støder sammen. En oceanbunds-kant og en kontinent-kant støder sammen. Her er det Nazca-pladen og Den Sydamerikanske Plade. En oceanbunds-kant og en kontinent-kant støder sammen Ved Sydamerikas vestkyst støder en oceanbundskant (Nazca-pladen) og en kontinent-kant (Den Sydamerikanske Plade) sammen. Nazca-pladen er den tungeste, og den glider derfor ind under Den Sydamerikanske Plade. På vej ned smelter dele af Nazcapladen, og magma stiger op mod jordskorpen. Det er grunden til, at man finder så mange aktive vulkaner i Andesbjergene. Se tegningen øverst på siden. To oceanbunds-kanter mødes Nogle steder er det to oceanbunds-plader, der støder sammen. Her vil den ene plade også glide ind under den anden. Det er på denne måde, øgruppen De Små Antiller er dannet og altså også vulkanen Mont Pelée. Her er det Den Caribiske Plade, der glider ind under Den Nordamerikanske Plade. De voldsomme jordskælv og vulkanerne i Japan er ligeledes et resultat af, at to oceanbunds-kanter mødes. Sammenstødet betyder også, at der dannes store havdybder. Japangraven ud for Japans kyst er et godt eksempel på dette. Se tegningen til venstre. 18

20 Mount Everest, der er verdens højeste bjerg, er stadig i voksealderen. Hvert år bliver det et par millimeter højere. To kontinental-kanter støder sammen Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. Det er ca m højt og det vokser stadig. Hvert år bliver Mount Everest et par mm højere. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Jo, det skyldes, at to kontinental-plader støder sammen. Det er Den Indo-australske Plade, der støder ind i Den Eurasiske Plade. De to plader er nogenlunde lige tunge, og derfor vil ingen af dem blive tvunget ned af den anden. I stedet skubber pladerne hinanden opad. På den måde er bjergkæden Himalaya dannet, og det er grunden til, at bl.a. Mount Everest stadig vokser. Bjerge, der dannes på den måde, kaldes foldebjerge. Geo-aktivitet Lav et foldebjerg. Brug aktivitetsark 11. Verdens højeste bjerge og største havdybder? Brug aktivitetsark 12. Hvordan er vulkanerne dannet? Brug aktivitetsark 13. Hold et foredrag om pladetektonik. Brug aktivitetsark 14. Når Den Indo-australske Plade støder ind i Den Eurasiske Plade, får det Himalaya til at skyde i vejret. 19

21 Når to plader bevæger sig forbi hinanden, opstår der brud. De kaldes for forkastninger. K Når pladerne bevæger sig forbi hinanden Pladerne kan altså gå fra hinanden eller støde sammen. Men der er også en tredje mulighed: De kan bevæge sig forbi hinanden. Det går heller ikke helt stille for sig. Det kan indbyggerne i den amerikanske millionby San Francisco skrive under på. Når to plader bevæger sig langs med hinanden, opstår der kraftige spændinger i pladerne. Det vil på et eller andet tidspunkt frembringe et brud, som det fremgår af tegningen. I forbindelse med bruddet opstår jordskælv. Den slags brud, som opstår ved, at to plader bevæger sig forbi hinanden, kaldes forkastninger. Den amerikanske millionby San Francisco ligger uheldigvis ved verdens mest berømte forkastning. Den hedder San Andreas-forkastningen. Den har ved flere lejligheder kostet mange menneskeliv. San Francisco blev bl.a. ramt af et jordskælv i Det kostede over 400 menneskeliv. Geo-aktivitet I den amerikanske delstat Californien kan man mellem millionbyerne San Francisco og Los Angeles tydeligt se den berømte og berygtede San Andreasforkastning. I kan selv få en fornemmelse af, hvad der sker ved en forkastning. Tryk jeres hænder hårdt mod hinanden. Skub dem derefter i hver sin retning. Hvad kan I mærke? 20

22 Hot spots Ikke alle Jordens vulkaner ligger tæt ved kanten af en af jordskorpens plader. Øgruppen Hawaii er et godt eksempel. Hawaii ligger nemlig midt på Stillehavs-pladen. Altså langt fra en zone, hvor to plader støder sammen eller bevæger sig fra hinanden. Alligevel er der masser af vulkaner på Hawaii. Ja, hele øgruppen er dannet af vulkaner. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Geologerne havde i mange år svært ved at forklare dette. Her var åbenbart tale om vulkanudbrud, som ikke kunne forklares ved hjælp af teorien om pladetektonik. I dag ved vi, at der findes særlige varme pletter (hot spots), hvor varmt klippemateriale kan finde vej op gennem svage punkter i jordskorpen. På den måde er Hawaii-øerne dannet, selv om de ligger inde midt på en tektonisk plade. Hot spots-vulkaner på Hawaii-øerne sender tyndtflydende lava ud over store områder. Det sker ofte, at huse bliver ramt, men lavaen bevæger sig heldigvis så langsomt, at folk kan nå at flygte forinden. Vulkanudbrud i Danmark Der er ingen grund til at frygte vulkanudbrud i Danmark. Vi befinder os et godt stykke fra steder, hvor tektoniske plader mødes og der findes heller ingen hot spots under Danmark. Men for millioner år siden så verdenskortet noget anderledes ud (se side 15). Dengang var fordelingen af land og hav anderledes, og nord for Danmark var der vulkansk aktivitet. Det ved man, fordi der på øen Fur i Limfjorden er fundet vulkansk aske. 21

23 Det geologiske kredsløb Der findes vel næppe noget mere klippefast end bjerge. Men selv bjerge slides og forsvinder man siger, at bjergene eroderer. Denne erosion sker bare så langsomt, at vi ikke lægger mærke til det, men i løbet af Jordens historie er mange bjergkæder eroderet bort og nye opstået. Tegningen her viser nogle af de mange påvirkninger, som et bjerg udsættes for. Læg mærke til, at det eroderede materiale fra bjergene transporteres med floderne ud i havet, hvor det aflejres på havbunden. I forbindelse med de tektoniske pladers bevægelse kan dette materiale senere blive skubbet op og komme til syne igen som et nyt bjerg. På billedet herunder ses nogle sorte striber af vulkansk aske. Man har talt over 180 askelag i klinten, der i øvrigt består af ler. Det, at den vulkanske aske ligger lagvis, fortæller os, at der har været mange udbrud men med års mellemrum. Tykke askelag tyder på voldsomme udbrud, mens tyndere askelag tyder på mindre udbrud. Oprindeligt var lagene vandrette. Men istidens store gletsjere (se Skabt af is, vind og vand i Globus-serien) har skubbet lagene op på samme måde som de har skubbet Møns Klint op. Derfor er lagene i klinten på Fur nogle steder næsten lodrette. Geo-aktivitet Hvad slider på et bjerg? Brug aktivitetsark 15. Gå tæt på en bjergkæde. Brug aktivitetsark 16. Askelagene på øen Fur fortæller os, at der for millioner år siden var vulkaner tæt ved Danmark. 22

24 Tæt på vulkaner Vanddamp og gasser I det foregående kapitel så vi på, hvorfor der opstår jordskælv og vulkanudbrud. I dette kapitel går vi tæt på vulkaner for at undersøge, hvad der egentlig sker under og over Jordens overflade, når det for alvor går løs. Aske og støv Vulkanske bomber Krater Skakt En klassisk vulkan De fleste ser nok et flot kegleformet bjerg for sig, når de hører ordet vulkan. Men vulkaner kan se ud på mange forskellige måder og vulkansk aktivitet er meget andet end vulkaner. Lad os dog starte med at se på en typisk vulkan. Tegningen til højre viser tværsnittet af en vulkan. Den er i øjeblikket i udbrud, og det er ikke første gang, kan man se. Vulkanens forskellige lag fortæller os, at den flere gange har udspyet aske og lava. Som næsten alle andre vulkaner befinder den sig i et område, hvor jordskorpen er tynd og skrøbelig. Det vil som regel være i nærheden af, hvor to tektoniske plader mødes. Under Jordens overflade har flydende klippemateriale derfor haft mulighed for at presse sig op. Det befinder sig i et såkaldt magmakammer. Så længe det flydende klippemateriale er under jorden, kaldes det som nævnt magma. Når det er kommet op af vulkanen, kaldes det lava. På grund af det enorme tryk presses magmaen op gennem vulkanen. Da denne vulkan tidligere har været i udbrud, finder magmaen vej op gennem en tidligere skakt. Men som du kan se på tegningen, er der i dette tilfælde også dannet en sideskakt og et sidekrater. Et krater er det hul, hvorfra det vulkanske materiale kommer ud. Lava er ikke det eneste materiale, der kommer op af jorden i forbindelse med et vulkanudbrud. Samtidig udspyes aske, støv og mange forskellige gasarter. Ordet aske er lidt misvisende, for det er ikke resterne af noget, der er brændt. Den aske, der kommer op af en vulkan, ligner ganske vist aske fra et bål eller en brændeovn, men den består af små, rødglødende klippestykker. Hvis disse klippepartikler er meget små, kaldes det vulkansk støv. Det kan blive slynget mange kilometer op i atmosfæren. Det kan svæve rundt i årevis, hvilket kan have store konsekvenser for klimaet (se side 41). I forbindelse med nogle vulkanudbrud bliver der udspyet store klippestykker. De kaldes meget passende vulkanske bomber. Geo-aktivitet Lav et vulkanudbrud. Brug aktivitetsark 17. Magmakammer Sidekrater Sideskakt 23

25 Både hovedkrater og sidekratere ses tydeligt på vulkanen Mount Batur på den indonesiske ø Bali. Forskellige vulkantyper Der findes ikke to ens vulkaner, men de kan alligevel inddeles i forskellige typer: Eksplosionsvulkaner er som navnet fortæller dannet ved et enkelt, kraftigt udbrud en eksplosion. Keglevulkaner er de flotteste vulkaner. De består ofte af skiftevis aske og lava. Keglevulkaner dannes, når lavaen er tyktflydende og derfor ikke løber så langt væk fra krateret. Keglevulkan Skjoldvulkaner er dannet af mere tyndtflydende lava, der løber længere væk fra krateret. Derfor breder de sig over et større område end keglevulkaner. Skjoldvulkaner rejser sig ikke lige så flot i landskabet som keglevulkaner, og de indeholder som regel mindre aske. Skjoldvulkan 24

26 Hverfjall i Island er en typisk askevulkan. Krateret har en diameter på godt 1 km, men selve vulkanen er kun 150 m høj. Hverfjall er dannet for ca år siden. Askevulkaner indeholder derimod kun aske og altså ingen lava. Askevulkaner er sjældent ret høje, og da de ikke består af fast klippe, er de ikke så holdbare som andre vulkantyper. Spaltevulkaner dannes, når lavaen flyder ud af en spalte. De ligner ikke almindelige vulkaner, hvor lavaen er væltet ud af et kraterhul og har dannet et bjerg. Geo-aktivitet Forskellige vulkantyper. Brug aktivitetsark 18. Varme kilder, gejsere og mudderpøle Spaltevulkan Den varme magma i Jordens skorpe skaber ikke altid vulkanudbrud. Den kan også være årsag til mere fredelig vulkansk aktivitet som varme kilder, gejsere og mudderpøle. Varme kilder opstår, når magmaen opvarmer regnvand. Regnvandet siver ned gennem klipperne og opvarmes af magmaen, og når det bobler tilbage til overfladen, har man en varm kilde. Hvis vandets temperatur er passende, er det et udmærket sted at snuppe sig et varmt karbad. Det har man gjort i Island lige så længe, der har boet mennesker på øen. Andre steder, som i New Zealand, har befolkningen benyttet de varme kilder, når maden skulle tilberedes. 25

27 Vulkaner under is Nogle steder i Island ligger der vulkaner gemt under de store gletsjere. Hvad tror du der sker, når en sådan vulkan går i udbrud? Ja, billedet her taler vist for sig selv. Det viser, hvad der skete i 1996, da en af vulkanerne under Islands største gletsjer (Vatnajøkull) gik i udbrud. Store mængder is smeltede og blev ført mod syd. Ingen mennesker blev dræbt, men veje og broer blev smadret af de voldsomme vandmasser. En islandsk gletsjer kaldes også en jøkel og disse enorme vandstrømme kaldes derfor for jøkelløb. I Island benyttes de varme kilder af både lokale og turister. Gejseren er en imponerende variant af den varme kilde. Her bliver regnvandet varmet så kraftigt op i nogle hulrum i undergrunden, at det omdannes til damp. På grund af det voldsomme tryk kan vandet komme op på temperaturer omkring 300 C, selv om vand jo under normale forhold koger ved 100 C. På et tidspunkt bliver trykket så stort, at vand og damp sprøjter op gennem et hul i overfladen. Det er sådanne springvand, der kaldes gejsere. Nogle gejsere er så præcise, at man næsten kan stille uret efter dem. Old Faithful i USA s mest berømte nationalpark, Yellowstone, lever virkelig op til sit navn. Den er både gammel og trofast. Turister har gennem årene siddet parat for at nyde det imponerende syn, når springvandet starter med ca. 80 minutters mellemrum. Men på et tidspunkt vil Old Faithful miste sin evne til at sprøjte. Sådan er det allerede gået for den islandske Geysir, der ellers har lagt navn til alverdens gejsere. 26

28 Gejseren Old Faithful i USA er en af verdens kendeste gejsere. Den lever op til sit navn ved trofast at sprøjte vand op i luften med regelmæssige mellemrum. Mudderpøle er også en slags varme kilder. Mudderpølene kendes fra mange steder med vulkansk aktivitet. Her er vandet blandet med findelt klippemateriale, så der er dannet en tyk muddergrød, som bobler lystigt. Det ser fredsommeligt ud, men man skal ikke dyppe fingrene i grøden, med mindre man ønsker en kraftig forbrænding. I områder med vulkansk aktivitet ses ofte små mudderpøle, hvor findelt klippemateriale er opløst i gloende varmt vand fra undergrunden. 27

29 Vulkaner og mennesker Vulkaner er farlige naboer. Men de betyder ikke kun død og ødelæggelse. Vulkaner giver også fordele, som mennesker har forstået at udnytte. I dette kapitel skal vi både se på fordele og ulemper ved vulkaner. Vulkaner dræber Ordet vulkanudbrud får de fleste til at tænke på strømme af brændende varm lava. Men lavaen udgør langt fra den største trussel for de mennesker, der lever tæt ved en vulkan. Lava bevæger sig forholdsvis langsomt ned ad bjerget, og dens bane er normalt til at forudsige. Mange andre og langt større farer lurer for den halve milliard mennesker, der lever tæt ved Jordens aktive vulkaner. Glødende askeskyer har været årsag til over halvdelen af alle dødsfald i forbindelse med vulkanudbrud inden for de sidste hundrede år. Disse glødende skyer af gas og aske bevæger sig ned ad vulkanen med flere hundrede kilometer i timen på samme måde som snelaviner. Ingen har mulighed for at flygte, og stort set alt levende bliver dræbt på grund af skyens høje temperatur. Det var netop en sådan glødende sky, der dræbte de næsten indbyggere på øen Martinique i Skyen er tung og bevæger sig derfor langs jorden som scenerøgen ved en rockkoncert. Den brænder alt op på sin vej. Mudderstrømme er en anden farlig dræber. Det var en mudderstrøm, der begravede arbejderne på sukkerfabrikken ved foden af Mont Pelée. Mudderstrømme fra et enkelt vulkanudbrud har undertiden dræbt flere tusinde mennesker. I 1985 var voldsomme mudderstrømme skyld i, at næsten mennesker mistede livet i Colombia. Den 6 kilometer høje vulkan Nevado del Ruiz gik i udbrud, hvilket fik kolossale mængder is og sne til at smelte. Det skabte enorme mudderstrømme, der væltede ned over de nærliggende landsbyer. På sin vej ned ad vulkanen rev mudderstrømmene klippestykker og træer med sig, hvorved de blev farligere. Selv om nogle af landsbyerne lå 50 km fra vulkanen, havde beboerne ikke en chance. Huse blev væltet omkuld alt blev knust og flået fra hinanden. Heldigvis blev mange reddet, da en række landsbyer blev dækket af de enorme mudderstrømme forårsaget af et vulkanudbrud i Colombia i På side 29 ses Mount St. Helens i udbrud. Læs mere side

30 29

31 Hungersnød og sygdom Vulkanudbrud kan også på lidt længere sigt koste mange menneskeliv. Historien rummer mange tragedier, hvor mennesker nær et vulkanudbrud har fået ødelagt deres boliger og marker. I 1700-tallet havde vulkanen Laki i Island et voldsomt udbrud, der kostede hver femte islænding livet. De blev ikke ramt af hverken lava eller glødende askeskyer, men af store mængder vulkansk aske, som ødelagde markerne. Det medførte hungersnød og sygdom, og mange mistede livet. De overlevende måtte i mange år leve i sult og fattigdom. Kan man forudsige vulkanudbrud? Vulkanudbrud er betydeligt lettere at forudsige end jordskælv. I forbindelse med Mont Pelées udbrud var der jo masser af advarsler. Problemet var bare, at myndighederne ikke tog dem alvorligt og endda forhindrede folk i at flygte. I dag ved vulkanologer følgende: Inden et voldsomt vulkanudbrud kommer der ofte små jordskælv. De opstår, når magmaen bevæger sig op gennem jordskorpen. Vulkanologer måler gassernes sammensætning og foretager flere andre typer målinger for at vurdere risikoen for et udbrud. Flodbølger forårsaget af vulkanudbrud kan også koste mange menneskeliv. I 1883 sprang det meste af den indonesisk ø Krakatau i luften, da øens vulkan eksploderede. Lyden fra eksplosionen kunne høres på en tredjedel af Jordens overflade. Eksplosionen satte store vandmasser i bevægelse, og op til 40 meter høje flodbølger skyllede ind over de mange små landsbyer på naboøerne mennesker omkom. Trykket fra eksplosionen var så kraftigt, at det kunne måles på alverdens barometre, og selv i Danmark kunne der registreres ændringer i vandstanden. Den varme magma får også vandets temperatur under og over jorden til at stige. Vulkaner ændrer ofte form inden et udbrud. Den indespærrede magma får vulkanens sider til at bule ud. Det kan ikke ses med det blotte øje, men kun måles med særlige apparater. Over vulkanen kan der måles bestemte gasarter inden et udbrud. Geo-aktivitet Hvilke advarsler fik man, før Mont Pelée gik i udbrud på Martinique? 30

32 Den frugtbare jord Mennesket har en fantastisk evne til at udnytte naturen. Det gælder også vulkanisme. Mange mennesker bosætter sig tæt ved vulkaner, fordi jorden ofte er meget frugtbar i området. Det skyldes, at vulkansk aske og lava med tiden bliver til næringsrig landbrugsjord. Hvor lang tid der går, før det vulkanske materiale er omdannet til frugtbar jord, afhænger både af klimaet og af hvilken type materiale, der er kommet ud af vulkanen. Både lava og aske indeholder mineraler, som er nyttige for mange planter. I Indonesien dyrkes ofte ris på vulkansiderne, og man skal ikke længere væk end Italien for at se frodige marker på Europas højeste vulkan, Etna (3.350 m). Her ses vinstokke, oliventræer og appelsintræer på vulkanens sider. Disse afgrøder nyder godt af den næringsrige, vulkanske jord. Mange vulkaner er omgivet af frodige marker, da aske og lava fra tidligere udbrud efterhånden bliver til næringsrig landbrugsjord. Den flotte keglevulkan på billedet ligger i Filippinerne, der sammen med Indonesien hører til de lande i verden med flest aktive vulkaner. Varmen kan udnyttes I århundreder har mennesket udnyttet de varme kilder til at bade og tilberede maden i. I dag er udnyttelsen sat i system i bl.a Island, New Zealand og Japan. Her pumper man det varme vand fra undergrunden op og anvender det til opvarmning af huse og svømmebassiner. Ja, i Island kan man endda dyrke bananer i drivhuse opvarmet af vand fra undergrunden, selv om den slags sydfrugter ikke ligefrem er noget, man forbinder med et land så langt mod nord. 31

33 På dette varmekraftværk i Island udnyttes det varme vand i undergrunden både til fremstilling af elektricitet og til opvarmning af huse. Spildevandet lukkes ud i en sø, der er blevet kendt under navnet Den Blå Lagune. Her kan man bade året rundt, og vandet siges at være godt mod diverse hudsygdomme. Flot ser det ud, men det er både et farligt og usundt arbejde at hente svovl ved denne kratersø på øen Java i Indonesien. Det varme vand i undergrunden kan også omdannes til elektricitet. Det sker på elværker, der på mange måder ligner dem, vi har i Danmark. I Danmark producerer vi elektricitet ved at afbrænde kul eller olie. Varmen opvarmer vand, så det bliver til damp, der igen driver nogle generatorer. Generatorerne laver elektricitet. I flere lande med vulkansk aktivitet har man kraftværker, hvor man ikke behøver at afbrænde kul og olie for at frembringe vanddamp til at drive generatorerne. Her pumpes det varme vand fra undergrunden ind i kraftværket, hvor det forvandles til damp. Sådanne kraftværker har en række fordele. Dels kan man producere billig elektricitet, og dels slipper man for den forurening, der opstår ved afbrænding af olie og kul. Svovl til tændstikker Indonesien er verdens mest vulkanplagede land. Alene på øen Java er der omkring 120 vulkaner, hvoraf en fjerdedel betegnes som aktive. Denne voldsomme aktivitet skyldes, at Den Indo-australske Plade årligt bevæger sig ca. 6 cm mod nord, hvor den mases ind under Den Eurasiske Plade. Java er meget tæt befolket, og det er medvirkende til, at en tredjedel af alle de mennesker, der omkommer i forbindelse med vulkansk aktivitet, er indonesere. Men befolkningen forstår også at udnytte fordelene ved de mange vulkaner. Den frugtbare, vulkanske jord er gennem tusinder af år blevet udnyttet. På billedet til venstre samles svovl ved et vulkankrater. Det er et usundt job, for arbejderne indånder masser af giftige gasser, og mange er omkommet, fordi de er blevet overrasket af voldsomme gasudslip fra vulkanen. Men lønnen er god efter lokale forhold op til 800 kr. om måneden. Svovl er kun ét eksempel på, at råstoffer og mineraler kommer op til overfladen i forbindelse med vulkansk aktivitet. Det har vist sig, at mange ædle metaller som guld, sølv og platin ligger i nærheden af pladegrænserne. Eller i områder, hvor der for mange millioner år siden var aktive pladegrænser. Lidt populært sagt frembringes de ædle metaller af de enorme energimængder, der udløses, når pladerne mødes. 32

34 Tæt på jordskælv Måske har du prøvet at knække en plastiklineal ved en fejltagelse naturligvis. Du skulle lige se, hvor meget den kunne bøje. I starten gik det ganske godt. Men pludselig fik du bøjet linealen så meget, at den brækkede. Lidt på samme måde er det med jordskælv. Næsten alle jordskælv opstår i nærheden af, hvor to tektoniske plader mødes. Pladerne kan i årevis gnide mod hinanden, uden der sker noget dramatisk. Klippematerialet i pladerne har ligesom plastik-linealen en vis bøjelighed. Men på et tidspunkt bliver spændingen for stor, og enorme mængder energi udløses. De fleste jordskælv sker mange kilometer under Jordens overflade. Det sted, hvor det første brud sker, kaldes hypocenter. Men de kraftige rystelser breder sig i alle retninger som ringe i vandet. På Jordens overflade bliver jordskælvet kraftigst lige oven over det sted, hvor bruddet er sket. Det sted kaldes epicenter. Hvorfor er jordskælv så farlige? Pludselig begyndte det hele at ryste, og jeg omfavnede min mor. Huset faldt sammen omkring os. Mens jeg lå under murbrokkerne, forsøgte jeg at trække vejret langsomt for ikke at gå i panik. Men hvert minut føltes som et helt år. Sådan fortalte den 20 årige Omur Kinay, da hun var reddet ud af ruinerne og lå på hospitalet. Hun var en af de heldige efter et jordskælv i Tyrkiet i august mennesker omkom under sammenstyrtede huse deriblandt Omurs mor. Epicenter Jordskælvsbølger Hypocenter Forkastning Det sted under Jordens overflade, hvor bruddet sker, kaldes hypocenter. Herfra breder jordskælvsbølgerne sig i alle retninger. Rystelserne er kraftigst lige oven over hypocentret. Dette sted kaldes epicentret. 33

35 Omkring mennesker omkom under sammenstyrtede huse, da Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv i Det er ikke nødvendigvis de kraftigste jordskælv, der dræber flest mennesker. Et af historiens kraftigste jordskælv fandt sted i Men selv om det havde en styrke på 8,4 på Richterskalaen (se side 36), kostede det kun 131 mennesker livet. Hvorfor? Jo, ganske enkelt fordi der ikke boede ret mange mennesker i den del af Alaska, hvor jordskælvet fandt sted. Men selv storbyer kan slippe billigt. I 1989 ramte et kraftigt jordskælv millionbyen San Francisco i USA. 62 mennesker mistede livet. Det var selvfølgelig slemt nok, men året forinden var mennesker omkommet ved et noget svagere jordskælv i Armenien. Og det fandt endda ikke sted i nærheden af en storby. Den store forskel i antallet af dødsofre skyldes, at man i fattige lande som Armenien og Tyrkiet ikke har råd til at jordskælvssikre husene. Langt de fleste mennesker omkommer nemlig, fordi de bliver begravet i sammenstyrtede huse. I rige lande som USA og Japan gør man meget for at sikre husene i de byer, der er mest udsatte. Derfor 34

36 Et jordskælv på 7,6 på Richterskalaen er altødelæggende. Billedet her er fra Taiwan, er befolkningen i rige lande ikke så udsatte som i fattige lande. Her må befolkningen betale med deres liv! Geo-aktivitet Byg et jordskælvssikkert hus. Brug aktivitetsark 19. Sådan kan huse gøres mere sikre De to højhuse på tegningen ligner hinanden, men kun det ene er jordskælvssikret. Huset til højre, er bygget på betonsøjler. Det betyder, at hele bygningen vil svaje samtidig i tilfælde af jordskælv. Det mindsker risikoen for sammenstyrtning. 35

37 Richterskalaen 3,0 Svagt 4,0 Moderat 5,0 Stærkt 6,0 Ødelæggende 7,0 Altødelæggende 8,0 Katastrofalt Føles som Møbler Møbler Svagere Mange huse Jordens en lastbil, og biler flytter sig bygninger og broer overflade der kører ryster. og træer styrter ødelægges. bøjer forbi. bøjer. sammen. tydeligt. Richterskalaen En seismograf er et apparat, der kan måle selv meget svage jordskælv og vise dem som streger på et stykke papir (se foto side 39). Overalt i verden er der opsat seismografer. De registrerer hvert år omkring jordskælv. I gennemsnit er det dog kun ca. 10 jordskælv om året, der resulterer i alvorlige skader og tab af menneskeliv. Langt de fleste jordskælv er så svage, at ingen mennesker bemærker dem. Men det er vigtigt for seismologerne (eksperter i jordskælv) at indsamle alle oplysninger. Måske kan et lille jordskælv være et tegn på, at et stort og kraftigt er på vej. For at kunne sammenligne jordskælvs styrke benytter man den såkaldte Richterskala. Jordskælv under 3,0 på Richterskalaen kan næsten ikke mærkes af mennesker, men fra omkring 6,0 bliver det for alvor farligt. Det kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret, var på 9,3 på Richterskalaen. Flodbølger Jordskælv kan, på samme måde som vulkanudbrud, forekomme under havoverfladen. Selv om disse jordrystelser sker langt fra beboet område, kan de koste mange menneskeliv. Jordrystelserne i havbunden sætter nemlig store vandmasser i bevægelse og skaber enorme flodbølger. En sådan flodbølge kaldes en tsunami. I 2004 skabte et jordskælv på bunden af det Indiske Ocean 10 meter høje flodbølger, som ramte kysterne ved Sumatra, Thailand, Sri Lanka, Indien og Østafrika. Omkring døde! Japans kyster har også med jævne mellemrum været hårdt ramt. På åbent hav kan man ikke se, at der er fare på færde, men når vandmasserne bliver presset ind i de smalle bugter langs Japans kyst, kan flodbølgerne blive op til meter høje. 36

38 De 10 værste jordskælv i 100 år Land Årstal Styrke på Ricterskalaen Antal dræbte Sydøstasien * Kina * Kina Japan Peru Italien Iran Tyrkiet Iran Armenien *Der er stor usikkerhed om dette Verdenshistoriens værste jordskælv menes at have dræbt mennesker. Det fandt sted i 1556 i Kina. Kan jordskælv forudsiges? Kun fjolser og sjovere prøver at forudsige jordskælv. Ordene er sagt af Charles F. Richter ( ). Det er manden, der har lagt navn til den skala, som angiver, hvor kraftige jordskælv er. I dag er man tilbøjelig til at give ham ret. Vi ved, hvorfor jordskælvene opstår. Vi ved, i hvilke områder risikoen er størst. Men selv de dygtigste seismologer kan ikke forudsige et jordskælv! Meget er forsøgt. Slanger og abers adfærd er studeret, fordi man mener, at dyr opfører sig anderledes lige inden et jordskælv. Det har ikke givet sikre resultater. Selvfølgelig har man også undersøgt, om der kom uventede udsving på seismograferne inden et kraftigt jordskælv. Men heller ikke det har givet de ønskede resultater. Med jævne mellemrum kommer der nye forslag, men indtil videre har resultaterne været skuffende. En gang imellem har man dog mulighed for at varsle et jordskælv, nogle få sekunder inden det går løs. Det havde man fx i 1995, da Mexico City blev ramt af et jordskælv. Det havde sit centrum et stykke uden for byen, og det tog 72 sekunder, før bølgerne havde forplantet sig gennem undergrunden og ind til millionbyen. På 72 sekunder kan man godt nå at tage visse forholdsregler på atomkraftværker, og måske kan man også nå at lukke for gasledninger. Skoleeleverne kan også godt nå at krybe ind under skolebordene for at beskytte sig mod nedfaldende mursten. Men kan folk i højhuse nå ud i tide? Næppe. Nogle mener derfor, at det er bedst ikke at advare befolkningen. Det skaber bare en masse panik, som kun gør situationen endnu værre. Geo-aktivitet Forestil dig, at du befinder dig i en storby, hvor der er risiko for jordskælv. Du er måske på ferie i Istanbul, Athen eller San Francisco. Ville du gerne varsles om et jordskælv, et minut inden helvedet bryder løs? Eller vil du helst leve i lykkelig uvidenhed? Hvad ville du gøre, hvis du virkelig blev advaret, mens du var i en skole? i et tog? i et storcenter? i et højhus? Vil du gå i panik? 37

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Lene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi

Lene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort

Læs mere

Fortsat fra forsiden:

Fortsat fra forsiden: Fortsat fra forsiden: (Læs også allersidste nyt på www.bluedaneatlantic.blogspot.dk) Historisk set, har øen været beboet, ligesom de andre øer her i Caribien af Caribindianerne, og de kaldte øen Madinia

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

KAN VENTE P Å E N TEKST OG BILLEDER AF MAI VANILLI

KAN VENTE P Å E N TEKST OG BILLEDER AF MAI VANILLI S T E D E T H V O R D U KAN VENTE TEKST OG BILLEDER P Å E N AF MAI VANILLI D R Ø M Den første, der møder mig på campingpladsen, er en kælen gris med store hjørnetænder. Jeg klør den på ryggen og den grynter

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Jim Lyngvild Ekstra Bladet- 07:50-13. Apr. 2009 Myternes ø - Island Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Islands

Læs mere

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Marvel Comics. Publications. Marvel Comics lavede tegneserier med mange superhelte,

Marvel Comics. Publications. Marvel Comics lavede tegneserier med mange superhelte, Læs og lær om Hulk Marvel Comics Marvel Comics er et forlag, som laver tegneserier med forskellige super -helte. Marvel Comics startede i 1939. Dengang hed det Timely Publications. Marvel Comics lavede

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

3 ÅR 8 UGE KRYDSTOGTSKIBET SYNKER, OG ZOMBIERNE OPSTÅR CAMP B FALDER ZOMBIE-TIDSLINJE AFIA NOAM MILO SAMIR ESRA

3 ÅR 8 UGE KRYDSTOGTSKIBET SYNKER, OG ZOMBIERNE OPSTÅR CAMP B FALDER ZOMBIE-TIDSLINJE AFIA NOAM MILO SAMIR ESRA ZVU (Zombie-virussens udbrud) 1095 dage efter ZVU 3 ÅR 8 UGE ESRA SAMIR MILO NOAM AFIA ZOMBIE-TIDSLINJE KRYDSTOGTSKIBET SYNKER, OG ZOMBIERNE OPSTÅR CAMP B FALDER 1155 dage efter ZVU 1176 dage efter ZVU

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv 16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle. Benediktes dagbog Australien var to fantastiske måneder. Jeg oplevede så meget også bare i de små ting at jeg hver aften var helt smadret når jeg gik i seng. Før jeg tog afsted kaldte folk det en oplevelse

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet

Læs mere

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Klimavidner: Situationen er dramatisk

Klimavidner: Situationen er dramatisk Klimavidner: Situationen er dramatisk Dehana distriktet i bjergene i det centrale Etiopien har traditionelt været meget frugtbart, men er nu ramt af klimaforandringer, som betyder at næsten halvdelen af

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Det, som aviserne ikke skriver om

Det, som aviserne ikke skriver om Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere