Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl pos hle

3 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og mål Indhold 2 2 Kendetegn, styrker og svagheder Særlige kendetegn ved jobcenterområde Varde Styrker og svagheder 6 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft 13 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Den forventede udvikling i udbuddet af arbejdskraft 18 5 Balancen på arbejdsmarkedet Omfanget af ind- og udpendling Omfanget af ledige De lediges fordeling på forsørgelsesgrundlag Svage og udsatte ledige samt mønsterbrydere 24 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte tabeller Bilag 2 Personer fordelt på forsørgelsesgrundlag Bilag 3 Svage og udsatte ledige samt mønsterbrydere

4 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde Varde, der omfatter Ny Varde Kommune og dermed de tidligere kommuner, Blaabjerg, Blåvandshuk, Varde, Ølgod og Helle. Formål Fokus Mål Datagrundlag 1.1 Formål og mål Formålet med rapporten at give et billede af, hvilke særtræk og styrker og svagheder der kendetegner arbejdsmarkedet i jobcenterområde Varde sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt, dvs. jobcenterområde Esbjerg, Billund og Vejen. I rapporten er der fokus på at beskrive udviklingen i efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft samt omfanget af ledige og ind- og udpendlingen til jobcenterområde Varde. Målet med beskrivelsen er at give medarbejderne i jobcentret i Varde og det lokale Beskæftigelsesråd et billede af jobcenterområdet. Rapporten er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Statistikbank og Købmandstandens OplysningsBureau (KOB). Derforuden indgår et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med centrale nøglepersoner. Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at når der eksempelvis står, at uddannelsesniveauet i jobcenterområdet er lavere end i de tre øvrige områder, så betyder det ikke nødvendigvis, at området har det laveste uddannelsesniveau blandt de fire jobcentre, men at jobcentret har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet blandt de tre øvrige områder. 1.2 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fire yderligere kapitler. Kapitel 2 indeholder en konkluderende vurdering af styrker og svagheder ved jobcenterområdet. Kapitel 3 indeholder en kort analyse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområdet.

5 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 3 Kapitel 4 indeholder en kort analyse af udbuddet af arbejdskraft i jobcenterområdet. Endelig indeholder kapitel 5 en samlende analyse af balanceproblemerne i jobcenterområdet.

6 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 4 2 Kendetegn, styrker og svagheder 2.1 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Varde På baggrund af analysen i de følgende kapitler kan vi udlede følgende særlige kendetegn ved jobcenterområde Varde sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt. Antal arbejdspladser Største brancher Brancher der fylder mere end i de øvrige områder Relativ større vækst Ændring i efterspørgslen efter kvalifikationer Efterspørgslen efter arbejdskraft Jobcenterområde Varde er det næststørste af de fire jobcentre i det nuværende Ribe Amt målt på antallet af arbejdspladser. Således svarer områdets arbejdspladser til, at 21 procent af det nuværende amts arbejdspladser placeret i jobcenterområde Varde 1. De tre brancher der beskæftiger flest er sociale institutioner, offentlig administration og detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der tilsammen tæller godt arbejdspladser. Der er forholdsmæssigt flere arbejdspladser inden for brancherne offentlig administration, landbrug, fiskeri og skovbrug, samt mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. i jobcenterområde Varde end i de tre øvrige jobcenterområder samlet set. Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder, har jobcenterområde Varde oplevet en noget større vækst inden for brancherne møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, jern og metalindustri og offentlig administration. Antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs. med en erhvervsfaglig - eller en videregående uddannelse, er steget med 18 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af ufaglærte er faldet med 19 procent. 1 Jobcenterområde Esbjerg er det største med sine arbejdspladser, jobcenterområde Vejen er det næstmindste med sine arbejdspladser, og jobcenterområde Billund det mindste jobcenterområde med i alt godt arbejdspladser, jf. bilag 1.

7 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 5 Til trods herfor er der i dag fortsat færre ansatte med en videregående uddannelse i jobcenterområde Varde (19 %) end i de tre øvrige jobcentre områder (22 %) samlet betragtet, men til gengæld flere ufaglærte og faglærte. Ændring i efterspørgslen efter aldersgrupper Igennem de sidste 10 år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 33 procent, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 9 procent. Faldet i antallet af beskæftigede under 30 år er betydeligt lavere end i de tre øvrige jobcenterområder samlet betragtet. Omfanget af udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft I dag (2005) er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenter Varde, svarende til ca. 20 procent af samtlige i arbejdsstyrken i det nuværende Ribe Amt. Arbejdsstyrken i jobcenterområde Varde er faldet med ca. 490 personer de sidste knap 10 år, hvilket svarer til et fald på 2 procent. Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært et fald i antallet af personer under 40 år (-2.100), herunder et særlig stort fald i antallet under 30 år ( ), samt i antallet af ufaglærte (-2.300). Ændringen i udbudet af kvalifikationer Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder samlet betragtet, er der færre, der har en videregående uddannelse i jobcenterområde Varde. Konkret har ca. 18 procent af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområde Varde en videregående uddannelse mod ca. 21 procent i de tre øvrige jobcenterområder. Derimod er der flere som har en erhvervsfaglig uddannelse eller kun en grunduddannelse. Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen er højere i jobcenterområde Varde (80 %) end i de tre øvrige områder (77 %), hvor det primært er jobcenterområde Esbjerg, der trækker ned. Erhvervsfrekvensen er faldet fra 82 procent i 1997 til 80 procent i 2005, og andelen af personer uden for arbejdsstyrken er dermed steget. Pendlere Ledige dagpenge modtagere og kontanthjælpsmodtagere Balancen på arbejdsmarkedet I dag pendler ud af jobcenterområdet, mens pendler ind. Pendlingen foregår primært inden for Jobcenterområde Esbjerg, Ringkøbing Amt, og jobcenterområde Billund. Der var i 1. kvartal ledige i jobcenterområde Varde, svarende til ca. 4 procent af arbejdsstyrken. Heraf tegner 3F (289 ledige), De ikke forsikrede (151 ledige) og Kristelig a-kasse (125), sig for det største antal ledige.

8 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 6 De tre største grupper, som modtog offentlig forsørgelse i uge 50 i 2005 i jobcenterområde Varde, var sygedagpengemodtagere (801 modtagere), fuldt ledige dagpengemodtagere (583 modtagere) og kontanthjælpsmodtagere (406 modtagere). Kvinderne er overrepræsenteret blandt modtagerne af offentlig forsørgelse. Kontanthjælpsmodtagerne er gennemsnitlig yngre end dagpengemodtagerne, men har til gengæld været ledige i noget længere tid end dagpengemodtagerne. Størstedelen af personerne i skånejob, fleksjob og personerne på sygedagpenge havde i uge været ledige i mindre end 14 uger. Udsatte ledige og mønsterbryder af de ledighedsberørte i jobcenterområde Varde var ledige i mere end 60 procent af tiden gennem en toårig, og dermed udsatte ledige, svarende til 17,1 procent. Knap halvdelen af de ledighedsberørte i jobcenterområde Varde har andre problemer end ledighed. Godt halvdelen af disse har næsten ikke haft berøring med arbejdsmarkedet i de 2 år analysen omfatter. Der er forholdsmæssig flere AF tilmeldte kontanthjælpsmodtagere og færre kontanthjælpsmodtagere i jobcenterområde Varde end i de tre øvrige jobcenterområder Personer med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenteret blandt den gruppe af ledige, som har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 90 % af tiden inden for 2 år, og hvor forsørgelsesgrundlaget er rettet mod personer som problemer udover ledighed. Konkret har godt 41 procent af de ledighedsberørte en anden etnisk baggrund end dansk 3,2 procent af de udsatte ledige har formået at bryde ud af deres ledighed efter at have været på offentlig forsørgelse det meste af de seneste to år i jobcenterområde Varde, hvilket er mere end i de tre øvrige områder i Ribe Amt og Ribe Amt som helhed. Styrker 2.2 Styrker og svagheder En af styrkerne ved jobcenterområde Varde er tilstedeværelsen af relativt mange virksomheder inden for plast og træ- og møbelindustrien. Kendetegnende for virksomhederne inden for disse to områder er, at de er højtautomatiserede og har et højt knowhow indhold og dermed er relativt godt rustet til at modtage de udfordringer, som globaliseringen byder på. I tilknytning til de højtautomatiserede virksomheder findes en række mindre virksomheder, som bl.a. lever af at producere prototyper, som de højtautomatiserede virksomheder efterfølgende "masseproducerer".

9 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 7 En anden styrke ved virksomhederne i jobcenterområde Varde er, at der eksisterer et godt netværk og samarbejde mellem virksomhederne i området. En tredje styrke ved jobcenterområdet er tilstedeværelsen af Varde Kaserne, der har i høj grad har betydning for antallet af arbejdspladser i området og samtidig er med til at sætte området på landkortet. Endelig peger flere af de interviewede på, at området desuden omfatter et stort sommerhusområde, og dermed er et relativt velbesøgt turistområde - med udviklingspotentiale. Tabel 2-1 Styrker og svagheder ved jobcenterområde Varde Udfordringer Globaliseringen - udflytning af arbejdspladser Den demografiske udvikling Opkvalificering af ufaglærte Styrker To bærende brancher i området - plast og træ Godt netværk blandt virksomhederne Høj automatisering i plastindustrien Høj knowhow i træ- og møbelindustrien Fokus på udviklingsmiljøer Varde Kaserne Svagheder Udkantsområde - vanskeligt at tiltrække højt uddannet arbejdskraft Kilde: Interviews Svagheder og udfordringer To af de store udfordringer som alle fire jobcenterområder står overfor i de kommende år er globaliseringen og den demografiske udvikling. Globaliseringen betyder, at virksomheder med mange løntunge jobfunktioner vælger at flytte hele eller dele af deres produktion til lavtlønsområderne for at klare sig i vil konkurrencen. De danske virksomheders overlevelse afhænger således i dag i høj grad af deres evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og deres mulighed for at kunne trække på den nyeste forskning og udvikling. Givet at den demografiske udvikling vil betyde et fald i udbudet af arbejdskraft, herunder også et fald i udbudet af personer med en kompetencegivende uddannelse, bliver det i høj grad en udfordring for de enkelte jobcenterområder at sikre virksomhederne den arbejdskraft de har brug for i fremtiden. Denne udfordring sættes i perspektiv af områdets svagheder. En af områdets svagheder er, at det ligesom jobcenterområde Esbjerg er et udkantsområde med de udfordringer det giver i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraft og virksomheder. De interviewede peger i denne henseende især på det forhold, at det er svært at tiltrække højt uddannet arbejdskraft til området.

10 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 8 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft arbejdspladser i dag Flest arbejdspladser inden for sociale institutioner, offentlig administration, samt detailhandel 3.1 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag I dag er der i alt godt arbejdspladser i jobcenterområde Varde, svarende til ca. 21 procent af samtlige arbejdspladser i de fire jobcenterområder, der i dag udgør det nuværende Ribe Amt, og knap 4 procent af Region Syddanmark (Region Syd). De fem største brancher i Jobcenterområde Varde er målt i absolutte tal, jf. bilag 1: Sociale institutioner mv., der omfatter ca arbejdspladser, svarende til 11 procent af samtlige arbejdspladser i området Offentlig administration, der omfatter ca arbejdspladser, svarende til 11 procent af samtlige arbejdspladser i området Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der omfatter ca arbejdspladser, svarende til 9 procent af samtlige arbejdspladser i området Landbrug, skovbrug og fiskeri, der omfatter ca arbejdspladser, svarende til 9 procent af samtlige arbejdspladser i området Bygge- og anlægsvirksomhed, der omfatter ca arbejdspladser, svarende til knap 7 procent af samtlige arbejdspladser i området. De tre største private virksomheder i jobcenterområdet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3-1 De tre største virksomheder i jobcenterområde Varde Jobcenterområde Virksomhed Antal ansatte Varde HTH Køkkener A/S 904 Vestas Towers A/S 710 Boconcept A/S ("tidligere Club 8 Møbler") 352 Kilde: Købenmandstandens OplysningsBureau (KOB) Anm.: Der se her bort fra offentligt administrative enheder såsom kommuner og amter. Det store antal arbejdspladser inden for branchen offentlig administration skyldes tilstedeværelsen af Varde Kaserne, der indeholder Dronningens Artilleriregiment og Hærens Artilleriskole. Kasernen fremstår i dag som landets

11 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 9 største, med ca. 600 fastansatte militære og civile personer, samt ca værnepligtige soldater 2. De tre mindste brancher er tekstil- og beklædningsindustri, møbel-, sten-, lerog glasindustri og anden industri, og post- og telekommunikation, der beskæftigede i alt henholdsvis 16, 131 og 275 ansatte i Relativt mange arbejdspladser inden for offentlig administration, landbrug og kemisk og plastindustri Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder skiller jobcenterområde Varde ud ved, at beskæftige forholdsmæssigt flere inden for følgende tre brancher offentlig administration, landbrug, fiskeri og skovbrug, samt mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Men forholdsmæssig færre inden for brancherne transportvirksomhed, sundhedsvæsen og jern og metalindustri. 12,0% Jobcenter Varde De tre øvrige jobcenterområder 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Renovation og forlystelser Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og ejendomsf. Finansiering og forsikringsvirksomhed Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirk. Detailhandel, biler og reparationsvirk. Engros- og agenturhandel ekskl. biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvindi.energi- og vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glas- og a. industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plast Træ-, papir- og grafisk Tekstil- og beklædning Nærings- og nydelsesmiddel Landbrug og fiskeri Figur 3-1 Antal beskæftigede efter arbejdsområde fordelt på brancher. Særskilt for jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder (2005) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) flere arbejdspladser fra 1995 til Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år I perioden 1995 til 2005 er der blevet godt flere arbejdspladser i jobcenterområde Varde, hvilket svarer til en stigning på 4,5 procent, jf. figuren nedenfor. I modsætning til de øvrige tre områder har jobcenterområde Varde således oplevet en stigning i antallet af arbejdspladser i perioden 1995 til Fra 2004 til 2005 er der blevet 350 flere arbejdspladser, svarende til en stigning på 1,5 %. 2 Kilde:

12 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde ,0 105,0 Jobcenter Billund Jobcenter Esbjerg Jobcenterområde Vejen Jobcenter Varde 103,0 101,0 99,0 97,0 95, Figur 3-2 Kilde: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fire jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11) De største stigninger i antallet af arbejdspladser i perioden 1995 til 2005 målt i absolutte tal er sket inden for følgende brancher: Særlig stor vækst indenfor sociale institutioner, forretningsservice og offentlig administration Sociale institutioner, hvor der i dag er ca. 630 flere arbejdspladser Forretningsservice og ejendomsformidling, hvor der i dag er ca. 360 flere arbejdspladser Offentlig administration, hvor der i dag er ca. 335 flere arbejdspladser Jern- og metalindustri, hvor der i dag er ca. 315 flere arbejdspladser Bygge og anlægsvirksomhed, hvor der i dag er ca. 310 flere arbejdspladser De procentvis største stigninger er sket inden for brancherne forretningsservice og ejendomsformidling, sociale institutioner mv., jern og metalindustri, hvor der er blevet henholdsvis 30, 29,5 og 29 procent flere arbejdspladser i perioden fra 1995 til 2005.

13 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 11 Renovation og forlystelser Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og ejendomsf. Finansiering og forsikringsvirksomhed Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirk. Detailhandel, biler og reparationsvirk. Engros- og agenturhandel ekskl. biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvindi.energi- og vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glas- og a. industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plast Træ-, papir- og grafisk Tekstil- og beklædning Nærings- og nydelsesmiddel Landbrug og fiskeri De tre øvrige jobcentre Jobcenter Varde -60,0% -50,0% -40,0% -30,0% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% Figur 3-3 Procentvis ændring i antal arbejdspladser i jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcentre i det nuværende Ribe Amt fra 1995 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik (pend11) Stort fald i antal arbejdspladser inden for landbrug, nærings- og nydelsesmiddel og råstofudvinding Omvendt har følgende brancher oplevet en den største tilbagegang i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal: Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der i dag er færre arbejdspladser Nærings- og nydelsesmiddelindustri, hvor der i dag er 240 færre arbejdspladser Råstofudvinding, energi- og vandforsyning, hvor der i dag er 110 færre arbejdspladser Post og telekommunikation, hvor der i dag er 100 færre arbejdspladser Renovation, foreninger og forlystelser, hvor der i dag er 90 færre arbejdspladser Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Varde oplevet en noget større vækst inden for brancherne, jf. figuren ovenfor: Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri Jern og metalindustri Offentlig administration Omvendt har jobcenter Varde oplevet en større tilbagegang end de tre øvrige jobcenterområder inden for følgende brancherne råstofudvinding, energi- og vandforsyning, sundhedsvæsen og renovation, foreninger og forlystelser. Stigning i efterspørgslen efter medarbejdere med en kompetencegivende uddannelse Samtidig med stigningen i antallet af arbejdspladser er der sket en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs. efter personer med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, i jobcenterområde Varde, jf. figuren nedenfor.

14 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 12 70,0% 60,0% Jobcenterområde Varde De tre øvrige jobcenterområder 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -30,0% Grundskole Gym. uddannelser Erhvervsfaglig udd. Kort videre. udd. Ml.lang videre. udd. Bachelor Lang videre. udd. Figur 3-4 Udvikling i uddannelsesniveauet for beskæftigede med bopæl i jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS4) Anm: Antallet af beskæftigede fordelt på uddannelser findes kun opgjort på antal beskæftiget efter bopælsområde i Statistikbanken, dvs. på de beskæftigede som bor i et bestemt område Antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse er steget med 18 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af ufaglærte er faldet med 19 procent. Især stor stigning i efterspørgslen personer med en videregående uddannelse Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Varde oplevet en forholdsvis større stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, herunder en særlig stor stigning i antallet med en videregående uddannelse. Til trods herfor er der i dag fortsat færre ansatte med en videregående uddannelse i jobcenterområde Varde (19 %) end i de tre øvrige jobcentre områder (22 %) samlet betragtet, men til gengæld flere ufaglærte og faglærte. Større fald i antallet af unge og større stigning i antallet af ældre blandt de beskæftigede Der er gennem de seneste 10 år endvidere sket en forskydning i de beskæftigedes alder i retning af flere ældre og færre unge. Helt konkret er der i procent flere beskæftigede over 50 år end i 1995, og 9 procent færre under 30 år i jobcenterområde Varde, jf. figuren neden for

15 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 13 50,0% 40,0% 30,0% Jobcenter Varde De tre øvrige jobcenterområder 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -30,0% -40,0% år år år år år år Figur 3-5 Udviklingen i alderssammensætningen blandt de beskæftigede i Jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder er faldet i antallet beskæftigede under 30 år og stigningen i antallet af beskæftigede over 50 år lavere. Faldet i antallet af personer under 30 år er markant lavere. Betragtes aldersfordelingen blandt de beskæftigede i dag skiller jobcenterområde Varde sig ud fra de andre ved at have nogle flere i aldersgruppen år end de øvrige jobcenterområder, hvilket kan skyldes tilstedeværelsen af Varde Kaserne. Samtidig er der lidt færre i aldersgruppen år end i de tre øvrige jobcenterområder. 3.3 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft I perioden 2005 til 2015 forventes der at blive mellem 260 og725 flere arbejdspladser i Jobcenterområde Varde 3. Der er således en forventning om, at den positive udvikling i beskæftigelsen fra 2004 til 2005 vil fortsætte i de kommende år. 3 Beregningen er baseret på COWIs fremskrivningsmodel, der benytter ADAM tal som udgangspunkt for den overordnede nationale udvikling i beskæftigelsen. De ADAM tal, som bliver brugt til den aktuelle model, stammer fra finansredegørelsen Det betyder at regeringens "Flere i arbejde" plan ligger som en forudsætning for tallene og dermed den optimisme, som disse tal indeholder. Der skal endvidere tages højde for den usikkerhed, der er forbundet med at lave prognoser på et så detaljeret plan, som der her er tale om.

16 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 14 Prognosen er baseret på fire forskellige scenarier. Forskellen mellem de enkelte scenarier består dels i, hvor mange år af den historiske udvikling de er baseret på, og dels i vægtningen af den historiske udvikling i de kommende år 4. Ved brug af denne metode opnås ikke nødvendigvis et entydigt billede af udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for de enkelte brancher, da to af de fire scenarier i nogle tilfælde vil pege i en retning og de to andre i en anden. De brancher, hvor alle fire scenarier forudsiger en vækst i antallet af arbejdspladser er, jf. bilag 1: Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Jern og metalindustri Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Engros- og agenturhandel ekskl. biler Transportvirksomhed Offentlig administration, Sundhedsvæsen. Blandt disse brancher forventes de største stigninger i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal at finde sted inden for brancherne offentlig administration, jern- og metalindustri, og råstofudvinding samt energi- og vandforsyning. Omvendt er der en entydig forventning om en faldende efterspørgsel inden for følgende brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Hotel og restaurationsvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Undervisning Renovation, foreninger og forlystelser Blandt disse brancher forventes de største fald i antallet af arbejdspladser at forekomme inden for brancherne undervisning, mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. og renovation, foreninger og forlystelser. 4 To scenarier involverer tidshorisonten på den historiske udvikling som inddrages i modellen. I det ene scenarie kigges der kun 5 år tilbage i tiden, og i det andet scenarie kigges der 10 år tilbage. To scenarier handler om, hvor kraftig effekten af den historiske udvikling skal være i fremtiden. Jo længere ud i fremtiden prognosen rækker, des mindre må relevansen af den nuværende historik antages at være. Det ene scenarie benytter en dæmpningsfaktor på 0,5 og det andet scenarie en dæmpningsfaktor på 0,6.

17 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 15 4 Udbudet af arbejdskraft personer i arbejdsstyrken 4.1 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I dag er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenter Varde, svarende til ca. 20 procent af samtlige i arbejdsstyrken i det nuværende Ribe Amt, og ca. 4 procent af samtlige i arbejdsstyrken i Region Syd. Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområde Varde har enten en erhvervsfaglig uddannelse (42 %) eller er ufaglærte (37 %), jf. figuren neden for. 45,0% 40,0% 35,0% Jobcenterområde Varde De tre øvrige jobcenterområder 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Lang videre. udd. Bachelor Ml.lang videre. udd. Kort videre. udd. Erhvervsfaglig udd. Gym. uddannelser Grundskole Figur 4-1 Arbejdsstyrken i jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt i alderen år i 2005 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Færre med en videregående uddannelse i jobcenterområde Varde Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder samlet set er der færre, der har en videregående uddannelse i jobcenterområde Varde. Konkret har ca. 18 procent af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområde Varde en videregående uddannelse mod ca. 21 procent i de tre øvrige jobcenterområder.

18 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 16 Derimod er der flere som en erhvervsfaglig uddannelse eller kun en grunduddannelse. Uddannelsesniveauet i jobcenterområde Varde er således gennemsnitlig lavere end i de tre øvrige jobcenterområder. Arbejdsstyrken er faldet med 490 personer i perioden 1997 til Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I perioden 1997 til er der blevet ca. 490 færre i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, hvilket svarer til et fald på 2 procent. Faldet skyldes primært et fald i antallet af personer under 40 år ( svarende til -15 %), herunder et særlig stort fald i antallet under 30 år (-1.500, svarende til - 21 %), samt i antallet af ufaglærte ( svarende til - 19 %). Samtidigt er antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse og antallet af personer over 39 år steget med henholdsvis 960 (+9 %), 820 (20 %), og (+14 %). 40,0% 30,0% Jobcenterområde Varde De tre øvrige jobcenterområder 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -30,0% Lang videre. udd. Bachelor Ml.lang videre. udd. Kort videre. udd. Erhvervsfaglig udd. Gym. uddannelser Grundskole Figur 4-2 Udviklingen i arbejdsstyrkens fordeling på uddannelser i jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Anm.: Bemærk at der er tale om udviklingen fra 1997 til og ikke som tidligere fra Dette skyldes manglende data, da dataserien starter i Der findes alene tal for arbejdsstyrken opgjort på uddannelser fra 1997 i statistikbanken.dk.

19 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 17 Størstedelen af stigningen i antallet af personer over 39 år kan henføres til en særlig stor stigning i antallet mellem år, svarende til ca flere personer i denne aldersgruppe. Større stigning i udbuddet af personer med en enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Varde oplevet en større stigning i udbuddet af personer med en videregående uddannelse, herunder især i udbuddet af personer med enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Jobcenterområde Varde har samtidig oplevet en større stigning i antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse end de øvrige tre jobcenterområder samlet betragtet. Udviklingen i udbuddet af kvalifikationer har således i vidt omfang fulgt med efterspørgslen i jobcenterområde Varde. Antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er steget I takt med at arbejdsstyrken er faldet i perioden 1997 til 2005 er erhvervsfrekvensen faldet, dvs. den andel af befolkningen, der befinder sig i arbejdsstyrken. Konkret er erhvervsfrekvensen faldet fra 82 procent i 1997 til 80 procent i Andelen af personer uden for arbejdsstyrken er sagt med andre ord steget, jf. figuren nedenfor og bilag 1. Til gengæld er den del af befolkningen, der er arbejdsløse faldet, mens andelen, der er beskæftiget næsten er uændret. 90,0% 80,0% 70,0% 78,7% 78,3% Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 74,0% 73,9% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 17,6% 19,6% 21,7% 23,1% 10,0% 3,4% 2,7% 4,3% 3,0% 0,0% Jobcenterområde Varde De tre øvrige jobcenterområder Figur 4-3 Kilde: Befolkningen fordelt på socioøkonomisk status i jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt og 2005 Danmarks Statistik, (RAS111) Stor set samme udvikling gør sig gældende i de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt.

20 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 18 Men det skal bemærkes, at andelen af befolkningen som er i arbejdsstyrken, dvs. erhvervsfrekvensen er højere i jobcenterområde Varde (80 %) end i de tre øvrige områder (77 %) andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, er stort ser den samme i jobcenterområde Varde som i de tre øvrige områder. Faldende udbud, og et mindre fald i kompetenceniveauet 4.3 Den forventede udvikling i udbuddet af arbejdskraft Udbuddet af arbejdskraft i jobcenterområde Varde forventes at falde med knap personer, eller hvad der svarer til et fald på 5 procent i de kommende ti år. Samtidig med faldet i arbejdsstyrken forventes kompetenceniveauet at falde en anelse, da antallet af ufaglærte stiger en smule, mens antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet med en videregående uddannelse falder. Prognosen forudsiger således et brud med den hidtidige udvikling i retning af et stigende antal personer med en videregående uddannelse og et faldende antal ufaglærte. Forklaringen herpå er den demografiske udvikling, som betyder, at en stor del af de personer, der i dag er over 50 år vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år. En forholdsmæssig stor andel af disse har enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Det antal unge, som træder ind på arbejdsmarkedet i de kommende ti år, er ikke tilstrækkelig stor til at kompensere for afgangen. Hertil kommer, at en stor del af dem vil være under uddannelse og derfor optræde som ufaglærte Uoplyst Lang videre. udd. Bachelor Ml.lang videre. udd. Kort videre. udd. Erhvervsfaglig udd. Gym. uddannelser Grundskole Figur 4-4 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Varde i perioden fra 2005 til Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel.

21 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 19 5 Balancen på arbejdsmarkedet Dette kapitel belyser balancen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområdet. I forbindelse hermed vil der også kort blive analyseret på ind- og udpendlingen samt omfanget af ledige i jobcenterområdet. Ca pendler ind og ca pendler ud 5.1 Omfanget af ind- og udpendling I dag pendler ud af jobcenterområdet, mens pendler ind i jobcenterområdet, hvilket giver en netto-udpendling på Tabellen nedenfor viser, hvor de der hver dag pendler ind til jobcenterområde Varde kommer fra, og hvor de der hver dag pendeler ud af området pendler hen. Tabel 5-1 Antallet af arbejdspladser i jobcenterområde Varde fordelt på de beskæftigedes bopælsområde Hvor kommer de fra? Hvor tager de hen? Antal Dagbefolkning Andel af arbejdspladser Antal Natbefolkning Andel af beskæftigede Jobcenter Esbjerg ,3 % ,2 % Jobcenter Billund 488 2,0 % ,1 % Jobcenter Vejen 323 1,3 % 288 1,1 % Jobcenter Varde ,4 % ,9 % Vejle Amt 358 1,5 % 318 1,2 % Sønderjyllands Amt 186 0,8 % 101 0,4 % Fyns Amt 194 0,8 % 44 0,2 % Århus Amt 257 1,0 % 105 0,4 % Ringkøbing Amt 945 3,9 % ,2 % Viborg Amt 76 0,3 % 49 0,2 % Nordjyllands Amt 89 0,4 % 33 0,1 % Sjælland og øerne 340 1,4 % 180 0,7 % Udenfor Danmark 0 0,0 % 59 0,2 % I alt ,0 % ,0 % Kilde: Danmarks Statistik, (PEND3R) Anm: Sønderjyllands Amt er uden Rødding, der efter 1. januar 2007 indgår i jobcenter Vejen

22 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 20 Størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Varde bor og arbejder i området Som det fremgår af tabellen, bor og arbejder størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Varde inden for området. Det drejer sig helt konkret om cirka af de beskæftigede på arbejdspladser i området svarende til 76 procent. Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder er jobcenterområde Varde det område, hvor andelen der bor og arbejder inden for jobcenterområdet, er næsthøjest 6 - kun overgået af jobcenterområde Esbjerg. Den bosatte arbejdskraft i jobcenterområde Varde er sagt med andre ord gennemsnitlig betragtet mindre mobile end den bosatte arbejdskraft i jobcenterområderne Billund og Vejen, men til gengæld lidt mere mobile end den bosatte arbejdskraft i Esbjerg. De personer, der hver dag pendler ud af området for at gå på arbejde, arbejder primært i jobcenterområde Esbjerg (4.290), og i Ringkøbing Amt (1.114), samt i jobcenterområde Billund (1.095). Størstedelen af de personer, som hver dag pendler til jobcenterområde Varde for at gå på arbejde, bor i jobcenterområde Esbjerg (2.533), i Ringkøbing Amt (945) samt i jobcenterområde Billund (488) Jobcenterområde Varde er således nært knyttet til jobcenterområde Esbjerg, Ringkøbing Amt, og jobcenterområde Billund ledige i 1. kvartal Omfanget af ledige I første kvartal 2006 var der i alt godt ledige i jobcenterområdet, svarende til en ledighedsprocent på cirka 4 procent målt i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken (26.600). De fem a-kasser, som står for en særlig stor andel af de ledige i jobcenterområde Varde er: 3F, der omfatter 289 ledige og dermed godt hver fjerde af de ledige i jobcenterområde Varde (28 %), heraf er 62 procent over 40 år. De ikke forsikrede, der tæller i alt 151 ledige, svarende til godt 15 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Varde Kristelig a-kasse, der tæller i alt 125 ledige, svarende til 12 procent af samtlige ledige HK, der tæller i alt 100 ledige, svarende til 10 procent af samtlige ledig i området FOA, der tæller i alt 55 ledige, svarende til 5 procent af samtlige ledige Disse fem a-kasser omfatter i alt godt 719 ledige, svarende til ca. 70 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Varde. 6 I jobcenterområde Esbjerg bor og arbejder 81 procent inden for området. Det gælder 63 procent af de beskæftigede i Billund og 73 procent af de beskæftigede i Vejen.

23 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 21 De a-kasser der har færrest ledige er: Blik og rør, der i 1. kvartal 2006 havde 1 ledig IT-faget og Merkonomer (PROSA), der havde 2 ledige Økonomer (CA), der også havde 2 ledige Akademikere (AAK), der havde 3 ledige Danske Sundhedsorganisationer (DSA), der også havde 2 ledige Fordelingen af ledige på a-kasser er stort set samstemmende med den, der gælder i de tre øvrige jobcenterområder færre ledige end for ti år siden Antallet af ledige er faldet betydeligt de sidste ti år. Således er der i dag knap færre ledige i jobcenterområde Varde end for ti år siden, hvilket svarer til et fald på knap 50 procent. I de tre øvrige jobcenterområder er ledigheden i samme periode faldet 51 procent. 0,0% år år år år år år -10,0% -20,0% -30,0% -40,0% -50,0% -60,0% Jobcenterområde Varde De tre øvrige jobcenterområder -70,0% -80,0% Figur 5-1 Ændringen i antallet af ledige, fordelt på alder i jobcenterområde Varde og de tre øvrige jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt. 1. kvartal 1996 til 1. kvartal 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (RU122) Ledigheden er faldet mest blandt gruppen under 30 år De aldersgrupper, der har oplevet det største fald, er i aldersgrupperne år, år og år, der har oplevet et fald på hhv. 72, 68 og 71 procent, svarende til et fald på hhv. 192, 197 og 112 ledige personer. Omvendt er det mindste fald konstateret i aldersgruppen år, hvor antallet af ledige personer er faldet med 93 eller det der svarer til et fald på 23,6 procent.

24 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 22 Større fald i ledigheden inden for aldersgrupperne år og år i Varde området end i de øvrige områder Sammenlignet med de øvrige tre jobcenterområder samlet betragtet, så er antallet af ledige, faldet mere inden for aldersgrupperne år og år i jobcenterområde Varde. Men til gengæld mindre inden for aldersgruppen år. Faldet i antallet af ledige i aldersgrupperne år og er stort set identisk med de øvrige tre jobcenterområder. Ændringerne fordelt på a-kasser, viser et mere broget billede. Det skyldes ikke mindst, at der i den pågældende tiårige periode er etableret en del nye a-kasser, hvoraf flere er opstået som led i fusioner mellem tidligere a-kasser. Det største fald kan konstateres inden for a-kasserne i 3F (Der tidligere omfattede SID og KAD), TIB og HK, der har oplevet et fald på hhv. 490, 89 og 88 personer, svarende til et fald på 63, 72 og 47 procent. 5.3 De lediges fordeling på forsørgelsesgrundlag Arbejdsmarkedsstyrelsens Dream-register 7 giver mulighed for at lave opgørelser af, hvordan de personer der modtager offentlig forsørgelse fordeler sig på forskellige typer af forsørgelsesgrundlag. Arbejdsmarkedsrådets Sekretariat har lavet en række tabeller, som viser hvilke typer af offentlig forsørgelse de personer der er bosat i de fire jobcenterområder modtog i uge fordelt på køn, alder, herkomst og ledighedsanciennitet, jf. bilag 2. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der er tale om end bredere gruppe af ledige end den, der er anvendt i analysen ovenfor. Ledige er i de følgende defineret som forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere inkl. aktiverede samt personer på revalidering, sygedagpenge, introduktionsydelse eller starthjælp. Derfor er denne gruppe af ledige større end den der er anvendt ovenfor. Nedenfor er vist et samlet billede af fordelingen på typer af forsørgelsesgrundlag. Tabellen viser, at der i uge var i alt personer, som modtog en eller anden form for offentlig forsørgelse. 7 DREAM er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Social- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt AMFORA. Datasættet omfatter samtlige personer, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 og frem. Arten af ydelse angives ugevis for hver enkelt person. Basen ajourføres kvartalsvis tre måneder forskudt. Den ugentlige ydelsesoplysning dannes blot personen har været én dag på en ydelse. Da der imidlertid kun kan registres én ugentlig ydelsesoplysning, foretages der i nogle tilfælde en overskrivning af koder ved dannelsen af registret. DREAM bør derfor ikke anvendes til bestandsopgørelser, da disse aldrig vil være sammenlignelige med bestandsopgørelser baseret på de oprindelige datakilder. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens beskrivelse af DREAM koder version november 2005

25 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 23 Kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge de tre mest anvendte forsørgelsestyper De tre største typer af forsørgelse i jobcenterområde Varde var i uge 50 i 2005, jf. tabellen nedenfor: Figur 5-2 Antallet af ledige i de fire jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt fordelt på type af forsørgelsesgrundlag. Uge 50 Ledige dagpengemodtagere - i alt modtagere svarende til ca. 4 procent af arbejdsstyrken Sygedagpengemodtagere - i alt 801 modtagere svarende til 3 procent af arbejdsstyrken Kontanthjælp - i alt 525 modtagere svarende til ca. 2 procent af arbejdsstyrken. Jobcenter Forsørgelsesgrundlag Vejen Billunbjerg Varde Es- Ledige dagpengemodtagere AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere AF-tilmeldte introduktionsydelse/starthjælp Danskundervisning/introduktionsydelse/starthjælp Kontanthjælp Ledighedsydelse Skånejob Fleksjob Forrevalidering Revalidering Sygedagpenge I alt Kilde: Dream-registret Hvad angår fordelingen på køn, alder, etnicitet og ledighedsanciennitet i jobcenterområde Varde viser tallene for uge 50 i 2005, at Overrepræsentation af kvinder kvinderne er overrepræsenteret blandt personerne på offentlig forsørgelse. der især er mange kvinder blandt - fuldt og delvis ledige dagpengemodtagere (63 % og 80 %) - dagpengemodtagere under aktivering (77 %) - kontanthjælpsmodtagere (58 %) - kontanthjælpsmodtagere under aktivering (76 %) - personer på ledighedsydelse (76 %) - personer i fleksjob (57 %) - personer på forrevalidering (76 %) og revalidering (68 %) - sygedagpengemodtagere (57 %) der til gengæld er lidt flere mænd blandt de AF tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i aktivering (56 %) og blandt personerne i skånejob (56 %). Halvdelen er mellem år godt halvdelen af de der modtager offentlig forsørgelse er mellem 30 og 49 år

26 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 24 kontanthjælpsmodtagerne gennemsnitlig er yngre end dagpengemodtagerne der især er mange under 30 år blandt - AF tilmeldte kontanthjælpsmodtagere (37 %) - AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere under aktivering (34 %) - danskundervisning/introduktionsydelse/starthjælp u.aktiv. (43 %) - kontanthjælpsmodtagere (38 %) - kontanthjælpsmodtagere i aktivering (48 %) - personer på forrevalidering (58 %) der især er mange over 49 år blandt - fuldt og delvis ledige dagpengemodtagere (42 % og 37 %) - personer i fleksjob (46 %) - personer på sygedagpenge (33 %) De tre største grupper blandt de etniske kommer fra Bosnien, Burma og Afghanistan Dagpengemodtagerne har været ledige i kortere tid end kontanthjælpsmodtagerne størstedelen af modtagerne af offentlig forsørgelse er etniske danskere, på nær de personer, der får introduktionsydelse. de tre største grupper blandt personerne med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra Bosnien, Burma og Afghanistan. personerne på dagpenge har været ledige i kortere tid end personer på kontanthjælp. størstedelen af såvel de AF tilmeldte kontanthjælpsmodtagere (77 %), som de rene kontanthjælpsmodtagere (64 %), samt kontanthjælpsmodtagerne under aktivering (65 %) således har været ledige mere end 2 år, mens størstedelen af de fuldt og delvis ledige dagpengemodtagere (71 % og 64 %) har været ledige i mindre end et år Størstedelen er på sygedagpenge i mindre end 14 uger størstedelen af personerne i skånejob, fleksjob, og på sygedagpenge har tilhørt målgruppen i mindre end 14 uger (97 %, 74 % og 82 %). 5.4 Svage og udsatte ledige samt mønsterbrydere Arbejdsmarkedsrådene i den kommende Region Syddanmark har gennemført en analyse af svage og udsatte ledige i den nye region. Analysen er inspireret af en analyse, som konsulentfirmaet New Insigth har udarbejdet for Arbejdsmarkedsrådet i Storstrøm 8. Baggrunden for analysen er blandt andet, at de nye jobcentre har ansvaret for en meget bred gruppe af borgere på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at få 8 "Svage og udsatte ledige på Lolland-Falster", New Insigth, august 2005

27 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 25 et billede af, hvem de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet er, og hvordan de fordeler sig i den nye region 9. Bred definition af ledige Svage og udsatte ledige er personer på dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, introduktionsydelse, starthjælp eller sygedagpenge. Der er altså anvendt en bredere definition af ledige end via RAS og CRAM. I analysen defineres udsatte ledige som personer, der gennem en toårig periode har modtaget en af de nævnte typer offentlig forsørgelse i mere end 60 procent af tiden over to år. I den nye region udgør de udsatte ledige efter ovenstående definition 23,3 procent af alle ledige, dvs. af alle ledige, som har opnået en eller anden for offentlig forsørgelse i den pågældende 2 årige periode. I jobcenterområde Varde udgør de udsatte ledige 17,1 procent, svarende til i alt personer, jf. tabellen nedenfor. Tabel 5-2 Antallet af ledighedsberørte og udsatte ledige i de fire jobcenterområder i det nuværende Ribe Amt, og i Region Syd Ledighedsberørte 1 Udsatte ledige Andel udsatte ledige A B B/A Esbjerg ,9 % Billund ,5 % Varde ,1 % Vejen ,4 % I alt ,9 % Region Syd ,3 % Kilde: Særkørsler på Dream stillet til rådighed af Arbejdsmarkedsrådets Sekretariat Anm: De ledighedsberørte omfatter alle ledige, som fik en eller anden form for offentlig forsørgelse i de to seneste år opgjort i uge 35 i 2005 Sammenlignet med de tre øvrige jobcenterområder er andelen af udsatte ledige i jobcenterområde Varde stort set på niveau med jobcenterområde Vejen og Billund, men væsentlig lavere end i jobcenterområde Esbjerg og gennemsnittet for Region Syd. I den analyse arbejdsmarkedsrådene i Region Syd og New Insigth har lavet, opereres der med fire segmenter af ledige, jf. bilag 1. Segment A har primært ledighed som problem og en forholdsvis stor forsørgelsesgrad (ledighedsgrad mellem 0,6 og 0,90). Segment B har primært ledighed som problem, men en meget lille selvforsørgelsesgrad (ledighedsgrad mellem 0,91 og 1,00). Segment C har problemer ud over ledighed men en forholdsvis stor forsørgelsesgrad. Segment D har problemer ud over ledighed men en meget lille selvforsørgelsesgrad. 9 Fakta om svage og udsatte ledige i Syddanmark. Arbejdsmarkedsrådene i Syddanmark, Maj 2006.

28 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 26 Figuren nedenfor viser, hvordan de ledighedsberørte er fordelt på de fire segmenter i henholdsvis de fire jobcenterområder i Ribe Amt, samt i Ribe Amt og i Region Syd. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Billund Esbjerg/Fanø Varde Vejen Ribe Amt Syddanmark i alt Segment A Segment B Segment C Segment D Figur 5-3: Antal ledighedsberørte fordelt i uge fordelt på segmenter. Særskilt for de fire jobcentre i Ribe Amt, Ribe Amt og Region Syd Kilde: Særkørsler på Dream-registret som Arbejdsmarkedsrådets Sekretariat i Ribe Amt har stillet til rådighed Halvdelen af de ledighedsberørte har andre problemer end ledighed De forsikrede ledige er i segment A og B Figuren viser, at de ledighedsberørte i jobcenterområde Varde er forholdsvis ligeligt fordelt på de fire segmenter - om end der er lidt flere ledige i segment A (506 personer, 28 %) og D (436 personer, 27 %) end i B (384 personer, 24 %) og C (486 personer, 21 %). Knap halvdelen af de ledighedsberørte i jobcenterområde Varde har således andre problemer end ledighed. Halvdelen af disse har næsten ikke haft berøring med arbejdsmarkedet i de 2 år analysen omfatter. Fordeles de ledighedsberørte på målgrupper, dvs. typer af forsørgelsesmodtagere, kan det konstateres, at der er flere forsikrede ledige blandt de ledige i segment A og B end blandt de ledige i segment C og D, jf. tabellen nedenfor. At de forholder sig sådant, skal ses i lyset af definitionen på de enkelte segmenter, jf. bilag 3, og herunder det forhold, at segment A og B pr. definition er de to segmenter, hvor de forsikrede ledige er placeret. Sammenlignes fordelingen på målgrupper i jobcenterområde Varde med Ribe Amt som helhed og Region Syd, kan det konstateres, at der i jobcenterområde Varde er forholdsmæssig flere AF tilmeldte kontanthjælpsmodtagere end i Ribe Amt gennemsnitlig betragtet. Niveauet i jobcenterområde Varde ligger i højere grad på niveau med Region Syd. Tabel 5-3 Antal ledighedsberørte fordelt på målgrupper og segmenter i jobcenter Varde, samt det samlede antal ledighedsberørte fordelt på målgrupper i jobcenterområde Varde, Ribe Amt og Region Syd. Uge

29 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde 27 Forsikrede i AF AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere Andet I alt Procent I alt Antal Segment A 37,4 % 2,8 % 2,9 % 53,6 % 100 % 506 Segment B 36,7 % 19,0 % 8,0 % 36,2 % 100 % 436 Segment C 2,1 % 3,9 % 25,0 % 69,0 % 100 % 384 Segment D 1,0 % 4,9 % 60,7 % 33,3 % 100 % 486 Varde i alt 20,0 % 7,1 % 24,1 % 48,8 % 100 % Ribe Amt 20,3 % 4,7 % 29,4 % 45,6 % 100 % Region Syd 24,2 % 6,6 % 27,4 % 41,8 % 100 % Kilde: Særkørsler på Dream-registret som Arbejdsmarkedsrådets Sekretariat i Ribe Amt har stillet til rådighed I relation hertil skal det endvidere bemærkes, at de forsikrede ledige i både jobcenterområde Varde og Ribe udgør en mindre andel af det samlede antal ledighedsberørte end i Regions Syd som helhed. Hvad angår de lediges fordeling på køn, alder og etnicitet inden for de enkelte segmenter, tegner der følgende billede: Kvinderne er overrepræsenteret i segment A, og mændene i segment C Størstedelen af de ledighedsberørte over 50 år befinder sig i segment A og B, mens størstedelen af de ledighedsberørte under 30 år befinder sig i segment C og D, jf. figuren nedenfor. Personer fra de mindre udviklede lande er overrepræsenteret i segment D. Konkret er godt 40 procent af de ledighedsberørte med anden etnisk baggrund end dansk er at finde i segment D. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Segment D Segment C Segment B Segment A 30% 20% 10% 0% Under 20 år år år år år år Figur 5-4 Antallet af ledighedsberørte i jobcenterområde Varde fordelt på aldersgrupper inden for de enkelte segmenter,

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg August 2006 Særlige kendetegn Efterspørgslen efter arbejdskraft: Jobcenterområde Esbjerg er det største af de fire jobcentre i det nuværende Ribe

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Dokument

Læs mere

Krisen og dens betydning for omstilling af

Krisen og dens betydning for omstilling af Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 01082006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl/pos

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten

Læs mere

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune 1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007 Kvartalsrapport 3. kvartal 7 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR 18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes

Læs mere

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET 26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Dokument nr 1 Revision nr c Udgivelsesdato

Læs mere

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002 ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn 3. kvartal 2007

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn 3. kvartal 2007 Kvartalsrapport 3. kvartal 27 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Antal ledige i, feb. 2004 feb. 2009 80 70 60 50 Tusinde 40 30 20 10 0 feb-04

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere