Optimering NOVEMBER NR. 6 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING FAGMAGASIN FOR DRIFT, VEDLIGEHOLD, TEKNOLOGI OG RISIKO

Transkript

1 NOVEMBER NR. 6 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING Optimering FAGMAGASIN FOR DRIFT, VEDLIGEHOLD, TEKNOLOGI OG RISIKO ERHVERVSLIVET KAN SPARE SEKS MILLIARDER PÅ ENERGIEN. FOREBYGGENDE VEDLIGEHOLD HELT FRA BUNDEN BYGNINGSNETVÆRK GÅR ET SKRIDT VIDERE. FILTRE SPARER AKUTBEREDSKAB. ENERGIBESPARELSER UDEN FRYGT FOR LEGIONELLA

2 Offshore Ny global offshoreforretning til ABB i Danmark Med base i Esbjerg har teknologikoncernens danske afdeling fået ansvaret for at realisere en ny millionsatsning inden for gas- og olieindustrien Af Af Jeppe Kiel Revsbech Den verdensomspændende teknologivirksomhed ABB har givet sin danske filial ansvaret for at opbygge et nyt forretningsområde, der skal sikre koncernen offshoreprojekter på op mod 200 millioner kroner. Omdrejningspunktet for den globale satsning bliver hos ABB i Esbjerg.»Vores nye globale ansvar er et kæmpe skulderklap til ABB i Danmark og ikke mindst medarbejderne i Esbjerg,«siger afdelingschef i ABB, Kristian Ravn, om udnævnelsen. Traditionelt har den esbjergensiske ABB-afdeling hovedsagligt beskæftiget sig med service, designopgaver og modifikationer i offshore-industrien, men med det nye forretningskoncept der ifølge virksomheden selv kombinerer produkter inden for sensorteknologier med løsninger på, hvordan de udnyttes optimalt håber ABB at kunne stå for såvel den ingeniørmæssige planlægning og design som det endelige produkt med installering og vedligeholdelse. Sigtekornet for den ambitiøse satsning er i første omgang rettet mod projekter i Nordsøen og i Asien, men med tiden håber salgschefen også, at forretninger i Nord- og Sydamerika kan indgå i koncernens offshoreaktiviteter. Rekrutteringen er i gang I skrivende stund står han for at skulle rekruttere seks nye medarbejdere og to nye chefer til henholdsvis forretningsudvikling og salgsområdet.»vi mander først op på ledelsen. Og de profiler, vi er ude efter, behøver ikke nødvendigvis at komme fra branchen. Vi går efter entreprenører i en bred forstand,«fortæller Kristian Ravn, der selv mønstrer en baggrund som bygningsingeniør. Derefter kommer turen til nye vidensmedarbejdere, hvor ABB blandt andet vil sætte jagten ind på erfarne Kristian Ravn. ingeniører, der allerede har branchekendskab inden for instrumentering, og på sigt håber virksomheden også at kunne rekruttere udenlandske specialister til den vestjyske havneby:»vi har brug for helt særlige, specialiserede kompetencer, men de findes heldigvis i stor stil i nærheden,«påpeger Kristian Ravn fortrøstningsfuldt.»esbjerg spiller i den globale mesterliga, når det kommer til fagkompetencer på vores felt. Og da vi har nogle af de mest spændende projekter i hele branchen, forventer vi ikke, at vi får svært ved at finde folk,«siger han. ABB-koncernen opererer på verdensplan i cirka 100 lande og beskæftiger over ansatte. I ABB i Danmark er der samlet 600 medarbejdere. Systematisk vedligehold = optimering af drift Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1, 2, 3 og 4 Hydraulik og pneumatik Proces, sikkerhed og vedligehold Opsætning af ASI og SRO-anlæg Profibus- og elevatorkurser PLC Virksomhedstilpassede kurser klarer vi også. Vi kan hjælpe med at analysere virksomhedens behov og tilrettelægge forløb, der matcer behovene. Kontakt Alex Bruun på telefon eller klik ind på Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon Kursussted: Ballerup 2 OPTIMERING 6/2011

3 Vandteknologi Grundfos åbner nyt center for vandteknologi Kompetencecenter i Brøndby markerer ny global satsning for pumpeproducenten Adgangen til rent drikkevand, bortskaffelse af regnvand og håndtering af spildevand er en stigende udfordring flere og flere steder. Udfordringen er global og derfor har Grundfos nu åbnet et globalt kompetencecenter i København, som skal samle viden og udvikle nye teknologier, der kan bringe koncernen helt i front, når det drejer sig om at tilbyde bæredygtige og innovative løsninger, der kan være med til at løse verdens vandproblemer.»det er egentligt lidt tankevækkende, at noget så naturligt som vand kan blive et voksende problem. Men et kig på sommerens avis-overskrifter vidner om, at både for lidt eller for meget vand er et stigende problem for store dele af jordens befolkning. Klimaet er under forandring, og vi har valgt at være en del af løsningen. Allerede i dag har vi i Grundfos teknologier, der kan løse en del af udfordringerne. Med det nye center ruster vi os til at blive endnu bedre,«siger Søren Ø. Sørensen, koncerndirektør i Grundfos, der anslår, at det globale potentiale inden for området er op mod 10 mia. euro årligt. Tæt på markedet Centret er blevet placeret i nærheden af København nærmere bestemt i Brøndby. Og netop den placering er ingen tilfældighed, fortæller Søren Ø. Sørensen.»Vi kommer tættere på både nogle af vores store kunder og nogle af de uddannelsessteder, som vi allerede i dag har et fortrinligt samarbejde med. Samtidig vil vi udnytte de kompetencer, vi har på tværs i vores egen organisation for at kunne tilbyde en bredere vifte af ny viden, teknisk bistand og gennemførelse af projekter,«forklarer han. Præcis som sin forgænger. Bare Bedre. På alle Punkter. Mobil SHC Gear optimerer dine maskiners performance og forlænger levetiden. Mød os på Ajour 2011 Stand 3648 Hal C Pralrøve, tænker du måske. Men nogle gange er der grænser for, hvor beskeden man kan være. Mobil SHC Gear er bare bedre. Bedre end de fleste og bedre end sin forgænger og den var blandt de bedste. Mobil SHC Gear er en ny fuldsyntetisk gearolie, som overgår andre olier på alle væsentlige parametre: Højere viskositetsindeks, højere shear stabilitet, højere skumog luftudskilning og højere paknings-kompatibilitet. Selv under ekstreme forhold. Bedre smøreolie betyder længere levetid til dine maskiner og færre skader. Og det betyder besparelser i budgettet. Vi vil gerne fortælle dig mere om, hvordan Mobil SHC Gear kan give dig mulighed for store besparelser. Hvis du altså ønsker det. Ring til os på Du kan også læse mere på 6/2011 OPTIMERING 3

4 Indhold Leder: Tænk kvalitet Aktive beslutninger frem for tilfældigheder Gribskov lader energibesparelser betale for skolerenoveringer Løbende forbedringer i øjenhøjde Erhvervslivet kan spare seks milliarder på energien Forebyggende vedligehold helt fra bunden Effektiv drift sikrer fremgang for Kopenhagen Fur Hvem er kandidater til vedligeholdsprisen 2012? Sikkerhed gennem det rigtige vedligehold Netværk går et skridt videre Er vedligeholdelseschefen ved at uddø Kort nyt Filtre sparer akutberedskab Energibesparelser uden frygt for legionella Anne anbefaler: Vi kan, hvad vi vil hvorfor går du på arbejde? Nye medlemmer af DDV Stadig større behov for driftsoptimering Udvikling af vedligehold Optimering er officielt fagmagasin for Den Danske Vedligeholdsforening (DDV) udgivet af Maskinmestrenes Forening. Se temaer og udgivelser på optimering.nu Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade Fredericia tlf ddv@ddv.org. Ansvarshavende redaktør Jan B. Jensen. tlf , jj@jjkommunikation.dk. jjkommunikation.dk Redaktion Peter Strini. ps@ddv.org Arne Juhl Henriksen. ajh@ddv.org Jan B. Jensen. jj@jjkommunikation.dk Abonnement 500 kr. årligt for seks udgivelser. Henvendelser vedr. abonnement rettes til info@jjkommunikation.dk ISSN Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen tlf bni@rosendahls.dk Grafisk produktion JJ Kommunikation ApS Tryk Rosendahl Oplag stk. Næste udgave udkommer 10. januar Deadline for annoncer og debatindlæg er 16. december. Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Den Danske Vedligeholdsforening eller redaktionens synspunkter. Forsiden Maskinmester Anders Hansen, Royal Unibrew i Faxe Foto Lars Møller 4 OPTIMERING 6/2011

5 Leder Tænk kvalitet Kvalitet er både et individuelt og et fælles anliggende Hvad der giver kvalitet for en selv, giver ikke nødvendigvis umiddelbart kvalitet for en anden. Når vi går på arbejde, har vi vores personlige jeg med. Vi vil have kvalitet i arbejdslivet for overhovedet at være i stand til at kunne yde, hvad der forventes. Alle ledelsesteorier peger entydigt på, at den tilfredse medarbejder yder mere, det vil gavne virksomheden og igen gavne samfundet som Ser vi en positiv spiral her? Vi bærer alle ansvaret for kvaliteten in-house i virksomheden. Vi skal medvirke til, at der er kvalitet i alle processer og i alt, hvad vi foretager os. Dermed ikke sagt at virksomhederne i flæng skal til at udbyde livskvalitetskurser, selv om det helt givet ville medføre meget positivt. Kvalitet kan være en ensartet fremgangsmåde, til trods for at personligheden i situationer ikke finder det videre befordrende. Kvalitet skal jo ses i relation til virksomhedens og vores alles bedste, såvel som det skal for familie og venner derhjemme. Af Lars Søgaard, leder af Center for Drift og Vedligehold, Fredericia Maskinmesterskole De kan nævnes i flæng, de mange buzzwords som sikkerhed, sundhed, miljø, social kapital og vækst. Få ord blandt rigtig mange, som vi er blevet bombarderet med. Helt med rette. Men der er en fællesnævner, og lad det gerne blive det nye buzzword: Kvalitet. Har vi kvalitet i alt, hvad vi foretager os, må det i alle henseender unægtelig være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Men hvad er kvalitet så for en størrelse, når det rummer alle elementer? Kunsten at se kvalitet Umiddelbart kan det jo synes meget fornuftigt at dele kvalitet op i kategorier, så det er synligt for alle, indenfor hvilket område man befinder sig. Men kunne man med enkle midler bidrage til, at alle selv kan identificere, hvad der giver kvalitet, vil man spares for en masse unødig aktivitet. I sin simple form kan man jo blot spørge sig selv: Er det jeg laver nu kvalitativt befordrende? Ofte er det dog svært selv at identificere problemer og potentialer. Man er blevet fartblind. Et multiværktøj i værktøjskassen kan være til stor hjælp. Det er nemlig meget ofte de samme værktøjer, som anvendes på tværs. Et af dem er RCA (årsagsanalyse) såsom brainstorm, mindmap, fiskebens diagram ja, de kan nævnes i flæng. For få medarbejdere har kendskab til eller anvender måske ubevidst disse værktøjer. Fejlen bliver måske diagnosticeret, i takt med at der skrues, eller den bliver drøftet i kaffepausen. Tilgangen til problemløsning er ofte meget individuel og alt for ofte tilfældig. Budskabet herfra skal lyde: Tænk kvalitet, det er befordrende for alle, og værktøjet hertil er standardiseret brug af RCA-analyser på alle niveauer. Kvalitet har forskelligartet betydning og kan ses i mange sammenhænge. Så en egentlig definition kan her ikke bringes. På kan den interesserede læse nærmere beskrivelse af kvalitet. 6/2011 OPTIMERING 5

6 Vedligehold Amagerforbrænding har barberet omkostningerne til vedligehold markant ned, og Jacob Guldberg peger bl.a. på, at en bedre økonomistyring af vedligehold er en væsentlig forudsætning for at kunne agere i et liberaliseret affaldsmarked. Aktive beslutninger frem for tilfældigheder I erkendelse af at vedligehold har enorm betydning for værkets samlede økonomi, har Amagerforbrænding integreret sit økonomi- og vedligeholdssystem for at kunne træffe mere kvalificerede beslutninger Af Allan Priess Poulsen Foto Lars Møller Idéen opstod for fem år siden og blev endeligt realiseret i begyndelsen af Amagerforbrænding ønskede at opnå et større overblik over sine omkostninger og ikke mindst at blive i stand til at træffe bedre beslutninger om, hvor der skal sættes ind for at opnå besparelser og det bedst mulige vedligehold. Tanken affødte en sammensmeltning af henholdsvis økonomisystem og vedligeholdssystem.»vedligeholdet på et anlæg som vores er en enormt stor post i forhold til det samlede økonomiske billede. Det udgør vel omkring 25 pct. af omsætningen, og det er jo voldsomt meget, så vedligeholdsafdelingens budget har en hel del at gøre med, om virk- 6 OPTIMERING 6/2011

7 Vedligehold Vi tilbyder en af markedets mest effektive blodprøver! somheden tjener penge eller ej. Vi vil gerne kunne træffe aktive beslutninger for at ramme det rigtige vedligehold og spare de rigtige steder i stedet for at lade tilfældigheder styre omkostningerne,«siger ingeniør Jacob Guldberg, der har været projektleder på integrationen af systemerne. Ny struktur på økonomistyring Inden Amagerforbrænding kom så langt, foretog værket en større omlægning af sin økonomistyring for bedre at kunne adskille blandt andet anlægsspecifikke og aktivitetsspecifikke omkostninger. Også her var formålet at opnå større viden om, hvilke omkostninger der er forbundet med hvilke opgaver for ad den vej at kunne styre forretningen mere kvalificeret og professionelt.»vi har generelt forsøgt på at skelne alle de ting, der let flyder sammen. For eksempel har vi haft en stor post af udefrakommende ydelser og services, men har ikke vidst ret meget om, hvor de bliver brugt henne. Derfor har vi valgt at strukturere vores økonomisystem helt anderledes og i højere grad end tidligere at dele alting ind i selvstændige kasser,«fortæller Jacob Guldberg og tilføjer, at selv lønomkostninger nu er specificeret ud på poster, der repræsenterer virksomhedens forskellige aktiviteter. Opdelingen kan blandt andet bruges til at få et tydeligere billede af en given aktivitets rentabilitet og eksem- Med vores olieanalyse får din virksomhed et nøjagtigt billede af maskinernes tilstand kom evt. problemer i forkøbet Der behøves ikke en krystalkugle for at forudse et havari med vores olieanalyse kan du komme et maskinhavari i forkøbet. Driftstop er dyre i reparationsomkostninger og tabt omsætning. Med en smørolieanalyse kan der gribes ind på et tidligt tidspunkt. Fejl eller slitage kan afsløres i motor, gearhydraulik og kølesystemer. Jo tidligere det identificeres, desto færre bliver omkostningerne på reparationer og driftstop. Din analyserapport ligger klar på lube.unox.dk max. 3 dage efter modtagelse Ring på Klik ind på lube.unox.dk 6/2011 OPTIMERING 7

8 Vedligehold Jacob Guldberg:»Vedligeholdet udgør vel omkring 25 pct. af omsætningen, så vedligeholdsafdelingens budget har en hel del at gøre med, om virksomheden tjener penge eller ej.«8 OPTIMERING 6/2011

9 Vedligehold pelvis være medbestemmende for, om et anlæg skal lukkes ned, eller om det kan betale sig at afprøve for eksempel en ny brændselstype. En konkurrencemæssig fordel Strukturingen af økonomisystemet og samkøringen af de øvrige ledelsesværktøjer har dog gjort andet og mere end at skabe en bedre overordnet økonomistyring. Således er det mest målbare udbytte indtil videre at finde i en række praktiske forhold.»på nuværende tidspunkt er det vores lagerpersonale, der har draget størst fordel af omlægningen, fordi de har fået nogle væsentlig nemmere forretningsgange. Det er en biting i forhold til det samlede mål, men ikke desto mindre er det værdifult. Tidligere var det for eksempel nødvendigt at oprette en ordre i to forskellige systemer og håndtere dem forskelligt, og det er vi helt ude over nu,«siger Jacob Guldberg, der forudser både besparelser og effektiviseringer som det endelige resultat af processen.»jeg har en forventning om, at vi mod slutningen af året har et 100 pct. overblik over vores økonomi og dermed et rigtig godt grundlag for at træffe beslutninger om alle delanlæg og for at vide, hvor meget afhjælpende og forebyggende vedligehold hver især fylder i regnskabet. I stedet for at skyde mere eller mindre i blinde vil vi kunne identificere alle omkostninger forbundet med en aktivitet helt ned på ører. Det er alt andet lige en klar konkurrencemæssig fordel,«siger han. Kan gentage succeser Faktisk har Amagerforbrænding allerede nu barberet omkostningerne til vedligehold markant ned, men Jacob Guldberg er endnu for forsigtig til at konkludere endeligt på årsagerne.»vi har brugt væsentligt færre penge på vedligehold i år i forhold til sidste år, men det er for tidligt at sige hvorfor. Når man har fokus på et bestemt område, vil der jo som regel ske forbedringer netop der. Vi har også tidligere oplevet tilsvarende forskelle i omkostningerne fra år til år, men forskellen er, at vi nu er i stand til at identificere, hvor og hvorfor vi sparer penge og gøre det samme igen til næste år,«siger han. Jacob Guldberg peger desuden på, at en bedre økonomistyring af vedligehold også er en væsentlig forudsætning for at kunne agere i et liberaliseret affaldsmarked, som forventes implementeret 2012/2013. Endeligt mener han, at beslutningen om at skabe en større gennemsigtighed i Amagerforbrændings økonomistyring kan afstedkomme en form for holdningsændring blandt medarbejdere. Ganske vist er det begrænset, hvor meget personalet mærker til forandringerne i det daglige, men ikke desto mindre er det en måde at skabe opmærksomhed om en retning, som ledelsen gerne ser virksomheden gå i. Specielt i en tid, da produktionen foregår på et noget lavere blus end før den økonomiske krises indtræden. Ren olie - altid! Næsten 80% af alle nedbrud i hydraulik, gear og smøreolie samt brændstofindsprøjtning skyldes snavset olie. Dette kan undgås ved effektiv filtrering! Mød os på AJOUR 2011 Stand 3505 Et CJC Filter er en stærk løsning, når arbejdet skal glide i olie - ren olie vel at mærke! 6/2011 OPTIMERING 9

10 Energioptimering Gribskov lader energibesparelser betale for skolerenoveringer Årlige besparelser på fire millioner kroner til varme, el og vand er det første resultat af energirenovering af 80 bygninger Gribskov Kommune kan allerede nu se frem til årlige besparelser på fire millioner kroner i form af sparede varme-, el- og vandudgifter i de 80 ejendomme, som inden årets udgang har gennemgået en systematisk energirenovering. Det er vel at mærke garanterede årlige besparelser, som led i en aftale med energivirksomheden Schneider Electric, der står for den samlede energirenovering og samtidig garanterer besparelser på et aftalt niveau. Ud over driftsbesparelser er resultatet en tiltrængt modernisering af skoler, plejehjem og administrations-bygninger, som årligt har belastet kommunen med vedligeholdelsesudgifter, der nærmede sig 33 pct. af de samlede årlige udgifter til bygningsdriften.»det er resultatet af 20 års vedligeholdelsesefterslæb af de kommunale bygninger, som vi nu for alvor har taget konsekvensen af,«siger borgmester Jan Ferdinandsen (K). Som led i en samlet ejendomsstrategi har den nordsjællandske kommune valgt at energirenovere hovedparten af de ejendomme, som kommunen fortsat selv vil eje og drive og til gengæld frasælge eller nedrive en række andre bygninger.»det betyder, at vi samlet set allerede i år opnår varige driftsforbedringer af kontorfaciliteter, idrætsanlæg, skoler mv., som reelt kan finansiere den aktuelle renovering indenfor ca. ti år,«siger Jan Ferdinandsen. Han understreger, at formålet også er at forbedre indeklimaet og løfte den generelle standard af de kommunale bygninger. Han imødeser derfor også flere, og måske længerevarende og større projekter på f.eks. plejehjemsområdet, der akkurat som på skoleområdet undergår store ændringer, som stiller øgede krav til kommunens bygningsfaciliteter. Første skole sparede over 20 pct. Foreløbig er i alt fem skoler omfattet af den igangværende energirenovering. Herunder Bjørnehøjskolen, som med sine 466 elever og 67 ansatte var den første skole, der blev renoveret i 2010, og resultatet er energibesparelser på el - og varmeforbruget siden årsskiftet på pct..»det ligger på niveau med de garanterede el- og varmebesparelser for denne skole, og for kommunen som helhed viser energibesparelsen siden årsskiftet, at vi i samarbejde med Schneider Electric nok skal nå i mål med de besparelser, der er lovet,«siger projektchef Mads Bo Bojesen, Gribskov Kommune. Udover at være et bidrag til de kommunale energibesparelser kan Bjørnehøjskolens elever og ansatte allerede nu glæde sig over et bedre fysisk undervisningsmiljø, der ifølge en lang række undersøgelser direkte påvirker indlæringen.»bjørnehøjskolen var som sådan ikke totalt nedslidt før energirenoveringen, og derfor var det fysiske miljø heller ikke decideret ringe, men nu begynder forbedringerne alligevel at vise sig. Vi oplever, at luften i klasseværelserne er blevet bedre på grund af en mere effektiv ventilation, ligesom belysningen på skolebordene nu lever op til de nyeste krav og samtidig giver besparelser på elregningen,«siger skoleleder Ole Petersen. Bygningerne skal tænke selv Han glæder sig over, at renoveringen af Bjørnehøjskolen især bygger på tekniske løsninger i form af ventilationsstyring med videre, som dokumenteret kan forbedre driftsøkonomien og samtidig skabe et sundere under-visningsmiljø uden særlige krav til lærere og elever.»netop teknisk modernisering af bygninger, med bl.a. effektiv styring af ventilation, kan være en særdeles sund forretning, når man som i Gribskov Kommune alligevel er i gang med en systematisk modernisering af sin ejendomsportefølje i forbindelse med f.eks. skolesammenlægning, der jo meget godt afspejler skiftende behov og krav til bygningsmassen,«siger forretningsområdedirektør Morten Dahl, Buildings Business i Schneider Electric. 10 OPTIMERING 6/2011

11 Sæt kryds i kalenderen allerede nu til årsmøde i DDV 2012 Vedligeholdsdage 2012 To dages fagligt netværk, konference med masser af spændende foredrag og udstilling med 30 udstillere Tirsdag 1. og onsdag 2. maj på Comwell i Middelfart Den Danske Vedligeholdsforening Netværk for Drift og Vedligehold Købmagergade Fredericia Tlf.: ddv@ddv.org Vedligehold din viden! - vedligehold er i hastig forandring, læs bogen og bliv fuld opdateret... NY 2011 UDGAVE 3.udgave 500 NYE opdaterede sider Kr. 488,- incl. moms bogf@maskinmesterskolens-boghandel.dk Tlf vedligehold_bog_v4.indd 1 04/10/ /2011 OPTIMERING 11

12 OEE Løbende forbedringer i øjenhøjde Flemming Nørgaard har etableret sin egen konsulentvirksomhed med fokus på blandt andet effektiviseringer ved hjælp af OEE Af Allan Priess Poulsen Han ser det som en dyd at bringe sine budskaber i øjenhøjde med de mennesker, de har direkte indvirkning på. Faktisk gennemsyrer tankegangen hele hans virksomhed og den måde, han præsenterer sig selv og sin vifte af værktøjer. Blandt nøgleordene er enkelthed, ejerskab og medarbejderinvolvering.»ting er altid nemmere at implementere, når de er enkle. Og min erfaring siger mig, at jo lettere noget er at implementere, jo bedre bliver resultaterne. Det handler om at få medarbejdernes accept, så de tager ejerskab, og for at det skal ske, skal de først og fremmest kunne forstå, hvad man forsøger at formidle,«siger Flemming Nørgaard, der i 2010 etablerede konsulentvirksomheden Haabendal Management. Fokus på enkelthed Selv navnet følger hans grundtese om enkelthed. Flemming Nørgaard har således opkaldt sin virksomhed efter den ejendom, han bor på og har bevidst undgået mere eller mindre komplicerede konstruktioner for at simplificere udtrykket.»jo mere avanceret noget er, jo flere slides man præsenterer, og jo flere engelske ord man bruger, jo sværere bliver det helt grundlæggende at forstå, hvor man vil hen,«siger Flemming Nørgaard, der er uddannet maskinmester og blandt andet har erfaring som produktionschef hos Tetra Pak i Hjørring og som fabrikschef hos MAN Diesel i Frederikshavn. Specielt i løbet af sine syv år hos Tetra Pak stiftede han bekendtskab med business excellence-systemet world class manufacturing, som han betragter som en slags anden generations LEAN. Det skabte de første tanker om at beskæftige sig med effektiviseringer på konsulentplan.»i forhold til LEAN er der tale om et meget mere gennemgribende totalsystem, som kræver, at man bliver auditeret og involverer alle medarbejdere omkring driften af virksomheden. Vi taler om selve grundfilosofien i virksomheden og en meget stor grad af medarbejderinvolvering. Det ligner faktisk lidt et ISO-system, for der er en række faste procedurer, man skal følge for at få sin virksomhed godkendt,«siger Flemming Nørgaard. Et hul på markedet De praktiske erfaringer fra industrien kombineret med en enkel og præcis tilgang til området mener han er unik. Og derfor endte han med at tage springet fra chefrollen til den selvstændige rådgivende konsulent.»mit indtryk var og er, at mange af konsulentvirksomhederne på markedet er meget højtsvævende, og at der var et stort hul mellem dem og diverse kurser på AMU-niveau. Mange konsulenter er for fokuseret på værktøjsdelen og glemmer dermed at fokusere på det, som jeg mener, er det vigtigste; nemlig at få ideerne implementeret på en måde, så medarbejderne forstår og accepterer dem,«siger Flemming Nørgaard. Succes med visuel OEE Hans virksomhed er i vidt omfang beskæftiget med effektiviseringer, og et af de primære værktøjer er brugen af OEE Overall Equpiment Effectiveness. Formålet er kort fortalt at identificere alle årsager til, at en given maskine ikke producerer i et givent tidsrum. Flemming Nørgaard opererer med begrebet visuel OEE, der tager udgangspunkt i, at det er den menneskelige indsats og ikke teknikken, der gør forskellen. Han argumenterer således for, at processen er 10 pct. værktøj og 90 pct. indstilling og at forskellen på succes og fiasko ligger i de 90 pct. Han påpeger desuden, at årsagerne 12 OPTIMERING 6/2011

13 OEE Flemming Nørgaard:»Ting er altid nemmere at implementere, når de er enkle. Og min erfaring siger mig, at jo lettere noget er at implementere, jo bedre bliver resultaterne.«til tab i en virksomheds produktion ofte er placeret andre steder end umiddelbart antaget.»jeg rådgav en overgang en virksomhed, der var utilfreds med vedligeholdsniveauet på en række CNC-styrede maskiner, fordi der var mange produktionsstop. Da jeg begyndte at måle OEE, viste det sig, at det største tab skyldtes, at maskinerne blev stoppet mange gange om dagen for at fjerne spåner fra metalforarbejdningen. Det tog kun to-tre minutter hver gang og var ikke noget, operatørerne eller ledelsen anså for et stort problem, men det blev til rigtig meget spildtid. Det er en meget sigende situation,«siger Flemming Nørgaard og bringer ligeledes sine erfaringer fra Tetra Pak i spil som retvisende eksempel på de mulige udfordringer.»vi arbejdede i flere år med OEE, hvor medarbejderne tastede en række faste oplysninger ind i en database. Det fungerede udmærket rent teknisk, men funktionsmæssigt var der det galt, at data bare forsvandt ind i systemet uden at blive brugt til noget, og uden at medarbejderne tænkte mere over det. I sådan en situation mister man selvfølgelig ejerskabet,«siger han og tilføjer:»under hele forløbet med world class manufactuering blev det klart for mig, at teknikkerne ikke er afgørende for, om man får succes eller ej. Man skal selvfølgelig gennemgå nogle kurser og noget træning for at lære det tekniske, men forskellen ligger i viljen og evnen til at få medarbejderne med,«siger han. Kom ud på gulvet I umiddelbar forlængelse af både enkelthed og evnen til at skabe ejerskab understreger Flemming Nørgaard også opnåelsen af nærhed mellem ledelse og medarbejdere. Sådan at forstå at en virksomhedsleder i hans optik er nødt til at have tæt kontakt til medarbejdere, maskiner og processer for at kunne komme i mål med sine optimeringer.»som leder er man nødt til at være der, hvor tingene sker. Du kan ikke sidde inde på et kontor og lave forbedringer. Det er i virkeligheden den største lakmusprøve på succes hvor god man er til at komme ud på gulvet og formidle det, man har med at gøre,«siger han. Flemming Nørgaard og Haabendal Management er foruden effektiviseringer beskæftiget med ledelsesrådgivning i mere bred forstand. Her er formålet ofte at foretage en analyse af, hvordan virksomheden på kort sigt kan vende en ufordelagtig situation eller blive mere konkurrencedygtig ved at ændre på sine interne operative processer. Grundlæggende er han lykkelig for at have taget springet som selvstændig rådgiver, men erkender med et smil på læben, at hans rolle har krævet en vis form for omstilling.»det er et spændende projekt med masser af perspektiver, fordi jeg mener, at min virksomhed udfylder et hul på markedet. Men jeg skal lige vænne mig til, at jeg ikke længere er chefen, der kan beslutte, at noget skal være på en bestemt måde. Jeg kan kun sige, hvordan noget bør være det har indtil videre været den største personlige udfordring,«siger Flemming Nørgaard. 6/2011 OPTIMERING 13

14 Energioptimering Erhvervslivet kan spare seks milliarder på energien Uden større investeringer kan dansk erhvervsliv spare fire-seks milliarder kroner på energiudgifterne, viser nye beregninger fra Go Energi. Men hverdagens travlhed kommer i vejen for en energiindsats Danske virksomheder kunne spare milliarder ved at plukke de lavest hængende frugter i forhold til energieffektivisering. Det vurderer den offentlige organisation Go Energi.»De fleste virksomheder kan relativt nemt og uden større investeringer spare op mod ti procent af energiforbruget. Det svarer for hele dansk erhvervsliv til fire-seks milliarder kroner,«siger projektleder Thomas Drivsholm fra Go Energi, der har set på tallene. Besparelsen vil ikke kun gavne virksomhedernes bundlinje, men også klimaet og Danmarks CO2-forpligtelser, da den udgør tre procent af Danmarks samlede energiforbrug. Behov for hjælp til virksomhederne For mange virksomheder er det svært at finde overskud til energieffektiviseringer i en travl hverdag. Derfor lancerer Go Energi nu Kurveknækker Erhverv, der er et gratis tilbud om hjælp til virksomhederne. Tilbuddet henvender sig især til de små og mellemstore virksomheder, forklarer Thomas Drivsholm.»Mere end 19 ud af 20 virksomheder i Danmark er små eller mellemstore. De har meget få muligheder for at få hjælp til energieffektivisering, fordi det bedst kan betale sig at rådgive de store. Små og mellemstore virksomheder er et område inden for energirådgivning, som næsten ingen beskæftiger sig med. Men der er et kæmpe potentiale for besparelser, og det skal Kurveknækker Erhverv hjælpe virksomhederne til at udnytte,«siger han. Dansk Mode & Textil har sat elspareskinner på alle arbejdsstationer, så alt udstyr slukker automatisk, når medarbejderen slukker computeren. Så er det ikke nødvendigt at trække stikket ud, som adm. direktør Preben W. Friis her har gjort. Det betaler sig Erhvervskurveknækkerne får adgang til en række ydelser fra Go Energi. Målet er at få virksomhederne til at sætte ind, hvor det virkelig kan betale sig.»vi giver virksomhederne inspiration til tiltag, der er til at overskue, og som bliver en økonomisk fordel for dem. Det kunne for eksempel være et oplæg om effektiv ventilation,«siger Thomas Drivsholm. Ud over hjælp og inspiration får Erhvervskurveknækkerne mulighed for at videndele med andre virksomheder i netværk. Investerede kroner sparer om året Det er gratis at være Erhvervskurveknækker og nemt at tilmelde sig på Go Energis hjemmeside. De første har allerede meldt sig ind blandt andre Dansk Mode & Textil, der er 14 OPTIMERING 6/2011

15 Energioptimering en brancheorganisation med 23 medarbejdere.»for os er det en god forretning at spare på strømmen. Sidste år skar vi over 20 procent af elforbruget, blandt andet ved hjælp af et tidligere samarbejde med Go Energi. Ud over nogle mandetimer investerede vi nærmest kun kroner i tænd-sluk-ure, og vi sparer over kroner om året. Så vi ser frem til at være Erhvervskurveknækker og bruge energien endnu mere effektivt,«siger administrerende direktør Preben Friis Herning-virksomheden Dansk Mode & Textil vil også anbefale mange af sine medlemmer at blive Erhvervskurveknækkere. For størstedelen af de 350 medlemsvirksomheder tilhører gruppen af små og mellemstore virksomheder, som for alvor kan få gavn af Kurveknækker Erhverv.»Vores hovedformål er at skabe værdi for medlemmerne, og Kurveknækker Erhverv er en pose med gratis fordele, som vi vil gøre dem opmærksomme på. Vi har selv sparet en masse ved for eksempel at blive bedre til at styre klimaanlægget, og andre kan gøre det samme,«siger Preben Friis. Thomas Drivsholm er enig.»dansk Mode & Textil har allerede opnået flotte resultater med enkle, billige løsninger. Det viser, at selvom mange ikke har de store ressourcer til at gennemføre energibesparelser, er det altså muligt til fordel for både klimaet og virksomhedens økonomi,«siger han. Kurveknækker Erhverv Kurveknækker Erhverv er Go Energis primære tilbud til private erhvervsvirksomheder Det er gratis at være med, og man kan tilmelde sig på Erhvervskurveknækkere kan få adgang til en række ydelser fra Go Energi, bl.a.: - deltagelse i erhvervsnetværk og faglige arrangementer om energieffektiviseringer - nyhedsmails med gode råd til at udnytte energien bedre - mulighed for at benytte Go Energis hotline - mulighed for anvendelse af værktøjet»se Elforbrug«- mulighed for anvendelse af logoet for Kurve knækkerne Sertica Markedets mest brugervenlige system Patrontætninger Mekaniske akseltætninger Magnet Magnetkoblinger Effektiv vedligeholdsstyring Anlægsstruktur Jobstyring Reservedelsstyring/lager Integration til ERP Indbyggede wizards Statistik modul Dynamiske rapporter Optimale søgefaciliteter Løsninger der holder! Selvrensende Filtrering & separation Spændeelementer Rustfrie spændeelementer Telefon sertica@logimatic.dk Tel /2011 OPTIMERING 15

16 Vedligehold Forebyggende vedligehold helt fra bunden Maskinmester Anders Hansen har det seneste år været på noget af en rejse for at ændre på vedligeholdet hos Royal Unibrew Af Allan Priess Poulsen Foto Lars Møller Royal Unibrews tapperi i Faxe udgør en ganske anselig størrelse. Indsatsen fra de omkring 200 medarbejdere resulterer på årsbasis i 3,2 mio. hektoliter producerede øl, sodavand og andre læskedrikke. Alligevel har virksomheden fungeret stort set uden brug af forebyggende vedligehold indtil 2010.»Tidligere var den eneste planlagte vedligeholdsaktivitet et hovedstop, hvor man én gang om året tog de forskellige linjer ud af produktion og renoverede dem. Det ville være forkert at sige, at man slet ikke var opmærksom på forebyggende vedligehold, men det foregik lidt på må og få, og der blev ikke gjort meget ud af at skemalægge og strukturere aktiviteterne,«fortæller Anders Hansen, der er maintenance manager hos Royal Unibrew. Kræver mange ressourcer Han blev for godt og vel et år siden ansat som produktionsleder og allerede få måneder senere forflyttet til en stilling som teknisk indkøber og projektleder i vedligeholdsafdelingen. Senest er han blevet gjort til øverste ansvarlig for afdelingen i stillingen som maintenance manager, hvilket ikke mindst skyldes hans fokus på forebyggende vedligehold frem for havaribaseret vedligehold. Hele æren for skiftet vil han dog ikke tage.»de senere år har der været så meget fokus på forebyggende vedligehold i industrien, at det er blevet et tema selv på toplederniveau. Det har selvfølgelig gjort det lettere at være vedligeholdsleder, fordi man ikke som tidligere skal kæmpe en ulige kamp for at forsvare fordelene,«siger Anders Hansen og fremhæver specielt produktionschef Keld Norup som en vigtig medspiller og drivkraft i implementeringen af forebyggende vedligehold hos Royal Unibrew.»Bevidstheden om at det var den rigtige vej at gå har blandt andet gjort det nemmere at få bevilget de nødvendige ressourcer i opstartsfasen. For det kræver unægtelig ressourcer, når man begynder så meget fra bunden, fordi man i de allerførste faser endnu ikke har nået at høste gevinsterne af det forebyggende vedligehold,«siger han. Fra til smøreopgaver Anders Hansen peger på smøring af maskinparken som et oplagt eksempel på de forandringer, der er sket over det seneste år. Royal Unibrew allierede sig således med leverandøren Rocol og gennemgik over seks måneder virksomheden fra A til Z i forhold til hvilke maskiner, der kræver smøring på hvilke tidspunkter.»vi nåede faktisk op på ikke færre end smøreopgaver, som fremover vil blive udført med et fast interval. Området har ikke været struktureret tidligere, men jeg vil gætte på, at der har været steder, hvor man har haft planlagte smøreopgaver, og resten er kun blevet smurt sporadisk,«siger han. Stor fokus på medarbejderinvolvering Det har dog ikke været alle opgaver og områder, der med samme lethed er blevet vendt til en entydig succes. Anders Hansen har således fra begyndelsen været meget opmærksom på at inddrage operatører og håndværkere for at komme den naturlige skepsis over for forandringer i forkøbet. Og den opgave har ikke været uden mislyde.»royal Unibrew er en gammel virksomhed, og der er mange medarbejdere med lang anciennitet. Derfor kan man ikke undgå, at det medfører nogle store ændringer i de eksisterende medarbejderes arbejdsrytmer, når der pludselig bliver indført en række initiativer inden for forebyggende vedligehold. Og i sådan et tilfælde må man som leder være forberedt på at møde modstand i større eller mindre grad,«siger han og fortsætter:»jeg har gjort utrolig meget ud af at informere de involverede medarbejdere og fortælle, at jeg ikke udfører et soloprojekt, men at det her er noget, vi gør sammen. Pointen er også, at medarbejderne skal sige til, hvis de tiltag, jeg sætter i gang, ikke giver mening. Jeg har ikke noget ønske om at sidde og diktere med den store pisk, og det kan jo godt være, at nogle af tingene rent faktisk ikke giver mening for dem, der er berørt af dem i hverdagen,«pointerer Anders Hansen. Indtil videre er der indført forebyg- 16 OPTIMERING 6/2011

17 Vedligehold Anders Hansen:»Som vedligeholdsleder kan man lægge alverdens store og forkromede planer, men kan man ikke få organisationen og medarbejderne til at føre dem ud i livet, har man spildt både sin egen og virksomhedens tid.«6/2011 OPTIMERING 17

18 Vedligehold gende vedligeholdsaktiviteter på den ene af i alt seks produktionslinjer, og planen er, at hele tapperiet skal være omfattet af forandringerne i foråret Uden at afsløre konkrete tal for de opnåede delmål melder Anders Hansen allerede nu om en mere stabil produktion og nøglemedarbejdere, der ser deres hverdag blive nemmere som følge af virksomhedens nye fokus. Han understreger dog samtidig, at projektet endnu kun er i sin spæde start, og at meget arbejde således venter forude. Afhængig af medarbejdere Endnu mangler enkelte at blive overbevist, mens andre udtrykker glæde over forbedrede arbejdsforhold, hvor de tidligere var frustrerede over uforholdsmæssigt mange nedbrud og havarier. Ifølge Anders Hansen er den vigtigste ledelsesopgave i den forbindelse at kunne formidle, hvorfor operatører og håndværkere har en personlig interesse i at være åben over for virksomhedens nye måde at strukturere sit vedligehold på.»de berørte medarbejdere skal kunne se behovet for ændringerne. Hvis folk står og ryster på hovedet af en, kan man lige så godt opgive projektet, for i så fald er det dødsdømt på forhånd. Som vedligeholdsleder kan man lægge alverdens store og forkromede planer, men kan man ikke få organisationen og medarbejderne til at føre dem ud i livet, har man spildt både sin egen og virksomhedens tid,«siger han og peger endvidere på nogle af de primære årsager til, at havaribaseret vedligehold ikke kan stå alene.»et driftstop resulterer ikke kun i tabt produktion, men kan også medføre udgifter til overarbejde, hastelevering af defekte enheder og lønning til medarbejdere, som ikke producerer, fordi deres maskiner står stille. Kører man udelukkende havaribaseret vedligehold, mangler man både styring og overblik, og det medfører i sidste ende betydeligt større udgifter end udgifterne til det forebyggende vedligehold,«understreger han. Et massivt besparelsespotentiale Anders Hansen var i begyndelsen af Anders Hansen har ansvaret for at sikre opbygningen af det forebyggende vedligehold på Royal Unibrews tapperi i Faxe, der på årsbasis producerer 3,2 mio. hektoliter øl, sodavand og andre læskedrikke. forløbet mest af alt overrasket over, hvor meget arbejde virksomheden havde foran sig på vedligeholdsområdet. Og selv om der endnu er lang vej mod målet, understreger han, at øvelsen om at opnå et markant større fokus på forebyggende vedligehold giver mening på alle planer. Også for ham selv som en udviklende proces, der har tydeliggjort både besparelsesmulighederne og fordelene for medarbejderne i dagligdagen. 18 OPTIMERING 6/2011

19 Vedligehold»Som så mange andre produktionsvirksomheder befinder vi os på et marked med stor konkurrence, og derfor er vi nødt til at have fokus på vores effektivitet og samlede produktionsomkostninger. Den tid og de ressourcer, vi investerer i forebyggende vedligehold, skal komme tilbage i form af højere OE og forbedret kvalitet. Der findes jo masser af analyser, som viser, at danske industrivirksomheder stadig mister mia. af kroner som følge af manglende vedligehold af produktionsanlæg, så der er ingen tvivl om, at der er mange penge at spare ved at sætte sit vedligehold i system og løbende vedligeholde sit produktionsapparat,«fastslår han. 6/2011 OPTIMERING 19

20 OEE Effektiv drift sikrer fremgang for Kopenhagen Fur 2011 bliver året, hvor Danmark cementerer sin position som verdens pelscentrum og det stiller store krav til produktionen i Glostrup Når de mest eksklusive pelse præsenteres på catwalken i Paris, Milano, London eller New York, har en stor del af skindene været handlet via Kopenhagen Fur med domicil i Glostrup. Det er både en andelsforening, et auktionshus og et internationalt varemærke for verdens fineste minkskind. Trods de senere års kriser går det forrygende i pelsbranchen. Kopenhagen Fur satte i februar verdensrekord: 2,4 millioner minkskind skiftede ejere på én auktionsdag, hvor omsætningen rundede 800 millioner kroner. Og i april satte auktionshuset en anden rekord, da 4,9 millioner minkskind blev solgt på fem dage for i alt 1,7 milliarder kroner. Produktionen af pels følger en fast rytme: Minkene parres i marts, og i maj kommer hvalpene. Et halvt år senere bliver de slagtet. Herefter begynder leverancerne til Kopenhagen Furs store fabrik, hvor skindene sorteres og gøres klar til auktion. Fra november til et godt stykke hen på sommeren kører produktionen i døgndrift for at få de cirka 20 millioner skind igennem systemet. Medarbejderne involveres Den store og voksende produktion er kun mulig, fordi Kopenhagen Fur konstant effektiviserer sin drift og holder fokus på lønsomheden. En af samarbejdspartnerne er Picca Automation, som senest har implementeret systemet PiccaLønsomhed, der sætter fokus på Overall Equipment Effectiveness (OEE).»Hvert skind er unikt. Når vi får dem leveret fra producenterne, skal de måles op og sorteres. Med seks Jesper Lauge Christensen. hovedfarver og fire underfarver er der i alt 24 klassifikationer,«forklarer produktionsdirektør Jesper Lauge Christensen, Kopenhagen Fur.»Leverandøren har hjulpet os med at bygge et anlæg, som automatisk aflæser de 24 farvenuancer og skindets renhedsgrad. Picca har udviklet selve styreenheden og et lønsomhedsmodul med skærme, som gør medarbejderne i stand til at se, om alt kører optimalt. Hver især kan de på deres skærme følge med i de vigtige OEEnøgletal, som f.eks. registrerer, hvor mange skind der skal måles om.vi er glade for at have fået den transparens, som afslører, hvor vi skal optimere, når vi kører de enkelte serier. På den måde får vi rettet fokus på dét, der skaber mest værdi for os. Medarbejderne er dygtige til at foreslå forskellige forbedringer, så produktionen kan køre optimalt. De er resultatlønnede og sætter derfor stor pris på den feedback, som systemet giver dem.«jesper Lauge Christensen og de andre ledere i produktionen kan ligeledes både på kontoret og hjemmefra følge produktionen. Driftsproblemer opstår jo ikke kun inden for normal arbejdstid. Hurtig implementering Systemet synliggør produktionsprocessen, så alle fra operatør til direktør får realtidsdata om produktionen. For operatørerne betyder det, at de kan følge med i, om de selv og deres kolleger holder målsætningen. Andre grupper, f.eks. servicefolk, driftsledere og salgsfunktionen, kan følge produktionsflow, lagerbeholdning og så videre. Og for direktionen giver lønsomhedssystemet et samlet overblik i realtid. I begyndelsen var mange af OEEtallene røde, men i løbet af en indkøringsperiode på kun tre måneder nåede produktionen op på den planlagte kapacitet.»vi forbedrer løbende vores effektivitet, fordi vi hele tiden har et præcist billede af vores OEE, som nu er oppe på 75. Det vil sige, at vi producerer 75 procent af det teoretisk set maksimalt opnåelige. Vi kan desuden identificere afvigelserne. Når vi på denne måde har et overblik over tilgængelighed, oppetid, operatøreffektivitet, antal driftsstop og spildprocenten, kan vi løbende forbedre vores driftseffektivitet. Uden det mere effektivt kørende anlæg, ville vi ikke have haft tilstrækkelig kapacitet til at få sorteret det voksende antal skind. Så alt i alt er vi ganske tilfredse,«konstaterer Jesper Lauge Christensen. 20 OPTIMERING 6/2011