DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)"

Transkript

1 DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Esben Astrup Kristensen 1 Niels Jepsen 2 Jan Nielsen 2 Stig Pedersen 2 Anders Koed 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 DTU Aqua AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 Titel: Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV) Forfattere: Esben Astrup Kristensen 1, Niels Jepsen 2, Jan Nielsen 2, Stig Pedersen 2 og Anders Koed 2 Institutioner: 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og 2 DTU Aqua Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: Marts 214 Redaktion afsluttet: Februar 214 Faglig kommentering: Poul Nordemann Jensen Finansiel støtte: Bedes citeret: Naturstyrelsen Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Fiskebestanden i vandløb er et af de kvalitetselementer, der indgår i Vandrammedirektivet og dermed i de danske vandplaner. Rapporten indeholder en afprøvning af et Litauisk indeks (DFFVa), som kan anvendes primært i de større danske vandløb. En forudsætning for anvendelse af dette indeks er, at der er mindst 3 fiskearter tilstede i vandløbet. Til brug for vandløb (primært små vandløb), hvor der forekommer mindre end 3 arter, er der udviklet et særligt indeks baseret på bestanden af ørreder (DVVFø) Vandrammedirektiv, vandplaner, fiskeindeks, DVVFa, DVVFø, EQR, LZI, ørreder. Grafisk Værksted, AU Silkeborg Johan Gadegaard ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 58 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater DFFVa ift. udsætning af ørreder Endelig afprøvning af DFFVa ift. spærringer Forslag til øst-vest justering af DFFVa Udvikling af indeks til artsfattige vandløb (DFFVø) 14 3 Brug af DFFV 28 4 Opsummering og anbefalinger 3 5 Referencer 32 Bilag 1. Referenceværdier i DFFVø især for Vestjylland 34 Bilag 2. Variation mellem år 37 Bilag 3. Beregning af DFFV værdi 4 Bilag 4. Referenceværdier DFFVa 45 Bilag 5. Sammenhæng mellem DFFVa og DFFVø 46 Bilag 6. 47

6 [Tom side]

7 1 Indledning Fisk spiller en central rolle i vandløbenes økosystemer og er sammen med fugle og pattedyr systemernes top-prædator. Fisk findes i alle typer danske vandløb, men der er en klar sammenhæng mellem størrelsen på vandløbet og antallet af fiskearter (Figur 1). Små vandløb nær udspringet er således ofte artsfattige og der forekommer typisk mellem 1-4 forskellige arter, mens der kan forekomme op til 25 forskellige arter på de yderste strækninger af de største vandløb (Kristensen et al., 211). I små vandløb, der løber direkte i havet, er artsantallet bl.a. begrænset af saltgradienten. Desuden findes en del arter kun i bestemte landsdele og vandsystemer. Overordnet set er antallet af forekomne arter i danske vandløb relativt lavt (42 hjemmehørende arter), hvilket stiller særlige krav til metoden, hvormed fiskene anvendes til at vurdere den økologiske kvalitet. Figur 1. Sammenhæng mellem vandløbsbredde og artsrigdom i 78 vestjyske og 78 østdanske vandløb Artsrigdom (antal) Vestjylland Østdanmark Vandløbsbredde (m) Vandløbsfiskene er påvirket af en lang række miljøvariable. I danske lavlandsvandløb har spærringer, fysiske forringelser af levesteder og organiske forureninger haft store negative effekter på fiskebestandene. Den organiske forurening er ikke længere et problem i de større vandløb, men kan være det i mange mindre vandløb. Til gengæld udgør spærringer og dårlige fysiske forhold stadig et problem for vandløbsfiskene i Danmark. Spærringerne forhindrer vandrefisk i at nå de gydepladser, der findes i vandløbene, men også fiskearter der foretager vandringer på mindre skala (f.eks. indenfor vandløbet) påvirkes negativt af spærringer. Udretninger og hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene har reduceret mængden af levesteder, og vigtige habitater er mange steder fjernet (f.eks. grusbund, der kræves til reproduktion hos mange fiskearter). 5

8 Der er en lang tradition for overvågning af fisk i danske vandløb. Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU, nu DTU Aqua) har siden 1948 undersøgt de fleste danske vandløb flere gange. I perioden udførte de danske amter desuden mange fiskeundersøgelser i vandløb, og efter vedtagelsen af NOVANA-overvågningsprogrammet har amterne og derefter Miljøministeriet foretaget en systematisk overvågning af fisk i danske vandløb. Gennem NOVANA indsamles data fra 8 landsdækkende stationer i forskellige størrelser af vandløb, hvor der samtidig foretages en ret udførlig registrering af fysiske og kemiske forhold. Fiskene indsamles vha. elektrofiskeri og bestandene kvantificeres som tætheder af de enkelte arter. På trods af, at der lavet mange bestandsanalyser i de danske vandløb siden 1948, er vandløbsfiskene kun i meget begrænset omfang forsøgt brugt til en landsdækkende bedømmelse af den økologiske kvalitet i danske vandløb: Nielsen (1997) og Sivebæk (28) påviste, at de naturlige ørredbestande var gået frem på landsplan i takt med, at vandløbenes økologiske tilstand forbedres. Nielsen foreslog derfor, at man brugte ørreden direkte som en måleenhed for vandløbenes tilstand (miljøindikator). Naturlig forekomst af ørred indgik ligeledes som en vigtig parameter i Vejle Amts politisk vedtagne fiskeindeks (Vejle Amt 23). Dieperink (2) opstillede et forslag til et dansk fiskeindeks. Jørgensen (25) foretog en mindre afprøvning af en tidlig udgave af det Europæiske fiskeindeks. I USA har man siden 198 erne anvendt fiskebaserede indeks til vurdering af vandløbenes kvalitet mens man først langt senere, i forbindelse med Vandrammedirektivet, begyndte at udvikle metoder i Europa. Det var på baggrund af erfaringer herfra, at der i 212 blev foretaget en afprøvning af eksisterende og allerede interkalibrerede udenlandske indeks i danske vandløb (Søndergaard et al., 213). Konklusionen på afprøvningen blev at et litauisk udviklet indeks (LZI) er anvendeligt i danske vandløb, hvor der forekommer tre eller flere arter. Dog skal der foretages en afprøvning af indekset med data indsamlet på stationer hvor der ikke er udsat ørreder umiddelbart inden undersøgelserne er foretaget (se nedenfor), samt foretages en vurdering af spærringers indflydelse på indeksværdierne. Ligeledes skal der foretages en justering i forhold til naturgivne regionale forskelle i artssammensætningen. Endelig var konklusionen, at der bør udvikles et alternativt indeks til vandløb hvor der kun forekommer 1-2 arter (Søndergaard et al., 213). Formålet med dette projekt er: 1. At foretage endelige afprøvninger og evaluering af et allerede interkaliberet litauisk fiskeindeks (LZI) således at det endeligt kan konkluderes om det kan anvendes i Danmark. o 1b) Hvis den endelige evaluering under 1) falder positivt ud, at undersøge mulighederne for at foretage justeringer af LZI således at det tager hensyn til naturgivne forskelle landsdelene imellem. 2. At udvikle og evaluere et forslag til et del-fiskeindeks til anvendelse i de små danske vandløb som indgår i vandplanerne hvor LZI ikke kan anvendes. Dette må som udgangspunkt forventes at gælde en stor del af de danske vandløb, idet omkring 75 % af de ca. 7. km danske vandløb er under 2 m brede. 6

9 2 Resultater I det følgende foretages en afrapportering af projektet i 2 dele: Første del omhandler den endelige afprøvning af LZI (herefter kaldet DFFVa) og anden del omhandler udvikling af et indeks til små artsfattige vandløb (herefter kaldet DFFVø). 2.1 DFFVa ift. udsætning af ørreder Effekten af udsætninger og en afprøvning af DFFVa på et datasæt renset for ørredudsætninger blev foretaget ved at rense fiskedata fra NOVANA befiskninger for udsætninger. Dette datasæt blev produceret ved at sammenholde informationer om beliggenhed og årstal for NOVANA befiskningerne, placering og årstal for udsætninger, type af udsætninger samt information om spredning af udsatte ørreder. Der blev ikke foretaget en rensning i forhold til laks og ål, men kun for udsatte ørreder. I alt 879 NOVANA befiskninger blev forsøgt renset for udsætninger af ørreder. For 227 af disse NO- VANA befiskningerne var det ikke muligt at skaffe information omkring udsætninger ofte fordi udsætningsplanen ikke forekom på elektronisk form og det derfor ikke umiddelbart var muligt at inkludere disse. For de resterende NOVANA befiskninger blev disses placering og årstal derefter sammenholdt med oplysninger om udsætninger af ørreder (http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred.aspx). Ifølge disse udsætningsplaner bliver der udsat yngel, ½ års, 1 års, Put and Take fisk eller foretaget mundingsudsætninger. NOVANA befiskninger foretaget i år eller i vandløb med Put and Take udsætninger blev ekskluderet fra datasættet (i alt 122 befiskninger). Dette skyldes at det er usikkert hvor mange af disse der reelt er udsat samt hvor meget disse relativt store fisk vandrer i vandløbet. Ved udsætning af ørred yngel, ½ års og 1 års ørreder blev en grænse på 1 km både opstrøms og nedstrøms fastsat. Hvis NOVANA befiskningen var foretaget i et år med udsætninger af disse aldersklasser, men lå mere end 1 km væk fra punktet for udsætningen, blev det vurderet at NOVANA befiskningen ikke var påvirket af udsætningen det pågældende år. Denne grænse blev sat fordi undersøgelser har vist at udsatte ørreder primært spredes indenfor kort afstand af hvor de er udsat og kun meget sjældent vandrer mere end 1 km væk (Hansen & Glüsing, 1995; Pedersen et al., 29). Efter anvendelse af dette kriterium og inkludering af NOVANA befiskninger helt uden udsætninger (144 befiskninger) var der 481 NOVANA befiskninger, der kunne klassificeres som værende uden påvirkning fra udsætninger af ørreder udsat det pågældende år. Populationen af ørreder på den pågældende station kan derimod godt være påvirket af udsætninger fra andre år og eventuelle ørreder på stationen kan godt stamme fra udsatte fisk, men dette var ikke muligt at kontrollere for. Det er altså således alene de udsatte ørreder det pågældende år at NOVANA befiskningerne er renset for. Der blev ikke renset for udsætninger af laks NOVANA befiskninger med forekomst af laks blev derfor efterfølgende fjernet fra datasættet indeholdende de 481 befiskninger inden yderligere analyser. NOVANA befiskninger klassificeret som værende uden udsætninger blev derefter analyseret sammen med NOVANA befiskninger med udsætninger for at undersøge om DFFVa værdierne påvirkes af udsætninger af ørreder det pågældende år. Først blev befiskninger med mindre end tre arter ekskluderet, da der ikke kan udregnes en DFFVa værdi for disse. Derefter blev det undersøgt om 7

10 delmængden af NOVANA befiskninger uden udsætninger adskiller sig rent påvirkningsmæssigt fra resten af datasættet. Dette blev gjort ved at sammenligne en række fysiske og kemiske variable (tabel 1) mellem 3 grupper af befiskninger: 1) befiskninger uden udsætninger indenfor 1 km, 2) befiskninger med udsætninger indenfor 1 km og 3) befiskninger helt uden udsætninger. Ud fra denne sammenligning ses at gruppe af stationer helt uden udsætninger adskiller sig fra de 2 andre grupper ved at have et mere groft bundsubstrat. Tabel 1. Sammenligning af fysiske og kemiske påvirkningsvariable fra NOVANA befiskninger med og uden udsætninger. Tal med fed skrift indikerer en signifikant højere værdi for disse grupper. Fald (m/m) Sand (%) Grus (%) BI5 (mg/l) NH4 (mg/l) NO3 (mg/l) PO4 (mg/l) Fysisk Indeks Ingen udsætning 1 km,33 (,9-2,5) 39 (-81) 6 (-31) 1,4 (,5-6,1),15 (,1-1,2) 2,3 (,1-12,5),4 (,1-,14) 29 (-6-45) Ingen udsætning,38 (,1-3,9) 27 (-67) 16 (-61) 1,4 8,6-3,1),12 (,1-,8) 3,5 (,1-9,1),5 (,1-,13) 3 (-51) Udsætning indenfor 1 km,22 (,1-,99) 37 (-79) 7 (-35) 1,3 (,5-5,6),8 (,1-,2) 2,9 (,1-9,5),4 (,1-,2) 29 (9-48) De fysiske og kemiske forskelle mellem de tre grupper af befiskninger blev yderligere analyseret vha. en multivariable analyse. Denne analyse bekræfter resultaterne fra tabel 1 og viser, at gruppen der indeholder NOVANA stationer helt uden udsætninger adskiller sig fra de to andre grupper (Figur 2) og at forskellen skyldes forskellige substrater (mere grus i gruppen helt uden udsætninger). Dette resultat er ikke overraskende, da der før udsætninger af ørreder opgøres om der er sammenhold mellem habitatkvaliteten og tætheden af ørreder. Hvis der er gode forhold og høj tæthed eller hvis der er dårlige forhold udsættes der ikke ørreder. Denne analyse peger på, at der er en overvægt at stationer med gode fysiske forhold i gruppen helt uden udsætninger og at de to grupper med eller uden udsætninger indenfor 1 km er ens rent påvirkningsmæssigt. Figur 2. PCA bi-plot fra analyse af stationer tilhørende de 3 grupper og vha. de kemiske og fysiske variable i tabel 1. Figuren viser de gennemsnitlige PCAscorer (med S.E.) for de 3 grupper vandløb. Der var en signifikant multivariable forskel mellem de 3 grupper (ANOSIM, R =,5, P =,41). Parvise sammenligninger viste at gruppen uden udsætninger var signifikant forskellig fra de 2 andre grupper (P =,5 og,2) mens grupperne med og uden udsætninger indenfor 1 km ikke var signifikant forskellige (P =,766). PCA 2,6,4,2 -,2 Ingen udsætning inden for 1 km Ingen udsætning Udsætning inden for 1 km -,4-1, -,8 -,6 -,4 -,2,2,4 PCA 1 Efter evaluering af påvirkningsgraden blev DFFVa værdierne og andel af stationer med målopfyldelse i forhold til dette indeks, sammenlignet mellem de tre grupper. Resultatet viser at der er en klar overvægt af stationer uden målopfyldelse for alle de tre grupper af vandløb (Figur 3). Derudover viser resultaterne, at der er en klar højere andel af stationer med målopfyldelse på de stationer hvor der er udsat ørreder indenfor 1 km af befiskningen. 8

11 Figur 3. Andel af stationer med og uden målopfyldelse ved anvendelse af DFFVa for 3 grupper af stationer med forskellige grad af påvirkning fra udsætninger. (%) Ingen udsætning inden for 1 km Ingen udsætning Udsætning inden for 1 km 4 2 Målopfyldelse Ikke målopfyldelse Ud fra evalueringen af DFFVa i forhold til udsætninger af ørreder kan der konkluderes, at udsætninger af ørreder har en effekt på DFFVa værdien og dermed på målopfyldelsen. Det betyder, at DFFVa værdier udregnet ud fra NOVANA befiskninger kan være overestimerede. Det blev derfor besluttet at foretage en afprøvning af DFFVa udelukkende ved anvendelse af fiskedata fra NOVANA befiskninger uden udsætninger. Afprøvningen af DFFVa med data renset for udsætninger blev afgrænset til at undersøge sammenhænge mellem DFFVa og relevante miljøpåvirkninger (se Søndergaard et al, 213 for detaljer omkring de valgte påvirkninger). Afprøvningen blev afgrænset til dette, da det er en væsentlig del af argumentationen overfor EU for at få godkendt brugen af DFFVa i Danmark. De udvalgte påvirkningsvariabler blev delt i to grupper en gruppe med variabler, der generelt stiger med øget menneskelig påvirkning og en gruppe med variabler, der generelt falder med øget menneskelig påvirkning. For hver påvirkningsvariabel (undtagen DVFI) blev der foretaget en inddeling i tre grupper: Høj, Moderat og Lav menneskelig påvirkning. Inddelingen blev foretaget på baggrund af et tidligere arbejde med fastsættelsen af referencetilstanden (Kristensen et al., 29). Efter inddelingen blev data præsenteret med Boxplots og der blev foretaget statistiske analyser af forskelle mellem de tre grupper (1-vejs ANOVA). Resultaterne viser, at der er signifikante forskelle i DFFVa værdierne mellem de tre grupper (Høj, Moderat og Lav påvirkning) for ortho-p, BI5, ammonium, mængden af grus på bunden, mængden af sten på bunden, DVFI og Det Fysiske Indeks (Figur 4). Modsat var der ikke signifikante forskelle for nitrat, mængden af sand på bunden, mængden af mudder på bunden, omdrift i oplandet og skov i oplandet (Figur 4). Disse resultater indikerer at DFFVa værdierne på tilfredsstillende vis afspejler påvirkninger i danske vandløb. 9

12 LZI LZI 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 Variabler der stiger med øget menneskelig påvirkning Ortho-p (mg/l) * BI 5 (mg/l) * Nitrat (mg/l) Sand (%) Omdrift (%) Høj Moderat Lav Variabler der falder med øget menneskelig påvirkning Skov (%) DVFI * Grus (%) * Høj Moderat Lav Ammonium (mg/l) * Mudder (%) Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Fysisk Indeks * Sten (%) * Høj Moderat Lav Figur 4. Boxplots der viser LZI værdier (DFFVa) for udvalgte påvirkningsvariabler, inddelt i forhold til graden af menneskelig påvirkning (Høj, Moderat og Lav) angiver signifikante forskelle. 2.2 Endelig afprøvning af DFFVa ift. spærringer Spærringer, der forhindrer fiskenes fri vandring er en meget væsentlig påvirkning af danske vandløb og en afprøvning af DFFVa skal derfor inkludere en test i forhold til spærringer. I den seneste afprøvning af DFFVa (Søndergaard et al., 213) var det ikke muligt at foretage en endelig konklusion på dette da information om spærringerne var for ringe, idet der er stor usikkerhed om hvorvidt en given spærring udgør et vandringsproblem for de enkelte arter. Der er til dette projekt derfor forsøgt at indsamle bedre informationer omkring spærringer særligt i hvor høj grad de faktisk fungerer som en barriere for fiskenes vandring. Dette er forsøgt gennem inddragelse 1

13 af fiskedata indsamlet under udarbejdelsen af udsætningsplaner og ved kontakt til kommuner. I begge tilfælde var informationerne omkring spærringerne af bedre kvalitet, men i de tilfælde hvor der forelå fiskedata, manglede der en fuldstændig optælling af alle arter (ørreden var eneste art optalt). Det var derfor ikke muligt at udregne DFFVa værdier. Derefter blev de nye indsamlede informationer om spærringer sammenholdt med position for NO- VANA befiskninger vha. GIS. Formålet med dette var at udpege NOVANA befiskninger henholdsvis ovenfor og nedenfor spærringer og undersøge DFFVa værdierne på disse to grupper af vandløb. Men denne analyse viste sig umulig, da kun meget få NOVANA befiskninger var tilbage efter at stationer med udsætninger, stationer med kun to eller færre arter samt stationer med usikre oplysninger om spærringer var fjernet fra datasættet. Det er således ikke muligt, med det nuværende datagrundlag, at foretage en grundigere analyse af spærringers effekt på DFFVa værdien. Det er dog forfatternes vurdering, at spærringer i mange tilfælde vil have negative effekter på DFFVa værdien. Ofte vil vandrefisk, som ørred eller laks, respondere positivt på fjernelse af en spærring og de vandløbs-strækninger, der gøres tilgængelige, vil blive anvendt til gydning hvis de fysiske forhold er gode nok. Derfor vil fjernelsen af spærringer ofte resultere i en stigning i antallet af laksefisk opstrøms spærringen (se f.eks. Nielsen 213), og dermed også DFFVa værdien, da høje tætheder af laksefisk altid giver høje DFFVa værdier (Søndergaard et al., under udgivelse). 2.3 Forslag til øst-vest justering af DFFVa Afprøvningen af DFFVa under det tidligere projekt viste, at det bør undersøges om der skal foretages en justering af DFFVa i forhold til naturgivne regionale forskelle i fiskesammensætningen mellem forskellige regioner i Danmark, bl.a. Vestjylland og det østlige Danmark. Disse to regioner har forskelle i forekomst af arter, bl.a. betinget af forskellig indvandringshistorie efter sidste istid. Dette betyder, at der i Vestjylland forekommer arter, der naturligt ikke findes i resten af landet (stalling, strømskalle og finnestribet ferskvandsulk) og arter der har deres hovedudbredelsesområde i det vestlige Jylland (laks og helt) mens smerling og pigsmerling udelukkende findes i Østdanmark (Carl & Møller, 212). Derudover er artsdiversiteten lavere i Nordjylland end i resten af landet (Carl & Møller, 212). Anvendes DFFVa på vandløb opdelt efter regionerne Nordjylland, Vestjylland, Østjylland og Øerne ses at der er store forskelle i fordelingen mellem de 5 tilstandsklasser regionerne imellem (Figur 5). Der ses en klar overvægt af vandløbsstationer med målopfyldelse i Vestjylland (55 %) og Østjylland (66 %) i forhold til Nordjylland og Øerne (henholdsvis 2 og 17 % målopfyldelse). Derudover kan det ses, at i Nordjylland og på Øerne opnår ingen af vandløbene Høj status. 11

14 35 3 Nordjylland 7 6 Østjylland (%) 5 Vestjylland 5 Øerne Høj God Moderat Ringe Dårlig Høj God Moderat Ringe Dårlig Figur 5. Fordeling af de 5 tilstandsklasser i forhold til DFFVa i 4 danske regioner. 12 De observerede forskelle mellem regioner kan overordnet set skyldes 2 faktorer: 1) naturgivne forskelle i artssammensætningen eller 2) forskelle i graden af påvirkning. Som nævnt ovenfor findes arter, der kun forekommer i bestemte regioner, særligt er der forskel mellem Vestjylland og det østlige Danmark hvor 3 arter (stalling, strømskalle og finnestribet ferskvandsulk) naturligt kun findes i Vestjylland og 2 arter (smerling og pigsmerling) kun findes i det østlige Danmark. Forekomst af de 3 vestlige arter scorer alle positivt i DFFVa værdien da de alle er rheofile, lithofile og ferskvandsulken og stallingen er ligeledes intolerante (se afsnittet 3: Brugen af DFFV). Forekomst af den ene østlige art (pigsmerling) er neutral i forhold til DFFVa, mens forekomst af smerling indvirker positivt på DFFVa scoren (se afsnittet 3: Brugen af DFFV). Der er således umiddelbart en overvægt af positive elementer ved vestlige unikke arter i forhold til de unikke østlige arter. Men, både ferskvandsulken og stallingen findes i dag også i Østjylland som følge af udsætninger og både stallingen og strømskallen samt stavsild fanges sjældent under overvågningsfiskeriet da de er tilknyttet relativt store vandløb (pers. medd. Allan Jensen). Det vurderes derfor, at forekomst af de 3 unikke vestjyske og de 2 unikke østdanske arter ikke berettiger en typologi baseret på disse 2 regioner. Nordjylland er som nævnt naturligt mere artsfattigere end resten af landet. Ifølge Carl & Møller (212) forekommer løje, flire, knude ikke nord for Limfjorden, mens horken kun findes i Thy nord for Limfjorden (se afsnittet 3: Brugen af DFFV). Kun en enkelt af disse arter (knuden) tæller positivt i DFFVa da den er lithofil og der er således ikke anledning til at indføre en særligt nordjysk type. Det samme gør sig gældende for Øerne (se afsnittet 3: Brugen af DFFV).

15 Årsagen til den generelt dårligere tilstand målt vha. DFFVa (Figur 5) i Nordjylland og på Øerne skal derfor nok findes i den generelle miljøpåvirkning. Hvis man undersøger en række fysiske og kemiske variabler fra vandløb i de 4 regioner ses det at vandløb i Nordjylland og på Øerne har et lavere fysisk indeks, lavere DVFI, højere koncentrationer af fosfor og organisk stof (tabel 2), hvilket indikerer en højere grad af menneskelig påvirkning i disse 2 regioner end i Vestjylland og Østjylland. Derudover er der særligt i Vestjylland okkerproblemer der yderligere kan være en medvirkende forklaring af forskellene. Tabel 2. Gennemsnitsværdier (med range) for udvalgte fysiske og kemiske variable fordelt på 4 regioner i Danmark. BI5 (mg/l) NH4 (mg/l) NO3 (mg/l) Nordjylland 1,6,2 3,8 (,7-6,1) (,2-1,2) (,13-7,5) Østjylland 1,4,2 4,13 (,5-3,1) (,1-6,1) (,1-12,5) Vestjylland 1,2,8 2,4 (,5-2,4) (,1-,2) (,1-9,3) Øerne 1,8,8 2,8 (,9-5,6) (,1-,3) (,1-8,4) PO4 (mg/l),7 (,2-,44),4 (,1-,12),2 (,1-,8),1 (,1-,7) Fysisk DVFI Indeks 26 4,7 (5-48) (4-7) 32 5,8 (9-51) (4-7) 28 5,7 (-6-51) (4-7) 27 4,6 (-45) (2-7) Ørreden (her et voksent individ fra Råsted Lilleå) findes naturligt over hele Danmark og stiller specifikke krav til både vandkvalitet og de fysiske forhold. Yngel fra ørreden anvendes i et indeks til artsfattige vandløb. Foto: Johan Gadegaard. 13

16 2.4 Udvikling af indeks til artsfattige vandløb (DFFVø) I de mindre vandløb findes der kun en gennemgående art, nemlig ørred (Salmo trutta). Der findes tre livshistorier for ørred i DK: 1) relativt stationære bækørred og de vandrende former 2) søørred og 3) havørred. Ørreden findes naturligt i alle landsdele i vandløb med et vist fald, og den er ret krævende mht. vandkvalitet og vandløbets fysiske tilstand. Især er ørreden krævende i den første del af livshistorien. Ældre ørreder er mobile og kan være sat ud fra dambrug, medens yngel er stationær og kan være resultat af naturlig gydning. Derfor er forslaget til Fiske-indeks i vurdering af vandrammedirektivets miljømål i det følgende baseret på én indikator (metric), nemlig tætheden af ørred-yngel 1. Dette indeks er beregnet til at anvende i alle vandløb, hvor der kun optræder en eller to arter under monitering (elbefiskning). Dette vil i praksis oftest være vandløb under 2-3 m s bredde, dvs. de fleste danske vandløb. I det følgende vil der gives en kort gennemgang af data, analyser og resultater, samt til slut et forslag til grænseværdier i henhold til Vandrammedirektivet Data Et indeks skal kunne afspejle relevante miljøpåvirkninger (pressures). Til at undersøge om dette er tilfældet har vi benyttet elfiskedata fra en lang række stationer, der er op til 5 meter lange vandløbsstrækninger. Det skal fremhæves, at alle undersøgelser er lavet om efteråret, hvor årets yngel af ørred er ca. ½ år gamle: Som datasæt er der udvalgt stationer fra DTU Aquas database, hvor der er blevet elektrofisket i de seneste 1 år, idet de tidligere resultater ikke i tilstrækkelig grad er digitaliserede. DTU Aqua s resultater er indsamlede i forbindelse med de jævnlige revideringer af planer for fiskepleje (tidligere kaldet udsætningsplaner), hvor der hvert år tilføjes data fra ca. 6 elbefiskninger. I databasen indgår der resultater fra ca. 7. stationer på landsplan. Der bliver aldrig sat ørredyngel ud i vandsystemerne i de år, de skal undersøges, og forekomst af ørredyngel om efteråret, hvor undersøgelserne udføres, viser derfor altid, hvad naturen selv har produceret. Derimod kan antallet af ældre ørred være påvirket af tidligere års udsætninger. Data fra NOVANA, hvor der heller ikke har været udsat ørredyngel forud for elbefiskningerne. Tætheder er beregnet ud fra dobbeltbefiskninger eller anvendelse af fangsteffektivitet beregnet på andre tilsvarende stationer. Det samlede datasæt, består af fangsttal og habitatoplysninger fra alle stationer, hvor der findes indtastede habitatoplysninger. Der indgår i alt befiskede stationer i analyserne. Disse er befiskede i perioden , og der er samtidig indsamlet habitatoplysninger. Data fra 21 består af en enkelt station på Sydsjælland hvor der er indtastet habitatdata. I 23 er data fra Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å i Nordjylland. I perioden omfatter data desuden 2 udvalgte stationer, der befiskes hvert år. Hovedparten af data er fra perioden indsamlet i forbindelse med udarbejdelse af Planer for Fiskepleje i diverse vandløb. 1 Laks er ikke været en del af denne test, men det foreslås at i de vandløb hvor der optræder lakseyngel enten alene eller sammen med ørredyngel, tælles disse sammen og der skelnes ikke mellem de to arter. 14

17 Placeringen af de undersøgte stationer ses i Figur 6. Der er fra Sjælland kun stationer med fra den sydøstlige del og fra Vestjylland kun fra 3 vandløb i den sydlige del, idet yderligere data ikke var elektronisk tilgængelige ifbm. analysearbejdet. Figur 6. Placeringen af de undersøgte stationer i perioden , som er anvendt til testning af fiskeindeks Påvirkninger Fysisk påvirkning (habitat-forringelse) Ved vurderingen af en kandidat-indikator, opstiller man en skala af påvirkningsgrad af en given pressure og tester om indikatoren reagerer på denne. Vi har vurderet, at fysisk påvirkning af vandløbet er den mest betydningsfulde miljøpåvirkning i de mindre vandløb. Derfor er det første, vi tester, om graden af forringelse af de fysiske forhold kan aflæses på antallet af ørred-yngel (NB. fanget om efteråret, hvor de er ca. ½ år gamle og har levet i vandløbet siden april). Ved at bruge oplysninger om fysiske parametre, kan enhver station tildeles en karakter for habitatkvalitet på en skala fra 1-1 ICES (211). En samstilling af habitatskvalitet (= graden af påvirkning) og tætheden af ørredyngel kan ses i Figur 7. For hver station er tæthederne af yngel og ældre ørred beregnet. Dette er gjort ud fra fangsttal i 1. og 2. befiskning på stationer, der er fisket 2 gange (Bohlin et al 1989). På stationer hvor der kun er fisket én gang er tætheden beregnet ud fra effektiviteten i vandløbet det pågældende år, og hvis dette ikke har været muligt, bruges effektiviteten i området det pågældende år. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at anvende kendt effektivitet i et nabo-område det pågældende år. Tæthederne er opgjort som antal ørredyngel pr 1 m 2 samt i visse tilfælde pr 1 m vandløb. Der er kun anvendt tætheder for årets yngel i analyserne. 15

18 Habitatkvalitet For hver station er der ud fra oplysninger der er opmålt og noteret i forbindelse med fiskeriet beregnet en habitatkvalitet udviklet af ICES arbejdsgruppen SGBALANST (ICES 211), og som er anvendt af WGBAST (ICES 212). I habitatkvaliteten indgår oplysninger om bredde, dybde, substrat, generelle strømhastigheder og beskygning. De enkelte variabler og karakterer de enkelte parametre fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Variabler anvendt til beregning af habitatkvalitet. Note: * Dominerende substrat, ** hvis Stille eller Svag strømhastighed forekommer, er stationen tildelt værdien uanset om andre strømhastigheder forekommer, hvis Frisk eller Rivende forekommer, er stationen tildelt kvaliteten 1 uanset om også Jævn / God strømhastighed forekommer. Variabel Parameter Kvalitet Bredde > 1 m 6-1 m 1 < 6 m 2 Dybde >.5 m m 1 <.3 m 2 Substrat * Okker Silt/blød Ler Sand 1 Tørv 1 Grus 2 Strømhastighed ** Stille / Svag Frisk / Rivende 1 Jævn / God 2 Skygge Ingen Kant / Enkeltbusk 1 Hegn / Skov 2 I kvalitetsindeks udarbejdet af SGBALANST indgår også hældningen, men denne har ikke været tilgængelig for alle befiskede stationer i denne analyse (hældningens betydning er dog analyseret, se under Typologi). For hver station adderes de enkelte kvalitetskarakterer så stationen kan opnå mellem og 1 i samlet kvalitet. Antal observationer og gennemsnitsværdier for de enkelte habitatkvaliteter fremgår af Tabel 4 og Figurerne 7 og 8 herunder. 16

19 Tabel 4. Antal observationer og gennemsnitlige tætheder af ørredyngel om efteråret ved forskellige beregnede habitatkvaliteter. Samlet Antal Gennemsnitlig tæthed Kvalitet observationer Y/1 m2 Y/1 m I alt/ gennemsnit Der er flest stationer med forholdsvis høj kvalitet. Dette hænger formentlig delvis sammen med at der sjældent elfiskes på stationer med (forventet) ingen ørred. Det vurderes dog, at der er stationer nok til en dataanalyse over habitatkvalitetens betydning for ørredbestanden Metrics/indikatorer Figur 7. Gennemsnitlig tæthed af naturligt produceret ørredyngel fra gydning (n/1m 2 ) mod beregnede habitatkvaliteter på 3199 stationer. Tætheden af yngel 12 1 Yngel/1 m Samlet habitatkvalitet På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem habitatkvalitet (= påvirkning) og yngeltæthed. Dog viser en korrelationsanalyse at denne sammenhæng ikke er særlig stærk (R 2 =,9; p<,1), hvilket skyldes, at der er stor spredning af værdierne indenfor de enkelte kategorier. Dette er ikke overraskende, da der i disse data indgår andre betydende parametre end blot habitat. Der kan f.eks. være: spærringer nedstrøms en station med gode forhold, hvilket gør at ingen ørreder kan vandre op til gydepladsen, vandkvalitetsproblem (punktudledning, gylleudslip), lav fysisk variation, trods god habitatkvalitet-score. 17

20 Formålet med analysen er at finde et niveau for, hvor meget ørredyngel der kan være fra gydning i et vandløb, og ud fra dette, at foreslå et niveau for hvor meget yngel der bør være, hvis der er en god økologisk tilstand. Derfor er analysen gentaget på stationer, hvor der med sikkerhed har fundet gydning sted, dvs. kun med stationer, hvor der faktisk blev fundet mindst et styk ørredyngel fra gydning (Figur 8). Korrelationen er nu noget stærkere trods færre punkter (R 2 =,14; p<,1). Figur 8. Gennemsnitlig tæthed af 18 naturligt produceret ørredyngel fra gydning (n/1m 2 ) som funktion 15 af beregnede habitatkvaliteter på stationer med forekomst 12 af yngel fra gydning på alle stationer. Stiplede linjer angiver 95 % 9 konfidensinterval om middelværdierne. NB: Ved den dårligste 6 habitatklasse (2) er der så få stationer (6!) at usikkerheden er 3 meget stor og det er grunden til at denne falder udenfor sammenhængen Samlet kvalitet Yngel/1 m 2 Denne analyse er et godt udgangspunkt for at gå videre med yngel indikatoren, der jo klart afspejler påvirkninger af de fysiske forhold i vandløbet. Tætheden af ældre ørred og forholdet mellem yngel/ældre En tilsvarende analyse af tætheden af ældre ørred viser ikke nogen klar sammenhæng (Figur 9). Figur 9. Gennemsnitlig tæthed af ørredyngel og ældre som funktion af beregnede habitatkvaliteter. Baseret på 725 stationer med yngel og 675 med ældre. Stiplede linjer angiver 95% konfidensinterval. Yngel/1 m (n=725) Ældre (n=675) Samlet kvalitet Og ligeledes er der heller ikke klar sammenhæng mellem påvirkning og forholdet mellem yngel/ældre på stationerne. Dette kan delvist skyldes, at kvalitetsgradienten er opstillet ud fra de mindste fisks habitatkrav og dermed ikke kan forventes at påvirke tætheden af ældre ørred på samme måde. Desuden kan der indgå udsatte fisk i kategorien ældre hvilket yderligere kan begrænse responsen. Vi kan på baggrund af disse resultater ikke udelukke, at man kunne anvende forholdet mellem yngel og ældre ørred som indikator for nogle påvirkninger, men med de habitats oplysninger vi har og 18

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Økologisk status I følge Vandrammedirektivet skal den økologiske status i vandløb måles vha. 5 forskellige biologiske

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Fiskeindeks, opstemninger og ørredbestande i danske vandløb. Faglig rapport fra AquaReco Nr. 2013-4

Fiskeindeks, opstemninger og ørredbestande i danske vandløb. Faglig rapport fra AquaReco Nr. 2013-4 Fiskeindeks, opstemninger og ørredbestande i danske vandløb Faglig rapport fra AquaReco Nr. 2013-4 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra AquaReco 2013 nr. 4 Titel: Fiskeindeks, opstemninger

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske

Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske Bemærkning fra Vandrådet for Randers Fjord vedrørende forslag til indsatsprogram for vandløbenes fysiske tilstand for vandplanperioden 2015-2021, Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Vandrådet for Randers

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven

Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven 18. februar 2015 Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven Gjern å Udlægning af grus og sten Lodsejere, Gjern Fiskeriforening og Natur og Miljø Silkeborg kommune ønsker at gennemføre

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere