DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)"

Transkript

1 DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Esben Astrup Kristensen 1 Niels Jepsen 2 Jan Nielsen 2 Stig Pedersen 2 Anders Koed 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 DTU Aqua AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 Titel: Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV) Forfattere: Esben Astrup Kristensen 1, Niels Jepsen 2, Jan Nielsen 2, Stig Pedersen 2 og Anders Koed 2 Institutioner: 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og 2 DTU Aqua Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: Marts 214 Redaktion afsluttet: Februar 214 Faglig kommentering: Poul Nordemann Jensen Finansiel støtte: Bedes citeret: Naturstyrelsen Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Fiskebestanden i vandløb er et af de kvalitetselementer, der indgår i Vandrammedirektivet og dermed i de danske vandplaner. Rapporten indeholder en afprøvning af et Litauisk indeks (DFFVa), som kan anvendes primært i de større danske vandløb. En forudsætning for anvendelse af dette indeks er, at der er mindst 3 fiskearter tilstede i vandløbet. Til brug for vandløb (primært små vandløb), hvor der forekommer mindre end 3 arter, er der udviklet et særligt indeks baseret på bestanden af ørreder (DVVFø) Vandrammedirektiv, vandplaner, fiskeindeks, DVVFa, DVVFø, EQR, LZI, ørreder. Grafisk Værksted, AU Silkeborg Johan Gadegaard ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 58 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater DFFVa ift. udsætning af ørreder Endelig afprøvning af DFFVa ift. spærringer Forslag til øst-vest justering af DFFVa Udvikling af indeks til artsfattige vandløb (DFFVø) 14 3 Brug af DFFV 28 4 Opsummering og anbefalinger 3 5 Referencer 32 Bilag 1. Referenceværdier i DFFVø især for Vestjylland 34 Bilag 2. Variation mellem år 37 Bilag 3. Beregning af DFFV værdi 4 Bilag 4. Referenceværdier DFFVa 45 Bilag 5. Sammenhæng mellem DFFVa og DFFVø 46 Bilag 6. 47

6 [Tom side]

7 1 Indledning Fisk spiller en central rolle i vandløbenes økosystemer og er sammen med fugle og pattedyr systemernes top-prædator. Fisk findes i alle typer danske vandløb, men der er en klar sammenhæng mellem størrelsen på vandløbet og antallet af fiskearter (Figur 1). Små vandløb nær udspringet er således ofte artsfattige og der forekommer typisk mellem 1-4 forskellige arter, mens der kan forekomme op til 25 forskellige arter på de yderste strækninger af de største vandløb (Kristensen et al., 211). I små vandløb, der løber direkte i havet, er artsantallet bl.a. begrænset af saltgradienten. Desuden findes en del arter kun i bestemte landsdele og vandsystemer. Overordnet set er antallet af forekomne arter i danske vandløb relativt lavt (42 hjemmehørende arter), hvilket stiller særlige krav til metoden, hvormed fiskene anvendes til at vurdere den økologiske kvalitet. Figur 1. Sammenhæng mellem vandløbsbredde og artsrigdom i 78 vestjyske og 78 østdanske vandløb Artsrigdom (antal) Vestjylland Østdanmark Vandløbsbredde (m) Vandløbsfiskene er påvirket af en lang række miljøvariable. I danske lavlandsvandløb har spærringer, fysiske forringelser af levesteder og organiske forureninger haft store negative effekter på fiskebestandene. Den organiske forurening er ikke længere et problem i de større vandløb, men kan være det i mange mindre vandløb. Til gengæld udgør spærringer og dårlige fysiske forhold stadig et problem for vandløbsfiskene i Danmark. Spærringerne forhindrer vandrefisk i at nå de gydepladser, der findes i vandløbene, men også fiskearter der foretager vandringer på mindre skala (f.eks. indenfor vandløbet) påvirkes negativt af spærringer. Udretninger og hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene har reduceret mængden af levesteder, og vigtige habitater er mange steder fjernet (f.eks. grusbund, der kræves til reproduktion hos mange fiskearter). 5

8 Der er en lang tradition for overvågning af fisk i danske vandløb. Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU, nu DTU Aqua) har siden 1948 undersøgt de fleste danske vandløb flere gange. I perioden udførte de danske amter desuden mange fiskeundersøgelser i vandløb, og efter vedtagelsen af NOVANA-overvågningsprogrammet har amterne og derefter Miljøministeriet foretaget en systematisk overvågning af fisk i danske vandløb. Gennem NOVANA indsamles data fra 8 landsdækkende stationer i forskellige størrelser af vandløb, hvor der samtidig foretages en ret udførlig registrering af fysiske og kemiske forhold. Fiskene indsamles vha. elektrofiskeri og bestandene kvantificeres som tætheder af de enkelte arter. På trods af, at der lavet mange bestandsanalyser i de danske vandløb siden 1948, er vandløbsfiskene kun i meget begrænset omfang forsøgt brugt til en landsdækkende bedømmelse af den økologiske kvalitet i danske vandløb: Nielsen (1997) og Sivebæk (28) påviste, at de naturlige ørredbestande var gået frem på landsplan i takt med, at vandløbenes økologiske tilstand forbedres. Nielsen foreslog derfor, at man brugte ørreden direkte som en måleenhed for vandløbenes tilstand (miljøindikator). Naturlig forekomst af ørred indgik ligeledes som en vigtig parameter i Vejle Amts politisk vedtagne fiskeindeks (Vejle Amt 23). Dieperink (2) opstillede et forslag til et dansk fiskeindeks. Jørgensen (25) foretog en mindre afprøvning af en tidlig udgave af det Europæiske fiskeindeks. I USA har man siden 198 erne anvendt fiskebaserede indeks til vurdering af vandløbenes kvalitet mens man først langt senere, i forbindelse med Vandrammedirektivet, begyndte at udvikle metoder i Europa. Det var på baggrund af erfaringer herfra, at der i 212 blev foretaget en afprøvning af eksisterende og allerede interkalibrerede udenlandske indeks i danske vandløb (Søndergaard et al., 213). Konklusionen på afprøvningen blev at et litauisk udviklet indeks (LZI) er anvendeligt i danske vandløb, hvor der forekommer tre eller flere arter. Dog skal der foretages en afprøvning af indekset med data indsamlet på stationer hvor der ikke er udsat ørreder umiddelbart inden undersøgelserne er foretaget (se nedenfor), samt foretages en vurdering af spærringers indflydelse på indeksværdierne. Ligeledes skal der foretages en justering i forhold til naturgivne regionale forskelle i artssammensætningen. Endelig var konklusionen, at der bør udvikles et alternativt indeks til vandløb hvor der kun forekommer 1-2 arter (Søndergaard et al., 213). Formålet med dette projekt er: 1. At foretage endelige afprøvninger og evaluering af et allerede interkaliberet litauisk fiskeindeks (LZI) således at det endeligt kan konkluderes om det kan anvendes i Danmark. o 1b) Hvis den endelige evaluering under 1) falder positivt ud, at undersøge mulighederne for at foretage justeringer af LZI således at det tager hensyn til naturgivne forskelle landsdelene imellem. 2. At udvikle og evaluere et forslag til et del-fiskeindeks til anvendelse i de små danske vandløb som indgår i vandplanerne hvor LZI ikke kan anvendes. Dette må som udgangspunkt forventes at gælde en stor del af de danske vandløb, idet omkring 75 % af de ca. 7. km danske vandløb er under 2 m brede. 6

9 2 Resultater I det følgende foretages en afrapportering af projektet i 2 dele: Første del omhandler den endelige afprøvning af LZI (herefter kaldet DFFVa) og anden del omhandler udvikling af et indeks til små artsfattige vandløb (herefter kaldet DFFVø). 2.1 DFFVa ift. udsætning af ørreder Effekten af udsætninger og en afprøvning af DFFVa på et datasæt renset for ørredudsætninger blev foretaget ved at rense fiskedata fra NOVANA befiskninger for udsætninger. Dette datasæt blev produceret ved at sammenholde informationer om beliggenhed og årstal for NOVANA befiskningerne, placering og årstal for udsætninger, type af udsætninger samt information om spredning af udsatte ørreder. Der blev ikke foretaget en rensning i forhold til laks og ål, men kun for udsatte ørreder. I alt 879 NOVANA befiskninger blev forsøgt renset for udsætninger af ørreder. For 227 af disse NO- VANA befiskningerne var det ikke muligt at skaffe information omkring udsætninger ofte fordi udsætningsplanen ikke forekom på elektronisk form og det derfor ikke umiddelbart var muligt at inkludere disse. For de resterende NOVANA befiskninger blev disses placering og årstal derefter sammenholdt med oplysninger om udsætninger af ørreder (http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred.aspx). Ifølge disse udsætningsplaner bliver der udsat yngel, ½ års, 1 års, Put and Take fisk eller foretaget mundingsudsætninger. NOVANA befiskninger foretaget i år eller i vandløb med Put and Take udsætninger blev ekskluderet fra datasættet (i alt 122 befiskninger). Dette skyldes at det er usikkert hvor mange af disse der reelt er udsat samt hvor meget disse relativt store fisk vandrer i vandløbet. Ved udsætning af ørred yngel, ½ års og 1 års ørreder blev en grænse på 1 km både opstrøms og nedstrøms fastsat. Hvis NOVANA befiskningen var foretaget i et år med udsætninger af disse aldersklasser, men lå mere end 1 km væk fra punktet for udsætningen, blev det vurderet at NOVANA befiskningen ikke var påvirket af udsætningen det pågældende år. Denne grænse blev sat fordi undersøgelser har vist at udsatte ørreder primært spredes indenfor kort afstand af hvor de er udsat og kun meget sjældent vandrer mere end 1 km væk (Hansen & Glüsing, 1995; Pedersen et al., 29). Efter anvendelse af dette kriterium og inkludering af NOVANA befiskninger helt uden udsætninger (144 befiskninger) var der 481 NOVANA befiskninger, der kunne klassificeres som værende uden påvirkning fra udsætninger af ørreder udsat det pågældende år. Populationen af ørreder på den pågældende station kan derimod godt være påvirket af udsætninger fra andre år og eventuelle ørreder på stationen kan godt stamme fra udsatte fisk, men dette var ikke muligt at kontrollere for. Det er altså således alene de udsatte ørreder det pågældende år at NOVANA befiskningerne er renset for. Der blev ikke renset for udsætninger af laks NOVANA befiskninger med forekomst af laks blev derfor efterfølgende fjernet fra datasættet indeholdende de 481 befiskninger inden yderligere analyser. NOVANA befiskninger klassificeret som værende uden udsætninger blev derefter analyseret sammen med NOVANA befiskninger med udsætninger for at undersøge om DFFVa værdierne påvirkes af udsætninger af ørreder det pågældende år. Først blev befiskninger med mindre end tre arter ekskluderet, da der ikke kan udregnes en DFFVa værdi for disse. Derefter blev det undersøgt om 7

10 delmængden af NOVANA befiskninger uden udsætninger adskiller sig rent påvirkningsmæssigt fra resten af datasættet. Dette blev gjort ved at sammenligne en række fysiske og kemiske variable (tabel 1) mellem 3 grupper af befiskninger: 1) befiskninger uden udsætninger indenfor 1 km, 2) befiskninger med udsætninger indenfor 1 km og 3) befiskninger helt uden udsætninger. Ud fra denne sammenligning ses at gruppe af stationer helt uden udsætninger adskiller sig fra de 2 andre grupper ved at have et mere groft bundsubstrat. Tabel 1. Sammenligning af fysiske og kemiske påvirkningsvariable fra NOVANA befiskninger med og uden udsætninger. Tal med fed skrift indikerer en signifikant højere værdi for disse grupper. Fald (m/m) Sand (%) Grus (%) BI5 (mg/l) NH4 (mg/l) NO3 (mg/l) PO4 (mg/l) Fysisk Indeks Ingen udsætning 1 km,33 (,9-2,5) 39 (-81) 6 (-31) 1,4 (,5-6,1),15 (,1-1,2) 2,3 (,1-12,5),4 (,1-,14) 29 (-6-45) Ingen udsætning,38 (,1-3,9) 27 (-67) 16 (-61) 1,4 8,6-3,1),12 (,1-,8) 3,5 (,1-9,1),5 (,1-,13) 3 (-51) Udsætning indenfor 1 km,22 (,1-,99) 37 (-79) 7 (-35) 1,3 (,5-5,6),8 (,1-,2) 2,9 (,1-9,5),4 (,1-,2) 29 (9-48) De fysiske og kemiske forskelle mellem de tre grupper af befiskninger blev yderligere analyseret vha. en multivariable analyse. Denne analyse bekræfter resultaterne fra tabel 1 og viser, at gruppen der indeholder NOVANA stationer helt uden udsætninger adskiller sig fra de to andre grupper (Figur 2) og at forskellen skyldes forskellige substrater (mere grus i gruppen helt uden udsætninger). Dette resultat er ikke overraskende, da der før udsætninger af ørreder opgøres om der er sammenhold mellem habitatkvaliteten og tætheden af ørreder. Hvis der er gode forhold og høj tæthed eller hvis der er dårlige forhold udsættes der ikke ørreder. Denne analyse peger på, at der er en overvægt at stationer med gode fysiske forhold i gruppen helt uden udsætninger og at de to grupper med eller uden udsætninger indenfor 1 km er ens rent påvirkningsmæssigt. Figur 2. PCA bi-plot fra analyse af stationer tilhørende de 3 grupper og vha. de kemiske og fysiske variable i tabel 1. Figuren viser de gennemsnitlige PCAscorer (med S.E.) for de 3 grupper vandløb. Der var en signifikant multivariable forskel mellem de 3 grupper (ANOSIM, R =,5, P =,41). Parvise sammenligninger viste at gruppen uden udsætninger var signifikant forskellig fra de 2 andre grupper (P =,5 og,2) mens grupperne med og uden udsætninger indenfor 1 km ikke var signifikant forskellige (P =,766). PCA 2,6,4,2 -,2 Ingen udsætning inden for 1 km Ingen udsætning Udsætning inden for 1 km -,4-1, -,8 -,6 -,4 -,2,2,4 PCA 1 Efter evaluering af påvirkningsgraden blev DFFVa værdierne og andel af stationer med målopfyldelse i forhold til dette indeks, sammenlignet mellem de tre grupper. Resultatet viser at der er en klar overvægt af stationer uden målopfyldelse for alle de tre grupper af vandløb (Figur 3). Derudover viser resultaterne, at der er en klar højere andel af stationer med målopfyldelse på de stationer hvor der er udsat ørreder indenfor 1 km af befiskningen. 8

11 Figur 3. Andel af stationer med og uden målopfyldelse ved anvendelse af DFFVa for 3 grupper af stationer med forskellige grad af påvirkning fra udsætninger. (%) Ingen udsætning inden for 1 km Ingen udsætning Udsætning inden for 1 km 4 2 Målopfyldelse Ikke målopfyldelse Ud fra evalueringen af DFFVa i forhold til udsætninger af ørreder kan der konkluderes, at udsætninger af ørreder har en effekt på DFFVa værdien og dermed på målopfyldelsen. Det betyder, at DFFVa værdier udregnet ud fra NOVANA befiskninger kan være overestimerede. Det blev derfor besluttet at foretage en afprøvning af DFFVa udelukkende ved anvendelse af fiskedata fra NOVANA befiskninger uden udsætninger. Afprøvningen af DFFVa med data renset for udsætninger blev afgrænset til at undersøge sammenhænge mellem DFFVa og relevante miljøpåvirkninger (se Søndergaard et al, 213 for detaljer omkring de valgte påvirkninger). Afprøvningen blev afgrænset til dette, da det er en væsentlig del af argumentationen overfor EU for at få godkendt brugen af DFFVa i Danmark. De udvalgte påvirkningsvariabler blev delt i to grupper en gruppe med variabler, der generelt stiger med øget menneskelig påvirkning og en gruppe med variabler, der generelt falder med øget menneskelig påvirkning. For hver påvirkningsvariabel (undtagen DVFI) blev der foretaget en inddeling i tre grupper: Høj, Moderat og Lav menneskelig påvirkning. Inddelingen blev foretaget på baggrund af et tidligere arbejde med fastsættelsen af referencetilstanden (Kristensen et al., 29). Efter inddelingen blev data præsenteret med Boxplots og der blev foretaget statistiske analyser af forskelle mellem de tre grupper (1-vejs ANOVA). Resultaterne viser, at der er signifikante forskelle i DFFVa værdierne mellem de tre grupper (Høj, Moderat og Lav påvirkning) for ortho-p, BI5, ammonium, mængden af grus på bunden, mængden af sten på bunden, DVFI og Det Fysiske Indeks (Figur 4). Modsat var der ikke signifikante forskelle for nitrat, mængden af sand på bunden, mængden af mudder på bunden, omdrift i oplandet og skov i oplandet (Figur 4). Disse resultater indikerer at DFFVa værdierne på tilfredsstillende vis afspejler påvirkninger i danske vandløb. 9

12 LZI LZI 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 1,,8,6,4,2 Variabler der stiger med øget menneskelig påvirkning Ortho-p (mg/l) * BI 5 (mg/l) * Nitrat (mg/l) Sand (%) Omdrift (%) Høj Moderat Lav Variabler der falder med øget menneskelig påvirkning Skov (%) DVFI * Grus (%) * Høj Moderat Lav Ammonium (mg/l) * Mudder (%) Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Fysisk Indeks * Sten (%) * Høj Moderat Lav Figur 4. Boxplots der viser LZI værdier (DFFVa) for udvalgte påvirkningsvariabler, inddelt i forhold til graden af menneskelig påvirkning (Høj, Moderat og Lav) angiver signifikante forskelle. 2.2 Endelig afprøvning af DFFVa ift. spærringer Spærringer, der forhindrer fiskenes fri vandring er en meget væsentlig påvirkning af danske vandløb og en afprøvning af DFFVa skal derfor inkludere en test i forhold til spærringer. I den seneste afprøvning af DFFVa (Søndergaard et al., 213) var det ikke muligt at foretage en endelig konklusion på dette da information om spærringerne var for ringe, idet der er stor usikkerhed om hvorvidt en given spærring udgør et vandringsproblem for de enkelte arter. Der er til dette projekt derfor forsøgt at indsamle bedre informationer omkring spærringer særligt i hvor høj grad de faktisk fungerer som en barriere for fiskenes vandring. Dette er forsøgt gennem inddragelse 1

13 af fiskedata indsamlet under udarbejdelsen af udsætningsplaner og ved kontakt til kommuner. I begge tilfælde var informationerne omkring spærringerne af bedre kvalitet, men i de tilfælde hvor der forelå fiskedata, manglede der en fuldstændig optælling af alle arter (ørreden var eneste art optalt). Det var derfor ikke muligt at udregne DFFVa værdier. Derefter blev de nye indsamlede informationer om spærringer sammenholdt med position for NO- VANA befiskninger vha. GIS. Formålet med dette var at udpege NOVANA befiskninger henholdsvis ovenfor og nedenfor spærringer og undersøge DFFVa værdierne på disse to grupper af vandløb. Men denne analyse viste sig umulig, da kun meget få NOVANA befiskninger var tilbage efter at stationer med udsætninger, stationer med kun to eller færre arter samt stationer med usikre oplysninger om spærringer var fjernet fra datasættet. Det er således ikke muligt, med det nuværende datagrundlag, at foretage en grundigere analyse af spærringers effekt på DFFVa værdien. Det er dog forfatternes vurdering, at spærringer i mange tilfælde vil have negative effekter på DFFVa værdien. Ofte vil vandrefisk, som ørred eller laks, respondere positivt på fjernelse af en spærring og de vandløbs-strækninger, der gøres tilgængelige, vil blive anvendt til gydning hvis de fysiske forhold er gode nok. Derfor vil fjernelsen af spærringer ofte resultere i en stigning i antallet af laksefisk opstrøms spærringen (se f.eks. Nielsen 213), og dermed også DFFVa værdien, da høje tætheder af laksefisk altid giver høje DFFVa værdier (Søndergaard et al., under udgivelse). 2.3 Forslag til øst-vest justering af DFFVa Afprøvningen af DFFVa under det tidligere projekt viste, at det bør undersøges om der skal foretages en justering af DFFVa i forhold til naturgivne regionale forskelle i fiskesammensætningen mellem forskellige regioner i Danmark, bl.a. Vestjylland og det østlige Danmark. Disse to regioner har forskelle i forekomst af arter, bl.a. betinget af forskellig indvandringshistorie efter sidste istid. Dette betyder, at der i Vestjylland forekommer arter, der naturligt ikke findes i resten af landet (stalling, strømskalle og finnestribet ferskvandsulk) og arter der har deres hovedudbredelsesområde i det vestlige Jylland (laks og helt) mens smerling og pigsmerling udelukkende findes i Østdanmark (Carl & Møller, 212). Derudover er artsdiversiteten lavere i Nordjylland end i resten af landet (Carl & Møller, 212). Anvendes DFFVa på vandløb opdelt efter regionerne Nordjylland, Vestjylland, Østjylland og Øerne ses at der er store forskelle i fordelingen mellem de 5 tilstandsklasser regionerne imellem (Figur 5). Der ses en klar overvægt af vandløbsstationer med målopfyldelse i Vestjylland (55 %) og Østjylland (66 %) i forhold til Nordjylland og Øerne (henholdsvis 2 og 17 % målopfyldelse). Derudover kan det ses, at i Nordjylland og på Øerne opnår ingen af vandløbene Høj status. 11

14 35 3 Nordjylland 7 6 Østjylland (%) 5 Vestjylland 5 Øerne Høj God Moderat Ringe Dårlig Høj God Moderat Ringe Dårlig Figur 5. Fordeling af de 5 tilstandsklasser i forhold til DFFVa i 4 danske regioner. 12 De observerede forskelle mellem regioner kan overordnet set skyldes 2 faktorer: 1) naturgivne forskelle i artssammensætningen eller 2) forskelle i graden af påvirkning. Som nævnt ovenfor findes arter, der kun forekommer i bestemte regioner, særligt er der forskel mellem Vestjylland og det østlige Danmark hvor 3 arter (stalling, strømskalle og finnestribet ferskvandsulk) naturligt kun findes i Vestjylland og 2 arter (smerling og pigsmerling) kun findes i det østlige Danmark. Forekomst af de 3 vestlige arter scorer alle positivt i DFFVa værdien da de alle er rheofile, lithofile og ferskvandsulken og stallingen er ligeledes intolerante (se afsnittet 3: Brugen af DFFV). Forekomst af den ene østlige art (pigsmerling) er neutral i forhold til DFFVa, mens forekomst af smerling indvirker positivt på DFFVa scoren (se afsnittet 3: Brugen af DFFV). Der er således umiddelbart en overvægt af positive elementer ved vestlige unikke arter i forhold til de unikke østlige arter. Men, både ferskvandsulken og stallingen findes i dag også i Østjylland som følge af udsætninger og både stallingen og strømskallen samt stavsild fanges sjældent under overvågningsfiskeriet da de er tilknyttet relativt store vandløb (pers. medd. Allan Jensen). Det vurderes derfor, at forekomst af de 3 unikke vestjyske og de 2 unikke østdanske arter ikke berettiger en typologi baseret på disse 2 regioner. Nordjylland er som nævnt naturligt mere artsfattigere end resten af landet. Ifølge Carl & Møller (212) forekommer løje, flire, knude ikke nord for Limfjorden, mens horken kun findes i Thy nord for Limfjorden (se afsnittet 3: Brugen af DFFV). Kun en enkelt af disse arter (knuden) tæller positivt i DFFVa da den er lithofil og der er således ikke anledning til at indføre en særligt nordjysk type. Det samme gør sig gældende for Øerne (se afsnittet 3: Brugen af DFFV).

15 Årsagen til den generelt dårligere tilstand målt vha. DFFVa (Figur 5) i Nordjylland og på Øerne skal derfor nok findes i den generelle miljøpåvirkning. Hvis man undersøger en række fysiske og kemiske variabler fra vandløb i de 4 regioner ses det at vandløb i Nordjylland og på Øerne har et lavere fysisk indeks, lavere DVFI, højere koncentrationer af fosfor og organisk stof (tabel 2), hvilket indikerer en højere grad af menneskelig påvirkning i disse 2 regioner end i Vestjylland og Østjylland. Derudover er der særligt i Vestjylland okkerproblemer der yderligere kan være en medvirkende forklaring af forskellene. Tabel 2. Gennemsnitsværdier (med range) for udvalgte fysiske og kemiske variable fordelt på 4 regioner i Danmark. BI5 (mg/l) NH4 (mg/l) NO3 (mg/l) Nordjylland 1,6,2 3,8 (,7-6,1) (,2-1,2) (,13-7,5) Østjylland 1,4,2 4,13 (,5-3,1) (,1-6,1) (,1-12,5) Vestjylland 1,2,8 2,4 (,5-2,4) (,1-,2) (,1-9,3) Øerne 1,8,8 2,8 (,9-5,6) (,1-,3) (,1-8,4) PO4 (mg/l),7 (,2-,44),4 (,1-,12),2 (,1-,8),1 (,1-,7) Fysisk DVFI Indeks 26 4,7 (5-48) (4-7) 32 5,8 (9-51) (4-7) 28 5,7 (-6-51) (4-7) 27 4,6 (-45) (2-7) Ørreden (her et voksent individ fra Råsted Lilleå) findes naturligt over hele Danmark og stiller specifikke krav til både vandkvalitet og de fysiske forhold. Yngel fra ørreden anvendes i et indeks til artsfattige vandløb. Foto: Johan Gadegaard. 13

16 2.4 Udvikling af indeks til artsfattige vandløb (DFFVø) I de mindre vandløb findes der kun en gennemgående art, nemlig ørred (Salmo trutta). Der findes tre livshistorier for ørred i DK: 1) relativt stationære bækørred og de vandrende former 2) søørred og 3) havørred. Ørreden findes naturligt i alle landsdele i vandløb med et vist fald, og den er ret krævende mht. vandkvalitet og vandløbets fysiske tilstand. Især er ørreden krævende i den første del af livshistorien. Ældre ørreder er mobile og kan være sat ud fra dambrug, medens yngel er stationær og kan være resultat af naturlig gydning. Derfor er forslaget til Fiske-indeks i vurdering af vandrammedirektivets miljømål i det følgende baseret på én indikator (metric), nemlig tætheden af ørred-yngel 1. Dette indeks er beregnet til at anvende i alle vandløb, hvor der kun optræder en eller to arter under monitering (elbefiskning). Dette vil i praksis oftest være vandløb under 2-3 m s bredde, dvs. de fleste danske vandløb. I det følgende vil der gives en kort gennemgang af data, analyser og resultater, samt til slut et forslag til grænseværdier i henhold til Vandrammedirektivet Data Et indeks skal kunne afspejle relevante miljøpåvirkninger (pressures). Til at undersøge om dette er tilfældet har vi benyttet elfiskedata fra en lang række stationer, der er op til 5 meter lange vandløbsstrækninger. Det skal fremhæves, at alle undersøgelser er lavet om efteråret, hvor årets yngel af ørred er ca. ½ år gamle: Som datasæt er der udvalgt stationer fra DTU Aquas database, hvor der er blevet elektrofisket i de seneste 1 år, idet de tidligere resultater ikke i tilstrækkelig grad er digitaliserede. DTU Aqua s resultater er indsamlede i forbindelse med de jævnlige revideringer af planer for fiskepleje (tidligere kaldet udsætningsplaner), hvor der hvert år tilføjes data fra ca. 6 elbefiskninger. I databasen indgår der resultater fra ca. 7. stationer på landsplan. Der bliver aldrig sat ørredyngel ud i vandsystemerne i de år, de skal undersøges, og forekomst af ørredyngel om efteråret, hvor undersøgelserne udføres, viser derfor altid, hvad naturen selv har produceret. Derimod kan antallet af ældre ørred være påvirket af tidligere års udsætninger. Data fra NOVANA, hvor der heller ikke har været udsat ørredyngel forud for elbefiskningerne. Tætheder er beregnet ud fra dobbeltbefiskninger eller anvendelse af fangsteffektivitet beregnet på andre tilsvarende stationer. Det samlede datasæt, består af fangsttal og habitatoplysninger fra alle stationer, hvor der findes indtastede habitatoplysninger. Der indgår i alt befiskede stationer i analyserne. Disse er befiskede i perioden , og der er samtidig indsamlet habitatoplysninger. Data fra 21 består af en enkelt station på Sydsjælland hvor der er indtastet habitatdata. I 23 er data fra Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å i Nordjylland. I perioden omfatter data desuden 2 udvalgte stationer, der befiskes hvert år. Hovedparten af data er fra perioden indsamlet i forbindelse med udarbejdelse af Planer for Fiskepleje i diverse vandløb. 1 Laks er ikke været en del af denne test, men det foreslås at i de vandløb hvor der optræder lakseyngel enten alene eller sammen med ørredyngel, tælles disse sammen og der skelnes ikke mellem de to arter. 14

17 Placeringen af de undersøgte stationer ses i Figur 6. Der er fra Sjælland kun stationer med fra den sydøstlige del og fra Vestjylland kun fra 3 vandløb i den sydlige del, idet yderligere data ikke var elektronisk tilgængelige ifbm. analysearbejdet. Figur 6. Placeringen af de undersøgte stationer i perioden , som er anvendt til testning af fiskeindeks Påvirkninger Fysisk påvirkning (habitat-forringelse) Ved vurderingen af en kandidat-indikator, opstiller man en skala af påvirkningsgrad af en given pressure og tester om indikatoren reagerer på denne. Vi har vurderet, at fysisk påvirkning af vandløbet er den mest betydningsfulde miljøpåvirkning i de mindre vandløb. Derfor er det første, vi tester, om graden af forringelse af de fysiske forhold kan aflæses på antallet af ørred-yngel (NB. fanget om efteråret, hvor de er ca. ½ år gamle og har levet i vandløbet siden april). Ved at bruge oplysninger om fysiske parametre, kan enhver station tildeles en karakter for habitatkvalitet på en skala fra 1-1 ICES (211). En samstilling af habitatskvalitet (= graden af påvirkning) og tætheden af ørredyngel kan ses i Figur 7. For hver station er tæthederne af yngel og ældre ørred beregnet. Dette er gjort ud fra fangsttal i 1. og 2. befiskning på stationer, der er fisket 2 gange (Bohlin et al 1989). På stationer hvor der kun er fisket én gang er tætheden beregnet ud fra effektiviteten i vandløbet det pågældende år, og hvis dette ikke har været muligt, bruges effektiviteten i området det pågældende år. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at anvende kendt effektivitet i et nabo-område det pågældende år. Tæthederne er opgjort som antal ørredyngel pr 1 m 2 samt i visse tilfælde pr 1 m vandløb. Der er kun anvendt tætheder for årets yngel i analyserne. 15

18 Habitatkvalitet For hver station er der ud fra oplysninger der er opmålt og noteret i forbindelse med fiskeriet beregnet en habitatkvalitet udviklet af ICES arbejdsgruppen SGBALANST (ICES 211), og som er anvendt af WGBAST (ICES 212). I habitatkvaliteten indgår oplysninger om bredde, dybde, substrat, generelle strømhastigheder og beskygning. De enkelte variabler og karakterer de enkelte parametre fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Variabler anvendt til beregning af habitatkvalitet. Note: * Dominerende substrat, ** hvis Stille eller Svag strømhastighed forekommer, er stationen tildelt værdien uanset om andre strømhastigheder forekommer, hvis Frisk eller Rivende forekommer, er stationen tildelt kvaliteten 1 uanset om også Jævn / God strømhastighed forekommer. Variabel Parameter Kvalitet Bredde > 1 m 6-1 m 1 < 6 m 2 Dybde >.5 m m 1 <.3 m 2 Substrat * Okker Silt/blød Ler Sand 1 Tørv 1 Grus 2 Strømhastighed ** Stille / Svag Frisk / Rivende 1 Jævn / God 2 Skygge Ingen Kant / Enkeltbusk 1 Hegn / Skov 2 I kvalitetsindeks udarbejdet af SGBALANST indgår også hældningen, men denne har ikke været tilgængelig for alle befiskede stationer i denne analyse (hældningens betydning er dog analyseret, se under Typologi). For hver station adderes de enkelte kvalitetskarakterer så stationen kan opnå mellem og 1 i samlet kvalitet. Antal observationer og gennemsnitsværdier for de enkelte habitatkvaliteter fremgår af Tabel 4 og Figurerne 7 og 8 herunder. 16

19 Tabel 4. Antal observationer og gennemsnitlige tætheder af ørredyngel om efteråret ved forskellige beregnede habitatkvaliteter. Samlet Antal Gennemsnitlig tæthed Kvalitet observationer Y/1 m2 Y/1 m I alt/ gennemsnit Der er flest stationer med forholdsvis høj kvalitet. Dette hænger formentlig delvis sammen med at der sjældent elfiskes på stationer med (forventet) ingen ørred. Det vurderes dog, at der er stationer nok til en dataanalyse over habitatkvalitetens betydning for ørredbestanden Metrics/indikatorer Figur 7. Gennemsnitlig tæthed af naturligt produceret ørredyngel fra gydning (n/1m 2 ) mod beregnede habitatkvaliteter på 3199 stationer. Tætheden af yngel 12 1 Yngel/1 m Samlet habitatkvalitet På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem habitatkvalitet (= påvirkning) og yngeltæthed. Dog viser en korrelationsanalyse at denne sammenhæng ikke er særlig stærk (R 2 =,9; p<,1), hvilket skyldes, at der er stor spredning af værdierne indenfor de enkelte kategorier. Dette er ikke overraskende, da der i disse data indgår andre betydende parametre end blot habitat. Der kan f.eks. være: spærringer nedstrøms en station med gode forhold, hvilket gør at ingen ørreder kan vandre op til gydepladsen, vandkvalitetsproblem (punktudledning, gylleudslip), lav fysisk variation, trods god habitatkvalitet-score. 17

20 Formålet med analysen er at finde et niveau for, hvor meget ørredyngel der kan være fra gydning i et vandløb, og ud fra dette, at foreslå et niveau for hvor meget yngel der bør være, hvis der er en god økologisk tilstand. Derfor er analysen gentaget på stationer, hvor der med sikkerhed har fundet gydning sted, dvs. kun med stationer, hvor der faktisk blev fundet mindst et styk ørredyngel fra gydning (Figur 8). Korrelationen er nu noget stærkere trods færre punkter (R 2 =,14; p<,1). Figur 8. Gennemsnitlig tæthed af 18 naturligt produceret ørredyngel fra gydning (n/1m 2 ) som funktion 15 af beregnede habitatkvaliteter på stationer med forekomst 12 af yngel fra gydning på alle stationer. Stiplede linjer angiver 95 % 9 konfidensinterval om middelværdierne. NB: Ved den dårligste 6 habitatklasse (2) er der så få stationer (6!) at usikkerheden er 3 meget stor og det er grunden til at denne falder udenfor sammenhængen Samlet kvalitet Yngel/1 m 2 Denne analyse er et godt udgangspunkt for at gå videre med yngel indikatoren, der jo klart afspejler påvirkninger af de fysiske forhold i vandløbet. Tætheden af ældre ørred og forholdet mellem yngel/ældre En tilsvarende analyse af tætheden af ældre ørred viser ikke nogen klar sammenhæng (Figur 9). Figur 9. Gennemsnitlig tæthed af ørredyngel og ældre som funktion af beregnede habitatkvaliteter. Baseret på 725 stationer med yngel og 675 med ældre. Stiplede linjer angiver 95% konfidensinterval. Yngel/1 m (n=725) Ældre (n=675) Samlet kvalitet Og ligeledes er der heller ikke klar sammenhæng mellem påvirkning og forholdet mellem yngel/ældre på stationerne. Dette kan delvist skyldes, at kvalitetsgradienten er opstillet ud fra de mindste fisks habitatkrav og dermed ikke kan forventes at påvirke tætheden af ældre ørred på samme måde. Desuden kan der indgå udsatte fisk i kategorien ældre hvilket yderligere kan begrænse responsen. Vi kan på baggrund af disse resultater ikke udelukke, at man kunne anvende forholdet mellem yngel og ældre ørred som indikator for nogle påvirkninger, men med de habitats oplysninger vi har og 18

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr. 272-2013 Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk Manual til elektrofiskeri

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb?

Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb? Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb? Baattrup-Pedersen, A., Kristensen E. A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H. E., Hoffman, C. C. & Wiberg-Larsen, P. Det er helt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestande Behov for gydeegnet bund Datablad Titel Havørredbestandene på Sjælland,

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere