POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET"

Transkript

1 POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014

2 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND OG UDVIKLING 14 HOVEDELEMENTER I DEN DANSKE STØTTE TIL CIVILSAMFUNDSAKTØRER 17 PARTNERSKABER 18 KAPACITETSUDVIKLING 21 FORTALERVIRKSOMHED 24 SKRØBELIGE SITUATIONER 26 SAMARBEJDSMODALITETER 29 FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNINGSAKTIVITETER 34 MONITORERING OG RAPPORTERING 36 Foto, forside: Mozambique kvindemøde

3 FORORD Som udviklingspartner ønsker Danmark at fremme solidaritet mellem mennesker. Solidaritet skaber tillid og håb om en bedre fremtid. Det arbejde, som civilsamfundsaktører udfører over hele verden, er et vigtigt udtryk for solidaritet. Eftersom civilsamfundet ofte repræsenterer rettighedshavernes stemme, er støtten til civilsamfundet central for den menneskerettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejdet. Civilsamfundet spiller ofte en afgørende rolle i kampen for fattige og ekskluderede gruppers basale menneskerettigheder, såvel som i opbygningen af disse gruppers kapacitet til at kæmpe for deres rettigheder. Deltagelse, inddragelse og råderum for et aktivt civilsamfund er centrale elementer i kampen for respekt for menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse. Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene fra 2008 har været grundlaget for den hidtidige danske civilsamfundstøtte. Strategien er for nylig blevet evalueret, og selv om evalueringen ikke anbefalede grundlæggende ændringer i den danske støtte til civilsamfundet, pegede den på områder, som burde udvikles yderligere, såfremt Danmark ønsker at bevare og udnytte den høje grad af troværdighed, der er opnået som en stærk udviklingspartner for civilsamfundet. Evalueringen indeholdt tre hovedanbefalinger: 1) Erstatte Civilsamfundsstrategien med en Civilsamfundspolitik, som støtter op om Danmarks udviklingsstrategi, Retten til et bedre liv ; 2) Støtte danske civilsamfundsorganisationer i at udvikle innovative, effektive partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i syd, som afspejler de nye tendenser i civilsamfundet i udviklingslandene; og 3) Bevare en blanding af finansierings mekanismer, der reflekterer mangfoldigheden i civilsamfundet i udviklingslandene. Denne politik introducerer en række nye aspekter i vores tilgang til civilsamfundsstøtten. Politikken udstikker retningen for støtten til civilsamfund på tværs af alle former for samarbejde, ikke kun den støtte, der ydes gennem danske civilsamfundsorganisa tioner, men alle former for dansk bistand til civilsamfundet, uanset om den ydes på landeniveau, gennem tematiske programmer, eller gennem regionale og multilaterale organisationer. Politikken vil informere politikdialogen på alle niveauer. Danmark vil fortsat støtte et uafhængigt, mangfoldigt civilsamfund gennem en bred vifte af samarbejdsformer. Dette omfatter støtte til traditionelle civilsamfundsorganisationer såvel som til nye typer civilsamfundsaktører. Dansk støtte til civilsamfundet vil blive tilpasset de faktiske forhold i den enkelte kontekst og vil omfatte støtte til innovative indsatser. Danmark vil også fremover støtte strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsaktører, som forventes at være åbne for fornyelse og demonstrere deres tillægsværdi for civilsamfundet i det globale syd i forhold til at levere udviklingsresultater. Ligeværdige partnerskaber er en forudsætning for dette. Kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværk vil fortsat være de veje til forandring, hvorigennem Danmark vil støtte civilsamfundet. Mogens Jensen Handels- og udviklingsminister 3

4 1 INDLEDNING Danmark vil bekæmpe fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst. Det er det overordnede budskab i strategien for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv. Strategien lægger særligt vægt på at fortsætte Danmarks aktive partnerskab med civilsamfundet og understreger, at Danmark vil arbejde for og støtte et aktivt og mangfoldigt civilsamfund i det globale syd gennem partnerskaber med civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundet bidrager væsentligt til den folkelige forankring og det aktive folkelige engagement i udviklingssamarbejdet. Det gælder i Danmark og i det globale syd. Danmark stiller krav til sine civilsamfundspartnere om åbenhed, inddragelse, samarbejde og resultater. Danmarks vil styrke partnerskaber med folkelige organisationer og dermed støtte dem i at arbejde mere strategisk og effektivt for at fremme legitime, mangfoldige og rettighedsbaserede civilsamfund. Retten til et bedre liv lægger vægt på, at Danmark fortsat vil støtte små og mellemstore folkelige organisationer. Det skal i højere grad også ske gennem direkte støtte til organisationer i det globale syd. 4

5 PRIORITETSOMRÅDER I RETTEN TIL ET BEDRE LIV : Prioriterede temaer Menneskerettigheder og demokrati Den rettighedsbaserede tilgang Stabilitet og beskyttelse Deltagelse Bekæmpe fattigdom MÅL Sikre menneskerettigheder Ikke diskrimination Grøn vækst Ansvarlighed Åbenhed Sociale fremskridt og god regeringsførelse Retten til et bedre liv introducerer en rettighedsbaseret tilgang til dansk udviklingssamarbejde. Det betyder, at FN s menneskerettighedskonventioner, standarder, normer og instrumenter vil være retningsgivende for Danmarks politiske dialog, udviklingsindsatser og partnerskaber, herunder med civilsamfundet. Den rettighedsbaserede tilgang bygger på fire hovedprincipper, der danner grundlag for hele Danmarks udviklingspolitiske engagement: deltagelse og inddragelse, ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed. Principperne er grundlæggende standarder og værdier i de internationale menneskerettigheder, og fremhæves også i loven om internationalt udviklingssamarbejde, hvori det fastsættes, at målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om menneskerettighederne og FN s ni kernekonventioner på menneskerettighedsområdet. Som illustreret ovenfor sætter strategien for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv fokus på fire strategiske prioritetsområder: menneske 5

6 rettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt og stabilitet og beskyttelse. Civilsamfundspolitikken sætter retning for, hvordan Danmark vil støtte civilsamfundsaktører som led i implementeringen af loven om internationalt udviklingssamarbejde (2012) og Retten til et bedre liv. Civilsamfundsindsatser har været med til at skabe væsentlige forandringer i samfundet. Deltagelse, inddragelse og bedre rammer er afgørende faktorer i kampen for forandringer i samfundet, overholdelse af menneskerettighederne og fattigdomsbekæmpelse. DEFINITION AF CIVILSAMFUND Civilsamfundspolitikken definerer civilsamfundet som området mellem stat, marked og familie/husholdning, hvor mennesker kan debattere og tage individuelle og kollektive skridt for at skabe forandringer eller tage emner af fælles interesse op. I begrebet civilsamfund indgår alle former for civilsamfundsorganisationer (CSOer), lokalsamfundsbaserede organisationer, lokale bevægelser, fag foreninger, erhvervssammenslutninger, kooperativer, trosbaserede organisationer, ikke-formaliserede grupper (uden bestyrelser og vedtægter), sociale bevægelser, herunder onlineaktivister, forskningsinstitutioner, tænketanke, internationale ikke-statslige organisationer (internationale NGOer) og medieorganisationer. Begrebet civilsamfund er levende og dynamisk: mennesker mødes fysisk eller virtuelt for at bidrage til forandringer på en lang række områder, og de går fra et emne eller tema til et andet og tilbage igen. POLITIKKENS ANVENDELSESOMRÅDE Civilsamfundspolitikken er retningsgivende for alle former for dansk støtte til civilsamfundet, og omfatter alle støttemodaliteter, herunder landeprogrammer, regionale støtteprogrammer som Det Arabiske Initiativ og Naboskabsprogrammet, støtte via multilaterale og regionale organisationer, fælles finansieringsmekanismer for civilsamfundet, forskellige tematiske programmer samt støtte via danske civilsamfundsaktører, internationale NGOer og tænketanke. Denne politik beskriver også, hvordan man fremmer mere råderum for civilsamfundets deltagelse i høringer m.v. og et gunstigt miljø for civilsamfundet til at deltage i politikdialog med partnere, herunder regeringer, multilaterale organisationer (f.eks. FN, Verdensbanken), regionale organisationer (f.eks. EU), administratorer af fælles donorfonde, den private sektor og andre. Zimbabwe skolegang 6

7 2 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET MÅLSÆTNING Formålet med Danmarks støtte til civilsamfundet er at: Sikre, at civilsamfundet i det globale syd har råderum og kapacitet til at opnå indflydelse til at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på en ansvarlig, inkluderende og transparent måde, særligt til gavn for fattige og ekskluderede grupper. 7

8 Danmark har en lang tradition for at fremme og forsvare civilsamfundets råderum til at indgå i lokale, nationale og internationale debatter, samt for at repræsentanter for civilsamfundet inddrages i beslutningsprocesser. Danmark vil fastholde denne rolle og bygge videre på de erfaringer, der gennem mange år er opbygget på dette område. Styrken ved den danske tilgang til at støtte civilsamfundet ligger i Danmarks fokus på partnerskaber, kapacitetsudvikling, for talervirksomhed og netværkssamarbejde. Denne politik vil fortsat fokusere på disse støtteområder, da erfaringerne viser, at denne tilgang kan skabe forandringer til gavn for fattige, marginaliserede og ekskluderede grupper. Det globale syd er en betegnelse for alle de lande, hvor det danske udviklingssamarbejde implementeres enten direkte via danske repræsentationer eller via partnere, herunder i Mellemøsten og Østeuropa. Den danske støtte til civilsamfundet har til formål at: Bidrage til udvikling af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund, der giver udtryk for sine holdninger og meninger, som en forudsætning for langsigtet fattigdoms bekæmp else, respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder samt fremme af ligestilling, demokrati og bæredygtig udvikling. Fremme en levende, inddragende og åben debat, hvor civilsamfundet deltager aktivt både som en fuldgyldig deltager og på vegne af de rettighedshavere, det repræsenterer. Fremme forenings- og forsamlingsfriheden og skabe mere råderum for civilsamfundets deltagelse i høringer m.v. om nationalt lovgivningsarbejde, samarbejde og beslutningsprocesser, national og lokal politikplanlægning, social dialog samt dialog om fordeling af ressourcer. Fremme et repræsentativt, ansvarligt og lokalt funderet civilsamfund, som arbejder i henhold til principperne om deltagelse, ansvarlighed, ikkediskrimination og åbenhed i forhold til dets målgrupper/modtagere. For at nå disse mål vil Danmark støtte: Kapacitetsudvikling hos civilsamfundsaktører i det globale syd for at fremme deres mål og strategier for forandring. Fortalervirksomhed udført af civilsamfundsaktører i det globale syd på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan. Netværk via kapacitetsudvikling af civilsamfundsaktører i det globale syd med henblik på at etablere, udvikle og deltage i netværk på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan for at fremme deres mål og strategier for forandring. Ligeværdighed i partnerskaber mellem civilsamfundsaktører. Syd/syd-initiativer med henblik på at fremme kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværkssamarbejde. Civilsamfundets samarbejde med myndigheder, herunder civilsamfundets arbejde for at øge myndigheders, den private sektors og demokratiske kontrolinstitutioners lydhørhed over for fattige og ekskluderedes rettigheder. Få strategiske serviceydelser, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed kan tilsammen forstærke resultaterne, men levering af serviceydelser alene bør ikke foretages i større målestok medmindre det sker i en humanitær kontekst. 8

9 Zimbabwe workshop for kvinder om rettigheder Være baseret på princippet om ikke at forårsage skade. Ydes via en blanding af samarbejdsmodaliteter, der er tilpasset civilsamfundets mangfoldighed, lokale forhold og identificerede behov, f.eks. langsigtet støtte til fortalervirksomhed og målrettet støtte til at fremme politikændringer. MÅLGRUPPER De primære målgrupper for den danske støtte til civilsamfundet er civilsamfundsaktører i det globale syd, særligt de fattige, marginaliserede og ekskluderede grupper, dvs. rettighedshavere, som har begrænsede muligheder for at kræve deres rettigheder og have fuld indflydelse på eget liv. Ved at sætte fokus på marginaliserede og ekskluderede grupper ønsker Danmark at støtte mennesker, som diskrimineres på baggrund af f.eks. køn, alder, handicap, etnicitet, seksuel observans og religion, såsom bl.a. kvinder og piger, oprindelige folk, migranter og mennesker med handicap. Nogle målgrupper, især kvinder og unge, kan spille en vigtig rolle som forandringsagenter i samfundet. De ansvarlige myndigheder udgør også en målgruppe. Danmark ønsker at fremme råderummet for civilsamfundsaktører til at gøre krav på deres menneskerettigheder i den politiske dialog med de ansvarlige myndigheder. Denne dialog vil handle om, hvordan rettighedshavere og civilsamfundsaktører inddrages i beslutningsprocesserne. Civilsamfundets rolle som repræsentanter for ekskluderede grupper er vigtig i forhold til at skabe berøringsflader mellem rettighedshavere og ansvarshavere for på den måde at sikre øget respekt for menneskerettighederne og stille myndigheder til ansvar. PRINCIPPER FOR ENGAGEMENTET Al dansk støtte til civilsamfundet skal: Være baseret på en politisk-økonomisk analyse af de lokale forhold, herunder årsagerne til ulighed, drivkræfter for forandring, magt- og legitimitetsforhold samt forhold vedrørende køn. Være baseret på dialog med civilsamfundsaktører og lokalsamfund, således at de opfylder identificerede behov og fokuserer på at skabe resultater. Være fleksibel og kunne tilpasses risici med henblik på at fremme innovation og nye partnerskaber, herunder med den private sektor. Reducere transaktionsomkostningerne ved donorfinansiering og -rapportering for civilsamfundet mest muligt, f.eks. via harmoniseret eller fælles støtte eller ved at yde mere strategisk finansiering og programfinansiering. I skrøbelige situationer vil kontekstanalyserne omfatte lokale skrøbelighedsvurderinger og konfliktanalyser. Den danske støtte til civilsamfundet vil i disse situa tioner i så høj grad som muligt inddrage og være ansvarlig over for lokalbefolkningen i kraft af en klar kommunikationsstrategi, som beskriver værdier og principper for engagementet og sikrer, at både modtagere og andre aktører er så velinformerede som muligt. Den klassiske sondring mellem statens, civilsamfundets og den private sektors roller og ansvarsområder eller mellem ansvarshavere og rettighedshavere er mere uklar i skrøbelige situationer og kræver derfor en mere detaljeret analyse. 9

10 3 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Dette kapitel opridser nogle af de væsentligste globale tendenser i forhold til international udviklingspolitik og de foranderlige vilkår for civilsamfundet. 10

11 SOCIALE BEVÆGELSER OG SOCIALE MEDIER Nye medier, herunder sociale medier, og sociale bevægelser spiller i stigende grad en rolle som repræsentanter for lokalsamfund, særligt i mellemindkomstlande. Befolkninger, som i øjeblikket er under 30 år, vil være den dominerende kraft i mange udviklingslande i de kommende år. Internationale NGO er og civilsamfundsaktører har ikke altid megen street credit i visse miljøer. Nye og sociale medier giver civilsamfundsaktørerne en mulighed for at skabe kontakt til yngre generationer, som ønsker at sætte deres eget præg på det samfund, de lever i. Den øgede brug af informations- og kommunikationsteknologi giver mulighed for at skabe mere lighed blandt generationerne, fordi den ældre generation har brug for viden og råd fra den yngre generation for at kunne navigere i de nye systemer. Informations- og kommunikationsteknologierne giver også øget åbenhed, og skaber bedre adgang til offentlig information. En mere oplyst befolkning giver et bedre grundlag for at stille regeringen til ansvar. Den voksende fattigdom i byerne i det globale syd gør det stadigt mere relevant at samarbejde med civilsamfundsaktører i byerne, som repræsenterer fattige og ekskluderede grupper, samt at udforske mulighederne for at skabe alliancer mellem unge fra middelklassen og de stigende krav fra fattige og ekskluderede befolkningsgrupper om demokratiske og sociale forandringer. Mere uformelle og kortvarige organisations- og udtryksformer er ikke blot en udfordring for regeringer, men også for udviklingspartnere og for de traditionelle former for samarbejde med civilsamfundsaktører. Det er nødvendigt, at internationale NGO er og lokale civilsamfundsaktører lærer af, lytter til og deltager i denne form for sociale netværk og erkender, at de ikke altid kommer først med nye sociale manifestationer dér, hvor nye sociale medier og informationsog kommunikationsteknologi spiller en fremtrædende rolle. En vigtig rolle for de internationale NGO er kan være at formidle erfaringsudveksling blandt nye sociale bevægelser og mellem dem og andre aktører uden at overtage styringen. CIVILSAMFUNDSAKTØRERNES RÅDERUM At sikre råderum for civilsamfundet er ofte den første udfordring for udvikling af civilsamfundet. Det er vigtigt at skelne mellem på den ene side høringsprocesser og lignende ( invited space ), der er til rettelagt med henblik på at fremme involvering af civilsamfundsaktører samt borgere, og på den anden side situationer, hvor civilsamfundsorganisationer skaber opmærksom om en problemstilling og kræver handling ( claimed space ). Danmark og andre udviklingspartnere kan støtte skabelse af råderum som høringer, der fremmer inddragelse og dialog mellem civilsamfundsaktører og lokale og nationale myndigheder. I sådanne beskyttede råderum kan det være muligt for civilsamfundsaktører at bringe følsomme emner op inden for specifikke områder såsom sektorpolitikker og udmøntning af offentlige budgetter. Når spørgsmål rejses på foranledning af civilsamfundsaktører og ofte i alliance med medier kræver det ofte et pres for at skabe en offentlig debat, der skaber op mærksomhed om krav fra rettighedshavere. Politiske og juridiske rammevilkår for civilsamfundet er under pres i nogle lande, selv om civilsamfundsaktivismen fortsat er i vækst. I visse tilfælde tillader de juridiske rammer rent formelt civilsamfundet råderum, mens det faktiske råderum til at gøre krav på de ekskluderede gruppers rettigheder er begrænset af sociale og økonomiske vilkår, og der kan også være politiske begrænsninger. Det kan være, at råderummet reelt bliver mindre, eller det kan være, at civilsamfundet udfordrer regeringerne mere end de plejer, og derfor har afprøvet grænserne for civilsamfundets deltagelse. Der er behov for landespecifikke analyser for at fastslå, hvor civilsamfundets råderum bliver mindre, er stagnerende eller bliver større, samt hvilken form den danske støtte kan og bør tage. ØKONOMISK VÆKST, ULIGHED OG UDVIKLINGSFINANSIERING Antallet af fattige lande falder, men uligheden øges, især i byområder og mellemindkomstlande. Dansk udviklings 11

12 samarbejde vil fortsat fokusere på fattigdoms bekæmpelse i fattige lande. En del af civilsamfundsstøtten vil blive kanaliseret til civilsamfundsaktører i mellemindkomstlande, dog udelukkende gennem program mer, der målrettes mod særlige prioriteter i geografisk udvalgte områder, som f.eks. Naboskabsprogrammet og Det Arabiske Initiativ, eller mod specifikke temaområder, som f.eks. oprindelige folk 1. Økonomisk vækst i udviklingslandene og i nye økonomier har været den væsentligste drivkraft for fattigdomsbekæmpelse i det seneste tiår ikke officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistands relative betydning i forhold til andre finansieringsformer er blevet mindre, specielt i mellemindkomstlande, hvorimod lavindkomstlande stadig er mere afhængige af bistanden. Traditionel officiel udviklingsbistand suppleres i stigende grad af ikke-traditionel bistand, såsom syd/sydsamarbejde, klimafinansiering, pengeoverførsler fra diasporaen, velgørenhed og globale fonde. Kilder, typer og betingelser for finansiering til civilsamfundet vil i fremtiden se meget anderledes ud. For eksempel er andelen af officiel udviklingsbistand til civilsamfundet i det globale syd kanaliseret via civilsamfundsorganisationer i DAC-lande, faldet væsentligt siden INDDRAGELSE AF DEN PRIVATE SEKTOR De tendenser, der er beskrevet ovenfor, stiller krav om nye samarbejdsformer og partnerskaber mellem regeringer, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, hvor officiel udviklingsbistand kan være katalysator for nye løsninger og flere midler. Den private sektor kommer til at spille en større rolle, ikke blot som drivkraft for økonomisk vækst i det globale syd, men også i forhold til at fremme inklusiv grøn vækst, der bidrager til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling både i nord og i det globale syd. Civilsamfundet har en vigtig rolle at spille, når det gælder om at skabe en grøn vækstdagsorden som en mulighed og ikke en begrænsning i det globale syd. Civilsamfundet kan fremme dialog mellem arbejdsmarkedets parter, udvikle nye markeder og forretningsmodeller i samarbejde med erhvervslivet samt udtænke løsninger, der kan skabe arbejdspladser, fremme vækst og bekæmpe fattigdom. Endvidere kan civilsamfundet spille en vigtig rolle inden for fremme af virksomhedernes sociale ansvar (CSR). CSR er virksomhedernes ansvar for deres påvirkning af samfundet. For fuldt ud at leve op til dette ansvar skal virksomhederne have en politik for, hvordan de integrerer sociale rettigheder, miljø, etik, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, og forbrugerbeskyttelse i deres drift og kernestrategi i tæt sam arbejde med deres interessenter. De skal tilstræbe at 1) skabe så meget fælles værdi som muligt for deres ejere/aktionærer samt for deres andre interessenter og samfundet som helhed, og 2) identificere, forebygge og reducere virksomhedernes mulige negative påvirkninger. Civilsamfundet kan spille en væsentlig rolle som vagthund, der stiller virksomhederne til ansvar for at tage passende skridt til at identificere, forebygge og reducere ugunstige påvirkninger fra virksomhedernes aktiviteter i forhold til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-diskrimination, herunder ligestilling mellem kønnene, miljøet og korruptionsbekæmpelse 2. Civilsamfundet kan også bidrage til at skabe opmærksomhed omkring virksomhedernes pligt til at respektere menneskerettighederne samt staternes pligt til at beskytte mod menneskerettighedskrænkelser og sikre adgang til effektive retsmidler, som FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv foreskriver. Endvidere kan civilsamfundet være med til at øge for brugernes og offentlighedens kendskab til CSR. Et eksempel, hvor regeringer, erhvervsliv og civilsamfundet, og i særdeleshed fagforeninger, arbejder sammen om at kombinere økonomisk vækst, som skaber muligheder for investering og iværksættere, med at skabe anstændigt arbejde og bæredygtige indtægtskilder, er Den internationale arbejdsorganisations Dagsorden for anstændigt arbejde 3. Dette initiativ fokuserer på at skabe arbejdspladser, rettigheder på arbejdspladsen, social beskyttelse og social dialog mellem arbejdsmarkedets parter, med ligestilling mellem kønnene som et tværgående mål. SKIFTENDE MAGTBALANCER Ændringer i den globale og politiske magtbalance kombineret med nye mønstre i udviklingsfinansieringen ændrer magtforholdet mellem udviklingspartnere i nord og syd. Syd/syd-relationer får større og større betydning. Regeringer i det globale syd har større udvalg og forskellige kilder til udviklingsfinansiering til rådighed. Dette er med til at styrke regeringernes forhandlingsposition og kan 1 Landeindkomstgrænser opdateres hvert år. 2 For eksempel i overensstemmelse med ILO-konventionerne, FN s Global Compact, FN s Retningslinjer om Menneskerettigheder og Erhverv samt OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. 3 Den internationale arbejdsorganisation (ILO), 12

13 gøre det vanskeligere for traditionelle udviklingspartnere at få indflydelse på den førte politik. Der er sket en kraftig vækst i antallet af civilsamfundsaktører i det globale syd i de seneste år (ca. 3,3 millioner NGO er i Indien; 440,000 i Kina) 4. Det bør opmuntre civilsamfundsaktører i nord til at spille en større rolle som formidlere, deltagere i netværk, arrangører og innovatorer ud over de mere traditionelle roller som fortalere og serviceleverandører. SKRØBELIGE SITUATIONER Grundlæggende menneskerettigheder er især under pres i skrøbelige situationer, hvor staten enten ikke vil eller ikke kan beskytte og levere basale serviceydelser til sine borgere. Det betyder, at der i skrøbelige situationer skal være særlig opmærksomhed på individets grundlæggende rettigheder. Stater i skrøbelige situationer er ofte kendetegnet ved: Manglende legitimitet, såsom manglende demokrati, fravær af civile og politiske rettigheder, militæret spiller en dominerende rolle, undertrykkelse af modstandere, kontrol med medier, væsentlige grupper udelukkes fra magt osv. Manglende levering af basale serviceydelser karakteriseret ved delvis eller fuldstændig manglende evne til at sikre adgang til basale serviceydelser for alle borgere. Manglende autoritet, karakteriseret ved utilstrækkelig evne til at opretholde territorial kontrol og beskytte borgerne mod forskellige former for vold, herunder organiseret kriminalitet og politisk vold. Konflikter håndteres oftere med vold, og i visse situationer stimuleres konflikterne af en ukontrolleret udbredelse af håndvåben. Skrøbelige situationer er således karakteriseret ved flere forskellige interessenter med modstridende ønsker om national eller lokal regeringsførelse, hvilket skaber særlige udfordringer i deres forhold til civilsamfundet. Det er ikke ualmindeligt at befolkningen i skrøbelige situationer sætter sin lid til traditionelle regeringsstrukturer som klaner, stammer, religion eller nyere ikke-statslige strukturer som politiske, kriminelle eller ideologiske bevægelser. Ofte forstærkes skrøbelighed og politiske spændinger af klima- og miljømæssige faktorer, som tørke, oversvømmelse og ekstremt vejr. Det fører til fødevareusikkerhed og øgede spændinger i kampen om naturressourcer. FOKUS PÅ RESULTATER Det er vigtigt at kunne påvise resultater af støtten til civilsamfundet overfor de mennesker, som civilsamfundsorganisationerne repræsenterer, samt overfor skatteborgerne og udviklingspartnere. Danida vil have større opmærksomhed på dokumentation af effekterne af ligeværdige partnerskaber og støtten til civilsamfundsorganisationer i nord og syd. Dette er både en mulighed og en udfordring. Det kan være vanskeligere at dokumentere fordelene ved partnerskabet mellem en dansk CSO og en sydbaseret organisation, når det drejer sig om kapacitetsstyrkelse og øget adgang til internationale fora, end det er tilfældet f.eks. ved levering af serviceydelser. DEBAT OG POLITIKFORANDRINGER PÅ NATIONALT OG INTERNATIONALT NIVEAU Danmark vil fortsat fremme sydbaserede civilsamfundsaktørers engagement i, og indflydelse på, internationale processer. Mange danske civilsamfundsorganisationer er medlemmer af internationale netværk og kan facilitere koblinger mellem de lokale og nationale niveauer, input i internationale fora samt kommunikation tilbage til nationale og lokale partnere. Med mange stærke og dynamiske netværk og koalitioner mellem civilsamfundsaktører er verden meget bedre rustet til at sikre forbindelsen mellem retorikken og virkeligheden i internationale aftaler, konventioner og erklæringer. Civilsamfundet har kunnet bruge sin viden til at få indflydelse på internationale agendaer såsom FN s rammekonvention om klimaændringer, Rio+20 konferencen om bæredygtig udvikling og opfølgningsprocessen, herunder arbejdet i FN s åbne arbejdsgruppe for bæredygtige udviklingsmål, FN-kommissionen vedrørende kvinders status samt FN s kommission for befolkning og udvikling. Civilsamfundet har også været drivkraften bag vigtige opdateringer af eksisterende rammer såsom konventionen om biologisk mangfoldighed. Danida vil fortsat fokusere på dokumentation for effektiviteten af det øgede samarbejde mellem civilsamfundsnetværk. 4 Civilsamfundets rolle i fremtiden, World Economic Forum

14 4 CIVILSAMFUND OG UDVIKLING CIVILSAMFUNDSAKTØRERNES ROLLE I IMPLEMENTERINGEN AF DEN MENNESKE RETTIGHEDSBASEREDE TILGANG Retten til et bedre liv fremhæver en menneskerettighedsbaseret tilgang (herefter: den rettighedsbaserede tilgang) til det danske udviklingssamarbejde. Stater fra hele verden har ratificeret menneskerettighedskonventioner og har som følge deraf påtaget sig en række forpligtelser i henhold til international lov til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettighederne. Støtte til civilsamfundet udgør kernen i den rettighedsbaserede tilgang. Udgangspunktet er visionen om ansvarlige og lydhøre regeringer, som står i spidsen for udviklingsindsatsen, og aktive, engagerede borgere, der har evne og råderum til at kræve deres rettigheder. Den rettighedsbaserede tilgang har som målsætning at adressere de underliggende strukturer og magtforhold, som skaber fattigdom, diskrimination og udelukkelse. Partnerskaber er af afgørende betydning for den rettighedsbaserede tilgang. Udviklingssamarbejde bør tilstræbe at sætte rettighedshavere i stand til at kræve deres menneskerettigheder og udvikle ansvarshavernes kapacitet til at opfylde deres forpligtelser. 14

15 Principperne i den rettighedsbaserede tilgang 5 deltagelse, ansvarlighed, ikkediskrimination og åbenhed er kernen i Danmarks arbejde med partnere i civilsamfundet. Princippet om deltagelse handler om at fremme systemer og processer, som gør det muligt at have et stærkt og uafhængigt civilsamfund, der kan sikre, at borgerne har adgang til oplysning og kan få indflydelse på de beslutninger, som vedrører deres liv. Dette er også vigtigt, når det drejer sig om at sikre, at ansvarshaverne stilles til ansvar. Rettighedshavere, herunder ekskluderede grupper, som er afhængige af civilsamfundsorganisationer som mellemmænd, skal have adgang til oplysninger om muligheder for at opnå deres rettigheder. Disse rettigheder omfatter beskyttelse af piger og kvinders rettigheder, ret til skøder på den jord, man ejer, registrering af virksomheder, oplysninger og adgang til serviceydelser, som de er berettiget til osv. Diskriminationsbekæmpelse kræver et stærkt og uafhængigt civilsamfund, der er i stand til at kæmpe for og være talerør for borgerne, specielt de mest ekskluderede befolkningsgrupper. Civilsamfundet kan spille en væsentlig rolle ved at repræsentere og styrke de grupper, som er mest udsat for diskrimination. Fremme af åbenhed sikres via støtte til en mere gennemsigtig praksis hos alle interessenter og støtte til kommunikationskanaler. Hvis civilsamfundsaktører skal være nøglepartnere i at sikre implementeringen af principperne i den rettigheds baserede tilgang, skal de implementere disse principper i deres egne aktiviteter. Den universelle periodiske bedømmelse (Universal Periodic Review) UPR er en proces, som omfatter en gennemgang af alle FN s medlemsstater på menneskerettighedsområdet. UPR foregår i Menneskerettighedsrådets regi og giver de enkelte stater mulighed for at oplyse om tiltag for at forbedre menneskerettighedssituationen og opfylde deres forpligtelser som ansvarshavere. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i denne proces, idet der herfra leveres alternative rapporteringer. FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er præcis, hvad ordene siger: en teori eller et system af idéer, der forklarer, hvordan forandringer menes at ske, og hvordan man via en organisation eller et program har til hensigt at arbejde for at påvirke disse forandringer. En forandringsteori vil altid afhænge af den konkrete kontekst og bør omfatte en grundig kontekst- og interessentanalyse. Hvert enkelt initiativ skal således have sin egen forandringsteori baseret på en analyse af interessenter, der har indflydelse på eller for hindrer forandringer, og dette vil være forskelligt fra situation til situation og fra land til land. Alligevel har forandringsteorien nedenfor til formål delvist at illustrere, hvordan Danmark opfatter civilsamfundets bidrag til generelle forandringer i samfundet. Der er også andre måder, hvorpå civilsamfundet kan bidrage til forandring. En grundlæggende forudsætning er, at når civilsamfundsaktører, som repræsenterer rettighedshaverne, styrkes, og det rum, hvor de kan deltage, udvides, så sættes rettighedshaverne og lokalsamfundene i stand til at kræve deres rettigheder, forudsat de befinder sig i et samfund med en rimeligt lydhør regering. I skrøbelige situationer og i andre situationer, hvor der ikke er en lydhør regering, skal der anvendes andre forudsætninger, og forandringsteorien skal tilpasses den specifikke kontekst. Den centrale forandring, som Danmark ønsker at fremme via sin støtte til civilsamfundet er, at civilsamfundet skal have råderum og kapacitet til at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på en ansvarlig, inkluderende og åben måde til gavn for fattige og ekskluderede grupper. 5 Det overordnede referencepunkt for den rettighedsbaserede tilgang er FN s fælles forståelse af Den menneskerettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejde fra Danmarks tilgang bygger på FN s fælles forståelse, men tager også højde for erfaringer fra multi- og bilaterale institutioner. De fire principper stammer fra vigtige, internationale menneskerettighedstraktater. Andre anvender bredere kriterier og omfatter f.eks. empowerment (dvs. evnen til at tage ansvaret for sit eget liv og sin situation), som et selvstændigt princip, hvilket i den danske tilgang ses mere som et resultat snarere end et princip. 15

16 FORANDRINGSTEORI FOR CIVILSAMFUNDSPOLITIKKEN DANIDA finansiering, støtte og politikdialog i Danmark og internationalt Bedre kendskab til udviklingsspørgsmål i Danmark Stærkere international fortalervirksomhed for menneskerettigheder Fattige og ekskluderede gruppers stemme repræsenteres i nationale og internationale fora Bedre evidensbaseret fortalervirksomhed på alle niveauer Diplomatisk indsats for at skabe gunstige miljøer og råderum for civilsamfundet Effektive, gensidige, ansvarlige civilsamfundspartnerskaber i syd/nord og syd/syd, som deler læring med henblik på mere effektiv udvikling Stærkere civilsamfundspartnere og netværk med bedre kompetencer, ressourcer og kapacitet til at repræsentere rettighedshavere og være fortalere for deres rettigheder Ansvarlige, inkluderende og åbne civilsamfundsaktører bekæmper fattigdom og ulighed, fremmer menneskerettigheder og bæredygtig udvikling Rettighedshavere og lokalsamfund, særligt de fattigste og mest ekskluderede grupper, kræver deres rettigheder Problemer og udfordringer fremhæves effektivt via forskellige medier DANIDA finansiering, støtte og politikdialog i prioritetslande Mere kompetente civilsamfundsaktører udvikler rettighedshavernes kapacitet og støtter med at udøve fortalervirksomhed Rettighedshavere og lokalsamfund har kendskab til deres rettigheder og har kapacitet til at engagere sig Den private sektor inddrages som partner til og som støtte for civilsamfundet LANGSIGTEDE EFFEKTER Ansvarshaverne reagerer positivt på pres fra rettighedshaverne Øget råderum for civilsamfundsaktørerne til at deltage i beslutningsprocesser Lokalsamfund overvåger regering og serviceleverandører og stiller dem til ansvar Lokalsamfund tager øget ansvar for at sikre, at alles rettigheder respekteres FREMSKRIDT INDEN FOR: FATTIGDOMS- BEKÆMPELSE RESPEKT FOR MENNESKE- RETTIGHEDER DEMOKRATI BÆREDYGTIG UDVIKLING 16

17 5 HOVEDELEMENTER I DEN DANSKE STØTTE TIL CIVILSAMFUNDSAKTØRER Partnerskaber, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed er grundstammen i den danske støtte til civilsamfundet. Kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og strategiske serviceydelser kaldes ofte forandringstrekanten. Der kan være behov for støtte til en begrænset levering af strategiske serviceydelser, der kan gøre aktiviteter inden for fortalervirksomhed og kapacitetsudvikling mere effektive ved at demonstrere nye, innovative og omkostningseffektive metoder. Serviceydelser alene kan ikke støttes, medmindre der er tale om en rent humanitær kontekst. Der er forskel på udfordringer og muligheder i skrøbelige situationer og mere stabile situationer. Et separat afsnit i dette kapitel beskriver derfor, hvordan Danmark vil arbejde med civilsamfundet i skrøbelige kontekster. 17

18 PARTNERSKABER DANMARK VIL: Indgå i strategiske partnerskaber med civilsamfundsaktører og fokusere på levering af resultater og innovation i partnerskaberne. Fortsat støtte partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i det globale syd med særlig fokus på gradvis overførsel af ansvar til partnere i det globale syd og implementering af den rettighedsbaserede tilgang i partnerskabet. Støtte indsatser, som har til formål at fremme finansiel bæredygtighed for civilsamfundsorganisationer i det globale syd. Støtte syd/syd-samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer. Fremme innovative modeller for partnerskaber og inddrage sociale bevægelser, den private sektor, ungdomsorganisationer og traditionelle myndigheder som partnere. Fortsætte sine stærke partnerskaber inden for politik og fortalervirksomhed med civilsamfundet i Danmark, i det globale syd og internationalt. Mozambique lokale fiskere holder møde 18

19 Meningsfulde partnerskaber mellem civilsamfundsaktører i Danmark og i det globale syd, herunder i Europas nabolande, er fortsat en vigtig prioritet for det danske udviklingssamarbejde og for de danske civilsamfundsorganisationer. Partnerskaber skal være gensidigt forpligtende. Åbenhed, tillid, gensidig respekt og læring er kernen i effektive partnerskaber, som understøtter udviklingsmålene og anerkender alle aktørers forskellige og komplementære roller. Partnerskaber medfører forpligtelser fra begge sider, for så vidt angår det, partnerne hver især bidrager med til partnerskabet; disse forpligtelser skal monitoreres og drøftes. Partnerskabets gensidige læringsfordele og komplementære styrker skal dokumenteres. Gensidige partnerskaber betyder, at både danske og sydbaserede partnere får adgang til samme oplysninger omkring finansieringen af aktiviteter og beslutningerne i forbindelse hermed. Begge parter bør stile efter fuld gennemsigtighed i brugen af ressourcer. Det vigtigste er, at alle partnere skal dokumentere deres ansvarlighed over for modtageren. Den rettighedsbaserede tilgang indebærer, at der skabes partnerskaber med en række forskellige aktører, som arbejder for fremme af menneskerettighederne og bekæmpelse af fattigdom. I en verden i hastig udvikling, hvor magtbalancerne hurtigt skifter, er det nødvendigt, at partnerskaber er innovative og fleksible, for eksempel med henblik på at støtte sociale bevægelser, der opstår som reaktion på ad hoc politiske dagsordener eller uretfærdigheder. Udfordringen er stadig, hvordan dette kan ske i praksis, idet denne type organisation af natur er meget løs uden formelle procedurer og regnskaber. Både Danida og de danske civilsamfundsorganisationer må gribe dette an på en fleksibel måde og finde praktiske løsninger i den konkrete situation. Partnerskaber med traditionelle myndigheder hvor de nyder tillid og står til ansvar overfor deres lokalsamfund kan være en effektiv måde at nå de mest ekskluderede og fattige befolkningsgrupper på. Civilsamfundsaktører bør prioritere partnerskaber med organisationer, som er dannet af de fattige og ekskluderede grupper selv, med organisationer, der repræsenterer disse, eller hvor som helst der er mulighed for at arbejde til gavn for de fattigste og mest ekskluderede grupper, herunder sammen med nationale og lokale myndigheder og den private sektor. Også civilsamfundsaktører, som repræsenterer de fattige i byerne og unge, kan være vigtige partnere. Styrkelse af lokalsamfund er essentielt, uanset om det drejer sig om lokalsamfund i byerne eller på landet. Forandringsparathed er vigtigt for at kunne reagere på nye udfordringer samt foretage tilpasninger til lokale forhold. Danske partnere over hele verden relaterer sig i stigende grad til nye typer civilsamfundsaktører, som måske repræsenterer muligheder for et nyt, mere dynamisk og åbent samfund. Sådanne spirende forandringskræfter har brug for støtte og opbakning, for at de kan vokse og udvikle sig til at kunne reagere effektivt på lokale og nationale udfordringer. OECD-baserede og internationale civilsamfundsorganisationer vil fortsat spille en rolle der, hvor de er, samt samarbejde og indgå i netværk med civilsamfund i det globale syd og på globalt plan. Ved valg af partnere bør der lægges vægt på: At fremme mangfoldig og bred deltagelse, herunder partnerskaber med ekskluderede grupper. At udføre en politisk-økonomisk analyse med henblik på at identificere drivkræfter for forandring og vurdere kapacitetsbegrænsninger. At samarbejde med uformelle bevægelser, som har beslutsomheden, muligheden og folkelig opbakning til at påvirke beslutningsprocesser, samt med formelle organisationer/bevægelser, som repræsenterer marginaliserede grupper. Partnerskaber kan dannes på mange måder, men de følgende forudsætninger skal være opfyldt: Partnerne i det globale syd og ikke de danske partnere skal påtage sig det primære ansvar for administration og implementering af indsatser og aktiviteter. Danske og internationale organisationer skal give partnere i det globale syd muligheder for at deltage i internationale netværk. Der skal være åbenhed over for at kombinere partnerskaber med lokale civilsamfund, den private sektor og lokale myndigheder. 19

20 Vietnam Khmerer undervises i risdyrkning og sygdomsbekæmpelse Det skal tilstræbes at sikre, at partnere, der modtager dansk støtte, får deres finansiering fra flere forskellige kilder, således at den finansielle bæredygtighed ikke alene afhænger af danske bidrag. De danske civilsamfundsorganisationer skal bidrage til at styrke deres partneres: kapacitet til at repræsentere fattige og ekskluderede grupper viden om menneskerettigheder og den rettighedsbaserede tilgang faglige og administrative viden folkelige kontakter, medlemskaber og oplysningsaktiviteter. Civilsamfundet i hele verden forandrer sig, og en lang række forskellige civile aktører arbejder for at fremme menneskerettigheder og bekæmpe fattigdom. Der er tale om alt lige fra veletablerede, kompetente institutioner til spirende initiativer i de tidlige stadier af organisatorisk udvikling. Den danske støtte fordeles på tværs af dette kontinuum af civile aktører, fra de nyorganiserede til de veletablerede og vil bestå af både kortsigtet og langsigtet samarbejde. De danske partneres mangfoldighed vil bidrage til større mangfoldighed i det globale syd. Danmark vil arbejde via ikke-finansiel støtte, f.eks. diplomatiske initiativer, med henblik på at forbedre civilsamfundets råderum og muligheder for deltagelse. Danmark vil ligeledes arbejde mod regulering, som gør det muligt for regeringer at forhindre debat. Danmark vil også støtte civilsamfundsaktører på forskellige niveauer i fælles fortalervirksomhed på fælles prioritetsområder, gennem deltagelse i officielle delegationer samt involvering i politiske processer. På denne måde styrkes civilsamfundspartneres kapacitet og legitimitet. 20

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien 2011 DEL 1 Forord Den gældende version af Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (eller

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere