POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET"

Transkript

1 POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014

2 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND OG UDVIKLING 14 HOVEDELEMENTER I DEN DANSKE STØTTE TIL CIVILSAMFUNDSAKTØRER 17 PARTNERSKABER 18 KAPACITETSUDVIKLING 21 FORTALERVIRKSOMHED 24 SKRØBELIGE SITUATIONER 26 SAMARBEJDSMODALITETER 29 FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNINGSAKTIVITETER 34 MONITORERING OG RAPPORTERING 36 Foto, forside: Mozambique kvindemøde

3 FORORD Som udviklingspartner ønsker Danmark at fremme solidaritet mellem mennesker. Solidaritet skaber tillid og håb om en bedre fremtid. Det arbejde, som civilsamfundsaktører udfører over hele verden, er et vigtigt udtryk for solidaritet. Eftersom civilsamfundet ofte repræsenterer rettighedshavernes stemme, er støtten til civilsamfundet central for den menneskerettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejdet. Civilsamfundet spiller ofte en afgørende rolle i kampen for fattige og ekskluderede gruppers basale menneskerettigheder, såvel som i opbygningen af disse gruppers kapacitet til at kæmpe for deres rettigheder. Deltagelse, inddragelse og råderum for et aktivt civilsamfund er centrale elementer i kampen for respekt for menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse. Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene fra 2008 har været grundlaget for den hidtidige danske civilsamfundstøtte. Strategien er for nylig blevet evalueret, og selv om evalueringen ikke anbefalede grundlæggende ændringer i den danske støtte til civilsamfundet, pegede den på områder, som burde udvikles yderligere, såfremt Danmark ønsker at bevare og udnytte den høje grad af troværdighed, der er opnået som en stærk udviklingspartner for civilsamfundet. Evalueringen indeholdt tre hovedanbefalinger: 1) Erstatte Civilsamfundsstrategien med en Civilsamfundspolitik, som støtter op om Danmarks udviklingsstrategi, Retten til et bedre liv ; 2) Støtte danske civilsamfundsorganisationer i at udvikle innovative, effektive partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i syd, som afspejler de nye tendenser i civilsamfundet i udviklingslandene; og 3) Bevare en blanding af finansierings mekanismer, der reflekterer mangfoldigheden i civilsamfundet i udviklingslandene. Denne politik introducerer en række nye aspekter i vores tilgang til civilsamfundsstøtten. Politikken udstikker retningen for støtten til civilsamfund på tværs af alle former for samarbejde, ikke kun den støtte, der ydes gennem danske civilsamfundsorganisa tioner, men alle former for dansk bistand til civilsamfundet, uanset om den ydes på landeniveau, gennem tematiske programmer, eller gennem regionale og multilaterale organisationer. Politikken vil informere politikdialogen på alle niveauer. Danmark vil fortsat støtte et uafhængigt, mangfoldigt civilsamfund gennem en bred vifte af samarbejdsformer. Dette omfatter støtte til traditionelle civilsamfundsorganisationer såvel som til nye typer civilsamfundsaktører. Dansk støtte til civilsamfundet vil blive tilpasset de faktiske forhold i den enkelte kontekst og vil omfatte støtte til innovative indsatser. Danmark vil også fremover støtte strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsaktører, som forventes at være åbne for fornyelse og demonstrere deres tillægsværdi for civilsamfundet i det globale syd i forhold til at levere udviklingsresultater. Ligeværdige partnerskaber er en forudsætning for dette. Kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværk vil fortsat være de veje til forandring, hvorigennem Danmark vil støtte civilsamfundet. Mogens Jensen Handels- og udviklingsminister 3

4 1 INDLEDNING Danmark vil bekæmpe fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst. Det er det overordnede budskab i strategien for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv. Strategien lægger særligt vægt på at fortsætte Danmarks aktive partnerskab med civilsamfundet og understreger, at Danmark vil arbejde for og støtte et aktivt og mangfoldigt civilsamfund i det globale syd gennem partnerskaber med civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundet bidrager væsentligt til den folkelige forankring og det aktive folkelige engagement i udviklingssamarbejdet. Det gælder i Danmark og i det globale syd. Danmark stiller krav til sine civilsamfundspartnere om åbenhed, inddragelse, samarbejde og resultater. Danmarks vil styrke partnerskaber med folkelige organisationer og dermed støtte dem i at arbejde mere strategisk og effektivt for at fremme legitime, mangfoldige og rettighedsbaserede civilsamfund. Retten til et bedre liv lægger vægt på, at Danmark fortsat vil støtte små og mellemstore folkelige organisationer. Det skal i højere grad også ske gennem direkte støtte til organisationer i det globale syd. 4

5 PRIORITETSOMRÅDER I RETTEN TIL ET BEDRE LIV : Prioriterede temaer Menneskerettigheder og demokrati Den rettighedsbaserede tilgang Stabilitet og beskyttelse Deltagelse Bekæmpe fattigdom MÅL Sikre menneskerettigheder Ikke diskrimination Grøn vækst Ansvarlighed Åbenhed Sociale fremskridt og god regeringsførelse Retten til et bedre liv introducerer en rettighedsbaseret tilgang til dansk udviklingssamarbejde. Det betyder, at FN s menneskerettighedskonventioner, standarder, normer og instrumenter vil være retningsgivende for Danmarks politiske dialog, udviklingsindsatser og partnerskaber, herunder med civilsamfundet. Den rettighedsbaserede tilgang bygger på fire hovedprincipper, der danner grundlag for hele Danmarks udviklingspolitiske engagement: deltagelse og inddragelse, ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed. Principperne er grundlæggende standarder og værdier i de internationale menneskerettigheder, og fremhæves også i loven om internationalt udviklingssamarbejde, hvori det fastsættes, at målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om menneskerettighederne og FN s ni kernekonventioner på menneskerettighedsområdet. Som illustreret ovenfor sætter strategien for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv fokus på fire strategiske prioritetsområder: menneske 5

6 rettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt og stabilitet og beskyttelse. Civilsamfundspolitikken sætter retning for, hvordan Danmark vil støtte civilsamfundsaktører som led i implementeringen af loven om internationalt udviklingssamarbejde (2012) og Retten til et bedre liv. Civilsamfundsindsatser har været med til at skabe væsentlige forandringer i samfundet. Deltagelse, inddragelse og bedre rammer er afgørende faktorer i kampen for forandringer i samfundet, overholdelse af menneskerettighederne og fattigdomsbekæmpelse. DEFINITION AF CIVILSAMFUND Civilsamfundspolitikken definerer civilsamfundet som området mellem stat, marked og familie/husholdning, hvor mennesker kan debattere og tage individuelle og kollektive skridt for at skabe forandringer eller tage emner af fælles interesse op. I begrebet civilsamfund indgår alle former for civilsamfundsorganisationer (CSOer), lokalsamfundsbaserede organisationer, lokale bevægelser, fag foreninger, erhvervssammenslutninger, kooperativer, trosbaserede organisationer, ikke-formaliserede grupper (uden bestyrelser og vedtægter), sociale bevægelser, herunder onlineaktivister, forskningsinstitutioner, tænketanke, internationale ikke-statslige organisationer (internationale NGOer) og medieorganisationer. Begrebet civilsamfund er levende og dynamisk: mennesker mødes fysisk eller virtuelt for at bidrage til forandringer på en lang række områder, og de går fra et emne eller tema til et andet og tilbage igen. POLITIKKENS ANVENDELSESOMRÅDE Civilsamfundspolitikken er retningsgivende for alle former for dansk støtte til civilsamfundet, og omfatter alle støttemodaliteter, herunder landeprogrammer, regionale støtteprogrammer som Det Arabiske Initiativ og Naboskabsprogrammet, støtte via multilaterale og regionale organisationer, fælles finansieringsmekanismer for civilsamfundet, forskellige tematiske programmer samt støtte via danske civilsamfundsaktører, internationale NGOer og tænketanke. Denne politik beskriver også, hvordan man fremmer mere råderum for civilsamfundets deltagelse i høringer m.v. og et gunstigt miljø for civilsamfundet til at deltage i politikdialog med partnere, herunder regeringer, multilaterale organisationer (f.eks. FN, Verdensbanken), regionale organisationer (f.eks. EU), administratorer af fælles donorfonde, den private sektor og andre. Zimbabwe skolegang 6

7 2 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET MÅLSÆTNING Formålet med Danmarks støtte til civilsamfundet er at: Sikre, at civilsamfundet i det globale syd har råderum og kapacitet til at opnå indflydelse til at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på en ansvarlig, inkluderende og transparent måde, særligt til gavn for fattige og ekskluderede grupper. 7

8 Danmark har en lang tradition for at fremme og forsvare civilsamfundets råderum til at indgå i lokale, nationale og internationale debatter, samt for at repræsentanter for civilsamfundet inddrages i beslutningsprocesser. Danmark vil fastholde denne rolle og bygge videre på de erfaringer, der gennem mange år er opbygget på dette område. Styrken ved den danske tilgang til at støtte civilsamfundet ligger i Danmarks fokus på partnerskaber, kapacitetsudvikling, for talervirksomhed og netværkssamarbejde. Denne politik vil fortsat fokusere på disse støtteområder, da erfaringerne viser, at denne tilgang kan skabe forandringer til gavn for fattige, marginaliserede og ekskluderede grupper. Det globale syd er en betegnelse for alle de lande, hvor det danske udviklingssamarbejde implementeres enten direkte via danske repræsentationer eller via partnere, herunder i Mellemøsten og Østeuropa. Den danske støtte til civilsamfundet har til formål at: Bidrage til udvikling af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund, der giver udtryk for sine holdninger og meninger, som en forudsætning for langsigtet fattigdoms bekæmp else, respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder samt fremme af ligestilling, demokrati og bæredygtig udvikling. Fremme en levende, inddragende og åben debat, hvor civilsamfundet deltager aktivt både som en fuldgyldig deltager og på vegne af de rettighedshavere, det repræsenterer. Fremme forenings- og forsamlingsfriheden og skabe mere råderum for civilsamfundets deltagelse i høringer m.v. om nationalt lovgivningsarbejde, samarbejde og beslutningsprocesser, national og lokal politikplanlægning, social dialog samt dialog om fordeling af ressourcer. Fremme et repræsentativt, ansvarligt og lokalt funderet civilsamfund, som arbejder i henhold til principperne om deltagelse, ansvarlighed, ikkediskrimination og åbenhed i forhold til dets målgrupper/modtagere. For at nå disse mål vil Danmark støtte: Kapacitetsudvikling hos civilsamfundsaktører i det globale syd for at fremme deres mål og strategier for forandring. Fortalervirksomhed udført af civilsamfundsaktører i det globale syd på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan. Netværk via kapacitetsudvikling af civilsamfundsaktører i det globale syd med henblik på at etablere, udvikle og deltage i netværk på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan for at fremme deres mål og strategier for forandring. Ligeværdighed i partnerskaber mellem civilsamfundsaktører. Syd/syd-initiativer med henblik på at fremme kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværkssamarbejde. Civilsamfundets samarbejde med myndigheder, herunder civilsamfundets arbejde for at øge myndigheders, den private sektors og demokratiske kontrolinstitutioners lydhørhed over for fattige og ekskluderedes rettigheder. Få strategiske serviceydelser, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed kan tilsammen forstærke resultaterne, men levering af serviceydelser alene bør ikke foretages i større målestok medmindre det sker i en humanitær kontekst. 8

9 Zimbabwe workshop for kvinder om rettigheder Være baseret på princippet om ikke at forårsage skade. Ydes via en blanding af samarbejdsmodaliteter, der er tilpasset civilsamfundets mangfoldighed, lokale forhold og identificerede behov, f.eks. langsigtet støtte til fortalervirksomhed og målrettet støtte til at fremme politikændringer. MÅLGRUPPER De primære målgrupper for den danske støtte til civilsamfundet er civilsamfundsaktører i det globale syd, særligt de fattige, marginaliserede og ekskluderede grupper, dvs. rettighedshavere, som har begrænsede muligheder for at kræve deres rettigheder og have fuld indflydelse på eget liv. Ved at sætte fokus på marginaliserede og ekskluderede grupper ønsker Danmark at støtte mennesker, som diskrimineres på baggrund af f.eks. køn, alder, handicap, etnicitet, seksuel observans og religion, såsom bl.a. kvinder og piger, oprindelige folk, migranter og mennesker med handicap. Nogle målgrupper, især kvinder og unge, kan spille en vigtig rolle som forandringsagenter i samfundet. De ansvarlige myndigheder udgør også en målgruppe. Danmark ønsker at fremme råderummet for civilsamfundsaktører til at gøre krav på deres menneskerettigheder i den politiske dialog med de ansvarlige myndigheder. Denne dialog vil handle om, hvordan rettighedshavere og civilsamfundsaktører inddrages i beslutningsprocesserne. Civilsamfundets rolle som repræsentanter for ekskluderede grupper er vigtig i forhold til at skabe berøringsflader mellem rettighedshavere og ansvarshavere for på den måde at sikre øget respekt for menneskerettighederne og stille myndigheder til ansvar. PRINCIPPER FOR ENGAGEMENTET Al dansk støtte til civilsamfundet skal: Være baseret på en politisk-økonomisk analyse af de lokale forhold, herunder årsagerne til ulighed, drivkræfter for forandring, magt- og legitimitetsforhold samt forhold vedrørende køn. Være baseret på dialog med civilsamfundsaktører og lokalsamfund, således at de opfylder identificerede behov og fokuserer på at skabe resultater. Være fleksibel og kunne tilpasses risici med henblik på at fremme innovation og nye partnerskaber, herunder med den private sektor. Reducere transaktionsomkostningerne ved donorfinansiering og -rapportering for civilsamfundet mest muligt, f.eks. via harmoniseret eller fælles støtte eller ved at yde mere strategisk finansiering og programfinansiering. I skrøbelige situationer vil kontekstanalyserne omfatte lokale skrøbelighedsvurderinger og konfliktanalyser. Den danske støtte til civilsamfundet vil i disse situa tioner i så høj grad som muligt inddrage og være ansvarlig over for lokalbefolkningen i kraft af en klar kommunikationsstrategi, som beskriver værdier og principper for engagementet og sikrer, at både modtagere og andre aktører er så velinformerede som muligt. Den klassiske sondring mellem statens, civilsamfundets og den private sektors roller og ansvarsområder eller mellem ansvarshavere og rettighedshavere er mere uklar i skrøbelige situationer og kræver derfor en mere detaljeret analyse. 9

10 3 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Dette kapitel opridser nogle af de væsentligste globale tendenser i forhold til international udviklingspolitik og de foranderlige vilkår for civilsamfundet. 10

11 SOCIALE BEVÆGELSER OG SOCIALE MEDIER Nye medier, herunder sociale medier, og sociale bevægelser spiller i stigende grad en rolle som repræsentanter for lokalsamfund, særligt i mellemindkomstlande. Befolkninger, som i øjeblikket er under 30 år, vil være den dominerende kraft i mange udviklingslande i de kommende år. Internationale NGO er og civilsamfundsaktører har ikke altid megen street credit i visse miljøer. Nye og sociale medier giver civilsamfundsaktørerne en mulighed for at skabe kontakt til yngre generationer, som ønsker at sætte deres eget præg på det samfund, de lever i. Den øgede brug af informations- og kommunikationsteknologi giver mulighed for at skabe mere lighed blandt generationerne, fordi den ældre generation har brug for viden og råd fra den yngre generation for at kunne navigere i de nye systemer. Informations- og kommunikationsteknologierne giver også øget åbenhed, og skaber bedre adgang til offentlig information. En mere oplyst befolkning giver et bedre grundlag for at stille regeringen til ansvar. Den voksende fattigdom i byerne i det globale syd gør det stadigt mere relevant at samarbejde med civilsamfundsaktører i byerne, som repræsenterer fattige og ekskluderede grupper, samt at udforske mulighederne for at skabe alliancer mellem unge fra middelklassen og de stigende krav fra fattige og ekskluderede befolkningsgrupper om demokratiske og sociale forandringer. Mere uformelle og kortvarige organisations- og udtryksformer er ikke blot en udfordring for regeringer, men også for udviklingspartnere og for de traditionelle former for samarbejde med civilsamfundsaktører. Det er nødvendigt, at internationale NGO er og lokale civilsamfundsaktører lærer af, lytter til og deltager i denne form for sociale netværk og erkender, at de ikke altid kommer først med nye sociale manifestationer dér, hvor nye sociale medier og informationsog kommunikationsteknologi spiller en fremtrædende rolle. En vigtig rolle for de internationale NGO er kan være at formidle erfaringsudveksling blandt nye sociale bevægelser og mellem dem og andre aktører uden at overtage styringen. CIVILSAMFUNDSAKTØRERNES RÅDERUM At sikre råderum for civilsamfundet er ofte den første udfordring for udvikling af civilsamfundet. Det er vigtigt at skelne mellem på den ene side høringsprocesser og lignende ( invited space ), der er til rettelagt med henblik på at fremme involvering af civilsamfundsaktører samt borgere, og på den anden side situationer, hvor civilsamfundsorganisationer skaber opmærksom om en problemstilling og kræver handling ( claimed space ). Danmark og andre udviklingspartnere kan støtte skabelse af råderum som høringer, der fremmer inddragelse og dialog mellem civilsamfundsaktører og lokale og nationale myndigheder. I sådanne beskyttede råderum kan det være muligt for civilsamfundsaktører at bringe følsomme emner op inden for specifikke områder såsom sektorpolitikker og udmøntning af offentlige budgetter. Når spørgsmål rejses på foranledning af civilsamfundsaktører og ofte i alliance med medier kræver det ofte et pres for at skabe en offentlig debat, der skaber op mærksomhed om krav fra rettighedshavere. Politiske og juridiske rammevilkår for civilsamfundet er under pres i nogle lande, selv om civilsamfundsaktivismen fortsat er i vækst. I visse tilfælde tillader de juridiske rammer rent formelt civilsamfundet råderum, mens det faktiske råderum til at gøre krav på de ekskluderede gruppers rettigheder er begrænset af sociale og økonomiske vilkår, og der kan også være politiske begrænsninger. Det kan være, at råderummet reelt bliver mindre, eller det kan være, at civilsamfundet udfordrer regeringerne mere end de plejer, og derfor har afprøvet grænserne for civilsamfundets deltagelse. Der er behov for landespecifikke analyser for at fastslå, hvor civilsamfundets råderum bliver mindre, er stagnerende eller bliver større, samt hvilken form den danske støtte kan og bør tage. ØKONOMISK VÆKST, ULIGHED OG UDVIKLINGSFINANSIERING Antallet af fattige lande falder, men uligheden øges, især i byområder og mellemindkomstlande. Dansk udviklings 11

12 samarbejde vil fortsat fokusere på fattigdoms bekæmpelse i fattige lande. En del af civilsamfundsstøtten vil blive kanaliseret til civilsamfundsaktører i mellemindkomstlande, dog udelukkende gennem program mer, der målrettes mod særlige prioriteter i geografisk udvalgte områder, som f.eks. Naboskabsprogrammet og Det Arabiske Initiativ, eller mod specifikke temaområder, som f.eks. oprindelige folk 1. Økonomisk vækst i udviklingslandene og i nye økonomier har været den væsentligste drivkraft for fattigdomsbekæmpelse i det seneste tiår ikke officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistands relative betydning i forhold til andre finansieringsformer er blevet mindre, specielt i mellemindkomstlande, hvorimod lavindkomstlande stadig er mere afhængige af bistanden. Traditionel officiel udviklingsbistand suppleres i stigende grad af ikke-traditionel bistand, såsom syd/sydsamarbejde, klimafinansiering, pengeoverførsler fra diasporaen, velgørenhed og globale fonde. Kilder, typer og betingelser for finansiering til civilsamfundet vil i fremtiden se meget anderledes ud. For eksempel er andelen af officiel udviklingsbistand til civilsamfundet i det globale syd kanaliseret via civilsamfundsorganisationer i DAC-lande, faldet væsentligt siden INDDRAGELSE AF DEN PRIVATE SEKTOR De tendenser, der er beskrevet ovenfor, stiller krav om nye samarbejdsformer og partnerskaber mellem regeringer, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, hvor officiel udviklingsbistand kan være katalysator for nye løsninger og flere midler. Den private sektor kommer til at spille en større rolle, ikke blot som drivkraft for økonomisk vækst i det globale syd, men også i forhold til at fremme inklusiv grøn vækst, der bidrager til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling både i nord og i det globale syd. Civilsamfundet har en vigtig rolle at spille, når det gælder om at skabe en grøn vækstdagsorden som en mulighed og ikke en begrænsning i det globale syd. Civilsamfundet kan fremme dialog mellem arbejdsmarkedets parter, udvikle nye markeder og forretningsmodeller i samarbejde med erhvervslivet samt udtænke løsninger, der kan skabe arbejdspladser, fremme vækst og bekæmpe fattigdom. Endvidere kan civilsamfundet spille en vigtig rolle inden for fremme af virksomhedernes sociale ansvar (CSR). CSR er virksomhedernes ansvar for deres påvirkning af samfundet. For fuldt ud at leve op til dette ansvar skal virksomhederne have en politik for, hvordan de integrerer sociale rettigheder, miljø, etik, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, og forbrugerbeskyttelse i deres drift og kernestrategi i tæt sam arbejde med deres interessenter. De skal tilstræbe at 1) skabe så meget fælles værdi som muligt for deres ejere/aktionærer samt for deres andre interessenter og samfundet som helhed, og 2) identificere, forebygge og reducere virksomhedernes mulige negative påvirkninger. Civilsamfundet kan spille en væsentlig rolle som vagthund, der stiller virksomhederne til ansvar for at tage passende skridt til at identificere, forebygge og reducere ugunstige påvirkninger fra virksomhedernes aktiviteter i forhold til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-diskrimination, herunder ligestilling mellem kønnene, miljøet og korruptionsbekæmpelse 2. Civilsamfundet kan også bidrage til at skabe opmærksomhed omkring virksomhedernes pligt til at respektere menneskerettighederne samt staternes pligt til at beskytte mod menneskerettighedskrænkelser og sikre adgang til effektive retsmidler, som FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv foreskriver. Endvidere kan civilsamfundet være med til at øge for brugernes og offentlighedens kendskab til CSR. Et eksempel, hvor regeringer, erhvervsliv og civilsamfundet, og i særdeleshed fagforeninger, arbejder sammen om at kombinere økonomisk vækst, som skaber muligheder for investering og iværksættere, med at skabe anstændigt arbejde og bæredygtige indtægtskilder, er Den internationale arbejdsorganisations Dagsorden for anstændigt arbejde 3. Dette initiativ fokuserer på at skabe arbejdspladser, rettigheder på arbejdspladsen, social beskyttelse og social dialog mellem arbejdsmarkedets parter, med ligestilling mellem kønnene som et tværgående mål. SKIFTENDE MAGTBALANCER Ændringer i den globale og politiske magtbalance kombineret med nye mønstre i udviklingsfinansieringen ændrer magtforholdet mellem udviklingspartnere i nord og syd. Syd/syd-relationer får større og større betydning. Regeringer i det globale syd har større udvalg og forskellige kilder til udviklingsfinansiering til rådighed. Dette er med til at styrke regeringernes forhandlingsposition og kan 1 Landeindkomstgrænser opdateres hvert år. 2 For eksempel i overensstemmelse med ILO-konventionerne, FN s Global Compact, FN s Retningslinjer om Menneskerettigheder og Erhverv samt OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. 3 Den internationale arbejdsorganisation (ILO), 12

13 gøre det vanskeligere for traditionelle udviklingspartnere at få indflydelse på den førte politik. Der er sket en kraftig vækst i antallet af civilsamfundsaktører i det globale syd i de seneste år (ca. 3,3 millioner NGO er i Indien; 440,000 i Kina) 4. Det bør opmuntre civilsamfundsaktører i nord til at spille en større rolle som formidlere, deltagere i netværk, arrangører og innovatorer ud over de mere traditionelle roller som fortalere og serviceleverandører. SKRØBELIGE SITUATIONER Grundlæggende menneskerettigheder er især under pres i skrøbelige situationer, hvor staten enten ikke vil eller ikke kan beskytte og levere basale serviceydelser til sine borgere. Det betyder, at der i skrøbelige situationer skal være særlig opmærksomhed på individets grundlæggende rettigheder. Stater i skrøbelige situationer er ofte kendetegnet ved: Manglende legitimitet, såsom manglende demokrati, fravær af civile og politiske rettigheder, militæret spiller en dominerende rolle, undertrykkelse af modstandere, kontrol med medier, væsentlige grupper udelukkes fra magt osv. Manglende levering af basale serviceydelser karakteriseret ved delvis eller fuldstændig manglende evne til at sikre adgang til basale serviceydelser for alle borgere. Manglende autoritet, karakteriseret ved utilstrækkelig evne til at opretholde territorial kontrol og beskytte borgerne mod forskellige former for vold, herunder organiseret kriminalitet og politisk vold. Konflikter håndteres oftere med vold, og i visse situationer stimuleres konflikterne af en ukontrolleret udbredelse af håndvåben. Skrøbelige situationer er således karakteriseret ved flere forskellige interessenter med modstridende ønsker om national eller lokal regeringsførelse, hvilket skaber særlige udfordringer i deres forhold til civilsamfundet. Det er ikke ualmindeligt at befolkningen i skrøbelige situationer sætter sin lid til traditionelle regeringsstrukturer som klaner, stammer, religion eller nyere ikke-statslige strukturer som politiske, kriminelle eller ideologiske bevægelser. Ofte forstærkes skrøbelighed og politiske spændinger af klima- og miljømæssige faktorer, som tørke, oversvømmelse og ekstremt vejr. Det fører til fødevareusikkerhed og øgede spændinger i kampen om naturressourcer. FOKUS PÅ RESULTATER Det er vigtigt at kunne påvise resultater af støtten til civilsamfundet overfor de mennesker, som civilsamfundsorganisationerne repræsenterer, samt overfor skatteborgerne og udviklingspartnere. Danida vil have større opmærksomhed på dokumentation af effekterne af ligeværdige partnerskaber og støtten til civilsamfundsorganisationer i nord og syd. Dette er både en mulighed og en udfordring. Det kan være vanskeligere at dokumentere fordelene ved partnerskabet mellem en dansk CSO og en sydbaseret organisation, når det drejer sig om kapacitetsstyrkelse og øget adgang til internationale fora, end det er tilfældet f.eks. ved levering af serviceydelser. DEBAT OG POLITIKFORANDRINGER PÅ NATIONALT OG INTERNATIONALT NIVEAU Danmark vil fortsat fremme sydbaserede civilsamfundsaktørers engagement i, og indflydelse på, internationale processer. Mange danske civilsamfundsorganisationer er medlemmer af internationale netværk og kan facilitere koblinger mellem de lokale og nationale niveauer, input i internationale fora samt kommunikation tilbage til nationale og lokale partnere. Med mange stærke og dynamiske netværk og koalitioner mellem civilsamfundsaktører er verden meget bedre rustet til at sikre forbindelsen mellem retorikken og virkeligheden i internationale aftaler, konventioner og erklæringer. Civilsamfundet har kunnet bruge sin viden til at få indflydelse på internationale agendaer såsom FN s rammekonvention om klimaændringer, Rio+20 konferencen om bæredygtig udvikling og opfølgningsprocessen, herunder arbejdet i FN s åbne arbejdsgruppe for bæredygtige udviklingsmål, FN-kommissionen vedrørende kvinders status samt FN s kommission for befolkning og udvikling. Civilsamfundet har også været drivkraften bag vigtige opdateringer af eksisterende rammer såsom konventionen om biologisk mangfoldighed. Danida vil fortsat fokusere på dokumentation for effektiviteten af det øgede samarbejde mellem civilsamfundsnetværk. 4 Civilsamfundets rolle i fremtiden, World Economic Forum

14 4 CIVILSAMFUND OG UDVIKLING CIVILSAMFUNDSAKTØRERNES ROLLE I IMPLEMENTERINGEN AF DEN MENNESKE RETTIGHEDSBASEREDE TILGANG Retten til et bedre liv fremhæver en menneskerettighedsbaseret tilgang (herefter: den rettighedsbaserede tilgang) til det danske udviklingssamarbejde. Stater fra hele verden har ratificeret menneskerettighedskonventioner og har som følge deraf påtaget sig en række forpligtelser i henhold til international lov til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettighederne. Støtte til civilsamfundet udgør kernen i den rettighedsbaserede tilgang. Udgangspunktet er visionen om ansvarlige og lydhøre regeringer, som står i spidsen for udviklingsindsatsen, og aktive, engagerede borgere, der har evne og råderum til at kræve deres rettigheder. Den rettighedsbaserede tilgang har som målsætning at adressere de underliggende strukturer og magtforhold, som skaber fattigdom, diskrimination og udelukkelse. Partnerskaber er af afgørende betydning for den rettighedsbaserede tilgang. Udviklingssamarbejde bør tilstræbe at sætte rettighedshavere i stand til at kræve deres menneskerettigheder og udvikle ansvarshavernes kapacitet til at opfylde deres forpligtelser. 14

15 Principperne i den rettighedsbaserede tilgang 5 deltagelse, ansvarlighed, ikkediskrimination og åbenhed er kernen i Danmarks arbejde med partnere i civilsamfundet. Princippet om deltagelse handler om at fremme systemer og processer, som gør det muligt at have et stærkt og uafhængigt civilsamfund, der kan sikre, at borgerne har adgang til oplysning og kan få indflydelse på de beslutninger, som vedrører deres liv. Dette er også vigtigt, når det drejer sig om at sikre, at ansvarshaverne stilles til ansvar. Rettighedshavere, herunder ekskluderede grupper, som er afhængige af civilsamfundsorganisationer som mellemmænd, skal have adgang til oplysninger om muligheder for at opnå deres rettigheder. Disse rettigheder omfatter beskyttelse af piger og kvinders rettigheder, ret til skøder på den jord, man ejer, registrering af virksomheder, oplysninger og adgang til serviceydelser, som de er berettiget til osv. Diskriminationsbekæmpelse kræver et stærkt og uafhængigt civilsamfund, der er i stand til at kæmpe for og være talerør for borgerne, specielt de mest ekskluderede befolkningsgrupper. Civilsamfundet kan spille en væsentlig rolle ved at repræsentere og styrke de grupper, som er mest udsat for diskrimination. Fremme af åbenhed sikres via støtte til en mere gennemsigtig praksis hos alle interessenter og støtte til kommunikationskanaler. Hvis civilsamfundsaktører skal være nøglepartnere i at sikre implementeringen af principperne i den rettigheds baserede tilgang, skal de implementere disse principper i deres egne aktiviteter. Den universelle periodiske bedømmelse (Universal Periodic Review) UPR er en proces, som omfatter en gennemgang af alle FN s medlemsstater på menneskerettighedsområdet. UPR foregår i Menneskerettighedsrådets regi og giver de enkelte stater mulighed for at oplyse om tiltag for at forbedre menneskerettighedssituationen og opfylde deres forpligtelser som ansvarshavere. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i denne proces, idet der herfra leveres alternative rapporteringer. FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er præcis, hvad ordene siger: en teori eller et system af idéer, der forklarer, hvordan forandringer menes at ske, og hvordan man via en organisation eller et program har til hensigt at arbejde for at påvirke disse forandringer. En forandringsteori vil altid afhænge af den konkrete kontekst og bør omfatte en grundig kontekst- og interessentanalyse. Hvert enkelt initiativ skal således have sin egen forandringsteori baseret på en analyse af interessenter, der har indflydelse på eller for hindrer forandringer, og dette vil være forskelligt fra situation til situation og fra land til land. Alligevel har forandringsteorien nedenfor til formål delvist at illustrere, hvordan Danmark opfatter civilsamfundets bidrag til generelle forandringer i samfundet. Der er også andre måder, hvorpå civilsamfundet kan bidrage til forandring. En grundlæggende forudsætning er, at når civilsamfundsaktører, som repræsenterer rettighedshaverne, styrkes, og det rum, hvor de kan deltage, udvides, så sættes rettighedshaverne og lokalsamfundene i stand til at kræve deres rettigheder, forudsat de befinder sig i et samfund med en rimeligt lydhør regering. I skrøbelige situationer og i andre situationer, hvor der ikke er en lydhør regering, skal der anvendes andre forudsætninger, og forandringsteorien skal tilpasses den specifikke kontekst. Den centrale forandring, som Danmark ønsker at fremme via sin støtte til civilsamfundet er, at civilsamfundet skal have råderum og kapacitet til at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på en ansvarlig, inkluderende og åben måde til gavn for fattige og ekskluderede grupper. 5 Det overordnede referencepunkt for den rettighedsbaserede tilgang er FN s fælles forståelse af Den menneskerettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejde fra Danmarks tilgang bygger på FN s fælles forståelse, men tager også højde for erfaringer fra multi- og bilaterale institutioner. De fire principper stammer fra vigtige, internationale menneskerettighedstraktater. Andre anvender bredere kriterier og omfatter f.eks. empowerment (dvs. evnen til at tage ansvaret for sit eget liv og sin situation), som et selvstændigt princip, hvilket i den danske tilgang ses mere som et resultat snarere end et princip. 15

16 FORANDRINGSTEORI FOR CIVILSAMFUNDSPOLITIKKEN DANIDA finansiering, støtte og politikdialog i Danmark og internationalt Bedre kendskab til udviklingsspørgsmål i Danmark Stærkere international fortalervirksomhed for menneskerettigheder Fattige og ekskluderede gruppers stemme repræsenteres i nationale og internationale fora Bedre evidensbaseret fortalervirksomhed på alle niveauer Diplomatisk indsats for at skabe gunstige miljøer og råderum for civilsamfundet Effektive, gensidige, ansvarlige civilsamfundspartnerskaber i syd/nord og syd/syd, som deler læring med henblik på mere effektiv udvikling Stærkere civilsamfundspartnere og netværk med bedre kompetencer, ressourcer og kapacitet til at repræsentere rettighedshavere og være fortalere for deres rettigheder Ansvarlige, inkluderende og åbne civilsamfundsaktører bekæmper fattigdom og ulighed, fremmer menneskerettigheder og bæredygtig udvikling Rettighedshavere og lokalsamfund, særligt de fattigste og mest ekskluderede grupper, kræver deres rettigheder Problemer og udfordringer fremhæves effektivt via forskellige medier DANIDA finansiering, støtte og politikdialog i prioritetslande Mere kompetente civilsamfundsaktører udvikler rettighedshavernes kapacitet og støtter med at udøve fortalervirksomhed Rettighedshavere og lokalsamfund har kendskab til deres rettigheder og har kapacitet til at engagere sig Den private sektor inddrages som partner til og som støtte for civilsamfundet LANGSIGTEDE EFFEKTER Ansvarshaverne reagerer positivt på pres fra rettighedshaverne Øget råderum for civilsamfundsaktørerne til at deltage i beslutningsprocesser Lokalsamfund overvåger regering og serviceleverandører og stiller dem til ansvar Lokalsamfund tager øget ansvar for at sikre, at alles rettigheder respekteres FREMSKRIDT INDEN FOR: FATTIGDOMS- BEKÆMPELSE RESPEKT FOR MENNESKE- RETTIGHEDER DEMOKRATI BÆREDYGTIG UDVIKLING 16

17 5 HOVEDELEMENTER I DEN DANSKE STØTTE TIL CIVILSAMFUNDSAKTØRER Partnerskaber, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed er grundstammen i den danske støtte til civilsamfundet. Kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og strategiske serviceydelser kaldes ofte forandringstrekanten. Der kan være behov for støtte til en begrænset levering af strategiske serviceydelser, der kan gøre aktiviteter inden for fortalervirksomhed og kapacitetsudvikling mere effektive ved at demonstrere nye, innovative og omkostningseffektive metoder. Serviceydelser alene kan ikke støttes, medmindre der er tale om en rent humanitær kontekst. Der er forskel på udfordringer og muligheder i skrøbelige situationer og mere stabile situationer. Et separat afsnit i dette kapitel beskriver derfor, hvordan Danmark vil arbejde med civilsamfundet i skrøbelige kontekster. 17

18 PARTNERSKABER DANMARK VIL: Indgå i strategiske partnerskaber med civilsamfundsaktører og fokusere på levering af resultater og innovation i partnerskaberne. Fortsat støtte partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i det globale syd med særlig fokus på gradvis overførsel af ansvar til partnere i det globale syd og implementering af den rettighedsbaserede tilgang i partnerskabet. Støtte indsatser, som har til formål at fremme finansiel bæredygtighed for civilsamfundsorganisationer i det globale syd. Støtte syd/syd-samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer. Fremme innovative modeller for partnerskaber og inddrage sociale bevægelser, den private sektor, ungdomsorganisationer og traditionelle myndigheder som partnere. Fortsætte sine stærke partnerskaber inden for politik og fortalervirksomhed med civilsamfundet i Danmark, i det globale syd og internationalt. Mozambique lokale fiskere holder møde 18

19 Meningsfulde partnerskaber mellem civilsamfundsaktører i Danmark og i det globale syd, herunder i Europas nabolande, er fortsat en vigtig prioritet for det danske udviklingssamarbejde og for de danske civilsamfundsorganisationer. Partnerskaber skal være gensidigt forpligtende. Åbenhed, tillid, gensidig respekt og læring er kernen i effektive partnerskaber, som understøtter udviklingsmålene og anerkender alle aktørers forskellige og komplementære roller. Partnerskaber medfører forpligtelser fra begge sider, for så vidt angår det, partnerne hver især bidrager med til partnerskabet; disse forpligtelser skal monitoreres og drøftes. Partnerskabets gensidige læringsfordele og komplementære styrker skal dokumenteres. Gensidige partnerskaber betyder, at både danske og sydbaserede partnere får adgang til samme oplysninger omkring finansieringen af aktiviteter og beslutningerne i forbindelse hermed. Begge parter bør stile efter fuld gennemsigtighed i brugen af ressourcer. Det vigtigste er, at alle partnere skal dokumentere deres ansvarlighed over for modtageren. Den rettighedsbaserede tilgang indebærer, at der skabes partnerskaber med en række forskellige aktører, som arbejder for fremme af menneskerettighederne og bekæmpelse af fattigdom. I en verden i hastig udvikling, hvor magtbalancerne hurtigt skifter, er det nødvendigt, at partnerskaber er innovative og fleksible, for eksempel med henblik på at støtte sociale bevægelser, der opstår som reaktion på ad hoc politiske dagsordener eller uretfærdigheder. Udfordringen er stadig, hvordan dette kan ske i praksis, idet denne type organisation af natur er meget løs uden formelle procedurer og regnskaber. Både Danida og de danske civilsamfundsorganisationer må gribe dette an på en fleksibel måde og finde praktiske løsninger i den konkrete situation. Partnerskaber med traditionelle myndigheder hvor de nyder tillid og står til ansvar overfor deres lokalsamfund kan være en effektiv måde at nå de mest ekskluderede og fattige befolkningsgrupper på. Civilsamfundsaktører bør prioritere partnerskaber med organisationer, som er dannet af de fattige og ekskluderede grupper selv, med organisationer, der repræsenterer disse, eller hvor som helst der er mulighed for at arbejde til gavn for de fattigste og mest ekskluderede grupper, herunder sammen med nationale og lokale myndigheder og den private sektor. Også civilsamfundsaktører, som repræsenterer de fattige i byerne og unge, kan være vigtige partnere. Styrkelse af lokalsamfund er essentielt, uanset om det drejer sig om lokalsamfund i byerne eller på landet. Forandringsparathed er vigtigt for at kunne reagere på nye udfordringer samt foretage tilpasninger til lokale forhold. Danske partnere over hele verden relaterer sig i stigende grad til nye typer civilsamfundsaktører, som måske repræsenterer muligheder for et nyt, mere dynamisk og åbent samfund. Sådanne spirende forandringskræfter har brug for støtte og opbakning, for at de kan vokse og udvikle sig til at kunne reagere effektivt på lokale og nationale udfordringer. OECD-baserede og internationale civilsamfundsorganisationer vil fortsat spille en rolle der, hvor de er, samt samarbejde og indgå i netværk med civilsamfund i det globale syd og på globalt plan. Ved valg af partnere bør der lægges vægt på: At fremme mangfoldig og bred deltagelse, herunder partnerskaber med ekskluderede grupper. At udføre en politisk-økonomisk analyse med henblik på at identificere drivkræfter for forandring og vurdere kapacitetsbegrænsninger. At samarbejde med uformelle bevægelser, som har beslutsomheden, muligheden og folkelig opbakning til at påvirke beslutningsprocesser, samt med formelle organisationer/bevægelser, som repræsenterer marginaliserede grupper. Partnerskaber kan dannes på mange måder, men de følgende forudsætninger skal være opfyldt: Partnerne i det globale syd og ikke de danske partnere skal påtage sig det primære ansvar for administration og implementering af indsatser og aktiviteter. Danske og internationale organisationer skal give partnere i det globale syd muligheder for at deltage i internationale netværk. Der skal være åbenhed over for at kombinere partnerskaber med lokale civilsamfund, den private sektor og lokale myndigheder. 19

20 Vietnam Khmerer undervises i risdyrkning og sygdomsbekæmpelse Det skal tilstræbes at sikre, at partnere, der modtager dansk støtte, får deres finansiering fra flere forskellige kilder, således at den finansielle bæredygtighed ikke alene afhænger af danske bidrag. De danske civilsamfundsorganisationer skal bidrage til at styrke deres partneres: kapacitet til at repræsentere fattige og ekskluderede grupper viden om menneskerettigheder og den rettighedsbaserede tilgang faglige og administrative viden folkelige kontakter, medlemskaber og oplysningsaktiviteter. Civilsamfundet i hele verden forandrer sig, og en lang række forskellige civile aktører arbejder for at fremme menneskerettigheder og bekæmpe fattigdom. Der er tale om alt lige fra veletablerede, kompetente institutioner til spirende initiativer i de tidlige stadier af organisatorisk udvikling. Den danske støtte fordeles på tværs af dette kontinuum af civile aktører, fra de nyorganiserede til de veletablerede og vil bestå af både kortsigtet og langsigtet samarbejde. De danske partneres mangfoldighed vil bidrage til større mangfoldighed i det globale syd. Danmark vil arbejde via ikke-finansiel støtte, f.eks. diplomatiske initiativer, med henblik på at forbedre civilsamfundets råderum og muligheder for deltagelse. Danmark vil ligeledes arbejde mod regulering, som gør det muligt for regeringer at forhindre debat. Danmark vil også støtte civilsamfundsaktører på forskellige niveauer i fælles fortalervirksomhed på fælles prioritetsområder, gennem deltagelse i officielle delegationer samt involvering i politiske processer. På denne måde styrkes civilsamfundspartneres kapacitet og legitimitet. 20

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave. Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave. Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015 SAMMEN MOD FATTIGDOM Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015 Vedtaget af MS-Rådet den 2. juni 2012 Fotos: Jeppe Carlsen, Miriam Dalsgaard, Tine

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 1 Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 Tema om status og planer efter DMR-U s overtagelse af GTS i 2013 Oplæg v. Anne Charlton Christensen (ACC), Fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Humanitær

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi SAMMEN MOD FATTIGDOM Mellemfolkeligt Samvirkes strategi MS vil fortsat være en afgørende stemme i den offentlige debat om udviklingspolitik og sikre folkelig opbakning til et stærkt dansk engagement i

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere