Kalundborg Kommunes Folkeoplysningspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalundborg Kommunes Folkeoplysningspolitik"

Transkript

1 Kalundborg Kommunes Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det overordnede mål med folkeoplysningspolitikken 2.1 Vision 2.2 Strategi 3. Indsatsområder 3.1. Indsatsområde 1: Faciliteter 3.2. Indsatsområde 2: Foreningsudvikling 3.3. Indsatsområde 3: Voksen- og aftenskoleområdet 4. De overordnede rammer for folkeoplysningsområdet 4.1. Aktiviteter under folkeoplysningsområdet 4.2. Elite og bredde Det frivillige foreningsarbejde og kommunale forventninger 4.3. Nye tider, nye brugere 4.4. Samspillet med de selvorganiserede og private 4.5. Samspillet med øvrige politikker 4.6. Brugerinddragelse og revision af folkeoplysningspolitikken 5. Bilag 5.1. Ideer til andre indsatsområder 1

2 1. Indledning Kalundborg har et mangfoldigt fritidsliv og store og gode naturarealer, herunder 160 km. kyststrækning. Men der er potentiale til mere og derfor vil kommunen de kommende år søge at forbedre forholdene for fritidslivet. Politikken er blevet til i dialog med Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og ved input fra foreninger og aftenskoler, samt individuelle bidrag for borgere på Kalundborg Messen i efteråret 2011 tak for denne indsats. Politikken er især en rettesnor for politikere og kommunalt ansatte, men det er også et håb at politikken kan være med til at inspirere dig som læser til aktivt at deltage i fritidslivet i Kalundborg Kommune. Der er ikke tvivl om at fritidslivet har meget stor betydning for langt de fleste borgere i Kalundborg Kommune. Næsten alle har oplevet glæde, begejstring eller fællesskab i foreningslivet eller aftenskolen, og alene indenfor idrætsområdet er der på landsplan 94 % af de årige der det sidste år har deltaget i mindst én foreningsidræt (2007). Det mangfoldige fritidsliv kan nemlig bringe glæde, livsmod og begejstring hos deltagerne fordi de er sammen om en aktivitet. Ifølge frivillighedsundersøgelsen fra 2006 der er den hidtil mest omfattende undersøgelse af frivilligheden i Danmark, udfører en tredjedel af den danske befolkning frivilligt arbejde og den frivillige sektors økonomiske betydning blev i 2004 opgjort til 134, 5 mia. kr., hvilket svarer til næsten 10 pct. af bruttonationalproduktet. I Kalundborg Kommune er der ca. 300 godkendte folkeoplysende foreninger. Disse foreninger har en enorm betydning for Kalundborg Kommune og for det enkelte medlem specielt. En del lokalområder i kommunen har få tilbud indenfor fritidsområdet, og derfor er det meget vigtigt at understøtte disse tilbud så den enkelte borger får del i foreningslivets goder, herunder oplever det forpligtende fællesskab og udvikler forskellige sociale og almene kompetencer til gavn for den enkelte og Kommunen som helhed. Sammen med bl.a. sundhedsområdet og skole/uddannelsesområdet kan idrætten indenfor folkeoplysningsområdet bidrage til sundere borgere i kommunen. Med den nye folkeoplysningslov gældende fra 2012 er der betragtninger i forhold til de selvorganiserede grupper der som noget nyt nu kan søge om støtte under loven (Udviklingspuljen). Som bilag til politikken er vedlagt de aktuelle retningslinjer for tilskud mm. (bilag 1) samt kompetencefordelingen i forhold til folkeoplysningsområdet (bilag 2) og en fortegnelse over kommunale lokaler og udendørsanlæg (bilag 3). 2. Det overordnede mål med folkeoplysningspolitikken Det overordnede mål med folkeoplysningspolitikken er at: sikre at der er taget stilling til hvilken retning kommunen ønsker at gå indenfor folkeoplysningsområdet og komme med konkrete forslag til handlinger sikre fokus på fritidsfaciliteternes betydning for fritidslivet såvel det organiserede som selvorganiserede synliggøre hvilke værdier der skabes indenfor fritidsområdet sikre at der er fokus på kvalitet og synlighed af fritidstilbuddene beskrive rammerne for folkeoplysningsområdet, herunder tilskudsmuligheder sikre brugerindflydelse på politikkens indhold og udmøntning 2

3 2.1. Vision Det er Kalundborg Kommunes vision: at alle borgere i Kalundborg Kommune har mulighed for et aktivt fritidsliv som giver glæde og inspiration til at leve et godt og indholdsrigt liv Strategi Kalundborg Kommune vil strategisk nå visionen ved: at støtte og vejlede eksisterende og kommende foreninger og aftenskoler i forhold til de udfordringer som de har at gøre det nemmere at være forening i Kalundborg Kommune at gøre det lettere for de frivillige i foreningslivet at finde rundt i det kommunale system at udbygge og tilpasse nuværende og kommende faciliteter, så de er tidssvarende i forhold til udviklingen inden for fritidsområdet at give flere selvorganiserede adgang til kommunale faciliteter at kortlægge folkeoplysningsområdet i Kalundborg Kommune ved interne og/eller eksterne analyser således at der fremadrettet kan laves målrettede indsatser at skabe større synlighed omkring eksisterende tilbud i kommunen 3. Indsatsområder i I forhold til ovenstående strategi har Kalundborg Kommune valgt at have speciel fokus på nedenstående indsatsområder i 2012 og Indsatsområde 1: Faciliteter Udbuddet og kvaliteten af de faciliteter som kommunen stiller til rådighed for de folkeoplysende foreninger og de selvorganiserede har stor betydning for brugerne. Derfor vil Kalundborg Kommune i tæt samarbejde med brugerne løbende tilpasse og udvikle faciliteter i forhold til områdets udvikling. Det betyder at Kalundborg Kommune i 2012 og 2013 vil gøre følgende: - Vi vil etablere en kunstgræsbane i 2012 i Kalundborg (Munkesøen) og der etableres yderligere mindst 2 kunstgræsbaner i de kommende år, heraf en i den sydlige del og en i den østlige del af kommunen. Kommunen vil opsøge samarbejdspartnere omkring oprettelsen af kunstgræsbanerne (efterskoler, Gymnasier mm). - Vi vil etablere en række nye faciliteter for borgerne i Kalundborg kommune. Det kan være oprettelse af sundhedsspor, findvej (orienteringsløb), løberuter, discgolf, minigolf eller andre faciliteter. Målet er at der mindst er anlagt 5 nye af sådanne mindre faciliteter med udgangen af Vi vil anlægge et bevægelseshus ved Skolen På Herredsåsen. En unik arkitektonisk bygning med fokus på nye idrætsarenaer og med speciel fokus på kampsport og skoleidræt. 3

4 - Vi vil kortlægge faciliteter og brugere indenfor fritidsområdet og med baggrund i dette opstille fremadrettede målsætninger. - Vi vil gøre det lettere for handicappede at få fysisk adgang til fritidsfaciliteter. Det betyder at der ved renoveringer og nybyggeri også tænkes i lettere adgangsforhold selv hvor det ikke er lovgivningsmæssigt påkrævet - Vi vil udnytte Kalundborg Kommunes unikke natur bedre, ved at etablere flere udendørs fritidstilbud i naturområder bl.a. ved Fugledegård. Vi vil desuden undersøge mulighederne for at udnytte kommunens lange kyststrækning til nye vandaktiviteter - Vi vil medvirke til at finde egnede lokaler til folkeoplysende aktiviteter i dagtimerne, herunder aftenskolerne, især indenfor området bevægelse/sundhed 3.2. Indsatsområde 2: Foreningsudvikling Foreningslivet har en vedvarende udfordring i forhold til at organisere og tilpasse fritidstilbuddene så det lever op til brugernes behov og forventninger. Derfor er det vigtigt at kommunen støtter foreningslivet og tilbyder rådgivning/vejledning og i dialog med foreningslivet medvirker til gode rammebetingelser. For at støtte foreningslivet vil vi også prøve at gøre det lettere administrativt at være forening. Vi vil støtte foreningslivet ved: - At samarbejde med DGI Vestsjælland omkring foreningsudvikling herunder udbyde kurser for trænere og ledere og formidle DGI initiativer. - At gøre det lettere for foreninger at afvikle større stævner/aktiviteter ved at lave en drejebog i forhold til hvilke kommunale tilladelser der kræves og hvem der skal kontaktes. - At hjælpe foreningerne med at promovere deres tilbud fx i forbindelse med sommer ferieaktiviteter - At tilbyde hjælp af den kommunale fritidskonsulent i forhold til forskellige foreningsproblematikker (lokaler, tilskud, projekter, vedtægter, vejledning etc.). - At tilbyde foreningerne at skabe kontakten og undersøge mulighederne for et mere formelt samarbejde mellem foreninger og institutioner - At gøre det lettere for foreningerne at finde rundt i det kommunale system og finde relevante kommunale informationer om puljer, tilskud mm. Det skal ske via en opgradering af hjemmesider, informationsmøder mm. - At rette henvendelse til relevante foreninger når der opstår gode muligheder for at udvikle foreningsaktiviteter fx ved kampagner og/eller nye støtteordninger fra organisationer, forbund etc. 4

5 - At lave partnerskabsaftaler med relevante foreninger, organisationer og andre hvor der kan være specielle muligheder - At undersøge mulighederne for flere aktiviteter for familier og ældre i samarbejde med foreninger og organisationer - At undersøge mulighederne for en kommunal digital platform der bl.a. gør det administrativt lettere at være forening og som kan sikre større udnyttelse af kommunale faciliteter via et bookingsystem 3.3 Indsatsområde 3. Voksenundervisning (aftenskoleområdet) I forhold til den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) vil kommunen gerne opfordre eller medvirke til: - At der laves partnerskabsaftaler mellem aftenskoler, kommunen og evt. andre interessenter - At aftenskolerne medvirker til øget demokratiforståelse og aktivt medborgerskab gennem debatter og andre arrangementer - At aftenskolerne udnytter de nye muligheder indenfor folkeoplysningsområdet i forhold til fleksible tilrettelæggelsesformer, fx fjernundervisning indenfor sprog- og IT undervisning. 4. De overordnede rammer for folkeoplysningsområdet Folkeoplysningsområdet omfatter idrætsforeninger, spejdere, kulturelle (øvrige) foreninger og aftenskolerne. Foreningerne er kendetegnede ved at være demokratisk opbyggede, at medlemmerne i stort omfang arbejder frivilligt for foreningen og at foreningerne er almennyttige. Derudover er foreningerne kendetegnede ved at de enten får stillet kommunale lokaler til rådighed for deres aktiviteter eller får tilskud til egne lokaler. Af kommunens ca. 300 godkendte folkeoplysende foreninger er der ca. 110 idrætsforeninger og 19 spejderforeninger. Desuden er der 12 oplysningsforbund og aftenskoler samt en ungdomsklub. Faciliteter Det kommunale udendørs idrætsareal udgør ca. 80 hektarer, og kommunen har aktiviteter i 16 haller, heraf er de 11 kommunale haller og endvidere en svømmehal med 3 bassiner. En række foreninger og de fleste spejdergrupper har deres egne klublokaler. Aftenskolerne har primært deres aktiviteter på kommunale skoler, i øvrige kommunale lokaler og i lejede lokaler. Kalundborg Kommunes udendørsanlæg herunder pleje af anlæggene administreres af Entreprenørvirksomheden i vej og park. Træningstider fordeles for en 2-årig periode. Haltid og mødelokaler i kultur- og idrætshallerne administreres af Kultur- og idrætshallerne i Kalundborg og fordeles for en 1-årig periode. For en mere udførlig oversigt over retningslinjerne for fordeling af baner og lokaler se bilag

6 Tilskud Grundlæggende kan alle godkendte foreninger og aftenskoler søge om tilskud og som noget nyt kan selvorganiserede nu søge støtte i en udviklingspulje. Foreninger kan søge om medlemstilskud til medlemmer under 25 år og aftenskoler kan søge om tilskud til underviserens løn efter faste takster. Medlemstilskud administreres i Kalundborg Kommune på den måde at der gives tilskud i forhold til medlemmets alder. Udover medlemstilskuddet kan foreninger søge om andre tilskud efter konkret ansøgning. For en udførlig oversigt over hvilke puljer og tilskudsmuligheder der findes se bilag Aktiviteter under folkeoplysningsområdet Kommunens opgave indenfor det folkeoplysende område er at understøtte det foreningsbårne, hvorved udviklingen af foreninger/aktiviteter foregår på et demokratisk almennyttigt grundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber der er folkeoplysningens primære opgave. Det afgørende for om en aktivitet kan modtage kommunalt tilskud er derfor hvordan aktiviteten er organiseret og ikke selve aktiviteten. Derfor kan fx fitness, dans, musik, teater, foredrag mm. godt være tilskudsberettiget hvis det er organiseret i forenings eller aftenskoleregi, men ikke hvis det er organiseret som en kommerciel virksomhed. Kommunen ser gerne at der er kommercielle aktører der udbyder aktiviteter idet de kan være med til at skabe et mangfoldigt aktivitetsudbud og supplere med aktiviteter eller organisationsformer som foreninger, aftenskoler eller kommunen ikke kan eller vil udbyde Det frivillige foreningsarbejde og kommunale forventninger Det er vigtigt at pointere at der er mange bevæggrunde for at være aktiv i fritidslivet enten som udøver eller som træner/leder. Mange gør det fordi det er sjovt, for at konkurrere, fordi ens venner gør det, fordi der er et godt socialt miljø, fordi det er sundt, fordi det giver værdi at gøre noget for andre, eller af en helt anden grund. I den forbindelse er det vigtigt at pointere at kommunen ikke kan pålægge foreningslivet at løse kommunale opgaver indenfor det sociale og sundhedsmæssige område ved at bede foreningerne om at tage sig af specielt udsatte grupper. Foreningslivets præmisser er en høj grad af frivillighed og man laver aktiviteter for dem der kommer af egen fri vilje. De foreninger der gerne vil oprette specielle hold for udsatte grupper, skal have mulighed for at gøre det på egne præmisser, medmindre kommunen giver tilskud, eventuelt i form af partnerskabsaftaler hvorved der kan komme et mere forpligtende samarbejde Elite og bredde Kalundborg Kommune har mange fritidstilbud af høj kvalitet. Kommunen understøtter disse tilbud ved at opstille nogle rammer (lokaler, faciliteter, medlemstilskud) og ved at støtte uddannelse af trænere/ledere/lærere, ligesom der kan ansøges om støtte til specifikke projekter. I forhold til disse rammer er det foreningerne (medlemmerne) der skaber foreningslivet med aktiviteter og sociale arrangementer. Fælles for alle foreningerne er at hvis der er gode ledere og trænere så er der nogle gode aktiviteter og en veldreven forening. Men eftersom foreningslivet i høj grad er baseret på frivilligt arbejde betyder det også at mange foreninger har gode og dårlige perioder mens det er de færreste foreninger der kontinuerligt fungerer rigtig godt. 6

7 Elitebegrebet indenfor foreningslivet retter sig mod idrætslivet. Kalundborg Kommune er ikke en eliteidrætskommune (elitekommune via Team Danmark samarbejde) og støtter kun økonomisk i begrænset omfang deciderede eliteidrætsudøvere efter ansøgning (transporttilskud under 25 år). Selvom eliten ikke prioriteres højt i form af direkte økonomisk tilskud, så ser kommunen gerne at der er eliteidrætsudøvere og der ses ikke noget modsætningsforhold mellem eliteudøvere og bredde idrætsudøvere. Kommunen understøtter begge grupper ved at stille idrætsfaciliteter til rådighed med en ambition om at disse faciliteter har en høj kvalitet Nye tider, nye brugere Der er indenfor de sidste ca. 15 år sket et mærkbart skifte i forhold til de forskellige aldersgruppers deltagelse i foreningslivet. Et af de områder der er bedst belyst og som fylder meget i kommunerne er idrætsområdet, hvor idrættens analyseinstitut er kommet med en række studier. Hvor idrætsdeltagelsen tidligere faldt fra et højt niveau som ung til et lavt niveau som ældre er der nu tale om at det er småbørnsforældrene (30-40-årige) der er de mindst aktive mens de unge og de ældre er de mest aktive. Det fremgår også at de årige er dem der er mest aktive i idrætsforeningerne, men fra 13 års alderen og frem til slutningen af teenageårene har ca. halvdelen meldt sig ud af idrætsforeningerne. Der er også sket en mærkbar ændring i forholdet mellem den organiserede idræt og de selvorganiserede indenfor idrætsområdet. Idrætsforeningerne har som helhed de sidste år formået at fastholde medlemstallet (endda en lille stigning), men antallet af aktive udenfor foreningslivet (de selvorganiserede og private, fx fitnesscentre) er steget markant således at fra 16 års alderen, er de fleste aktive udenfor foreningerne. Dette betyder at det er vigtigt at tænke de selvorganiserede ind i politikken, hvilket de bliver med udviklingspuljen Samspil med de selvorganiserede og private Eftersom de fleste borgere på landsplan i dag er aktive som selvorganiserede vil Kalundborg Kommune gerne opprioritere forholdene for denne gruppe. Hidtil har de selvorganiserede ikke haft mulighed for at søge kommunal støtte, men med indførelsen af Folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje kan de selvorganiserede nu søge om støtte. Kommunen ser gode muligheder for at de selvorganiserede og foreningerne kan supplere hinanden og mange af de selvorganiserede vil ofte melde sig ind i de organiserede foreninger, eller selv danne foreninger hvis de oplever et behov. I forhold til private idrætsudbydere, fx fitnesscentre og danseskoler vil foreningerne nogle gange udbyde tilsvarende aktiviteter. Men fx fitnesscentre har haft stor succes med at tilbyde nye aktiviteter samt en stor fleksibilitet i forhold til disse aktiviteter både med hensyn til, hvad brugerne har lyst til, og hvornår de har lyst til det Samspil med øvrige politikker Folkeoplysningspolitikken skal fungere i tæt samspil med en række af kommunens øvrige politikker idet folkeoplysningsområdet er meget knyttet til kommunens øvrige politikker. Alligevel er der en speciel stor tilknytning til den kommende kultur og fritidspolitik idet de to politikker tilsammen udgør politikken indenfor kultur- og fritidsområdet. Forholdet mellem de to politikker er at begge hører under kultur, men at kulturpolitikken primært omhandler kunst, musik, teater, mens folkeoplysningspolitikken især drejer sig om foreningslivet og aftenskolerne. Der vil dog være overlap mellem de to politikker og nogle 7

8 foreninger (afhængig af aktivitet) føler sig måske lige så tæt knyttet til Kultur- og Fritidspolitikken som Folkeoplysningspolitikken. Andre væsentlige politikker er sundhedspolitikken idet den folkeoplysende virksomhed i høj grad gavner sundheden såvel den fysiske (idræt) som den mentale (fx det sociale samvær i sig selv, eller mentalt sundhedsfremmende aktiviteter fx sang og musik). I forhold til den kommunale skolepolitik er der også behov for et tæt samarbejde i bestræbelserne på at børnene i kommunen får 1 times daglig motion. Kommuneplanen (planstrategi) er væsentlig for folkeoplysningsområdet idet faciliteterne er af afgørende betydning for det folkeoplysende arbejde. Det gælder både med hensyn til den geografiske placering af faciliteterne, men også hvilke faciliteter der bygges og funktionaliteten af disse. 4.6 Brugerinddragelse og revision af folkeoplysningspolitikken Kalundborg Kommune har valgt at videreføre folkeoplysningsudvalget, sådan at det er dette udvalg der sikrer brugerinddragelsen. De selvorganiserede er fra januar 2012 repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget af to medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Der er en valgperiode på 4 år for alle medlemmer. Kultur- og Fritidsudvalget sikrer ligeledes brugerinddragelse ved årligt at holde møde med alle foreninger. Folkeoplysningspolitikken gælder frem til og med år Der vil hvert 2 år ske en revision af politikken med en administrativ opdatering og med nye indsatsområder i dialog med borgerne. De første indsatsområder gælder til udgangen af 2013 og herefter forventes nye og/eller opdaterede indsatsområder for og senere

9 Ideer til andre indsatser (bilag 5.1.) Nedenstående ideer kommer fra borgere på et borgermøde i efteråret 2011 og fra Kalundborgmessen i efteråret Mange af ideerne kan støtte op om strategien og indsatsområderne, men vil ofte kræve en politisk beslutning og/eller et omfattende forarbejde.. - Øget samarbejde med foreninger og erhvervslivet - Oprettelse af en idrætsfestival - Billedorienteringsløb i/ved højbyen - Nye faciliteter for roklubberne i nedlagte grusgrave - Lettere adgang for robåde mellem Tissø og Storebælt - Etablering af varmtvandsbassin - Etablering af friluftsbad på Kalundborg havn eller Gisseløre - Åben hal fx med rulleskøjteløb (vinter) - Åbent græs med forskellige aktiviteter (sommer) - Et foreningshus - Indretning af en tumlesal (stort lokale) i Kultur- og idrætshallen, Kalundborg som kan være en attraktion i sig selv og som muliggør synkron aktivitet for forældre med børn. - Naturfitness i egnede naturområder - Udbedring af forhindringsbanen i Ellingelund - Flere tilbud til brugere med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse - Mere synlighed omkring eksisterende tilbud på aftenskoler og i foreninger - Musiklokaler hvor man kan øve uden at være med i Musikskolen - Skøjtebane 9

10 10

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE. Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik

SILKEBORG KOMMUNE. Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2 Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Foto: Morten Clausen Indhold Forord... 4 Mission for idræts- og fritidspolitikken... 6 Vision

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at: Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Brønderslev Kommune har som målsætning

Læs mere

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Målsætninger Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen er: Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber,

Læs mere

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken for Ikast-Brande Kommune. Visioner og indsatsområder

Folkeoplysningspolitikken for Ikast-Brande Kommune. Visioner og indsatsområder 1 Folkeoplysningspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder Indledning: Folketinget har i juni 2011 vedtaget en række ændringer af folkeoplysningsloven. Ændringerne betyder blandt andet,

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet,

Læs mere

INDSPIL nr. 20. December 2012

INDSPIL nr. 20. December 2012 December 2012 INDSPIL nr. 20 JULEHILSEN FRA KULTUR OG FRITID 2012 har været et begivenhedsrigt år i Kultur og Fritid med store og små udfordringer. Og det er hver gang en stor tilfredsstillelse, når resultatet

Læs mere

Budget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2

Budget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 3,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2 Herning 3,1 Holstebro 2,8 Horsens 2,6 Randers Silkeborg 2,3 2,4 Skive 3,6 Viborg 2,2,,5 1, 1,5 2, 2,5 3,

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251. Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,

Læs mere

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan

Læs mere

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige... Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Udvalget Kultur og fritid

Udvalget Kultur og fritid Udvalget Kultur og fritid Udvalget for Kultur og fritid er ansvarlig for et politikområde: Kultur og fritid. Politikområde 15. Kultur og fritid Udvalget for Kultur og fritid varetager opgaver indenfor

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave Kultur & Fritidscenter Notat 22. november 2011 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201100655 Idrætspolitik dec 11 høringsudgave - klj Idrætspolitik

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere