Løftebrudsregeringen. er en myte

Transkript

1 Løftebrudsregeringen er en myte» Debatten om regeringens talrige løftebrud skyder langt ved siden af målet. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har fået gennemført langt flere af deres forslag, end mediedebatten giver indtryk af. Ud af 315 fælles S-SF-forslag fra før valget går 270 forslag igen i regeringsgrundlaget. 218 af disse har regeringen allerede gennemført eller taget initiativ til at gennemføre. Mandag Morgens detaljerede kortlægning viser, at historien om danmarkshistoriens største løftebrud snarere er historien om et af de mest vellykkede spin i nyere dansk politik. Sjældent har en regering været under så hård permanent beskydning i sit første leveår. Gennem de sidste otte måneder er anklagerne næsten dagligt haglet ned over Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal i et omfang, der har medvirket til en historisk tillidskrise, en handlingssvækket statsminister og en så massiv vælgerflugt, at Socialdemokraterne i dag står til det dårligste valgresultat i 114 år. Oppositionen, de politiske kommentatorer og avisernes lederskribenter har fremmanet et billede af de to partiledere som hr. og fru Løftebryder, der groft sagt har været nødt til at bryde næsten alle deres valgløfter for at kunne danne regering med De Radikale. Men det heftige bombardement skyder langt ved siden af mål. Bag billedet af løftebrudsregeringen gemmer sig en langt mere sammensat politisk virkelighed. En detaljeret gennemgang af de fælles politiske udspil fra S og SF før valget viser, at Thorning og Søvndal har fået gennemtrumfet langt flere af deres forslag, end det umiddelbart fremgår af medierne. De to partiledere har ikke bare fået langt størstedelen af deres omfattende reformforslag med i regeringens lovprogram på højt prioriterede områder som beskæftigelse, uddannelse, sundhed, klima, energi, velfærd, udenrigspolitik, erhverv og vækst. Regeringens økonomiske politik er også langt mere rød end det billede, oppositionen og medierne 44 Innovation by Communication

2 STRATEGISK ANALYSE METODE Mandag Morgen har kortlagt de mange fælles valgløfter fra Socialdemokraterne og SF før valget. Kortlægningen omfatter 315 konkrete forslag, der er fremsat i den økonomiske plan Fair Løsning 2020, samt en række fælles udspil som bl.a. Tryghed om sundhed, En ny start for folkeskolen, En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, Danmark har ikke råd til arbejdsløs ungdom, Socialreform det vil vi måles på og KlimaDanmark 2050 en energivision. Kortlægningen omfatter altså ikke enkelte S- eller SFpolitikeres selvstændige forslag eller partiernes selvstændige forslag. Derfor kan der være løfter brudte såvel som indfriede der ikke indgår i Mandag Morgens kortlægning. Mandag Morgen har sammenholdt forslagene med fremsatte lovforslag, regeringsudspil m.v. og kategoriseret dem i fire grupper: Indgår i regeringsgrundlaget. Forslaget er en del af regeringsprogrammet, men endnu ikke taget op i en politisk proces. Påbegyndt. Forslaget indgår i aktuelle forhandlinger, det er omfattet af et snarligt reformudspil, eller der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det. Gennemført. Forslaget er vedtaget ved lov eller på anden måde ført ud i livet. Løftebrud. Forslaget indgår ikke i regeringsgrundlaget eller er droppet på et senere tidspunkt. Mandag Morgen har kategoriseret de enkelte forslag ved hjælp af lovforslag, finanslovsaftaler, rapporter og samtaler med kilder i relevante organisationer, ministerier m.v. forsøger at tegne. Derudover er mange af de forslag, som S og SF blev anklaget for at have brudt i ugerne efter valget, siden taget op af regeringen og sat i søen. Ud af 315 fælles forslag fra S og SF lige fra talrige store reformer, økonomisk kickstart og vækststrategi til asylcentre og kollektiv trafik er 270 forslag enten gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget Ud af disse 270 forslag er 70 allerede vedtaget ved lov eller som et nyt initiativ. Andre 148 forslag er genstand for aktuelle forhandlinger, snarlige reformudspil eller udvalgsarbejde. De resterende 52 forslag er omfattet af regeringsgrundlaget, men endnu ikke sat i søen. Blot 45 af de 315 forslag svarende til 14 pct. er droppet. Men det er disse forslag, der har præget den politiske debat og medvirket til at sende statsministeren til tælling. Sigge Winther Nielsen, der forsker i parti- og vælgeradfærd, er overrasket over, at så mange af de to partiers forslag er omfattet af regeringsgrundlaget. Det er tankevækkende, at det er Mandag Morgen, der graver de ting frem, og ikke regeringspartierne selv, der forklarer, at de har fået gennemført så mange af deres forslag fra før valget. De to partier har ikke været gode nok til at sælge deres sejre, men har spillet med på løftebrudsdagsordenen langt hen ad vejen. Og derfor har det fået lov til at sætte sig hos befolkningen, at det er en løftebrudsregering, siger Sigge Winther Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om dansk politik. Stendød plan? Det siger sig selv, at sammenbruddet i trepartsforhandlingerne er et kæmpe nederlag for Thorning og Søvndal. Og selvfølgelig har de to partiledere også svært ved at bortforklare, at de har skiftet holdning på en række punkter, f.eks. når det gælder velfærd frem for skattelettelser, kickstart af boligmarkedet, betalingsring, loft over elever i klasselokalerne, højere overførselsindkomster, to lærere i de små klasser og mange andre ting, som de har stillet vælgerne i udsigt. Men dykker man ned i de fælles udspil fra før valget, viser det sig, at de to partier område for område har formået at få langt hovedparten af deres mærkesager omsat til realpolitik. Fundamentet for de to partiers valggrundlag sidste år var den økonomiske plan Fair Løsning 2020, der består af ca. 215 forslag fordelt på mindst 30 store reformer. Mandag Morgens kortlægning viser, at knap ni ud af ti forslag er omfattet af regeringsgrundlaget. Heraf er 155 forslag enten påbegyndt eller gennemført svarende til 72 pct. Alligevel har oppositionen akkompagneret af politiske kommentatorer og store dele af medierne framet et billede af, at den økonomiske plan er stendød. Som en af landets førende politiske kommentatorer, Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, meget karakteristisk skrev i sin klumme i Børsen for nylig, blev Fair Løsning udsat for så voldsom en rundbarbering, at det kan være svært overhovedet at finde elementer af det i regeringsgrundlaget. I de forløbne otte måneder har ordet løftebrud optrådt i artikler analyser, ledere, kommentarer og debatindlæg i de landsdækkende dagblade med Jyllands-Posten, Berlingske og BT som topscorerne. Se artiklen side 52. De voldsomme anklager har øjensynlig gjort indtryk på vælgerne og ændret deres opfattelse af regeringen. Få dage efter det nye regeringsgrundlag havde set dagens lys, viste 20. juni 2012 mm23 45

3 VÆLGERNE SKIFTER HOLDNING Før Er du enig eller uenig i, at det er i orden, at S og SF i forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag med De Radikale har droppet en række løfter fra valgkampen af hensyn til genopretningen af dansk økonomi? Alle Enhedslisten SF Socialdemokraterne De Radikale De Konservative Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Enig Overvejende enig Overvejende uenig Uenig Ved ikke Efter Har regeringen gennemført den politik, du forventede før valget? Spørgsmålet er rettet til vælgerne hos S, SF, De Radikale og Enhedslisten Nej Ja Ved ikke 70,9 20,7 8,4 MM FIGUR 1 Godt syv ud af ti vælgere i rød blok mener, at regeringen ikke har gennemført den politik, de forventede. Kilder Gallup for Berlingske og Rambøll, Analyse Danmark for Jyllands-Posten. en meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske, at et flertal accepterede, at Thorning og Søvndal havde droppet en række løfter. Sådan er det ikke længere. I dag mener hele 71 pct. af de vælgere, der stemte på Socialdemokraterne, SF, De Radikale eller Enhedslisten, at regeringen ikke har gennemført den politik, de forventede før valget. Kun 21 pct. mener, at regeringen har indfriet deres forventninger, viser en måling foretaget af Rambøll / Analyse Danmark for Jyllands-Posten. Se figur 1. En af landets flittigste samfundsdebattører og forfatter til flere hundrede artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold, professor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet, mener, at den oppiskede løftebrudsdebat er unfair. Kritikken er skudt langt over mål. Enhver nogenlunde klart tænkende person ved, at dét, et parti siger før et valg, naturligvis ikke kan indgå i et regeringsgrundlag alt sammen, når man er en del af en treparti-regering oven i købet en mindretalsregering. Og desuden har regeringen rent faktisk sat rigtig mange af forslagene i søen. Det understreger bare, at der har været en skævhed i medierne, der har jagtet regeringen fra dag ét på en unfair og urigtig måde, siger Steen Hildebrandt. Glemt løftebrud til 50 milliarder Nu er det som bekendt verdens ældste nyhed, at der er forskel på, hvad politikere siger, og hvad de gør. Det er en af grundene til, at de sammen med deres egne rådgivere og journalisterne skraber bunden på danskernes liste over de mest troværdige faggrupper. Danskerne tror mere på ejendomsmæglere, taxachauffører, lastbilchauffører, advokater og bankrådgivere end på demokratiets nøgleoperatører. Se figur 2. Venstre havde selv svært ved at indfri nogle af sine løfter fra valgkampen i 2007 om f.eks. sygehusinvesteringer på op mod 90 milliarder kr., privatisering af TV 2, skattestop for husejere, øget brug af pensionsmilliarder til offentlige investeringer og bevarelse af efterlønnen. Alene løftebruddet på sygehusområdet løber op i næsten 50 milliarder kr., idet VK-regeringen kun afsatte 42 milliarder kr. efter valget. Forskellen svarer til 7-8 spritnye supersygehuse magen til de kommende universitetshospitaler i Skejby og Odense. Dette taktiske tilbagetog har stort set ikke skabt debat i medierne, hvorimod den ene akutmodtagelse i Svendborg, som Carsten Hansen (S) kom til at love i valgkampens hede, skabte stor dramatik og pustede liv til myten om Løftebrudsregeringen. Der er ikke nogen regering eller politisk parti, der ikke er i en situation, hvor de ikke laver løftebrud. Det er en del af det politiske arbejde, siger lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Er S og SF blevet behandlet fair? Johannes Andersen holder en lang pause: Det er et 46 Innovation by Communication

4 POLITIKERE OG JOURNALISTER SKRABER BUNDEN STRATEGISK ANALYSE Danskernes holdning til 17 forskellige faggruppers troværdighed Sygeplejersker 4,0 Læger 4,0 Politifolk 3,9 Skolelærere 3,7 Revisorer 3,6 Pædagoger 3,5 Advokater 3,5 Hjemmehjælpere 3,4 Bankrådgivere 3,0 Håndværkere 2,9 Pensionsrådgivere 2,9 Lastbilchauffører 2,8 Taxachauffører 2,7 Ejendomsmæglere 2,5 Journalister 2,4 Politikere 2,4 Spindoktorer 2,1 0,0 FIGUR 2 Advokater og ejendomsmæglere har højere troværdighed end politikere og journalister. MM Kilde Radius Kommunikation. svært spørgsmål. Umiddelbart er svaret nej. Når man laver politik, som på mange måder følger sin oprindelige linje, kunne man forvente større opmærksomhed på det arbejde, man rent faktisk har været i stand til at lave. Når jeg tøver, er det, fordi det i moderne politik er meget afgørende, at man kan formidle, hvad man sætter i gang, hvorfor man gør det, og hvordan det vil komme ens kernevælgere til gode. Det har S og SF ikke kunnet indtil nu. Løfter indfries skridt for skridt Sundhedsområdet er et illustrativt eksempel på, at realiteterne er langt mere sammensatte, end løftebrudsdebatten giver indtryk af. Fra sin første dag i stolen blev den nye sundhedsminister, Astrid Krag, tæppebombet med anklager om løftebrud. Otte dage efter regeringsdannelsen stillede Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, på en enkelt dag 17 såkaldte 20-spørgsmål til Astrid Krag, for at høre, hvordan ministeren havde tænkt sig at tackle de mange brudte valgløfter. Oppositionen og medierne har især boret i de mange løfter fra det fælles sundhedsudspil Tryghed om sundhed, som S og SF lancerede få dage før valget. Her foreslog de bl.a. nye lægeambulancer, maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuen, gebyrer for udeblivelse fra hospitalet, gratis tandlægebesøg for visse grupper, bedre hjælp til psykiatriske patienter, udredningsgaranti på en måned, afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer og gratis fertilitetsbehandling. Medier og opposition skal stille kritiske spørgsmål, sådan er det. Men tilgangen er lidt skæv, når man afkræver en nytiltrådt regering svar på alt efter en håndfuld dage. Især når man bruger et udspil fra kun to af partierne som eneste målestok for, om regeringen leverer eller ej. En noget mere nuanceret tilgang er på sin plads, siger sundhedsminister Astrid Krag. I dag, godt otte måneder senere, er mange af de brudte løfter i al ubemærkethed ved at blive indfriet. Skattefradraget på sundhedsforsikringer og brugerbetaling på kunstig befrugtning er for længst afskaffet. Regeringen har udstedt en udredningsgaranti til danskerne om, at de senest en måned efter henvisning fra den praktiserende læge har en diagnose. Der er i to regioner indført forsøg med gebyrer for at udeblive fra behandling eller undersøgelse på hospitalet. Der er afsat 200 millioner kr. til ældre medicinske patienter. Og der er skaffet fixerum til narkomaner. På andre områder er forarbejdet gået i gang. Et akutudvalg skal kortlægge behovet for flere lægebiler og lægehelikoptere. Et andet udvalg skal kulegrave strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet. Og et nyt psykiatriudvalg skal frem til næste år arbejde med at bygge fundamentet til en langsigtet plan på psykiatriområdet. Selv om sundhedsminister Astrid Krag nu kan sætte flueben ved mange af S og SFs fælles forslag fra valgkampen, er der fortsat huller på listen, som trækker ned i karakterbogen. Bl.a. er forslaget om højest 30 minutters ventetid på skadestuen officielt sløjfet, og til gengæld er der sat initiativer i gang for at sikre lavere ventetider. Det nationale videncenter for forebyggelse og sundhedsfremme er også droppet til fordel for halvårlige temamøder med relevante faglige eksperter. Forslagene om flere penge til akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme samt gratis tandlægetjek til visse grupper er stadig ikke sat i værk. Desuden er forslaget om individuel forløbsplan inden for 24 timer til medicinske patienter og tilbuddet om sundhedstjek til folk, når de fylder 40, 50 eller 60 år, helt droppet. Jeg er godt tilfreds med de forbedringer, regeringen allerede har skabt på sundhedsområdet. Men S og SFs fælles forslag kan ikke bruges som facitliste. Vi står i en svær økonomisk situation, der gør det nødvendigt at prioritere og tage ét skridt ad gangen. Og jeg prioriterer også ud fra ny viden om, hvad der giver mest sundhed for pengene. F.eks. har sundhedsforskere gjort mig opmærksom på, at der ikke er evidens for, at den model for sundhedstjek, S og 20. juni 2012 mm23 47

5 BUFFER PÅ 6 MIA. Regeringens målsætning for reformbidrag og prioriteringer frem mod Reformbidrag i 2020 Modernisering m.v. (5 mia. kr) Anvendelse i 2020 Fremtidig prioritering (5 mia. kr) SF foreslog, vil give den ønskede effekt. Derfor har jeg lagt den på is, siger Astrid Krag. Millionærskat i nye klæder Den økonomiske politik er et andet eksempel på, at det billede, medier og opposition har opbygget gennem de sidste otte måneder, er stærkt fortegnet. I dag er det nærmest en vedtaget sandhed, at regeringen blot har overtaget VK-regeringens økonomiske politik, og at S og SF på dette punkt har lagt sig fladt på maven for Margrethe Vestager, der suverænt styrer den økonomiske kurs. Og sandt er det, at Thorning og Søvndal har været tvunget til at sluge efterlønsreformen og acceptere store dele af VK-regeringens genopretningsaftale, da valgresultatet sidste år klart viste, at reformflertallet stod ved magt. Men faktisk har S og SF fået gennemtrumfet store dele af deres økonomiske forslag fra før valget. De to partier har gennemført en kickstart, hvor der bliver fremrykket investeringer for næsten 19 milliarder kr. over to år. Det nye investeringsvindue, som i udspillet til en skattereform skal fremrykke virksomhedernes investeringer og dermed skabe flere job, er også hentet fra S og SFs økonomiske plan. To omstridte forslag, som S og SF er blevet anklaget for at have løbet fra bankskatten og millionærskatten er også dukket op i modererede udgaver. I regeringens skatteudspil er bankskatten erstattet af en forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder. Og selv om millionærskat ikke får sin egen linje på selvangivelsen, rummer reformen fire forslag, der vil ramme borgere i denne ende af indkomstskalaen: Lavere rentefradrag for folk med stor gæld, beskæring af børnechecken for familier med årsindkomster over kr., øget beskatning af fri bil samt en omlægning af folkepensionen. For en lønmodtagerfamilie, hvor begge tjener kr. om året, har to børn og ejer et hus til 2,8 millioner kr., vil regeringens skattereform give en nettogevinst på kr. om året. Til sammenligning vil et topdirektørpar med en samlet lønindkomst på 2,6 millioner kr., der ligeledes har to børn og bor i et tilsvarende hus, miste kr. om året. S og SF har også fået gennemtrumfet sine forslag om bl.a. højere afgifter på cigaretter og usunde fødevarer, højere pensionstillæg og beskæftigelsesfradrag, loft over pensionsindbetalinger, øget skatteinddrivelse fra de multinationale selskaber, en række miljøvenlige afgifter og skærpet beskatning af løn udbetalt som aktier. Regeringen har desuden planer om at indføre en arbejdsskadeafgift og sanere erhvervsstøtten. Regeringens økonomiske politik er MM Trepartsaftale (4 mia. kr.) Integration, int.rekrutering, forebyggelse, sygefravær, kontanthjælp m.v. (3 mia. kr.) Tidligere færdiggørelse af uddannelse (2 mia. kr.) Førtidspension of fleksjob (2 mia. kr.) Skattereform (3 mia. kr.) Besparelser på EU-bidrag (1 mia. kr.) Besparelser på forsvar (2 mia. kr.) FIGUR 3 Regeringen vil bruge de 6 mia. kr. til at fremme vækst og forbedre velfærden. Kilde Finansministeriet. Vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling (6 mia. kr.) Uddannelsesmål 60 pct. (2 mia. kr.) Offentlig forbrugsvækst øges til godt 0,8 pct. om året og der sikres strukturel balance (9 mia. kr.) således væsentlig mere rød, end medierne giver indtryk af. Margrethe Vestager har lagt nogle skrappere rammer for væksten i det offentlige forbrug, end S og SF drømte om, da de i sin tid slog til lyd for en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. for at styrke velfærden. Nu er regeringens målsætning i stedet en vækst i serviceudgifterne på 0,8 pct. om året fra 2014 til Men i sin økonomiske 2020-plan opererer regeringen samtidig med en buffer på 6 milliarder kr. Se figur 3. De penge skal bruges til bl.a. at fremme beskæftigelse og vækst, forbedre den offentlige velfærd og bidrage til grøn omstilling. Pengene vil først blive brugt, når pengene er i kassen som følge af reformer og besparelser. Når der er skaffet råderum til den prioriterede forøgelse af den offentlige forbrugsramme og til finansieringen af de skærpede uddannelsesmålsætninger, lægger regeringen op til at prioritere yderligere 6 mia. kr. til initiativer, som det hedder i 2020-planen. Hvis planen bliver indfriet, vil det betyde, at den offentlige forbrugsvækst vil være 0,9 1,0 pct. årligt og altså noget højere end det nuværende mål om 0,8 pct. Dertil kommer effektiviseringer for yderligere 5 milliarder kr., som også skal bruges til at omprioritere offentlige udgifter. Det er disse 5 milliarder kr. som Lars Løkke Rasmussen har forelsket sig i og vil bruge på skattelettelser. Alligevel har den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen anklaget de to partier for at løbe fra deres økonomiske løfter før valget. VK-nulvæksten i er nu også den nye regerings politik, og det store løft fra 2014 er erstattet af den 48 Innovation by Communication

6 STRATEGISK ANALYSE samme vækst som VK-regeringen. Helle og Villy har altså adopteret VK-massakren, som han udtrykte det i sin grundlovstale. To sællerter stjæler billedet Uddannelsesområdet er et tredje instruktivt eksempel på debatten om løftebrud. Før valget lovede S og SF massive reformer på uddannelsesområdet. De havde omkring 50 forslag og lovede bl.a. en stor reform af folkeskolen, flere uddannelsespladser, taxameterreform, færre skulle droppe ud af erhvervsskolerne, ny fleksibel ungdomsuddannelse, reformer af erhvervsskolerne og professionsskolerne samt et samlet løft på 10 milliarder kr. til forskning og uddannelse, når planerne var fuldt indfaset. Specielt to forslag dominerede valgkampen, da de var lette at forstå og ikke mindst sælge i tv. Dels forslaget om to lærere i dansk og matematik i de mindste klasser, dels forslaget om et loft på 24 elever i klasserne. Og lige præcis disse to højt eksponerede forslag har de to partier ikke formået at indfri. Regeringen har ganske vist afsat 31,5 millioner kr. til forsøg med tolærerordninger i 106 klasser fordelt på 18 kommuner. Men forsøget omfatter elever i 6. klasse og ikke de mindste klasser, som S og SF foreslog før valget. Og løftet om en maksimal klassekvotient på 24 synes også droppet. Men hovedparten af de øvrige forslag på uddannelsesområdet er enten gennemført, påbegyndt eller indgår i regeringsgrundlaget, viser Mandag Morgens kortlægning. Selv om løftet om 10 milliarder kr. næppe bliver indfriet helt, er der begyndt at blive tilført flere penge til uddannelsesområdet. Regeringen vil også måles på, at mindst 95 pct. af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse i Den har øget ambitionerne om, at 60 pct. og ikke længere 50 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Den melding er nærmest druknet i løftebrudsdebatten. Der er indgået aftale om en helt ny læreruddannelse, der skal være med til at løfte folkeskolen. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er i fuld gang med at planlægge sin reform af folkeskolen til efteråret. Også forslaget om bærbare computere til elever og lærere er påbegyndt. Arbejdet med den nye fleksible ungdomsuddannelse til unge, der ikke magter en almindelig uddannelse, er også sat i gang. Det samme er arbejdet med flere internationale skoler, taxameterreform samt reformer af erhvervsskoler og professionshøjskoler. Et af minusserne i karakterbogen er forslaget om at opbygge fire nye strategiske erhvervsforskningscentre tilknyttet universiteterne med en økonomisk indsprøjtning på 500 millioner kr. Det ser ikke ud til at blive til noget. Det glemte milliardhul Også i beskæftigelsespolitikken, der var en af valgkampens største slagmarker, skygger løftebrudsretorikken for et mere nuanceret billede. Før valget lancerede S og SF godt 50 forslag fra store reformer af førtidspension, fleksjob, aktivering og kontanthjælp til modernisering af dagpengesystemet, opgør med unødvendige regler og bureaukrati, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, uddannelse til ufaglærte, øget indflydelse til arbejdsmarkedets parter og ikke mindst det berømte forslag om, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere. Stik imod det billede, der tegner sig i medierne, er langt de fleste af disse forslag gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget, når man ser bort fra de forslag, der vedrører efterlønnen og herunder seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange af de forslag, som har været på bordet i de nu kuldsejlede trepartsforhandlinger f.eks. øget arbejdstid, social dumping, den danske flexicurity-model, virksomhedernes konkurrenceevne, uddannelsesreformer og social ansvarlighed er ikke smidt i papirkurven, men kan dukke op på et senere tidspunkt i regeringens levetid. Den er i disse dage ved at lægge strategi for, hvordan de mange forslag skal tackles. Krumtappen i S-SFs økonomiske plan forslaget om 12 minutter ekstra arbejde om dagen spiller en helt særlig rolle i debatten. Forslaget var designet som et mere ambitiøst alternativ til VK-regeringens efterlønsreform. Det skulle øge den såkaldte finanspolitiske holdbarhed med 15 milliarder kr., mens efterlønsreformen kun giver ca. 10 milliarder kr. en markant økonomisk forskel, som ikke har påkaldt sig megen interesse i den brede offentlige debat, men som er helt afgørende for det videre forløb. Selv om Thorning og Søvndal var nødt til at sluge efterlønsreformen, stod de stadig med et milliardhul, der skulle lukkes. Det forsøgte de så at gøre ved at skaffe 4 milliarder kr. i trepartsforhandlingerne. Det udløste nye løftebrudsbeskyldninger og anklager om at lade lønmodtagerne betale to gange. Men faktisk burde man snarere tale om løftebrud, hvis de ikke forsøgte at skaffe de 15 milliarder, som de havde lovet i valgkampen. Når anklagerne alligevel har fået lov til at fylde så meget, kan det hænge sammen med, at Helle Thorning og store dele af fagbevægelsen har haft meget svært ved at 20. juni 2012 mm23 49

7 Sagt om løftebrud Løftebrudsregeringen Jeg kan simpelthen ikke erindre, at jeg i mine mere end 25 år på Christiansborg nogensinde har oplevet en statsminister og en regering, som i så stort et omfang er løbet fra alt, hvad de mente og stod for før valget. Partileder Pia Kjærsgaard (DF) efter statsministerens åbningstale, 4. oktober 2011 To klokkeklare løfter Jeg har givet to klokkeklare løfter i valgkampen. Det ene var, at vi ville fastholde 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det andet var, at der ikke ville blive rørt ved boligskatten. Det fastholder vi fuldstændig. Statsminister Helle Thorning-Schmidt, 6. oktober 2011 Har ikke 90 mandater»der er ting i den her løftebrudsdiskussion, som jeg grundlæggende ikke forstår. Hvis man har 90 mandater og ikke gennemfører det, man har sagt, begår man løftebrud. Vi har ikke 90 mandater. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, Politiken, 7. oktober 2011 Thorning og Churchill Med en omskrivning af Winston Churchills berømte ord kan det konstateres, at sjældent har en ny regering brudt så mange løfter og skuffet så mange vælgere på så kort tid. Er det en overraskelse? Nej, ikke for politikere, iagttagere og journalister på Borgen, som længe har vidst, at enten ville Thorning & Søvndal fastholde deres masterplan og underminere dansk økonomi præcis som landets økonomer har advaret om eller også ville de sætte rekord i løftebrud. Politisk kommentator Thomas Larsen, Berlingske, 9. oktober 2011 Frikendt Hvis dansk politik skulle afgøres af jurister i en retssal, ville Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal muligvis blive frifundet for en del af anklagerne om løftebrud og vælgerbedrag. Politisk kommentator Helle Ib, Børsen, 27. oktober 2011 Syndsforladelse Der er områder, hvor vi ikke har leveret det, vi har ønsket at kunne levere. Udenrigsminister Villy Søvndal, Berlingske, 7. januar 2012 Mobning for voksne Kritikken af den nye regering har været voldsom og delvist fortjent, men er i den seneste tid gået i selvsving. Omtalen af Villy Søvndals sprogkundskaber og slips tenderer voksen-mobning, og den massive kritik af statsministerens nytårstale savner i enhver henseende forståelse for en nytårstales væsen og ignorerer tidligere nytårstalers kvalitet. Den var såmænd ikke så ringe endda. Politisk kommentator Niels Krause-Kjær, Berlingske, 14. januar 2012 Løftebryder! Overskrift i en helsides avisannonce fra Liberal Alliance med et billede af Lars Løkke Rasmussen, marts 2012 Syndflod af løftebrud Alt imens Venstre kan underholde med, at det eneste sted, regeringen er lykkedes med sin kickstart, er i grænsehandlen syd for den dansk-tyske grænse, har den seneste uge endnu engang mindet vælgerne om syndfloden af løftebrud. Politisk kommentator Helle Ib, Børsen, 31. maj 2012 Rundbarbering Lige så benhård Vestager havde været over for S-SFs politik før valget, lige så benhård var hun efter. Fair Løsning og Fair Forandring blev udsat for så voldsom en rundbarbering, at det kan være svært overhovedet at finde elementer af det i regeringsgrundlaget. Politisk kommentator Michael Kristiansen, Børsen, 22. maj 2012 Danmarkshistoriens største Vi har oplevet Danmarkshistoriens største løftebrud. Hver uge siden valget er Helle og Villy løbet fra løfterne. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), grundlovstale, 5. juni 2012 Århundredets løftebrud derfor var det nok mere realistisk, at S-ledelsen i stedet ville begå århundredets løftebrud. Politisk kommentator Thomas Larsen, Berlingske, 10. juni 2012 Kun et løfte mangler at blive brudt Efterhånden mangler regeringen kun at bryde et enkelt løfte, nemlig løftet om ikke at røre boligskatten forstået som den del af skatten, der opkræves som ejendomsværdiskat. Men mon ikke det nås, inden regeringen falder fra hinanden. Leder i Berlingske, 12. juni Innovation by Communication

8 STRATEGISK ANALYSE forklare vælgerne, hvorfor de skal sluge efterlønsreformen, en kortere dagpengeperiode, lave lønstigninger, afskaffelse af helligdage og så samtidig arbejde mere, når der nu er godt arbejdsløse. Som Helle Thorning-Schmidt selv indrømmede i sin grundlovstale for nylig: Jeg forstår godt, at det klinger mærkeligt, at regeringen beder jer om at arbejde mere, når der er alle de andre udfordringer her og nu. Måske har vi og jeg selv heller ikke altid været så gode til at fortælle, hvorfor det er sådan. Men hvis ikke vi allerede nu går i gang med at finde løsningerne, så svigter vi vores opgave. Hvis ikke vi allerede nu arbejder mere, så vi kan styrke konkurrenceevnen, så risikerer vi, at det næste opsving stille og roligt svæver forbi Danmark. Jeg indrømmer, at det ikke er et enkelt budskab. Få dage senere brød trepartsforhandlingerne sammen, og nu er regeringen tvunget til at skaffe de 4 milliarder kr. på andre måder for at få økonomien til at hænge sammen. Ro om udlændinge På energi-, klima- og miljøområdet har den oppiskede debat om betalingsringen domineret den politiske dagsorden og efterladt et indtryk af en amatøragtig regering på flugt fra sine løfter. Betalingsringen har på et år udløst artikler, analyser og debatindlæg i landets største aviser svarende til syv om dagen. Det har langt hen ad vejen overskygget de resultater, regeringen har opnået på området. F.eks. har regeringen samlet alle Folketingets partier, minus Liberal Alliance, om danmarkshistoriens bredeste, grønneste og længst løbende energiforlig, der udstikker kursen mod et samfund fri for fossile brændsler. Den har i sidste måned afsat yderligere 4,1 milliarder kr. til at renovere almene boliger, så de bl.a. lever op til moderne energistandarder, og samtidig holdt hånden under bygge- og anlægsbranchen, der er hårdt presset i disse år som følge af den økonomiske krise. Uden nævneværdig opmærksomhed i medierne er der for nylig gennemført to andre omfattende initiativer på området: Dels en ny trafikaftale til 2,6 milliarder kr., der bl.a. betyder billigere offentlig transport, nye busruter i yderområderne, nye rabattilbud til unge, flere metro-afgange og bedre togforbindelse mellem Esbjerg og København. Dels en massiv investering på 2,5 milliarder kr. i kloakker, veje og bassiner for at ruste Danmark bedre til mere ustabile og voldsomme vejrforhold. S og SFs løfter om en ambitiøs grøn omstilling, udfasning af fossile brændsler og massiv satsning på vedvarende energi er derfor for hovedpartens vedkommende indfriet. De eneste minusser i karakterbogen er etablering af et bioraffinaderi og to anlæg til produktion af andengenerations-bioethanol. Mange medier havde inden valget spået, at S og SF ville få svært ved at bygge bro til De Radikale på udlændingeområdet. Men sådan er det ikke gået. De to partiers løfter er langt hen ad vejen indfriet uden dramatik. 24-årsreglen og tilknytningskravet står fast. VK-regeringens pointsystem er afskaffet. Integrationsreformer skal skaffe flere indvandrere i arbejde. Kriminaliteten blandt indvandrere skal ned ved bl.a. mere nærpoliti i de udsatte boligområder, bekæmpelse af bandekriminalitet og øget forebyggelse. Det politisk ømtålelige forslag om at lade asylansøgere arbejde efter seks måneder ser også ud til at have fundet en løsning, og hele debatten om grænsekontrol, der skabte internationale dønninger før valget, er definitivt lagt død. Debatten om dem og os er død. En debat, som Anders Fogh Rasmussen lagde kimen til i sin grundlovstale i 2002, og som den tidligere statsminister gang på gang gav ny næring. Hver dag glæder jeg mig over, at dem-og-os-debatten er død, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager formulerede det i sin grundlovstale. Løftebrudsdebatten lever derimod i bedste velgående. Den vil formentlig vare helt frem til næste valg. Torben K. Andersen tka@mm.dk Kilder Fair Løsning 2020, S og SF, maj Tryghed om sundhed, S og SF, september Danmark har ikke råd til arbejdsløs ungdom, S og SF, september En ny start for folkeskolen, S og SF, december En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, S, SF og De Radikale, september Socialreform det vil vi måles på, S og SF, september KlimaDanmark 2050 en energivision, S, SF, De Radikale og Enhedslisten, maj Ny integration: Plads til alle, der vil, S og SF, maj Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020, Regeringen, maj Danmark i arbejde Skattereform, Regeringen, maj Et Danmark, der står sammen, Regeringsgrundlaget, Statsministeriet, oktober Aftaler om finansloven 2012, Finansministeriet, november Regeringens resultater, Regeringen, maj Diverse grundlovstaler og lovforslag. 20. juni 2012 mm23 51

9 Otte måneder i modvind» Kritikken er haglet ned over Thorning og Søvndal fra dag 1. Ordet løftebrud har optrådt i mere end dagbladsartikler siden oktober. Men S og SF bærer selv et medansvar for, at debatten har fået lov at løbe løbsk. Allerede om morgenen kunne Ekstra Bladet byde Helle Thorning velkommen på forsiden under overskriften Løftebrud. Og siden denne første mandag i oktober, hvor landets nye statsminister kom ned fra det sorte tårn på Amager sammen med Villy Søvndal og Margrethe Vestager med en ny regering og et nyt regeringsgrundlag har løftebrudsdebatten præget den politiske dagsorden. Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, var hurtigt ude med prædikatet Løftebrudsregeringen. Venstre fulgte op. Og det politiske kommentatorkorps var også hurtige på aftrækkeren og mente, at omfanget af løftebrud var enestående i nyere dansk historie. Anklagerne affødte på bare to måneder over 500 artikler, analyser, ledere, kommentarer og debatindlæg i de store dagblade. Den normale fredningstid på 100 dage til en ny regering var ophævet. Og med udspillet til skattereformen og sammenbruddet i trepartsforhandlingerne er debatten om løftebrud blusset op igen. Siden regeringsdannelsen har ordet løftebrud optrådt i over dagbladsartikler, med de borgerlige aviser Jyllands-Posten, Berlingske og BT som topscorerne. Se figur 1. Alene Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har siden oktober skrevet 34 politiske analyser næsten én om ugen hvor han har beskæftiget sig kritisk med sagen, som han har kaldt århundredets løftebrud. Der kan være forskellige årsager til, at S og SF her godt otte måneder efter fortsat bliver anklaget så massivt for løftebrud, selv om de to partier rent faktisk har fået gennemtrumfet langt den største del af deres fælles forslag fra valgkampen. Lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er selv overrasket over de mange initiativer fra S og SF, som regeringen rent faktisk har sat i søen. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er fair at snakke om løftebrud. Oppositionen har selvfølgelig en klar interesse i det, da det er et spørgsmål om at hive gulvtæppet væk under regeringen. Medierne kan også synes, at det er interessant. Og når vælgerne begynder at forlade regeringen, er det fra mediernes perspektiv et bevis på, at anklagerne er rigtige. Socialdemokraternes og SFs største udfordring er at få fortalt vælgerne om den offensiv, man har gang i. Det har man ikke gjort hidtil, siger Johannes Andersen. Sælger ikke varen Danmark har i 10 år haft et meget sammentømret VKOflertal. Det er den væsentligste forudsætning for Anders Fogh Rasmussens berømte kontraktpolitik, hvor det vi lover før valget, er det vi gennemfører efter valget. Løftebrudsdebatten overser helt, at de parlamentariske vilkår for den nye regering er fundamentalt anderledes, da en mindretalsregering bestående af tre partier per definition aldrig vil kunne løfte alle tre partiers forslag. Specielt Venstre har også været meget dygtige til at frame de forslag, som S og SF ikke har fået gennemtrumfet i regeringsgrundlaget, og fastholde den dagsorden i medierne. Udfordringen for S og SF bliver heller ikke mindre af, 52 Innovation by Communication

10 STRATEGISK ANALYSE AVISERNE STEMPLER THORNING Otte landsdækkende avisers artikler, analyser m.v., hvori ordet løftebrud indgår Jyllands-Posten Berlingske BT Politiken Ekstra Bladet Information Børsen Kristeligt Dagblad okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj 0 MM FIGUR 1 Siden valget har over artikler i aviserne handlet om løftebrud. at den også fra sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten, møder hyppige anklager om løftebrud. På den måde er S og SF havnet i giftig dobbeltild. Det kan være uhyggelig svært for politikere at ændre et billede, der en gang har ætset sig fast i den offentlige debat. F.eks. havde Lars Løkke Rasmussen svært ved at smide sit ry som den fadølsdrikkende toppolitiker med rod i bilagene. Lene Espersen blev karikeret som den evigt ferierende udenrigsminister selv om hendes forgænger Per Stig Møller faktisk havde et større fravær ved EU-rådsmøderne. Og på samme måde har Helle Thorning og Villy Søvndal svært ved at komme af med deres ry som hr. og fru Løftebryder. S og SF synes også at have været alt for naive og uforberedte på de hårde anklager. Som Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der selv var med til at forhandle regeringsgrundlaget på plads, for nylig erkendte i Jyllands-Posten: Det var en fejl af mig og andre, at vi ikke i tide gik ud og sagde det meget, meget tydeligt: Desværre venner, en del af det er aflyst. Dels som følge af, at vi ikke kan få alle vores ting igennem, dels som følge af, at kassen er tom. S og SF har heller ikke været særlig gode til at markedsføre de mange resultater, der faktisk er opnået. De er blevet overskygget af højt eksponerede enkeltløfter fra valgkampen som f.eks. om to lærere i folkeskolens mindste klasser eller højest 30 minutters ventetid på skadestuen. Efter sammenbruddet i trepartsforhandlingerne forrige fredag havde medierne i den følgende uge stort fokus på konsekvenserne, nedsmeltningen i S, det taktiske spil om skattereformen og enkelte biskoppers modstand mod homovielser. I samme uge gennemførte regeringen en række store politiske initiativer uden at få den store eksponering. Den vil f.eks. oprette en offerfond, hvor personer, der begår vold eller kører groft uansvarligt, skal betale penge til en fond og dermed hjælpe ofrene. Den har landet en ny trafikaftale til 2,6 milliarder kr., der bl.a. betyder 20 pct. billigere offentlig transport, supercykelstier til de store byer, nye busruter i yderområderne, nye rabattilbud til unge, der benytter den offentlige trafik, flere metro-afgange og bedre togforbindelse mellem Esbjerg og København. Den har sammen med KL aftalt en massiv investering på 2,5 milliarder kr. i kloakker, veje og bassiner, som skal gøre Danmark klar til fremtidens klima med monsterregn og skybrud, og som vil skabe op til nye job. Desuden har den som ét af de første lande i verden ført FNs og OECDs retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd ud i livet ved at oprette en ny mæglings- og klageinstitution ved lov. Det betyder, at de omkring største danske virksomheder nu skal redegøre for, hvordan de arbejder med menneskerettigheder og klima i deres forretning. Ingen af disse sager har fået tilnærmelsesvis samme intense dækning som løftebrudsdiskussionen. Torben K. Andersen tka@mm.dk 20. juni 2012 mm23 53

11 Løftebrud? Gennemført Påbegyndt - men ikke gennemført I regeringsgrundlag - men ikke påbegyndt "Løftebrud" Beskæftigelse Afbureaukratisering af regler, kontrol og registreringskrav ufaglærte over 30 år skal have en kompetencegivende uddannelse Aktivering af ledige fremrykkes Bevarelse af efterlønnen Flere og bedre kønsopdelte lønstatistikker Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden Uddannelsesplan til lønmodtagere uden uddannelse Bedre information om uddannelsesmuligheder til virksomheder Fokus på opkvalificering i den aktive beskæftigelsespolitik Bedre mulighed for livslang læring Øget brug af sociale klausuler ved offentligt byggeri Kontanthjælpsreform Arbejdsmarkedsparate skal arbejde for kontanthjælpen Mindre regelstyring samt reform af refusionssatser Yngre kontanthjælpsmodtagere skal tage en uddannelse Bedre tilbud til ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Afskaffelse af lave ydelser i kontanthjælpssystemet Ophævelse af kontanthjælpsloft Ophævelse af starthjælp Ophævelse af introduktionsydelsen Ophævelse af timereglen Førtidspensionsreform Unge skal have udviklingsforløb for at forebygge førtidspension Udgifterne skal reduceres over tid Eksisterende førtidspensionister skal ikke have ringere vilkår Bedre forebyggelse skal reducere risikoen for førtidspension og fleksjob Øget arbejdstid Ret til fuldtidsbeskæftigelse Forøgelse af plustid og flydende tid Mere fleksible bestemmelser om overarbejde Omlægning af den 5. ferieuge til 5 feriefridage Evt. lovgivning om at øge normalarbejdsugen Genopretning af flexicurity Øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter Organisationsgraden på arbejdsmarkedet skal øges Klar arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre Bedre hjælp til fleksjobbere m.fl. via medlemskab af a-kasse Modernisering af dagpengesystemet Ændret beskatning af faglige kontingenter Bekæmpelse af social dumping Øget myndighedskontrol Indføre kædeansvar over for uorganiserede underleverandører Øget fuldbyrdelse af danske arbejdsretsdomme i udlandet Revision af virksomhedsoverdragelsesloven Øget oplysningsindsats over for udlændinge Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Fast-track til arbejdsmarkedet for højtkvalificerede udlændinge One-stop-shops for udenlandske arbejdstagere og studerende Flere dygtige forskere og studerende fra udlandet Fastholdelse af seniorer Kommuner får pligt til at oprette nye seniorjob Styrke økonomiske incitamenter til at ansætte og beholde flere ældre Ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal have tilbud om deltidsarbejde Efterlønsmodtagere m.fl. kan tjene mere uden modregning Lavere a-kassekontingent og højere efterlønsbidrag Midlertidig mulighed for udbetaling af efterlønsbidrag Veksling af efterlønsrettigheder til efter- og videreuddannelse Månedlig udbetaling af efterløn Fjernelse af overenskomstmæssige barrierer Større social ansvarlighed Nyt CSR-bidrag Reform af fleksjob Bedre arbejdsmiljø og udvidelse af Forebyggelsesfonden 54 Innovation by Communication

12 Erhverv og vækst Straksafskrivninger for virksomheder Fremrykning af offentlige investeringer på 10 mia. kr. Udvidelse af hjemmeserviceordningen Strategisk vækstoffensiv inden for velfærdsteknologi, energi m.v. Flere kvinder i bestyrelserne (delvis) 1 Øremærket barsel til fædre Barselsfond for selvstændige Kickstart af boligmarkedet Rabat på tinglysningsafgiften Rabat på boligskatten Bedre rammebetingelser Virksomheder skal kun indberette oplysninger én gang Harmonisering af ansøgningsblanketter m.v. Mere ensartet fortolkning af lovgivning og regulativer Hurtigere sagsbehandling Gennemgang af love og regler m.h.p. mere intelligent regulering Faste implementeringsdatoer for ny erhvervslovgivning Forenklet erhvervsrådgivning og innovationsstøtte ATP og LD kan drive finansiel virksomhed Virksomhedsobligationer til iværksættere og SMV er Styrkelse af Vækstfonden Iværksætterhus til elever og studerende Medarbejdernes deltagelse i innovation skal styrkes Styrket eksport og tiltrækning af udenlandske investeringer Styrkelse af Eksport Kredit Fonden Handelsstrategier for hvert BRIK-land og andre emerging markets Højere bevillinger til eksportfremme Bedre overblik over udbudsopgaver i andre lande via one-stop-shops Målretning af universiteters indsats i BRIKlandene Øget fokus på mellemindkomstlande i IFU-fonden Det offentlige skal fremme privat vækst Bedre udnyttelse af offentlige indkøb ATP, LD m.v. skal kunne overtage og vedligeholde offentlige veje og bygninger Lempeligere krav til offentlige-private selskaber Mere effektiv udbudspolitik Mere konkurrence Mere effektiv konkurrencelovgivning Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder Mere konkurrence via harmonisering og intelligent regulering Øget konkurrence i byggeog anlægssektoren Økonomi og skat Vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. frem til 2016 Strukturel balance i 2020 Trepartsforhandlinger skal give 15 mia. kr. Millionærskat (delvis) Forsigtighedsprincippet Højere afgifter på cigaretter og usunde fødevarer Lettelser af topskatten udskydes til efter 2020 Loft over pensionsindbetalinger Skattekredit til forsknings- og udviklingstunge virksomheder Arbejdsskadeafgift Afskaffelse af skattefradraget for sundhedsforsikringer Afgift på køb og salg af aktier Øget skatteinddrivelse fra især multinationale selskaber Skat på banker og andre finansielle virksomheder Skærpet beskatning af løn udbetalt som aktier Kørselsafgift på lastbiler Omlægning af registreringsafgiften på biler Miljøafgifter for landbruget Afgift på luftforurening, NOx Passagerafgift på flytrafik Indgreb mod skatteplanlægning- og huller Højere beskæftigelsesfradrag Højere pensionstillæg Forhøjelse af øvrige overførselsindkomster Lempelse af multimedieskat Klimavenlige investeringer i virksomhederne Sanering af erhvervsstøtten Kulbrinteskat Billigere miljøvenlige biler Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes Hæver ikke boligskatterne eller forringer rentefradraget i valgperioden Øger ikke indkomstskatten for folk med indkomster under 1 mio. kr. Styrke SKATs muligheder for mere effektiv ligning Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskat for pensionister Sundhed Bedre akutbehandling og hurtigere diagnosticering Bedre behandling af kræftpatienter og medicinske patienter Afskaffelse af egenbetaling for kunstig befrugtning Fortsættes 20. juni 2012 mm23 55

13 Gennemført Påbegyndt - men ikke gennemført I regeringsgrundlag - men ikke påbegyndt "Løftebrud" Differentieret behandlingsgaranti Øget brug af telemedicinske løsninger Nationale mål for folkesundheden Etablering af nationalt videncenter for forebyggelse og sundhedsfremme Meraktivitetspulje til akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme Udredningsgaranti for alle patienter inden for 1 måned 1 mia. ekstra til det medicinske område (delvis) Individuel forløbsplan inden for 24 timer til medicinske patienter Forløbskoordinator til særligt svækkede patienter Etablering af flere opsøgende psykoseteams Øget tilskud til psykologhjælp Højst 30 minutters ventetid på skadestuen Nej til øget brugerbetaling Handlingsplan for kliniske forsøg inden for biotek Alle danskere skal tilbydes et sundhedstjek, når de fylder 40, 50 og 60 år Opsøgende sundhedstjek Gratis årligt tandlægetjek til særlige grupper Flere lægeambulancer (delvis) Fremskyndelse af elektroniske ambulancejournaler Ny strategi til bekæmpelse af rygning blandt børn og unge Gebyr for udeblivelse fra behandling eller undersøgelse (delvis) Stop for overbetaling til privathospitaler via mere effektive udbudsrunder Reform af takstsystemet Hurtig udredning og behandling af psykisk syge Udredning påbegyndes efter højest en måned Anbefalet behandling iværksættes senest 2 uger efter udredning (delvis) Arbejdsdeling mellem læger og psykiatriske afdelinger (delvis) Evt. tilknytning af psykologer og psykiatere til flere jobcentre Øget støtte til psykologhjælp og samtaleterapi Sikre nødvendig efteruddannelse til faggrupper Velfærd Regelforenkling og afbureaukratisering Flerårige økonomiaftaler (delvis) Budgetlov Udviklingsaftaler mellem staten og typisk 5-10 kommuner Effektiviseringskrav på 2 mia. kr. årligt i kommuner og regioner Resultatmål for den kommunale velfærd Evaluering af kommunalreformen Færre lukkedage i daginstitutioner Initiativer om nye frikommuner, -regioner og -institutioner Større rolle til selvejende institutioner Mindre proces- og mere resultatstyring Nyt kommunalt udlignings- og bloktilskudssystem Nye lånemuligheder for offentlige institutioner Alle offentlige myndigheder skal udarbejde innovationsstrategier Afskaffelse af magistratstyret Indførelse af tilkøbsydelser 2 (delvis) Afskaffelse af tvungne udbudsprocenter Digitaliseringsreform Investeringer i digital infrastruktur It-løsninger til nye offentlige projekter skal styrke eksportmulighederne Offentlig app-store Belønning for brug af digital selvbetjening Videobetjente receptioner og borgerservice Større brug af videotolkning Fjernlagring af data Videokommunikation mellem borgere og myndigheder Klima og miljø Lavere takster på kollektiv trafik Investering i letbaner, cykelstier m.v. Betalingsring rundt om København 3 Bruttoforbruget af energi skal reduceres med mindst 40 pct. inden 2050 Fossil energi udfases helt fra el- og varmeforsyningen inden 2035 Fossil energi til transport udfases inden 2050 Brug af kul skal udfases inden 2030 Olieforbrug til varme skal udfases senest i 2030 (delvis) 50 pct. af vores el skal komme fra vind i 2020 Udbygning af vindkraft Etablere intelligent energisystem Klimafond til investeringer i internationale klimaprojekter Øget indsats på biogasområdet Højere udvindingsgrad i Nordsøen National vandstrategi Skærpede krav til rensning af spildevand Opprioritering af midler til forskning m.v. i vand og klimatilpasning To anlæg til produktion af 2.-generations-bioethanol Etablering af bioraffinaderi 56 Innovation by Communication