Først til mølle Stensby Møllebæk Stier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først til mølle Stensby Møllebæk Stier"

Transkript

1 Først til mølle Stensby Møllebæk Stier 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion - Først til mølle 3 Første del - Møllerens historie 3 Anden del - Orienteringsløb i Mallings Kløft 3 Tredje del - Repetitionsspil 4 Praktiske oplysninger 4 Del 1: Spørgsmål til Møllerens historie 5 Del 2: Orienteringsløb i Mallings Kløft 6 Kornsækken 6 Lav jeres egen vandmølle 7 Fisk og vandløb 8 Næringsloven 9 Mennesket i naturen 10 Kulturlandskabet 12 Vandmøllekonkurrence 13 Del 3: Repetitionsspil 14 Pointsystem 15 Pointskema Kort over Mallings Kløft

3 Først til mølle Undervisningsmaterialet knytter sig til de fælles mål for folkeskolens 9. klasse i fagene historie, geografi, fysik og samfundsfag Indtil slutningen af 1800-tallet var der fem aktive møller i Møllebækken. I dag er Stensby Møllebæk Stier et smukt, rekreativt område, hvor man skal kigge godt efter for at se resterne af mølleriet. Hvordan har mennesket før og nu formet og brugt naturen? Med nærværende undervisningsmateriale vil klasse møde kulturlandskabet og lokalhistorien for Stensby Møllebæk Stier gennem temaet møllererhverv. Mødet sker i tre forskellige faser, der på hver sin måde bringer områdets historie op til i dag. Der åbnes dermed for elevernes forståelse og refleksion over, hvordan fortid og nutid er forbundet i deres lokalsamfund - dette med udgangspunkt i møllererhvervet. Gennem hele forløbet skal eleverne gøre brug af deres nysgerrighed, kreativitet og ikke mindst samarbejdsevner for netop at komme Først til mølle. Materialet er som sagt inddelt i tre faser - før, under og efter besøget på Stensby Møllebæk Stier. I alle tre dele skal eleverne arbejde i grupper af 4-6 personer. Konkurrence er et gennemgående element for at styrke elevernes motivation for at deltage aktivt. Du er dommeren der undervejs tildeler grupperne point - læs om pointsystemet længere nede. Første del - Møllerens historie Før I begiver jer ud til stierne, læses Møllerens historie - enten som højtlæsning for eleverne eller af dem selv. Historien fungerer som en introduktion til levevilkårene for en møllerfamilie i 1800-tallet. Efter endt historielæsning skal grupperne quizzes i handlingsforløbet - så allerede her går konkurrencen i gang - hvem har hørt godt efter og sikrer dermed sin gruppe flest point? Anden del - Orienteringsløb i Mallings Kløft Grupperne skal på orienteringsløbet gennem en række poster på stien i Mallings 3

4 Kløft. Tematisk knytter posterne sig til området i både historisk og nutidig forstand: hvad troede man på i 1800-tallets Danmark? Hvilke energikilder benytter vi os af for at få strøm? Og hvordan er det lige, man får en vandmølle til at fungere? Ved hjælp af kortet over Mallings Kløft skal eleverne selv finde stederne, hvor de skal stoppe og løse en opgave. Der vil ikke være markeringer på stierne ud over eksempelvis resterne af grynmøllen. Løbet begynder med en fælles konkurrence, Kornsækken, hvorefter grupperne skal gå videre til hver deres post. Grupperne har 10 minutter ved hver post, og skal selv holde øje med tiden. Herefter skal de følge pilene til næste post (se kort over Mallings Kløft). På nogle poster skal eleverne bruge deres viden fra og refleksioner over Møllerens historie, hvor de på andre poster skal trække på deres forforståelse fra geografi- og fysikundervisningen. Som noget helt tredje kan nogle opgaver løses ved hjælp af elevernes kropslige og praktiske bevidsthed. Tredje del - Repetitionsspil Slutteligt skal eleverne, hjemme på klassen, spille en version af gæt og grimasser-spillet Margretheskål. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at forklare de begreber og ord, de har lært undervejs, og samtidig får sig et godt grin over grimasse-delen. Praktiske oplysninger Bed eleverne om at gemme tomme mælkekartoner (cirka seks kartoner pr. gruppe). Grupperne skal bruge dem til at bygge en model af en vandmølle. Medbring desuden sakse, tape, blomsterpinde og skriveredskaber Print et eksemplar af pdf en Elevmateriale pr. gruppe Stensbygaard ønsker at vide, når større grupper besøger stierne. Skriv venligst en mail til Marie Riegels Melchior og oplys om jeres besøg et par dage i forvejen Pas på naturen! Smid ikke affald og efterlad ikke jeres papirer, mælkekartoner etc. Rigtig god fornøjelse! 4

5 Del 1: Spørgsmål til Møllerens Historie Lad grupperne svare på spørgsmålene efter endt historielæsning. Husk at notere point. 1. Hvad hedder familien til efternavn? Møller 2. Hvem kom for at få malet korn? Bønderne 3. Hvor mange børn har Peter mistet? 5 i historiens begyndelse, 6 til slut 4. Hvad hedder Peters kone? Anna 5. Hvem er Peters hjælper til at drive møllerne? Niels 6. I hvilket år foregår historien? Hvad gør Peters datter med brødet? Slår kors i brødet 8. Hvorfor gør Peters datter noget med brødet? For at holde onde ånder væk 9. Hvad havde Peter på hovedet? En hue 10. Hvilken årstid foregår historien i? Om vinteren 11. Hvem stod på skråningen, da Peter faldt i bækken? Åmanden - Peter forestiller sig, at han ser Åmanden stående på skråningen 12. Hvad drak bønderne hos Peter Møller? Øl 13. Hvor sad bønderne og drak mens Peter malede deres korn? I møllestuen 14. Hvilke følger fik næringsloven for Peter Møller? Det er ikke længere et privilegeret erhverv at være møller, derfor bliver det hårdere tider på Stensby Mølle. 5

6 Del 2: Orienteringsløb i Mallings Kløft Kornsækken Placering: fra resterne af kornmøllen ved parkeringspladsen på Stensbyvej til Den Gamle Lade på toppen af bakken. Eleverne skal her bære hinanden og dermed deltage i et kapløb grupperne imellem. De bestemmer selv, hvor mange der bærer, og hvor mange der bliver båret - det vigtigste er, at alle gruppemedlemmer deltager aktivt i løbet. Formålet er, at eleverne skal gøre sig den kropslige erfaring det er at bære noget tungt - som en melsæk, der skulle bæres hjem i laden fra møllen. Den gruppe, som først kommer op til ladeporten med alle gruppemedlemmerne, har vundet. Der kan uddeles bonuspoint til dem, der bærer melsækken på den bedste eller mest opfindsomme måde. Fortæl ved hjælp af nedenstående eleverne om, hvordan det fysisk hårde arbejde har været et vilkår for mølleren. Først i starten af 1900-tallet tog industrialiseringen fart i Danmark. Indtil da var det fysisk meget hårdt at være møller, fordi man ingen maskiner havde, som var drevet af elektricitet. Alting måtte derimod klares med håndens og vandets kraft. Der var altså intet unormalt i at være nedslidt på grund af sit arbejde - og dermed blive anset som gammel - som årig. Laden på toppen af bakken er den eneste tilbageværende bygning fra Stensby Mølle, hvortil mølleren skulle bære melet, han havde malet her ved kornmøllen. Og husk: Hver skal bære sin sæk til mølle! Relevans for skolereformens mål om bevægelse Ud over at sætte gang i elevernes kampgejst og konkurrencebevidsthed, skal posten også imødekomme skolereformens mål om bedre læring, motivation og sundhed 1 gennem fysisk aktivitet. Bemærk, at der ingen tekst er til eleverne ved denne post. 1 nye folkeskole/en laengere og mere varieret skoledag/bevaegelse 6

7 Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Grupperne skal ved denne post lave deres egen vandmølle ud af medbragte mælkekartoner, tape, blomsterpinde og sakse. Grupperne skal finde en sted ved bækken, hvor de kan lave vandmøllen og afprøve den. Relevans for fysikundervisningen Denne post giver eleverne et indblik i vandet som energikilde og posten kan være med til at udvikle deres interesse og nysgerrighed overfor teknologi. Dette gør de ved selv at skulle reflektere over udformningen af møllen, samt vandets strømretning. Ydermere giver det et indblik i, at strømmen i vandet kan bruges som energikilde, uden hjælp af elektrisk strøm. Posten giver samtidig også et indblik i, at man har brugt vandenergi som energikilde, inden man opfandt elektriciteten. Posten knytter sig til de fælles mål for fysikundervisningen, hvor undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Ydermere kan denne post bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og 2 verdensbillede. 2 Maal 2009 Fysik Kemi/Formaal for fag et fysik kemi 7

8 Fisk og vandløb Placering: ved fisketrappen Formålet med quizzen er at skabe en forståelse for, hvordan Stensby Møllebæk Stier ikke kun er af historisk interesse. Området bliver stadig brugt aktivt, og der er både lokale og globale interesser på spil i Stensby Møllebæk Stier og bækken - både Vordingborg Kommune og EU har interesser i området. Relevans for samfundsfagsundervisningen Posten kan bidrage til undervisningen i samfundsfag ved at relatere sig til to fælles mål: Forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund. (...) Give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt 3 Dette skal bidrage til forståelsen af hvordan politiske interesser har betydning for og påvirker lokalområdet. Ydermere relaterer posten sig til Vordingborg Kommunes kommuneplan om at tilskønne faciliteterne for havørredernes yngling i området. Dette er for at skabe gode muligheder for kystturisme. Svar til quizzen 1. c) Ørreder 2. b) De svømmer op for at gyde (lægge æg) 3. b) En slags trappe i bækken hvor fiskene kan gå mod strømmen op ad bækken 4. b) Kommunen vil gerne styrke kystfiskeri og turisme 5. d) EU - vil sikre fiskebestanden i medlemslandene af økonomiske og miljømæssige årsager 3 Maal 2009 Samfundsfag/Slutmaal efte r 9 klassetrin for faget samfundsfag/politik Magt beslutningsprocesser og demokrati 8

9 Næringsloven Placering: ved grynmøllen på broen over møllebækken Eleverne skal ved denne post diskutere og koble nogle forskellige udsagn til før og efter Næringsloven ved at sætte streger til punkterne før eller efter. Relevans for historieundervisningen Formålet med posten er, at eleverne skal kunne forstå og reflektere over historiens gang og at historiske begivenheder, som Næringsloven, har konsekvens for fremtiden. Posten knytter sig til de fælles mål for historie, da næringslovens indførelse og konsekvens kan være med til at eksemplificere...forskellige tidsaldres former for 4 magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser, hvor eleverne skal være i stand til at forstå og reflektere over hvordan historiske begivenheder har betydning for fremtiden. Svar: før Næringsloven af 1857 Det er ikke alle, der kan arbejde, med hvad de vil Man skal være med i et laug for at kunne have et bestemt erhverv Der er bestemte regler for, hvad man må handle med på landet og i byen Der er ikke meget konkurrence mellem møllere på grund af laug At være møller er et privilegium givet af kongen Svar: efter næringsloven Der er mulighed for konkurrence blandt f håndværkere Alle kan arbejde med, hvad de vil Man må selv bestemme, hvor man vil drive erhverv Der er ikke forskel på at bo på landet og i byen, når det drejer sig om hvilke varer man må handle med Laugene har ikke stor betydning, men fungerer som selskabelige foreninger 4 Maal 2009 Historie/Trinmaal for fagethistorie efter 9 klasse/kronologisk overblik 9

10 Mennesket i naturen Placering: langs Møllebækken, hvor den krydses via store sten Ved denne post skal eleverne diskutere ni forskellige udsagn i en sandt eller falsk-quiz. Formålet er, at eleverne præsenteres for nogle af de forskellige forklaringsmodeller, vi bruger i dag overfor de, man brugte før i tiden til at forklare fænomener, der knytter sig til naturen. Eleverne introduceres således til, hvordan man før industrialiseringens videnskabelige og teknologiske landvindinger havde et andet forhold til naturen, end vi har i dag. Folketroens myter og væsener vil i sandt eller falsk-quizzen stå i kontrast til vores nutidige videnskabelige forklaringer på naturfænomener. Relevans for historieundervisningen Posten knytter sig til de fælles mål for historie, da folketroen som en del af den danske kulturhistorie er et område, som kan eksemplificere at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og 5 samfundsforandringer, i takt med at videnskaberne har taget over som forklaring på de fænomener, vi møder i vores hverdag og i naturen. Korrekt besvarelse 1. Overnaturlige væsener og folketro i ca tallet Sandt Falsk Åmanden var kendt for at have krav på et menneskeliv en gang imellem. Man forklarede derfor drukneulykker med at man var blevet taget af åmanden. Slattenpatten boede i skovene på Sydsjælland og blev ofte jagtet af Kong Valdemar Fugl Føni vil jagte dig om natten, hvis du går alene tidligt om morgenen Ordet mareridt kommer af udtrykket at blive redet af en mare som betyder, at et lille, farligt væsen, maren, opsøger folk om natten og gør deres nattesøvn urolig 5 Maal 2009 Historie/Trinmaal for fagethistorie efter 9 klasse/udviklings og sammenhaengsforstaaelse 10

11 2. Naturfænomener i dag Sandt Falsk Gennemsnitstemperaturen på jordkloden er faldende Ørreder fra Storstrøm gyder i Møllebækken Naturfænomener som orkaner er påvirket af global opvarmning Grønlænderne laver for mange bål på indlandsisen, hvilket får den til at smelte og får vandstandene til at stige andre steder i verden Mallings Kløft, som vi står i nu, er en smeltevandsslugt skabt i Weichsel-istiden (omkring f.v.t.) 11

12 Kulturlandskabet Placering: for enden af Mallings Kløft, øverst på trappen Eleverne skal på denne post nedskrive mulige vedvarende energikilder og argumentere for, hvorfor de vil fungere her. Formålet med posten er således, at eleverne reflekterer over det kulturlandskab, de befinder sig i. Med afsæt i elevernes viden om menneskets brug af og levevilkår i naturen opfordres der til refleksion og vurdering af mulighederne for vedvarende energikilder i området. Hvordan danner området ramme for og præges af menneskers drift og liv før i tiden og i dag? Hvordan hænger disse energiformer sammen med tidligere tiders udnyttelse af naturen for eksempelvis at drive en vandmølle? Der gives point for hver energikilde, eleverne foreslår og kan begrunde. Relevans for geografiundervisningen Udbyttet af denne post er samtænkt med dele af trinmålene for geografi. Posten skal dermed sætte tanker igang om menneskets brug af naturen i en samfundsmæssig kontekst. Derfor knytter posten sig således også til de fælles mål for geografiundervisningen: Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden. (...) Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden. Kulturlandskabet skal således tjene til at sætte eleverne ind i, hvordan en møllerfamilie før i tiden levede ved at bruge naturen, og hvordan de teknologiske virkninger stadig er aktuelle principper bag moderne vedvarende energiformer. 12

13 Vandmøllekonkurrence Placering: Ved kornmøllen Alle eleverne har lavet deres egen vandmølle på posten Lav jeres egen vandmølle. De har selv skulle teste dem på posten, men nu skal de konkurrere om den bedste vandmølle. Selvom alle grupper har lavet en mølle, er det ikke sikkert, de alle er lige gode, for: I stille vejr er alle møller ens! Hver gruppe skal vælge en repræsentant, der skal teste vandmøllen. Hver repræsentant skal finde en plads ved vandet og teste møllen, når du siger start. Det er op til dig at bestemme, hvilken mølle der er bedst fungerende - er den kreativt udført, drejer den hurtigt rundt? Du skal benytte dig af pointsystemet til at belønne den bedste vandmølle. Formålet med posten er at afslutte løbet og give eleverne en mulighed for at præsentere og prøve den mølle de har lavet. Og husk: Mølleren kan ikke male med det vand, der løber forbi hjulet. Bemærk, at der ingen tekst er til eleverne ved denne post. 13

14 Del 3: Repetitionsspil Alle ordene klippes ud, foldes og lægges i en bunke eller en skål Grupperne skal dyste mod hinanden - én gruppe mod én gruppe Spillet består af tre runder I hver runde tager den ene gruppe tid (1 minut) på den anden gruppe. På et minut skal en gruppe gætte så mange spørgsmål som muligt. Herefter skifter turen. En person fra gruppen trækker en seddel og resten af gruppen skal gætte ordet på sedlen Legen fortsætter til alle sedler er gættet 1. Runde: forklar ordet på sedlen Den person fra det ene gruppe, der skal trække en seddel, må sige alt, undtaget ordet på sedlen. Der må også gerne bruges fagter Hvis eleven kommer til at sige ordet på sedlen, skiftes turen til den anden gruppe Efter alle sedlerne er gættet, tæller hver gruppe hvor mange sedler de har gættet og skriver antallet ned Sedlerne foldes igen og lægges tilbage i skålen/bunken midt på bordet 2. Runde: sig ét ord Eleven må nu kun sige ét ord til at beskrive, og ikke det ord, som står på sedlen Når alle sedler er gættet, tælles de og antallet skrives ned pr. gruppe De foldes og lægges igen tilbage i skålen/bunken 3. Runde: gæt og grimasser Eleven må ikke sige nogle ord, men kun bruge fagter Når alle sedler er gættet, tælles de og antallet skrives ned pr. gruppe Det antal sedler, gruppen fik gættet i alle tre runder, er deres point og skrives i pointskemaet 14

15 Pointsystem 1. del: Historie-quiz Der gives 1 point for hvert rigtigt svar 2. del: Orienteringsløb Kornsækken Giv 5 point til den gruppe, der kommer først frem til laden, 4 point til den næste gruppe etc. Der kan gives bonuspoint til de bedste måder at løfte hinanden på (1-5 point). Gruppen defineres som værende først til laden, når samtlige gruppemedlemmer er fragtet dertil. Kulturlandskab og energi Der gives point for hver vedvarende energikilde der lokalt kan være mulig (1 point per energikilde). Mennesket i naturen Der gives 1 point for hvert rigtigt svar Næringsloven Der gives 1 point for hver rigtig kobling mellem udsagn og tidsperiode Fisk og brug af vandløbet Der gives 1 point for hvert rigtigt svar. Vandmøllekonkurrencen Giv point efter første og bedste vandmølle, der virker (5 point). 3. del: Repetitionsspil Der gives point efter antal rigtige gættede ord 15

16 Pointskema Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Historiequiz Kornsækken Kulturlandskabet Mennesket i naturen Næringsloven Fisk og vandløb Vandmøllekonkurrenc e Repetitionsspil I ALT 16

17 Kort over Mallings Kløft Find kort over hele Stensby Møllebæk Stier på Undervisningsmaterialet Først til Mølle er udarbejdet for Stensbygaard af studerende ved Europæisk Etnologi, Københavns Universitet

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

FOTO S: JAN HAUE RSLEV

FOTO S: JAN HAUE RSLEV j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science Kontakt Det grønne Projektleder for Rasmus Andreassen Mobil. +45 2671 5963 Tlf. +45 7488 9529 Raan@danfossuniverse.com fingeraftryk Projektkoordinator for børnehaver og folkeskoler Maria Wandahl Mobil

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 12-16 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 12: Josef - yndlingsbarnet Nøglesætning: Gud har en plan for dit

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

Oksbøl 1945-49. Den tyske. Flygtningelejr. Undervisningsmateriale

Oksbøl 1945-49. Den tyske. Flygtningelejr. Undervisningsmateriale Oksbøl 1945-49 Den tyske Flygtningelejr Undervisningsmateriale Til læreren I perioden 1945-1949 opholdte mange tusinde tyske flygtninge sig i Danmarks største flygtningelejr i Oksbøl. Da lejren var på

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler Ny udstilling: Blackout! åbner til påske Nyt undervisningstilbud: Fang en fisk i Gudenåen Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler 1 Oplevelser og læring for alle Få inspiration til undervisningen på energimuseet.dk

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Skolen og naturen. 100 år med skiftende natursyn

Skolen og naturen. 100 år med skiftende natursyn Skolen og naturen 100 år med skiftende natursyn Hvorfor beskæftige sig med natursyn? Elsker eller hader? naturen er under pres naturfag er under pres kommunikation eller relation? Naturen er spor omkring

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen

Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen HistorieLab http://historielab.dk Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen Date : 7. marts 2016 Myter, hændelser, hemmeligheder, spil og refleksion... Otte projekter har kastet sig

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Herefter skal de enkelte klasser stille med 2-6 unge, der ønsker at deltage i debatturneringen den 12. april.

Herefter skal de enkelte klasser stille med 2-6 unge, der ønsker at deltage i debatturneringen den 12. april. Vi forestiller os, at vores arrangement starter i de deltagende klasser på første årgang af ungdomsuddannelserne (KG, KHS, HTX & KPR). Her skal hver klasse have to modulers forberedende undervisning herunder

Læs mere