Først til mølle Stensby Møllebæk Stier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først til mølle Stensby Møllebæk Stier"

Transkript

1 Først til mølle Stensby Møllebæk Stier 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion - Først til mølle 3 Første del - Møllerens historie 3 Anden del - Orienteringsløb i Mallings Kløft 3 Tredje del - Repetitionsspil 4 Praktiske oplysninger 4 Del 1: Spørgsmål til Møllerens historie 5 Del 2: Orienteringsløb i Mallings Kløft 6 Kornsækken 6 Lav jeres egen vandmølle 7 Fisk og vandløb 8 Næringsloven 9 Mennesket i naturen 10 Kulturlandskabet 12 Vandmøllekonkurrence 13 Del 3: Repetitionsspil 14 Pointsystem 15 Pointskema Kort over Mallings Kløft

3 Først til mølle Undervisningsmaterialet knytter sig til de fælles mål for folkeskolens 9. klasse i fagene historie, geografi, fysik og samfundsfag Indtil slutningen af 1800-tallet var der fem aktive møller i Møllebækken. I dag er Stensby Møllebæk Stier et smukt, rekreativt område, hvor man skal kigge godt efter for at se resterne af mølleriet. Hvordan har mennesket før og nu formet og brugt naturen? Med nærværende undervisningsmateriale vil klasse møde kulturlandskabet og lokalhistorien for Stensby Møllebæk Stier gennem temaet møllererhverv. Mødet sker i tre forskellige faser, der på hver sin måde bringer områdets historie op til i dag. Der åbnes dermed for elevernes forståelse og refleksion over, hvordan fortid og nutid er forbundet i deres lokalsamfund - dette med udgangspunkt i møllererhvervet. Gennem hele forløbet skal eleverne gøre brug af deres nysgerrighed, kreativitet og ikke mindst samarbejdsevner for netop at komme Først til mølle. Materialet er som sagt inddelt i tre faser - før, under og efter besøget på Stensby Møllebæk Stier. I alle tre dele skal eleverne arbejde i grupper af 4-6 personer. Konkurrence er et gennemgående element for at styrke elevernes motivation for at deltage aktivt. Du er dommeren der undervejs tildeler grupperne point - læs om pointsystemet længere nede. Første del - Møllerens historie Før I begiver jer ud til stierne, læses Møllerens historie - enten som højtlæsning for eleverne eller af dem selv. Historien fungerer som en introduktion til levevilkårene for en møllerfamilie i 1800-tallet. Efter endt historielæsning skal grupperne quizzes i handlingsforløbet - så allerede her går konkurrencen i gang - hvem har hørt godt efter og sikrer dermed sin gruppe flest point? Anden del - Orienteringsløb i Mallings Kløft Grupperne skal på orienteringsløbet gennem en række poster på stien i Mallings 3

4 Kløft. Tematisk knytter posterne sig til området i både historisk og nutidig forstand: hvad troede man på i 1800-tallets Danmark? Hvilke energikilder benytter vi os af for at få strøm? Og hvordan er det lige, man får en vandmølle til at fungere? Ved hjælp af kortet over Mallings Kløft skal eleverne selv finde stederne, hvor de skal stoppe og løse en opgave. Der vil ikke være markeringer på stierne ud over eksempelvis resterne af grynmøllen. Løbet begynder med en fælles konkurrence, Kornsækken, hvorefter grupperne skal gå videre til hver deres post. Grupperne har 10 minutter ved hver post, og skal selv holde øje med tiden. Herefter skal de følge pilene til næste post (se kort over Mallings Kløft). På nogle poster skal eleverne bruge deres viden fra og refleksioner over Møllerens historie, hvor de på andre poster skal trække på deres forforståelse fra geografi- og fysikundervisningen. Som noget helt tredje kan nogle opgaver løses ved hjælp af elevernes kropslige og praktiske bevidsthed. Tredje del - Repetitionsspil Slutteligt skal eleverne, hjemme på klassen, spille en version af gæt og grimasser-spillet Margretheskål. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at forklare de begreber og ord, de har lært undervejs, og samtidig får sig et godt grin over grimasse-delen. Praktiske oplysninger Bed eleverne om at gemme tomme mælkekartoner (cirka seks kartoner pr. gruppe). Grupperne skal bruge dem til at bygge en model af en vandmølle. Medbring desuden sakse, tape, blomsterpinde og skriveredskaber Print et eksemplar af pdf en Elevmateriale pr. gruppe Stensbygaard ønsker at vide, når større grupper besøger stierne. Skriv venligst en mail til Marie Riegels Melchior og oplys om jeres besøg et par dage i forvejen Pas på naturen! Smid ikke affald og efterlad ikke jeres papirer, mælkekartoner etc. Rigtig god fornøjelse! 4

5 Del 1: Spørgsmål til Møllerens Historie Lad grupperne svare på spørgsmålene efter endt historielæsning. Husk at notere point. 1. Hvad hedder familien til efternavn? Møller 2. Hvem kom for at få malet korn? Bønderne 3. Hvor mange børn har Peter mistet? 5 i historiens begyndelse, 6 til slut 4. Hvad hedder Peters kone? Anna 5. Hvem er Peters hjælper til at drive møllerne? Niels 6. I hvilket år foregår historien? Hvad gør Peters datter med brødet? Slår kors i brødet 8. Hvorfor gør Peters datter noget med brødet? For at holde onde ånder væk 9. Hvad havde Peter på hovedet? En hue 10. Hvilken årstid foregår historien i? Om vinteren 11. Hvem stod på skråningen, da Peter faldt i bækken? Åmanden - Peter forestiller sig, at han ser Åmanden stående på skråningen 12. Hvad drak bønderne hos Peter Møller? Øl 13. Hvor sad bønderne og drak mens Peter malede deres korn? I møllestuen 14. Hvilke følger fik næringsloven for Peter Møller? Det er ikke længere et privilegeret erhverv at være møller, derfor bliver det hårdere tider på Stensby Mølle. 5

6 Del 2: Orienteringsløb i Mallings Kløft Kornsækken Placering: fra resterne af kornmøllen ved parkeringspladsen på Stensbyvej til Den Gamle Lade på toppen af bakken. Eleverne skal her bære hinanden og dermed deltage i et kapløb grupperne imellem. De bestemmer selv, hvor mange der bærer, og hvor mange der bliver båret - det vigtigste er, at alle gruppemedlemmer deltager aktivt i løbet. Formålet er, at eleverne skal gøre sig den kropslige erfaring det er at bære noget tungt - som en melsæk, der skulle bæres hjem i laden fra møllen. Den gruppe, som først kommer op til ladeporten med alle gruppemedlemmerne, har vundet. Der kan uddeles bonuspoint til dem, der bærer melsækken på den bedste eller mest opfindsomme måde. Fortæl ved hjælp af nedenstående eleverne om, hvordan det fysisk hårde arbejde har været et vilkår for mølleren. Først i starten af 1900-tallet tog industrialiseringen fart i Danmark. Indtil da var det fysisk meget hårdt at være møller, fordi man ingen maskiner havde, som var drevet af elektricitet. Alting måtte derimod klares med håndens og vandets kraft. Der var altså intet unormalt i at være nedslidt på grund af sit arbejde - og dermed blive anset som gammel - som årig. Laden på toppen af bakken er den eneste tilbageværende bygning fra Stensby Mølle, hvortil mølleren skulle bære melet, han havde malet her ved kornmøllen. Og husk: Hver skal bære sin sæk til mølle! Relevans for skolereformens mål om bevægelse Ud over at sætte gang i elevernes kampgejst og konkurrencebevidsthed, skal posten også imødekomme skolereformens mål om bedre læring, motivation og sundhed 1 gennem fysisk aktivitet. Bemærk, at der ingen tekst er til eleverne ved denne post. 1 nye folkeskole/en laengere og mere varieret skoledag/bevaegelse 6

7 Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Grupperne skal ved denne post lave deres egen vandmølle ud af medbragte mælkekartoner, tape, blomsterpinde og sakse. Grupperne skal finde en sted ved bækken, hvor de kan lave vandmøllen og afprøve den. Relevans for fysikundervisningen Denne post giver eleverne et indblik i vandet som energikilde og posten kan være med til at udvikle deres interesse og nysgerrighed overfor teknologi. Dette gør de ved selv at skulle reflektere over udformningen af møllen, samt vandets strømretning. Ydermere giver det et indblik i, at strømmen i vandet kan bruges som energikilde, uden hjælp af elektrisk strøm. Posten giver samtidig også et indblik i, at man har brugt vandenergi som energikilde, inden man opfandt elektriciteten. Posten knytter sig til de fælles mål for fysikundervisningen, hvor undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Ydermere kan denne post bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og 2 verdensbillede. 2 Maal 2009 Fysik Kemi/Formaal for fag et fysik kemi 7

8 Fisk og vandløb Placering: ved fisketrappen Formålet med quizzen er at skabe en forståelse for, hvordan Stensby Møllebæk Stier ikke kun er af historisk interesse. Området bliver stadig brugt aktivt, og der er både lokale og globale interesser på spil i Stensby Møllebæk Stier og bækken - både Vordingborg Kommune og EU har interesser i området. Relevans for samfundsfagsundervisningen Posten kan bidrage til undervisningen i samfundsfag ved at relatere sig til to fælles mål: Forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund. (...) Give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt 3 Dette skal bidrage til forståelsen af hvordan politiske interesser har betydning for og påvirker lokalområdet. Ydermere relaterer posten sig til Vordingborg Kommunes kommuneplan om at tilskønne faciliteterne for havørredernes yngling i området. Dette er for at skabe gode muligheder for kystturisme. Svar til quizzen 1. c) Ørreder 2. b) De svømmer op for at gyde (lægge æg) 3. b) En slags trappe i bækken hvor fiskene kan gå mod strømmen op ad bækken 4. b) Kommunen vil gerne styrke kystfiskeri og turisme 5. d) EU - vil sikre fiskebestanden i medlemslandene af økonomiske og miljømæssige årsager 3 Maal 2009 Samfundsfag/Slutmaal efte r 9 klassetrin for faget samfundsfag/politik Magt beslutningsprocesser og demokrati 8

9 Næringsloven Placering: ved grynmøllen på broen over møllebækken Eleverne skal ved denne post diskutere og koble nogle forskellige udsagn til før og efter Næringsloven ved at sætte streger til punkterne før eller efter. Relevans for historieundervisningen Formålet med posten er, at eleverne skal kunne forstå og reflektere over historiens gang og at historiske begivenheder, som Næringsloven, har konsekvens for fremtiden. Posten knytter sig til de fælles mål for historie, da næringslovens indførelse og konsekvens kan være med til at eksemplificere...forskellige tidsaldres former for 4 magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser, hvor eleverne skal være i stand til at forstå og reflektere over hvordan historiske begivenheder har betydning for fremtiden. Svar: før Næringsloven af 1857 Det er ikke alle, der kan arbejde, med hvad de vil Man skal være med i et laug for at kunne have et bestemt erhverv Der er bestemte regler for, hvad man må handle med på landet og i byen Der er ikke meget konkurrence mellem møllere på grund af laug At være møller er et privilegium givet af kongen Svar: efter næringsloven Der er mulighed for konkurrence blandt f håndværkere Alle kan arbejde med, hvad de vil Man må selv bestemme, hvor man vil drive erhverv Der er ikke forskel på at bo på landet og i byen, når det drejer sig om hvilke varer man må handle med Laugene har ikke stor betydning, men fungerer som selskabelige foreninger 4 Maal 2009 Historie/Trinmaal for fagethistorie efter 9 klasse/kronologisk overblik 9

10 Mennesket i naturen Placering: langs Møllebækken, hvor den krydses via store sten Ved denne post skal eleverne diskutere ni forskellige udsagn i en sandt eller falsk-quiz. Formålet er, at eleverne præsenteres for nogle af de forskellige forklaringsmodeller, vi bruger i dag overfor de, man brugte før i tiden til at forklare fænomener, der knytter sig til naturen. Eleverne introduceres således til, hvordan man før industrialiseringens videnskabelige og teknologiske landvindinger havde et andet forhold til naturen, end vi har i dag. Folketroens myter og væsener vil i sandt eller falsk-quizzen stå i kontrast til vores nutidige videnskabelige forklaringer på naturfænomener. Relevans for historieundervisningen Posten knytter sig til de fælles mål for historie, da folketroen som en del af den danske kulturhistorie er et område, som kan eksemplificere at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og 5 samfundsforandringer, i takt med at videnskaberne har taget over som forklaring på de fænomener, vi møder i vores hverdag og i naturen. Korrekt besvarelse 1. Overnaturlige væsener og folketro i ca tallet Sandt Falsk Åmanden var kendt for at have krav på et menneskeliv en gang imellem. Man forklarede derfor drukneulykker med at man var blevet taget af åmanden. Slattenpatten boede i skovene på Sydsjælland og blev ofte jagtet af Kong Valdemar Fugl Føni vil jagte dig om natten, hvis du går alene tidligt om morgenen Ordet mareridt kommer af udtrykket at blive redet af en mare som betyder, at et lille, farligt væsen, maren, opsøger folk om natten og gør deres nattesøvn urolig 5 Maal 2009 Historie/Trinmaal for fagethistorie efter 9 klasse/udviklings og sammenhaengsforstaaelse 10

11 2. Naturfænomener i dag Sandt Falsk Gennemsnitstemperaturen på jordkloden er faldende Ørreder fra Storstrøm gyder i Møllebækken Naturfænomener som orkaner er påvirket af global opvarmning Grønlænderne laver for mange bål på indlandsisen, hvilket får den til at smelte og får vandstandene til at stige andre steder i verden Mallings Kløft, som vi står i nu, er en smeltevandsslugt skabt i Weichsel-istiden (omkring f.v.t.) 11

12 Kulturlandskabet Placering: for enden af Mallings Kløft, øverst på trappen Eleverne skal på denne post nedskrive mulige vedvarende energikilder og argumentere for, hvorfor de vil fungere her. Formålet med posten er således, at eleverne reflekterer over det kulturlandskab, de befinder sig i. Med afsæt i elevernes viden om menneskets brug af og levevilkår i naturen opfordres der til refleksion og vurdering af mulighederne for vedvarende energikilder i området. Hvordan danner området ramme for og præges af menneskers drift og liv før i tiden og i dag? Hvordan hænger disse energiformer sammen med tidligere tiders udnyttelse af naturen for eksempelvis at drive en vandmølle? Der gives point for hver energikilde, eleverne foreslår og kan begrunde. Relevans for geografiundervisningen Udbyttet af denne post er samtænkt med dele af trinmålene for geografi. Posten skal dermed sætte tanker igang om menneskets brug af naturen i en samfundsmæssig kontekst. Derfor knytter posten sig således også til de fælles mål for geografiundervisningen: Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden. (...) Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden. Kulturlandskabet skal således tjene til at sætte eleverne ind i, hvordan en møllerfamilie før i tiden levede ved at bruge naturen, og hvordan de teknologiske virkninger stadig er aktuelle principper bag moderne vedvarende energiformer. 12

13 Vandmøllekonkurrence Placering: Ved kornmøllen Alle eleverne har lavet deres egen vandmølle på posten Lav jeres egen vandmølle. De har selv skulle teste dem på posten, men nu skal de konkurrere om den bedste vandmølle. Selvom alle grupper har lavet en mølle, er det ikke sikkert, de alle er lige gode, for: I stille vejr er alle møller ens! Hver gruppe skal vælge en repræsentant, der skal teste vandmøllen. Hver repræsentant skal finde en plads ved vandet og teste møllen, når du siger start. Det er op til dig at bestemme, hvilken mølle der er bedst fungerende - er den kreativt udført, drejer den hurtigt rundt? Du skal benytte dig af pointsystemet til at belønne den bedste vandmølle. Formålet med posten er at afslutte løbet og give eleverne en mulighed for at præsentere og prøve den mølle de har lavet. Og husk: Mølleren kan ikke male med det vand, der løber forbi hjulet. Bemærk, at der ingen tekst er til eleverne ved denne post. 13

14 Del 3: Repetitionsspil Alle ordene klippes ud, foldes og lægges i en bunke eller en skål Grupperne skal dyste mod hinanden - én gruppe mod én gruppe Spillet består af tre runder I hver runde tager den ene gruppe tid (1 minut) på den anden gruppe. På et minut skal en gruppe gætte så mange spørgsmål som muligt. Herefter skifter turen. En person fra gruppen trækker en seddel og resten af gruppen skal gætte ordet på sedlen Legen fortsætter til alle sedler er gættet 1. Runde: forklar ordet på sedlen Den person fra det ene gruppe, der skal trække en seddel, må sige alt, undtaget ordet på sedlen. Der må også gerne bruges fagter Hvis eleven kommer til at sige ordet på sedlen, skiftes turen til den anden gruppe Efter alle sedlerne er gættet, tæller hver gruppe hvor mange sedler de har gættet og skriver antallet ned Sedlerne foldes igen og lægges tilbage i skålen/bunken midt på bordet 2. Runde: sig ét ord Eleven må nu kun sige ét ord til at beskrive, og ikke det ord, som står på sedlen Når alle sedler er gættet, tælles de og antallet skrives ned pr. gruppe De foldes og lægges igen tilbage i skålen/bunken 3. Runde: gæt og grimasser Eleven må ikke sige nogle ord, men kun bruge fagter Når alle sedler er gættet, tælles de og antallet skrives ned pr. gruppe Det antal sedler, gruppen fik gættet i alle tre runder, er deres point og skrives i pointskemaet 14

15 Pointsystem 1. del: Historie-quiz Der gives 1 point for hvert rigtigt svar 2. del: Orienteringsløb Kornsækken Giv 5 point til den gruppe, der kommer først frem til laden, 4 point til den næste gruppe etc. Der kan gives bonuspoint til de bedste måder at løfte hinanden på (1-5 point). Gruppen defineres som værende først til laden, når samtlige gruppemedlemmer er fragtet dertil. Kulturlandskab og energi Der gives point for hver vedvarende energikilde der lokalt kan være mulig (1 point per energikilde). Mennesket i naturen Der gives 1 point for hvert rigtigt svar Næringsloven Der gives 1 point for hver rigtig kobling mellem udsagn og tidsperiode Fisk og brug af vandløbet Der gives 1 point for hvert rigtigt svar. Vandmøllekonkurrencen Giv point efter første og bedste vandmølle, der virker (5 point). 3. del: Repetitionsspil Der gives point efter antal rigtige gættede ord 15

16 Pointskema Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Historiequiz Kornsækken Kulturlandskabet Mennesket i naturen Næringsloven Fisk og vandløb Vandmøllekonkurrenc e Repetitionsspil I ALT 16

17 Kort over Mallings Kløft Find kort over hele Stensby Møllebæk Stier på Undervisningsmaterialet Først til Mølle er udarbejdet for Stensbygaard af studerende ved Europæisk Etnologi, Københavns Universitet

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4. Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet.

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet. KNU Juni DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Sct. Georgs Gildet Ølstykke Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361 Side 1 Lisbeth Christensen Lis Larsen Ruth Pedersen Peter Hovgaard-Jensen Poul

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer?

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer? AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! FORLØB NR. 1 Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året Pige Kærlighed Målgruppe: Grønsmutter Årstid: Hele året Varighed: 3 trin + et engagement Kærlighed - niveau 2 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan være

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Samskabelse er en metode til at finde nye løsninger på gamle udfordringer inden for velfærdsområdet. Samskabelse handler om at (gen-)finde ressourcer og muligheder

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE!

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE! MERE, MERE, MERE! Digital Choice Gå ind på mytpchoice.dk for at downloade flere minikategorier. Der er mere end 100 minikategorier at vælge mellem, bl.a. Helte & Heltinder, Science Fiction & Fantasy, Rejser

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 37-43 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 37: Salomon Nøglesætning: Gud kan hjælpe dig Bibelvers 1 Petersbrev

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver

Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver eller struktur. Riv eller klip dem i nogenlunde samme

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere