Frederiksberg Ny Skole

Transkript

1 Frederiksberg Ny status og pejlemærker Frederiksberg Ny har til formål at skabe en ambitiøs folkeskole rettet mod vidensamfundets krav og behov. ns opgave er, at tilbyde alle børn et godt skoleliv med afsæt i et ressourceorienteret og inkluderende børnesyn, varieret og evidensbaseret læring, et anerkendende ledelsessyn samt involvering af forældre og andre ressourcepersoner i omverdenen. Vi arbejder dagligt på at virkeliggøre vores målsætning, og har på nuværende tidspunkt en række spændende aktiviteter og tiltag i gang. Jeg elsker at gå i skole. Det er bedre end weekend, Vilmer, 0.nord Omdømme og profilering En af de vigtigste strategiske opgaver for ledelsen har været at sikre skolen et positivt omdømme blandt nuværende og kommende forældre. Vi oplever stor opbakning i vores nuværende forældrekreds, og har netop gennemført et vellykket info-møde for nye forældre, hvor der var stor interesse for skolen og mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. På nationalt plan er det også lykkes at synliggøre skolen, idet vi har fået tilsagn om, at Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini ønsker at besøge skolen i løbet af det kommende år. ns ledelse har endvidere etableret et såkaldt Advisory Board bestående af professor og forfatter Steen Hildebrandt, professor og forfatter Per Fibæk, prorektor ved Metropol Nikolaj Lublanski, ph.d. og forfatter Camilla Kring samt ph.d. ved Center for Playware ved DPU og Danmarks Tekniske Universitet Carsten Jessen. Advisory Board et bruges dels som strategisk sparringpart for ledelsen ift. skolens konkrete ledelsesudfordringer dels til gensidig udveksling af viden om den forskningsmæssige og praktisk pædagogiske udvikling indenfor uddannelsesområdet og tilgrænsende områder. Board et bruges samtidig som løftestang i forhold til skolens profil og omdømme som ambitiøs folkeskole samt i forhold til at påvirke den nationale uddannelsesdagsorden.

2 Børn som individer med ressourcer Vi ser hvert enkelt barn som et unikt individ med særlige talenter og særlige behov. Og børnegruppen på Frederiksberg ny er en meget blandet folk, som i hverdagen repræsenterer mange forskellige talenter og behov. Vi har børn som er i fuld gang med læseprocessen eller med at knække programmeringskoden på Lego Mindstorm robotterne - og derfor har behov for særlige udfordringer og stimuli. Og vi har børn, som er diagnosticerede eller udredt af PPR, og som har det man traditionelt ville kalder særlige behov. De mange forskellige børnetyper med mange forskellige behov og udfordringer trives i høj grad i vores lille læringsmiljø med i kraft af vores dygtige pædagoger/lærere og vores ressourceorienterede tilgang til børnene. En mor spørger sit barn, hvad det bedste ved Frederiksberg Ny er. Barnet tænker sig lidt om og svarer: Det er, at de synes, jeg er så dygtig Vi henter blandt andet inspiration hos den finske børnepsykiater Ben Furman, som arbejder ud fra en særlig ressourceorienteret tilgang, hvor barnets faglige og sociale udfordringer betragtes som færdigheder der endnu ikke er tillært og som det er skolens opgave at hjælpe barnet med at få tilegnet. Vi har netop afholdt en pædagogisk lørdag for skolens pædagogiske medarbejdere, hvor vi havde inviteret børnepsykolog Lise Merrild til at arbejde med vores mentale mindset samt et konkret værktøj til inklusion i en ressourcebaseret tilgang til børn. Evidensbaseret læringssyn og forskningsforankret praksis Som skole står vi på mål for at vores børn kommer ud af folkeskolen med solide faglige, demokratiske og personlige kompetencer. Det vil vi sikre igennem effektstyrede læringsforløb, som så vidt muligt er funderet i evidensbaseret pædagogisk viden, og med en løbende evaluering ud fra grundsætningen gør vi det vi siger, og virker det vi gør?. Vi arbejder ud fra en tænkning om, at skolens medarbejdere har et metodeansvar frem for tidligere tiders metodefrihed, og at vi som medarbejdere og medmennesker forholder os reflekterende, nysgerrigt og undersøgende til vores egen og hinandens forforståelse og praksis. I forhold til at sikre en forskningsforankret praksis er vi aktuelt involveret i følgende forsknings- og udviklingsprojekter: 4-10 konsortiets Professionsløftprojekt konsortiet består af Danmarks Pædagogiske Universitet samt 3 professionshøjskoler (Metropol, UCC samt VIA), som søger at give 4 svar på de 10 udfordringer i folkeskolen, der blev konklusionen på den tidligere regerings 360 graders eftersyn af folkeskolen. px. Vi deltager i den del, der beskæftiger sig med ledelse og organisationsudvikling. Vi har i den

3 forbindelse bl.a. kontakt med Dorthe Staunæs, som er professor, ph.d. og leder for forskningsprogrammet Organisering & Læring på Institut for Uddannelse, DPU. IT og Læring. Vi har investeret i 50 tablets og 6 pædagogiske udviklingsforløb hos IT-firmaet ITEO, og er aktuelt i dialog med kommunens pædagogiske IT konsulent, ITEO, Samsung samt Carsten Jessen fra Center for Playware, DPU/Danmarks Tekniske Universitet med henblik på at etablere et forskningsbaseret samarbejde omkring projektet. Udover at gøre børnene fortrolige med det tekniske udstyr bliver formålene med projektet, at der sker læring på det akademiske faglige felt (læsning), på det kreativt faglige felt (billeder og lyd) og på det praktisk faglige felt (Lego Mindstorm) Udfordring af industrisamfundets møde- og undervisningsstrukturer. Vi er sammen med ph.d. Camilla Kring i gang med et udviklingsprojekt omkring afdækning af vores børns og deres familiers døgnrytmer og livskvalitet med afsæt i forskningen omkring menneskers forskellige biologiske døgnrytmer, populært kendt som a- og b-mennesker. Formålet med projektet er, at afsøge om der forskningsmæssigt kunne være belæg for at justere de nuværende møde- og undervisningsstrukturer, så vi sikrer, at børn tilbydes den tungeste faglige læring på de tidspunkter af dagen, hvor de biologisk set har den bedste indlæring. Vi håber på sigt, at kunne rejse midler til et egentligt forskningsprojekt. Udfordring af traditionelle fagklaser og fagtænkning. I en dialog med vores Advisory Board, skolens medarbejdere, forælde samt andre fagpersoner udforsker vi muligheder ift. at udfordre folkeskolens traditionelle fagklaser samt fagtænkning. Kunne man fx skabe ny tværfaglige viden via en anderledes kobling fagene imellem? Kunne man med fordel dele fagene op i hhv. en færdigheds del og en dannelsesdel/kulturdel/anvendelsesdel? Vi er endnu i den spænde begyndelse af processen, men vi håber, at vi i løbet af næste skoleår kan afprøve forskellige modeller indenfor dansk-faget. Interaktiv leg og bevægelse. Vi søger at udvikle nye former for interaktiv leg og bevægelse via et udviklingsarbejde mellem skolens pædagoger og Carsten Jessen fra Center for Playware samt muligvis nogle eksterne samarbejdspartnere, som har viden om udvikling af sensorer og lign. Formålet er blandt andet at give nye bevægelsestilbud til alle børn, herunder de børn som ikke

4 normalt søger de traditionelle bevægelsesaktiviteter. Vi har aktuelt gode erfaring med fx at overføre Super Mario baner fra gameboy s til skolens bevægelsessal. Læringsmiljøer. Vi har indledt en dialog med læringsrumsanalytiker Kasper Stoltz ( omkring indretningen af vores nye lokaler på Lollandsvej 40, som aktuelt er i gang med at blive bygget om og gjort skoleklar. Vi er meget optaget af at indrette rummene, så de bryder med en vanlig faglokale eller multifunktionslokale tænkning, og i stedet lægger op til en særlig måde at gå til stoffet/aktiviteten på for på den måde at øge læringsudbyttet. Det kunne fx være en kodning af rum via farver og indretning, så de lægger op til de særlige faguniverser (f.eks. naturfag, sprog, samfund/historie) eller til at her arbejder vi visuelt, taktilt, med bevægelse eller lign. Vores erfaringer fra lokalerne på Lollandsvej vil blive brugt, når vi skal i gang med at udarbejde byggeprogrammet til vores kommende lokaler på den nye adresse. Forældreinvolvering, partnerskaber og social innovation Der ligger mange ubrugte ressourcer udenfor skolen traditionelle ressourcetænkning. Ressourcer i form af penge må desuden forventes at blive en mere knap ressource i fremtidens velfærdssamfund. Vi ser det derfor - af mange årsager som en nødvendighed, at skolen åbner sig mod omverdenen og trækker de mange ressourcer i vores nære og fjerne omverden ind på skoleplatformen via samarbejde og socialt innovative partnerskaber. Vi har fra skolens start inviteret skolens forældrene til at involvere sig i skolen liv og aktiviteter, og høster allerede nu frugterne af dette. ns forældre deltager i aktiviteter både formiddag og eftermiddag, de arrangerer skole og klassetraditioner (fester) og byder sig til med viden og erfaringer i skolens forskellige udviklingsgrupper. Ved at invitere forældrene ind opnår vi i øvrigt en helt utrolig opbakning til skolen og en holdning om, at alt det faglige og didaktiske vil de ikke blande sig i. Så vi er foreløbig fri for forældre, der fortæller os, hvordan de mener, vi skal gøre. Det kunne hænge sammen med at de føler sig anerkendt gennem vores invitation om involvering. Vi synes, det har været en fest fra første dag, at være en del af Frederiksberg Ny. Som forældre er vi blevet taget godt i mod, og alle vores bidrag og input bliver efterspurgt og taget alvorligt. For Viktor gik der ca. ½ time den første dag - så var han en glad skoledreng. Uanset om det er hans faglige, sociale, fysiske eller personlige velbefindende og udvikling, vi taler om, så synes vi, han er i trygge hænder og har perfekte rammer. Jeg tror ikke det fås bedre i Danmark". Jørgen, Viktors far

5 Vi har en spirende kontakt til kommunens biblioteksområde ift. at udvikle skolens kommende skolebibliotek, og vi har talt med plejehjemslederen for et plejehjem nede af vejen om muligheder for at lade gamle og unge bruge hinanden til gensidig glæde og nytte, fx ved historiefortælling ved de ældre og oplæring i brug af nye medier ved vores børn. Andre centrale partnerskaber er de relationer til forskningsverdenen, som udspringer af vores samarbejde med Advisory Board et. Vi opsøger partnerskaber med andre skoleledelser i kommunen mhp. at udnytte vores respektive viden og erfaring indenfor forskellige områder, fx inden for inklusion af børn med særlige behov i den almene folkeskole. Endelig har ledelsen fokus på at vedligeholde og udbygge de faglige og personlige netværk, som vi hver især råder over, med henblik på at gøre disse til en ressource for skolen. Rekruttering af medarbejdere En helt afgørende betingelse for at lykkes med at skabe en ambitiøs og innovativ folkeskole er, at vi ansætter de rigtige medarbejdere. Vi har allerede nu en velfungerende og dygtige medarbejdergruppe bestående af 2 børnehaveklasseledere, 4 pædagoger, en pædagogisk medhjælp på 25 timer, en skolebetjent samt en sekretær. Frem mod næste skoleår skal vi ansætte yderligere 8-10 pædagoger/medhjælpere, 4 lærere, samt 1-2 nye børnehaveklasseledere. I vores rekruttering af nye medarbejdere har vi stort fokus på at rekruttere fagligt dygtige og forandringsparate medarbejdere med lyst til at bringe deres kompetencer i spil mellem kl i både skole og fritid. Vi har endvidere fokus på at rekruttere medarbejdere, som er parate til at indgå i et ligeværdigt og kompetenceorienteret samarbejde med kolleger fra de øvrige fagprofessioner. For at lykkes med at skabe de læringsmiljøer, vi ser som forudsætningen for, at skabe størst mulig læring hos eleverne, er det nemlig af afgørende betydning, at bruge de reelle kompetencer, som både lærere og pædagoger besidder. Det er vigtig at se professionelle lærere og pædagoger som katalysatorer for uformel og formel læring men ikke nødvendigvis bundet til hver deres specifikke fagprofession. /Dorthe Junge og Line Arnmark