Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010"

Transkript

1 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne vejledning/råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration. Citater fra bekendtgørelsen er anført i kursiv. 1. Formål Introduktionsforløbet har til formål at kvalificere overgangen til hf-uddannelsen og bibringe kursisterne en sikker faglig og flerfaglig studiemetodisk platform. Endvidere skal introduktionsforløbet sikre, at den enkelte kursist får tilbudt og tilrettelagt den faglige og metodiske undervisning, den pågældende har behov for som indgang til det samlede uddannelsesforløb. Introduktionsforløbet skal medvirke til en styrkelse af de generelle studiekompetencer i det 2-årige hf. Samlet skal introduktionsforløbet endvidere medvirke til at etablere et fælles pædagogisk fundament for undervisningen. Formålet med introduktionsforløbet er at give den enkelte kursist en fagligt og personligt vellykket studiestart. Introduktionsforløbet skal medvirke til at sikre så solidt og realistisk et fundament som muligt for uddannelsesforløbet. Kursisten skal fra studiestart gøres opmærksom på krav og forventninger til kursistrollen. Dette sker bl.a. ved, at der i introduktionsforløbet etableres et realistisk billede af den enkelte kursists indgangsforudsætninger. Det er endvidere i arbejdet med udvikling af introduktionsforløbet, at der etableres basis for det pædagogiske samarbejde, som skal sætte sit præg på studieplanen og det videre uddannelsesforløb. 2. Fagligt indhold Det enkelte kursus fastlægger selv introduktionsforløbets indhold. Følgende elementer indgår normalt: - indledende screening - introduktion til generelle studiemetoder, herunder til studiebogen, jf. bilag 5 - introduktion til tutorens opgaver - introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde og projektorienteret undervisning - introduktion til virtuelle studie- og arbejdsmetoder - introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus - differentierede kurser i matematik, grammatik, læseteknik, it m.m. 1

2 Ved forløbets afslutning udarbejder kursisten udkast til en studieprofil, der beskriver kursistens aktuelle studiemæssige status. Kursisten afstemmer studieprofilen med tutor og indfører den i studiebogen med henblik på fremadrettet anvendelse, bl.a. i samtaler med tutor, jf. bilag 5. Indholdet i og vægtningen af de forskellige elementer i introduktionsforløbet varierer i forhold til den enkelte kursists forudsætninger. Indledende screening I den indledende screening indgår typisk screeninger af kursistens studiemæssige forudsætninger inden for centrale faglige områder i fagene dansk, engelsk og matematik. Indholdet i screeningerne skal tilrettelægges af de enkelte fag for at afdække kursistens indgangsforudsætninger. Screeningerne foretages med henblik på at tilrettelægge og gennemføre differentierende undervisningsforløb. Screeningerne kan danne baggrund for at etablere midlertidige eller permanente hold på tværs af de enkelte klasser. Foruden faglige screeninger anbefales det at screene den enkelte kursists læse- og forståelsesfærdigheder. Denne screening danner baggrund for et efterfølgende læsetræningskursus. Kurser i dansk, engelsk, matematik og læsetræning Screeningerne danner basis for i introduktionsforløbet at etablere faglige og metodiske kurser tilpasset den enkelte kursists forudsætninger. Der kan være tale om pædagogisk tilrettelagte tematiske forløb i matematik og grammatik, niveaumæssigt tilpasset den enkelte kursist bedst muligt. Der kan være behov for at samle kursister med særlige behov på mindre hold. Det er vigtigt, at der fra studiestart sættes fokus på læsetræning. Det anbefales, at der tilbydes læsetræningskurser for alle nye kursister. Det er vigtigt at sikre sig, at læsetræningens principper bliver fulgt op i den faglige undervisning. Dette sikres bl.a. ved, at den enkelte lærer er opmærksom på valg af undervisningsmateriale ved studiestart og ved, at læsestrategierne repeteres i fagene. Det anbefales, at materialet til læsetræningen er letlæseligt, praksisorienteret og teorilet. De differentierede forløb knyttes til den faglige undervisning og kan variere fra år til år afhængig af resultaterne fra screeningerne, ligesom der kan tilrettelægges særlige differentierede forløb for kursister med særlige behov, f.eks. specielle læsekurser eller danskforløb for tosprogede kursister. Introduktion til studiemetoder og arbejdsformer Som en del af studieplanen koordinerer klassens lærerteam en introduktion til generelle studiemetoder, herunder studiebogen. Introduktionen koordineres i samarbejde med vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Der skal sikres progression og sammenhæng i den måde de enkelte fag og faggrupper præsenterer generelle og fagspecifikke studiemetoder på. De generelle studiekompetencer består i introduktion til - notat- og studieteknik - taksonomiske niveauer - formulering af faglige problemstillinger, herunder mindmap, tænkespørgsmål, begrebskort mv. - læringsprocesser, f.eks. kan kursisterne have glæde af at stifte bekendtskab med læringskurver. 2

3 Introduktion til tutorens opgaver Se vejledningen til bilag 5 om tutorordningen og studiebogen. Introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde og projektorienteret undervisning Kursisten skal opnå forståelse af, at der til forskellige undervisningsformer er knyttet forskellige arbejdsmetoder. Det vil sige, at der til f.eks. klasseundervisning, forelæsning, gruppearbejde, projektorganiseret undervisning er knyttet forskellige lærer- og kursistroller, der stiller forskellige krav til forberedelse, deltagelse og læringsresultater. Det er lærerteamets opgave at sikre, at kursisterne præsenteres for og bliver fortrolige med forskellige undervisningsformer som: - klasseundervisning - parsamarbejde - gruppearbejde - projektarbejde - forelæsninger. Der kan opnås god synergieffekt ved, at klassens lærere på tværs af fagene arbejder konsekvent med de samme typer af arbejdsformer. Det gør kursisten mere sikker i kursistrollen og mere fortrolig med formålet med den valgte arbejdsform. Introduktion til virtuelle studie- og arbejdsmetoder Kursisten skal introduceres til kursets elektroniske konferencesystem, så konferencesystemet kan understøtte kursistens faglige udvikling og læring i fagene. Virtuelle studie- og arbejdsmetoder er velegnede arbejdsmetoder for en klasse såvel som for individuel og differentieret undervisning. Kursisterne kan anvende virtuelle studie- og arbejdsmetoder til såvel forberedelse, gennemførelse som evaluering af undervisningen. Det anbefales, at det enkelte kursus i introduktionsforløbet gennemfører undervisning i anvendelse af it. Undervisningen kunne f.eks. indeholde elementer, der illustrerer it anvendt: - som redskab i forbindelse med studiebogen - til screening og evaluering - som redskab i processkrivning - som redskab til retning af skriftligt arbejde - som redskab til at fastholde og synliggøre kommunikation mellem lærere og kursister i forbindelse med projektarbejde og evaluering, f.eks. ved hjælp af logbøger eller portfolio - til kommunikation med brug af , intranet eller kommunikationsplatform - til informationssøgning på Internettet og i databaser 3

4 - som præsentationsredskab i forbindelse med mundtlige oplæg og skriftlige afleveringer - til læring ved hjælp af fagspecifikke programmer - til notetagning - til hjemmesideproduktion - til virtuel undervisning (undervisning uden samtidig tilstedeværelse af lærere og kursister). Introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus Kursisten skal introduceres til principperne for retorisk bevidsthed med henblik på at udvikle en hensigtsmæssig mundtlig udtryksfærdighed. Den skriftlige fremstilling introduceres for at præsentere de forskellige fag og faggruppers krav og metoder til skriftligt arbejde. Endvidere vil det være oplagt at gennemføre et kortere kursus i procesorienteret skrivning. Studieprofil Studieprofilen skal give et realistisk billede af kursistens aktuelle studiemæssige situation. Den indeholder særfaglige og fællesfaglige redegørelser for kursistens mål og midler. Det er kursisten, der udarbejder studieprofilen, og tutoren hjælper kursisten med at finde en realistisk beskrivelse af kursistens aktuelle niveau. Profilen formuleres senest omkring efterårsferien med henblik på fremadrettet anvendelse i senere samtaler med tutoren. 3.1 Didaktiske principper Introduktionsforløbet er en særlig tilrettelæggelse af undervisningen i faglig, flerfaglig og differentieret tilrettelagt undervisning. I forbindelse med introduktionsforløbet indgår typisk screeninger af kursistens studiemæssige forudsætninger inden for centrale faglige områder i fagene dansk, engelsk og matematik. Screeningerne foretages med henblik på tilrettelæggelse og gennemførelse af differentierede undervisningsforløb. Introduktionsforløbets elementer følges op og inddrages i alle de faglige, flerfaglige og pædagogiske overvejelser vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i det videre forløb. Dele af undervisningen vil med fordel kunne organiseres differentieret og virtuelt, mens andre dele organiseres på klasseeller holdbasis. Introduktionsforløbet skal ses i sammenhæng med værkstedsundervisningen og den refleksionsproces, der finder sted i samarbejdet med tutoren om studiebogen. Introduktionsforløbet tilrettelægges, så der kan ske en progression i erhvervelsen af viden og kompetencer, og på en sådan måde, at kursisten allerede fra begyndelsen af uddannelsesforløbet bliver bevidst om egen læring blandt andet gennem en synliggørelse af den måde, viden - og kompetencetræningen finder sted på. Det bedste udbytte fås ved at koordinere og samtænke arbejdet med introduktionsforløbets elementer med den undervisning, der i øvrigt foregår i fagene. 3.2 Organisering Det enkelte hf-kursus opstiller en samlet mål- og handleplan for introduktionsforløbet og dets forskellige elementer. Introduktionsforløbet organiseres i forhold til den enkelte kursists forudsætninger og muligheder, hvor den enkelte kursist ud over at indgå i en bestemt klasse kan indgå i flere forskellige holdsammenhænge. Introduktionsforløbet organiseres som en vekselvirkning mellem undervisning, vejledning og evaluering. Ved starten af forløbet præsenteres kursisterne for en samlet plan for introduktionsforløbets indhold og faser. 4

5 Det er hf-kursets opgave at organisere introduktionsforløbet så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til at sikre den enkelte kursist en optimal studiestart. I særlige tilfælde kan man forestille sig, at det kan være hensigtsmæssigt at etablere differentieret undervisning i hold med få kursister. Differentierede forløb i hold på tværs af klasser kan have en særlig placering, f.eks. som hele dage eller som timebånd i ugeskemaet. Screeninger forventes at høre til i fagene. Det er en integreret del af didaktikken og organiseringen af introduktionsforløbet at indtænke og gennemføre evaluering af forløbet. Der foretages en evaluering af videns- og kompetencemål, og hertil kan man bruge en række evalueringsredskaber såsom test, screening, spørgeskema, samtaler, selvevaluering m.m. Det er ledelsen på det enkelte kursus, der træffer afgørelse om, i hvilket omfang det enkelte fag indgår i introduktionsforløbet. Som udgangspunkt må det antages at være relevant, at alle fag indgår. 4. Tilrettelæggelsesmodeller 1. Sammenhængende fire ugers forløb 2. Fire uger fordelt over en længere periode 3. Introduktionsforløbet som en skemamæssig fortløbende integreret del af undervisningen i 1. semester. Erfaringer på det enkelte kursus kan være et afgørende parameter for valg af organiseringsform for introduktionsforløbet. Inden endelig valg af organiseringsform er det vigtigt at fastholde, at tilrettelæggelsen skal: - indeholde undervisning, vejledning og evaluering - sikre optimalt samspil studiemetodisk og arbejdsformsmæssigt mellem fagene - tilgodese den enkelte kursists indgangsforudsætninger bedst muligt - afsluttes med, at der er tegnet en realistisk studieprofil af den enkelte kursist - være synligt for kursisterne som et særligt forløb. Ovenstående fem punkter kan anvendes som lakmusprøver i forhold til den opstillede plan for introduktionsforløbet. Ad 1: Sammenhængende fire ugers forløb Her er organiseringsprincippet, at ugeskemaet i et vist omfang fastholdes, og at introduktionskurset afholdes i en sammenhængende periode inden efterårsferien. Der er således tale om en vekselvirkning mellem klassebaseret undervisning, differentieret undervisning, emne- og fokusområder og timer med vejledning og tutorer. Normalt vil introduktionsforløbet være placeret forholdsvis kort tid efter kursusstart. Ad 2: Fire uger fordelt over en længere periode Her kan der være tale om mange varianter to uger i starten af kursusåret og to uger inden efterårsferien eller fire uger fordelt enkeltvis i perioden fra kursusstart til efterårsferie mv. Alle introduktionsforløbets elementer indgår, og fagene samarbejder om opgaverne. 5

6 Ad 3: Introduktionsforløbet som en skemamæssig fortløbende integreret del af undervisningen Her er variationsmulighederne mange. Princippet er, at introduktionsforløbet er passet ind i det almindelige skema med dryp. Her er tale om en ideel helhedstænkning, hvor den samlede undervisning i faser sætter fokus på de forskellige elementer, der skal indgå i et introduktionsforløb parallelt med, at den almindelige undervisning udvikler sig i progression. Alle tværgående elementer holdes i spil samtidigt men i et langsommere tempo end ved koncentrerede forløb. Anvendelsen af denne model forudsætter formodentlig stor rutine og tradition i samarbejde på tværs af fagene. 5. Paradigmatisk eksempel Fire ugers sammenhængende forløb Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Hf-introduktion Studievejledningen Tutorrrollen Studiebogen Screeninger i dansk, engelsk, matematik og læsning Introduktion af fag og faggrupper Lektielæsnings- og læringsstrategier - Differentierede kurser i dansk, engelsk, matematik og læsetræning - It-kørekort Faggruppeundervisning Fællesfaglige og fag-faglige studiemetoder - Differentierede kurser i dansk, engelsk, matematik og læsetræning - It-kørekort Faggruppeundervisning Undervisnings- og arbejdsformer - Studiebog og studieprofil - Differentierede kurser i dansk, engelsk, matematik - It-færdigheder Evt. miniprojekt Fordele Introduktionsforløbet gøres meget synligt for såvel lærer som kursist. Der sættes fokus på metoder, arbejdsformer, lektielæsning og differentierede kurser i en række fag. Forløbet virker overskueligt for kursisterne. Ulemper Der kan være en risiko for, at introduktionsforløbet er noget, der skal overstås, så koblingen til den efterfølgende undervisning ikke bliver tilstrækkelig. Der er endvidere en risiko for, at forløbet bliver for præget af de enkelte fag og mindre sætter fokus på det fællesfaglig 2) De fire uger fordelt ugevis over en længere periode Første uge Anden uge Tredje uge Fjerde uge Hf-introduktion Introduktion af fag med stor læsebyrde Team Tutorrollen Intro ved 2. hf-kursister Idrætsdag Læsescreening Intranet Fokus: Mundtlig fremstilling - Læse- og grammatiktræning i dansk og engelsk - Screening i engelsk Fokus: Metoder i matematik og naturvidenskabelig faggruppe - Matematikscreening - Øvelsestræning Fokus: Arbejdsformer herunder miniprojekt - Kreative fag - It-færdigheder - Studiebog og studieprofil 6

7 Eksempel på Introskema Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blok 1 Blok 2 FAG FAG FAG FAG FAG Blok 3 Fag Fokus Fokus FAG FAG Blok 4 Fokus Fokus Forklaringer: Klassebaseret undervisning Fokus: ugens tema Differentieret undervisning herunder tutorsamtaler Fordele Introduktionsforløbet strækkes ud over to måneder. Det giver gode muligheder for variation og fokus. Endvidere inddrages elementer fra den almindelige undervisning lettere og sammenhængen sikres. Der er rig mulighed for variation i tema og fokusområder. Ulemper Der er risiko for, at kursisterne ikke får den nødvendige introduktion i tide. Der kan også ske det, at lærergruppen mister overblikket over sammenhængen i introduktionsforløbet. 3) De fire uger fordelt over en længerevarende periode Uge Introelementer i ordinær undervisning Intro-lektioner særskilt markerede typisk en eller to lektioner Introduktion til kursets konferencesystem 1 Fokus på notat- og studieteknik i fagene, herunder læseteknik 2 Ditto Grammatikscreening Matematikscreening 3 Grammatikkursus 4 Grammatikkursus Stavescreening Introduktion til tekstbehandling Introduktion til taksonomiske niveauer Læsescreening Introduktion til at lære at Værkstedstimer særskilt markerede Notat- og studieteknik Notat- og studieteknik Arbejde med studieprofilen 7

8 Fokus på at lære at formulere problemstillinger i fagene 5 Grammatikkursus Fokus på retorik 6 Grammatikkursus Fokus på skriftlig fremstilling i fagene Fokus på gruppearbejde i fagene 7 Grammatikkursus formulere problemstillinger i fagene Introduktion til retorik Introduktion til Internettet Introduktion til regneark Skrive-basiskursus Introduktion til gruppearbejde Skrive-basiskursus Introduktion til klasseundervisning Præsentation af studiebog 8 Grammatikkursus Fokus på klasseundervisning og forelæsninger 9 Fokus på læringsstile Introduktion til læringsstile Tutorsamtaler om de introducerede kompetencer og lektielæsning Projektforberedelse til pilotprojekt i to fag Introduktion til projektarbejde Problemformulering - projektevaluering Figuren viser eksempler på elementer, der kan indgå i de enkelte uger. Problemformulering - projektskrivning Fordele Introduktionsforløbets elementer integreres i den almindelige undervisning og understøtter dermed denne. Det er tydeligt, at der er en helhedstænkning, og fagene mindes regelmæssigt om fælles fokus. Ulemper Denne form for organisering af introduktionsforløbet risikerer at udtynde formålet. Dette vil ske, hvis det fælles fokus i de enkelte uger ikke gennemføres. Der er en oplagt risiko for, at den særfaglige undervisning kan fortsætte forholdsvis uberørt af de tværgående undervisningsaktiviteter. 8

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år 1.HF August Mandag den 10.august kl. 9.00: Velkommen til alle

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger: HF-INTRO 0/ Plan for introduktionskurset på HF.hf-klasserne involveres i skolens almindelige intro for. klasserne. HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Studieplan. HF2 2015-16.

Studieplan. HF2 2015-16. Studieplan. HF2 2015-16. Studieplanen på HF2 udgør en fælles ramme for undervisningen på skolens 2-årige HF forløb Studieplanens indhold Værksted HF-vejledning/Studievalg Tutor August Velkomstdag mandag

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf I medfør af 10, stk. 4, 11, stk. 2, 14, stk. 3, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37, stk. 3, 38, stk. 2, og 41,

Læs mere

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009 2 årig HF uddannelse Efterår 2009 OPTAGELSESKRAV til HF Direkte fra 10. klasse: Du skal have fulgt undervisningen i 10. klasse og aflagt 10. klasse prøver i dansk, matematik, engelsk Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene og valgfagsholdene, herunder fagpakker Studieplanens

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf BEK nr 779 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2015-2016, fælles version pr. 29.07.15 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC 2015-16

Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC 2015-16 Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC 2015-16 Introduktion til HF-studieplanen for Vestegnen HF & VUC Hf-studieplanen for Vestegnen HF & VUC beskriver, hvorledes vi løbende planlægger, gennemfører

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til to-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til to-årigt hf (hf-bekendtgørelsen) Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til to-årigt hf (hf-bekendtgørelsen) (Bekendtgørelse nr.735 af 22. juni 2010) Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Studieplan Grundforløbet 2013 HH1A og HH1D. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan Grundforløbet 2013 HH1A og HH1D. IBC Handelsgymnasiet Studieplan Grundforløbet 2013 HH1A og HH1D IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse 1. Grundforløbet... 3 2. Pædagogiske fokuspunkter... 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen... 8 4. Løbende evaluering...

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

1220 København K 10.april 2015

1220 København K 10.april 2015 Styrelsen for undervisning og kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 10.april 2015 Vedrørende Sags nr: 108.09M.271 Skolens har modtaget Kvalitetsstyrelsens svar på skolebesøget d.29.januar og

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z.

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z. STUDIEPLAN Teknologi B, 2. htx 2Y og 2Z 2006 2007 (3. og 4. semester) Undervisere: Lene Gregersen, Anne Kirstine Friis Teknologi B, 2. htx, inddrager, udvikler og bygger videre på de særfaglige og overfaglige

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 Uge Hvad sker der overordnet? Værkstedstimerne 33+34 2. hf starter mandag d. 10/8. Tutorerne mødes inden værkstedstimen og afgør, hvem der er tutor for hvem. I skal hurtigt

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene. 1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN 2013 HØJERE FOREREDELSES EKSAMEN HF Frederik, Tranekær Jeg har valgt HF, fordi jeg altid har vidst, hvad jeg vil, og den hurtigste vej til at nå det mål er at få en gymnasial uddannelse via en HF Justin,

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

Evaluering, Odontologi. Introduktionskursus, 1. semester BA. Efteråret 2013. Respondenter: 32/98 (33 %)

Evaluering, Odontologi. Introduktionskursus, 1. semester BA. Efteråret 2013. Respondenter: 32/98 (33 %) Evaluering, Odontologi Introduktionskursus, 1. semester BA Respondenter: 32/98 (33 %) Antal Procent Grafisk illustration Spm. 1. Har du deltaget i undervisningen på Introduktionskurset? Ja 37 100 % Nej

Læs mere

1 Kity - 2013 STUDIEPLAN

1 Kity - 2013 STUDIEPLAN 1 Kity - 2013 STUDIEPLAN Indholdsfortegnelse 1. Studieretningens faglige mål og profil... 2 1.1 Studieretningens faglige profil... 2 1.2 Fra elev til studerende - studiekompetencer og studieteknik... 2

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

HFElEv 2014 S o l r ø d G y m n a S i u m

HFElEv 2014 S o l r ø d G y m n a S i u m HF Elev 2014 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse med et bredt udbud af valgfag og en uddannelse, som ud over det teoretiske

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for 2.i

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for 2.i Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for 2.i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5 4.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning (Bekendtgørelse nr. 780 af 26. juni 2013)

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning (Bekendtgørelse nr. 780 af 26. juni 2013) Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning (Bekendtgørelse nr. 780 af 26. juni 2013) Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

- 1 - Hel hf og hf-enkeltfag på VUF, Infohæfte 2 Infohæfte til hf-kursister 2015-2016

- 1 - Hel hf og hf-enkeltfag på VUF, Infohæfte 2 Infohæfte til hf-kursister 2015-2016 - 1 - Hel hf og hf-enkeltfag på VUF, Infohæfte 2 Infohæfte til hf-kursister 2015-2016 - 2 - Forord Indførelsen af gymnasiereformen har betydet, at undervisningen på såvel enkeltfags-hf som toårigt hf har

Læs mere

Andet materiale. Der henvises i øvrigt til skolens ansøgningen om at blive virtuelt forsøgsgymnasium (kan findes på FC).

Andet materiale. Der henvises i øvrigt til skolens ansøgningen om at blive virtuelt forsøgsgymnasium (kan findes på FC). Introduktion På siderne 3-6 findes skemaer som kan bruges til planlægningen af lærerteamets arbejde med forskellige elevkompetencer. De forskellige lærerteams er frit stillet i deres valg af de kompetencemål

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Studieplan Grundforløb

Studieplan Grundforløb Mundtlige og skriftlige Studieplan Grundforløb Hvornår skal Kende skolens ordensregler* og forsømmelsesregistrering* Studieteknik og arbejdsvaner*: Planlægge og udføre skolearbejde til de aftalte tidsfrister

Læs mere

KLAR-PARAT-STUDIERETNING

KLAR-PARAT-STUDIERETNING KLAR-PARAT-STUDIERETNING På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev hele skolen er med Udvikling af stærke studieretninger kræver både

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere