REVIEW I FAGET ENGELSK
|
|
- Kristen Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag
2 Indledning Dette review er en oversigt over tekster, som betragtes som særligt vigtige for forståelsen af undervisning i fremmedsprogfagene i dette tilfælde engelsk. Teksterne er valgt ud fra deres relevans for sproglærere i folkeskolen. Teksterne sigter mod både at dække grundlæggende, forskningsbaseret viden om fremmedsprogstilegnelse og om forskningsbaseret viden om fremmedsprogsundervisning. Grundlæggende viden for en sproglærer er, at undervisningen skal sigte mod, at eleverne får mulighed for at modtage input, producere output og indgå i interaktion med andre. Desuden er det en forudsætning for, at eleverne udvikler sproglig præcision og korrekthed, at der sættes eksplicit fokus på sprogets formside. Undervisning i fagenes kulturdimension, kommunikative aspekter, ordforråd og grammatik skal altså foregå i sammenhæng. Der skal arbejdes struktureret med både ordforråd og grammatik, samtidig med at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Task-baseret undervisning er en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer, sproglige korrekthed og sproglige præcision. Derfor er netop den kommunikativtfunktionelle tilgang valgt som didaktisk omdrejningspunkt i relation til de valgte tekster. Det har været en del af udvælgelseskriterierne, at teksterne skulle være relativt korte og relativt let tilgængelige. Teksterne er overvejende på dansk - dog indgår enkelte fremmedsprogede tekster. Reviewet refererer væsentlige forskningsresultater fra en periode, der rækker fra vor nutid og til omkring tyve år tilbage. Disse forskningsresultater understøtter en undervisning, som skaber optimale forudsætninger for alle elevers aktive tilegnelse af kommunikative og interkulturelle kompetencer. Titlerne er primært fundet i fagtidsskriftet Sproglæreren og i det peer-reviewede danske tidsskrift Sprogforum. Desuden er inddraget forskningsformidlende tekster på målsproget, fra f.eks. British Councils hjemmeside. Ud over de korte tekster i selve reviewet anføres til sidst i dokumentet henvisninger til enkelte længere tekster, websites og til fagtidsskrifter. Disse kan måske indgå som inspiration til møder i fagteams. Reviewet er udarbejdet af: Robert Lee Revier, Louise Wandel og Karoline Søgaard 2
3 Reviewets indhold er disponeret i følgende fire områder: 1. Sproglig opmærksomhed og sproglig bevidsthed 2. Focus-on-form grammatik og ordforråd 3. Taskbasering og kommunikativ sprogundervisning 4. Tidligere sprogstart 3
4 Emneområde 1: Sproglig opmærksomhed og sproglig bevidsthed Language awareness og noticing Titel: Sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed Forfatter: Helle Pia Laursen og Lars Holm Årstal: 2010 Emne: Sproglig opmærksomhed og sproglig bevidsthed Relevans: Denne artikel giver en forklaring af begreberne sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed. Artiklen gennemgår en række måder at arbejde med sproglig opmærksomhed på i andetsprogsundervisning, som også er relevante for fremmedsprogsundervisningen. Kort beskrivelse: Artiklens forfattere er begge lektorer ved Institut for pædagogisk antropologi ved DPU, hvor de beskæftiger sig med dansk som andetsprog og flersprogethed. I artiklen redegør de to forfattere for begreberne sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed. Især begrebet sproglig opmærksomhed behandles. Opmærksomhed kan rette sig mod forskellige dimensioner af sproget fra de mindste dele som eksempelvis fonemer og morfemer over sprogbrug og sprogfunktioner til sprogets rolle som identitetsmarkør. Disse tilgange afspejler forskellige sprogsyn: et strukturalistisk, et funktionelt og et, der anskuer sproget som socialt skabt. Sproglæreren skal være opmærksom på, hvad målet med sprogundervisningen er, hvilke sider af sproget, der inddrages i sprogundervisningen og hvordan. I artiklen præsenteres en model over, hvilke indholdsmæssige dimensioner af sproget opmærksomheden kan rettes mod i undervisningen. På mikroniveau indgår dimensioner som grammatik, semantik og ortografi, mens der på makroniveau indgår dimensioner som sproglig variation, sprogforandring og sprogtilegnelse. Alle disse dimensioner kan, iflg. forfatterne, med fordel indgå i sprogundervisning, der har som mål at udvikle elevers viden om sprog, deres nysgerrighed og deres interesse for sproget som fænomen. Forfatterne går herefter videre til at komme med en række eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med sproglig opmærksomhed i sprogundervisningen. Eleverne kan f.eks. samle ord og vendinger på fremmedsproget, som de møder uden for skolen eller de kan finde eksempler på forskellige udtryk, f.eks. faste vendinger i lydoptagelser. Forfatterne beskriver også, hvordan der kan leges med sprog i sprogundervisningen, det kan være gennem rim og remser eller gennem leg med sprogets betydning. Afslutningsvis redegøres for måder at inddrage flere sprog i undervisningen på. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Bogen kan bestilles via folkebiblioteket Reference: Laursen, H. og Holm, L. (2010). Sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed (s ) i Dansk som andetsprog: pædagogiske og didaktiske perspektiver. Kbh. Dansklærerforeningen. 4
5 Titel: Language awareness Forfatter: Ronald Carter Årstal: 2003 Emne: Sproglig opmærksomhed Relevans: Denne artikel fremstiller kortfattet, hvad language awareness er og hvordan begrebet er blevet brugt historisk set. Kort beskrivelse: Ronald Carter er professor emeritus ved Nottinghams Universitet. Hans forskningsområde er anvendt lingvistik. I denne korte artikel gives en beskrivelse af, hvad language awareness er. Udtrykket kan bedst oversættes med sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed. Historisk set har udtrykket både været foreslået som alternativ til den traditionelle tilgang til sprogundervisning med formalistisk grammatikundervisning og oversættelse, men også som en reaktion mod den negligering af sprogets formside, som nogle kommunikative tilgange til sprogundervisning fremførte. Language awareness bruges nu også til at dække over tilgange, som beskæftiger sig med længere tekster (både mundtlige og skriftlige) og hvori det forudsættes, at sprogbrug ikke er neutral, men altid er en del af noget socialt, hvorfor det er vigtigt, at learnere bliver opmærksomme på, at sprog både kan bruges til at dække over og afsløre alle teksters sociale og ideologiske natur. Language awareness indebærer ikke blot et fokus på sprog i sig selv, men også på de kognitive fordele ved at reflektere over sprog. Sådanne fordele kan forstærkes gennem metoder, som highlighter særlige træk ved sproget og aktivt involverer learneren. Sprogtilegnelsesforskning har understreget, at det er fordelagtigt, at learneres opmærksomhed rettes eksplicit mod målsproget. Dette kan f.eks. gøres gennem aktiviteter, som understøtter, at learneren selv finder frem til sprogets regler gennem induktive aktiviteter. Task-baseret undervisning har vist sig særligt effektivt til at fremme netop dette. Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Key Concepts in ELT er tilgængelig online på Reference: Carter, R. Language awareness. ELT journal, 57, s Link: 5
6 Titel: Noticing Forfatter: Robert Batstone Årstal: 1996 Emne: Noticing at lægge mærke til sprog Relevans: I denne korte artikel redegøres for begrebet noticing, at lægge mærke til. Artiklen bidrager til forståelsen af, at det er nødvendigt at learnere lægger mærke til sprog, før dette sprog kan blive noget, de rent faktisk har lært. Kort beskrivelse: Robert Batstone er forsker med særlig interesse i fremmed- og andetsprogsundervisning. Da artiklen blev skrevet, var han ansat ved Institute of Education ved University of London. I artiklen beskrives det, hvordan sprogligt input bliver til intake, som kan bidrage til sprogtilegnelsesprocessen. Dette kræver, at learneren lægger mærke til særlige træk ved inputtet. Dette kan gøres ved, at learnerens opmærksomhed rettes mod særlige træk i inputtet. Dette kan både gøres eksplicit, f.eks. gennem metasproglige forklaringer eller implicit, f.eks. ved at give ord i en tekst, som man gerne vil, at learnere lægger mærke til, forskellige farver. Det er vigtigt, at læreren, når han eller hun tilrettelægger undervisning, tager højde for, at learnere ofte vil kunne undgå brug af den sproglige form, man som lærer har planlagt, de skal bruge. Derfor er disse lægge mærke til aktiviteter nødvendige. Når eleverne skal lægge mærke til bestemte sproglige fænomener, er det en kompleks proces. De skal både lægge mærke til form og betydning. Derfor er det en god idé at sørge for, at learnerne har mulighed for at møde og lægge mærke til det samme sproglige fænomen mere end én gang. Desuden foreslås det, at man muligvis skal sørge for, at eleverne får mulighed for at koncentrere sig om sproglige fænomeners form og betydning på adskilte tidspunkter. Til sidst i artiklen foreslås det, at receptive og produktive tasks kan gennemføres adskilt og at receptive tasks med fordel kan gennemføres før produktive. Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Key Concepts in ELT er tilgængelig online på Reference: Batstone (1996). Noticing. ELT journal, 50, s
7 Titel: Sproglig opmærksomhed en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom Forfatter: Danièle Moore Årstal: 2014 Emne: Sproglig opmærksomhed fra den tidlige barndom Relevans: Artiklen beskriver, hvordan udviklingen af børnenes sproglige opmærksomhed danner grundlag for al sprogindlæring. Artiklen er relevant for undervisning i begyndersproget, men kan med fordel anvendes på alle klassetrin i folkeskolen da elevernes bevidsthed om sprog og sproglæring gør læringen nemmere. Kort beskrivelse: Artiklen belyser, hvordan eleverne allerede fra de små klasser gennem sproglig opmærksomhed kan blive bedre til at lære nye sprog og til at forstå de sprog, de taler. I artiklen ser Moore tilbage på de sidste 30 års forskningsresultater inden for feltet language awareness, sproglig opmærksomhed. Ved hjælp af undervisningsaktiviteter arbejder eleverne med at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, hvilket støtter dem i egen hypotesedannelse om, hvordan sprog fungerer. Language awareness er altså en metode, der lægger op til, at eleverne reflekterer over sprog og sproglæring. Artiklen giver et bud på seks væsentlige læringsmål til at understøtte elevernes sproglige opmærksomhed: dyrs kommunikation, nonverbal kommunikation, sprogenes system, den sociale brug af sproget, funktionelle forskelle i brugen af tale- og skriftsprog, sproglig mangfoldighed og refleksion over sproglæring. Ved hjælp af eksempler forklarer Moore, hvordan undervisningen kan understøtte udviklingen af elevernes metasprog, dvs. det sprog man bruger til at tale om sprog med. Metasproglige kundskaber vil, ifølge Moore, gøre det nemmere for eleverne at overføre viden fra et sprog til et andet. Derudover understreger hun, at eleverne kan reflektere over alle sproglige niveauer: det metasproglige niveau (sproget), det metatekstuelle niveau (tekster), diskurserne (det metadiskursive niveau) og konteksten den sproglige handling udformer sig i (det metapragmatiske niveau). Moore mener ikke, at det at lære sprog er en sum af målbar sproglig kunnen, hvor sproget på modermålsniveau er målet. Sproglæring er derimod et felt, hvor barnet lærer for at kunne lære, for at finde ud af hvem det selv er, og for at åbne sig for verden. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på sprogforum@unipress.au.dk eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Moore, D. (2014). Sproglig opmærksomhed. Sprogforum 58, s
8 Emneområde 2: Focus-on-form grammatik og ordforråd Titel: Focus-on-form med afsæt i nordamerikansk forskning Forfatter: Kirsten Haastrup Årstal: 2004 Emne: Focus-on-form Relevans: Artiklen skildrer, hvordan tilgangen form-fokuseret undervisning (Focus on Form) er opstået i tilknytning til den kommunikative tilgang, og forklarer, hvorfor sprogforskere har set et behov for, at undervisning i fremmedsprog ikke kun fokuserer på elevernes evne til at kommunikere mundtligt (fluency) men også koncentrerer sig om elevernes evne til at bruge sproget korrekt (accuracy). Kort beskrivelse: Kirsten Haastrup var en meget aktiv dansk fremmedsprogsforsker. Hun var i mange år redaktør på sprogmagasinet Sprogforum. Da hun skrev artiklen, var hun forskningsprofessor på CBS. I artiklen forklarer Haastrup, hvordan flere nordamerikanske sprogforskere (herunder den kendte canadiske sprogforsker Merill Swain) undersøgte, hvilken effekt den kommunikative tilgang havde på elevernes sprogtilegnelse. Disse undersøgelser blev bl.a. foretaget blandt elever, der havde deltaget i de såkaldte immersion, eller sprogbads-, programmer, hvor de blev undervist på et andet fag end deres modersmål i skolen. Disse undersøgelser viste, at til trods for, at eleverne fik store mængder sprogligt input og fik gode receptive kompetencer ligesom de havde en høj grad af fluency, blev deres kompetencer med hensyn til sproglig korrekthed ikke så gode som forventet. Dette ledte forskere til at lede efter en tilgang til sprogundervisning, som ville kunne føre til en øget korrekthed for fremmedsprogslearnere. Haastrup forklarer videre i artiklen, hvad det teoretiske fundament for form-fokuseret undervisning er. Hun beskriver forskellen mellem Focus on FormS og Focus on Form, og klargør hvorfor form-fokuseret undervisning ikke er det samme som traditionel grammatik undervisning, men en undervisning, som forsøger at få eleverne til at reflektere over væsentlige formaspekter fra alle sprogets niveauer dvs. både de niveauer som omhandler det grammatiske niveau, men også de niveauer som omhandler pragmatik og diskurs. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Sprogforum 30 kan bestilles på pluk@au.dk eller ses på _Sproglig_opmaerksomhed.p df Reference: Haastrup, K (2004): Focus-on-form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum 30. Sproglig opmærksomhed s
9 Titel: Comparing focus on form and focus on forms in second-language vocabulary learning Forfatter: Batia Laufer Årstal: 2006 Emne: Form-fokuseret sprogundervisning, eksplicit fokus på læring af ordforråd Relevans: Artiklen gør opmærksom på, at form-fokuseret undervisning gælder ligeså meget ordforråd som grammatik. Tillige fremlægger artiklen bevis på, at sprogundervisning der tilsættes eksplicit fokus på ord, giver et langt større læringsudbytte end undervisning uden eksplicit fokusering på ord. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Batia Laufer (BL) bestrider et professorat ved Afdeling for Engelsk Sprog og Litteratur på Haifa Universitet, Israel, hvor hun i årevis har forsket i ordforrådstilegnelse og -didaktik. Artiklen, som omhandler form-fokuseret sprogundervisning, er opdelt i tre dele. Den første del er en kort gennemgang af den litteratur, som har haft til formål at kortlægge effekten af form-fokuseret undervisning på fremmed- og andetsprogstilegnelse. Selvom størstedelen af denne litteratur udelukkende har beskæftiget sig med læring af grammatik, fremhæver BL, at ordforråd ligeledes kan og bør gøres til genstand for sproglig opmærksomhed. Med udgangspunkt i ordforrådstilegnelse beskriver BL to forskellige måder, hvorpå form-fokuseret sprogundervisning som regel realiseres i praksis. Den ene tilgang kaldes fokus på form (i entalsform), og går ud på at arbejde nærmere med ord, der forekommer i en kommunikativ sammenhæng, og som derved er indholdsforankret. Den anden tilgang, som modsætningsvis bærer betegnelsen fokus på former (i flertalsformen), drejer sig om at arbejde eksplicit med ord, der er isoleret fra en sammenhængende tekst, og som derved ikke er indholdsforankret. Den anden del af artiklen er en beskrivelse og afrapportering af en undersøgelse, forfatteren foretog med henblik på at afdække den påvirkning, de to tilgange til form-fokuseret sprogundervisning måtte have på læring af ordforråd. Resultaterne viste, at begge tilgange til form-fokuseret undervisning førte til en øget tilegnelse af ord i sammenligning med undervisning uden fokusering på ord. Resultaterne viste til gengæld ingen statistisk forskel mellem de to form-fokuserede tilgange. Med afsæt i undersøgelsens resultater og de betingelser, der præger fremmedsprogtilegnelse, fastslår BL i den sidste del af artiklen, at effektiv ordforrådstilegnelse kræver eksplicit bearbejdning af ord gennem form-fokuseret undervisning. De betingelser der forårsager behovet for begge former for systematisk fokusering på ordforråd er begrænset undervisningstid samt begrænset eksponering til målsproget uden for det formelle læringsrum. Sprog: Engelsk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Tidskriften CMLR kan downloades eller bestilles på AU Library, Campus Emdrup. Reference: Laufer, B. (2006). Comparing Focus on Form and Focus on FormS in Second Language Vocabulary Learning. The Canadian Modern Language Review/ La Revue Canadienne des langues vivantes, 63, s
10 Titel: Tilegnelse og testning af ordforråd Forfatter: Lars Stenius Stæhr Årstal: 2009 Emne: Eksplicit fokus på læring af ordforråd Relevans: Artiklen har været med til at danne grundlag for engelskfagets ordforrådslæringsmål (Vejledningen for faget engelsk, 2014: Afsnit 1.1), og giver et forskningsbaseret bud på, hvordan arbejdet med ordforråd i grundskolen kan systematiseres med hensyn til både ordudvælgelse og eksplicit bearbejdning af de udvalgte ord. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Lars Stenius Stæhr (LSS) er freelance Associate Manager hos Novo Nordisk A/S. Han har tidligere været ansat lektor ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet. Artiklen beskæftiger sig med ordforrådstilegnelse og didaktik. Indledningsvis lægger LSS ud med to bemærkninger. Den første er, at lærerene i grundskolen bør arbejde eksplicit og systematisk med udviklingen af elevernes ordforråd. Flere danske undersøgelser viser, at elevernes engelskordforråd ikke ligger på et tilstrækkeligt niveau. Med den anden bemærkning konstaterer LSS, at en forudsætning for at lærerne bevidst kan rette opmærksomhed mod ordforråd er, at de er i besiddelse af viden om ordforrådstilegnelse og -didaktik. I forlængelse af disse udsagn fremlægger LSS centrale aspekter af ordforrådstilegnelse og didaktik. Fremlæggelsen gør bl.a. opmærksom på, at ordforrådstilegnelse er en gradvis, langsommelig og kompleks proces. Derudover fremhæves det, at ordforrådstilegnelse ikke kun drejer sig om at lære flere ord. Den går nemlig også ud på at erhverve sig dyb, indgående viden om de ord, man allerede har kendskab til. Med hensyn til didaktik opridser LSS to forskellige tilgange til ordforrådsundervisning. Under den indirekte tilgang forventes der, at ordforrådstilegnelsen sker som følge af, at sprogindlærerene eksponeres for målsproget uden bevidst fokusering på ordforråd. Under den direkte tilgang arbejdes der bevidst med udvikling af ordforråd. En række undersøgelser viser, at den direkte tilgang er mere effektiv end den indirekte tilgang. Med udgangspunkt i den direkte tilgang giver LSS derfor nogle praktiske retningslinjer for ordudvælgelse og eksplicit bearbejdning af de udvalgte ord. Det centrale udvælgelseskriterium er ordets hyppighed, da de hyppigste ord giver den bredeste tekstdækning og derved er med til at understøtte tekstforståelse. I denne didaktiske sammenhæng nævner LSS hjemmesiden The Compleat Lexical Tutor, der tilbyder en bred vifte af gratis redskaber, som kan bruges i forbindelse med ordforråd. Afslutningsvis gennemgår LSS en række ordforrådstest, som kan bruges til at afdække elevernes aktuelle ordforrådsniveau. De fleste af disse test er tilgængelige på nettet, men det er ikke alle, der egner sig til brug i grundskolen. Sprog: Dansk Dokumenttype: Kapitel i bog Tilgængelighed: Bogen Sprogfag i forandring kan bestilles via folkebiblioteket, på AU Library, Campus Emdrup eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Stenius-Stehr, L. (2009/11). Tilegnelse og testning af ordforråd i Gregersen, A. S. (red.). Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. Samfundslitteratur. 10
11 Titel: Teaching grammar as a liberating force Forfattere: Richard Cullen Årstal: 2008 Emne: Sproglig opmærksomhed, Form-fokuseret undervisning. Relevans: Artiklen argumenterer, at form-fokuseret undervisning, hvor grammatikken ses som en resurse, vil udvide frem for at begrænse elevens måder at udtrykke sig på. Kort beskrivelse: Richard Cullen er Institutleder ved Centre of Language Studies and Applied Linguistics ved Canterbury Christ Church University i England, og han har gennem mange år beskæftiget sig med form-fokuseret undervisning. Som nævnt i artiklen om form-fokuseret undervisning af Kirsten Haastrup, så handler tilgangen om øget inddragelse af sproglige former i undervisningen. D.v.s. at der ikke er tale om en tilbagevenden til traditionel grammatikundervisning, hvor grammatiske emner bliver gennemgået og øvet helt løsrevet fra den øvrige undervisning. Cullen skriver med reference til Merill Swain, at output tasks, hvor learnerne får mulighed for at producere sprog, er en nødvendig forudsætning for, at deres intersprog kan udvikle sig. Med andre ord: eleverne skal prøve kræfter med opgaver, hvor de selv skal producere sprog både mundtligt og skriftligt, det er ikke tilstrækkeligt, at de får input. For det er først, når de bliver presset til at producere sprog, at de bliver sprogligt opmærksomme. Det er her, at de lægger mærke til sprogets form og til deres egne sproglige mangler. I artiklen redegør Cullen herefter for, hvilke kendetegn form-fokuseret undervisning skal have, for at undgå at blive traditionel grammatikundervisning. Disse omfatter bl.a., at eleven ikke tvinges til at bruge bestemte grammatiske strukturer, men kan vælge frit blandt de strukturer, de selv kender, at eleven møder opgaver, hvor teksten er simplificeret og hvor eleven derfor selv må tilføre den nødvendige grammatik, eller at eleven arbejder med tasks, hvor elevens sproglige opmærksomhed øges og eleven selv kan se (lægge mærke til), hvor han/hun mangler sprog. Afslutningsvis giver Cullen konkrete eksempler på, hvilke typer opgaver der inkluderer ovennævnte kendetegn og hvordan man kan integrere dem i fremmedsprogsundervisningen. Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: ELT Journal Volume 62/3 July Reference: Cullen, Richard (2008) Teaching grammar as a liberating force. ELT Journal Volume 62/3 11
12 Emneområde 3: Taskbasering og kommunikativ sprogundervisning Titel: Er kommunikativ undervisning kommunikativ? Forfattere: Karen Lund Årstal: 1999 Emne: Kommunikative undervisningsaktiviteter Relevans: Er relevant for tilrettelæggelse af kommunikative, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Karen Lunds artikel fra 1999 er en klassiker. Den er således genoptrykt i Sprogforums jubilæumsnummer fra I artiklen redegøres for, hvorfor og hvordan egentlige kommunikative undervisningsaktiviteter er helt basale for elevernes sprogtilegnelsesproces: Kommunikativ praksis er ikke målet, men selve midlet til at lære et sprog man lærer at kommunikere ved at kommunikere. Med udgangspunkt i fejlopfattelser af, hvad kommunikativ undervisning er, opstiller Karen Lund klare kriterier for, hvad god kommunikativ undervisningspraksis indebærer: en liste til tjek af ens egen undervisning. Kommunikative undervisningsaktiviteter er ikke samtaleøvelser, hvor eleverne træner allerede kendt stof, men kontekster hvor eleverne mundtligt eller skriftligt er nødsaget til at forhandle om betydning, dvs. henholdsvis bestræbe sig på at forstå en meddelelse og at udtrykke sig klart overfor sin modtager, som i fx problemløsningsopgaver, holdningskløftopgaver eller sociale interaktionsopgaver. Målsætningen for sprogundervisningen er i følge Karen Lund, at eleven opnår et fluent, korrekt og komplekst sprog. Hun pointerer afsluttende, hvordan disse mål opnås via forskellige aktiviteter, og at der derfor skal veksles mellem kommunikative aktiviteter, der er tilrettelagt ud fra klart definerede, forskellige læringsmål. For udvidet og mere specificeret målsætning for elevens sprogtilegnelse, se næste tekst: Kommunikativ kompetence (2001) og evt. Karen Lunds egen Kommunikativ kompetence hvor står vi (1996) på Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Findes som fuldtekst på: Reference: Lund, K. (1999). Sprogforum 14, Er kommunikativ undervisning kommunikativ? s og Sprogforum 49-50, s
13 Titel: Task force Forfatter: Michael Svendsen Pedersen Årstal: 2001 Emne: Tasks i sprogfagene: et bud på kommunikativ sprogundervisning Relevans: Artiklen diskuterer begrebet task-baseret undervisning, der fokuserer på elevernes læringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Michael Svendsen Pedersen er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. I artiklen fokuserer han på det læringsrum, som tasken indgår i altså fokus på hvad en task kan anvendes til i undervisningen og hvordan den kan anvendes. En task definerer MSP som en kommunikativ opgave/en problemorienteret kommunikativ læringsaktivitet. En task-baseret undervisning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsessyn, som knytter sig til et kommunikativt-funktionelt sprogsyn, hvor sprog er medie for kommunikation. I læringsprocessen fokuseres på at elev/eleverne skal tilegne sig et funktionelt sprog, at de skal udvikle deres intersprog gennem hypotesedannelse og brug af læringsstrategier, samt at eleverne skal tilegne sig et relevant sprog ud fra deres egne forudsætninger og med indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen i klassen. MSP giver eksempler på flere task-typer, fx puslespils-task, informationskløft-task, en problemløsningstask og en beslutningstagnings-task. Meget centralt i opbygningen af et task-forløb står de tre faser: en før-fase, hvor elevernes sproglige og kulturelle viden aktiveres, og hvor læreren sammen med eleverne skaber konteksten for det indholdsmæssige, det sproglige og det læringsmæssige. Herefter følger selve task-fasen, som indeholder planlægning-gennemførelse og fremlæggelse og som afslutning på forløbet en efter-task-fase med fokus på den sproglige efterbearbejdning. Afslutningsvis pointerer MSP, at en task-baseret undervisning kan være med til at sikre fokus på aktiviteter i et kommunikativt læringsrum. Sprog: Dansk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Sprogforum 20 kan bestilles på pluk@au.dk eller ses på Reference: Sprogforum nummer 20/ 2001 Task 13
14 Titel: Implementing task-based learning with young learners Forfatter: David Carless Årstal: 2002 Emne: Brugen af tasks i fremmedsprogsundervisningen med seks-syv årige børn samt nogle af de udfordringer en sådan tilgang kan afstedkomme. Relevans: Artiklen omhandler brugen af en task-baseret tilgang med seks-syv årige elever, men udgangspunktet er, at task-baseret undervisning er fordelagtigt for fremmedsprogstilegnelsen, også med yngre elever. Den anviser fokusområder, som læreren skal være særligt opmærksom på, når task-baseret undervisning implementeres med yngre elever. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter, David Carless, er ansat ved institut for engelsk ved The Hong Kong Institute of Education. Han er uddannet lærer og har desuden en kandidatgrad i anvendt sprogvidenskab samt en PhD-grad. Artiklen er baseret på studier af task-baseret undervisning med 6-7 årige børn, udført af tre lærere på tre forskellige skoler i Hong Kong. Artiklen diskuterer fire områder, som det er værd at tage stilling til, når taskbaseret undervisning implementeres med yngre elever samt kommer med forslag til, hvordan disse områder kan gribes an i undervisningen. De fire områder er: støj og adfærd, brug af modersmål, graden af elevdeltagelse samt den rolle som tegning og farvelægning spiller i undervisningen. Carless skriver, at det er forventeligt, at brugen af task-baseret undervisning giver et højere støjniveau i undervisningen, men skriver også, at graden af uproduktiv støj samt off-task opførsel stiger, når tasken enten er for nem eller for svær for eleverne. Det er vigtigt, at tasks tilrettelægges grundigt og at eleverne i øvrigt bliver gjort opmærksomme på formålet med tasken. Hvad angår brug af modersmål er det klart, at eleverne har en tendens til at bruge modersmålet, når de enten er meget optagede af indholdet i tasken eller hvis de har mangelfulde sproglige ressourcer. Han understreger, at det er vigtigt, at læreren selv er en god sproglig rollemodel for eleverne og bruger målsproget som kommunikationsmiddel. Desuden skal eleverne undervises i sprog, som kan bruges til interaktion, f.eks. can you repeat that, please. Derudover skal læreren gøre opmærksom på, at eleverne forventes at bruge engelsk og endelig skal en vis brug af modersmålet tillades. Om det tredje område, elevdeltagelse, skriver Carless, at hans studie peger på, at der kan forekomme ulige rollefordeling blandt eleverne, hvilket gør, at nogle elever får brugt målsproget mere end andre. Læreren kan forsøge at imødekomme dette ved at skabe en tryg atmosfære, hvor alle elever tør ytre sig og sørge for, at rollefordelingen blandt eleverne skifter fra lektion til lektion. Det sidste område, som nævnes i artiklen, er brugen af tegne- og farvelægningsaktiviteter. Læreren skal være opmærksom på, at der ikke bliver brugt for meget tid på sådanne aktiviteter, hvor der ikke produceres målsprog, men kan samtidig tage hensyn til, at disse aktiviteter kan virke motiverende og afslappende for eleverne. Sprog: engelsk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: ELT journal kan tilgås på Artiklerne er ikke frit tilgængelige. Reference: Carless, David (2002) Implementing task-based learning with young learners ELT Journal vol. 56/4, OUP 14
15 Emneområde 4: Tidligere sprogstart Titel: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Forfatter: Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen & Karoline Søgaard Årstal: 2014 Emne: Tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Relevans: State-of-the-art artikel. Kortfattet opsummering af europæisk forskning inden for feltet tidligere sprogstart, der danner udgangspunkt for formulering af praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart i Danmark. Kort beskrivelse: Denne artikel opsummerer og diskuterer tre store europæiske forskningsprojekter samt et norsk projekt om tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Projekternes fokusområder gennemgås kortfattet, og deres anbefalinger samles op til sidst i en dansk kontekst som anbefalinger på lovgivningsniveau og i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af 1. og 2. obligatoriske sprog i Danmark på det kommunale plan og skoleniveau. Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige(re) sprogstart, men at undervisningen skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt på elevernes sproglige og kulturelle læring. Alder er en faktor for optimal læring, men andre faktorer som tid, antal lektioner i forløbet og undervisningens intensitet og nærvær er lige så væsentlige faktorer for elevernes motivation og glæde ved læring. Undervisningen skal tilrettelægges i klare og genkendelige strukturer, forældrene inddrages, multimodale medier indgå og musik, sange, rim og remser anvendes centralt i elevernes møde med målsproget. I artiklens konklusion bringes ni anbefalinger til lærere i grundskolens tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk. Det understreges af artiklens tre forfattere, at den tidligere sprogstart stiller høje krav til lærernes didaktiske kompetencer til omhyggelig planlægning af undervisningsforløb. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på sprogforum@unipress.au.dk eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Søgaard, K. (2014). Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Sprogforum 58, Begyndersprog, s
16 Yderligere materiale til uddybende studium: Forskningsbaserede og praksisanvisende grundbøger Gregersen, A. S. (red.) Sprogfag i forandring - pædagogik og praksis. København: Samfundslitteratur. Nielsen, B Vurdering af læremidler i praksis. København: Forlaget UCC. Kan købes via Praksisanvisende artikler Gregersen, A. S. (2013). Sprog er den bedste gave, man kan give sine børn Sproglæreren, 2013, nr. 2. Sproglærerforeningen, pp Gregersen, A. S. (2013). Flere sprog styrker identitet og dannelse. Fremmedsprog i skolen. VIA: Liv i skolen, nr. 2, maj 2013, 15. årgang, pp Gregersen, A. S. (2012). En verdensborger taler mange sprog. Sproglæreren nr. 2. Sproglærerforeningen, pp Willis, Jane (2008). Six types of tasks for TBL Jane, Willis (2008). Criteria for identifying tasks Hent yderligere inspiration og viden i sprogmagasiner og på websites som: Sproglæreren blad udgivet af sproglærerforeningen. Sprogforum. Learn English Kids: - masser af inspiration til gode aktiviteter til eleverne i indskoling og på mellemtrin Learn English Teens: - masser af inspiration til gode aktiviteter til eleverne på mellemtrin og i udskolingen Teaching English: her er mange gode artikler, faglig debat og inspiration til engelskundervisningen. 16
REVIEW I FAGET ENGELSK
REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereREVIEW I FAGET TYSK. Udarbejdet af Kirsten Bjerre, Kirsten Lauta og Petra Daryai-Hansen, UCC. Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag
REVIEW I FAGET TYSK 2015 Udarbejdet af Kirsten Bjerre, Kirsten Lauta og Petra Daryai-Hansen, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,
Læs mereREVIEW I FAGET FRANSK
REVIEW I FAGET FRANSK 2015 Udarbejdet af Annette Søndergaard Gregersen i et samarbejde med Lene Bønding Ditlevsen, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag 2 Indledning Dette review er en
Læs mereTask-baseret læring i sprogfagene
Task-baseret læring i sprogfagene 1 HVAD ER TBL? Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som stammer fra andetsprog: kopiering af sproghandlinger kendt fra dagligdags sprog Fokus på sprog til praktisk
Læs mereEt konkret bud: Taskbaseret undervisning
Et konkret bud: Taskbaseret undervisning Task-baseret læring i sprogfagene 2 HVAD ER TBL? Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som oprindeligt stammer fra andetsprog: kopiering af sproghandlinger
Læs mereFransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers
Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole
Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereSproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed
Hvad er det? Sproglig opmærksomhed Opmærksomhed på sprog [er] en aktiv proces, hvor en sprogindlærer mere eller mindre intentionelt retter sin opmærksomhed mod sproget (Laursen & Holm (2010), fra reviewet)
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,
Læs mereTysk fra 5.-9. klasse
Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i
Læs mereCooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSubjektivitet og flersprogethed
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereUndersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island
Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereBeskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf
r af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag
Læs mereAn example of Task-Based Learning for Intermediate Learners (5.-6.kl.) Robbery in the Sweet Shop
An example of Task-Based Learning for Intermediate Learners (5.-6.kl.) Robbery in the Sweet Shop 1 Sweet Shop 1 Pre-Task Phase: The Characters: A shopkeeper Her two children A young man An eight-year-old
Læs mereStenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereSprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereREFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereEn dansk udgave af Europæisk sprogportfolio
Få viden til at vælge VIA University College En dansk udgave af Europæisk sprogportfolio Line Møller Daugaard, Nina Hauge Jensen & Dorte Sørensen VIA University College Developing Early Foreign Language
Læs mereHvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart?
Hvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart? Anne Holmen, Stine Wulff Østerskov & Anna-Vera Meidell Sigsgaard Tilegnelse af ordforråd og udtryk spiller en central
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereEvaluering af tidlig engelskundervisning
Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereVi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og
Årsplan for engelsk i 6. klasse 2017/2018 Vi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og kunstskaber eleverne har lært sidste år I denne årsplan for 6. klasse skal
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereBeskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf
r af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag
Læs mereanvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.
Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereLektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet
Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereEvaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereInterkulturel kommunikativ kompetence
Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereHøringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk
Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af
Læs mere