Bilag 1 På mediernes vilkår
|
|
- Ivar Ejvind Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirke Menneske r Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Aalborg, den 29. januar 2009 Bilag 1 På mediernes vilkår af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift Indledning En forudsætning for kirkens informationsarbejde er at forstå de grundlæggende vilkår og de væsentligste mekanismer i mediernes rolle i og samspil med samfundet. Figur 1 Informationstjenesten skal præge det billede af folkekirken, der i massemedierne præsenteres for mennesker Medier Kirkens direkte forkyndelse Gudstjenester, Kirkelige handlinger Sjælesorg Diakoni Undervisning Aktiviteter Kirkens egne medier Kirkeblade Stiftsavis Hjemmeside Med henvisning til figur 1 kan samspillene mellem kirke, massemedier og mennesker symboliseres ved cirklernes overlapning. Informationstjenestens fokus er den kommunikation, der sker til mennesker gennem massemedierne. Ud over de selvstændige massemedier har kirken sine egne (masse)medier, der i figuren er markeret, hvor de tre cirkler lapper over hinanden. Disse medier er c:\dokumenter\aktiviteter\informationstjenesten\.doc Side 1 af 6
2 også inden for Informationstjenestens synsfelt, idet der er et aktivt samspil mellem dem og Informationstjenesten, selv om de ligger uden for Informationstjenestens ansvar. Den væsentligste del af kirkens kommunikation sker direkte i alt det kirkelige arbejde. Det er derfor her, størstedelen af forkyndelsen skal ligge. Dette arbejde ligger uden for Informationstjenestens fokus og synsfelt og er derfor ikke behandlet i det følgende. I det følgende er der gennemgået nogle væsentlige forhold for de tre elementer og deres samspil. 1 Mennesker Religion eksisterer stadig Der har op gennem efterkrigstiden været en opfattelse af, at efterhånden som oplysningen vandt frem, ville de religiøse emner blive tvunget tilbage. Viden og forståelse ville erstatte overtro. Det er også sket i et vist omfang. Men parallelt hermed er opmærksomheden både i videnskabelige kredse og alment i stigende grad flyttet fra årsagssammenhænge til det formålsrettede. Det har gjort det legitimt at stille spørgsmål som hvorfor er vi her? og Hvad er formålet med mit liv? og det har generelt givet øget rum for det religiøse. Man kan se det i ugeblade og i tv: Religiøse eller åndelige emner fylder stadig meget. Og de trives fint sammen med oplysning og videnskabeligt baseret fornuft. Troværdighed frem for autoritet Med den øgede oplysning i samfundet og med den udvikling, der i øvrigt har fundet sted, er der generelt meget mindre respekt for formelle autoriteter i dag end i tidligere generationer. Mens embedet tidligere kunne give indehaveren autoritet, er det nu snarere sådan, at det er indehaverens personlige troværdighed, der skal give institutionen autoritet. Kirken som sådan opfattes ikke som en organisation, der med særlig vægt kan udtale sig om det sande, det gode, det rigtige. Det er ikke kun en følge af folkekirkens berøringsangst over for enhver form for formel autoritet, men også af det man positivt kan kalde den øgede demokratisering. Troværdighed er vigtigere end autoritet. Individualisering Den øgede individualisering i samfundet og forbrugskulturens fokus på de potentielle køberes ønsker og behov har medvirket til at give mennesker forventninger om at blive taget alvorligt. Belæring accepteres ikke i samspillet mellem selvstændige/selvbevidste og jævnbyrdige parter. Dette forhold på de kommercielle områder spejler sig også i borgernes forhold til samfundets institutioner. Borgerne har rettigheder og forventninger. Det gør sig også gældende i forhold til kirken. Tro og overtro Der har vist altid i kirkehistorien været et skisma mellem på den ene side den officielle og institutionaliserede religion med dens dogmer, læresætninger og billeder, og på den anden side den overtro der har haft tag i almindelige mennesker. Nyere forskning arbejder med en antagelse om, at det rent udviklingshistorisk måske er sådan, at det er de basale religiøse elementer, der er kommet først, hvorefter de i takt med samfundenes øgede kompleksitet er blevet institutionaliserede. De forskellige trossamfund har hver især produceret en formaliseret og sammenhængende fortælling oven på de basale religiøse elementer. Frem for at tage afsæt i de officielle religioner som de mest fuldgyldige kilder til tro og religion, kan man se de basale religiøse elementer som de centrale og 1 Notatet er i meget væsentlig grad inspireret af Stig Hjarvard: En verden af medier - Medialisering af politik, religion, sprog og leg. Samfundslitteratur Side 2 af 6
3 bærende for tro og religiøse forestillinger. De institutionaliserede religioner er snarere sekundære og efterrationaliserende. Denne forståelse hænger fint sammen med den ændring, der er sket i mediebilledet. Tidligere var det kirken, der kunne komme til orde, dels fordi den havde de forklaringssystemer, der kunne få tingene til at hænge sammen, dels fordi det var den, der havde talerstolen. I forlængelse heraf blev nogle trosforestillinger tidligere betragtet som udtryk for overtro, og de havde lavstatus i medierne. Men nu er kirkens fortrinsstilling som autoritet på trosspørgsmål ophørt. Mange af de folkelige trosforestillinger har fået en mere fremtrædende plads. Afstanden mellem disse folkelige trosforestillinger og folkekirken er i takt hermed blevet mere synlig opleves måske støre. Globaliseringen har med de mange rejsemuligheder og den lette kommunikation på tværs af kontinenter og kulturer betydet, at østlige religioner har været lettilgængelige og har udgjort alternative overbygninger og åndelige verdensbilleder. Medier Medierne bliver selvstændige Vi må konstatere, at medierne har overtaget en række sociale funktioner, som tidligere blev varetaget af kirken. Det er imidlertid ikke kun kirken, men samfundet som helhed, der i stigende grad bliver underlagt eller bliver afhængigt af mediernes logik. Tidligere var massemedierne redskaber for samfundets institutioner. Bøger og tidsskrifter tjente religionen, videnskaben og den kulturelle offentlighed, og aviserne var redskaber for de politiske partier og bevægelser. Radio og tv blev med en sammensat politisk styring holdt til en neutral og afbalanceret repræsentation af mange institutioners interesser. De sidste ca. 20 år har vi set en økonomisk selvstændiggørelse af medierne. De har sluppet båndene til de gamle institutioner og fungerer nu mere på egne økonomiske betingelser det vil sige styret af markedet. Aviserne er ikke mere ejet af interesseorganisationer. Venstre-pressen, Arbejderbevægelsens aviser og så videre findes ikke mere. Aviserne og i stigende grad tv-stationerne ejes af økonomiske interesser. De skal derfor ikke understøtte ideelle målsætninger, men er overvejende styret af økonomiske interesser. Det betyder ikke, at der ikke er politiske og interessemæssige forskelle på medierne, men det betyder, at medierne skal finde ud af at overleve økonomisk på markedsvilkår. De skal kunne sælge deres produkt! Og det virker dobbelt: Hvis de ikke kan skaffe købere (læsere/seere/lyttere), kan de heller ikke sælge deres annoncer. Sagt meget firkantet: Medierne skal med deres udvælgelse og redigering af stof skaffe øjne til at se annoncørernes budskaber. Medierne orienteres mod markedet Medierne må orientere sig mod deres marked og ikke mod de institutioner, der tidligere sikrede deres økonomi. De skal tilrettelægge deres budskaber efter, hvad der kan skaffe publikum købere og dermed sikre økonomien. Når medierne vender sig mod kunderne, for at betjene dem, er det kundernes meninger, holdninger og smag, der er afgørende for, hvad der bliver bragt. En udsendelsesrække som Åndernes magt er eksempel på denne ændrede prioritering. De almene, folkelige trosforestillinger har fået en meget højere status. På de vilkår kan medierne ikke overtage leverandørernes budskaber. Medierne bliver selv producenter af indholdet. Side 3 af 6
4 Rekvisitdepot Kirken har ikke bare mistet sin autoritet og sit monopol på religiøse og åndelige emner. I vidt omfang har den også mistet kontrollen over, hvordan sådanne emner præsenteres og behandles, når medierne tager dem op. Emnerne tages op, når medierne finder det belejligt, og de tages op på en måde, der kan skaffe læsere og seere. Det betyder ikke, at kirkens ritualer og værdier ikke formidles i medierne, men kirken har rollen som leverandør af råstof. Den kan få lov til at levere ritualer, når medierne kan bruge dem. Kirkens historier, myter, bygninger og fremtrædende personer fungerer som rekvisitter i mediernes design. Medier og mennesker Formidling af tro og etik Der er foretaget en undersøgelse af, hvad danskerne anvender som kilder til at tale om åndelige spørgsmål og om kampen mellem det onde og det gode. Det er en bredt anlagt undersøgelse, hvor også det åndelige er bredt defineret. Det viser sig, at diskussioner med familie og venner er den hyppigste form, danskerne anvender som anledning til at beskæftige sig med åndelige spørgsmål. Dernæst følger tv-programmer, faglitteratur og internetsider. Det er værd at notere sig, at kirkegang og bibellæsning er mere marginale. Bibellæsning er den svarmulighed, der er benyttet mindst. På spørgsmål om, hvilke medier der har været kilde og som i særlig grad har gjort indtryk på dem, er svarene, at det er de fiktive og fortællende medier tv, film, romaner og computerspil som leverer de fleste historier. Religiøse skrifter (herunder bibelen, salmebogen og diverse kirkelige tryksager) kommer på en sidsteplads. Medierne som kanal Medierne spreder en masse budskaber. Men hvilke? Der er en mangfoldighed af medier, og inden for hvert af dem er der mange forskellige budskaber herunder mange religiøse budskaber. De er kun i begrænset omfang formidlere af institutionaliserede religiøse samfunds kernetekster og holdninger, men til gengæld leverer de en overflod af religiøse enkeltelementer, som de blander på en ny måde. Medierne kæmper om brugernes opmærksomhed, og med det stigende antal medier bliver kampen hårdere. Det er helt afgørende at fange og fastholde kundernes opmærksomhed. De enkelte medier er derfor mindre optaget af, hvilket budskab de formidler, men mere optaget af, om de kan formidle det på en måde, der skaffer kunder. Medierne har givet de basale religiøse elementer en helt ny status ved at være lydhøre over for almindelige menneskers tro. På den måde er medierne med til at ændre det religiøse landskab. Som leverandør af forkyndelse oplever kirken, at det bliver stadig vanskeligere at komme igennem i en form, der er loyal overfor det budskab, den gerne vil formidle. Kirken kan kun sjældent levere sit eget produkt, men er henvist til at være leverandør af råstof. Medier som sprog Den måde, medierne taler om det religiøse stof på, afspejler markedsforholdene. Når det religiøse stof bliver underkastet mediernes formatering, er konsekvensen sædvanligvis, at det religiøse antager populærkulturelle former. Det betyder, at religionen bliver præget af en mere individualiseret, underholdnings- og forbrugerorienteret indstilling. Side 4 af 6
5 Det er stærkt begrænset, hvad der findes af direkte forkyndende udsendelser. Radioen transmitterer morgenandagten, og hver søndag er der en gudstjeneste. På tv er det mere begrænset. De få medier, der formidler direkte forkyndende og holdningspræget information, har meget begrænsede oplag og seer- og lyttertal. De henvender sig til en begrænset målgruppe. Når der på de landsdækkende kanaler er udsendelser med decideret religiøst indhold, er det oftest udsendelser, der er designet og produceret af medierne ikke af kirkerne. Og de udsendelser, der får de relativt store seertal, er dem, der benytter en genre, der i forvejen er populær. Det gælder fx Åndernes magt (en blanding af reality og lettere dokumentar) og Jesus og Josefine (julekalender), hvorimod udsendelser som Tal med Gud og Deadline 2. sektion opnår kun helt marginale seertal. Tv-kirken er produceret af kirken, og man har tilstræbt en tv-venlig gudstjeneste. Alligevel når udsendelsen kun et meget lille publikum og ingen, der ikke i forvejen ville gå i kirke. Medier som miljø Mediernes samspil med hinanden og med samfundets institutioner forandrer betingelserne for menneskers interaktion og kommunikation. Allerede fremkomsten af bogtrykkerkunsten ændrede kirkens kontrol over menneskers omgang med de bibelske tekster. I dag har medierne overtaget en række af de fællesskabsformidlende opgaver, som tidligere lå i kirken, familien og skolerne. Medierne konstituerer et dagligt fællesskab og tilhørssted. Før var det traditionsforvaltende institutioner (familien, kirken og skolen), der leverede moralsk orientering for det enkelte individ. I dag søger den moderne dansker til medierne for at afsøge tidssvarende normer for passende adfærd og holdninger og for at høre de store fortællinger. Medierne har også fået en central rolle i ritualiseringen af livets store og små begivenheder. For hverdagen er det ikke (kun) morgenandagten og aftensangen, der markerer overgangene mellem dag og nat. Det er i fuld så høj grad nyhedsudsendelserne i diverse medier. Ikke mindst tv har tiltaget sig en rolle i ritualiseringen af samfundsmæssige overgange som begravelse af præsidenter og indsættelse af kongelige overhoveder. Her bliver mediernes omfattende iscenesættelse af begivenheden afgørende for, at den formår at blive en fælles og følelsespræget erfaring for hele nationen. Medierne bliver også en vigtig ramme for udførelsen af det kollektive sorgarbejde, som udspiller sig i tilknytning til tragiske begivenheder. Medierne indbyder os alle til at deltage i de store følelser, og de leder os gennem et forløb det være sig sorgarbejdets forskellige faser eller forventninger og udløsning ved festlige lejligheder. Ved sådanne stærkt ritualiserede begivenheder ser man ofte et interessant samspil mellem medierne og kirken. Hvad enten der er tale om tragiske begivenheder som tsunamien eller om et glædeligt prinsebryllup, indtager transmissionen af den kirkelige handling en central rolle. Hvor den altovervejende del af mediedækningen sker gennem mediernes egen virksomhed og gennem de sædvanlige medieformater som nyheder, dokumentar, interview m.m. skal de afgørende ceremonielle handlinger helst foregå gennem en direkte tv-transmission, hvor tv-mediet overlader ordet til andre institutioner. Kirken Folkekirken har en solid forankring i den danske befolkning. Dens institutionelle rammer i form af bygninger indgår i vores fælles historie og kultur. Den har været aktiv medspiller i opbygningen af et sundhedsvæsen og et skolevæsen. Dens ritualer har dannet rammer om menneskers liv i generationer. Dens værdier har præget samfundet på alle niveauer i generationer. Side 5 af 6
6 Kirkens værdier har en uforanderlig karakter. I en verden, der ændrer sig, står kirken vagt om de værdier, der ikke er underlagt modeluner eller kulturelle svingninger. Dens styrker ligger derfor måske i at fastholde en værdimæssig forankring i en verden i hurtig forandring. Danmark har i mange henseender været et monokulturelt område. I trosspørgsmål har folkekirken næsten haft et monopol og ikke haft store udfordringer fra andre store grupperinger. Folkekirken har nydt godt af denne institutionelle tryghed med rammer og vilkår, der kun langsomt ændres. Men den udfordres i disse år af meget hurtige ændringer i samfundet ikke mindst foranlediget af udviklingen på kommunikationsområdet. Det er ikke kun kirkens værdier og budskab, men i høj grad formuleringen og formidlingen af dem, der udfordres. Og folkekirken har ikke en stærk organisatorisk struktur til at forholde sig til hurtige udfordringer fra omgivelserne. Mange enkeltpersoner og grupperinger har naturligvis forholdt sig til udviklingen på kommunikationsområdet og gennemført ændringer eller iværksat initiativer som reaktion på udviklingen. Det har givet mange nyttige erfaringer og megen viden. Informationstjenestens opgave er at bidrage til en professionalisering af folkekirkens formidling via massemedierne. Side 6 af 6
af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift
Aalborg, den 29. januar 2009 Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Informationsstrategi af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg
Læs mereBilag 2 Billedet af folkekirken
Aalborg, januar 2009 Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Bilag 2 Billedet af folkekirken af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereReaktionsteam. Forslag til problemstillinger. Vi har brug for veldokumenterede data.
Reaktionsteam Vi har brug for veldokumenterede data. Hvorfor har KLF et reaktionsteam i mit netværksområde? For at stå stærkt som medieorganisation, skal vi kunne underbygge vores argumenter, meninger
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereSkolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen
Læs merePressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.
Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF
Læs mereDANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges
DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereAksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi
Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel
Læs mereTilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING
Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereReklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer
Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen
Læs mereStrategi for brugerinvolvering
Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk
Læs mereMediatization Cecilie Buk Vester TOTEM nr. 38, efterår 2016 Side 1 af 10 TOTEM
Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Religionssociologi Mediatization Af stud.
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereFornyelse & forandring? René la Cour Sell
Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereKulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereVIBORG STIFTS MEDIEDAG
VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereReligion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion
Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereTV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over ulovlig opdeling af programmet Tour de France
TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr: 2011-016247 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereGENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL
GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereKlage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereMICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 171 Offentligt MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR ØGET DEBAT OM DR OG PUBLIC SERVICE FØRST
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereDe spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?
De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK
Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier
Læs meremener mener Hvad ikke
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 29.SEPTEMBER 2013 18.SETRIN HØSTGUDSTJENESTE AATRUP KL.10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Es.40,18-25; 1.Kor.1,4-8; Matth.22,34-46 Salmer: 729,11,730,728, Nat med mørke Her mellem
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs merePublic service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B
Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereReklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer
Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen
Læs mereKOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november
KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereResultater med langsigtet relationssalg. 02. juni 2010
Resultater med langsigtet relationssalg 02. juni 2010 Agenda for de kommende 3 timer Min salgsparathed De psykologiske værktøjer i relationsopbygningen Elevatortalen At blive en businesspartner Relationssalg
Læs mereTV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke
TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs mereSkabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter.
Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Ved at lave et plejetestamente har du muligheden for at give udtryk for dine ønsker
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereVedtægter for Hedensted Valgmenighed
Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLandemodeberetning 24. september 2010.
Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereIkke-religiøs begravelse i Aalborgområdet. - en vejledning
Ikke-religiøs begravelse i Aalborgområdet - en vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Humanistisk Samfund Aalborg 2019. 3. udgave www.hs.dk/aalborg. mail: aalborg@hs.dk Alverdens kulturer højtideligholder
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereIkke-religiøs begravelse i Aalborgområdet. - en vejledning
Ikke-religiøs begravelse i Aalborgområdet - en vejledning Alverdens kulturer højtideligholder på forskellig vis de samme fire markante livsovergange: Fødsel, pubertet, bryllup og død. Det føles vigtigt
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereMarkedsføring af Selvejende Institutioner
Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereHandlingsorienteret frivillighedsstrategi
Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.
Læs mere4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)
Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs merefile:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...
file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereVelfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Læs mere12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN
12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse
Læs mere