Jordbrug, fødevarer og miljø

Transkript

1 Jordbrug, fødevarer og miljø S R V E I U N S U H R A A Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet I T E T - En ny bacheloruddannelse i krydsfeltet mellem jordbrug, fødevareproduktion, natur og miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1

2 Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø Hvilken kvalitet skal fremtidens fødevarer have, og hvilke teknologier anvendes for at producere dem? Er jordbruget fremtidens leverandør af vedvarende energi, og hvordan sikrer vi fødevareforsyningen i både i- og ulande? Hvordan får vi en rentabel fødevareproduktion, som er bæredygtig i forhold til miljø, klima og dyrevelfærd? Er du er interesseret i disse spørgsmål, og vil du være med til at præge fremtidens fødevareproduktion, så er en jordbrugsvidenskabelig uddannelse noget for dig. Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø er en naturvidenskabelig uddannelse, som giver dig mulighed for at arbejde med fødevarer, med natur og miljø, med nye teknologier, med dyr og med mennesker. Du får mulighed for at arbejde både praktisk og teoretisk, i Danmark og i internationale sammenhænge. Som studerende på Jordbrug, fødevarer og miljø får du redskaber til at arbejde med sammenhænge mellem produktion af fødevarer baseret på husdyr og planter, fødevarernes kvalitet og produktionens samspil med natur og miljø. Du vil opnå kompetencer til at identificere, analysere og løse komplekse problemstillinger i den jordbrugsbaserede produktion. Efter tre år som bachelorstuderende kan du enten læse videre på en kandidatuddannelse eller søge job i erhvervslivet, fx inden for rådgivning, undervisning eller i virksomheder og organisationer med tilknytning til jordbrug og fødevareproduktion. 2

3 Om undervisningen Optagelseskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen med disse fag på følgende niveau: Dansk a Engelsk B Matematik a Fysik B Kemi B Hvis du ikke har fysik, kemi eller matematik på et niveau, som er højt nok, skal du bestå fagene som enkeltfag, inden du søger om optagelse. Dog arrangerer Aarhus Universitet suppleringskurser, som kan tages i juli og august, altså inden studiestart. Se Hvis du er indstillet på at gennemføre et eller flere af disse kurser, kan du altså godt søge om optagelse. Problem- og projektorienteret undervisning Stor vægt på undervisningens perspektiver kort vej fra teori til praksis Praksisnær undervisning hands on/eksperimentel Ekskursioner og samspil med virksomheder, fødevaremyndigheder og organisationer Korte, intensive læringsforløb på DJF's forskningscentre Studiested Undervisningen foregår på universitetet i Århus. Herudover er der mulighed for projektarbejde m.m. på DJF's forskningscentre i Jylland, på Fyn og Sjælland. Studietid Studiet forløber over tre år. Studiet er normeret til 180 ECTS Studiestart Uddannelsen starter 25. august 2008 Ansøgning Frist for ansøgning via kvote 1 er den 5. juli 2008 Optagelse sker via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) 3

4 4

5 Uddannelsens opbygning og indhold Studiet rummer en række obligatoriske fag, som giver dig en solid grunduddannelse i naturvidenskab, først og fremmest inden for biologi. I forlængelse heraf kan du specialisere dig i fødevarekvalitet, i jordbrug og miljø, i planteproduktion eller i husdyrbiologi- og produktion. Du får desuden mulighed for at tage valgfag og supplere med fag fra andre fakulteter. Valgfagene kan for eksempel give dig indsigt i produktion af bioenergi, forbedring af husdyrenes velfærd, robotteknologi, bioteknologi eller økologisk produktion. Eksempler på fag fra andre fakulteter kunne være inden for virksomhedsøkonomi og management, offentlig forvaltning eller kommunikation og formidling. STUDIEPLAN FOR BACHELOR I JORDBRUG, FØDEVARER OG MILJØ 1. SEMESTER 2. SEMESTER 3. SEMESTER 4. SEMESTER 5. SEMESTER 6. SEMESTER AGROZOOLOGI PLANTEBIOLOGI AGROBOTANIK AGROØKOLOGI GENETIK OG EVOLUTIONS- LÆRE VALGFAG VALGFAG MATEMATIK 1 & 2 ORGANISK KEMI BIOSTATISTIK LINJEFAG VALGFAG JORDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION ALMEN KEMI BASAL AGROMIKROBIOLOGI MOLEKYLÆRBIOLOGI BIOKEMI JORDBRUGETS VIDENSKABSTEORI LINJEFAG BACHELORPROJEKT 5

6 Obligatoriske fag I de første to studieår er der en række obligatoriske fag, som vil give dig den nødvendige grundviden om jordbrug og naturvidenskab. I det følgende beskrives de fag, som udbydes af DJF. Jordbrugs- og fødevareproduktion Hvorfor stiger priserne på rugbrød, hvorfor bliver smørret mere blødt om sommeren og hvorfor skal markerne være grønne om vinteren? Det er nogle af de spørgsmål, du vil få svaret på i det første kursus på bacheloruddannelsen. Vi lægger vægt på, at du får en god forståelse for kædebetragtninger i jordbrugsog fødevareproduktion og de biologiske forhold, der er afgørende for produktionen og fødevarekvaliteten. Du bliver kastet lige ud i produktionen ved ekskursioner til landbrug, mejerier, slagterier og forskningsinstitutioner, som danner baggrund for problemorienteret undervisning. Agro-zoologi Agro-zoologi giver dig kendskab til dyrenes struktur og funktion med hovedvægten på dyr i agro-økosystemet. Kurset lærer dig at identificere forskellen på dyregrupper i den zoologiske systematik med fokus på parasitter, skadedyr og produktionsdyr. Kurset giver dig også en grundlæggende forståelse af, hvorledes dyr fungerer i deres miljø. Agro-mikrobiologi Gør produktionen af drivhusgasser koen til samfundets fjende? Hvordan kan bakterier hjælpe med at mindske udledningen af kvælstof til miljøet? Dette er nogle af de spørgsmål, som du beskæftiger dig med på kurset i agro-mikrobiologi. Du gennemgår eksempler på nyttige og sygdomsfremkaldende mikroorganismer hos dyr og planter. Du lærer om forskellige mikroorganismers anvendelse i landbrug og fødevareindustri. Du arbejder praktisk med metoder til isolering, kultivering og identificering af mikroorganismer. Agro-botanik I kurset får du et overordnet kendskab til planternes taksonomi, systematik, anatomi, morfologi, forplantning, vækst og ernæring. På kurset bliver du også introduceret til plantebestemmelse vha. relevante flora. Planternes udnyttelse af ressourcer under forskellige produktions- og miljøbetingelser vil blive diskuteret. Kurset vil omhandle både kultur- og ukrudtsplanter fra jordbruget. Agro-økologi Hvordan er agro-økosystemet opbygget? Hvordan påvirkes jordbrugsproduktion og miljø af klima og jord? Hvilken betydning har husdyrene for næringstofstrømmene i agroøkosystemet? Det er nogle af de spørgs- 6

7 mål, som du vil få besvaret på kurset i Agroøkologi. Du får en forståelse af agroøkosystemets struktur og dynamik, herunder de naturgivne rammer, energistrømmene, næringsstofkredsløbene og biodiversiteten. Biostatistik Biostatistik er det første kursus, hvor du arbejder med grundlæggende biostatistik og basal sandsynlighedsteori. Du bliver i stand til at udføre en simpel statistisk analyse af eksperimentelle undersøgelser med målinger, der er behæftet med tilfældig variation. Desuden introduceres du til eksempler på mere komplicerede forsøgsdesign. Genetik og evolutionslære I genetik og evolutionslære ser vi på nedarvningen af kromosomer og gener og undersøger hvorfor nogle individer er genetisk disponeret for en høj produktion, en bestemt adfærd eller resistens over for sygdom. Vi ser hvordan denne viden kan anvendes til genetisk forbedring af egenskaber af betydning for en bæredygtig husdyr- og planteproduktion. Vi vil relatere genetiske mekanismer til dyre- og plantefysiologi, adfærd og sygdomsresistens. Jordbrugets videnskabsteori Kurset i videnskabsteori skal ruste dig til et stadigt mere krævende arbejdsmarked, hvor både forskning, udvikling og forvaltning kræver tværfaglige kompetencer og evner til refleksion og teoretisk analyse. På kurset har du mulighed for at reflektere over, hvad videnskab er, og for at anskue jordbrugsvidenskab i en større sammenhæng fra forskellige synsvinkler. Du vil få redskaber og begreber til at diskutere centrale filosofiske og etiske spørgsmål inden for fagområdet jordbrug, fødevarer og miljø, og vi undersøger forskellige videnskabelige tilgange, så du kan vurdere og anvende videnskabelige resultater ud fra deres kontekst. Andre fag Undervisningen i matematik (Calculus), almen og organisk kemi samt molekylærbiologi gennemføres i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet. En beskrivelse af disse fag kan findes via websiden 7

8 Linjefag I fjerde semester (andet studieår) skal du vælge ét af de fire linjefag, som udbydes på uddannelsen: Fødevarekvalitet Husdyrbiologi og -produktion Jordbrug og miljø Planteproduktion Linjefaget giver kompetence inden for et defineret område og er målrettet en eller flere af DJF s kandidatuddannelser. Hvert linjefag omfatter 30 ECTS fordelt på flere kurser. Fødevarekvalitet Introduktion til fødevarekvalitet Både fra forbrugernes og fra producenternes side er der voksende interesse for fødevarekvalitet. Men hvad er fødevarekvalitet, og hvordan defineres og bestemmes fødevarekvalitet? På kurset arbejder du med kvalitetsbegreber og du får indsigt i, hvad man forstår ved fødevarers sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet samt hvilke komponenter i fødevaren, der har betydning for kvaliteten. Du vil også opnå en indsigt i de ændringer i kvaliteten, som forekommer under forarbejdning af fødevarer. Fødevarekemi Kurset giver en grundlæggende viden om komponenter i fødevarer og de kemiske og fysisk-kemiske forudsætninger for at forstå fødevarers egenskaber og kvalitet samt kemiske ændringer under forarbejdning og opbevaring/lagring. Ernæringsfysiologi Kurset giver redskaber til at beskrive de ernæringsfysiologiske principper med henblik på fødens næringsstoffer, de basale fysiologiske processer i forbindelse med fordøjelse, absorption, omsætning, regulering og betydning for reproduktion, vækst, laktation og sundhed. Husdyrbiologi og produktion Komparativ anatomi og fysiologi Komparativ anatomi og fysiologi er det første kursus på Bacheloruddannelsen, hvor du kigger inden for i de husdyr, der i Danmark bliver brugt til produktion af mælk, kød, æg og skind. Du får bl.a. viden om, hvordan foderet optages, omsættes og udnyttes til de forskellige livsytringer, som fx vækst, reproduktion og mælkeydelse. Ud over at sammenligne de anatomiske og fysiologiske forhold mellem de forskellige husdyrarter sammenligner vi også med menneskets fysiologi, og vi kigger på, om husdyrs væv og celler kan anvendes som modeldyr for mennesket. Husdyrproduktion, råvarekvalitet og miljø Husdyrene er grundlaget for produktionen af dagligvarer som mælk, kød og æg samt pels. I kurset vil du opnå detaljeret indsigt i 8

9 disse produktioner. Du vil lære, at foder og næringsstoffer ikke blot bestemmer produktionens størrelse, men også påvirker produkternes sammensætning og kvalitet. Du vil desuden arbejde med husdyrenes bidrag til miljøbelastningen, og hvordan den kan minimeres. Jordbrug og Miljø Jordbundsressourcen, stoftransporten og emissionen i jordbrugsproduktionen Kurset giver dig en basal forståelse af jorden som ressource og jordbrugets betydning for miljøtilstanden i de ferske vande og udledningen af drivhusgasser, samt af hvordan forskellige typer jordbrugsproduktion kan reducere de miljømæssige påvirkninger. miljø? Og hvordan kontrollerer vi, om reglerne er overholdt? Det får du styr på med dette kursus. Planteproduktion Plantefysiologi og -vækstfaktorer Hvordan reagerer planter på klimaet og dyrkningsforholdene i jordbruget, og hvordan kan man styre planterne mod et ønsket mål? En forståelse af den fysiologiske baggrund fotosyntesen, vand, jordbund og næring bruges til at forklare, hvordan planter tilpasser sig forskellige dyrkningsforhold, inklusive de globale klimaændringer. Kurset tager fat i de grundlæggende elementer og hjælper dig med at forstå, hvordan planter reagerer og til en vis grad kan styres mod et bestemt mål i jordbruget. dyrkede jord, men også det omgivende miljø. På kurset får du viden om dyrkning af de almindeligste landbrugsplanter, og hvordan dyrkningen af disse påvirker miljøet. Denne viden har du brug for, hvis du ønsker beskæftigelse inden for rådgivning eller forvaltning i forbindelse med landbrug eller miljø. Du kan også bygge videre på denne viden i kandidatkurset Dyrkningssystemer. Miljøvurdering og økotoksikologi Vi kan ikke producere fødevarer uden jordbrug, og jordbrug påvirker miljøet. Men hvordan, hvor meget og med hvilke kemiske stoffer? Hvordan sætter vi rammer for jordbrugets påvirkning af det omgivende Plantedyrkning Mere end halvdelen af Danmarks areal bliver dyrket med planter til foder eller fødevarer vha. konventionelle eller økologiske dyrkningsmetoder. Dyrkningsmetoderne påvirker ikke blot den 9

10 Valgfag I det tredje studieår skal du selv sammensætte kurser svarende til 30 ECTS. Valgfagene giver dig mulighed for at sammensætte netop den faglige profil, som du ønsker. Det kan for eksempel være en profil, som giver dig en højere grad af erhvervskompetence efter afsluttet bacheloruddannelse. I det følgende beskrives de valgfag, som udbydes af DJF, men du har også mulighed for at tage fag ved andre fakulteter. Anvendt agro-mikrobiologi Mikroorganismer har stor betydning for jordbrugsproduktion, hvilket dette kursus forsøger at synliggøre med fokus på mikroorganismers levevis og funktioner i forhold til planter og husdyrs ernæring og sundhed, samt produktion af bioenergi. Kurset giver dig også praktisk laboratorieerfaring omfattende forskellige metoder til monitering og identifikation af mikroorganismer. Basal etologi Basal adfærdsbiologi henvender sig til studerende, der ønsker indsigt i de mekanismer, der styrer og kontrollerer individets adfærd, samt kendskab til forskellige metoder til registrering og kvantificering af adfærden. Vi vil herudover arbejde med, hvordan adfærd udvikles gennem modning, prægning og indlæring, og hvordan dyrene lever med hinanden i sociale sammenhænge. Bioprocesteknologi Bioprocesteknologi omhandler biologiske processer til fremstilling af eksempelvis øl, gær, alkohol og andre gæringsprodukter. Også til fremstilling af biobrændstoffer anvendes bioprocesser, for eksempel bioalkohol. Men bioprocesser indgår også i behandling af affaldsprodukter som spildevand og luft. Kurset giver et indblik i en fascinerende verden af teknikker, der i høj grad påvirker vores dagligdag. Biostatistik 2a generaliserede lineære modeller I mange jordbrugsvidenskabelige og biologiske eksperimenter måler man for eksempel hyppighed eller varighed af interessante hændelser. Sådanne data følger langt fra en symmetrisk fordeling, så de normale lineære regressionsanalyser, du stiftede bekendtskab med i det obligatoriske biostatistikkursus, er ikke gode til at beskrive data. I kurset lærer du at bruge mere passende regressionsmetoder som logistisk eller Poisson regression samt hvilke metoder, der er til at udvælge dine statistiske modeller og til kritisk at evaluere dem. Højværdiafgrøder Kurset gennemgår produktionen af højværdiafgrøder som grønsager, kartofler, frugt og bær samt prydplanter i væksthus og på friland. Problemstillinger på bedriftsniveau, som indpasning af produktion i anden planteproduktion, sædskifter, dyrkningens indflydelse på salgskvalitet og økonomisk udbytte inddrages. Højværdiafgrødernes ressourceforbrug, teknologiske stade og muligheder for mere bæredygtig eller økologisk produktion beskrives. 10

11 Jordbrug i et globalt perspektiv I dette kursus vil du få et indblik i de forhold, som påvirker og styrer det globale behov for og produktion af fødevarer, samt den globale samhandel med jordbrugsprodukter. Herefter vil vi se på, hvorledes forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold påvirker gennemførelsen af plante- og husdyrproduktionen i udvalgte regioner. Kvantitativ genetik Inden for dette fag vil du bl.a. arbejde med variationen i de genetiske egenskaber hos dyr og planter. I jordbruget har disse egenskaber bl.a. betydning for sundhed og produktionsevne og dermed om et individ udtages til avl. Molekylærgenetik og bioteknologi Molekylærgenetisk og bioteknologisk forskning har identificeret arveanlæg, som er bestemmende for planter og husdyrs sundheds- og produktionsegenskaber arvelige sygdomme. Den nye viden bruges i stigende omfang i det praktiske avlsarbejde. Genteknologi og dyrekloningsteknikker har gjort det muligt at frembringe transgene organismer med anvendelsespotentiale inden for både jordbrug og biomedicin. Staldindretning, mekanisering, klimaog miljøstyring Har du ønske om grundlæggende kundskab om staldindretning, dimensionering, foderog gødningshåndtering, indendørs mekanisering og/eller klima- og miljøstyring i forbindelse med husdyrproduktion, så er dette valgfag relevant for dig. Desuden får du viden om klimastyring og luftkvalitet i stalde, gældende miljølovgivning/regulering og dyrevelfærd. Vand og jord Jordens egenskaber er altafgørende i forbindelse med jordbrugsproduktion og de dertil hørende miljømæssige konsekvenser. På kurset vil du få kendskab til jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og dermed opnå en forståelse af de essentielle jordprocesser, der styrer planteproduktion og miljøpåvirkning. Økologisk jordbrug Formålet med kurset i økologisk jordbrug er, at du kan beskrive principper og regler for økologisk dyrkning, forskelle mellem økologisk og konventionel dyrkning, forskellige økologiske retninger og deres historie, produktionen og dertil hørende problemstillinger på økologiske bedrifter. Det, du lærer på kurset, vil gøre dig i stand til at diskutere, hvad der adskiller økologisk fra konventionel praksis, hvilke fordele eller ulemper økologien giver for miljø, dyrevelfærd, sundhed, m.m., og hvilke problemer det økologiske jordbrug står overfor i dag. Bachelorprojekt Afslutningsvis skal du udarbejde et bachelorprojekt. Formålet er at give dig mulighed for at arbejde dybere med en faglig problemstilling inden for et eller flere af de centrale fag i uddannelsen. 11

12 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: bruger papir fra bæredygtig produktion. produceret med særlig fokus på arbejdsmiljø, ugiftige trykfarver og Denne pjece er trykt efter den europæiske EMAS-standard. Pjecen er Miljøvenligt tryk: tryk: Fiil-Grafisk Layout: Story2Media Fotos: Flemming Nielsen, Lars Kruse Redaktion: Claus Bo Andreasen, Det Jordbrugvidenskabelige Fakultet Yderligere oplysninger om uddannelsen Ønsker du yderligere information om vores uddannelser, er du velkommen til at besøge DJF's hjemmeside på www. agrsci.au.dk/uddannelse eller universitetets hjemmeside på Du er også velkommen til at kontakte os direkte: Seniorforsker Jakob Sehested, telefon Chefkonsulent Gert E. Jørgensen, telefon: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet A A R H U S U N I V E R S I T E T 12