Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Forsamlingen først. N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Forsamlingen først. N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på fællesskab"

Transkript

1 Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Forsamlingen først N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på fællesskab Katrine Frøkjær Baunvig August 2013 Graduate School of Arts, PhD Programme for Anthropology, International Area Studies and the Study of Religion

2 2

3 3 Til Anne-Jette Bak

4 4

5 Indholdsfortegnelse I Indledning 9 1. Grundtvig Durkheim Forskelle mellem Grundtvig og Durkheim Fællestræk mellem Grundtvig og Durkheim Ahandlingens formål og antagelser Grundtvig og Durkheim havde ret Fremgangsmåde og metodiske overvejelser Undersøgelsesgenstande og materialevalg Valg af sekundær litteratur De overordnede metodiske greb a Komparation b Statistisk analyse c Idéhistorisk og historisk kontekstualisering Den fælles arv: Romantikken og Herder Den individ-fokuserede romantik Den fællesskabs-fokuserede romantik Romantikken som krisetegn 36 II Grundtvigs refleksioner om og ambitioner for det religiøse fællesskab Kulturel adaption anno De tomme kirker Kirkelige omstillingstiltag Jubel og polemik Tilbage til oldkirken? Katolske stenstuer Luftige selvmodsigelser Modsigelsens grundsætning Det protestantiske Luftkastel Det ambivalente forhold til Luther Den irreversible kirkehistorie Kætterskriftets formallogiske opdatering 63 5

6 3.9 Den historiske og sociale spaltning Romantisk intermezzo Kirkehistorisk ligevægt Den fleksible kirke af levende sten Fællesskab og fællessang Rituel kontekst og rituel brugstekst: Religionsvidenskabelig Grundtvigforskning i det 20. år hundrede Grundtvigs forståelse af fællessangens funktion Vi-salmer i forskellige typer af salmeudgivelser Grundtvigs forståelse af tekstens identifikationspotentialer Sang-Værket som kirkehistorisk sampling Ligevægtspunkt mellem tyngde og lethed 92 III Grundtvigs refleksioner om og ambitioner for det verdslige fællesskab Autentisk konstruktion eller folkelig vækkelse Mands Minde Foredragsrækken på Borchs kollegium Indretningen af det verdslige fællesskab Fransk demokratisk monstrøsitet Irreversibilitet og anakronismer Konge og folk Folkeoplysningen og dens medier og modi Historien som samtidsdomesticering Storværk og store mænd: Napoleon Tekst vs. tale Revolution, begejstring og vekselvirkende energier Sang og forsamling Middelvejen mellem det underoplyste og det overoplyste 129 IV Durkheims teori om de fundamentale mekanismer i menneskelige fællesskaber Da Frankrig blev toute la France Homogenisering og urbanisering En ny tids scientisme, skandaler og melankoli Religion, samfund og videnskab: oversættelser Durkhem: forskning og reception Durkheims arbejde og dets kontekst Den tidlige Durkheim i den tidlige reception 146 6

7 2.3 Fransksproget Durkheim-reception Overgangen til den sene Durkheim Den sene Durkheim i aktuel forskning Durkheims teori 3.1 Religion som social virkelighed Det evolutionære udgangspunkt Fællesskab som metafysisk fænomen Menneske først, krage så Forsamling, rytme og elektrisk energi Den franske revolution som religions-case Moralsk uddannelse Frankrig som (herdersk) folk Historiefaget som udgangspunkt for den nationale tilknytning Skole-effervescence Individets kult Mytologisk oversættelse 183 V Konklusion Isomorfi Historisk metode Hvad får en gruppe individer til at hænge sammen i et fællesskab? a Hvad er et individ? b Hvad er et fællesskab? c Hvilke mekanismer baserer sociale sam menhængskræfter sig på? Mytologisk fordobling og indsnævring 194 VI Bilag 1. Bilag Subjektanvendelse i Sang-Værk Bilag Sangværk-salmer med asterix og fodnote, der angiver forlæg og grad af transformation Tidens Strøm eller Universal-historisk Omrids Oversættelse af Durkheims tale Religionens fremtid 206 VII Resumé 210 VIII Summary 212 IX Litteratur 214 7

8 Forord Hverdag og fest er livets grundrytme - ikke mindst, når man skriver en afhandling. Man må på den ene side udføre det profane, slidsomme og monotone arbejde: læse, oversætte, tælle, skrive, kassere og drikke kaffe. Men så kan man på den anden side glæde sig over de epifaniske øjeblikke, som er hele besværet og noget mere mousserende værd. Til hver af disse to modi har der i løbet af min arbejdsproces samlet sig personer, som jeg skylder stor og indtrængende tak. Til hverdag har jeg haft fornøjelsen af at dele Rationalitetens jernbur (thekøkken) og frokostsamtaler af forskellige grader af lødighed med personalet ved afdeling for Religionsvidenskab, hvorunder jeg skylder gruppen af med-ph.d ere en særlig tak. Af denne gruppe er det nødvendigt at fremhæve mine varierende kontorfæller: Panayotis Mitkidis, Johanne Louise Virenfeldt Christiansen og Ella Paldam, som gav mig udsigten til Mols og meget andet. Men følgeskabet med Søren Feldtfos Thomsen strækker sig efterhånden over et årti og over langt mere end blot nærhed i faglighed og skriveborde. Grundtvig Centerets leder Michael Schelde skylder jeg varm tak for tillid, inddragelse og opbakning, ligesom centerets øvrige ansatte i Vartov og særligt i Aarhus må takkes for mange og muntre diskussioner. Det gælder særligt Troels Nørager, Jette Bendixen Rønkilde, Lea Maria Wierød, Synnøve Sakura Heggem og Anders Eskedal. Tak også til Sune Auken for vedholdende pep. Den faglige fest er først og fremmest foregået på min vejleder og mit forbillede Hans Jørgen Lundager Jensens kontor. Tak for inspiration, begejstring, generøsitet, deltagelse, omhu, lune og forventning. Sidst men størst tak til Christian, Anders, Martin, Bertil og Per. 8

9 I Indledning Fællesskaberne er i krise. I de moderne samfunds aktuelle tilstand udfordres traditionelle fællesskaber og omgangsformer. Det er en almindelig og hyppig betragtning blandt politikere, samfundsdebattører og forskere. Den individualiseringsproces, som udgør et komplekst forløb, hvori hører milepæle som reformationen, oplysningstænkningen, romantikken, den britiske liberalisme og den franske republikanisme, forekommer at have forvandlet tidligere fællesskabsforankrede personer med relativt stabil identitet til eklektiske forbrugere. 1 Hertil kommer de nye digitale, sociale tilbud, som kritiseres for i stigende grad at udfordre de traditionelle (fysiske) omgangsformer. Flere mener, at disse udviklinger truer menneskelige fællesskabsdannelser og sociale relationer generelt. 2 Eric Hobsbawn har i forlængelse heraf understreget en beslægtet problematik, der knytter sig til det, han kalder den kulturelle udviklings acceleration, som svækker generationsbåndene og derved kontinuiteten mellem historie og nutid (1994, 15). De nationale fællesskaber står desuden over for sær- 1 Religiøse fællesskabers udvikling og vilkår er ofte det empiriske udgangspunkt for sådanne betragninger. Se fx Robert Wuthnows Loose Connections (1998). 2 Ulrich Becks og Anthony Giddens respektive understregning af modernitetens udfordringer for samfundsinstitutioner og fællesskaber er de mest oplagte eksempler på videnskabelige formuleringer af denne problematik (jf. Beck 2002; 1987 og Giddens 1991). 9

10 lige udfordringer forårsaget af globaliseringen og dens ledsagefænomener, migration og multikulturalisme (Cheng 2011; Reitz 2009; Vertovec 1999). Siden slutningen af 1990 erne er det nationale fællesskab også blevet diskuteret flittigt i Danmark. Spørgsmål om, hvori danskheden og den sociale sammenhængskraft består, har været genkommende. Herom vidner såvel artikler i dagspressen af aktuelpolitisk karakter som videnskabelige udgivelser (jf. Støvring 2010; Lodberg 2007). 3 Den generelle interesse for emnet spejles i et specifikt religionsfagligt fokus på temaer, der kredser herom. Det kommer til udtryk på hver af fagets tre hovedområder. I det mest ambitiøse projekt i senere tid inden for den religionshistoriske gren, Robert N. Bellahs forsøg på at opstille en beskrivelse af religionens udvikling i menneskets evolution (2011), er udgangspunktet antagelsen om en nødvendig sammenhæng mellem menneskehedens forskelligartede sociale konstellationer og deres (religiøse) forestillinger og praksisser gennem (hele) historien. Fællesskabernes nutidige svækkelse synes da også at være en vigtig motivation bag det omfattende arbejde, som indledes med ordene [this] is not a book on modernity. But surely, as Leszek Kolakowski has eloquently put it, modernity is on trial (s. xxiv; jf. Kolakowski 1997). 4 Inden for den religionssociologiske gren har man formuleret begreber som sheilaisme om den ekstremt individualiserede religionsform, der er fremkommet inden for de seneste årtier (Wuthnow 1998). Herudover har man fx kortlagt religionsinstitutionelle landskaber; idet man ofte har forudsat eller konkluderet, at de traditionelle religionstilbud er forældede og at nye religionsformer, adaptive i forhold til nutiden, vil være forudsætningen for religionens fortsatte eksistens (Davie 1995; Heelas 2005). Inden for religionspsykologien ser man endvidere efterhånden en udbredt interesse for dét, man opfatter som menneskets grundlæggende sociale natur. Prosocial adfærd, social kohæsion og rituel adfærd er nøglebegreber, der viser, at man interesserer sig for forbindelsen mellem religion og menneskets evne til at knytte sociale bånd. 3 Den politiske højredrejning, som opblomstringen af denne debat er et symptom på, må endvidere anses for at være et generelt europæisk fænomen (se fx Berlingskes oversigtsartikel på 4 Se også Bellahs artikel Flaws in the Protestant Code: Theological Roots of American Individualism, hvori tankegangen udfoldes (2006, ). 10

11 I en vis forstand kan man forstå den generelle refleksion og debat og den specifikke forskning som en genfunden interesse for temaer, der dominerede det nittende århundrede, dets politikere og dét, man i dag ville kalde kultur- og samfundsvidenskabelige tænkere. Over de europæiske og amerikanske kontinenter svævede en tidehvervsånd; man erfarerede traditionens erosion og institutionernes svækkelse. Religionernes betydning og magt indskrænkedes stadig mere; folk flyttede i stigende omfang fra land til by og deres livsform og vilkår ændredes radikalt som følge heraf. Hertil kom, at sociale institutioner som fx ægteskabet ikke længere besad samme grad af selvfølgelig autoritet som tidligere. 5 Dette er blot nogle få udpluk fra den lange liste af mulige eksempler på kilderne til den allestedsnærværende fornemmelse af opbrud og opløsning. Men det nationale og politiske område fortjener en særskilt fremhævelse. Op gennem århundredet voksede nationale vækkelsesbevægelser frem i Europa og i Syd- og Nordamerika. Baggrunden for fremvæksten var mangesidig, men for det første Syvårskrigens og den amerikanske uafhængighedserklærings konsekvenser for opfattelsen af kolonialismen og for det andet den franske revolution og Napoleon Bonapartes ekspansionsforsøg i Europa synes at have skærpet interessen for og ønsket om nationale samlinger. Idéhistorisk næredes bevægelserne af de romantiske filosoffers særligt J.G. Herders - syn på nationen som en historisk og organisk enhed, et folk (jf. Böss 2008). Sideløbende med det politiske fokus på de nationale fællesskaber opstod en mere generel refleksion over forholdet mellem individet og de institutionelle fællesskaber, det er omgivet af. Akademikere tolkede de tekniske, infrastrukturelle og demografiske udviklinger - industrialisering og urbanisering - som væsentlige årsager til dét, man betragtede som en 5 Der var imidlertid på dette tidspunkt først og fremmest tale om et skred i mentalitet frem for social adfærd, som det fx kan ses i signifikante ændringer i skilsmissestatistikker. I England hed det eksempelvis pludselig i folkemunde Will you marry, yea or nay? You ll regret it either way, i Frankrig brugte man det tilsvarende Marie-toi, ne te marie pas, Pour sur, tu t en repentiras (Weber 1976, 167) og endelig skrev Kierkegaard i Danmark Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele (set på sks.dk). Ægteskabet var endvidere genstand for adskillige antropologiske studier. J.F. McLennans Primitive Marriage (1865) og William Robertson Smiths Kinship and Marriage (1885) er eksempler, der med udgangspunkt i eksotiske kulturers ægteskabspraksis indirekte viste den europæiske som én blandt mange muligheder. 11

12 tendens til ændringer i individers selvforståelse og til svækkelsen af deres indbyrdes fællesskaber (jf. Fukuyama 2011, 458). Denne tolkning foregik ofte inden for nyetablerede fagretninger som psykiatri, mesmerisme, psykologi, antropologi og sociologi (Ledet 2008; Rosenberg 2008; Høiris 2008). En oplagt og religionsvidenskabeligt relevant måde at illustrere denne gamle refleksions aktualitet på er at undersøge fremtrædende, datidige tænkeres bidrag hertil. Det er med dette udgangspunkt, jeg i denne afhandling fremhæver på den ene side N.F.S. Grundtvig ( ), den danske præst, salmedigter, skoletænker, historiker, politiker osv., og på den anden side Émile Durkheim ( ), den franske, sekulære sociolog, religionsforsker, pædagog, antropolog, moralfilosof osv. Mere præcist vil jeg i denne afhandling undersøge visse slående men almindeligvis ukendte ligheder i deres forståelser af mekanismerne bag fællesskabsdannelse og vedligeholdelse. Ved fællesskab forstår jeg den fælles opmærksomhedssfære (fx religiøse eller normative forestillinger) og de fælles handlemønstre, som skaber en sammenhørighedsfølelse i en gruppe mennesker. Denne gruppe kan være lille og konkret. Men den kan også være stor og abstrakt, som tilfældet er med fx nationer (jf. Anderson 1983). Jeg er pragmatisk i mit terminologivalg og anvender fællesskab, fordi dette ord ikke er så semantisk mættet eller associativt determineret som mere eller mindre beslægtede ord som kultur eller samfund, Grundtvigs folk eller kirke eller Durkheims morale eller société. Herved mener jeg at vinde en vis umiddelbar fleksibilitet, der gør det muligt samlet at undersøge Grundtvigs og Durkheims syn på menneskelige, kollektive enheder af forskellige typer (fx verdslige 6 eller religiøse) og af forskellige størrelser (fx konkrete menigheder eller den ideale forestilling om den kristne kirke). 1. Grundtvig Grundtvig var ikke kun stærkt engageret i kirke- og menighedsfællesskab, men også i det borgerlige, det danske folk. Han blev født i 1783 i en tid, hvor diskussioner om sammenhængskraft og fællesskab ikke 6 Jeg anvender i denne sammenhæng termen verdslig andre gange borgelig i en bred og løs forstand som betegnelse for et samfundsområde, der ikke er religiøst bestemt. Jeg kunne også have benyttet fx statslig, men ønsker ikke de konkrete forvaltningsmæssige-bureaukratiske konnotationer, dette ville trække med sig. 12

13 havde samme relevans som i dag. Han blev født før den franske revolutions brutale brud med den traditionelle europæiske samfundsordning, før Napoleons-krigene, og før den romantiske strømning var bragt i bevægelse. I den oldenborgske konglomeratstat var stavnsbåndet endnu ikke løst, enevælden og statskirken endnu ikke afskaffede. Da Grundtvig døde i 1872, var Napoleons nevø fratrådt den franske trone og draget i eksil, og Danmark havde mistet Norge og Slesvig-Holsten. Landet havde desuden gennemløbet første etape af en industrialiserings- og urbaniseringsudvikling, indført folkekirke, reformeret sit skolevæsen og taget de første skridt til den udvikling, der førte frem til nutidens demokrati. I Grundtvigs dødsår udgav Georg Brandes det første bind af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, og Louis Pio skrev sin artikel Maalet er fuldt, som indvarslede dannelsen af et socialdemokratisk parti; Danmark befandt sig med andre ord på tærsklen til det moderne gennembrud. De mellemliggende år havde været præget af overordnede diskussioner om stat, folk og national enhed og mere specifikke diskussioner om skolesystemets indretning og om muligheden for grupperinger inden for det kirkelige fællesskab. Disse diskussioner og mange andre havde Grundtvig bidraget energisk til. 2. Durkheim Durkheim blev født i 1858 og var således kun en dreng, da Frankrig tabte den fransk-tyske krig i Nederlaget og afståelsen af Alsace og den nordlige del af Lorraine satte dybe spor i fransk selvforståelse. Man trængte til kulturel genoprustning. Det var den generelle opfattelse, at nederlaget skyldtes et forældet undervisningssystem, som måtte reformeres efter tysk forbillede (Fournier 2007, ). Det var med den baggrund, Durkheim efter nogle år som gymnasielærer blev udsendt af den franske undervisningsminister på en undersøgelsesekspedition til flere tyske universiteter for at indsamle oplysninger om nabolandets universitære institutioner (ib., ) blev han ansat ved universitetet i Bordeaux og 1902 på Sorbonne for at undervise kommende gymnasielærere i pædagogik. Kun på eget initiativ og som et sekundært arbejdsområde fik han mulighed for at beskæftige sig med sociologien. Denne disciplin var under opbygning, og det er Durkheims bidrag til denne opbygning, der har sikret ham en afgørende plads i samfunds- og kulturvidenskabernes 13

14 forskningshistorier. I sit sidste og største værk Les formes élémentaires de la vie religieuse. Le système totémique en Australie (1912) opstillede han med udgangspunkt i etnografisk materiale om Aruntaerne og andre centralaustralske stammesamfund den teori, at religion kan forstås som al samfundsdannelses ophav. 3. Forskelle mellem Grundtvig og Durkheim Det fremgår tydeligt af det foregående, at Grundtvig og Durkheim var adskilt i tid, geografi og virkefelter. Min sammenligning baserer sig da heller ikke på nogen formodning om internt kendskab til hinandens forfatterskaber. 7 Hertil føjer sig yderligere en række indlysende forskelle. Den danske, protestantiske præst og den franske, sekulære videnskabsmand af jødisk oprindelse adskiller sig eksempelvis i deres tilgang til beskrivelsen af genstandsfeltet religion; Grundtvig talte (oftest) i en objektdiskurs og Durkheim altid i en metadiskurs. En anden forskel findes i deres forhold til institutioner. Grundtvig nåede i løbet af sit liv at stå i opposition til først statskirken, så skolesystemet og endelig indføringen af demokrati i Danmark. Durkheim stod ikke i opposition. Han støttede den herskende Tredje Republik og forestod som en del af arbejdsforpligtelserne under sine professorater den moralske uddannelse af kommende gymnasielærere (jf. Fournier 2007, , ; Lukes 1972, , ). En mere uhåndgribelig og biografisk forskel knytter sig endelig til deres temperamenter og livsform; Grundtvig var en udfarende og larmende mand, som levede et langt, aktivt liv, giftede sig tre gange og fik fem børn. Durkheim var en stille, alvorlig og privat mand, som døde relativt ung, giftede sig en enkelt gang og fik to børn. 4. Fællestræk mellem Grundtvig og Durkheim De to personer, forfatterskaber og deres respektive problemfelter synes altså ikke at have meget med hinanden at gøre. Men ser man ud over den umiddelbare impuls til at isolere dem i hver sin kategori, træder der, som allerede påpeget, et væsentligt fællestræk frem. Beg- 7 Ikke desto mindre ville man kunne argumentere for et afledt kendskab mellem de traditioner, der løb igennem disse to: Durkheims nevø Marcel Mauss var interesseret i den andelsbevægelse, der havde en del af sit rodnet i grundtvigske kredse. Mauss, der var aktiv socialist, besøgte således Danmark i interesse for de kooperative bevægelser. Han korresponderede desuden med den danske sociolog, Svend Ranulf (Fournier 1994, 689f). 14

15 ge var stærkt optaget af spørgsmålet: Hvad får en gruppe individer til at udgøre et fællesskab verdsligt som religiøst? Bag spørgsmålet lå for begge antagelsen, at et fællesskab er mere end blot summen af individer; det er et fænomen sui generis, en Aand (Grundtvigs begreb) eller en hyperspirituel entitet (Dukheims betegnelse), hvori individerne participerer. Hertil kommer, at både Grundtvig og Durkheim i deres bestræbelser på at forstå og beskrive deres interessefelter greb til historien som en afgørende informationskilde. De delte den opfattelse, at man først har forklaret et givent emne, når man har redegjort for dets oprindelse og udvikling. I det lys forekommer deres fælles skeptiske eller ambivalente holdning til revolutioner som middel til social forandring måske tilsvarende oplagt. Ligesom det synes nærliggende at karakterisere dem som kulturkonservative tænkere. 8 Et særdeles afgørende fællesstræk er endvidere den betydning for mekanismerne bag fællesskabernes sammenhængskraft, som begge tildelte de konkrete, fysiske forsamlinger. Ved forsamling forstår jeg en afgrænset gruppe af individer, der er samlet på samme sted i et vist tidsrum med en oplevelse af en vis grad af sammenfald i deres respektive opmærksomhedssfærer. Durkheim og Grundtvig anså begge forsamlingerne for at være forudsætningen for etableringen og vedligeholdelsen af en fællesskabsfølelse i en gruppe individer. Ligeledes betragtede begge forsamlingen som en nødvendig materiel forankring 9 af fællesskabets normative fundament. Det er desuden påfaldende, at disse pointer for begges vedkommende blev afgørende elementer i det pædagogiske arbejde, som optog en fremtrædende del af begge forfatterskaber. De fleste er klar over, at højskoletanker og pædagogik udgjorde en vigtig del af Grundtvigs arbejde. Man finder imidlertid ikke den samme opmærk- 8 Termen kulturkonservativ er inden for de seneste par år blevet anvendt stadigt hyppigere om højreekstremistiske grupper og terrorister, hvilket har givet ordet nogle ubehagelige konnotationer, som jeg ikke ønsker vække her. I denne sammenhæng forstår jeg kulturkonservativ tænkning som et fokus på Fællesskabet omkring kulturelle og religiøse elementer; det organiske; familie; nation [ ] synet på mennesket som kontekstbundet snarere end løsrevet og atomiseret; en positiv opfattelse af staten; reform frem for revolution [ ] kærlighed til tradition, historie, dannelse, kultur (Dam 2003, 6). 9 Jeg låner her antropologen Edwin Hutchins udtryk, material anchor, der betegner den stabilitet, som en materiel struktur kan give en begrebsmæssig struktur (2005). 15

16 somhed på pædagogikkens betydning for Durkheims karriere. Men som nævnt var netop dette område den primære forpligtelse for hans professorater i Bordeaux og Paris. Utallige tænkere har gjort sig overvejelser om det fundamentale spørgsmål om fællesskabsdannelsens væsen. De kontraktteoretiske tænkere Hobbes, Locke og Rousseau er blot nogle få, velkendte eksempler. Jeg mener, at den ovenfor skitserede fællesstruktur antyder et signifikant fællestræk mellem netop Grundtvigs og Durkheims måder at besvare det fundamentale spørgsmål på, som det er min hensigt at udfolde i denne afhandling. 1. Afhandlingens formål og antagelser Jeg har en række delmål og ønsker for min sammenligning. De fleste vil jeg nævne i takt med, at fremstillingen skrider frem. Disse fire er imidlertid de væsentligste og fortjener at fremhæves indledningsvist: 1. Jeg ønsker at vise, at der er en isomorfi mellem Grundtvigs og Durkheims syn på fællesskab og forsamling. 2. Jeg vil argumentere for, at Grundtvig tænkte protosociologisk. 3. Det er min ambition at rehabilitere Edvard Lehmann og Søren Holm, der repræsenterer en marginaliseret eller halvglemt religionsvidenskabelig tilgang inden for Grundtvigforskningen. 4. Endelig vil jeg med afsæt i isomorfien mellem Grundtvig og Durkheim kritisere den udbredte tendens til at opfatte religion og videnskab som inkommensurable diskurser. Det er med andre ord mit håb, at sammenligningen kan tjene som et argument for, at der er en glidende overgang mellem den religiøse refleksion og den videnskabelige refleksion om religion. Disse målsætninger skal jeg vende tilbage til løbende. Punkt 1 og 4 uddybes endvidere i indledningens delafsnit 2, ligesom punkt 2 og 3 er tyngdepunkter i kapitel I. Men disse pointer kan først egentligt forklares og forløses i tekstanalyserne og sammenligningen. Derfor 16

17 skal vi på dette punkt i stedet koncentrere os om to grundantagelser, som jeg tager afsæt i: 1. At Grundtvig og Durkheim i deres syn på fællesskab og forsamling havde ret. 2. At Grundtvig og Durkheim i deres syn på fællesskab og forsamling står i (direkte eller indirekte) gæld til romantikken. Jeg skal her udfolde den første antagelse, der er informeret af aktuel kognitions- og psykologisk forskning, som i en vis forstand kan siges at oversætte Grundtvigs intuitive og erfaringsbaserede erkendelser og Durkheims spekulative teorier til eksperimentelt orienteret viden. Min formodning om, at romantikken skal opfattes som den afgørende idéhistoriske fællesnævner kræver imidlertid en fyldigere redegørelse og sit eget eget afsnit. Det falder som dette kapitels sidste Grundtvig og Durkheim havde ret Den understregning af den fysiske forsamling som afgørende for fællesskabers opretholdelse, der løber som en rød tråd i Grundtvigs forfatterskab, og som er fundamentet for Durkheims religionsteori, har man i løbet af de seneste år inden for grene af den relativt nyetablerede kognitionsforskning sat sig for at oversætte til målbare forsøg og studier. Eksempler viser, at dette også er en eksplicit selvforståelse inden for forskningsfeltet. Således indleder Ivana Konvalinka artiklen Synchronized Arousal between Performers and Related Spectators in a Fire-walking Ritual (2011) med et Durkheim-citat om den følelsesmæssige opbrusning, effervescens, der (potentielt) udløses og forstærkes i en forsamling. Herefter fortsætter hun Although this idea of a collective effervescence is purely theoretical, it could be translated into different terms, perhaps via a more concrete biological mechanism (s. 1). 17

18 Det er ikke muligt for mig at gå i detaljer med konkrete studier og resultater. 10 I denne sammenhæng må vi nøjes med den konstatering, at man inden for dette forskningsmiljø ser en konsensus forme sig omkring den opfattelse, at fysiske fælleshandlinger styrker social kohæsion og prosocial adfærd. Det er således en fokalpointe i Merlin Donalds grand narrative om menneskets kognitive og kulturelle udvikling (1991; 2001), ligesom det er det i mere afgrænsede undersøgelser af fysisk synkronisering mellem to eller flere individer (jf. Thomassello & Kirschner 2009; Konvalinka 2010). Hertil kommer den forskning, som fokuserer specifikt på musisk-rytmisk adfærd (Freeman 2000; Kogan 1997; Levetin 2009; Mithen 2006). 11 En tese er, at man gennem deltagelse i fællessang eller en anden social, rytmisk aktivitet udløser hormonet oxitocin, der også er kendt som tillidshormonet det kan fx også udløses hos kvinder, som ammer, og par, der har sex. Det er et neurochemical known to be involved in establishing bonds of trust between people (Freeman 2000, 51), som kan forklare den intense erfaring af sammenhørighed, der kan opstå i en forsamling. Som vi skal se i det følgende, var det musisk-rytmiske aspekt tydeligt integreret i Grundtvigs refleksion, ligesom det er til stede i Durkheims teori og effervescensbegreb. Hvorledes deres synspunkter forholder sig til den righoldige, aktuelle litteratur, er et spørgsmål, som i sig selv kunne optage en hel afhandling; det kan ikke foldes ud i denne sammenhæng. Foreløbigt vil jeg blot foreslå, at forbin- 10 Oversigter og introduktioner med henblik på at accentuere den religionsvidenskabelige relevans findes eksempelvis hos Lundager Jensen 2008, men også Baunvig 2010 og Til rækken af forskere føjer sig også Robert N. Bellah, som under inspiration fra den nævnte forskning, men fra en anden indfaldsvinkel, peger på musik og rytme som den kilde, den menneskelige samfundsmæssighed udspringer fra. Han fremdrager således den etymologiske sandsynlighed, at det græske ord for lov og orden, nomos, udspringer af verbet nemein, som betyder ordne, fordele, inddele, opdele. Det interessante er, at verbet sandsynligvis først og fremmest har været anvendt om tidsinddeling altså om rytme: Nomos, which means both ethical norm and musical measure, was at the heart of Plato s philosophy. Eric Voegelin describes his deathbed scene: Plato died at the age of eighty-one. On the evening of his death he had a Thracian girl play the flute to him. The girl could not find the beat of the nomos. With a movement of his finer, Plato indicated to her the Measure [ M]usic [represents] order (and disorder) in the soul, society, and the cosmos (2011, ; jf. 2005). 18

19 delseslinjen mellem Grundtvig, Durkheim og aktuel forskning med kulturhistorikeren Peter Burkes ord opfattes som the shift from insight to organized and systematic study, og at denne overgang ofte er a difficult one which may take centuries to accomplish (Burke 2000, 2). 2. Fremgangsmåde og metodiske overvejelser Afhandlingen deler sig i en Grundtvig-del, hvor kapitel II handler om Grundtvigs syn på det religiøse fællesskab og III om Grundtvigs syn på det verdslige fællesskab, og en Durkheim-del - kapitel IV, der undersøger Durkheims syn på fællesskabsdannelsens mekanismer både i religiøse og verdslige fællesskaber. På grund af materialevalget, som jeg straks skal vende tilbage til, har det været nødvendigt at foretage denne asymmetriske disposition. I det hele taget danner princippet, at man ikke behandler folk lige ved at behandle dem ens, en underliggende logik for afhandlingens opbygning. Således er eksempelvis den forskningshistoriske redegørelse indlejret i Grundtvigkapitlerne, hvorimod den er fremhævet i et selvstændigt afsnit i Durkheim-kapitlet. Hertil kommer, at Grundtvigundersøgelsen kræver specifikke metodiske fremgangsmåder, som det for sin del ikke er oplagt at anvende i Durkheimsammenhæng og vice versa. Overvejelserne bag fremgangsmåderne følger efter en gennemgang af, hvad det er, jeg sammenligner i denne afhandling. 2.1 Undersøgelsesgenstande og materialevalg Mit materiale er forskellige tekster, som to forskellige forfattere har skrevet på forskellige tidspunkter, i forskellige kontekster, inden for forskellige genrer og på forskellige sprog. Sammenligningen tager derfor udgangspunkt i det, jeg her vil kalde problemfeltsisomorfier. Problemfelt angår teksternes indhold, som på forskellige måder afspejler Grundtvigs og Durkheims syn på, hvad der binder mennesker sammen i et fællesskab; de stiller sig grundlæggende det samme spørgsmål. Det isomorfe betegner den omstændighed, at der en ligedannelse i deres måde at forholde sig til problemfeltet på; deres svar på spørgsmålet er grundlæggende det samme. Undersøgelsen beror på en filtret empiri af både eksplicitte og målrettede tankerækker og 19

20 implicitte og intuitive erkendelser, som forfatteren ikke nødvendigvis er bevidst om. Empirien kræver derfor en nærmere forklaring, som følger her: Man kunne på baggrund af ovenstående beskrivelse måske forvente en sammenligning af to systematisk indsamlede og fuldstændige korpus af problemfeltsisomorfier, der demonstrerer noget om Grundtvigs og Durkheims syn på menneskelige fællesskaber. En sådan fremgangsmåde ville uden tvivl være den bedst mulige. Men særligt med hensyn til det grundtvigske materiale ville en sådan opgave i sig selv være for omfattende til en afhandling af et omfang som den nærværende. Den indlysende anden vej ville være at begrænse undersøgelsen og udsigelseskraften til to eksemplariske værker. I vejen for denne strategi står imidlertid en anden omstændighed, der knytter sig til Grundtvigs forfatterskab: at det grupperer sig i en religiøs og en verdslig del, og at jeg ser en vigtig pointe i at inddrage dem begge. Derfor er jeg landet på en mellemløsning. For Grundtvigs vedkommende har jeg valgt tekster fra de to tematiske hovedgrupper. Den ene angår kirke og gudstjeneste og indeholder Kirkens Gienmæle (1825), anmeldelsen Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo, samlede og udgivne af P.A. Fenger, Præst 1827 (1828) og Sang- Værk (1837). Den anden angår stat, folk og skole og baserer sig først og fremmest på Mands Minde (1877). Anderledes forholder det sig med det durkheimianske materiale. Jeg vil først og fremmest behandle religions- og samfundsteorien, som den formuleres i Les Formes élémentaires de la vie religieuse. Le système totémique en Australie (1912) (herefter FE). Hertil føjer sig Durkheims metarefleksioner over sin teoris relevans for henholdsvis troende og ikketroende i manuskriptet til talen L Avenir de la religion (1914). 12 Endvidere vil jeg i mindre omfang perspektivere til dét, jeg forstår som Durkheims forsøg på at give sin teori en umiddelbar samfundsrelevans: de pædagogiske overvejelser. Jeg tager udgangspunkt i værkerne L Éducation morale, som er en posthum udgivelse af en forelæsningsrække. Men både for Grundtvig og Durkheim gælder det i 12 Efter ønske om sproglig ensartethed og tilgængelighed baserer jeg min fremstilling på citater i egen oversættelse. Fordi oversættelserne af Durkheims værker til dansk hidtil er gået udenom de eksplicit religionsrelevante værker, har jeg i bilagsmaterialet desuden inkluderet et udkast til en oversættelse af L Avenir de la religion. 20

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

dtvg Konference om Grundtvig og Luther 26. 27. Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther

dtvg Konference om Grundtvig og Luther 26. 27. Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther grun US dtvg Konference om Grundtvig og Luther 26. 27. Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther Arrangeret af Styringsgruppen for Forskningsnetværket, Grundtvig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere