Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: , , Augustenborg den 30 januar Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten Egetræerne i Augustenborg skov. Danmarks Naturfredningsforenings Sønderborg har de seneste år arbejde på at monitere egetræer på Naturstyrelsens arealer. På de efterfølgende sider har vi samlet resultaterne fra monitering af Augustenborg skov og Ruhmorsgaards Dyrehave. Vi har valgt at se på Augustenborg skov, fordi skoven er udlagt som Natura 2000 område, og rummer desuden en betydelig andel af genetisk naturskov, hvilket ikke findes ret mange steder i Danmark. Vi har også set på Ruhmorsgaards Dyrehave, for at finde frem til hvor mange store og gamle egetræer der findes i en veldrevet produktionsskov. I den følgende beskrivelse vil vi se nærmere på forskellen mellem de to skove. Formålet med arbejdet er at gøre opmærksom på, at store og gamle egetræer har vi ikke ret mange tilbage af i vore skove, og trods dette faktum, hugges der årligt af den resterende del, og den nuværende driftsform vil medføre, at der over tid blive stadig færre store gamle egetræer i vore skove. Hugges der fortsat i de gamle egebevoksninger, fjernes en del af skovens varierede naturgrundlag, og skovens biodiversitet vil gå tilbage. Det gør den fordi netop egetræet, er det træ der er tilknyttet flest arter af: Insekter, svampe, biller, flagermus, fugle samt lav og mos arter, og herimellem en betydelig andel af sjældne arter. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer derfor Naturstyrelsen til: 1. At fældning af de store gamle egetræer med en stamme diameter på 80 cm og større ophører, og bør i stedet bevares jvf. nøglebiotoper i skov. 2. Bevare egetræerne for at fremme/fastholde en høj biodiversitet 3. Bevare de tilbageværende egetræer fordi der ikke plantes nye, og selvforyngelse ikke er muligt 4. At der ikke fældes egetræer i Augustenborg skov som planlagt, sæt hugstplanen på timeout medens der arbejdes på den nye driftsplan. 5. At plukhugsten stoppes, idet driftsformen gør indhug i en af Danmarks få skove, der har et stort indhold af genetisk naturskov 6. At Augustenborg skov udlægges til urørt skov hurtigst muligt 7. At fældning af store gamle træer ikke øger biodiversiteten, fremmer i stedet ahorn og laksebær. 8. At der træffes en beslutning om at der snarest foretages mærkning af habitattræer indenfor og uden for Natura 2000 områderne. De efterfølgende sider: Redegørelse og beskrivelse... side 2-5 Oversigt over forekomst af egetræer i Augustenborg skov... side 6 Oversigt over forekomst af egetræer i Ruhmorsgaard Dyrehav... side 7 Fotos fra Augustenborg skov... side 8 Fotos fra Ruhmorsgaards Dyrehave... side 9 En oversigt over egetræer med en stamme diameter fra og med 80 cm... side Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg beder om at få en tilbagemelding til sagen med kommentarer, og gerne et oplæg til et samarbejde, der evt. kan være med til at danne grundlag for hvad der kan gøres for at bevare og fremme vore skoves biologiske mangfoldighed. Med venlig hilsen Andreas Andersen DN Sønderborg

2 Augustenborg Skov Natura 2000-område nr. 105 Habitatområde H200 Egetræerne i Augustenborg skov og Ruhmorsgaards Dyrehave Skovene er omtrent af samme størrelse, men som det også vil fremgå af den efterfølgende redegørelse, er der stor forskel på de to skoves indhold af store gamle egetræer. For Augustenborg skovs vedkommende, er det efter nutidige forhold et sjældent syn, at se så mange store gamle egetræer, men også at det kan opleves på et forholdsvis beskedent areal på ca. 33 ha. Den gældende hugstplan og udtrykket plukhugst, sætter dog skovens gamle konger under pres, bla. fordi der er planlagt fældninger af et antal af de store gamle egetræer. For at have et sammenligningsgrundlag, har vi moniteret Ruhmorsgaards Dyrehave for forekomst af egetræer. Skoven er en veldrevet produktionsskov og har ca. samme størrelse som Augustenborg skov. Ved at sammenligne Ruhmorsgaards Dyrehave med Augustenborg skov, giver det et godt billede af hvilke naturværdier Augustenborg skov rummer. (se kort side 6 og 7). Augustenborg skov. Augustenborg skov er ifm. naturskovsstrategien fra 1992 udlagt til driftsformen pukhugst, foruden at en stor del af skoven har status som genetisk naturskov, hvoraf der kun er få rester tilbage i Danmark. De mange store og gamle træer rummer mange forskellige nicher for fugle, insekter, svampe, mosser og laver, og er også grundlaget for at der forekommer flere flagermusarter hvoraf nogle er sjældne. Det er arter der er knyttet til skovtyper med mange store og gamle træer, og beliggenheden ud til Augustenborg fjord forstærker yderliggere skovens biologiske værdi. Det har derfor stor betydning for skovens biologiske mangfoldighed, at værne om skovens gamle træer, og her er det særligt hensynet til egen der bør have særlig høj prioritet, begrundet med at egen er det træ hvortil der er knyttet flest arter, og samtidigt er egen på vej til at forsvinde ud af skovbilledet. Forsvinder egen reduceres skovens biologiske mangfoldighed samtidigt. Vi vil på den baggrund opfordre Naturstyrelsen til, at udpege hele Augustenborg skov til urørt skov. Plukhugst skaber lysbrønde og dynamik i skovens bevoksninger, men for Augustenborg skov giver det ikke øget biodiversitet, men fremmer i stedet ahorn og laksebær, der allerede har et godt overtag i skovbunden, hvilket tydeligt ses hvor store træer er væltet under de storme vi over tid har haft. Naturlig selvforyngelse af eg er udelukket, men der er flere steder nye bøgetræer på vej, de har det dog vanskeligt i konkurrencen med ahorn og laksebær, arter der i sommerhalvåret dækker skovbunden massivt. (se kort side 6, fotos side 8, Reg. data side 10-12). Ruhmorsgaards Dyrehave. Skoven er en rationel drevet produktionsskov hvilket tydeligt ses på træernes alderssammensætning. De store og gamle træer finder man i skovbrynene i skovens østlige del, samt få spredte træer i syd brynet, vestligt (bøg) og en gruppe i skovens nordøstlige hjørne. I skovens sydvestlige hjørne er der plantet eg på ca. 2 ha, og træernes alder er ca. 70 år. En undersøgelse for forekomst af flagermus viser at der er få arter knytte til skoven, og ved Asserballe station der ligger syd-sydøstligt for skoven er der forekomst af brun, dværg og syd flagermus. Set ift. Augustenborg skov er der få flagermus i Ruhmorsgaards Dyrehave, og forskellen kan sandsynligvis tilskrives at der i Augustenborg skov er mange store og gamle træer der byder på stor variation af huller og hulheder, og fødegrundlag i form af biller og insekter.-. ( kort side 7, fotos side 9) 2

3 Naturskovsstrategien og plukhugst. Augustenborg skov er ifm. naturskovsstrategien fra 1992 udlagt til driftsformen pukhugst, hvilket betyder at skoven fortsat drives som plukhugst skov, hvor der er fastsat en række principper for plukhugstdrift, som målrettet skal sikre og gavne biodiversiteten, bestands- og skov- kontinuitet samt en række af de strukturer, som findes i urskovsagtig skove, og sikres uden at der gives afkald på muligheden for at udnytte værdifulde træeffekter, eller at skabe lys og luft i skoven. Det fremgår endvidere, at biologisk vil plukhugstskovene være vigtige, fordi man med denne skovdrift kan sørge for, at mange faser hele tiden er til stede også på mindre arealer. Når plukhugsten går ud på at fjerne store træer som f.eks. værdifulde (på flere måder) egetræer med den største stammediameter, fjerner man samtidigt en del af grundlaget for den biologiske mangfoldighed man stræber efter. Ved fældning af de store gamle egetræer, reduceres stammeantallet af eg, hvilket betyder at der ved en fortsat fældning, opstår en stille næsten ubemærket jævn tilbagegang for egetræet i skoven, for at de til sidst helt forsvinder. Egetræer i Augustenborg skov. I løbet af 2013 har vi kortlagt alle egetræer i Augustenborg skov. Vi har bla. også set på afd. 258, fordi det fremgår af driftsplanen at der er planlagt skovning (plukhugst) af kævler som det fremgår af tabel 1. Bemærk at der i linje 4. første felt læses Hugstdiameter 79,, det må være stamme diameteren målt i en højde på 130 cm, som det også fremgår af publikationen - registrering af Nøglebiotoper i skov. De opmålinger vi har udført viser, at der i afd. 258 er 12 egetræer der har en stammediameter på 76-80cm, og 94 egetræer med en stamme diameter over 80 cm. Ud fra hugstplanen må vi antage at træer med en stammediameter på over 80 cm. ikke fældes. Tabel 1. Oplysninger fra Hugstplanen for Augustenborg skov. Skoven er udpeget som Natura 2000 område, og naturtyperne der udgør udpegningsgrundlaget er: Næringsrig sø, Bøg på muld, Elle-askeskov, Ege-blandskov. Natura 2000 planen for området nævner bla. at skovnaturtyperne skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtypen være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen. Den bemærkelsesværdige andel af mange store og gamle egetræer, bør der tages særlige hensyn til, hvor egetræer med en stammediameter på 80 cm og derover bør bevares. (se vedlagte reg. data over store egetræer side 10 12). De store gamle egetræer har stor betydning for skovens naturtilstand nu og mange år fremover, det vil derfor være skadeligt for skovens biodiversitet, hvis egetræerne som det fremgår af hugstplanen fældes. Skabes der mere lys til skovbunden, vil laksebær og især ahorn der allerede i dag fylder meget, hurtigt indtage de lysåbninger der opstår. Variation og lysåbninger kommer af sig selv, hvilket bla. er sket ifm. de storme vi har haft gennem årene, de svage og udsatte kæmper vælter og skaber lysbrønde, og følgerne heraf er som tidligere nævnt en massiv opvækst af ahorn og laksebær. 3

4 Nøglebiotoper i skov: I vejledningen for nøglebiotopregistrering er medtaget 50 nøgleelementer fordelt på 8 kategorier: Store træer, Særlige træer, Bevoksninger m.v, dødt ved, Ynglesteder m.v, Sten og terræn, planter og vand. Det fremgår endvidere at en nøglebiotop som hovedregel indeholder elementer fra mindst 3 kategorier af nøgle elementer. De gamle egetræer repræsenterer betydelige naturværdier, og udgør et væsentligt grundlag for fastholdelse af, og bidrager til at øge den biologiske mangfoldighed. Store gamle træer er en væsentlig forudsætning for mange af skovens organismer der er knytte til skoven, hvor egetræet udgør et særligt element. Det er vigtigt fordi mange arter behøver lang tid for at etablere sig, eller fordi de er afhængige af gamle træers hulheder (fugle og flagermus), barkfurer og mosvegetation (insekter og edderkopper) eller råd og flæk (svampe), fortsat har mulighed for at være tilstede. Egen er en såkaldt nøgleart der muliggør tilstedeværelsen af mange andre arter. Uden egen ville op mod andre organismer forsvinde fra vores natur, og endnu flere ville miste væsentlige dele af deres livsgrundlag. Store gamle egetræer er nøgleelementer og for egen regnes den som nøgleelement når diameteren målt i en højde på 130 cm er 80 cm. Egen repræsenterer mere end et nøgleelement, hvor der indgår flere elementer som: Store træer, særlige træer ynglesteder og bevoksninger. (se fotos side 8-9). Kortlægning af egetræer metode. For at få et overblik over hvor mange egetræer og hvor store de er, har vi gået skoven igennem og målt samtlige forekommende egetræer. Den anvendte metode går på at måle træernes omkreds ved en højde på 130cm, og samtidigt er træernes GPS-koordinater optegnet, samt hver træ har fået nogle bemærkninger ift. tilstand osv. Ved opmåling af egetræerne i Augustenborg skov, viser det sig at ud af 380 registrerede egetræer, har 62 træer målt i en højde på 130 cm en stammediameter på 80 cm 100 cm, og 37 egetræer har en stamme diameter på over 100cm. Det er bemærkelsesværdigt at der endnu findes et så stort antal af store gamle egetræer, et skovbillede der ikke ses mange steder i nutidens skove, og tillige på et forholdsvis beskedent skovareal på ca. 33 ha. Ved opmåling af egetræerne i Ruhmorsgaards Dyrehave, viser det sig at ud af skovens 60 egetræer var der 2 træer med en stamme diameter over 80 cm. Hvad kan der gøres? Skovens store andel af genetisk naturskov er en væsentlig årsag til at skoven er udlagt som Natura 2000 område, og det fremgår da også af Natura 2000 planen, at dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de gamle løvskove. Endvidere kan der læses i Natura 200 planen for skoven: Augustenborg Skov drives med stor vægt på bevaring og forbedring af naturværdierne i skoven. Hele skoven drives med den naturvenlige driftsform, plukhugst, for at kunne opretholde skovens variation. Skovnaturtyperne skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. Det fremgår også af Natura 200 planen, at Augustenborg Skov er et artsrigt fugleområde. Det skyldes ikke mindst den meget varierede skov med mange gamle træer og dødt ved. Dette giver gode livsbetingelser for hulrugende fugle som korttået træløber, huldue, stor skallesluger og stor flagspætte. De store, gamle træer er desuden opholdssted for flere arter af flagermus. DN s kommentar: For at leve op til målsætningen der er fastlagt i Natura-2000 planen, bør plukhugsten stoppes og hele skoven udlægges til urørt skov. 4

5 PEFC standarden. Et klip fra PEFC certificerings standarden tydeliggør at der ved udtyndinger i gammel skov som minimum skal bevares 5 træer/ha, og ikke som hidtil 3-5 træer/ha, hvor det typisk er 3 træer/ha der bliver stående. PEFC DK Skovdyrkningen skal medvirke til løbende at skabe store gamle træer og dødt ved i skoven for at tilgodese en biologisk mangfoldighed. Ved foryngelseshugster efterlades min. 5 træer eller ca. 10 m 3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død (redetræer, hule træer og dødt ved). Valget af disse træer skal foretages, så evighedstræerne udgøres af langsigtede stabile arter og individer typisk fra overstandermassen. Evighedstræerne kan samles i en eller flere grupper i bevoksningen. Evighedstræerne kan erstattes af 5 højstubbe i de tilfælde, hvor der ikke findes egnede stabile individer. I mellemaldrende og ældre tyndingsbevoksninger skal der efterlades min. 3 højstubbe (så høje som muligt) eller min.. 3 liggende træer i alt. pr. ha. Herudover skal eksisterende træruiner og liggende træer under naturlig nedbrydning bevares og beskyttes. I Der er efterladt min. 5 træer eller min. 10 m 3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død. I Der er efterladt min. 3 højstubbe eller 3 liggende træer i alt pr. ha i mellemaldrende og ældre tyndingsbevoksninger. I Eksisterende træruiner og liggende træer under naturlig nedbrydning er bevaret og beskyttet. DN s kommentar: Mærkning af særlige træer evighedstræer. I Tyskland er man langt fremme med mærkning af særlige og bevaringsværdige træer. Det er både bytræer, og træer generelt og ikke mindst træer i skovene der mærkes. Der er også udarbejdet retningslinjer for udpegning af habitattræer indenfor Natura 2000 områderne, hvor der skal udvises min. 30m3/ha, og habitattræerne skal mærkes med en hvid trekant. Udenfor Natura 2000 områderne skal der udvises 5 træer/ha. Det skal bemærkes at skov der er udlagt som naturskov/urørt skov, tæller ikke med i udpegning af 5 træer/ha eller 30m3/ha. I Danmark halter vi langt bagefter, vi er gode til at snakke længe uden at tage beslutninger. Vi vil derfor opfordre Naturstyrelsen til, at der snarest træffes en beslutning om procedurer for mærkning af træer i Statsskovene, hvor mærkning af flagermustræer, evighedstræer, træruiner, hultræer, særlige træer, redetræer mm. bør sættes i gang hurtigst muligt. I Danmark bør vi tage ved lære af den tyske model. CJE, AA, 30-januar

6 Oversigt over forekomst af egetræer i Augustenborg skov. De orange firkanter viser de egetræer der forekommer i skoven, og de grønne cirkler med hvid kant viser alle egetræer der har en stamme diameter på 80 cm. og mere. Der ses at egetræerne har den største tæthed fordelt på 4 5 klumper ud mod Augustenborg fjord. I hugstplanen peges der på fældning af et antal af de store gamle egetræer i skovens vestlige del. 6

7 Oversigt over forekomst af egetræer i Ruhmorsgaard Dyrehav. De orange firkanter viser hvor der forekommer eg, ud over de der er plantet i området markeret med rød streg. De to grønne cirkler med hvid kant viser alle egetræer der har en stamme diameter på 80 cm. og mere. Der er desværre blot 2 egetræer med en stammediameter på/over 80 cm. Den røde figur viser den omtrentlige størrelse på en egebevoksninger der er plantet. Alder angives som 71, vist i foryngelsesplanen der fremgår af driftsplanen Ruhmorsgaards Dyrehave - Egetræer med en stamme diameter fra og med 80 cm. Reg. kode Beskrivelse Omkreds/cm Diamter/cm GPS - position 343-E1 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.93m, GPS±3m. Reg. dato: U E4 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.73m, GPS±3m. Reg. dato: U

8 Bilag 1.: Fotos fra Augustenborg skov: Ahorn og laksebær tager over 8

9 Bilag 2.: Fotos fra Ruhmorsgaards Dyrehave: Ahorn tager over 9

10 Bilag 3.: Augustenborg skov 2013 En oversigt over Egetræer med en stamme diameter fra og med 80 cm. Reg. kode Beskrivelse Omkreds/cm Diameter/cm GPS - position 258-E1 Stilk-Eg, bat-spalte i øverste del af stammen mod S, omkreds i 1.3 m h=3.22m, GPS±3m. Reg. dato: U E10 Stilk-Eg med stor Vedben, omkreds i 1.3 m h=2.75m, GPS±3m. Reg. dato: U E100 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.20m, GPS±4m. Reg. dato: U E102 Stilk-Eg,top splintret i storm , omkreds i 1.3 m h=3.37m, GPS±5m. Reg. dato: U E103 Stilk-Eg,ruin, med rødmuld, omkreds i 1.3 m h=4.96m, GPS±4m. Reg. dato: U E104 Stilk-Eg,vanris, omkreds i 1.3 m h=3.18m, GPS±4m. Reg. dato: AA og CJ U E105 Stilk-Eg, fint træ, omkreds i 1.3 m h=3.31m, GPS±4m. Reg. dato: AA og CJ U E108 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.56m, GPS±4m. Reg. dato: U E111 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.71m, GPS±3m. Reg. dato: U E115 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.84m, GPS±3m. Reg. dato: U E122 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.70m, GPS±4m. Reg. dato: U E123 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.62m, GPS±4m. Reg. dato: U E13 Stilk-Eg, bat-spalte i top-gren, omkreds i 1.3 m h=2.68m, GPS±4m. Reg. dato: U E131 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.67m, GPS±4m. Reg. dato: U E16 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.72m, GPS±3m. Reg. dato: U E17 Stilk-Eg,spættehuller, omkreds i 1.3 m h=3.36m, GPS±3m. Reg. dato: U E173 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.27m, GPS±3m. Reg. dato: U E18 Stilk-Eg med flere skader, omkreds i 1.3 m h=3.04m, GPS±4m. Reg. dato: U E19 Stilk-Eg med vanris, omkreds i 1.3 m h=3.64m, GPS±3m. Reg. dato: U E21 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.25m, GPS±4m. Reg. dato: U E22 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.87m, GPS±3m. Reg. dato: U E23 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.38m, GPS±3m. Reg. dato: U E27 Stilk-Eg med vanris, omkreds i 1.3 m h=3.50m, GPS±4m. Reg. dato: U E30 Stilk-Eg med skade, omkreds i 1.3 m h=3.36m, GPS±3m. Reg. dato: AA og CJ U E31 Stilk-Eg, rød-muld træ, omkreds i 1.3 m h=4.92m, GPS±3m. Reg. dato: U E4 Stilk-Eg,stor skade på stammen ca. 10 m oppe, omkreds i 1.3 m h=3.42m, GPS±4m. Reg. dato: U E46 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.73m, GPS±3m. Reg. dato: U E5 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.75m, GPS±3m. Reg. dato: U E52 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.54m, GPS±3m. Reg. dato: U E56 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.74m, GPS±3m. Reg. dato: U E58 Stilk-Eg med bakteriekræftknude ved rod, stammens omkreds i 0.5m højde er 3,73m, omkreds i 1.3 m h=1.90m, GPS±3m. Reg. dato: U E6 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.64m, GPS±4m. Reg. dato: U E60 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.86m, GPS±3m. Reg. dato: U

11 258-E61 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.90m, GPS±3m. Reg. dato: U E63 Stilk-Eg med stor skade, omkreds i 1.3 m h=2.57m, GPS±3m. Reg. dato: U E64 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.66m, GPS±4m. Reg. dato: U E65 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.50m, GPS±3m. Reg. dato: U E66 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.50m, GPS±3m. Reg. dato: U E71 Stilk-Eg med bakteriekræft, omkreds i 1.3 m h=3.23m, GPS±3m. Reg. dato: U E73 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.28m, GPS±3m. Reg. dato: U E76 Stilk-Eg, afrevet gren i top ca. 10 m oppe, omkreds i 1.3 m h=4.05m, GPS±4m. Reg. dato: U E77 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.82m, GPS:4m. Reg. dato: U E78 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.05m, GPS±3m. Reg. dato: U E80 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.40m, GPS±4m. Reg. dato: U E81 Stilk-Eg,skovens største træ, mange hulheder, omkreds i 1.3 m h=6.40m, GPS±3m. Reg. dato: U E87 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.78m, GPS±3m. Reg. dato: U E92 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.91m, GPS±5m. Reg. dato: U E93 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.94m, GPS±4m. Reg. dato: U E94 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.30m, GPS±4m. Reg. dato: U E97 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.00m, GPS±4m. Reg. dato: U E98 Stilk-Eg,mange vanris og knuder, omkreds i 1.3 m h=2.81m, GPS±4m. Reg. dato: U E99 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.77m, GPS±5m. Reg. dato: U E1 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.70m, GPS±3m. Reg. dato: U E11 Stilk-Eg,tvege revet af , omkreds i 1.3 m h=2.96m, GPS±4m. Reg. dato: U E12 Stilk-Eg, stor gren revet af , omkreds i 1.3 m h=2.95m, GPS±3m. Reg. dato: U E13 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.73m, GPS±3m. Reg. dato: U E14 Stilk-Eg, stor gren revet af , omkreds i 1.3 m h=3.68m, GPS±3m. Reg. dato: U E17 Stilk-Eg,mange vanris, omkreds i 1.3 m h=2.64m, GPS±4m. Reg. dato: U E18 Stilk-Eg,dårligt v/rod, tynd top, omkreds i 1.3 m h=2.85m, GPS±4m. Reg. dato: U E2 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.84m, GPS±4m. Reg. dato: U E21 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.60m, GPS±4m. Reg. dato: U E24 Stilk-Eg, 3 store grene afrevet , omkreds i 1.3 m h=2.61m, GPS±5m. Reg. dato: U E27 Stilk-Eg, stor gren afrevet , omkreds i 1.3 m h=2.58m, GPS±4m. Reg. dato: E29 Stilk-Eg, (rød vandret streg) stor gren afrevet , omkreds i 1.3 m h=3.38m, GPS±5m. Reg. dato: U U E3 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.00m, GPS±3m. Reg. dato: U E30 Stilk-Eg i skel mod afd. 258, omkreds i 1.3 m h=3.40m, GPS±4m. Reg. dato: U E31 Stilk-Eg, afrevne grene i top, omkreds i 1.3 m h=3.61m, GPS±5m. Reg. dato: U

12 259-E32 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.31m, GPS±3m. Reg. dato: U E33 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.02m, GPS±3m. Reg. dato: U E34 Stilk-Eg,barkskade fra vindfælde, omkreds i 1.3 m h=2.56m, GPS±4m. Reg. dato: U E35 Stilk-Eg, afrevne grene i top, omkreds i 1.3 m h=2.70m, GPS±4m. Reg. dato: U E4 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.06m, GPS±3m. Reg. dato: U E6 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.78m, GPS±3m. Reg. dato: U E8 Stilk-Eg,mange vanris, omkreds i 1.3 m h=2.71m, GPS±4m. Reg. dato: U E9 Stilk-Eg, stor gren revet af i top for mange år siden, omkreds i 1.3 m h=2.54m, GPS±4m. Reg. dato: U E1 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.46m, GPS±4m. Reg. dato: U E10 Stilk-Eg,tynd top, omkreds i 1.3 m h=3.72m, GPS±4m. Reg. dato: AA og CJ U E100 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.72m, GPS±4m. Reg. dato: U E101 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.75m, GPS±3m. Reg. dato: U E108 Stilk-Eg, står tæt ved en bøg, omkreds i 1.3 m h=2.90m, GPS±3m. Reg. dato: U E11 Stilk-Eg,fint træ, men lidt klemt af bøge, omkreds i 1.3 m h=2.95m, GPS±4m. Reg. dato: U E110 Stilk-Eg, døde grene i top, omkreds i 1.3 m h=3.15m, GPS±3m. Reg. dato: U E111 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.63m, GPS±3m. Reg. dato: U E112 Stilk-Eg, mange vanris, omkreds i 1.3 m h=3.08m, GPS±3m. Reg. dato: U E113 Stilk-Eg,væltet, står ved bro ud til vandskiklub, omkreds i 1.3 m h=3.02m, GPS±3m. Reg. dato: U E116 Stilk-Eg, væltet og død, omkreds i 1.3 m h=2.54m, GPS±3m. Reg. dato: U E12 Stilk-Eg,forreven top, omkreds i 1.3 m h=3.41m, GPS±4m. Reg. dato: U E123 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.97m, GPS±3m. Reg. dato: U E124 Stilk-Eg, ved sti til vandskiklub, omkreds i 1.3 m h=3.20m, GPS±3m. Reg. dato: U E125 Stilk-Eg, væltet, omkreds i 1.3 m h=3.94m, GPS±3m. Reg. dato: AA og CJ U E127 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.45m, GPS±3m. Reg. dato: U E132 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.98m, GPS±3m. Reg. dato: U E141 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.90m, GPS±5m. Reg. dato: U E145 Stilk-Eg, rødmuld, knækket top, omkreds i 1.3 m h=3.52m, GPS±4m. Reg. dato: U E152 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.83m, GPS±4m. Reg. dato: U E2 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.97m, GPS±3m. Reg. dato: U E38 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=3.30m, GPS±3m. Reg. dato: U E5 Stilk-Eg ved rød bygning ved slottet, omkreds i 1.3 m h=5.25m, GPS±3m. Reg. dato: U E98 Stilk-Eg, omkreds i 1.3 m h=2.77m, GPS±3m. Reg. dato: U