TIDLIGERE ENGELSKUNDERVISNING?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDLIGERE ENGELSKUNDERVISNING?"

Transkript

1 TIDLIGERE ENGELSKUNDERVISNING? Proffesionsbacheloropgaven 2011 Udarbejdet af: Anders Martinsen Studienr.: /94047 Stamhold: Fag: Engelsk Vejledere: Jette Steensen & Vibeke Haaning Antal anslag: bilag

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metodeafsnit Læringssyn Hvad er læring? Knud Illeris Sammenfatning Sprogsyn Strukturalisme vs. funktionalisme Sprogsyn i dag Sammenfatning Sprogtilegnelsessyn Efterligning og udenadslære... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Stephen Krashen Lev Vygotsky Sammenfatning Empiri Sprogsyn i andre lande Empiri fra de tre lande Danmark Engelsk fra børnehaveklassen på tre skoler i Aarhus Sammenfatning Fordele og ulemper ved tidligere engelskundervisning Ulemper ved tidlig engelsk Fordele ved tidlig engelsk Sammenfatning Didaktiske og pædagogiske implikationer ved tidligere engelskundervisning Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Bilag 2 9: Spørgeskema Besvarelser fra fire respondenter 2

3 1. Indledning Engelskundervisning i den danske skole har været meget drøftet de sidste par år. I 2004 blev engelskundervisningen obligatorisk fra 3. klasse, men allerede nu er det på tale at starte endnu tidligere. Tendensen er dermed mod en tidligere og tidligere start på engelskundervisningen. Der er ingen tvivl om, at vi lever i en globaliseret verden, hvor en revolution af informationsteknologien finder sted. Vi er nødt til at acceptere, at verden bliver mindre og mindre, og som en kendsgerning af dette, at Danmark også bliver mere afhængig af omverdenen. Konsekvensen af ovenstående ses i Fælles Mål 2009, hvor formålet for engelskundervisningen er at eleverne skal anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. 1 Vores kommunikation, interaktion og dialog med vores omgivelser foregår på engelsk. Dansk er et lillebitte sprogområde i en mere og mere globaliseret verden, hvor det dominerende verdenssprog er engelsk. 2 På grund af internettet, og mobiltelefoner, er det let for børn at flytte rundt og kommunikere i cyberspace. Det er derfor, det er nødvendigt for selv små børn at have kendskab til engelsk i denne internationale verden. Men hvordan kan vi sikre, at de modtager disse nødvendige internationale kompetencer? Over hele verden er tendensen, at børn skal lære engelsk, og at børn skal begynde den engelske undervisning tidligere. Danmark er i international sammenhæng blandt de lande, hvor eleverne starter senest på deres første andetsprog - engelsk. 3 Er det tilstrækkeligt for det danske samfund? "Yngre er bedre" er blevet et mantra. Men er yngre virkelig bedre, eller er det fejlslutning baseret på ønsketænkning og fejlagtige antagelser? Meningerne om dette tiltag er delte, men faktum er, at mange privatskoler og enkelte folkeskoler allerede praktiserer en tidligere start på engelskundervisningen, idet det fra skoleåret blev muligt at indføre engelsk fra børnehaveklassen. 4 På grund af denne udvikling mener jeg, at der bør tages stilling til tendensen til at starte engelskundervisningen tidligere, og se på fordele og ulemper samt implikationer af at påbegynde undervisningen i engelsk tidligere til danske børn. 1 Fælles Mål, 2009, s Thomsen, 2011, s Brick-Hansen, 2004, s Thomsen, 2011, s

4 Denne opgave tager ikke parti for om det er godt eller skidt at starte tidligere, men tager derimod udgangspunkt i den tendens, der er omkring tidligere og tidligere start på engelskundervisningen. Så med en forventning om at engelskundervisningen kommer til at starte tidligere, opbygger jeg min opgave ud fra nedenstående problemformulering. 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i tendensen til at starte engelskundervisningen i den danske folkeskole tidligere og tidligere ønsker jeg, ud fra mit læringssyn samt mit sprog- og tilegnelsessyn, at undersøge og analysere dels fordele og ulemper ved en tidlig start dels de didaktiske og pædagogiske implikationer heraf. 2. Metodeafsnit Som indgangsvinkel til bearbejdning af min problemformulering starter jeg med en beskrivelse af mit læringssyn, sprogsyn og sprogtilegnelsessyn. Selvom de alle er elementer af en helhed, som engelskundervisningen i folkeskolen skal ses i, så vælger jeg at skille dem ad. Herved kommer mit syn på de tre til at fremstå klart, og danner samtidig grundlag for mine teoretiske tanker gennem opgaven. Læringssynet i min opgave tager udgangspunkt i mine overordnede tanker omkring læring, som holdes op mod Knud Illeris syn på læring. Jeg har valgt at benytte hans læringstrekant, da den som ovenstående elementer består af tre individuelle poler, der skal ses i en helhed. I forlængelse heraf beskriver jeg mit sprogsyn. Med afsæt i det strukturalistiske og funktionalistiske syn på sprog op igennem tiden kommer jeg frem til synet på sprog i dag, som desuden danner grundlag for mit sprogsyn i opgaven. Slutteligt vil mit teoretiske afsnit redegøre for mit sprogtilegnelsessyn. Her vil jeg komme omkring tanker med behavioristiske træk, samt sprogtilegnelsesteorier fra Stephen Krashen og Lev Vygotsky. Alle tre omhandles, da jeg finder dem relevante og brugbare i diskussion om en mulig tidligere start på engelskundervisningen i folkeskolen, som tendensen foreskriver. I forhold til kun at kigge på Danmark, har jeg valgt at foretage empiriske undersøgelser i andre lande. Undersøgelserne fra henholdsvis Canada, Mexico og Honduras danner grundlag for en 4

5 komparativ analyse med mine undersøgelser fra min praktik i Danmark. Mit empiriske arbejde vælger jeg at underbygge med en undersøgelse fra Aarhus omkring engelsk i børnehaveklassen, og herefter analysere forskelle og ligheder. Det empiriske arbejde fra de tre lande er ikke blevet oversat fra engelsk til dansk, af frygt for at miste autentisitet og misfortolke svarene. Svarene fra alle respondenterne er vedlagt som bilag, mens undersøgelsen fra Aarhus er refereret til som kilde. I henhold til min problemformulering vil jeg, ud fra det valgte teorigrundlag samt min analyse af empiri, samle det hele i en helhed og først diskutere fordele og ulemper ved en tidligere start af engelskundervisningen i folkeskolen. Herefter vil dette føre videre til en diskussion og vurdering af didaktiske og pædagogiske implikationer ved den tidligere start. 3. Læringssyn Elever er forskellige i forhold til f.eks. alder, miljø og motivation og kræver forskellige undervisningsmetoder, og heraf kan der tales om forskellige læringssyn. Når der tales om læringssyn, er jeg ikke i stand til at lægge mig helt fast på et bestemt syn. Derimod finder jeg det vigtigt at kunne hente inspiration fra de forskellige læringssyn. For mig at se, er dette en klar fordel da det er med til at give den optimale læring for den enkelte elev Hvad er læring? Læring er først og fremmest tilegnelse af kompetencer, færdigheder og kundskaber. 5 Forskelligt fra læring er begrebet indlæring, hvilket sker uden at eleven har indflydelse på udformningen. Læring sker derimod ved en proces, hvor eleven har indflydelse. Indlæring har fokus på dét, der skal læres, hvilket dermed giver fokus på indholdet. Den traditionelle opfattelse af læring har førhen været konkret indlæring og haft en behavioristisk tilgang. Her opfattedes læring som en direkte overføring af viden eller kompetencer fra lærer til elev en rolle som ofte kaldes læreren som tankpasser. 6 5 Hansen, 2006, s Imsen, 2006, s

6 Nu om dage er der en tendens til at se læring i den konstruktivistiske læringsforståelse. 7 Her er der fokus på hvordan der læres, og læring ses mere som en proces. Læring finder altid sted inde i eleven, og altså den lærende, og er på samme gang en udviklingsproces hvorigennem eleven konstant konstruerer og rekonstruerer f.eks. viden, forståelser og identitet. Konstruktivisme tager dog ikke aspekt om læring i sociale sammenhæng i betragtning. 8 I den socialkonstruktivistiske tilgang til læring er der derimod det syn, at den sker gennem dannelse af erfaring og i interaktioner mellem oplevelser, refleksioner og handlinger. Når det drejer sig om hvordan børn lærer, støtter denne retning sig til sprogets betydning og til Vygotskys sociokulturelle teori. 9 Hvor mange teorier førhen var fokuseret på det individualistiske perspektiv, må Vygotsky med sine teorier tilskrives æren for at give dette en modvægt. 10 Samtidigt er sproget, for ham, vor fælles referenceramme og vort fællesskab til at forstå verden, og derfor også yderst relevant igennem min opgave. Som Vygotsky ser det, så foregår læringen i zonen for nærmeste udvikling (ZNU), hvor barnets viden udvikles gennem interaktion med omverden. 11 Selvom socialkonstruktivisme og sociokulturelle teorier ligner hinanden meget, vil jeg i denne opgave bruge det lidt bredere begreb, sociokulturel læringsteori, som desuden inkluderer socialkonstruktivisme. På samme gang er Vygotskys teorier mere relevante i forhold til en senere redegørelse for sprogtilegnelsessyn Knud Illeris Jeg finder det relevant at relatere læringssyn til Knud Illeris (Illeris). Illeris visualiserer sin læringsteori i en læringstrekant, hvor læringens tre dimensioner udgør de tre poler. De kaldes indholdsdimensionen, drivkraftdimensionen og samspilsdimensionen. Indholdsdimensionen drejer dig om det, der læres, hvorimod drivkraftdimensionen indeholder motivation, følelser og vilje. I drivkraftdimensionen mobiliseres den energi, som læringen kræver. 12 Når disse to aktiveres samtidig i en læringssituation er de udtryk for de psykiske processer, der foregår i eleven under tilegnelsen. Det er vigtigt, at der ved læring ikke kun ses på 7 Imsen, 2006, s ibid, s ibid, s ibid, s Tornberg, 2005, s Illeris, 2007, s

7 individet, men at der i stedet ses på det i en samfundsmæssig samspilsdimension, som samtidig er i forlængelse af den sociale dimension som sociokulturel teori indeholder. 3.2 Sammenfatning Jeg er fortaler for den sociokulturelle tilgang, men samtidig er det relevant at modificere den til hvilke rammer der undervises i. Når vi ser på de yngre elever, som jeg gør i denne opgave, mener jeg, at undervisningen kan komme omkring en anden tilgang. Selvom en sociokulturel tilgang til undervisningen på indskolingsstadiet er muligt, finder jeg dog, at en tilgang med behavioristiske træk vil være en anden mulighed for dem i begyndelsen. Afsættet i dette læringssyn sker, da eleverne i de tidlige klasser efter min hensigt stadig har brug for en del støtte, og derfor ikke selv er i stand til at konstruere deres viden. En sådan tilgang vil være med til at give et sproglæringsrum for alle, hvor det modsat klassisk behaviorisme er accepteret at lave fejl. Fejl er med til at udvikle eleven inden for tankerne omkring ZNU. Der er altså tale om en behavioristisk tilgang med fokus på det sociale social behaviorisme. En teori der er med til at bygge videre på den kognitive udvikling. Målet bliver, så hurtigt som muligt, at komme frem til et sociokulturel læringssyn, som jeg finder bedst i min undervisning - når eleven vel at mærke er klar til det. Grundet regeringens debatoplæg i Globaliseringsrådet "Verdens bedste folkeskole - vision og strategi", blev der nedsat et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til en handlingsplan for engelsk i folkeskolen. Udvalgets anbefaling var, at et balanceret læringssyn ville føre til de bedste læringsresultater. Her forstås en læringsopfattelse som tagende udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger, og som baseres på en forståelse af vigtigheden af at udnytte de mange forskellige læringsmuligheder, som varierede organisationsformer, aktivitetstyper og undervisningsmaterialer kan skabe rammer for 13 - som netop er det jeg stræber efter. Teorierne hos Illeris er for mig stadig relevante ligegyldig hvilket læringssyn der er. Fælles for al undervisning er nemlig, udover indhold og motivation, vigtigheden af at lære i samspillet med andre, da den sociale side af læringen i sprogfagene ikke kan negligeres. 13 Undervisningsministeriet, 2006a, s. 3. 7

8 4. Sprogsyn Som Karen Lund et al. beskriver det, så er de måder vi vælger at bruge sprog på afhængige af hvilken rolle vi har, og hvilke magtkonstellationer vi indgår i. 14 I et sprogfag er det centralt at være sig bevidst, hvilket sprogsyn der ligger som grundlag for undervisningen, da det udgør kriterierne for den målestok, der sættes for evalueringen af elevernes færdigheder. Det drejer sig både om lærerens eget sprogsyn, om det sprogsyn, som det omgivende samfund accepterer, og det sprogsyn, som findes implicit i bøgerne. 15 Desuden er der også et overordnet syn på sprog i folkeskolen, som politikerne dikterer og bliver rettesnor for i form af Fælles Mål Strukturalisme vs. funktionalisme Primært er der to forskellige retninger for hvad det er for noget sprog, vi vil lære eleverne, og som vi derfor også skal evaluere dem ud fra. På den ene side er der et strukturalistisk sprogsyn, mens vi på den anden side finder det funktionalistiske sprogsyn. Førstnævnte tager udgangspunkt i at undervisningen fokuserer på sprogets strukturelle elementer korrekt grammatik, rigtig ordstilling, sætingstyper osv. Det funktionelle sprogsyn fokuserer derimod på hvad sproget bruges til, samt hvilke handlinger der foretages med sproget. En evaluering af sidstnævnte vil tage udgangspunkt i hvordan eleverne indgår i forskellige former for kommunikation. 16 Tendensen har været, at undervisningen har gået fra et strukturalistisk sprogsyn, hvor der blev arbejdet mere med klassiske tekster, til et funktionalistisk sprogsyn, hvor engelsk mere er blevet et kommunikationsværktøj. Groft sagt er synet på sprog gået fra noget vi har, til noget vi bruger. Vi har i Danmark en god tradition for et kommunikativt sprogsyn, som betyder, at det meste af engelskundervisning i uddannelsessystemet sigter mod at sætte elever og studerende i stand til at kommunikere i den virkelige verden Lund, 2009, s Bryanne, 2008, s ibid, s Thomsen, 2011, s

9 4.2. Sprogsyn i dag I den globaliserede verden vi lever i i dag står vi alligevel med et ben i begge lejre. Det er utrolig vigtigt at eleverne har mod på at bruge sproget og kommunikere, men samtidig er vi klar over, at et engelsk fyldt med grammatiske fejl stempler dem som mindre troværdige samtalepartnere. 18 Sammen med globaliseringen er der samtidig kommet mere opmærksomhed på det interkulturelle aspekt, som ses tydeligt i Fælles Mål for Engelsk. I forlængelse af dette, er der kommet fokus på engelsk som lingua franca et internationalt kommunikationssprog, som ikke-native-speakers kan benytte for at forstå hinanden. 19 Som det er nu, bliver engelsk i folkeskolen ifølge Sproglæreforeningen set som lingua franca. 20 Det kan dog give et andet fokus i folkeskolen, hvor sprogundervisningen ellers har en tendens til at være stærkt knyttet til britisk eller amerikansk kultur. Når vi opstiller mål for og evaluerer elevernes sprog og deres sprogbrug, bliver vi derfor nødt til at overveje hvilket sprogsyn vi har i engelskundervisningen, i samfundet og i undervisningsmaterialet. Hvad er målet for undervisningen? I relation til ovenstående kan nævnes begrebet intersprog. Her ses elevens sprog som værende i konstant udvikling, og fejl betragtes ikke som mangler, men derimod som en udvikling. 4.1 Sammenfatning Ligesom regeringens nedsatte råd foreslog et balanceret læringssyn, blev der også fremstillet et forslag om et balanceret sprogsyn. Ved et balanceret sprogsyn forstod udvalget en sprogopfattelse, hvor alle sider af elevernes kommunikative kompetence styrkes og medtænkes i den pædagogiske praksis. 21 I forhold til anbefalingen er det altså vigtigt, at vi i vores sprogsyn mere ser eleven i en intersprogsanalyse frem for en fejlanalyse. Desuden er tendens at dette skal foregå i et funktionalistisk sprogsyn. 18 Bryanne, 2008, s ibid, s Thomsen, 2011, s Undervisningsministeriet, 2006a. s. 3. 9

10 5. Sprogtilegnelsessyn Hvor læringssyn er et overordnet syn på læringen, har vi mere specifikt et sprogtilegnelsessyn der, som navnet siger, ser konkret på hvilke teorier, der ligger bag det at tilegne et sprog. Når der i denne opgave tales om sprogtilegnelsessyn, vil det være med henblik på fremmedsprogtilegnelse, med mindre andet er nævnt. Når der diskuteres sprogtilegnelse, er der blandt forskere og teoretikere en almen enighed om, at der er mange ligheder mellem at lære sit modersmål og at lære et fremmedsprog. Endnu er det ikke lykkedes at finde en fællesnævner for sprogtilegnelse teori, som alle forskere er enige i - og enighed om en fælles teori for sprogtilegnelse er nok langt væk. 22 Per definition har alle fremmedsprogstilegnere, lige meget alder, allerede tilegnet sig minimum ét sprog i forvejen. 23 Fordelen ved dette kan være, at man har en idé om hvordan sprog fungerer, men ulempen kan samtidig være, at det fører til forkerte gæt og dermed fejl i det nye sprog. Dette er bare nogle af de ting, som er med til at gøre sprogtilegnelse så komplekst. Der har været mange forskellige teorier om sprogtilegnelse, og der kommer til stadighed flere og flere. Men nytter det noget at blive undervist i et sprog, og hvis det gør, skal det så være i grammatik og regler, eller skal den lærende blot bruge sproget? 5.1. Efterligning og udenadslære Ganske som inden for læring findes der også en tilgang med behavioristiske træk inden for sprogtilegnelse. Psykologisk hvilede den såkaldte audiolingvale metode på behaviorismen. 24 Selve undervisningen understregede efterligning og udenadslære, og eleverne lærte dialoger og sætninger udenad. 25 Behaviorister er af den overbevisning, at det er vigtigt der er positiv forstærkning i sprogtilegnelsen, hvor korrekt læring bliver belønnet af ros. 26 En af de audiolingvale metodes teknikker er, at sproget øves via dets struktur ved hjælp af såkaldte strukturdrilløvelser, hvor ord eller sætningsdele kan skiftes ud ganske vilkårligt, så de holder deres plads i strukturen. Strukturerne har således ingen kommunikativ funktion i den audiolingvale metodik. De er sprogligt 22 Lightbown, 2006, s ibid, s Tornberg, 2005, s Lightbown, 2006, s Brewster, 2004, s

11 indholdsløse. Det vigtige er, at eleven siger noget, og at han gør det korrekt. 27 Sprogindlæring blev betragtet som dannelse af vaner, og intellektuel anstrengelse og en bevidst forståelse af sprogets grammatiske opbygning blev ikke anset for nødvendig. Jeg er absolut ikke enig i rendyrket form af den audiolingvale metode, men finder aspekter af den brugbar. Ligesom mit læringssyn mener jeg, at en tilgang til sprogtilegnelse med behavioristiske træk i starten, kan være med til at give et sproglæringsrum for alle. Samtidig er det accepteret ikke at gøre alting korrekt, da man lærer af sine fejl og det bygger videre på den kognitive udvikling. Det er ønskeligt, at der på det rette tidspunkt kommer en påvirkning mod en kommunikativ retning i min undervisningen en påvirkning, der også har været op igennem tiden i Danmark Stephen Krashen Et af de sprogpædagogiske begreber, og dermed også inden for sprogtilegnelsessyn, som har haft størst indflydelse på sprogundervisning i Danmark er begrebet kommunikativ kompetence. Efter denne implementering er Stephen Krashens (Krashen) teorier brugt som udgangspunkt i sprogtilegnelsessynet, og har siden haft stor indflydelse på den måde, vi tænker engelskundervisning på i Danmark. 29 Krashen skelner skarpt mellem tilegnelse og indlæring som to processer, der er uafhængige af hinanden. 30 Sprogtilegnelsen er en ubevidst proces, som foregår i sprogtilegnelsescentret i hjernen. Det er en meget langsom proces, som kræver mange gentagelser og personlige erfaringer. Til gengæld huskes det tilegnede sprog længe og kan anvendes spontant og kreativt. Sprogindlæringen er derimod en bevidst proces, som går væsentligt hurtigere end tilegnelsen, men som til gengæld glemmes hurtigere. De indlærte sprogelementer er kun tilgængelige gennem brug af det som Krashen kalder monitoren. 31 Det betyder at eleven kan anvende det indlærte, men først må huske reglen, og er en meget tidskrævende proces, som ofte resulterer i bl.a. tøven. Krashen anser tilegnelsen som den eneste anvendelige indlæringsmåde, når der er tale om børn, der befinder sig i den konkret-operationelle periode, dvs. før 12 års alderen. Sprogtilegnelse for 27 Tornberg, 2005, s ibid, s Brick-Hansen, 2004, s Lightbown, 2006, s ibid, s

12 denne aldersgruppe, mener han, kan sammenlignes med børnenes modersmålstilegnelse, og det er da også teoriens grundprincip at forsøge at overføre de ting, vi ved om modersmålstilegnelse til fremmedsprogsundervisningen. 32 For Krashen er den eneste måde at opnå et flydende sprog på, at udsættes for ægte kommunikation 33 som ved modersmålstilegnelse. Med inputhypotesen forsøger Krashen at svare på hvordan vi tilegner os sprog. Ifølge ham tilegner vi kun et sprog, når vi forstår input det sprog vi udsættes for - som indeholder strukturer, der er lidt ud over, hvor vi står nu. En teori han beskriver som i+1, hvor i repræsenterer den aktuelle kompetence og +1 er en metafor for det sprog, som er et niveau over. I denne sammenhæng bruger vi langt mere end vores sproglige kompetence, da også konteksten og vores kendskab til verden bruges som hjælp til at forstå inputtet. 34 Elever kan stadigvæk undgå at tilegne sig sproget gennem forståelige input. Ifølge Krashen skyldes dette at det affektive filter, der har med følelser, holdninger, motivation og behov at gøre, blokerer. Er eleven træt, umotiveret eller foragter den kultur, som målsproget 35 repræsenterer, er det affektive filter oppe og blokerer for tilegnelsen. 36 Læreren skal altså ikke kun præsentere eleven for forståeligt input, men skabe situationer, som opmuntrer til lavt affektivt filter. 37 Krashens tese om at forståeligt input er det ene fornødne for sprogtilegnelse, har ikke mange disciple i dag. Påstanden er i sagens natur ikke særligt populær hos sproglærere de kunne så bare sætte en video på i hver time. Et andet kritikpunkt er, at hans teori ikke siger noget om sprogtilegnelsesprocessen, men kun fortæller hvilket input der fører til hvilken viden. Selv om der har været denne kritik mod Krashens teorier, finder jeg dem delvist brugbare i min opgave Lev Vygotsky De sociokulturelle læringsteorier har et andet udgangspunkt end Krashen, hvor hovedtesen er, at det, som et individ kan lære, kan optimeres ved hjælp eller støtte udefra. Som nævnt under beskrivelse af læringssyn, er der her tale om ZNU. Denne er inden for sprogindlæringsforskningen 32 Brick-Hansen, 2004, s Lindhardsen, 2008, s Epstein, 1988, s Målsprog referer her til det sprog der undervises på og om 36 Lindhardsen, 2008, s Epstein, 1988, s

13 blevet brugt som teoretisk udgangspunkt, når der bl.a. har skullet findes en forklaring på, hvorfor elever i en gruppe i fællesskab løser vanskeligere problemer, 38 end de ville have hvis de var alene. Til forskel fra andre psykologiske teorier, som ser det at tænke og det at tale som en relateret, men dog uafhængig proces, så ser sociokulturelle tænkere dem som tæt knyttet. Tale (og skrift) fører til tanker, hvilket betyder at folk kan kontrollere deres mentale proces i forhold til hvad andre folk siger til dem, og hvad de siger til andre. 39 I relation hertil kan nævnes begrebet scaffolding, som benævnt af Jerome Bruner. Her er det dét sprog som en samtalepartner bruger for at støtte en kommunikativ succes for den anden part, 40 der er i fokus. I Krashens i+1 kommer input udefra og der lægges vægt på det forståelige, der omfatter sprogstrukturer, der er lige over hvad eleven kan nu. Hos Vygotskys ZNU er der derimod fokus på udvikling af hvordan eleven konstruerer viden i samarbejde med en samtalepartner læreren. Vygotskys teorier nyder stor popularitet i læringsforskningskredse i dag måske fordi læreren tillægges en betydelig rolle! 5.4. Sammenfatning Lidt forenklet kan der stilles nogle betingelser op for, at sprogtilegnelse kan finde sted: Eleven skal være i besiddelse af de nødvendige evner for at kunne tilegne sig et sprog. 2. Eleven skal være motiveret for sprogtilegnelse. 3. Eleven har anledning til at bruge sproget. Første punkt refererer samtidig til Illeris indholdsdimension, som bl.a. omfatter det eleven lærer og dennes forståelse og indsigt. Med et udgangspunkt i en teori med behavioristiske træk, vil en sådan tilgang muligvis hjælpe eleven med at nå de nødvendige evner. Desuden er evnerne noget der hele tiden udvikles i relation til ZNU og i+1. Andet punkt referer udover Illeris drivkraftdimension også til Krashens begreb om det affektive filter. Det er lærerens opgave at motivere eleven, så han kan mobilisere den energi, læringen kræver. Af sidste punkt vil Krashen sige, at dette er betingelsen for den ægte kommunikation og tilegnelsen af sproget. Imens peger Illeris på vigtigheden af dette med sin samspilsdimension, hvormed han understreger, at læringen 38 Tornberg, 2005, s Lightbown, 2006, s ibid, s Brick-Hansen, 2004, s

14 ikke kun er en individuel proces, men i høj grad også noget som forgår i samspil med andre, hvilket Vygotsky netop også understreger i sin teori. 6. Empiri En ting er hvordan vi ser på sprogtilegnelsen i de tidligere klasser i Danmark, men lige så interessant er det at se på hvad de empiriske undersøgelser viser fra udlandet. I løbet af min praktik på seminariet har jeg kun haft en praktiklærer, der har undervist i engelsk i indskolingen, som jeg i denne sammenhæng har interviewet omkring min problemstilling. Jeg har fundet det interessant at sammenligne dennes holdninger med holdninger fra andre lande. Min store interesse for sprog og kulturmøder har givet mig mulighed for at rejse rundt omkring i verden og arbejde med børn og unge og møde andre mennesker, der deler samme interesse som jeg. I den henseende har jeg taget kontakt til lærere fra et sprogskoleophold, som jeg arbejdede sammen med sidste år, hvor jeg mødte undervisere fra Mexico, Honduras og Canada. De fire interviewede lærere er blevet sendt det samme spørgeskemaundersøgelse, som de har sendt tilbage til mig. For at gøre spørgsmålene så dækkende som muligt, og derved også give mig det bedste empiriske grundlag, er de blevet udarbejdet med udgangspunkt i The Primary English Teacher s Guide. Her gør forfatterne det klart, at countries which have introduced foreign language learning at primary level have a core of key questions which they need to address. 42 Disse spørgsmål er blevet redigeret for at passe til min bachelor-opgave, men essensen i dem er intakt (se bilag for spørgeskema). Vigtigt er det at pointere, at det ikke kun er engelsk som første fremmedsprog, der bliver sammenlignet. Det er derimod mere en holdning og oplevelse af mødet med det første sprog forskelligt fra modersmålet. Inden vi kigger på svarene er det væsentligt at forholde sig til hvilke lande vi har med at gøre, og endnu mere vigtigt hvad deres sprogsyn er samt deres kulturelle holdning til fremmedsprog, da disse er essentielle i en videre sammenligning. Sammenligningen vil tage udgangspunkt i mine respondenters svar og stillet op mod en undersøgelse foretaget af Aarhus kommune omkring engelsk i børnehaveklassen. 42 Brewster, 2004, s

15 6.1. Sprogsyn i andre lande Mexico er et stort land, hvor der i forvejen tales et stort sprog, nemlig spansk. Det kan måske være svært at påvirke mexicanske elever til at lære engelsk, når de i forvejen har et stort sprog. De mexicanske elever jeg talte med på sprogskolen i Canada havde da også, ud fra mit syn, langt mindre sproglige kompetencer, end hvis der sammenlignedes med f.eks. Danmark. Desuden er engelsk først lovpligtigt obligatorisk fra man er 12 år 43, med mindre man går i en privat skole. Men med en stor økonomisk spredning i landet, er sidstnævnte skoler kun for de bedrestillede, hvilket også klart gav sig til udtryk hos de mexicanske elever på sprogskolen. (Alle svar der kommer fra læreren i Mexico vil blive markeret med et M ) Canada er modsat et land med store sproglige traditioner og en stor del af min inspiration til denne bachelor-opgave kommer også fra How Languages are Learned, som netop tager udgangspunkt i det canadiske skolesystem. Både engelsk og fransk er begge officielle sprog i dele af landet, og den franske del af landet bliver betegnet tosproget. Ca. 60 % af befolkningen har engelsk som hovedsprog, mens ca. 20 % har fransk som hovedsprog. 44 Hver stat i Canada regulerer deres egen uddannelse, så undervisning på fransk varierer mellem provinserne og vice versa for engelskundervisning i Quebec, hvor hovedsproget er fransk. I Ontario, der er den stat hvor den interviewede lærer arbejder, er der stadig variation i franskundervisningen i forhold til hvornår den begynder, og hvor meget tid om ugen hver elev modtager undervisning. Der er to forskellige muligheder for franskunderisningen: Full French Immersion (FI) og French as a Second Language (FSL). FI er ikke tilgængelig på alle skoler, så dette begrænser antallet af studerende. FSL findes derimod på hver skole, så eleverne får en mulighed for at lære fransk. 45 (Alle svar der kommer fra læreren i Canada vil blive markeret med et C ) Selv om den adspurgte lærer fra Honduras baserer det meste af sin erfaring fra sit hjemland, Canada, er der nogle af besvarelser der tager udgangspunkt i Honduras. Honduras taler ligesom Mexico i forvejen spansk. Imidlertid tog USA en masse gæstearbejdere fra de engelsk-talende Se bilag som reference. 15

16 Caribiske Øer med sig, da de oprettede plantager i Honduras, hvilket har ændret demografien i landet. 46 (Alle svar der kommer fra læreren i Honduras vil blive markeret med et H ) Selve synet på sproget i de forskellige lande er uhyre vigtig at definere, for at kunne bruge det i en analyse. I Mexico og Honduras er engelsk betegnet som et fremmedsprog, ganske som det er i Danmark. I Canada (skal der) læres fransk/engelsk som andetsprog, hvilket gør en stor forskel. Selvom mange elever fra enten Mexico, Honduras eller Danmark hører engelsk uden for skolen, er det ikke baseret på samme måde som i Canada. Desuden er der i de spansktalende lande en tendens til at alle udsendelser på TV er dubbede, og adgangen til engelsk er anderledes end f.eks. Danmark. Dette er naturligvis noget jeg tager højde for min i undersøgelse, da de tre lande ikke uden videre kan sammenlignes Empiri fra de tre lande Svarene fra de forskellige responspersoner varierer lidt, men alligevel er der tendenser at spore. Holdningerne til fordele og ulemper omkring tidlig start er meget spredte. Hos H ser vi en holdning til, at the advantage of starting a language earlier is that young children are capable of picking up a second language early on in life. Samtidig nævnes, at children in Kindergarten or Grade one approach learning with a lot of enthusiasm and learning a second language could be a part of that. Selv samme entusiasme efterlyses af M, der ytrer, at man er nødt til, at motivate more the students, to give them self confidence hvilket vil lede frem til more freedom for creating, encourage the students to read in other language(s) and to talk. Modsat nævner H, at learning a second language draws on the first language that has been learned. A person learning a language constantly compares the two and learns what grammatical structures can be transferred and which cannot * +Teaching a second language later in grade school allow teachers the benefit of using the first language in teaching the second. Dette bliver støttet op af C, der mener at FI skal starte senere, for at give the schools, teachers and parents the opportunity to see if the students are able to handle this increased presence of French in their daily routines at school/life. En for tidlig start af FI mener C desuden har flere ulemper. Der kan opstå traumatic situations for children (ages 3/4) being at school for the first time and the teacher is speaking in a language that is foreign to them. Herudover bliver eleverne placed into 46 thisishonduras.com. 16

17 FI classes before teachers and parents are able to see if the students can handle learning a second language. Hvis det viser sig, at eleven ikke er i stand til at følge FI, kan det føre til, at students must return to the regular classroom and some students struggle because they have no English instruction until grade 3 (som igen) can cause students to be unable to read, write and speak English as well as their peers in the regular class. Fakta er, at 50 % færdiggør FI. Dermed ser både C og H fordele og ulemper, mens M kun nævner fordele ved en tidligere start. I forhold til selve undervisningen er der hos de tre udenlandske lærer nogenlunde klar enighed. Alle er enige om, at der skal være et klart formål i undervisningen. M nævner tilskyndelsen af faget som essentiel, mens H svarer, at meningen med at lære sprog would be the motivational factor behind the language. Selv samme motivation bliver nævnt hos C, der erklærer, at students need to be able to understand why they are learning it and be put in the situations where they can see their learning occuring. I dag foregår undervisningen hos M omkring grammar, spelling, reading and listening. Denne form for undervisning er også noget som C ønsker ændret. I FSL-klasserne foreslåes det, at they need to change how it is taught to the students, focus it on oral communication instead of grammar, verbs, and writing. Samme vægtning af det kommunikative aspekt deles med H. Her nævner hun, at as much as writing is important I believe that speaking is key. Vigtigheden af dette understreges videre, da det nævnes, at learning to listen to a second language and then respond allow students to build vocabulary, recognize how words are used in a context, and listen for pronunciation. Det strukturalistiske syn ønskes heller ikke tilbage, idet H nævner at hun vil stay away from repitious conjugating of verbs, translating words between the first and second language, and just teaching a set of related vocabulary without a context. I forhold til niveauet I undervisningen nævner H, at the second language should be a little above the level of the students so that they have something to reach for. Dette kan relaters direkte til Krashens i+1. I Ontario er der flere muligheder for at undervise I fransk. Hvis man som lærer ikke har en universitetsgrad i fransk, kræves der en klar baggrund i det franske sprog. Dette høje lærerniveau bifaldes desuden af H, der mener at det kan demotivere eleverne hvis de får en mindre god lærer, men dog er klar over udfordringen. At times I think a native language speaker is best but I know that it is not always possible. I think that a teacher must have an excellent understanding of the grammar of the second language and be a fluent speaker of the second language. Students are 17

18 able to see through a teacher that doesn t really know what they are talking about and I believe encouraged by a teacher who has succeeded in learning a SL. Hos H er der fokus på rim og sange, med den grund, at they have a rhythm or tune, often have a rhyming scheme, they can include actions, and the vocabulary is easy. I forhold til evaluering er H af den holdning, at den skal foretages mundtligt, da you can change your questions based on the responses from the students and really get a sense of how they are doing. M er af same holdning og mener ikke, at man skal bestå en eksamen, men at they need to live with the second language. 47 Overordnet ser respondenterne fordele og ulemper ved en tidligere start, og en optimal alder til at starte engelsk (eller fransk) er deraf svær at definere Danmark Tina Vitting (TV), der er lærer på Bjerregrav Skolen i Randers, har en ambivalent holdning til tendensen omkring en tidligere start i engelskundervisningen. Som mange andre er hun splittet, da hun både kan se fordele og ulemper. Hun nævner, at det for de bogligt stærke elever er en klar fordel, mens det for de elever som har vanskeligheder ved at læse og skrive dansk bestemt ikke er en fordel. Deslige mener hun, at det er klart bedre, hvis de først har godt styr på deres modersmål. Af den grund ser hun det også som individuelt fra barn til barn, hvad der er den bedste alder at starte sprogundervisningen på. Som uddannet engelsklærer mener TV, at undervisningen bør foretages af uddannede sproglærere, fordi de har indblik i metoder til hvordan børn bedst lærer. Disse lærere skal lave en varieret undervisning, som i begyndelsen primært skal handle om børnenes nære omverden, f.eks. familie, kæledyr, skole og lignende. Det, at det er noget kendt finder hun meget vigtigt. Slutteligt skal undervisningen indeholde samtale, læsning og små skriftlige arbejder. Dette uddybes med nødvendigheden af at undervisningen indeholder mange forskellige elementer, rim, remser, sange, lege, læsning, skrivning osv., da alle børn er forskellige og lærer på forskellige måder. For TV ville det være ønskeligt hvis engelskundervisningen startede, når den enkelte elev er klar til det. Men med den skole vi har i dag, mener hun at det ville give en del problemer. 47 Her menes nok foreign language. 18

19 Grunden til hendes brug af dans, sang og leg i undervisningen, er at hun tror på, det er godt at kæde noget sprogligt sammen med noget fysisk. Dette referer hun til L1 (modersmål), hvor eleverne gentog rim, remser og sange, og derigennem fik en forståelse for hvordan de kunne bruge sproget. Endvidere mener hun, at de lærer rytmen i sproget, og mange som har svært ved at udtale ord får det faktisk lidt nemmere, når ordene er en del af en sang eller et rim. I løbet af undervisningen foretager TV løbende evalueringer. Her lytter hun til elevernes samtaler, og holder hele tiden øje med om der sker en udvikling. Det er vigtigt for hende, at give sig tid til i undervisningen, at gå ned og lave en lille samtale med den enkelte elev; selvfølgelig på engelsk. Desuden finder hun det en god idé, hvis der var mulighed for flere lektioner i begynderundervisningen Engelsk fra børnehaveklassen på tre skoler i Aarhus Som det er nu, så starter de fleste folkeskoler på engelskundervisningen i 3. klasse. Tendensen og trenden er dog, at flere og flere folkeskoler ønsker at starte tidligere end dette 48 - en tendens der hænger sammen med det større fokus og krav på engelsk i den globaliserede verden. I Aarhus kommune er der blevet lavet en empirisk undersøgelse af netop denne trend. En empirisk undersøgelse, der gør det muligt for mig i det følgende, at analysere og sammenligne med ovenstående, og derved se fordele og ulemper ved denne start. Alt nævnt empiri i det følgende er fundet i denne undersøgelse. 49 De empiriske undersøgelser er en midtvejsevaluering fra tre skoler, Skåde Skole, Fjordsgades skole og Sødalskolen, der har haft forsøg med engelsk fra børnehaveklassen. Udviklingsarbejdet startede i skoleåret 2006/2007, og for de tre skolers vedkommende er undervisningen påbegyndt omkring efterårsferien På Fjordsgades skole og Skåde Skole besluttede ledelsen at undervisningen skulle varetages af uddannede lærer, mens den på Sødalskolen blev varetaget af børnehaveklasselederen, der (ifølge undersøgelsen) besad relevante engelsksproglige kompetencer. Alle de deltagende lærere havde inden start fulgt inspirationskurser, for at give dem idéer til den pædagogiske og metodiske tilgang til faget på begynderniveau. Der findes ingen informationer om hvad disse kurser indeholdte. 48 Thomsen, 2011, s

20 I januar 2007 blev selve midtvejsevalueringen foretaget, som omfattede observationer af klasserne, interviews af eleverne, spørgeskemaundersøgelser til forældrene samt til lærerne eller pædagogerne. Undersøgelsen indeholder besvarelser fra 140 ud af 150 adspurgte forældre samt alle 10 adspurgte undervisere/pædagoger. I observationer af klasserne samt samtaler med eleverne beskrev evaluatoren elevernes tanker omkring engelskundervisningen som værende sjov, spændende og udfordrende. Deslige var det tydeligt, at det var den pædagogiske tilgang, der var det bærende element. Lege, sange og remser blev nævnt som appellerende til elevernes kreativitet med medfølgende synlige resultater i form af fortællinger til forældre og søskende om det lærte. Dette udmøntede sig desuden i en form for jalousi fra de ældre søskende, der ikke havde haft mulighed for at lære engelsk lige så tidligt. Eleverne mente ligeledes, at de kunne begynde at fornemme sammenhænge mellem de engelsksproglige elementer, som de ellers mødte i deres dagligdag. Enkelte elever tilkendegav, at de havde lidt svært ved undervisningen, og evaluatoren nævner af den grund, at underviserne kunne overveje at tjekke op på dansk, for at sikre at alle er med. Hos forældrene var der en markant tilfredshed med undervisningen. En overvejende del af forældrene nævnte, at deres børn brugte engelsk i hjemmet, eller talte om undervisningen. Denne enighed var også til stede omkring undervisningen, som var tilrettelagt og gennemført, så den gav eleverne lyst til at arbejde med engelsk. Forsøget med den tidligere start gav desuden forældrene forventninger om, at deres barns engelskfærdigheder ville blive styrket. I det centrale spørgsmål, angående behovet for stimulering til at arbejde med engelsk i så tidligt en alder som muligt, var 84 % af de adspurgte forældre helt enige eller enige, og samlet set var tilfredsheden hos forældrene meget høj. Hos enkelte forældre blev det påpeget, at engelskundervisningen måske gik ud over andre vigtige ting i børnehaveklassen. Af den grund var de i tvivl om at engelskundervisning så tidligt var for meget en tvivl der senere deles med underviserne. Der var stor splittelse blandt underviserne når det angik den tidligere engelskundervisning. Fire ud af de i alt ti lærere syntes, at det var en god idé at starte undervisningen i børnehaveklassen, mens resten var uenig i dette. Sidstnævnte kom alle fra Fjordsgades skole, der senere pointerede 20

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 1 Evaluering Engelsk i børnehaveklassen og engelsk undervisning i 1. og 2.kl på Espe Baggrund for projektet: Espe skole fik i 2011 tildelt

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemformulering... 3 2. Læsevejledning... 3 3. Formålsbeskrivelse og mål for faget engelsk... 5 4. Teori... 7 4.1. Sprogtilegnelse... 7 4.2. Læringens tre

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Vi begynder på et helt nyt engelsksystem, som hedder A Piece of Cake. Af praktiske grunde arbejder begge klasser ud fra samme bog.

Vi begynder på et helt nyt engelsksystem, som hedder A Piece of Cake. Af praktiske grunde arbejder begge klasser ud fra samme bog. Vi begynder på et helt nyt engelsksystem, som hedder A Piece of Cake. Af praktiske grunde arbejder begge klasser ud fra samme bog. A Piece of Cake 1 til 7. klasse: Starting Over: about British and American

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Det er jo nok ikke ret sjovt at sidde i 7. klasse og bare sige hvad man hedder om tidlig sprogstart i tysk.

Det er jo nok ikke ret sjovt at sidde i 7. klasse og bare sige hvad man hedder om tidlig sprogstart i tysk. LÆRERUDDANNELSEN SILKEBORG Det er jo nok ikke ret sjovt at sidde i 7. klasse og bare sige hvad man hedder om tidlig sprogstart i tysk. Bachelorprojekt 2011 Charlotte Laurberg Christensen, studienr: 7270085

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Engelsk. et fag i forandring. Af Vibeke Jahn Haaning, lektor

Engelsk. et fag i forandring. Af Vibeke Jahn Haaning, lektor Engelsk et fag i forandring Af Vibeke Jahn Haaning, lektor Gennem de sidste 40 år er der sket gradvise ændringer i fremmed- og andetsprogsundervisningen i store dele af verden. Der var i 70erne og begyndelsen

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse

Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse Hovedvægten i engelsk undervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne vil være konkrete,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse FRA KURSIST TIL ELEV Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse PROBLEMFORMULERING I hvilken grad har lørner efter bestået PD2: - de nødvendige og tilstrækkelige sproglige og kommunikative kompetencer og strategier

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Grammar online: - http://cms.elevunivers.dk/index.php?option=com_wrapper&itemid=2645 - http://engelsk5-7.gyldendal.dk/indgange/grammar.

Grammar online: - http://cms.elevunivers.dk/index.php?option=com_wrapper&itemid=2645 - http://engelsk5-7.gyldendal.dk/indgange/grammar. Årsplan 2015/2016 6. klasse We ll still be speaking English in class. Students build confidence in their language abilities through a strong emphasis on discussion, dialogue, listening and questioning

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere