Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Transkript

1 Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

2 Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os på stuen er så, hvordan kan vi som pædagoger sikrer, at alle børn bliver inkluderet. Vores tese var, at hvis man har et tilhørsforhold, en ven, hører man til, og at venskaber hjælper en til at være inkluderet. Et ordsprog siger venner er stille engle, der løfter os op, når vores vinger har svært ved at flyve. Det kan dog være mere jordnært, som hvis man er faldet på legepladsen, og så bliver hjulpet op af en ven. Politikens ordbog definerer ven som en person uden for ens familie, som man holder af, har tillid til og deler interesser med. Venner får man ved at dele interesser fælles oplevelser, og dette er et af vores mål med temauger og andre fælles aktiviteter. At bygge et fælles fundament, som vi kan bygge videre på, via et fælles tredje. Vi har bygget videre på temaugerne ved hjælp af billeder fra aktiviteterne, som er blevet til små bøger, der hænger i tilgængelig højde til, at børnene selv kan nå dem. Vi har sat billeder op til forældrene, så de har kunnet tale videre derhjemme om, hvad vi har oplevet. Så vi har hørt hyggelige historier om højtlæsning af Troldetårnet med dukker derhjemme, og et kig på ipad en for at sige godnat til elefanterne, da vi havde temauge om elefantfødslen i Zoo. Venskaber ser vi i vuggestuen er et spørgsmål om at høre til. Dette er vigtigt, da vi ved, at læring sker gennem deltagelse. Denne deltagelse er nært knyttet til de fællesskaber, børnene indgår i. Målet er, at alle bliver set og hørt, og at der bliver fokuseret på barnets ressourcer og ikke på mangler. Vi arbejder på stuen med de pædagogiske læreplaner og har haft ekstra fokus på de sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling, hvor man har fokus på at styrke relationer og venskab. Det er også nødvendigt, da venskab jo ikke altid er fryd og gammen, men hvor man også skal lære at håndtere et nej, og hvis der opstår konflikter, skal man selv lære at sige nej eller hente en voksen, når følelserne bliver for overvældende. Vi har på stuen øvet os i at vise børnene, hvad det vil sige at være en god ven. Vi har i vores temauger, bl.a. Mig og min verden, haft som mål, at ethvert barn får et tilhørsforhold og en bevidsthed om egne interesser, hvad kan jeg li at lege med, og hvad kan de andre tilbyde mig. Der er så meget, man ikke kan, når man er lille, og derfor har vi øvet os i jeg kan godt. Sådan får man

3 små succesoplevelser. Og hvis det er umuligt at kravle op på bænken, er det rart at få hjælp af sidemanden, og der kan vi som pædagoger hjælpe ved at sætte ord på Hov Ida det er svært at komme op, vil du ha hjælp? og hvis ja kan vi hente en sidemand ind i samtalen Sofie skal vi prøve at hjælpe Ida op på bænken? En del af fællesskabet Vi hjælper hinanden Fri For Mobberi projektet mod mobberi har været et rigtigt godt arbejdsredskab på stuen og har hængt fint sammen med fokuspunktet om øget fokus på inklusion og venskaber, og det har desuden passet så fint aldersmæssigt til vores gruppe af børn. For at kunne bruge det i vuggestue regi har vi brugt de fire grundprincipper: Tolerance - At kunne acceptere og se forskelligheder som en styrke og at behandle hinanden ligeværdigt.

4 Respekt - At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god kammerat over for alle og at rumme andres væremåde. Omsorg - At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn. Mod - At turde sige fra og markere egne grænser, at være modig og en god kammerat, der reagerer på uretfærdighed. Dybt engagement og rollemodel Uanset alderen på vores børn har vi kunnet se en effekt på, hvordan de kigger på hinanden og kontakter hinanden, hjælper hinanden og giver frivilligt afkald på legetøj, når de kan aflæse på en ven, at det ville være et hit at prøve af få lige det bestemte legetøj. (se videoen Fri For Mobberi/Bamseven på vores hjemmeside) At lære at knytte venskaber og at vise empati kommer ikke af sig selv. Børnene skal lære at aflæse hinandens kropssprog, og præcis disse færdigheder har vi øvet os i til vores temauger, og som vi fortsat vil arbejde med. Vi har haft en Marte Meo studerende fra vores institution inde over et barn på stuen, som vi kunne se stod lidt uden for fællesskabet, og det var derfor oplagt at tage den problemstilling op med Marte Meo som arbejdsredskab. Både i arbejdet med Marte Meo og i vores daglige arbejde,

5 er vi på stuen opmærksomme på, hvor vigtige vi er som rollemodeller, at vi viser empati, taler pænt til både store og små og holder en god tone, selv når det går stærkt. Der hjælper vores studieture, hvor vi som voksne får et fælles fundament, fagligt og fælles interesser, vi kan bygge videre på. Der er vi jo ikke spor anderledes end børnene. Vigtigheden af at være en del af hele gruppen oplevede vi i sommers, hvor vi havde to store piger på 2,5 år, der havde fundet hinanden og udviklet et venskab. De blev begge to lidt modigere på verden, når de var sammen. Så flyttede den ene pige. Og der fik vi set hvor meget venskaber fylder, selv i vuggestuen. Men vi opdagede igen værdien af, at man kan godt have venner, man kan bedre med, men at man stadig er en del af gruppen, fordi vi prioriterer at gøre mange ting sammen. Derfor så vi en pige, der spurgte efter sin ven, men alligevel var inde i gruppen og shoppede rundt mellem børnene og derfor fandt nye små venskaber. Når man interviewer børn i børnehaven, får man svaret, at det der betyder mest er ens venner. Derfor ser vi det som vigtigt at styrke barnets sociale færdigheder, så barnet får øvet sig i at danne relationer, allerede i vuggestuen, så de har større mulighed for at blive inkluderet nu og i fremtiden. Evaluering Vores rolle er tydelig. Vi skal nogle gange gå foran med tilrettelagte temauger, hvor vi giver mulighed for fælles oplevelser, der er sjove og udfordrende. Men vi skal også huske børns ret til medbestemmelse (det står i dagtilbudsloven). Hvis de synes en ting er sjovere end en anden, skal vi gribe deres lyst og interesser. Vi skal gå ved siden af og støtte, især kommunikativt, da mange ikke har det helt store ordforråd endnu. Sætte ord på følelser. Vi skal også nogle gange overtage styringen af en leg, som er gået i stykker, indtil børnene kan selv igen. Og til sidst skal vi holde os i baggrunden og lade venskaber gro. Det er meget bevidst, at vi i vores institution arbejder med, at personalegruppen og os indbyrdes på vores egen stue, har det godt med hinanden, at vi selv har en inkluderende adfærd, og det er

6 vores ansvar at skabe en positiv relation. Dette viser vi gennem at være en god rollemodel i ord såvel som i handling. Juvelerne - Didde og Dorthe