Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle sektorer i Østdanmark. Der er imidlertid forsat områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Ét af disse områder er sundhedssektoren, hvor der er mangel på både social- og sundhedsassistenter samt en lang række faggrupper med en videregående sundhedsfaglig uddannelse eksempelvis læge og sygeplejerske. Hvis der ikke sættes fokus på denne problemstilling, er der risiko for, at der i 2019 vil mangle omkring med sundhedsfaglig uddannelse i Østdanmark. På trods af den nuværende lavkonjunktur er der således behov for at fastholde fokus på, at den største beskæftigelsespolitiske udfordring i Østdanmark på sigt bliver mangel på arbejdskraft. Mangelsituationen i 2009 I efteråret 2009 er cirka 3,5 procent af alle forsikrede ledige. Som det fremgår af figur 1, er ledigheden inden for langt de fleste sundhedsuddannelser væsentlig under dette niveau. Blandt læger, sygeplejersker og bioanalytikere er ledigheden helt nede under ½ procent. Kun tandplejere har en forholdsvist høj ledighed. 1/6

2 Tabel 1: Aktuel ledighed for udvalgte sundhedsuddannelser i Østdanmark, aug./sep Østdanmark Ledighedsprocent Ledige Læger* 11 0,3% Tandlæger* 18 1,9% Sygeplejersker** 70 0,3% Bioanalytikere** 11 0,4% Ernæringsass. M.fl.** 63 2,3% Farmakonomer** 19 0,8% Fysioterapeuter** 30 1,0% Ergoterapeuter** 52 2,1% Professionsbachelor i ernæring m.fl.** 14 1,5% Tandplejer** 26 4,1% Social-og sundhedsassistenter*** 115 0,7% Social-og sundhedshjælpere*** 303 1,4% Sygehjælpere*** 36 0,6% Kilde: AC, FTF og FOA * Data fra september 2009 ** Data fra august 2009 *** Data fra september Samme billede tegnes af Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance, der viser efterspørgslen efter arbejdskraft i Østdanmark. Den seneste balance viser, at der er tværgående og strukturel mangel på eksempelvis stort set alle lægegrupper, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter (tabel 2). Tabel 2: Arbejdsmarkedsbalance for udvalgte fag i Østdanmark, 2009 Tværgående Fagbetegnelse og strukturel mangel Mangel Sygehuslæge Praktiserende læge Speciallæge Overlæge Sygeplejerske Anæstesisygeplejerske Operationssygeplejerske Jordemoder Social og sundhedsassistent Social og sundhedshjælper Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Balancestatus Paradoksproblem Gode beskæftigelsesmuligheder Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Udvikling i beskæftigelsen i sundhedssektoren Beskæftigelsen er steget omkring 23 procent i sundhedssektoren i Østdanmark fra 1998 til 2008 (tabel 3). Dette kan sammenholdes med, at den generelle beskæftigelsesstigning har ligget lige under 7 procent i samme periode. 2/6

3 Tabel 3: Beskæftigede i sundhedssektoren i Østdanmark, Beskæftigede 2008 Antal Udvikling Antal Procent Faglærte, Sundhed i alt ,5% Social- og sundhedshjælpere m.fl ,6% Social- og sundhedsassistenter ,9% Beskæftigelsesvejleder ,1% Tandklinik assistent ,9% Sundhed i øvrigt ,7% KVU, Sundhed i alt ,8% Tandplejer og tandteknikker ,9% Sundhed i øvrigt ,3% MVU, Sundhed i alt ,0% Sygeplejerske ,5% Radiograf ,5% Terapeut ,0% Sundhed i øvrigt ,7% LVU, Sundhed i alt ,2% Læge ,7% Tandlæge ,7% Øvrig sundhed, incl. ph.d ,5% I alt, sundhed ,3% Alle uddannelser ,8% Kilde: Jobindsats Den kraftigste stigning i antallet af beskæftigede er sket blandt social- og sundhedsassistenter, hvor stigningen er på næsten personer. Det skyldes bl.a. at sygehjælpere er omklassificeret fra kategorien sundhed i øvrigt til social- og sundhedsassistenter. Derfor ses en stigning blandt social- og sundhedsassistenter og et fald på over blandt sundhed i øvrigt. Men også selv om der tages højde for dette, er der sket en stor vækst i efterspørgslen på social- og sundhedsassistenter. Figur 3 viser endvidere, at der har været en stor stigning i beskæftigelsen blandt læger (52,7 %) og øvrige med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse (61,5 %). Stigende mangel på arbejdskraft i fremtiden Beskæftigelsesregionens fremskrivninger 1 viser, at manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren vil forstærkes det kommende årti. Der er risiko for, at der i 2019 vil mangle omkring personer med en sundhedsfaglig uddannelse i Østdanmark. Den største mangel vil være blandt social- og sundhedsassistenter, hvor arbejdskraftbehovet stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken forbliver på det nuværende niveau. Derfor er der risiko for en mangel på over social- og sundhedsassistenter i Østdanmark i 2019 (figur 1). 1 Fremskrivningerne er foretaget på den lokaløkonomiske model LINE/SAM-K (version oktober 2009). Der er ikke taget højde for ændrede politiske prioriteringer, evt. opgaveglidninger o.l. 3/6

4 Figur 1: Udviklingen i arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov på social- og sundhedsassistenter, Østdanmark Arbejds styrke Den største mangel vil komme i Hovedstaden. Som det fremgår af figur 2, er der risiko for en mangel på over social- og sundhedsassistenter i Manglen vil udgøre 19,7 procent af arbejdsstyrken for social- og sundhedsassistenter i Hovedstaden (jævnfør tabel 4). Figur 2: Udvikling i arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov for social- og sundhedsassistenter i Hovedstaden, Arbejds styrke I Sjælland vil manglen på social- og sundhedsassistenter blive relativt mindre end i Hovedstaden. (figur 3) Der er risiko for, at der kommer til at mangle lidt over social- og sundhedsassistenter i Manglen i Sjælland vil udgøre 14,1 procent af arbejdsstyrken i 2019 (jævnfør tabel 4). Figur 3: Udvikling i arbejdsstyrke og arbejdskraftbehov for social- og sundhedsassistenter i Sjælland, /6

5 Arbejds styrke Der vil også være stigende mangel på personer med en videregående sundhedsfaglig uddannelse det kommende årti, men manglen vil ikke være så kraftig som på social- og sundhedsområdet. I 2019 vil der som det fremgår af Tabel 4 mangle over personer med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og omkring over med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse i Østdanmark. Tabel 4: Mangelsituationen for udvalgte grupper i sundhedssektoren, Østdanmark Østdanmark Hovedstaden Sjælland Arbejdsstyrke Mangel (antal) Mangel i pct. af arbejdsstyrken Social og sundhedsassistenter ,4% Mellemlang videregående uddannelse, sundhed ,7% Lang videregående uddannelse, sundhed ,1% Alle uddannelser ,7% Social og sundhedsassistenter ,7% Mellemlang videregående uddannelse, sundhed ,6% Lang videregående uddannelse, sundhed ,4% Alle uddannelser ,1% Social og sundhedsassistenter ,1% Mellemlang videregående uddannelse, sundhed ,4% Lang videregående uddannelse, sundhed ,2% Alle uddannelser ,1% Manglen på personer med en videregående sundhedsfaglig uddannelse vil også være størst i Hovedstaden, hvor der er risiko for en mangel på omkring med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse. I Hovedstaden er der risiko for en mangel på omkring med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse i 2019 (Tabel 4). I Sjælland vil der mangle godt 300 med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og omkring 500 med en lang videregående uddannelse. Fordelingen af manglen mellem Hovedstaden og Sjælland afhænger dog af pendlingen mellem de to regioner. 5/6

6 Aldersfordelingen i sundhedssektoren Én af grundene til den stigende mangel på arbejdskraft det kommende årti er alderssammensætningen blandt de ansatte i sundhedssektoren. Sektoren har en høj andel af beskæftigede over 50 år, der i det kommende årti vil nå eller nærme sig pensionsalderen. Tabel 5: Aldersfordeling i udvalgte grupper i sundhedssektoren, Østdanmark Østdanmark Hovedstaden Sjælland Beskæftigede i alt Beskæftigede +50 år Andel +50 år Social & sundhedsassistenter % MVU sundhed % LVU sundhed inkl. Ph.d % Alle uddannelser % Social & sundhedsassistenter % MVU sundhed % LVU sundhed inkl. Ph.d % Alle uddannelser % Social & sundhedsassistenter % MVU sundhed % LVU sundhed inkl. Ph.d % Alle uddannelser % Som Tabel 5 viser, er der en markant større andel af beskæftigede over 50 år i sundhedssektoren end generelt på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Blandt socialog sundhedsassistenter er 37 % over 50 år, og 46 % med en lang videregående sundhedsfaglig uddannelse har passeret de 50 år. Dette skal ses i forhold til, at kun 29 % af personalet på arbejdsmarkedet i Østdanmark er over 50 år. Sjælland har flere beskæftigede over 50 år inden for sundhedssektoren end Hovedstaden. Blandt social- og sundhedsassistenterne er 39 procent i Sjælland over 50 år, mens det i Hovedstaden er 36 procent. Blandt de beskæftigede med en lange videregående sundhedsfaglig uddannelse er 54 procent over 50 år i Sjælland, mens det tilsvarende tal for Hovedstaden er 44 procent (Tabel 5). Aldersfordelingen i sundhedssektoren understreger den udfordring, Hovedstaden og Sjælland står overfor med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft på sundhedsområdet i fremtiden. For at løse udfordringen er der på den ene side behov for, at flere i de kommende år påbegynder en sundhedsfaglig uddannelse. På den anden side er der behov for at fastholde medarbejdere længere på arbejdsmarkedet. I 2008 var der ifølge Danmarks Statistik sygeplejersker m.fl. (DSA) på efterløn i hele landet. Hvis antallet af sundhedsfagligt personale, der vælger en tidlig tilbagetrækning, kunne reduceres, ville det kunne mindske manglen på arbejdskraft. Der er således behov for at følge udviklingen i arbejdsstyrken i sundhedssektoren tæt de kommende år. 6/6