Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010"

Transkript

1 Notat Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002 Danmarks Forskningsråd Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Sammendrag Dette notat er et teknisk bilag til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002 Vejen til Barcelona. I notatet vises eksempler på fremskrivning af FoUpersonale og årsværk i Danmark fra niveauet i 2001 til et niveau i 2010, som kan siges at svare til de målsætninger for FoU-indsats, som EU s stats- og/eller regeringschefer satte på topmødet i Barcelona i Regneeksemplerne indikerer, at en realisering af Barcelona-målsætningen i Danmark vil forudsætte, at den årlige ph.d.-produktion i perioden burde være personer, mod aktuelt ca. 900, og at det årlige optag på forskeruddannelsen i perioden burde være personer, mod aktuelt ca Med det nuværende niveau for antal årligt tildelte ph.d.-grader og den nuværende bestand af ph.d.-studerende vil en forøgelse af ph.d.-produktionen ud over ca. 900 årligt først kunne slå igennem i 2007, såfremt optagelsen til forskeruddannelsen forøges allerede i Beregningerne viser, at for i perioden at kunne producere et antal ph.d.er svarende til Barcelonamålsætningen, skulle der tildeles grader årligt. En ph.d.-produktion i ovennævnte størrelsesorden forudsætter, at der i årligt optages personer på forskeruddannelsen. 13. juni 2003 Bredgade København K Telefon Telefax E-post vtu@vtu.dk Netsted CVR-nr Danmarks Forskningsråds sekretariat Telefon Telefax E-post sla@vtu.dk Det kan alene ud fra kvalitative betragtninger ikke anbefales, at ph.d.-optaget øges meget ekstremt i fireårsperioden , hvorefter det igen nedsættes kraftigt i Konklusionen af de gennemførte beregninger er, at det årlige optag bør ligge mellem og i et langsigtet perspektiv.

2 1. Fremskrivning af forskere og FoU-årsværk fra 1999 til Afgrænsning af relevante personalegrupper og årsværk Forskningsstatistikken registrerer som FoU-personale alle, som direkte har medvirket i forskning. Det inkluderer derfor også teknisk-administrativt personale. For at kunne skønne over den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.er er det følgelig nødvendigt at udskille det videnskabelige FoU-personale i forskningsstatistikken. Hertil regnes forskere, som har en uddannelse svarende til kandidatniveau eller højere. Forskningsstatistikken anvender forskellige uddannelsesgrupper/stillingskategorier for FoU-personale/-årsværk i den offentlige og den private sektor. For den efterfølgende fremskrivning er følgende uddannelsesgrupper valgt: Offentlig sektor Videnskabeligt personale (VIP), eksklusive ph.d.- studerende, Privat sektor Civil- og akademiingeniører, Diplom- og teknikumingeniører og Andet personale med uddannelse fra universitet eller højere læreanstalt. De ph.d.-studerende indgår ikke, fordi de efterfølgende fremskrivninger skal lede frem til en vurdering af, hvor mange ph.d.-studerende der kunne være behov for set i relation til fremskrivningen af FoU-personalet. 1 Den herefter afgrænsede gruppe kan således siges at være VIP-FoU-personale eksklusive ph.d.- studerende, jf. tabel 1. Tabel 1. FoU-personale og -årsværk i den offentlige og den private sektor fordelt på uddannelsesgrupper i 1999 Offentlig sektor Privat sektor Uddannelsesgruppe FoUpersonale FoUårsværk Uddannelsesgruppe FoUpersonale FoUårsværk Alle Alle heraf: heraf: VIP Civ. ing heraf: Andre kand ph.d.-studerende Dipl. og tekn. ing IaltVIP-FoUpersonale IaltVIP-FoUpersonale Der foreligger ikke oplysninger i forskningsstatistikken om ph.d.-studerende i den private sektor. Det kan derfor ikke udelukkes, at der blandt de valgte uddannelsesgrupper i den private sektor findes ph.d.-studerende (bl.a. erhvervsphd-studerende). Forskningsstatistikken registrerer FoU-personale efter det ansættelsessted, hvor forskningen udføres. Privatansatte, som er indskrevet på en forskeruddannelse på et universitet, vil i FoU-statistikken i reglen blive medregnet i den private sektor. Antallet skønnes dog at være lille, bl.a. fordi det årlige antal aktive erhvervsphd-studerende er under 250.

3 Kilder: AFSK. FoU i den offentlige sektor 1999, tabel7,8,15, AFSK. Erhvervslivets FoU 1999, tabel 2.4, 18, 20. Den nyeste danske forskningsstatistik med angivelse af FoU-personale og årsværk i den private sektor er for Analyseinstitut for Forskning (AFSK) har imidlertid for 2001 offentliggjort FoU-statistik for den offentlige sektor og opgjort FoU i procent af BNP i såvel den offentlige som den private sektor, jf. tabel 2. Tabel 2. FoU i procent af BNP i den offentlige og private sektor i 1999 og Offentlig sektor Privat sektor I alt Kilde: AFSK. FoU i den offentlige sektor2001, tabel 1.1. De videre beregninger bygger på to forudsætninger: 1. Det antages, at FoU-personale/-årsværk fra 1999 til 2001 i den private sektor er steget i samme forhold som FoU-andelene i den private sektor i procent af BNP, jf. tabel 2. F.s.v.a. den offentlige sektor fremgår tallene for FoU-personale/-årsværk for 2001 af Forskningsstatistikken for Det antages, at FoU-personale/-årsværk fra 2001 til 2010 skal øges med samme forhold, som FoU-andelene skal øges med, for at Danmark netop når Barcelona-målsætningen med 1 procent FoU i den offentlige sektor og 2 procent FoU i den private sektor. I denne sammenhæng skal det fremhæves, at mens det er muligt direkte at styre FoU-andelene i offentligt regi, er dette ikke muligt i privat regi. Dette er baggrunden for, at der i afsnit 1.3 er anført alternative beregninger f.s.v.a. FoU-andelen i den private sektor i Fremskrivning af forskere og årsværk til 2010-niveau Med udgangspunkt i disse to forudsætninger kan VIP-FoU-personale/-årsværk fremskrives til 2010, jf. tabel 3. Tabel 3. VIP-FoU-personale/ årsværk i den offentlige og den private sektor i 1999, 2001 og 2010 VIP-FoU-Personale Difference Offentlig sektor Privat sektor I alt VIP-FoU-årsværk Difference Offentlig sektor Privat sektor

4 I alt Kilder: AFSK. FoU i den offentlige sektor2001, tabel 5, 6, 15, AFSK. FoU i den offentlige sektor 1999, tabel7,8,15, AFSK. Erhvervslivets FoU 1999, tabel 2.4, 18, 20. Tabel 3 viser, at denne måde at fremskrive 1999-niveauet på for de valgte grupper af FoU-personale og årsværk til et niveau i 2010, svarende til Barcelona-målsætningen, vil medføre: en forøgelse af VIP-FoU-personalet (eksklusive ph.d.-studerende) fra 2001 til 2010 på i alt 8.500, heraf knap i den private sektor, en forøgelse af VIP-FoU-årsværkene (eksklusive ph.d.-studerende)fra 2001 til 2010 på i alt godt 5.300, heraf i den private sektor. Hvis den nævnte forøgelse fra 2001 til 2010 skal gennemføres, vil det kræve, at VIP-FoU-personalet over de 9 år skulle forøges med ca. 950 personer pr. år, svarende til knap 600 FoU-årsværk pr. år. Tabel 3 viser, hvor stor den samlede nettotilgang af henholdsvis VIP-FoUpersonale og VIP-FoU-årsværk bør være mellem 2001 og 2010, såfremt Barcelona-målsætningen skal opfyldes. I samme periode vil der imidlertid være en afgang af VIP-FoU-personale, som skal erstattes for at nå det anførte niveau. Det er imidlertid meget svært at tegne et præcist billede af den generelle afgang af forskere som følge af alder og sygdom samt nettoudvandring. 2 Alder: For universiteternes vedkommende kender Videnskabsministeriet alderssammensætningen af forskerstaben, og på det grundlag kan der beregnes en forventet aldersmæssig afgang. For forskerpersonalet i den øvrige offentlige sektor (sektorforskningsinstitutionerne, hospitalerne, arkiver, biblioteker og museer) foreligger der ikke samlede oversigter over alderssammensætningen, men Videnskabsministeriets stikprøver på enkelte sektorforskningsinstitutioner indikerer, at alderssammensætningen ikke er væsentlig anderledes end blandt de universitetsansatte. Der foreligger ikke samlede oplysninger om alderssammensætningen af forskerne i den private sektor. Følgende forudsætninger om afgang af VIP-FoU-personale for hele perioden er lagt til grund for beregningerne 3 : offentlig sektor: 20 procent privat sektor: 15 procent Tabel 4. Afgang af VIP-FoU-personale Heri ligger en implicit forudsætning om: at forskere ikke afgår til ikkeforskningsbaserede jobs, og at de fastholder forskningsandelen fra den afgående sektor, såfremt de skifter fra offentlig til privat sektor eller omvendt. VTUs beregninger viser en afgang på 8 procent i og 15 procent i Heri er iflg. ministeriet indlagt 2 procent årlig afgang til privat sektor.

5 Antal VIP-FoU personer i 2001 Afgang Pct Antal Offentlig sektor Privat sektor I alt Det fremgår af tabel 4, at der i perioden må påregnes en afgang på godt VIP-FoU-personer svarende til et årligt erstatningsbehov på godt 600 personer pr. år i 9 års perioden Det skal bemærkes, at beregningerne af afgang bygger på usikre faktorer. Den faktiske afgang vil påvirkes af faktorer som den nuværende forskerstabs alderssammensætning og den gennemsnitlige alder for forskernes afgang fra arbejdsmarkedet. Som eksempel kan angives, at hvis aldersfordelingen er jævn, og hvis forskerne i gennemsnit er på arbejdsmarkedet i 35 år, vil der være en årlig afgang på 2,5-3 procent svarende til en afgang mellem for perioden Dette kan sammenlignes med den i tabel 4 beregnede afgang på godt De i tabel 4 valgte afgangsprocenter kan derfor betragtes som underkantsskøn for afgangen af VIP-FoU-personale. Nettoudvandring: Med hensyn til effekten af ud- og indvandring af forskere viser Videnskabsministeriets statistik, at der over en længere tidsperiode har været en tilnærmet balance mellem ud- og indvandring. Det er derfor i dette notat ikke medregnet nogen effekt af ud- og indvandring for det samlede tal af VIP-FoU-personale i perioden

6 Med de valgte forudsætninger og det givne datagrundlag viser ovennævnte beregninger, at en realisering af Barcelona-målsætningen i Danmark vil forudsætte: at den samlede bruttotilvækst af videnskabeligt forskerpersonale (eksklusive ph.d.-studerende) i perioden skal være på næsten personer, såfremt det forudsættes, at tilgangen af FoU-personale til den offentlige sektor alene anvendes til forskning. Under denne forudsætning er bruttotilvæksten sammensat på flg. måde: Alternativ 1 Offentlig sektor, årsværk, jf. tabel Privat sektor, personale, jf. tabel Aldersafgang, jf. tabel I alt i perioden Pr. år i perioden Såfremt det derimod forudsættes: at fordelingen mellem forskning og andet arbejde (undervisning og administration) skal være den samme for tilgangen som for det hidtidige FoU-personale i den offentlige sektor, skal bruttotilvæksten være på godt personer fra Under denne forudsætning er bruttotilvæksten sammensat på flg. måde: Alternativ 2 Offentlig sektor, personale, jf. tabel Privat sektor, personale, jf. tabel Aldersafgang, jf. tabel I alt i perioden Pr. år i perioden I afsnit 1 blev niveauet for antallet forskere (VIP-FoU-personale) i offentlig og privat sektor i 2010 beregnet under en hovedforudsætning af, at Barcelonamålsætningen netop skulle nås. Beregningerne viser, at der i perioden under denne forudsætning skal tilføres forskningssystemet mellem og forskere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at ph.d.-produktionen også skal nå disse tal i perioden I den offentlige sektor vil det pga. de gældende retningslinjer for ansættelse i forskerstillinger i praksis gælde, at alle nyansatte forskere skal have en ph.d.-grad. I den private sektor er der ikke krav om, at alle nyansatte forskere skal have en ph.d.-grad. Det er dog sandsynligt, at virksomhederne i stigende omfang vil efterspørge forskere med en ph.d.-grad.

7 Såfremt det forudsættes, at kun halvdelen af forskerne i den private sektor skal have en ph.d.-grad, bliver det samlede behov for ph.d.er i : Alternativ 3 Offentlig sektor, årsværk, jf. tabel Privat sektor, halv ph.d., jf. tabel Aldersafgang, offentlig sektor: 2.797, privat sektor: ½ x = I alt i perioden Pr. år i perioden Alternativ 4 Offentlig sektor, personale, jf. tabel Privat sektor, halv ph.d., jf. tabel Aldersafgang, se ovenfor I alt i perioden Pr. år i perioden Udbud af ph.d.er Ovenstående beregninger viser, at Barcelona-målsætningen afhængig af forudsætningerne kan realiseres med en ph.d.-produktion på mellem pr. år i perioden , under forudsætning af, at alle de nyuddannede ph.d.er beskæftiger sig med forskning. En del ph.d.er beskæftiger sig dog ikke med FoU, men med f.eks. administration eller markedsføring. Et realistisk bud på den nødvendige produktion af ph.d.er skal derfor tage højde herfor. Hverken forskningsstatistikken eller ph.d.- statistikken besvarer hvor stor en andel af ph.d.-produktionen, der går til anden beskæftigelse end FoU. Forskningsstatistikken omfatter naturligt nok kun personer beskæftiget med FoU. Danmarks Statistik kan oplyse om beskæftigede ph.d.ers branchetilknytning, men ikke om deres funktion i den respektive branche. Statistikken over ph.d.ers beskæftigelse i 2001 viser dog, at 6 procent af ph.d.er i den offentlige sektor var beskæftiget i branchen administration. 4 Ien spørgeskemaundersøgelse om naturvidenskabelige ph.d.er angav 85 procent af de spurgte ph.d.er, at deres første beskæftigelse var FoU eller forskning/undervisning. På spørgsmål om deres aktuelle beskæftigelse svarede 70 procent, at de arbejdede med FoU eller forskning/undervisning. 5 Det er ikke muligt at fastslå, hvor stor andel af den årlige ph.d.-produktion, som bliver beskæftiget med FoU. Det er dog en almindelig antagelse, at en stigende andel af ph.d.er i fremtiden vil beskæftige sig med andet end FoU. På baggrund af ovenstående antages som udgangspunkt, at af den årlige ph.d.-produktion bliver 75 procent efterfølgende beskæftiget med FoU. Dette ville i givet fald 4 Videnskabsministeriet. Nogle regneeksempler vedr. udbud og efterspørgsel af ph.d.er. Maj Tabel Undervisningsministeriet. Naturvidenskabelige ph.d.er. Juli s. 16.

8 medføre, at den beregnede ph.d.-produktion skal forøges med 25 procent for at svare til ph.d.ernes faktiske beskæftigelse og en realistisk efterspørgsel efter denne type arbejdskraft. Dette betyder, at den årlige ph.d.-produktion i skal forøges fra intervallet til , for at matche en beregnet vækst i efterspørgslen svarende til Barcelona-målsætningen. En årlig produktion på mellem og ph.d.-grader årligt vil under en forudsætning om en gennemsnitlig gennemførelsesprocent på 80 kræve en årlig optagelse til ph.d.-studiet på personer. 6 De ovennævnte regneeksempler indikerer, at en realisering af Barcelonamålsætningen i Danmark vil forudsætte: at den årlige produktion i perioden bliver på mellem personer, mod aktuelt ca. 900, at det årlige optag af ph.d.er i perioden bliver mellem personer, mod aktuelt ca Ovenstående tager udgangspunkt i, at Barcelona-målsætningen skal nås ved en jævn vækst af ph.d.-produktionen fra 2002 til Denne forudsætning er ikke realistisk, idet den nuværende ph.d.-produktion er ca. 900 per år. Med den nuværende bestand af ph.d-studerende vil en forøgelse af ph.d.-produktion først kunne slå igennem i 2007, dvs. under forudsætning af, at der sker en forøgelse af optagelsen til forskeruddannelsen i I tabel 5 er det angivet, hvordan en realisering af en forøget ph.d.-produktion kunne gennemføres under hensyntagen til, at der i årene har været og vil blive en gennemsnitlig årlig produktion på 900 ph.d.er. Tabel 5. Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Ph.d.-produktion i fire alternativer. Faktiskproduktion Nødvendig produktion Nødvendig produktion til Bruttotilvækst Produktion forskning a Ialt Pr.år Anm: I alternativ 1 og 3 regnes med, at tilgangen af FoU-personale i den offentlige sektor alene anvendes til forskning. I alternativ 2 og 4 regnes med samme forskningsandel for tilgangen af offentlig FoU-personale som for det eksisterende personale. I alternativ 1 og 2 er det antaget, at alle nye forskere i den private sektor skal have en ph.d.-grad. I alternativ 3 og 4 regnes med, at kun halvdelen af alle nye forskere i den private sektor skal have en ph.d.-grad. a. 900 pr. år i fem år gange med 75 pct. (andel, der kommer til at være beskæftiget med forskning). 6 Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent i forskeruddannelsen er 80 procent. Der er variationer mellem fagområderne. En forhøjelse af gennemførelsesprocenterne vil give en positiv effekt på den samlede ph.d.-produktion.

9 Med udgangspunkt i tabel 5 og forudsætningerne om, at 80 procent af de optagne gennemfører en ph.d.-uddannelse, og at 75 procent bliver beskæftiget med FoU skal de årlige optag i fireårsperioden i de fire alternativer være mellem og 4.500, jf. tabel 6. Tabel 6. Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Nødvendig ph.d.-optag i fireårsperioden , såfremt Barcelona-målsætningen netop skal realiseres Produktion af ph.d.er til forskning pr. år iperioden Produktion af ph.d.er i alt pr. år iperioden Optag svarende hertil Anm: Se anmærkningen til tabel Beregningen i tabel 6 har som forudsætning, at en vækst i ph.d.-produktionen svarende til Barcelona-målsætningen skal gennemføres inden for en kort tidsperiode , d.v.s. på fire år. Uanset hvilket af de fire alternativer der lægges til grund, skal ph.d.-optaget øges endog meget væsentligt og i nogle af alternativerne urealistisk meget såfremt Barcelona-målsætningen skal nås i 2010 og forskerandelen fastholdes i 2010 på 2001-niveau. Forudsættes det, at den samlede forskerstab i 2010 herefter blot fastholdes i sammenhæng med, at den samlede FoU-andel også efter 2010 fastholdes på 3 procent af BNP, skal 1/30 af forskerstaben efter 2010 hvert år erstattes af nye forskere i en langsigtet ligevægtsbetragtning, såfremt forskerne er aktive i gennemsnit i 30 år. Under denne forudsætning skal der fra 2008 optages det antal på ph.d.-studierne, der fremgår af tabel 7. Tabel 7. Nødvendigt årligt ph.d.-optag i en langsigtet 3 procent ligevægtssituation Antal forskere i Årligt langsigtet 2010 med ph.d.- erstatningsbehov niveau til forskning Årligt nødvendigt optag af ph.d.er i alt Alternativ a Alternativ b Alternativ c Alternativ d a ( ), jf. tabel 3. b , jf. tabel 3. c. ½ ( ), jf. tabel 3. d. ½ , jf. tabel 3. Sammenlignes det årlige optag af ph.d.er i tabel 6, svarende til at Barcelonamålsætningen realiseres på kun fire år f.s.v.a. ph.d.er, med tabel 7, der viser det

10 nødvendige optag af ph.d.er i et langsigtet perspektiv (fra 2008), såfremt 3 procentmålsætningen fastholdes, følger en meget klar konklusion: Det kan ud fra kvalitative betragtninger ikke anbefales, at ph.d.-optaget øges meget ekstremt i fireårsperioden , hvorefter det igen nedsættes kraftigt fra Såfremt 3 procentmålsætningen ønskes nået må det f.s.v.a. den nødvendige uddannelse af forskere, dvs. produktionen af ph.d.er, ske i et længere perspektiv. Dette implicerer, at det årlige optag øges med lidt mere end det nødvendige optag i et langsigtet ligevægtsperspektiv for efterhånden at lukke gabet op til 3 procentmålsætningen. Konklusionen af de ovenfor gennemførte betragtninger er derfor, at det årlige optag i hvert fald bør ligge mellem og 2.450, såfremt der afsættes 175 til at lukke gabet op til 3 procent-målsætningen. Ovenstående beregninger har været baseret på forudsætninger, der er behæftet med usikkerhed. For at belyse, hvad disse forudsætninger betyder, er der til hvert alternativ gennemført fem variationer: i den første variation (række 2 i tabel 8-11) er det antaget, at den private sektors FoU-andel fra stiger lige så meget i procentpoint som denne andel fra Dette indebærer, at den private sektors FoUandel vil blive 2,31 procent af BNP i I udgangsskønnet blev det forudsat, at den private sektors FoU-andel netop blev 2 procent i Som anført i afsnit 1.1 kan den private sektors FoU-andel ikke direkte styres. Derfor er det relevant med en variation på dette område, i den anden variation (række 3 i tabel 8-11) forudsættes, at afgangen af FoUpersonale i perioden bliver 25 procent og 20 procent fra hhv. den offentlige og den private sektor. I udgangsskønnet var disse andele fastsat til hhv. 20 og 15 procent. Og som anført i afsnit 1.2 må disse andele betragtes som underkantsskøn, i den tredje variation (række 4 i tabel 8-11) forudsættes, at andelen af uddannede ph.d.er, der vælger forskningsvejen, fremover bliver 80 procent. I udgangsskønnet var denne andel 75 procent, i den fjerde variation (række 5 i tabel 8-11) forudsættes, at andelen af optagne ph.d.er, der gennemfører forskeruddannelsen, fremover bliver 85 procent. I udgangsskønnet var denne andel 80 procent, i den femte variation (række 6 i tabel 8-11) forudsættes, at forskerne fremover bliver 32,5 år i forskerstillinger i et langsigtet perspektiv.

11 Tabel 8. Variationer af alternativ 1 Optag pr. år Udgangsskønnet, Langsigtet optag pr. år jf.tabel6og7 FoU i den private sektor øges i i samme takt som fra (målt som pct. af BNP) a. Afgangen af off. og private forskere i perioden øges til hhv. 25 pct. og 20 pct. Andelen af uddannede ph.d.er, der går forskningsvejen, øges til 80 pct. Andelen af optagne ph.d.er, der gennemfører uddannelsen, øges til 85 pct. Forskere bliver 32,5 år i forskerstillinger i et langsigtet perspektiv a. Den private sektors FoU-andel er således beregnet til 2.31 pct. af BNP i 2010, idet den private sektors FoU-andel er skønnet til 0,99 pct. i 1992 (gennemsnit af 0,96 for 1991 og 1,02 for 1993). Tabel 9. Variationer af alternativ 2 Optag pr. år Udgangsskønnet, Langsigtet optag pr. år jf.tabel6og7 FoU i den private sektor øges i i samme takt som fra (målt som pct. af BNP) a. Afgangen af off. og private forskere i perioden øges til hhv. 25 pct. og 20 pct. Andelen af uddannede ph.d.er, der går forskningsvejen, øges til 80 pct. Andelen af optagne ph.d.er, der gennemfører uddannelsen, øges til 85 pct. Forskere bliver 32,5 år i forskerstillinger i et langsigtet perspektiv a. Den private sektors FoU-andel er således beregnet til 2.31 pct. af BNP i 2010, i det den private sektors FoU-andel er skønnet til 0,99 pct. i 1992 (gennemsnit af 0,96 for 1991 og 1,02 for 1993).

12 Tabel 10. Variationer af alternativ 3 Optag pr. år Udgangsskønnet, Langsigtet optag pr. år jf.tabel6og7 FoU i den private sektor øges i i samme takt som fra (målt som pct. af BNP) a. Afgangen af off. og private forskere i perioden øges til hhv. 25 pct. og 20 pct. Andelen af uddannede ph.d.er, der går forskningsvejen, øges til 80 pct. Andelen af optagne ph.d.er, der gennemfører uddannelsen, øges til 85 pct. Forskere bliver 32,5 år i forskerstillinger i et langsigtet perspektiv a. Den private sektors FoU-andel er således beregnet til 2.31 pct. af BNP i 2010, idet den private sektors FoU-andel er skønnet til 0,99 pct. i 1992 (gennemsnit af 0,96 for 1991 og 1,02 for 1993). Tabel 11. Variationer af alternativ 4 Optag pr. år Udgangsskønnet, Langsigtet optag pr. år jf.tabel6og7 FoU i den private sektor øges i i samme takt som fra (målt som pct. af BNP) a. Afgangen af off. og private forskere i perioden øges til hhv. 25 pct. og 20 pct. Andelen af uddannede ph.d.er, der går forskningsvejen, øges til 80 pct. Andelen af optagne ph.d.er, der gennemfører uddannelsen, øges til 85 pct. Forskere bliver 32,5 år i forskerstillinger i et langsigtet perspektiv a. Den private sektors FoU-andel er således beregnet til 2.31 pct. af BNP i 2010, idet den private sektors FoU-andel er skønnet til 0,99 pct. i 1992 (gennemsnit af 0,96 for 1991 og 1,02 for 1993).

13 2. Et regneeksempel på, hvad fremskrivning af forskeruddannelsen jf. pkt. 1 vil betyde for den faglige fordeling blandt de ph.d.-studerende. Den fremtidige efterspørgslen efter ph.d.er vil bl.a. hænge sammen med de forskellige sektorers vækst og af væksten i det forskeruddannede personalets andel af beskæftigelsen i de forskellige sektorer. Det kan derfor slås fast, at der er betydelig usikkerhed forbundet med forsøg på at forudsige, hvordan efterspørgslen efter ph.d.er vil udvikle sig mht. fordeling på fagområder. Et problem vil være, at en fremskrivning baseret på f.eks. den nuværende fagfordeling blandt ph.d.erne kun kan give et statisk billede af forskningsmuligheder og behov for kompetencer i fremtiden. Et andet problem er knyttet til ønskeligheden af eller muligheden for at forøge optagelsen til forskeruddannelsen set i relation til den aktuelle kandidatproduktion. Dette illustreres af, at de såkaldte overgangsfrekvenser varierer meget mellem fagområderne, og at der på enkelte fagområder måske ikke er kvalitetsmæssigt grundlag for at optage en større andel af kandidaterne, end der gøres aktuelt. Til trods for de anførte problemer forbundet med at vurdere, planlægge og påvirke den fremtidige faglige fordeling af forskeruddannelsen, vil det være nødvendigt med visse overordnede pejlemærker for den faglig fordeling af optagelsen på forskeruddannelsen, Det vil bl.a. dreje sig om fordeling af ph.d.- stipendier til nye, strategiske forskningssatsninger. Ligeledes kan det være aktuelt at aftale mål for ph.d.-produktionen fordelt på fagområder i universiteternes udviklingskontrakter. I det efterfølgende er der lavet tre regneeksempler på dimensionering af den fremtidige ph.d.-produktion. Regneeksemplerne tager alle udgangspunkt i, at der i 2007 (og evt. i de efterfølgende år) ønskes et optag på ph.d.-studerende. Den faglige sammensætning af disse relateres til tre forskellige beregningsmåder, jf. regneeksempel A, B og C nedenfor. Regneeksempel A Dette regneeksempel er en direkte fremskrivning ud fra den aktuelle relative fordeling af tildelte ph.d.-grader på de forskellige fagområder. Forudsætning: De optagne ph.d.-studerende antages fra og med 2004 at have den samme relative faglige fordeling som den aktuelle fordeling beregnet ud fra produktionen i årene 1998, 1999 og Figur 1 nedenfor viser, hvordan den faglige fordeling af ph.d.-graderne kunne se ud fra og med 2007 baseret på de valgte forudsætninger i regneeksempel A. 7 De ligger i intervallet for anbefalet årligt optag på mellem og

14 Figur 1. Ph.d.-grader efter fagligt hovedområde, jf. regneeksempel A Antal tildelte ph.d.-grader Humaniora Samf.vid. Nat.vid. Sund. Jord/vet. Tekn. Fordeling , jf. regneeks. A Som følge af den valgte forudsætning, bliver billedet fra og med 2007 en uændret relativ fordeling mellem fagområderne. Dette regneeksempel kan betragtes som status quo mht. forskeruddannelsens faglige profil. Regneeksempel B Dette regneeksempel er en direkte fremskrivning af den aktuelle faglige fordeling blandt de beskæftigede ph.d.er. Forudsætning: De optagne ph.d.er antages fra og med 2004 at have den samme relative faglige fordeling som de beskæftigede ph.d.er i 2001, jf. Videnskabsministeriets rapport. 8 Figur 2 nedenfor viser, hvordan den faglige fordeling af ph.d.-graderne kunne se ud fra og med 2007 baseret på de valgte forudsætninger i regneeksempel B. 8 Det drejer sig om personer, som har en dansk ph.d.-grad og er beskæftiget i Danmark.

15 Figur 2. Ph.d.-grader efter fagligt hovedområde, jf. regneeksempel B Fordeling , jf. regneeks. B Figur 2 viser en fordeling af de tildelte ph.d.-grader fra og med 2007 svarende til fordelingen af de beskæftigede ph.d.er i Sammenlignet med figur 1 viser figur 2 specielt: en relativ forøgelse af andelen af teknisk videnskabelige ph.d.er. en relativ reduktion af andelen af samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige ph.d.er. en relativ uændret andel af ph.d.er inden for humaniora og jordbrugs- /veterinærvidenskab. Regneeksempel C I regneeksempel C forsøges indregnet forskellige faglige fordelinger for henholdsvis den offentlige og den private sektor. Forudsætning Der tages fortsat udgangspunkt i et ønsket optag på ph.d.er fra og med For 900 af ph.d.erne i 2007 fastholdes den faglige fordeling som den aktuelle ph.d.-produktion (dvs. gennemsnittet for , jf. regneeksempel A). For de resterende 900 ph.d.er fastsættes den faglige fordeling således: 1/3, dvs. 300, fordeles i henhold til den faktiske faglige fordeling i procent af ph.d.er beskæftiget i offentlig sektor i 2001, jf. VTU s tabel /3, dvs. 600, fordeles i henhold til den faktiske faglige fordeling i procent af ph.d.er beskæftiget i privat sektor i 2001 jf. VTU s tabel

16 De valgte forudsætninger om fordelingen af forøgelsen søger at reflektere Barcelona-målsætningens præmis om, at den samlede FoU-indsats bør fordeles med 1/3 i offentlig sektor og 2/3 i privat. Baseret på disse forudsætninger viser tabel 12, hvorledes en faglig fordeling af ph.d.-graderne i 2007 vil kunne se ud. Tabel 12. Eksempel på faglig fordeling af tildelte ph.d.-grader i 2007 Fordelingsprocenter Fordeling i 2007 Tildelte jf. fordeling jf. fordeling ph.d.-grader. Årligt gns jf. tildelte ph.d.-grader af ph.d.er i off. sektor 2001 af ph.d.er i privat sektor 2001 Antal Procent. Hum.vid % 16 % 8 % % Samf.vid % 10 % 4 % % Nat.vid % 23 % 19 % % Sund.vid % 22 % 11 % % Jord/vet.vid % 9 % 9 % % Tekn.vid % 19 % 49 % % I alt % (N=900) 100 % (N=300) 100 % (N=600) % Dette regneeksempel giver som resultat en ændring af de enkelte fagområders andel af den årlige ph.d.-produktion sammenlignet med andelen for perioden Humaniora, jordbrugs-/veterinærvidenskab og naturvidenskab ligger tilnærmet uændret på henholdsvis 12, 7-8 og procent af de tildelte ph.d.- grader. Samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab reducerer deres andele med henholdsvis 3 og 6 procentpoint, og teknisk videnskab forøger andelen fra 20 procent til 30. Figur 3 nedenfor viser, hvordan den faglige fordeling af ph.d.-graderne kunne se ud fra og med 2007 baseret på de valgte forudsætninger i regneeksempel C.

17 Figur 3. Ph.d.-grader efter fagligt hovedområde, jf. regneeksempel C Årl. gnsn jf. regneeks. C Figur 3 viser en faglig fordeling af ph.d.er fra og med 2007 som ligner den fordeling, som blev vist i regneeksempel B og figur 2, men regneeksempel C resulterer i en mindre ændring af den relative fordeling mellem fagområderne end regneeksempel B Fremskrivningerne af ph.d.-produktionen er lavet for at kunne vurdere, hvordan tildeling af midler til forskeruddannelse først og fremmest ph.d.-stipendier kunne fordeles på faglige hovedområder. De valgte forudsætninger resulterer i relativt store forskelle mht. den faglige fordeling af tildelte ph.d.-grader. Det er ikke muligt uden politiske retningslinjer at afgøre, hvordan den faglige fordeling af ph.d.-stipendierne bør være, idet det endnu i hvert fald ikke vides, hvad de enkelte områder bidrager med i relation til maksimering af den samfundsmæssige nytte.

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2005 Statistikken

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.

Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober

Læs mere

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE

BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner

Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner 20. november 2018 Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner 2018-2028 Stigende behov for personale frem mod 2028: Dette notat beskriver den forventede personaleafgang fra 2018-2028

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fremskrivning af antallet af og efterspørgslen efter pædagoguddannede

Fremskrivning af antallet af og efterspørgslen efter pædagoguddannede Fremskrivning af antallet af og efterspørgslen efter pædagoguddannede Der er udarbejdet en fremskrivning af antallet af pædagoger og efterspørgslen efter deres arbejdskraft i KKR Hovedstaden. Resultatet

Læs mere

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere