Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?"

Transkript

1 Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret 2012 og foråret De unge synes heller ikke at være synderligt optaget af, hvad der foregår lige ovre på den anden side af Sundet, hvilket er tankevækkende i en tid, hvor mulighederne for at bevæge sig mellem nabolandende aldrig har været bedre, og den generelle globalisering er mere aktuel end nogensinde. Vi har kigget på udviklingen, siden Øresundsbroen stod færdig, og vi vil rejse spørgsmålet, om det eventuelt er blevet tid til at opgive den traditionsbundne og delvis romantiske synsmåde, vi har haft, når det gælder de to landes samhørighed og sprog. Af geografiske, samfundsmæssige, kulturelle og sproghistoriske årsager har der i sprogforskningen og i uddannelsessystemet været en tilbøjelighed til at betragte dansk og svensk som nabosprog snarere end fremmedsprog. Baggrunden er den, at både dansk og svensk tilhører den nordiske sprogstamme, og at der helt frem til middelalderen var tale om et nogenlunde homogent dialektområde i det dansk-svenske område. Men herefter, i forbindelse med etableringen af stadig mere selvstændige nationalstater, rigsmålenes opståen og konsolideringen af skriftsprogene, begyndte sprogene at bevæge sig væk fra hinanden, og det er de sådan set blevet ved med lige siden. Denne udvikling har betydet, at hvor folkedigtningen nogen lunde gnidningsfrit kunne traderes i Skandinavien i middelalderen, og svenske og danske købmænd udmærket kunne forstå hinanden engang i tiden, ja, så har indbyggerne i de to lande fået stadig vanskeligere ved at kommunikere med hinanden, når de har krydset grænsen. Det er i hvert fald, hvad undersøgelser, der er foretaget på området i flere omgange, har kunnet bekræfte (Maurud 1976; Bø 1978; Börestam 1994; Lundin & Christensen 2001; Delsing & Lundin Åkesson 2005). I denne artikel vil vi, med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget efteråret 2012 og foråret 2013 i gymnasieskoler på begge sider af Sundet, præsentere, hvordan de unge oplever den gensidige, mundtlige sprogforståelse. I forlængelse heraf vil vi diskutere, om udviklingen er ved at kulminere i to sprog, der ligger så langt fra hinanden, at det er blevet tid til at overveje, om vi bør betragte dem som fremmed- snarere end nabosprog. Vi er naturligvis udmærket klar over, at det er en provokerende betragtningsmåde, men vi taler om sproghistorie in it s making så at sige, og under alle omstændigheder må vi tage virkeligheden til efterretning, som den ser ud, og ikke fastholde den i normative, ideologiske forestillinger om, 1

2 hvordan den burde være. Når vi om hundrede år kigger tilbage til den tid, vi befinder os i nu, er det altså muligt, at vi vil se tilbage på en periode, fra slutningen af det tyvende århundrede til et stykke ind i det enogtyvende, hvor dansk og svensk gik fra at være nabosprog til at blive fremmedsprog. Et sådant paradigmeskifte ville naturligvis få store konsekvenser for, hvordan svensk og dansk skal indplaceres i nabolandets uddannelsessystem, samt hvilken status, de to sprog skal tildeles i centraladministrationen. Vi ser allerede visse tendenser, hvad det første angår. I mange skånske gymnasieskoler er det inden for de sidste ti år blevet muligt at vælge dansk som fremmedsprog på linje med f.eks. tysk, fransk og spansk, og på Lunds Universitet, hvor denne artikels forfattere begge er ansat, var danskstudiet tidligere tæt knyttet til studiet af de øvrige nordiske sprog i et komparativt perspektiv, men bliver nu mere udbudt som et selvstændigt emne. Det kan altså godt være, at dansk og svensk geografisk og genetisk set er nabosprog, men hvad nu, hvis vi ikke forstår hinanden i praksis? Nabosprog versus fremmedsprog Siden Einar Haugens pionerundersøgelser af dansk, svensk og norsk sprogforståelse i starten af 1950 erne er semikommunikation blevet benyttet som betegnelse for, at der skulle foreligge en situation vi skandinavere imellem, hvor vi hver især kan tale vores eget sprog, men alligevel blive forstået af hinanden (Haugen 1966; Kloss 1978). Selv om indebyrden af begrebet semikommunikation siden er blevet diskuteret og problematiseret i flere omgange (f.eks. Braunmüller 2002), er der en vis rimelighed i at definere nabosprog som sprog, hvor samtalepartnere mellem to forskellige modersmål er i stand til at kommunikere forholdsvis ubesværet med hinanden på trods af den støj, ulighederne afstedkommer, og den milde akkomodation, situation kræver. Vikør definerer semikommunikation som the trickle of messages through a rather high level of code noise, og med code noise mener han de forskelle i de sproglige koder, som i og for sig ikke forhindrer forståelse, men ikke desto mindre vanskeliggør den (Vikør 1993:119). For fremmedsprog er det derimod nødvendigt, at den ene af parterne bemestrer den andens sprog, eller at de i fællesskab vælger et tredje sprog som lingua franca. Denne stipulative og noget løse definition af fremmed- og nabosprog kan naturligvis ikke anvendes til at tage objektivt mål af, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud, men den er ikke desto mindre velegnet i en undersøgelse som vores, der tager sigte på, hvordan vi faktisk oplever det sprog, der bliver talt i det geografiske naboland. Undersøgelsens design og informantpopulation 2

3 Som informantpopulation har vi udset gymnasieelever fra København og Malmø. På den danske side blev det elever på Borupgaard Gymnasium og Ørestad Gymnasium med i alt 236 elever. På den svenske side deltog Pauli Gymnasium, Bernadottegymnasiet og S:t Petri i Malmø med 210 elever. Majoriteten var år med kun få afvigelser. Gymnasieskolen er ikke helt symmetrisk i Danmark og Sverige, når det gælder programmer og uddannelsesforløb, men til vores formål er det fuldt tilstrækkeligt, at der er tale om elever med en spredning på de forskellige årgange og linjestudier. Der er flere grunde til, at vi har valgt netop gymnasieelever som vores informanter. De tilhører den unge generation, og det er den, der i fremtiden vil afgøre, hvordan henholdsvis svensk og dansk vil blive opfattet. Der er også den helt praktiske årsag, at gymnasieelever optræder i veldefinerede klynger af stykker per klasse, der er lette at gå til. Hertil kommer, at den undersøgelse, vi har foretaget nu i , overlapper en lignende undersøgelse foretaget år 2000, da Øresundsbroen netop stod færdig (Lundin & Christensen 2001). En del af spørgsmålene er de samme, og ved at holde informantpopulationen konstant, giver det et bedre sammenligningsgrundlag de to undersøgelser imellem. Resultaterne fra det tidligere studie vil løbende blive inddraget i det omfang, det synes relevant. 1 Endvidere er valget faldet på Malmø og København, fordi de to storbyer ligger tæt på den fælles grænse, og det niveau af sprogforståelse, vi finder her, må forventes at være højere, end hvis vi henlagde vores feltstudier længere væk fra grænseområdet. Det samme må formodes at gælde den gensidige interesse, eller mangel på samme, danskere og svenskere tilkendegiver. Undersøgelsen er af den kvantitative, selvrapporterende slags, hvor eleverne, der ikke blev orienteret om, hvad den helt specifikt gik ud på, blev bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema (se bilag). Resultaterne blev registreret og behandlet på en server under google docs. Overordnet var hensigten at tage et mål af, om de unge synes, at det er let eller svært at forstå deres naboer, og om de oplever, at de selv bliver forstået. Metoden var at lade eleverne angive svarene på en graderet skala, og ud over dansk og svensk blev der også spurgt til, hvordan de havde det med engelsk. Hvorfor det er interessant, vender vi tilbage til. I hvilken udstrækning de opfattede henholdsvis dansk, svensk og engelsk som smukt eller grimt skulle de også gradere. Eftersom det er et velkendt faktum, at sprogforståelsen er afhængig af den faktiske interaktionen sprogbrugerne imellem (se f.eks. Weinreich 1953 og Wardhaug 1998), spørges der også efter karakteren og omfanget af den kontaktflade, fysisk og mediemæssigt, eleverne havde med nabolandet. 2 1 Spørgeskemaundersøgelsen i år 2000, der foregik manuelt, blev ikke alene foretaget i Malmø (202 informanter) og København (100 informanter), men tillige i Växjö, Helsingborg og Næstved. De sidstnævnte byer er sorteret fra, når vi i det følgende sammenholder med vores studie. 2 I resultatet har vi fjernet de svar, som kom fra personer, der havde nære familierelationer til nabolandet. 3

4 Kontaktflader Da Øresundsbroen stod færdig for snart 13 år siden, hilste de unge tronarvinger, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Victoria, på hinanden midt på broen, hvor de, som et iscenesat forvarsel om den fremtidige udveksling og integration, vi ville kunne forvente os i fremtiden, trykkede hænder. Disse forventninger er imidlertid kun blevet indfriet i et vist omfang, også ifølge vores undersøgelse. Jeg er i Sverige cirka 1 gang/uge 0% 1 gang/måned 5% 1 gang/år 52% mere sjældent 36% Jag är i Danmark cirka 1 gång/vecka 1% 1 gång/månad 21% 1 gång/år 63% mer sällan 14% Det første, der falder i øjnene, er, at ikke mindre end 88% af de unge danskere kun er på den svenske side en gang om året eller endnu sjældnere. Det er så godt som aldrig, og det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor togene kører hvert tyvende minut mellem København og Malmø, og strækningen ikke tager mere end godt 25 minutter at tilbagelægge. Som det fremgår er 5% i Sverige cirka en gang om måneden, mens ingen af de adspurgte er der cirka en gang om ugen. Det overordnede billede er altså, at de unge danskere i meget ringe udstrækning bevæger sig østpå. Så ser det straks lidt anderledes ud for svenskernes del. De er betydeligt oftere i Danmark. 21%, altså hver femte, er der cirka en gang om måneden, mens samme tal for danskernes vedkommende ligger på 5%. Sammenligner vi med undersøgelsen fra 2000, fremkommer den overraskende kendsgerning, at de unge danskere procentuelt set er lige så lidt i Sverige i dag som dengang. I 2000 oplyste 89%, at de tog til Sverige én gang om året eller mindre, og de øvrige tal fordeler sig nogenlunde som i dag. Broen har altså ikke haft nogen gennemslagskraft blandt de unge danskere. Når det gælder Sverige, har udviklingen siden 2000 været endnu mere uventet. Hvis vi kan stole på de tal, vi har indhentet, rejser svenskere i aldersgruppen i realiteten mindre frem og tilbage over Sundet i dag end på omkring det tidspunkt, da Øresundsbroen stod færdig. Dengang udgjorde mængden, der var i Danmark én gang om året eller mindre, 70%, mens den i dag er steget med 7 procentpoint til 77. Samtidig tager 21% af de unge til Danmark én gang om måneden mod 35,6% i Disse resultater må siges at være slående med den nye infrastruktur in mente. 3 3 Vi har kontaktet Øresundskonsortiet uden at kunne tilvejebringe mere omfattende statistikker over, hvor ofte de unge, vi interesserer os for, rejser mellem Danmark og Sverige. 4

5 Før og nu At trafikken mod Danmark fra Sverige er større end vice versa, kan ikke siges at være uventet. Det skal ses i lyset af, at Øresundsbroen forbinder en provins med en hovedstad, der i rigt mål tilbyder kulturelle oplevelser, uddannelses- og arbejdspladser. I forlængelse heraf er det da også naturligt, at flere svenskere end danskere kunne være interesseret i at studere, arbejde eller bo i nabolandet. Dog kommer det bag på os, når vi kigger på tallene, at forskellen er så stor, som den er. Kunne du godt tænke dig at bo, studere eller arbejde i Sverige? Skulle du kunna tänka dig att bo, arbeta eller studera i Danmark? ja 13% nej 79% ja 76% nej 21% Hvis vi sammenligner med undersøgelsen fra 2000 er denne asymmetri endda blevet væsentlig større. Dengang var der 19% af danskerne, der sagde ja, og blandt svenskerne 48%. Forskellige faktorer kan forklare attitudeforandringer på kort og lang sigt. Ikke mindst de økonomiske konjunktursvingninger synes at spille en rolle. I begyndelsen af 2000-talet, da broen var færdig, stod den danske krone markant stærkere end den svenske, og Sverige oplevede samtidig økonomisk stagnation. Det betød, at det på den ene side var interessant for danskere at købe ind og bosætte sig i Skåne, mens det for svenskernes vedkommende var lukrativt at søge arbejde i Danmark. En særlig gruppe af danskere, der slog sig ned i Sverige af politiske og praktiske grunde, var dem, der på grund af de danske familiesammenføringsregler ikke kunne få deres udenlandske ægtefælle med ind i Danmark. Inden for de sidste 5-10 år har en hel del af de unge danske familier dog valgt at flytte tilbage til Danmark, efterhånden som børnene nåede skolealderen, huspriserne faldt i Danmark og nye regler på indvandreområdet ændrede forholdene for de blandede ægteskab. Tendensen, at svenskere er mere orienteret mod Danmark end omvendt, bekræftes, når vi kigger på de svar, der vedrører, hvorvidt informanterne er interesseret i at lære det geografiske nabosprog. 5

6 Kunne du godt tænke dig at lære svensk? Skulle du kunna tänka dig att lära dig danska? ja 24% nej 67% ja 66% nej 32% Hele 67% af danskerne kan ikke tænke sig at lære svensk, mens en lige så stor procentandel, 66%, af svenskerne siger ja til at lære dansk. Da Teleman gennemførte sine undersøgelser (1981a+b) og konstaterede, at det siden anden verdenskrig har været mere profitabelt for danskere at lære sig svensk end vice versa, var den økonomiske situation en anden, men faktum er, at allerede resultaterne, der fremkom i rapporten fra år 2000 (Christensen & Lundin), pegede i modsat retning. I dag ser vi, at den globale regression i 2008 også har ramt det danske arbejdsmarked, der nu ikke er i stand til at optage svensk arbejdskraft i samme udstrækning som tidligere (Øresundskonsortiet 2013), men vi kan endnu ikke se, at det har haft noget gennemslag i de unge svenskeres indstilling. Mediemæssig kontakt Nu kunne man forestille sig, at den kontakt, vi i dag har med nabolandet, ikke nødvendigvis er af den fysiske slags, hvor vi forflytter os geografisk. Vi kan også komme i berøring med hinandens sprog via forskellige medier: bøger, fjernsyn med mere. I sin undersøgelse fra 1994 identificerer Börestam Uhlmann massemedierne som en vigtigt faktor, der kan fremme og fastholde nabosprogsforståelse. Det ser imidlertid ikke ud til at kunne bidrage i nogen videre udstrækning, når det gælder nutidens unge. Svarene viser nemlig, at de så godt som ikke læser hinandens bøger på originalsprog: Jeg læser bøger på svensk 1 gang/uge 0% 1 gang/måned 1% 1 gang/år 3% mere sjældent 87% Jag läser böcker på danska 1 gång/vecka 1% 1 gång/månad 1% 1 gång/år 0% mer sällan 97% 97% læser danske bøger en gang om året år eller mindre, og det tilsvarende tal ligger på 90% for danskernes vedkommende. Her er der ikke sket nogen ændring siden år

7 På spørgsmålet om, hvor ofte informanterne ser på dansk respektive svensk fjernsyn, ser svarene ud som følger: Jeg ser 1 gang/uge 4% 1 gang/måned 5% 1 gang/år 16% mere sjældent 64% Jag tittar på dansk TV 1 gång/vecka 1% 1 gång/månad 10% 1 gång/år 15% mer sällan 73% Vi kan altså ikke sige, at man i udpræget grad ser på de programmer, nabolandet udbyder, men det fremgår, at svenskerne ser en anelse mere dansk fjernsyn end danskerne ser svensk. Hvis vi kigger på det månedlige og ugelige forbrug, er det også værd at bemærke, at de tilsvarende tal i 2000 så helt anderledes ud. Dengang var der ikke mindre end 39% af svenskerne, der så dansk TV én gang om ugen og 21% én gang om måneden. I Danmark så 21% svensk TV hver uge og 37% en gang om måneden. Vi ser altså et markant fald, og svaret på det, skal vi ikke kun lede efter i den dalende interesse for nabolandet, vi har påvist blandt de unge, men også i den udvikling inden for fjernsynsmediet, der påbegyndte for år, og som stadig tiltager: Vi får flere og flere tv-kanaler, nationale som internationale, hvilket betyder at nabolandets kanaler, der tidligere var det eneste alternativ, forsvinder i mængden. Tidligere var udsendelserne fra nabolandet utvivlsomt med til at holde niveauet af sprogforståelse oppe, ligesom det eventuelt kunne fastholde og udvikle en generel interesse for landet lige ovre på den anden side. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at være opmærksom på, at selvom svenskerne ikke zapper over på de danske kanaler, så har de dog mulighed for at se rigeligt med programmer produceret i Danmark med svenske undertekster i svensk tv. Det gælder de internationalt anerkendte danske tv-serier som f.eks. Rejseholdet ( ), Ørnen (2004), Forbrydelsen (2007-) og Borgen (2010-). Dertil kan lægges den fælles dansk-svenske serie Broen, hvor de danske skuespillere er forsynet med svenske undertekster i Sverige, og de svenske med danske i Danmark. Hvor eksporten går fra Danmark til Sverige, når det gælder tv-serier, går den primært den anden vej, når varen er skønlitteratur. Krimiforfattere som Camilla Läckberg, Liza Marklund, Henning Mankell Stieg Larsson m.fl. sælger stort i dansk oversættelse. Afslutningsvis kan vi altså konkludere, at Danmark og Sverige så godt som ikke er i kontakt med hinanden, når det gælder medier på uoversat sprog. Forstår vi så hinanden? 7

8 Vi tager nu fat på studiets primære formål, nemlig at undersøge, hvilke erfaringer de unge har med at forstå hinanden, samt hvilke kommunikationsstrategier de vælger at benytte i blandende samtalerum. Med henblik på at muliggøre en sammenligning har vi som udgangspunkt valgt den attitudeundersøgelse, som blev anvendt i rapporten år 2000 (Christensen & Lundin). Det drejer sig om relativt simple femgraderede Osgood-skalaer bygget på princippet om semantisk differens (se Bijvoet 1998:52). Eleverne blev sat til bedømme forskellige parametre i forhold til adverbielle eller adjektiviske modpoler, der gik fra meget let til meget svært, fra meget dårligt til meget godt og fra smukt til grimt. På spørgsmålet om, hvordan danskerne oplever, at deres samtalepartner fra Sverige forstår dem, svarer de følgende: Hvordan oplever du, at svenskerne forstår dansk? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget dårligt 1% Dårligt 15% Hverken eller 37% Godt 31% Meget godt 28% Vi ser, at størstedelen af de adspurgte hovedsageligt graderer naboernes sprogforståelse som hverken eller (37%) og god (31%) efterfulgt af meget god (28%). Dette synes at være en relativt højt estimeret sprogforståelse, og resultatet konvergerer på ingen måde med, hvordan svenskerne selv rapporterer, at de begriber dansk: Hur svårt är det att förstå talad danska? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mycket svårt 47% Svårt 45% Mitt emellan 4% Lätt 3% Mycket lätt 1% 8

9 Majoriteten, ikke mindre en 92%, svarer, at det er svårt til mycket svårt. Kun én procent svarer, at det er mycket lätt, og de resterende fordeler sig med 4% på mitt emellan och 3% på lätt. Hvis vi sammenligner med feltstudiet år 2000, er oplevelsen af, at dansk er vanskeligt, steget med ikke mindre end 19%, hvilket afspejler, at den generation, vi analyserer i dag, er mindre i Danmark, end den generation vi analyserede i 2000, ligesom de ser mindre dansk fjernsyn og læser færre danske bøger. Fejlagtigt tror danskerne altså, at svenskerne forstår dansk, og det er sikkert på den bagrund, at de angiver, at det er deres eget modersmål, eventuelt med en vis tilpasning til svensk, de anvender, når de er i Sverige. 40% 30% 20% 10% Når du er i Sverige och taler med svenskere, taler du så primært... 0% dansk 38% dansk tilpasset engelsk 13% ved ikke 5% andet 2% svensk 32% Men hvordan er det muligt at udtale sig om gensidig begribelighed og akkomodation, når der ikke foreligger en egentlig sproglig kontakt? De unge danskere er jo praktisk taget aldrig i Sverige, og når de bliver spurgt om, i hvilke udstrækning de omgås med svenskere, siger tallene det samme. Det er derfor fuldt muligt, at de unge danskers udsagn i højere grad afspejler, hvordan de forestiller sig, at en ordveksling med en person fra nabolandet skulle kunne eller burde udspille sig, og kun i mindre grad, hvordan den rent faktisk gør det. Når vi ser på, hvordan danskerne bedømmer deres egen evne til at forstå svensk, bliver der også peget i den retning. 9

10 Hvor svært er det at forstå talt svensk? 40% 20% 0% Meget svært 9% Svært 33% Midt imellem 31% Let 19% Meget let 1% 42% anser, at talt svensk er svært til meget svært at begribe. I 2000 var det tal 80%, og det tal skulle altså være faldet til godt det halve, 42%, samtidig med at danskerne er mindre i kontakt med talt svensk. Det er svært at forestille sig i betragtning af, at tidligere forskning, som allerede nævnt, har demonstreret, at sprogforståelsen står i et direkte forhold til omfanget af den interaktion, der finder sted sprogbrugerne imellem (f.eks. Weinreich 1953 og Wardhaug 1998). Når vi dykker ned i tallene, er der ikke en tydelig sammenhæng mellem bedømmelsen af egne evner til at forstå svensk og frekvensen af besøg i nabolandet, hvad der burde have været. En mulig anledning til, at svarene falder så anderledes ud, kan skyldes, at informanterne i undersøgelsen år 2000, ud over spørgeskemaet, helt konkret blev udsat for en læse- og høreforståelsesprøve og derved i situationen erfarede, hvor vanskeligt det rent faktisk var. I vores undersøgelse er der udelukkende tale om selvrapportering uden forudgående test. I svenskernes bedømmelse af danskernes evne til at forstå svensk giver størsteparten, næsten halvdelen, et tretal på den femgraderede skala, hvilket kan betyde, at der ikke rigtig bliver taget stilling. Hur upplever du att danskar förstår svenska? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mycket Dåligt 12% Varken eller dåligt 4% 47% Bra 34% Mycket bra 2% Men hvis vi så kigger på de sproglige strategier, svenskerne, der langt oftere er i Danmark og altså i større udstrækning bliver konfronteret med den reelle sprogsituation, benytter, er det slående, at 10

11 ikke mindre end 42% slår over i engelsk. Det tal er for danskerens vedkommende 13%. Det er alt andet lige ikke så få samlet set, og det sender et signal om den status, engelsk har fået i dag. 50% När du är i Danmark och talar med danskar, talar du då i huvudsak... 0% svenska 35% engelska vet inte 3% annat 2% 42% English? I tidligere studier over samtalestrategier i blandende samtalerum mellem skandinavere er det blevet slået fast, at engelsk ikke i større udstrækning udses som strategi (Vikør (1993), Börestam Uhlmann (1994) og Teleman (2001)). Når ikke mindre end 42% af svenskerne vælger at tale engelsk, vidner det om, at der eventuelt er ved at indfinde sig en ændring i den sproglige omgang, svenskere og danskere har med hinanden. At engelsk byder sig til som et egnet alternativt skyldes ikke kun de vanskeligheder, vi kan opleve med at forstå det geografiske nabosprog, men også den stilling, engelsk er ved at få i dag som et sprog, de fleste unge behersker bedre end nogen generationer før dem. Engelsk er kommet på skoleskemaet i de helt små klasser, vi udsættes for engelsk på nettet, i medierne og både dansk og svensk bliver i stadig højere grad blandet op med engelske gloser og udtryk. Vores undersøgelse taler også sit tydelige sprog om, at det er den udvikling, der er i gang. De unge i begge lande anser, at det er let til meget let at forstå mundtlig engelsk. De er altså af den opfattelse, at de begriber engelsk betydeligt bedre end deres geografiske nabosprog. Hvor svært er det at forstå talt engelsk? Hur svårt är det att förstå talad engelska? 1 100% 0,5 0% Meget svært Svært 1% Midt 0% imellem 2% Let 29% Meget let 61% 0 Mycket svårt 0% Svårt 0% Mitt emellan 5% Lätt 29% Mycket lätt 66% Vores undersøgelse viser også, at de unge danskere og svenskere i relativ stor udstrækning læser bøger på engelsk. 11

12 Jeg læser bøger på engelsk 1 gang/uge 19% 1 gang/måned 29% 1 gang/år 25% mere sjældent 20% Jag läser böcker på engelska 1 gång/vecka 12% 1 gång/månad 30% 1 gång/år 52% mer sällan 8% Konklusion Vi kan altså fastslå, at danskere og svenskere stadig anser, at de forstår hinanden i en vis udstrækning, men at oplevelsen synes mere at basere sig på en normativ opfattelse af sprogenes nærhed end på den faktiske virkelighed. Der viser sig også at være en tydelig tendens til at vurdere naboernes evner til at forstå det sprog, man selv taler, højre, end de selv oplever det. Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet om semikommunikation, som vi indledningsvis introducerede, ja, så er den grundlæggende forudsætning for, at den overhovedet skal kunne finde sted, nemlig at samtaleparterne møder hinanden, kun til stede i et begrænset omfang. Samtidig, som det er fremgået, er de unge ikke i videre udstrækning engageret i, hvad nabolandet har at tilbyde, når det gælder fjernsyn og bøger på originalsprog. Den stigende globalisering, EU-medlemskab og et stadig mere internationalt og mobilt arbejdsmarked, betyder formodentlig også på et mere overordnet plan, at vi ikke orienterer os i samme udstrækning mod hinanden, som vi har gjort tidligere. Overhovedet synes forestillingen om skandinaviske fællesskab, som vi har været vidne til i historien, at være et overstået kapitel. Men det fremgår også, og det allerede i rapporten fra 2000, at svenskerne i væsentlig højere grad end danskerne er åbne over for at bo, arbejde eller studere i Danmark, og en hel del er parat til at lære sproget. Dette har fluktueret gennem årene på baggrund af konjunktursvingninger, politiske forhold og andet, hvilket indebærer, at trenden udmærket kan ændre sig igen. I undersøgelsen i 2000 var en af de vægtigste konklusioner, at informanter med anden etnisk baggrund i særlig grad var udfordret, når det gjaldt det geografiske nabosprog. Denne faktor giver stort set intet udslag i vores studie, og det lader til at forholde sig sådan, at det fortrin, etniske danskere og svenskere måtte have haft tidligere, er forsvundet. Det kan dels bero på, at den indvandregeneration, der vokser op nu, er blevet bedre integreret, samt at de etniske danskeres og svenskeres sprogforståelse er dalet. Vores undersøgelse synes også at bekræfte, hvad andre studier før denne har slået fast, nemlig at danskere er bedre til at forstå svensk end vice versa. Det beror uden tvivl på, at dansk siden middelalderen har gennemgået en udvikling mod stadig mindre distinkt artikulation. Ja, det anses blandt visse forskere, at danske børn er forsinket i deres indlæring af talesproget i forhold til f.eks. 12

13 svenskere på den baggrund (Bleses & Basbøll 2009). Under alle omstændigheder: Hvis dansk udtalemæssigt har fjernet sig så meget fra det fælles urnordiske udgangspunkt, at mere end 90% af de unge svenskere synes det er svært at forstå den, og at 42% går over til at tale engelsk, ja, så synes det rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk foreligger semikommunikation. For de unge, som ikke forstår, hvad der bliver sagt, og har problemer med at gøre sig forståelig, ligger det i dag lige for at slå over i engelsk. Begge sider af Sundet, som vores studier viser, påskønner det mere, forstår det bedre og kommer oftere i kontakt med det. Til trods for det, er der vel næppe nogen, der vil kalde engelsk for et nabosprog? Netop forestillingen om skandinavismen, den ydre sproghistorie, har i vid udstrækning ligget til grund for den opfattelse at det, der blev talt i landet ved siden af, var et nabosprog. Vi kan konkludere, at det nok kan være, at dansk og svensk er nabosprog genetisk og geografisk, men ikke helt så tydligt i praksis længere. Vi må også forvente, at procentdelen, der taler engelsk, vil øge, og at engelsk inden for en overskuelig fremtid bliver det tredje sprog, danskere og svenskere taler sammen. Når dette er sagt, gælder det imidlertid stadig, at de to sprog i den grad besidder mange ligheder, og måske er det blevet tid til at nærme sig forholdet mellem dansk og svensk på en ny måde. I stedet for at sige, at der er tale om et nabosprog, man burde forstå, kan vi sige, at der er tale om et fremmedsprog, der er let at lære. Referencer Bacquin, Mari & Zola Christensen, Robert När bara det bästa ändå blir för lite eller när idiomatiken går förbi översättaren. IASS-konferensen i Lund Bacquin, Mari & Zola Christensen, Robert När sommerfugle blir till sommarflugor eller när grannspråk blir främmande språk Språk i Norden 2011 Bleses, Dorthe & Basbøll, Hans: Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? Braunmüller, Kurt 2002: Semicommunication and accomodation: obervations from the linguistic situation in Scandinavia, International Journal of applied linguistics vol. 12, No. 1 Bø, Inge 1978: Ungdom og naboland. En undersøkelse av skolens og fjernsynets betydning for nabospråksforståelsen. Rogalandsforskning 4. Stavanger Börestam Uhlmann, Ulla 1994: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar. Textgrupen i Uppsala Delsing, Lars-Olof & Lundin Åkesson, Katarina Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska (TemaNord 573). Copenhagen: Nordisk ministerråd Haugen, E Semicommunication: The language gap in Scandinavian, i Social Inquiry 33 Kloss, H Abstand languages and Ausbau languages, i Anthropological linguistics 9 13

14 Lundin, Katarina & Zola Christensen, Robert Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år Nordlund Lundin, Katarina & Zola Christensen, Robert Kommunikationsstrategier i svensk-danska samtalerum några indledande iakttagelser Språk i Norden 2007 Maurrud, Öivind 1976: Nabospråkforståelse i Skandinavia. En undersökelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Nordisk utredningsserie 13. Stockholm Osgood, Charles E. 1969: The nature and measurement of meaning, i Semantic differential technique. Chicago. Sanders, Hanne Øresundsregionen i avisen. Danmark i Sydsvenska Dagbladet , i Öresundsgränser. Rörelser, möten och visioner i tid och rum, Stubbergaard Telemann, Ulf 1981a: Om förståelse i allmänhet och om förståelse via grannspråken i synnerhet. Referat och kommentar till diskussionen i sektionen Den lexikala-semantiska komponenten i den nordiska hörförståelsen, i Internordisk språkförståelse Telemann, Ulf 1981b: Dansk-svensk hörförståelse: Är det orden eller uttalet som är mest hindersamme? I Internordisk språkförståelse Telemann, Ulf 2001 (u.a.): Øresundsspråk Vikør, Lars 1993: The Nordic Languages.Novus Press. Wardhaug, Ronald 1998: An introduction to Sociolinguistics. Blackwell Publishers. Weinrich, Uriel 1953: Languages in contact. The Hague Øresunds Konsortiet 2010: Øresunds Konsortiet Øresundsbron og regionen: 14

15 15

16 Bilag Enkät Jag är Man Kvinna Jag är år 15 Det/de språk som jag har vuxit upp med är Min mamma arbetar som Min pappa arbetar som Jag har vuxit upp i (land och stad) Jag är i Danmark cirka 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Jag tittar på dansk TV 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Jag läser böcker på danska 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Jag läser böcker på engelska 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år 16

17 mer sällan Jag umgås med danskar 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Har du någon speciell anknytning till Danmark? I så fall vilken? Skulle du kunna tänka dig att bo, arbeta eller studera i Danmark? ja nej Skulle du kunna tänka dig att bo, arbeta eller studera utomlands i ett annat land än Danmark? ja nej Skulle du kunna tänka dig att lära dig danska? ja nej När du är i Danmark och talar med danskar, talar du då i huvudsak... svenska? svenska anpassad till danska? engelska? vet inte annat Hur upplever du att danskar förstår svenska? mycket dåligt mycket bra Vad tycker du om det engelska språket? fult vackert Vad tycker du om det danska språket?

18 fult vackert Hur svårt är det att förstå talad danska? mycket svårt mycket lätt Hur svårt är det att förstå talad engelska? mycket svårt mycket lätt Tack för hjälpen :-) 18

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere