Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?"

Transkript

1 Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret 2012 og foråret De unge synes heller ikke at være synderligt optaget af, hvad der foregår lige ovre på den anden side af Sundet, hvilket er tankevækkende i en tid, hvor mulighederne for at bevæge sig mellem nabolandende aldrig har været bedre, og den generelle globalisering er mere aktuel end nogensinde. Vi har kigget på udviklingen, siden Øresundsbroen stod færdig, og vi vil rejse spørgsmålet, om det eventuelt er blevet tid til at opgive den traditionsbundne og delvis romantiske synsmåde, vi har haft, når det gælder de to landes samhørighed og sprog. Af geografiske, samfundsmæssige, kulturelle og sproghistoriske årsager har der i sprogforskningen og i uddannelsessystemet været en tilbøjelighed til at betragte dansk og svensk som nabosprog snarere end fremmedsprog. Baggrunden er den, at både dansk og svensk tilhører den nordiske sprogstamme, og at der helt frem til middelalderen var tale om et nogenlunde homogent dialektområde i det dansk-svenske område. Men herefter, i forbindelse med etableringen af stadig mere selvstændige nationalstater, rigsmålenes opståen og konsolideringen af skriftsprogene, begyndte sprogene at bevæge sig væk fra hinanden, og det er de sådan set blevet ved med lige siden. Denne udvikling har betydet, at hvor folkedigtningen nogen lunde gnidningsfrit kunne traderes i Skandinavien i middelalderen, og svenske og danske købmænd udmærket kunne forstå hinanden engang i tiden, ja, så har indbyggerne i de to lande fået stadig vanskeligere ved at kommunikere med hinanden, når de har krydset grænsen. Det er i hvert fald, hvad undersøgelser, der er foretaget på området i flere omgange, har kunnet bekræfte (Maurud 1976; Bø 1978; Börestam 1994; Lundin & Christensen 2001; Delsing & Lundin Åkesson 2005). I denne artikel vil vi, med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget efteråret 2012 og foråret 2013 i gymnasieskoler på begge sider af Sundet, præsentere, hvordan de unge oplever den gensidige, mundtlige sprogforståelse. I forlængelse heraf vil vi diskutere, om udviklingen er ved at kulminere i to sprog, der ligger så langt fra hinanden, at det er blevet tid til at overveje, om vi bør betragte dem som fremmed- snarere end nabosprog. Vi er naturligvis udmærket klar over, at det er en provokerende betragtningsmåde, men vi taler om sproghistorie in it s making så at sige, og under alle omstændigheder må vi tage virkeligheden til efterretning, som den ser ud, og ikke fastholde den i normative, ideologiske forestillinger om, 1

2 hvordan den burde være. Når vi om hundrede år kigger tilbage til den tid, vi befinder os i nu, er det altså muligt, at vi vil se tilbage på en periode, fra slutningen af det tyvende århundrede til et stykke ind i det enogtyvende, hvor dansk og svensk gik fra at være nabosprog til at blive fremmedsprog. Et sådant paradigmeskifte ville naturligvis få store konsekvenser for, hvordan svensk og dansk skal indplaceres i nabolandets uddannelsessystem, samt hvilken status, de to sprog skal tildeles i centraladministrationen. Vi ser allerede visse tendenser, hvad det første angår. I mange skånske gymnasieskoler er det inden for de sidste ti år blevet muligt at vælge dansk som fremmedsprog på linje med f.eks. tysk, fransk og spansk, og på Lunds Universitet, hvor denne artikels forfattere begge er ansat, var danskstudiet tidligere tæt knyttet til studiet af de øvrige nordiske sprog i et komparativt perspektiv, men bliver nu mere udbudt som et selvstændigt emne. Det kan altså godt være, at dansk og svensk geografisk og genetisk set er nabosprog, men hvad nu, hvis vi ikke forstår hinanden i praksis? Nabosprog versus fremmedsprog Siden Einar Haugens pionerundersøgelser af dansk, svensk og norsk sprogforståelse i starten af 1950 erne er semikommunikation blevet benyttet som betegnelse for, at der skulle foreligge en situation vi skandinavere imellem, hvor vi hver især kan tale vores eget sprog, men alligevel blive forstået af hinanden (Haugen 1966; Kloss 1978). Selv om indebyrden af begrebet semikommunikation siden er blevet diskuteret og problematiseret i flere omgange (f.eks. Braunmüller 2002), er der en vis rimelighed i at definere nabosprog som sprog, hvor samtalepartnere mellem to forskellige modersmål er i stand til at kommunikere forholdsvis ubesværet med hinanden på trods af den støj, ulighederne afstedkommer, og den milde akkomodation, situation kræver. Vikør definerer semikommunikation som the trickle of messages through a rather high level of code noise, og med code noise mener han de forskelle i de sproglige koder, som i og for sig ikke forhindrer forståelse, men ikke desto mindre vanskeliggør den (Vikør 1993:119). For fremmedsprog er det derimod nødvendigt, at den ene af parterne bemestrer den andens sprog, eller at de i fællesskab vælger et tredje sprog som lingua franca. Denne stipulative og noget løse definition af fremmed- og nabosprog kan naturligvis ikke anvendes til at tage objektivt mål af, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud, men den er ikke desto mindre velegnet i en undersøgelse som vores, der tager sigte på, hvordan vi faktisk oplever det sprog, der bliver talt i det geografiske naboland. Undersøgelsens design og informantpopulation 2

3 Som informantpopulation har vi udset gymnasieelever fra København og Malmø. På den danske side blev det elever på Borupgaard Gymnasium og Ørestad Gymnasium med i alt 236 elever. På den svenske side deltog Pauli Gymnasium, Bernadottegymnasiet og S:t Petri i Malmø med 210 elever. Majoriteten var år med kun få afvigelser. Gymnasieskolen er ikke helt symmetrisk i Danmark og Sverige, når det gælder programmer og uddannelsesforløb, men til vores formål er det fuldt tilstrækkeligt, at der er tale om elever med en spredning på de forskellige årgange og linjestudier. Der er flere grunde til, at vi har valgt netop gymnasieelever som vores informanter. De tilhører den unge generation, og det er den, der i fremtiden vil afgøre, hvordan henholdsvis svensk og dansk vil blive opfattet. Der er også den helt praktiske årsag, at gymnasieelever optræder i veldefinerede klynger af stykker per klasse, der er lette at gå til. Hertil kommer, at den undersøgelse, vi har foretaget nu i , overlapper en lignende undersøgelse foretaget år 2000, da Øresundsbroen netop stod færdig (Lundin & Christensen 2001). En del af spørgsmålene er de samme, og ved at holde informantpopulationen konstant, giver det et bedre sammenligningsgrundlag de to undersøgelser imellem. Resultaterne fra det tidligere studie vil løbende blive inddraget i det omfang, det synes relevant. 1 Endvidere er valget faldet på Malmø og København, fordi de to storbyer ligger tæt på den fælles grænse, og det niveau af sprogforståelse, vi finder her, må forventes at være højere, end hvis vi henlagde vores feltstudier længere væk fra grænseområdet. Det samme må formodes at gælde den gensidige interesse, eller mangel på samme, danskere og svenskere tilkendegiver. Undersøgelsen er af den kvantitative, selvrapporterende slags, hvor eleverne, der ikke blev orienteret om, hvad den helt specifikt gik ud på, blev bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema (se bilag). Resultaterne blev registreret og behandlet på en server under google docs. Overordnet var hensigten at tage et mål af, om de unge synes, at det er let eller svært at forstå deres naboer, og om de oplever, at de selv bliver forstået. Metoden var at lade eleverne angive svarene på en graderet skala, og ud over dansk og svensk blev der også spurgt til, hvordan de havde det med engelsk. Hvorfor det er interessant, vender vi tilbage til. I hvilken udstrækning de opfattede henholdsvis dansk, svensk og engelsk som smukt eller grimt skulle de også gradere. Eftersom det er et velkendt faktum, at sprogforståelsen er afhængig af den faktiske interaktionen sprogbrugerne imellem (se f.eks. Weinreich 1953 og Wardhaug 1998), spørges der også efter karakteren og omfanget af den kontaktflade, fysisk og mediemæssigt, eleverne havde med nabolandet. 2 1 Spørgeskemaundersøgelsen i år 2000, der foregik manuelt, blev ikke alene foretaget i Malmø (202 informanter) og København (100 informanter), men tillige i Växjö, Helsingborg og Næstved. De sidstnævnte byer er sorteret fra, når vi i det følgende sammenholder med vores studie. 2 I resultatet har vi fjernet de svar, som kom fra personer, der havde nære familierelationer til nabolandet. 3

4 Kontaktflader Da Øresundsbroen stod færdig for snart 13 år siden, hilste de unge tronarvinger, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Victoria, på hinanden midt på broen, hvor de, som et iscenesat forvarsel om den fremtidige udveksling og integration, vi ville kunne forvente os i fremtiden, trykkede hænder. Disse forventninger er imidlertid kun blevet indfriet i et vist omfang, også ifølge vores undersøgelse. Jeg er i Sverige cirka 1 gang/uge 0% 1 gang/måned 5% 1 gang/år 52% mere sjældent 36% Jag är i Danmark cirka 1 gång/vecka 1% 1 gång/månad 21% 1 gång/år 63% mer sällan 14% Det første, der falder i øjnene, er, at ikke mindre end 88% af de unge danskere kun er på den svenske side en gang om året eller endnu sjældnere. Det er så godt som aldrig, og det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor togene kører hvert tyvende minut mellem København og Malmø, og strækningen ikke tager mere end godt 25 minutter at tilbagelægge. Som det fremgår er 5% i Sverige cirka en gang om måneden, mens ingen af de adspurgte er der cirka en gang om ugen. Det overordnede billede er altså, at de unge danskere i meget ringe udstrækning bevæger sig østpå. Så ser det straks lidt anderledes ud for svenskernes del. De er betydeligt oftere i Danmark. 21%, altså hver femte, er der cirka en gang om måneden, mens samme tal for danskernes vedkommende ligger på 5%. Sammenligner vi med undersøgelsen fra 2000, fremkommer den overraskende kendsgerning, at de unge danskere procentuelt set er lige så lidt i Sverige i dag som dengang. I 2000 oplyste 89%, at de tog til Sverige én gang om året eller mindre, og de øvrige tal fordeler sig nogenlunde som i dag. Broen har altså ikke haft nogen gennemslagskraft blandt de unge danskere. Når det gælder Sverige, har udviklingen siden 2000 været endnu mere uventet. Hvis vi kan stole på de tal, vi har indhentet, rejser svenskere i aldersgruppen i realiteten mindre frem og tilbage over Sundet i dag end på omkring det tidspunkt, da Øresundsbroen stod færdig. Dengang udgjorde mængden, der var i Danmark én gang om året eller mindre, 70%, mens den i dag er steget med 7 procentpoint til 77. Samtidig tager 21% af de unge til Danmark én gang om måneden mod 35,6% i Disse resultater må siges at være slående med den nye infrastruktur in mente. 3 3 Vi har kontaktet Øresundskonsortiet uden at kunne tilvejebringe mere omfattende statistikker over, hvor ofte de unge, vi interesserer os for, rejser mellem Danmark og Sverige. 4

5 Før og nu At trafikken mod Danmark fra Sverige er større end vice versa, kan ikke siges at være uventet. Det skal ses i lyset af, at Øresundsbroen forbinder en provins med en hovedstad, der i rigt mål tilbyder kulturelle oplevelser, uddannelses- og arbejdspladser. I forlængelse heraf er det da også naturligt, at flere svenskere end danskere kunne være interesseret i at studere, arbejde eller bo i nabolandet. Dog kommer det bag på os, når vi kigger på tallene, at forskellen er så stor, som den er. Kunne du godt tænke dig at bo, studere eller arbejde i Sverige? Skulle du kunna tänka dig att bo, arbeta eller studera i Danmark? ja 13% nej 79% ja 76% nej 21% Hvis vi sammenligner med undersøgelsen fra 2000 er denne asymmetri endda blevet væsentlig større. Dengang var der 19% af danskerne, der sagde ja, og blandt svenskerne 48%. Forskellige faktorer kan forklare attitudeforandringer på kort og lang sigt. Ikke mindst de økonomiske konjunktursvingninger synes at spille en rolle. I begyndelsen af 2000-talet, da broen var færdig, stod den danske krone markant stærkere end den svenske, og Sverige oplevede samtidig økonomisk stagnation. Det betød, at det på den ene side var interessant for danskere at købe ind og bosætte sig i Skåne, mens det for svenskernes vedkommende var lukrativt at søge arbejde i Danmark. En særlig gruppe af danskere, der slog sig ned i Sverige af politiske og praktiske grunde, var dem, der på grund af de danske familiesammenføringsregler ikke kunne få deres udenlandske ægtefælle med ind i Danmark. Inden for de sidste 5-10 år har en hel del af de unge danske familier dog valgt at flytte tilbage til Danmark, efterhånden som børnene nåede skolealderen, huspriserne faldt i Danmark og nye regler på indvandreområdet ændrede forholdene for de blandede ægteskab. Tendensen, at svenskere er mere orienteret mod Danmark end omvendt, bekræftes, når vi kigger på de svar, der vedrører, hvorvidt informanterne er interesseret i at lære det geografiske nabosprog. 5

6 Kunne du godt tænke dig at lære svensk? Skulle du kunna tänka dig att lära dig danska? ja 24% nej 67% ja 66% nej 32% Hele 67% af danskerne kan ikke tænke sig at lære svensk, mens en lige så stor procentandel, 66%, af svenskerne siger ja til at lære dansk. Da Teleman gennemførte sine undersøgelser (1981a+b) og konstaterede, at det siden anden verdenskrig har været mere profitabelt for danskere at lære sig svensk end vice versa, var den økonomiske situation en anden, men faktum er, at allerede resultaterne, der fremkom i rapporten fra år 2000 (Christensen & Lundin), pegede i modsat retning. I dag ser vi, at den globale regression i 2008 også har ramt det danske arbejdsmarked, der nu ikke er i stand til at optage svensk arbejdskraft i samme udstrækning som tidligere (Øresundskonsortiet 2013), men vi kan endnu ikke se, at det har haft noget gennemslag i de unge svenskeres indstilling. Mediemæssig kontakt Nu kunne man forestille sig, at den kontakt, vi i dag har med nabolandet, ikke nødvendigvis er af den fysiske slags, hvor vi forflytter os geografisk. Vi kan også komme i berøring med hinandens sprog via forskellige medier: bøger, fjernsyn med mere. I sin undersøgelse fra 1994 identificerer Börestam Uhlmann massemedierne som en vigtigt faktor, der kan fremme og fastholde nabosprogsforståelse. Det ser imidlertid ikke ud til at kunne bidrage i nogen videre udstrækning, når det gælder nutidens unge. Svarene viser nemlig, at de så godt som ikke læser hinandens bøger på originalsprog: Jeg læser bøger på svensk 1 gang/uge 0% 1 gang/måned 1% 1 gang/år 3% mere sjældent 87% Jag läser böcker på danska 1 gång/vecka 1% 1 gång/månad 1% 1 gång/år 0% mer sällan 97% 97% læser danske bøger en gang om året år eller mindre, og det tilsvarende tal ligger på 90% for danskernes vedkommende. Her er der ikke sket nogen ændring siden år

7 På spørgsmålet om, hvor ofte informanterne ser på dansk respektive svensk fjernsyn, ser svarene ud som følger: Jeg ser 1 gang/uge 4% 1 gang/måned 5% 1 gang/år 16% mere sjældent 64% Jag tittar på dansk TV 1 gång/vecka 1% 1 gång/månad 10% 1 gång/år 15% mer sällan 73% Vi kan altså ikke sige, at man i udpræget grad ser på de programmer, nabolandet udbyder, men det fremgår, at svenskerne ser en anelse mere dansk fjernsyn end danskerne ser svensk. Hvis vi kigger på det månedlige og ugelige forbrug, er det også værd at bemærke, at de tilsvarende tal i 2000 så helt anderledes ud. Dengang var der ikke mindre end 39% af svenskerne, der så dansk TV én gang om ugen og 21% én gang om måneden. I Danmark så 21% svensk TV hver uge og 37% en gang om måneden. Vi ser altså et markant fald, og svaret på det, skal vi ikke kun lede efter i den dalende interesse for nabolandet, vi har påvist blandt de unge, men også i den udvikling inden for fjernsynsmediet, der påbegyndte for år, og som stadig tiltager: Vi får flere og flere tv-kanaler, nationale som internationale, hvilket betyder at nabolandets kanaler, der tidligere var det eneste alternativ, forsvinder i mængden. Tidligere var udsendelserne fra nabolandet utvivlsomt med til at holde niveauet af sprogforståelse oppe, ligesom det eventuelt kunne fastholde og udvikle en generel interesse for landet lige ovre på den anden side. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at være opmærksom på, at selvom svenskerne ikke zapper over på de danske kanaler, så har de dog mulighed for at se rigeligt med programmer produceret i Danmark med svenske undertekster i svensk tv. Det gælder de internationalt anerkendte danske tv-serier som f.eks. Rejseholdet ( ), Ørnen (2004), Forbrydelsen (2007-) og Borgen (2010-). Dertil kan lægges den fælles dansk-svenske serie Broen, hvor de danske skuespillere er forsynet med svenske undertekster i Sverige, og de svenske med danske i Danmark. Hvor eksporten går fra Danmark til Sverige, når det gælder tv-serier, går den primært den anden vej, når varen er skønlitteratur. Krimiforfattere som Camilla Läckberg, Liza Marklund, Henning Mankell Stieg Larsson m.fl. sælger stort i dansk oversættelse. Afslutningsvis kan vi altså konkludere, at Danmark og Sverige så godt som ikke er i kontakt med hinanden, når det gælder medier på uoversat sprog. Forstår vi så hinanden? 7

8 Vi tager nu fat på studiets primære formål, nemlig at undersøge, hvilke erfaringer de unge har med at forstå hinanden, samt hvilke kommunikationsstrategier de vælger at benytte i blandende samtalerum. Med henblik på at muliggøre en sammenligning har vi som udgangspunkt valgt den attitudeundersøgelse, som blev anvendt i rapporten år 2000 (Christensen & Lundin). Det drejer sig om relativt simple femgraderede Osgood-skalaer bygget på princippet om semantisk differens (se Bijvoet 1998:52). Eleverne blev sat til bedømme forskellige parametre i forhold til adverbielle eller adjektiviske modpoler, der gik fra meget let til meget svært, fra meget dårligt til meget godt og fra smukt til grimt. På spørgsmålet om, hvordan danskerne oplever, at deres samtalepartner fra Sverige forstår dem, svarer de følgende: Hvordan oplever du, at svenskerne forstår dansk? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget dårligt 1% Dårligt 15% Hverken eller 37% Godt 31% Meget godt 28% Vi ser, at størstedelen af de adspurgte hovedsageligt graderer naboernes sprogforståelse som hverken eller (37%) og god (31%) efterfulgt af meget god (28%). Dette synes at være en relativt højt estimeret sprogforståelse, og resultatet konvergerer på ingen måde med, hvordan svenskerne selv rapporterer, at de begriber dansk: Hur svårt är det att förstå talad danska? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mycket svårt 47% Svårt 45% Mitt emellan 4% Lätt 3% Mycket lätt 1% 8

9 Majoriteten, ikke mindre en 92%, svarer, at det er svårt til mycket svårt. Kun én procent svarer, at det er mycket lätt, og de resterende fordeler sig med 4% på mitt emellan och 3% på lätt. Hvis vi sammenligner med feltstudiet år 2000, er oplevelsen af, at dansk er vanskeligt, steget med ikke mindre end 19%, hvilket afspejler, at den generation, vi analyserer i dag, er mindre i Danmark, end den generation vi analyserede i 2000, ligesom de ser mindre dansk fjernsyn og læser færre danske bøger. Fejlagtigt tror danskerne altså, at svenskerne forstår dansk, og det er sikkert på den bagrund, at de angiver, at det er deres eget modersmål, eventuelt med en vis tilpasning til svensk, de anvender, når de er i Sverige. 40% 30% 20% 10% Når du er i Sverige och taler med svenskere, taler du så primært... 0% dansk 38% dansk tilpasset engelsk 13% ved ikke 5% andet 2% svensk 32% Men hvordan er det muligt at udtale sig om gensidig begribelighed og akkomodation, når der ikke foreligger en egentlig sproglig kontakt? De unge danskere er jo praktisk taget aldrig i Sverige, og når de bliver spurgt om, i hvilke udstrækning de omgås med svenskere, siger tallene det samme. Det er derfor fuldt muligt, at de unge danskers udsagn i højere grad afspejler, hvordan de forestiller sig, at en ordveksling med en person fra nabolandet skulle kunne eller burde udspille sig, og kun i mindre grad, hvordan den rent faktisk gør det. Når vi ser på, hvordan danskerne bedømmer deres egen evne til at forstå svensk, bliver der også peget i den retning. 9

10 Hvor svært er det at forstå talt svensk? 40% 20% 0% Meget svært 9% Svært 33% Midt imellem 31% Let 19% Meget let 1% 42% anser, at talt svensk er svært til meget svært at begribe. I 2000 var det tal 80%, og det tal skulle altså være faldet til godt det halve, 42%, samtidig med at danskerne er mindre i kontakt med talt svensk. Det er svært at forestille sig i betragtning af, at tidligere forskning, som allerede nævnt, har demonstreret, at sprogforståelsen står i et direkte forhold til omfanget af den interaktion, der finder sted sprogbrugerne imellem (f.eks. Weinreich 1953 og Wardhaug 1998). Når vi dykker ned i tallene, er der ikke en tydelig sammenhæng mellem bedømmelsen af egne evner til at forstå svensk og frekvensen af besøg i nabolandet, hvad der burde have været. En mulig anledning til, at svarene falder så anderledes ud, kan skyldes, at informanterne i undersøgelsen år 2000, ud over spørgeskemaet, helt konkret blev udsat for en læse- og høreforståelsesprøve og derved i situationen erfarede, hvor vanskeligt det rent faktisk var. I vores undersøgelse er der udelukkende tale om selvrapportering uden forudgående test. I svenskernes bedømmelse af danskernes evne til at forstå svensk giver størsteparten, næsten halvdelen, et tretal på den femgraderede skala, hvilket kan betyde, at der ikke rigtig bliver taget stilling. Hur upplever du att danskar förstår svenska? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mycket Dåligt 12% Varken eller dåligt 4% 47% Bra 34% Mycket bra 2% Men hvis vi så kigger på de sproglige strategier, svenskerne, der langt oftere er i Danmark og altså i større udstrækning bliver konfronteret med den reelle sprogsituation, benytter, er det slående, at 10

11 ikke mindre end 42% slår over i engelsk. Det tal er for danskerens vedkommende 13%. Det er alt andet lige ikke så få samlet set, og det sender et signal om den status, engelsk har fået i dag. 50% När du är i Danmark och talar med danskar, talar du då i huvudsak... 0% svenska 35% engelska vet inte 3% annat 2% 42% English? I tidligere studier over samtalestrategier i blandende samtalerum mellem skandinavere er det blevet slået fast, at engelsk ikke i større udstrækning udses som strategi (Vikør (1993), Börestam Uhlmann (1994) og Teleman (2001)). Når ikke mindre end 42% af svenskerne vælger at tale engelsk, vidner det om, at der eventuelt er ved at indfinde sig en ændring i den sproglige omgang, svenskere og danskere har med hinanden. At engelsk byder sig til som et egnet alternativt skyldes ikke kun de vanskeligheder, vi kan opleve med at forstå det geografiske nabosprog, men også den stilling, engelsk er ved at få i dag som et sprog, de fleste unge behersker bedre end nogen generationer før dem. Engelsk er kommet på skoleskemaet i de helt små klasser, vi udsættes for engelsk på nettet, i medierne og både dansk og svensk bliver i stadig højere grad blandet op med engelske gloser og udtryk. Vores undersøgelse taler også sit tydelige sprog om, at det er den udvikling, der er i gang. De unge i begge lande anser, at det er let til meget let at forstå mundtlig engelsk. De er altså af den opfattelse, at de begriber engelsk betydeligt bedre end deres geografiske nabosprog. Hvor svært er det at forstå talt engelsk? Hur svårt är det att förstå talad engelska? 1 100% 0,5 0% Meget svært Svært 1% Midt 0% imellem 2% Let 29% Meget let 61% 0 Mycket svårt 0% Svårt 0% Mitt emellan 5% Lätt 29% Mycket lätt 66% Vores undersøgelse viser også, at de unge danskere og svenskere i relativ stor udstrækning læser bøger på engelsk. 11

12 Jeg læser bøger på engelsk 1 gang/uge 19% 1 gang/måned 29% 1 gang/år 25% mere sjældent 20% Jag läser böcker på engelska 1 gång/vecka 12% 1 gång/månad 30% 1 gång/år 52% mer sällan 8% Konklusion Vi kan altså fastslå, at danskere og svenskere stadig anser, at de forstår hinanden i en vis udstrækning, men at oplevelsen synes mere at basere sig på en normativ opfattelse af sprogenes nærhed end på den faktiske virkelighed. Der viser sig også at være en tydelig tendens til at vurdere naboernes evner til at forstå det sprog, man selv taler, højre, end de selv oplever det. Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet om semikommunikation, som vi indledningsvis introducerede, ja, så er den grundlæggende forudsætning for, at den overhovedet skal kunne finde sted, nemlig at samtaleparterne møder hinanden, kun til stede i et begrænset omfang. Samtidig, som det er fremgået, er de unge ikke i videre udstrækning engageret i, hvad nabolandet har at tilbyde, når det gælder fjernsyn og bøger på originalsprog. Den stigende globalisering, EU-medlemskab og et stadig mere internationalt og mobilt arbejdsmarked, betyder formodentlig også på et mere overordnet plan, at vi ikke orienterer os i samme udstrækning mod hinanden, som vi har gjort tidligere. Overhovedet synes forestillingen om skandinaviske fællesskab, som vi har været vidne til i historien, at være et overstået kapitel. Men det fremgår også, og det allerede i rapporten fra 2000, at svenskerne i væsentlig højere grad end danskerne er åbne over for at bo, arbejde eller studere i Danmark, og en hel del er parat til at lære sproget. Dette har fluktueret gennem årene på baggrund af konjunktursvingninger, politiske forhold og andet, hvilket indebærer, at trenden udmærket kan ændre sig igen. I undersøgelsen i 2000 var en af de vægtigste konklusioner, at informanter med anden etnisk baggrund i særlig grad var udfordret, når det gjaldt det geografiske nabosprog. Denne faktor giver stort set intet udslag i vores studie, og det lader til at forholde sig sådan, at det fortrin, etniske danskere og svenskere måtte have haft tidligere, er forsvundet. Det kan dels bero på, at den indvandregeneration, der vokser op nu, er blevet bedre integreret, samt at de etniske danskeres og svenskeres sprogforståelse er dalet. Vores undersøgelse synes også at bekræfte, hvad andre studier før denne har slået fast, nemlig at danskere er bedre til at forstå svensk end vice versa. Det beror uden tvivl på, at dansk siden middelalderen har gennemgået en udvikling mod stadig mindre distinkt artikulation. Ja, det anses blandt visse forskere, at danske børn er forsinket i deres indlæring af talesproget i forhold til f.eks. 12

13 svenskere på den baggrund (Bleses & Basbøll 2009). Under alle omstændigheder: Hvis dansk udtalemæssigt har fjernet sig så meget fra det fælles urnordiske udgangspunkt, at mere end 90% af de unge svenskere synes det er svært at forstå den, og at 42% går over til at tale engelsk, ja, så synes det rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk foreligger semikommunikation. For de unge, som ikke forstår, hvad der bliver sagt, og har problemer med at gøre sig forståelig, ligger det i dag lige for at slå over i engelsk. Begge sider af Sundet, som vores studier viser, påskønner det mere, forstår det bedre og kommer oftere i kontakt med det. Til trods for det, er der vel næppe nogen, der vil kalde engelsk for et nabosprog? Netop forestillingen om skandinavismen, den ydre sproghistorie, har i vid udstrækning ligget til grund for den opfattelse at det, der blev talt i landet ved siden af, var et nabosprog. Vi kan konkludere, at det nok kan være, at dansk og svensk er nabosprog genetisk og geografisk, men ikke helt så tydligt i praksis længere. Vi må også forvente, at procentdelen, der taler engelsk, vil øge, og at engelsk inden for en overskuelig fremtid bliver det tredje sprog, danskere og svenskere taler sammen. Når dette er sagt, gælder det imidlertid stadig, at de to sprog i den grad besidder mange ligheder, og måske er det blevet tid til at nærme sig forholdet mellem dansk og svensk på en ny måde. I stedet for at sige, at der er tale om et nabosprog, man burde forstå, kan vi sige, at der er tale om et fremmedsprog, der er let at lære. Referencer Bacquin, Mari & Zola Christensen, Robert När bara det bästa ändå blir för lite eller när idiomatiken går förbi översättaren. IASS-konferensen i Lund Bacquin, Mari & Zola Christensen, Robert När sommerfugle blir till sommarflugor eller när grannspråk blir främmande språk Språk i Norden 2011 Bleses, Dorthe & Basbøll, Hans: Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? Braunmüller, Kurt 2002: Semicommunication and accomodation: obervations from the linguistic situation in Scandinavia, International Journal of applied linguistics vol. 12, No. 1 Bø, Inge 1978: Ungdom og naboland. En undersøkelse av skolens og fjernsynets betydning for nabospråksforståelsen. Rogalandsforskning 4. Stavanger Börestam Uhlmann, Ulla 1994: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar. Textgrupen i Uppsala Delsing, Lars-Olof & Lundin Åkesson, Katarina Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska (TemaNord 573). Copenhagen: Nordisk ministerråd Haugen, E Semicommunication: The language gap in Scandinavian, i Social Inquiry 33 Kloss, H Abstand languages and Ausbau languages, i Anthropological linguistics 9 13

14 Lundin, Katarina & Zola Christensen, Robert Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år Nordlund Lundin, Katarina & Zola Christensen, Robert Kommunikationsstrategier i svensk-danska samtalerum några indledande iakttagelser Språk i Norden 2007 Maurrud, Öivind 1976: Nabospråkforståelse i Skandinavia. En undersökelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Nordisk utredningsserie 13. Stockholm Osgood, Charles E. 1969: The nature and measurement of meaning, i Semantic differential technique. Chicago. Sanders, Hanne Øresundsregionen i avisen. Danmark i Sydsvenska Dagbladet , i Öresundsgränser. Rörelser, möten och visioner i tid och rum, Stubbergaard Telemann, Ulf 1981a: Om förståelse i allmänhet och om förståelse via grannspråken i synnerhet. Referat och kommentar till diskussionen i sektionen Den lexikala-semantiska komponenten i den nordiska hörförståelsen, i Internordisk språkförståelse Telemann, Ulf 1981b: Dansk-svensk hörförståelse: Är det orden eller uttalet som är mest hindersamme? I Internordisk språkförståelse Telemann, Ulf 2001 (u.a.): Øresundsspråk Vikør, Lars 1993: The Nordic Languages.Novus Press. Wardhaug, Ronald 1998: An introduction to Sociolinguistics. Blackwell Publishers. Weinrich, Uriel 1953: Languages in contact. The Hague Øresunds Konsortiet 2010: Øresunds Konsortiet Øresundsbron og regionen: 14

15 15

16 Bilag Enkät Jag är Man Kvinna Jag är år 15 Det/de språk som jag har vuxit upp med är Min mamma arbetar som Min pappa arbetar som Jag har vuxit upp i (land och stad) Jag är i Danmark cirka 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Jag tittar på dansk TV 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Jag läser böcker på danska 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Jag läser böcker på engelska 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år 16

17 mer sällan Jag umgås med danskar 1 gång/vecka 1 gång/månad 1 gång/år mer sällan Har du någon speciell anknytning till Danmark? I så fall vilken? Skulle du kunna tänka dig att bo, arbeta eller studera i Danmark? ja nej Skulle du kunna tänka dig att bo, arbeta eller studera utomlands i ett annat land än Danmark? ja nej Skulle du kunna tänka dig att lära dig danska? ja nej När du är i Danmark och talar med danskar, talar du då i huvudsak... svenska? svenska anpassad till danska? engelska? vet inte annat Hur upplever du att danskar förstår svenska? mycket dåligt mycket bra Vad tycker du om det engelska språket? fult vackert Vad tycker du om det danska språket?

18 fult vackert Hur svårt är det att förstå talad danska? mycket svårt mycket lätt Hur svårt är det att förstå talad engelska? mycket svårt mycket lätt Tack för hjälpen :-) 18

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet

Læs mere

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Ø-analyse N R. 4 a u g u s t 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Øresundsregionens muligheder for at blive

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske ordforståelse? Charlotte Gooskens & Sebastian Kürschner 1. Indledning Som bekendt er de skandinaviske sprog så nært beslægtede,

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Opsparing i Danmark og Norden

Opsparing i Danmark og Norden Opsparing i Danmark og Norden Undersøgelse af opsparing, opsparingsformer og bevæggrunde TNS Gallup har på vegne af Nordnet undersøgt, hvordan befolkningen i Danmark og de øvrige nordiske lande sparer

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jørn Lund Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 97-106 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland)

af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland) Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 Internordisk sprogforståelse i et dialektperspektiv. af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014 Det går op og ned for kulturen i Øresundsregionen. Vi rejser oftere over Sundet for at opleve kultur på den anden side, mens vi får mindre af den æterbårne kultur

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/9 2004 (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere