Beskrivelse af profil for en dimittend fra bioanalytikeruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af profil for en dimittend fra bioanalytikeruddannelsen"

Transkript

1 leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra bioanalytikeruddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke kontekster, professionens dimittender skal virke i. Desuden kan effekten af dimittendernes virke beskrives. Endelig kan der beskrives udviklingsperspektiver for professionen. Formålet med professionen er varetagelse og sikring af bioanalytiske opgaver og kvalitet inden for det laboratoriemedicinske, diagnostiske og sundheds- og informationsteknologiske område til gavn for borgeren, patienten og samfundet. Bioanalytikerens kernekompetencer Varetagelse af bioanalyse med vurdering, fortolkning og formidling af analyser og undersøgelsesresultater inden for humanbiologi, human patofysiologi og biomedicin på molekylært, cellulært, intercellulært og organniveau. Formidling af forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af bioanalyser og undersøgelsesresultater. Kvalitetssikring og udvikling af laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på præanalytisk, analytisk og postanalytisk niveau. Udvikling af egen såvel som professionens praksis på baggrund af evidens- og erfaringsbaseret viden, kritisk refleksion samt faglige valg og etiske vurderinger. Anvendelse og udvikling af sundheds- og informationsteknologi med borger/ patientperspektiv. Anvendelse og udvikling af teknologidrevne løsninger inden for professionen. Bioanalytikeren er kvalificeret til fortsat teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. Konteksten for en bioanalytikers virke er i danske såvel som internationale sammenhænge, herunder EU's anerkendelsesdirektiv. Eksempler er sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien samt medikotekniske virksomheder. Bioanalytikeren indgår i mono-, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer. Eksempler er tværprofessionelle teams vedrørende borgere eller patienter med særlige behov. Effekten Understøttelse af udvikling af diagnostik, af behandling samt monitorering på det sundhedsfaglige og laboratoriemedicinske område. Kvalitetssikring, dokumentation og optimering af forebyggelse, sundhedsfremme, og rehabilitering. Sammenhængende patient- og borgerforløb. Professionens udviklingsperspektiver Deltagelse i forsknings- og udviklingsbaseret professionsudøvelse nationalt og internationalt og inden for sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien samt medikotekniske virksomheder. Varetagelse af opgaver inden for borgerrettet sundhedsfremme og folkesundhed i mono-, tværprofessionelle og tværsektorielle teams. Udvikling af professionens anvendte apparatur, udstyr og teknologi. 1

2 leverance 2 Input til bekendtgørelsen Uddannelsens formål Uddannelsens formål Her beskrives det, hvad uddannelsen skal kvalificere den uddannede til. Formålsbeskrivelsen skal være en kort og overordnet beskrivelse på 5-10 linjer. Teksten er inputs til formålsparagraffen. Uddannelsens mål for læringsudbytte - viden, færdigheder og kompetencer - skal angives i bilaget til bekendtgørelsen og skal derfor ikke fremgå her. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse er at kvalificere den studerende til at udføre og kvalitetssikre, formidle samt fortolke biomedicinske analyser og undersøgelser, samt udvikle diagnostik inden for det sundhedsteknologiske, laboratoriemedicinske og diagnostiske område i monofaglige såvel som tværprofessionelle sammenhænge med sigte på både det offentlige og det private arbejdsmarked og med fokus på borger og patient. Struktur og varighed Uddannelsens fagområder Her oplistes de fagområder, som uddannelsens obligatoriske elementer skal tilrettelægges inden for samt deres omfang i ECTS-point. Fagområderne skal ikke her uddybes nærmere, men blot oplistes. Fagområderne uddybes i studieordningen gennem beskrivelsen af de konkrete fag. Fordelingen af ECTS til teoretisk undervisning hhv. klinisk undervisning/praktik fastholdes uændret og skal derfor ikke angives her. Sundhedsvidenskab, 120 ECTS-point Naturvidenskab, 60 ECTS-point Samfundsvidenskab, 20 ECTS-point Humanvidenskab, 10 ECTS-point Valgfri uddannelseselementer Her beskrives omfanget af uddannelsens valgfrie uddannelseselementer opgjort i ECTS-point. 20 ECTS-point 1

3 leverance 2 Tværprofessionelle elementer Her beskrives omfanget af uddannelsens tværprofessionelle elementer opgjort i ECTS-point. Et tværprofessionelt element kan enten udgøre et selvstændigt uddannelseselement eller indgå som del i et selvstændigt uddannelseselement. Tværsektorielle elementer kan enten indgå som en del af de tværprofessionelle elementer eller som en del af f.eks. monofaglige uddannelseselementer og fastsættes derfor ikke særskilt med ECTS. 20 ECTS-point Bacheloropgave (kliniske/praktiske ETCS-point) Her beskrives omfanget af kliniske/praktiske ECTS-point i den afsluttende bacheloropgave. Bacheloropgaven er fastsat til 20 ECTS point. Heraf kan en andel udgøres af kliniske/praktiske ECTSpoint. Den monofaglige udviklingsgruppes anbefalinger til, hvordan det kliniske element kan implementeres i bacheloropgaven, adresseres i opfølgning på retning for de monofaglige gruppers arbejde og er knyttet til arbejdet med studieordningen. 5 kliniske ECTS-point Øvrige input Udviklingsgruppen kan her angive, hvis der er input, som ikke falder inden for rammen af ovenstående punkter i skabelonen) Det vil f.eks. kunne være, hvis uddannelsen er tilrettelagt med studieretninger og disse studieretninger enten ønskes videreført eller ændret (i varighed eller antal) eller gruppen ønsker uddannelsens titel på dansk ændret. Også andre input vil kunne beskrives her. Titel Udviklingsgruppen foreslår, at en professionsbacheloruddannet bioanalytiker får en ny titel. Udviklingsgruppen foreslår: Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Begrundelse: Den nuværende titel er ikke dækkende for professionens eksisterende ansvars- og arbejdsområder og derfor ikke retvisende, ligesom den nuværende titel ikke er orienteret mod fremtidige sundhedstiltag og udviklingspotentialer i professionen. Internationaliseringsvindue Udviklingsgruppen foreslår, at der angives et vindue til mulige internationale studie- og klinikophold i uddannelsens sidste 1½ år. Tværprofessionelle/tværsektorielle elementer i uddannelsesforløbet ref. leverance 5 Udviklingsgruppen anbefaler, at fokus i de tværprofessionelle elementer i uddannelsens første 2 år, er teoretiske (professionshøjskolen), hvor uddannelsens resterende dele i højere grad inddrager og vil finde sted i klinikken. 2

4 Leverance 3 Inputs til bilag for bekendtgørelsen - mål for læringsudbytte Baggrund og definition af mål for læringsudbytte Når det skal beskrives, hvad de studerende skal tilegne sig på uddannelsen, skal der tages udgangspunkt i begrebet mål for læringsudbytte, som en samlende betegnelse for viden, færdigheder og kompetencer. Mål for læringsudbytte er beskrevet i den danske Kvalifikationsramme for Videregående Uddannelser, som er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme1. Kvalifikationsrammen for Videregående Uddannelser definerer mål for læringsudbytte som det, den studerende ved, forstår og kan ved afslutningen af en læringsproces. Læringsudbyttet udgøres af begreberne viden, færdigheder og kompetencer. En konkret beskrivelse af en uddannelses mål for læringsudbytte angiver dermed den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en dimittend med en given kvalifikation forventes at have efter endt uddannelse. Definition af viden, færdigheder og kompetencer I nedenstående skema er begreberne gengivet for kvalifikationsrammens niveau 6, hvilket er det kvalifikationsniveau, som professionsbacheloruddannelser befinder sig på. Professionsbachelorgraden Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis. Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode. Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemer. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdseller studiesammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder

5 Leverance 3 Mål for læringsudbytte - viden Kategorien viden handler om området viden og forståelse. Viden udgøres af et vidensfelt, som er det basale vidensområde, som det enkelte uddannelsesniveau og den enkelte grad arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, teori eller metode. Derudover skal viden afspejle den forståelse og refleksion dimittender på det enkelte uddannelsesniveau forventes at kunne udvise i forhold til vidensfeltets teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. Her differentieres niveaumæssigt i forhold til grader af refleksion, der i denne sammenhæng forstås som opnåelse af evnen til at opstille bevidste betragtninger, overvejelser og at forholde sig kritisk til problemstillinger. Mål for læringsudbytte (viden), der fremgår af det nuværende uddannelsesbilag, men som ikke gengives nedenfor - i uændret eller ændret form - vil ikke fremgå af det nye uddannelsesbilag. Mål for læringsudbytte (viden) Her beskrives mål for læringsudbytte, som allerede fremgår i bilaget til bekendtgørelsen, og som videreføres uændret V.2 Kan reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og sikkerhed. V.3 Kan forstå og reflektere over professionens anvendte teorier og metoder herunder forstå relevant forskningsmetodik, videnskabsteori og disse teoriers betydning for professionsudøvelsen. V.4 Har viden om relevante områder inden for samfundsvidenskab og humaniora, herunder viden om kommunikationsteori og etik samt arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og sundheds-økonomiske forhold. Mål for læringsudbytte (viden) Her beskrives tilføjelser/ændringer til de eksisterende mål for læringsudbytte V.1 Kan reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundheds- og informationsteknologi. V.5 Kan forstå sundhedsvæsenets opbygning og funktion i et professionsfagligt og tværfagligt perspektiv, og har viden om samt forstår lovgrundlaget for professionsudøvelsen og lovgivningens konsekvenser. 2

6 Leverance 3 Mål for læringsudbytte - færdigheder Kategorien færdigheder kan karakteriseres som dimittendernes centrale kunnen. Færdigheder omhandler beherskelsesgraden af forskellige typer af færdigheder, fx at kunne anvende henholdsvis mestre en færdighed, hvor mestre angiver et højere beherskelsesniveau end at anvende samt karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Desuden indbefatter færdigheder vurdering og beslutning og udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra, hvorvidt det drejer sig om vurdering af praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Endelig indeholder færdigheder en graduering af dimittendernes færdighed til at formidle eller diskutere henholdsvis praksisnære, teoretiske eller videnskabelige problemstillinger og løsninger til forskellige modtagegrupper. Mål for læringsudbytte (færdigheder), der fremgår af det nuværende uddannelsesbilag, men som ikke gengives nedenfor - i uændret eller ændret form - vil ikke fremgå af det nye uddannelsesbilag. Mål for læringsudbytte (færdigheder) Her beskrives mål for læringsudbytte, som allerede fremgår i bilaget til bekendtgørelsen, og som videreføres uændret F.1 Planlægge, udføre, dokumentere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. F.4 Anvende og formidle kvalitetssikringssystemer til styring af laboratoriemedicinske undersøgelsers og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge, samt implementere og evaluere disse. F.5 Opsøge, tilegne sig, anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter. F.6 Mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog. Mål for læringsudbytte (færdigheder) Her beskrives tilføjelser/ændringer til de eksisterende mål for læringsudbytte F.2 Kvalitetssikre og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde de valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. F.3 Indgå i tværprofessionelt samarbejde om borgerens/patientens sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer med en professionel helhedsforståelse. 3

7 Leverance 3 Mål for læringsudbytte - kompetencer Kategorien kompetencer omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencer omhandler et handlingsrum, hvilket indebærer vidden/bredden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge, hvor viden og færdigheder skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Derudover lægges der vægt på den opnåede evne til at indgå i samarbejde og indtage en mere eller mindre selvstændig eller direkte igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar. Endelig lægges der vægt på dimittendernes opnåede evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder i mere eller mindre strukturerede og velkendte sammenhænge med mere eller mindre selvstændighed. Mål for læringsudbytte (kompetencer), der fremgår af det nuværende uddannelsesbilag, men som ikke gengives nedenfor - i uændret eller ændret form - vil ikke fremgå af det nye uddannelsesbilag. Mål for læringsudbytte (kompetencer) Her beskrives mål for læringsudbytte, som allerede fremgår i bilaget til bekendtgørelsen, og som videreføres uændret K.2 Selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling samt formidle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer heraf. K.3 Identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale samt fortolke og formidle forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik. K.4 Håndtere komplekse funktionsundersøgelser og vurdere, fortolke og formidle undersøgelsernes implikationer i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt perspektiv. K.5 Indgå i udvikling af sundhedsvæsenets, bioanalytikerprofessionens og egen praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden. K.8 Identificere egne læringsbehov herunder kunne fortsætte i teoretisk og kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau efter afsluttet grunduddannelse. Mål for læringsudbytte (kompetencer) Her beskrives tilføjelser/ændringer til de eksisterende mål for læringsudbytte K.1 Udvise ansvarlighed, professionalisme samt forståelse for etiske problemstillinger i forhold til bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed. 4

8 Leverance 3 K.6 Indgå i udvikling af samt kunne implementere nye sundheds- og informationsteknologiske løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv. K.7 Indgå i og håndtere komplekse tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder med andre fagprofessionelle med henblik på at sikre effektive og sammenhængende borger- og patientforløb. K.9 Identificere, håndtere og koordinere komplekse borger- og patientforløb, herunder kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset forudsætninger og ressourcer. K.10 Udvise foretagsomhed og implementere nye løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv. 5

9 Leverance 4 Fælles elementer inden for uddannelsens 2 første år Temaer som er tilrettelagt inden for uddannelsens 2 første år Temaer kan have en størrelse på 10, 20 eller 30 ECTS. Temaerne beskrives i ikke-prioriteret rækkefølge. Temaer Bioanalyse, 30 ECTS-point Kvalitetssikring af bioanalyse, 20 ECTS-point Biomedicin og bioanalytisk diagnostik, 30 ECTS-point Professionsforståelse og bioanalytisk identitet, 20 ECTS-point Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse, 10 ECTS-point Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse, 10 ECTS-point Mål for læringsudbytte, som temaerne på de 2 første år knytter an til Her oplistes de mål for læringsudbytter som helt eller delvist opnås inden for uddannelsens første 2 år. Der skal her sikres overensstemmelse med de mål for læringsudbytte, der fremgår af input til bilag (leverance 3). Mål for læringsudbytte hvor det endelige niveau opnås inden for de 2 første år V.1 Kan reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundheds- og informationsteknologi. V.3 Kan forstå og reflektere over professionens anvendte teorier og metoder herunder forstå relevant forskningsmetodik, videnskabsteori og disse teoriers betydning for professionsudøvelsen. V.4 Har viden om relevante områder inden for samfundsvidenskab og humaniora, herunder viden om kommunikationsteori og etik samt arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og sundheds-økonomiske forhold. F.1 Planlægge, udføre, dokumentere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. F.2 Kvalitetssikre og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde de valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. 1

10 Leverance 4 F.3 Indgå i tværprofessionelt samarbejde om borgerens/patientens sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer med en professionel helhedsforståelse. K.1 Udvise ansvarlighed, professionalisme samt forståelse for etiske problemstillinger i forhold til bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed. K.3 Identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale samt fortolke og formidle forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik. K.6 Indgå i udvikling af samt kunne implementere nye sundheds- og informationsteknologiske løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv. Mål for læringsudbytte, der er delvist opnået inden for de 2 første år V.2 Kan reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og sikkerhed. V.5 Kan forstå sundhedsvæsenets opbygning og funktion i et professionsfagligt og tværfagligt perspektiv, og har viden om samt forstår lovgrundlaget for professionsudøvelsen og lovgivningens konsekvenser. F.4 Anvende og formidle kvalitetssikringssystemer til styring af laboratoriemedicinske undersøgelsers og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge, samt implementere og evaluere disse. F.5 Opsøge, tilegne sig, anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter. F.6 Mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog. K.2 Selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling samt formidle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer heraf. K.4 Håndtere komplekse funktionsundersøgelser og vurdere, fortolke og formidle undersøgelsernes implikatio- 2

11 Leverance 4 ner i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt perspektiv. K.5 Indgå i udvikling af sundhedsvæsenets, bioanalytikerprofessionens og egen praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden. K.7 Indgå i og håndtere komplekse tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder med andre fagprofessionelle med henblik på at sikre effektive og sammenhængende borger- og patientforløb. K.8 Identificere egne læringsbehov herunder kunne fortsætte i teoretisk og kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau efter afsluttet grunduddannelse. K.9 Identificere, håndtere og koordinere komplekse borger- og patientforløb, herunder kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset forudsætninger og ressourcer. K.10 Udvise foretagsomhed og implementere nye løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv. Fordeling af fagområder i de 2 første år Her angives fordelingen af fagområder, der tilrettelægges inden for uddannelsens 2 første år. Den samlede angivelse af fagområderne indeholder både teoretiske og kliniske/praktik-ects. Den samlede angivelse skal summe op til 120 ECTS og skal afspejle fordelingen af fagområder, jf. input til uddannelsesbekendtgørelsen (leverance 2). Fordeling af fagområder Sundhedsvidenskab, 65 ECTS-point Naturvidenskab, 40 ECTS-point Samfundsvidenskab, 10 ECTS-point Humaniora, 5 ECTS-point Fordeling af teoretiske og kliniske/praktik ECTS inden for uddannelsens 2 første år Her angives fordelingen mellem teoretiske og praktik/kliniske ECTS, der tilrettelægges inden for uddannelsens 2 første år. Den samlede angivelse skal summe op til 120 ECTS. Antal teoretiske ECTS i uddannelsens 2 første år 80 ECTS-point 3

12 Leverance 4 Antal praktik/kliniske ECTS i uddannelsens 2 første år 40 ECTS-point Andel af tværprofessionelle ECTS på uddannelsens 2 første år Her angives omfanget af ECTS inden for uddannelsens 2 første år, der er rettet mod tværprofessionelle uddannelseselementer Tværprofessionelle ECTS 10 ECTS-point Evt. bindinger inden for uddannelsens 2 første år Her angives evt. bindinger, der har betydning for kronologien i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Begrundelse for bindingen angives. Bindinger Én klinisk udprøvning finder sted i løbet af de første 4 semestre. 4

13 Opfølgning på Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde 16. december 2015 Indhold 1. Overordnede rammer og pejlemærker for udviklingen af uddannelsen Professionsbacheloropgaven 2 Udviklingsgruppens anbefaling: Valgfrie elementer Kliniske / praktiske færdigheder, der kan / skal trænes gennem simulation Afprøvning af kliniske/ praktiske kompetencer hos den studerende Afprøvning af tværprofessionelle handlekompetencer 4 2. Obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper Stærk professionsfaglighed Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen Det tværprofessionelle samarbejde og tværsektorielt forløb Læring gennem klinik/praktik Sammenhæng mellem klinik/praktik og teori (herunder brug af simulation, færdighedslaboratorier mv) Forskning og Udvikling UC-sektorens opgaver Forslag til fastsættelse af ECTS til tværprofessionelle og tværsektorielle elementer i uddannelsesforløbet Forslag til fastsættelse af ECTS til valgfrie elementer med ensartet struktur og niveau for uddannelserne Forslag til fastsættelse af ECTS til den kliniske undervisning /praktik i tilknytning til professionsbacheloropgaven 16

14 1. Overordnede rammer og pejlemærker for udviklingen af uddannelsen Hver monofaglig udviklingsgruppe skal i udviklingsarbejdet adressere en række pejlemærker for udviklingen af uddannelsen. Disse fremgår af afsnit 1 i retningspapiret. Nedenfor er disse pejlemærker gengivet som underafsnit Udviklingsgruppen bedes nedenfor redegøre for gruppens drøftelse samt anbefaling knyttet til hver overskrift. Anbefalingerne skal bidrage til at sikre tilstrækkelig og relevant sammenhæng og ensartethed både inden for én uddannelse (særligt fokus er på de første to år) og inden for rammerne af den enkelte professionshøjskole (på tværs af udbudssteder). Under hver opgave er det med kursiv angivet, hvordan besvarelsen indgår i enten en af de fire leverancer eller i studieordningen, som hver professionshøjskole skal udarbejde for hver af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, som professionen udbyder. Med rød tekst er det markeret, hvor den monofaglige udviklingsgruppe skal skrive anbefaling, forslag mm. Den røde tekst slettes, når skriveprocessen igangsættes. 1.1 Professionsbacheloropgaven A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om, hvordan og i hvilket omfang det kliniske element kan inddrages i professionsbacheloropgaven. Beskrivelsen indgår i input til bekendtgørelsen og indgår i udarbejdelsen af studieordningen. Udviklingsgruppens anbefaling: Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe anbefaler, at der afsættes 5 ECTS-point til det kliniske element i professionsbacheloropgaven, jf. leverance 2, input til bekendtgørelsen. Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe har valgt at liste følgende eksempler til inspiration for studieordningsarbejdets beskrivelse af, hvordan det kliniske element kan inddrages i bachelorprojektet: - Udviklingsopgaver - Forskningsopgaver Det hedder således hvordan forsknings og udviklingsaktiviteter styrker de sundhedsfaglige uddannelsers vidensgrundlag, kvalitet og relevans, vurderes det hensigtsmæssigt at dele beskrivelsen op i dels det at styrke gennem a) det at skabe viden og dels gennem b) det at anvende (eller implementere) ny viden. [Kilde: Den tværfaglige udviklingsgruppes anbefalinger i tema nr. 7: Forskning og udvikling i relation til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.] Det skal understreges at bacheloreksaminationen skal være forankret i en faglig problemstilling fra praksisfeltet. Det kliniske element indgår i professionsbacheloropgaven tilpasset den konkrete opgave og efter aftale med vejleder. Arbejdsformen i bacheloreksaminationen skal give mulighed for forskellige metodiske tilgange inspireret af såvel forskningsprocessen, som undersøgelsesmetoder i professionsfeltet og innovationsprocesser. 2

15 1.2 Valgfrie elementer A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om omfang og placering af valgfrie elementer i uddannelsen. Anbefaling indgår i udarbejdelse af studieordning. Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe anbefaler, at der er 20 ECTS-point til valgfrie elementer på bioanalytikeruddannelsen, og at de valgfri elementer placeres med: - 10 ECTS-point på de første 2 år af uddannelsen - 10 ECTS-point på de resterende 1½ år af uddannelsen 1.3 Kliniske / praktiske færdigheder, der kan / skal trænes gennem simulation A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om, hvilke praktiske/kliniske færdigheder det er væsentligt at træne via simulation / skills labs eller lignende. Anbefalingen indgår i udarbejdelsen af studieordning. Udviklingsgruppens anbefaling: Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe anbefaler, at følgende kliniske færdigheder trænes gennem simulation og i uddannelsernes undervisningslaboratorier: a) Grundlæggende laboratoriefærdigheder b) Sikker og korrekt laboratorieadfærd c) Eksperimentelt laboratoriearbejde d) Blodprøvetagning og funktionsundersøgelser e) Situationsbestemt kommunikation 1.4 Afprøvning af kliniske/ praktiske kompetencer hos den studerende A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om det endelige antal kliniske / praktiske prøver i uddannelsen Anbefaling indgår i udarbejdelse af studieordning, herunder de fælles elementer inden for en uddannelses første 2 år. Udviklingsgruppens anbefaling: Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe anbefaler, at de kliniske kompetencer afprøves ved: - En intern klinisk prøve i løbet af de to første studieår - En ekstern klinisk prøve i løbet af de resterende 1½ studieår 3

16 1.5 Afprøvning af tværprofessionelle handlekompetencer A. Hver monofaglig gruppe udarbejder anbefaling til, hvilke tværprofessionelle handlekompetencer, der er væsentlige at afprøve. Mindst én prøve i uddannelsesforløbet skal afprøve tværprofessionelle handlekompetencer. Anbefalingen indgår i input til bilag til uddannelsesbekendtgørelsen og skal være formuleret i overensstemmelse med begrebsanvendelsen og taksonomi beskrevet for viden, færdigheder og kompetencer, som det fremgår af skabelon til input til bekendtgørelsen. Udviklingsgruppens anbefaling: Mødet mellem det professionelle og det tværprofessionelle kan beskrives som en T-form, der indeholder to dimensioner (Brown 2010). Den vertikale del af T, som består af en professionskompetence baseret på høj grad af monofaglig viden, professionsidentitet og en afgræsning fra andre professioner, samt en horisontal del af T, der består af generiske kompetencer til at indgå i tværprofessionelle samarbejder. [Kilde: Den tværfaglige udviklingsgruppes anbefalinger i tema nr. 1: Tværprofessionel studieaktivitet, didaktik og kompetencer.] Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe anbefaler de tværprofessionelle handlekompetencer, der er væsentlige at afprøve for studerende på bioanalytikeruddannelsen som listet herunder: Tværprofessionel handlekompetence Mål for læringsudbytte(r) i input til bilag 1 til bekendtgørelsen Kan forstå sundhedsvæsenets opbygning og funktion i et professionsfagligt og tværfagligt perspektiv, og har viden om samt forstår lovgrundlaget for professionsudøvelsen og lovgivningens konsekvenser. Viden 5 Indgå i tværprofessionelt samarbejde om borgerens og patientens sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer med en professionel helhedsforståelse. Færdighed 3 Indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med andre fagprofessionelle med henblik på at sikre effektive og sammenhængende patientforløb. Kompetence 7 4

17 2. Obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper De obligatoriske opgaver, som de fremgår af afsnit 2 i retningspapiret, er rettet mere direkte mod de fire leverancer, som skal danne grundlaget for udstedelse af uddannelsesbekendtgørelse, inkl. uddannelsesbilag. En del af opgaverne er også rettet mod studieordningsarbejdet. Under hver opgave er det med kursiv angivet, hvordan besvarelsen indgår i enten en af de fire leverancer eller i studieordningen, som hver professionshøjskole skal udarbejde for hver af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, som professionen udbyder. Med rød tekst er det markeret, hvor den monofaglige udviklingsgruppe skal skrive anbefaling, forslag mm. Den røde tekst slettes, når skriveprocessen igangsættes. 2.1 Stærk professionsfaglighed A. Set i lyset af det samlede behov for kompetencer i sundhedsvæsenet skal hver monofaglig udviklingsgruppe beskrive den enkelte professions væsentligste kernekompetencer. Beskrivelsen danner grundlag for udarbejdelse af dimittendprofil, input til formålsparagraf i uddannelsesbekendtgørelse samt input til bilag til bekendtgørelsen. Udviklingsgruppens beskrivelse: Den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe henviser til leverance 1: Dimittendprofil for en professionsbachelor i laboratoriemedicinsk bioanalyse. Kernekompetencerne understreges af tematikkerne i uddannelsens 2 første år samt fordelingen af ECTSpoint, jf. leverance Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen A. Hver udviklingsgruppe skal adressere de 5 prioriterede generiske kompetencer i tilrettelæggelsen af uddannelsen og beskrive mål for læringsudbytte for disse. Hver udviklingsgruppe kan samtidig beskrive andre væsentlige generiske kompetencer, der skal adresseres i tilrettelæggelsen af den konkrete uddannelse og samtidig beskrive mål for læringsudbytte for disse. Beskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af mål for læringsudbytte i bilag til bekendtgørelsen. Beskrivelsen kan indgå i grundlaget for dimittendprofilen samt studieordningsarbejdet. Udviklingsgruppens beskrivelse: De 5 prioriterede generiske kompetencer er beskrevet som mål for læringsudbytte i input til bilag til bekendtgørelsen. Herunder er de prioriterede generiske kompetencer beskrevet med angivelse af mål for viden, færdighed, kompetence, der adresserer kompetencen: 5

18 Generisk kompetence Mål for læringsudbytte(r) i input til bilag 1 til bekendtgørelsen At have viden om sundhedsvæsenets samlede virkemåde og centrale udviklingstendenser. Viden 4, Viden 5, Kompetence 5 At kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset den enkelte borger eller patients behov, forudsætninger og ressourcer og inddrage patienten og pårørende i behandling og pleje. Viden 4, Færdighed 6, Kompetence 8, Kompetence 9 At kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige rammer i sundhedssystemet i både specialiserede og tværprofessionelle teams samt have kompetencer inden for ledelse, koordination og udvikling. Viden 5 Færdighed 3, Færdighed 4 Kompetence 7, Kompetence 8 At kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte borgers / patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Viden 1, Viden 2 Færdighed 3 Kompetence 1, Kompetence 3, Kompetence 4, Kompetence 8 At kunne agere refleksivt og selvstændigt, herunder at kunne handle i et rum, der er præget af forskellige interesser (etiske, økonomiske, politiske og professionsmæssige) og kunne afveje vidensformer (evidens/forskning, erfaring, borgerens/patientens, brugerens viden ). Viden 1, Viden 2, Viden 3 Færdighed 2, Færdighed 5 Kompetence 4, Kompetence 5, Kompetence 6, Kompetence 7, Kompetence 8 6

19 Ud over de 5 prioriterede generiske kompetencer har den bioanalytikerfaglige udviklingsgruppe valgt følgende 2 generiske kompetencer, der skal adresseres i uddannelsen: Generisk kompetence At have viden om og selvstændigt vurdere og formidle bioanalytisk diagnostik og behandling At kunne reflektere over bioanalytisk viden herunder kvalitetssikring Mål for læringsudbytte(r) Viden 1, Viden 3 Færdighed 1 Kompetence 2, Kompetence 3, Kompetence 4, Kompetence 5, Kompetence 6 Viden 1 Færdighed 1, Færdighed 2 Kompetence 2, Kompetence 5 B. Hver udviklingsgruppe skal beskrive, hvordan borgeren/ patienten bliver central i tilrettelæggelse af uddannelsen. Beskrivelsen er til inspiration til udarbejdelsen af studieordning. Udviklingsgruppens beskrivelse: Borgeren/patienten bliver central i tilrettelæggelsen af uddannelsen såfremt nedenstående eksempler på perspektiver inddrages i uddannelsen: Den akutte patient Monitorering af kronisk syge borgere/patienter Screening Sygdomslære med afsæt i patientcases Patientundervisning fx i forhold til kvalitetssikring ved selvmonitorering Deltagelse af patienter og patientforeninger i undervisningen Sammenhængende og effektive borger- og patientforløb Kvalitetssikring og formidling af det diagnostiske arbejde 2.3 Det tværprofessionelle samarbejde og tværsektorielt forløb A. Udviklingsgruppen skal udarbejde forslag til indhold af de tværprofessionelle og tværsektorielle elementer og placering i uddannelsesforløbet. Beskrivelser indgår i udarbejdelsen af studieordning. Udviklingsgruppens beskrivelse: Den bioanalytikerfaglige gruppe foreslår, at følgende elementer indgår i de tværprofessionelle og tværsektorielle uddannelsesforløb: 7

20 - Sundhedsvæsenets organisering og funktion - Situationsbestemt kommunikation - Indsigt i andre relevante sundhedsprofessioners og faggruppers kernefaglighed og opgaver - Sundheds- og informationsteknologi herunder evt. telemedicin - Selvmonitorering og patientoplæring - Sundhedsvæsenet i borger- og patientperspektiv Den bioanalytikerfaglige gruppe foreslår, at det tværfaglige samarbejde og tværsektorielle forløb indarbejdes løbende i hele uddannelsen, og hvor det giver mening i forhold til de temaer, som der arbejdes med. B. Udviklingsgruppen skal også beskrive, hvilke uddannelser, det vil være relevant at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle studieforløb med herunder også ikke-professionsbacheloruddannelser ud fra en vurdering af snitflader i sundhedsvæsenet. Beskrivelser indgår i udarbejdelsen af studieordning. Udviklingsgruppens beskrivelse: Den bioanalytikerfaglige gruppe vurderer, at følgende professionsbacheloruddannelser er relevante at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle studieforløb med: - Sygeplejersker - Radiografer - Fysioterapeuter - Ergoterapeuter - Jordemødre - Ernæring og sundhed - Diplomingeniører i sundhedsteknologi - Diplomingeniører i IT - Offentlig administration Vurdering: - Bioanalytikere og sygeplejersker indgår i samarbejdet med læger omkring patientforløb, herunder med viden om f.eks. koordinering og logistik samt brug og fortolkning af laboratoriediagnostik i den samlede kliniske diagnostik. - Bioanalytikere og radiografer indgår i tætte samarbejdsrelationer på de nuklearmedicinske afdelinger samt i koordinering af diagnostiske forløb. - Bioanalytikere og jordemødre samarbejder om fx hørescreening, PKU-blodprøvetagning og patientnært udstyr på fødegange samt brug og fortolkning af laboratoriediagnostik i forbindelse med graviditetsbetingede sygdomme. - Bioanalytikere og akutteamet i kommunen samarbejder om patientudredning og behandling for at sikre, at de rigtige patienter indlægges og unødvendige indlæggelser undgås samt ved kvalitetssikring af POCT-udstyr. 8

21 - Bioanalytikere og fysio- og ergoterapeuter samarbejder om patientforløb, fx i forbindelse med neurologiske patienter. - Bioanalytikere og ernæring- og sundhed samarbejder om borger- og patientforløb med sund livsstil og livsvaner i fokus, fx i kommunale sundhedscentre og i private forløb herunder ved brug og fortolkning af laboratoriediagnostik i forbindelse med rådgivning af borgere og patienter. - Bioanalytikere og diplomingeniør i kemi/sundhedsteknologi/it samarbejder med fokus på udvikling og kvalitetssikring af sundhedsteknologi/analyseapparatur til fordel for borger/patient (forbedret sundhedsteknologi). - Bioanalytikere og offentlig administration samarbejder om den mere administrative del af det offentlige system, - forbedret sagsbehandling i patientforløb, hvor viden om den administrative del af processen indgår. Den bioanalytikerfaglige gruppe vurderer, at følgende ikke-professionsbachelor-uddannelser kan være relevante at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle studieforløb med: - Læger - Farmaceuter - Laboranter - Ingeniører - Molekylærbiologer - Kemikere - Fysikere Vurdering: - Bioanalytikerne samarbejder primært med læger og sygeplejersker på hospitalerne. Eksempel er i patologien på operationsgangen, hvor der udtages vævsprøver. Disse kvalitetsvurderes på stedet af en bioanalytiker, så om nødvendigt nye prøver kan tages med det samme. Patienten skal derved ikke genindkaldes. - Bioanalytikerne og den praktiserende læge samarbejder om mobilordning og bioanalytikere er ansat i praksis. - Bioanalytikere, farmaceuter og farmakonomer arbejder sammen på hospitalernes apoteker. - Bioanalytikerne kan samarbejde med såvel ingeniører som private aktører om udvikling og mulig forbedring af biomedicinsk, bioteknologisk udstyr og apparatur. - Bioanalytikere og fysikere kan samarbejde om kvalitetssikring af højteknologiske skannere, fx gammakamera, generatorer, PET/CT skannere, samt sikring og overvågning af personalets sikkerhed ved arbejdet med isotoper. - Bioanalytikere og kemikere kan samarbejde om fremstilling og kvalitetssikring af radioaktive lægemidler. 9

22 C. Forslag til tværprofessionelle studieaktiviteter, der kan trænes i simulationslaboratorier og lignende beskrives ligeledes. Forslaget er inspiration til udarbejdelsen af studieordning. Udviklingsgruppens beskrivelse: Den bioanalytikerfaglige gruppe forslår at følgende kan trænes i fx simulationslaboratorier: - Simulering af patientforløb - Udvikling af afprøvning af laboratorieudstyr og telemedicinske løsninger i study units - Forsøg til tydeliggørelse af præanalytiske, analytiske og postanalytiske forhold hos prøvetager og/eller borger/patient - Samarbejdsforløb omkring et patientforløb og specifikke diagnoser Udviklingsgruppens beskrivelse: Til tydeliggørelse af præanalytiske forhold i et professionshøjskole øve-laboratorium kan der fx laves forsøg med blodprøvetagning med god og dårlig stase, dyrkning af bakterier før og efter indgivelse af antibiotika I klinik kan anvendes/fokuseres på specifikke diagnoser, fx apopleksi. 2.4 Læring gennem klinik/praktik A. Udviklingsgruppen skal beskrive, hvilke væsentlige handlekompetencer, den studerende skal tilegne sig gennem den kliniske undervisning / klinikken. Beskrivelsen indgår i udarbejdelsen af input til bilag til bekendtgørelsen. Udviklingsgruppens beskrivelse: Den bioanalytikerfaglige gruppe vælger at pege på kompetencerne 1, 2, 6 og 8. De væsentligste handlekompetencer er beskrevet som mål for læringsudbytter (kompetencer) i input til bilag til bekendtgørelsen. Herunder er væsentligste handlekompetencer beskrevet med angivelse af, hvilket nummer læringsudbytte (kompetencer), der adresserer handlekompetencen: Væsentligste handlekompetencer Mål for læringsudbytte(r) i input til bilag 1 til bekendtgørelsen Udvise ansvarlighed, professionalisme samt forståelse for etiske problemstillinger i Kompetence 1 forhold til bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed Selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling samt formidle de Kompetence 2 10

23 forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer heraf Indgå i udvikling af samt kan implementere nye sundheds- og informationsteknologiske løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens behov Identificere, håndtere og koordinere komplekse borger/patientforløb, herunder kommunikere situationsbestemt tilpasset forudsætninger og ressourcer Kompetence 6 Kompetence Sammenhæng mellem klinik/praktik og teori (herunder brug af simulation, færdighedslaboratorier mv) A. Udviklingsgruppen skal udarbejde anbefaling til, hvornår praktik /klinikforløb mest hensigtsmæssigt kan placeres i uddannelsen. Gruppen kan pege på én model eller flere forskellige (og ligeværdige) modeller for placering af praktik/ klinikforløb i uddannelsen. Gruppen kan vælge at skelne mellem placering af praktik/kliniks forløb indenfor uddannelsens første 2 år og de afsluttende 1½ år. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med anbefaling om kliniske /praktik-ects til bacheloropgaven. Anbefaling indgår i arbejdet med studieordning og evt. input til bekendtgørelsen. Udviklingsgruppens anbefaling: Den bioanalytikerfaglige gruppe anbefaler følgende vedrørende klinikforløb: Punkt I - 40 ECTS-point til klinikforløb i de to første år af uddannelsen - 35 ECTS-point til klinikforløb i de sidste 1½ af uddannelsen, inklusive 5 ECTS-point klinikforløb til professionsbachelorprojekt. - Et kortere klinikforløb, introduktionsklinik/ punktpraktik planlægges i uddannelsens første semester - Et længerevarende klinikforløb planlægges i uddannelsens første 2 år - Et længerevarende klinikforløb planlægges i uddannelsens sidste 1½ år Punkt II - Et længevarende klinikforløb har et minimumomfang af 20 ECTS-point. - Ingen klinikforløb bør være kortere end 6 ECTS-point. - Et semester, som udelukkende tilrettelægges med teoretiske ECTS-point, tilrettelægges i fortsættelse af eller forud for et semester, hvori der indgår kliniske ECTS-point. 11

24 Ovenstående principper åbner mulighed for brugen af flere ligeværdige modeller, der hver især kan tilgodese optimal tilrettelæggelse i forhold de enkelte institutioner og deres kliniske samarbejdspartneres muligheder og vilkår. B. Udviklingsgruppen skal udarbejde forslag til, hvordan simulation, færdighedslaboratorier mm. kan understøtte koblingen mellem praktik/klinik og teori i uddannelsen og i forhold til, hvilke mål for læringsudbytte, dette er særligt relevant. Udviklingsgruppens anbefaling: Den bioanalytikerfaglige gruppe bemærker indledningsvis: Study Units har et positivt udbytte for de studerendes læring og er et unikt rum for læring i egen ret. Study Units kan rammesætte læringsmål på det interprofessionelle område såvel som på det tværprofessionelle og på det monofaglige. Study Units skaber rammer for det 3. læringsrum og optimerer håndteringen af de studerendes niveauer af viden, færdigheder og kompetencer, når de møder den kliniske praksis. Simulationsbaseret undervisning kan anvendes som en del af både den kliniske og teoretiske uddannelse, så længe der er fokus på hvilke eksplicitte læringsmål, der kan opfyldes med denne undervisning. [Kilde: Den tværfaglige udviklingsgruppe, tema 3: Samspil og samarbejde mellem teoretisk og praktik/ klinisk uddannelse]. Den bioanalytikerfaglige gruppe har følgende forslag til hvordan simulation, færdighedslaboratorier mm. kan understøtte koblingen mellem praktik/klinik og teori i uddannelsen og i forhold til, hvilke mål for læringsudbytte, dette er særligt relevant: Færdighedslaboratorier/Laboratorieøvelser At de studerende i den teoretiske undervisning på professionshøjskolen arbejder med grundlæggende laboratoriefærdigheder herunder laboratoriesikkerhed og håndtering af biologisk materiale arbejder med eksemplariske professionsrelevante analyser/metoder (eksemplarisk læring) Simulation At de studerende på tværs af professionshøjskole og klinik: arbejder med praksisnære bioanalytiske problemstillinger, de har oplevet i kliniske forløb (fx kvalitetssikringsemner, afdelingsafhængige SOP er eller analyseprocedurer), der så bringes ind i den teoretiske undervisning via fx miniprojekter/-opgaver mm. Omvendt bringes aspekter af de nævnte problemstillinger fra professionshøjskole til klinikken arbejder med tværprofessionelle problemstillinger, de har oplevet i kliniske forløb eksempelvis patientkontakt samt kommunikation med patienter og sundhedsprofessionelle At de studerende i den kliniske undervisning: arbejder med tværprofessionelle problemstillinger både teoretisk og praktisk, eksempelvis samarbejdsøvelser mellem flere sundhedsprofessionelle omkring et patientforløb med indlagte simulationsøvelser udprøves i praksisnære simulationsøvelser (jf. ovenfor) 12

25 Mål for læringsudbytte hvor dette er særlig relevant: Den bioanalytikerfaglige gruppe mener, at uddannelsens samlede kompetencemål, jf. leverance 3, præciserer og anskueliggør det samlede læringsudbytte, hvorigennem koblingen mellem klinik og teori i uddannelsen fremhæves og understreges. C. Det skal i forlængelse heraf beskrives, hvordan pædagogik og didaktik i klinik/praktik kan kobles til pædagogik og didaktik i det teoretiske læringsrum. Udviklingsgruppens anbefaling: Den bioanalytikerfaglige gruppe anbefaler, at undervisningen tager udgangspunkt i praksisnære bioanalytiske problemstillinger. Undervisningen på professionshøjskolen/i klinikforløb kan initieres af en beskrivelse/ et billede/en figur af en praksisrelateret problemstilling (fx scattergram fra en Sysmex). Herefter skal de studerende selv bestemme det de skal læse/lære for at forstå problemstillingen. Eksempler: a) Fokuseret brug af identiske elementer, redskaber og begreber på professionshøjskolen og i klinikken til styrkelse og fremme af transfer. b) Brug af portfolio til at understøtte transfer, tryghedsskabende læring og følelse af sammenhæng. c) Etablering af det 3. læringsrum i både teoretiske og kliniske uddannelsesenheder (study units) m.h.p. refleksion i/over praksis. d) Nye samarbejdsformer mellem underviserne (teori/klinik). [Kilde: Den tværfaglige udviklingsgruppe, tema 3: Samspil og samarbejde mellem teoretisk og praktik/ klinisk uddannelse]. D. Udviklingsgruppen kan her også pege på andre metoder, der kan bidrage til at styrke koblingen mellem teori og praktik. Beskrivelsen indgår i arbejdet med studieordningen. Udviklingsgruppens beskrivelse: Den bioanalytikerfaglige gruppe ønsker herudover at pege på: a) Styrkede samarbejdsformer mellem underviserne (teori/klinik) forankret i det aktuelt formaliserede samarbejde og brug af digitale platforme (f.eks. praktikportalen) og af virtuelle rum. b) Kombinationsstillinger målrettet samarbejde om transfer af praksisviden/ professionstænkning og styrket vejledning. c) Regionalt forankrede uddannelseskoordinatorer/konsulenter der agerer bindeled mellem uddannelsesinstitutioner og praksis. d) Professionshøjskolernes undervisere deltager i undervisningsforløb på de kliniske forløb og de kliniske undervisere deltager i undervisningsforløb på professionshøjskolerne; dvs. sam-undervisning. e) Underviserne på henholdsvis professionshøjskolerne og fra klinikken deltager som med-eksaminatorer på hinandens prøver. f) Nye samarbejdsformer mellem underviserne (teori/klinik) [Kilde: Vedr. a) +b) +c) Den tværfaglige udviklingsgruppe, tema 3: Samspil og samarbejde mellem teoretisk og praktik/ klinisk uddannelse]. 13

26 2.6 Forskning og Udvikling A. Udviklingsgruppen skal beskrive, hvordan forskningslitteratur og metode kan understøtte en evidensbaseret arbejdsform og bidrage til en højere patientsikkerhed. F.eks. hvordan forskningsbaseret viden anvendes og omsættes i den daglige kontakt med patient / borger i form af f.eks. monitorering / kliniske retningslinjer / udvikling af det kliniske blik mm. Udviklingsgruppens beskrivelse: I den kliniske undervisning inddrages og refereres til forskningsviden, som begrundelse for klinisk praksis. Kobling mellem forskningsviden og professionsudøvelse afprøves i en klinisk prøve (evidensbaseret praksis), idet koblingen anbefales inkluderet i semestrets læringsudbytte og prøvekriterier B. Udviklingsgruppen skal også beskrive, hvordan forsknings- og udviklingsaktiviteter kan styrke de studerendes kompetencer f.eks. i forhold til at omsætte viden til praksis. Udviklingsgruppens beskrivelse: Professionsbacheloropgaven har fokus på konkrete udviklings- og forskningsemner, hvor udviklingen af professionens praksis, fx anvendte metoder, begrundes i forskningsviden. C. Det skal tillige beskrives, hvordan udviklingsaktiviteter indgår som læringselementer i uddannelsesforløb. Beskrivelsen er inspiration til arbejdet med studieordningen. Udviklingsgruppens beskrivelse: Udviklingsaktiviteter kan indgå som læringselement i uddannelsesforløb fx i form af: - Eksperimentel undervisning i fx simulationslaboratoriet - Litteratursøgning og Journal Club både på professionshøjskolerne/campus og i klinikken - Forløb som understøtter refleksion og foretagsomhed, fx med udgangspunkt i forskelle og uoverensstemmelser i praksis eller i aftagerformulerede udfordringer 14

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 3. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik. Studieordning. Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik - studieordning

Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik. Studieordning.   Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik - studieordning Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik Studieordning Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser på professionsbachelorniveau.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 2. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Studieordning VIA Bioanalytikeruddannelsen

Studieordning VIA Bioanalytikeruddannelsen Studieordning VIA Bioanalytikeruddannelsen 2016 INDHOLD 1. Professionens formål og uddannelsens formål 5 1.1 Dimittendprofil 5 1.2 Formål med uddannelsen 6 1.3 Titel og autorisation 6 2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for

Læs mere

STUDIEORDNING BIOANALYTIKER- UDDANNELSEN. Gældende fra 1. august 2019

STUDIEORDNING BIOANALYTIKER- UDDANNELSEN. Gældende fra 1. august 2019 STUDIEORDNING BIOANALYTIKER- UDDANNELSEN Gældende fra 1. august 2019 GODKENDT DEN 12. JUNI 2019 FORORD Kære bioanalytikerstuderende Bioanalytikeruddannelsens ambition er at uddanne Bioanalytikere, som

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17

Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17 Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17 Marianne Nielsen, Docent, Ph.D., MSc, Bioanalytikeruddannelsen, Center for Sygepleje og Bioanalyse University College Sjælland Hvad

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 1. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik. Studieordning. Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik - studieordning

Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik. Studieordning.   Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik - studieordning Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik Studieordning Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser på professionsbachelorniveau.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning 2016 Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Studieordning 2016 Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik Studieordning 2016 Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål og opbygning... 5 2.1 Dimittendprofil... 5 2.2 Formål og bekendtgørelsestekst... 6

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 foreløbig struktur pr. 3.03.2016 v. Lena Busch Nielsen, Uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, Teamleder Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik Studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik Indhold Forord... 4 Del 1 Fakta om bioanalytikeruddannelsen... 5 1.1 Studieordning 5 1.2 Oversigt over uddannelsen 6 Fordeling

Læs mere

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen

Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen Tværprofessionel Virksomhed Studieaktiviteter for modul 5 Indhold Modulet, der afholdes i et samarbejde mellem flere mellemlange videregående sundhedsuddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og

Læs mere

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen 7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og

Læs mere

3. Semester- beskrivelse

3. Semester- beskrivelse 1 3. Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 3. semester Professionens placering i det danske sundhedsvæsen og kvalitetssikring af den bioanalytiske diagnostik. Indhold 1. Semesterets

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I Bioanalytisk diagnostik

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I Bioanalytisk diagnostik www.ucsj.dk STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSACHELOR I ioanalytisk diagnostik 2016 INDHOLD FORORD...3 DEL 1 - FAKTA OM IOANALYTIKERUDDANNELSEN...4 1.1 - Studieordning...4 1.2 - Oversigt over

Læs mere

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg

Læs mere

Prøvebeskrivelse Modul 14 Professionsbachelorprojekt

Prøvebeskrivelse Modul 14 Professionsbachelorprojekt Prøvebeskrivelse Modul 14 Professionsbachelorprojekt Formål Prøven skal give mulighed for at bedømme den studerendes evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret indenfor det bioanalytiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1) BEK nr 804 af 17/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning VIA Bioanalytiker- uddannelsen

Studieordning VIA Bioanalytiker- uddannelsen Studieordning VIA Bioanalytiker- uddannelsen Studieordningen er godkendt den 14. august 2018 og gælder fra 27. august 2018. INDHOLD 1. Professionens formål og uddannelsens formål 5 1.1 Dimittendprofil

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 7. semester Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Rev. August 208 TS 289987 Indhold. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for læringsudbytte... 3

Læs mere

Studieordning VIA Bioanalytiker- uddannelsen

Studieordning VIA Bioanalytiker- uddannelsen Studieordning VIA Bioanalytiker- uddannelsen Studieordningen er godkendt den 22. august 2019 og gælder fra 1. september 2019. INDHOLD 1 Professionens formål og uddannelsens formål 5 1.1 Dimittendprofil

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Klinisk forudsætningskrav 6. semester Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Uddannelsesplan 6. SEMESTER Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS Semesterbeskrivelse 3. 4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN UDDNNELSESPLN SYGEPLEJERSKEUDDNNELSEN Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 3. semester 7. SEMESTER I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS Semesterbeskrivelse 3.4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Professionsbachelorprojekt 2018

Professionsbachelorprojekt 2018 Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik Professionsbachelorprojekt 2018 1 / 21 7. semester Professionsbachelorprojekt 2018 Indhold Projektets indhold og tilrettelæggelse 3 Projektets opbygning 3

Læs mere

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A.

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A. Survey Bioanalytiker - evaluering af hele udd. 2010 Forfatter: Kathrine Eriksen Publiceret: 25-01-2010 09:44:46 Beskrivelse: N/A Forventet: 19 Påbegyndt: 10 Færdiggjort: 10 1 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere