Dansk Planteproduktion udfordringer og muligheder v/ formanden for Landsudvalget for Planteproduktion, Cand. Agro. Michael Brockenhuus-Schack.

Transkript

1 S:\5 Overheads\2009\Plantekongres 2009\Landsplanteavlsmødet\Talepapirer\MBSIII1_ doc Indlæg på Landsplanteavlsmødet Den 13. januar 2009 i Herning 12. januar 2009 Dansk Planteproduktion udfordringer og muligheder v/ formanden for Landsudvalget for Planteproduktion, Cand. Agro. Michael Brockenhuus-Schack. I mit indlæg vil jeg koncentrere mig om 2 højaktuelle emner: Erhvervets økonomiske situation er så alvorlig, at vi er nødt til at bruge en del af taletiden på den. Regeringens oplæg til Grøn Vækst, som i høj grad vil komme til at sætte rammerne for vort erhverv i de kommende år. Den økonomiske situation Finanskrisen er desværre alvorlig for de fleste brancher i Danmark og dermed også for planteproduktionen. Bankerne er meget tilbageholdende med at låne penge ud og mange landmænd har derfor et akut likviditetsproblem. Konjunkturerne er præget af nedgang og de stigende renter koster dyrt lige nu. Mange landmænd er derudover ramt af, at de ikke kan få finansieret nye projekter og udviklingen af deres bedrifter som følge af de skærpede lånevilkår. For mange af vore kollegaer er situationen forstærket af, at de endnu ikke har fået udbetalt deres EU-tilskud. Det er klart uacceptabelt, at sendrægtighed i statsadministrationen på den måde giver 3300 landmænd store likviditetsproblemer, og det er helt uforståeligt, at regeringen ikke vil afbøde de skader, som dens embedsværk på den måde har påført dem. Hvis ikke EU accepterer en a conto udbetaling, kunne man i hvert fald have tilbudt en favorabel låneordning. Hele Danmarks vækst er på vågeblus i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at situationen er alvorlig, og at vi vil mærke en konjunkturnedgang der vil forplante sig bredt i det danske samfund. Landbruget og fødevaresektoren er et af de mindst konjunkturfølsomme erhverv. Landbruget kan være med til at få væksten tilbage på sporet, hvis vi får råderum til det. Men det er uhyre vigtigt, at vi i denne situation har benhård fokus på indtjening og resultatet af den primære drift og ikke pålægges unødige restriktioner og omkostninger. Og det er afgørende, at Regeringen får en ny bankpakke på plads, så vi kan skaffe den nødvendige likviditet. Gæld og renter Klik for ØSA-planche med gæld og renteudgifter. Hér ser I udviklingen i landbrugets gæld og renteudgifter siden (Gælden er den røde kurve og skalaen til venstre. Renteudgifterne er den blå kurve og skalaen til højre). Gælden er steget med mere end 50 pct. på bare 6 år, og renteudgiften forventes i 2009 at blive næsten 50 pct. højere, end den var for bare 2 år siden. Planteproduktion, Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax

2 Indtjeningen i 2007, 2008 og 2009 Klik for grundvisningen af indtjeningen Denne figur viser den gennemsnitlige bruttoudbytte på planteavlsbedrifterne. Det gennemsnitlige arealtilliggende er knap 200 ha. Det ses, at bruttoudbyttet i 2008 forventes at blive nogenlunde af samme størrelsesorden som i 2007, og at det forventes at falde væsentligt i Det er de gennemsnitlige priser i hele kalenderåret, der ligger bag denne opgørelse. Klik for at få dækningsbidraget Trækker vi nu omkostningerne til udsæd, gødning, kemikalier m.v. fra, får vi dækningsbidraget de mørke farver på søjlerne. Det fremgår af figuren, at omkostningerne er steget fra 2007 til 2008, hvorfor dækningsbidraget i 2008 på trods af en større høst bliver noget lavere i 2008 end i Og på grund af de dystre prisudsigter ser det ud til at blive endnu værre i Klik for at få resultatet af primær drift frem. Når vi så trækker omkostninger til arbejdskraft, brændstof, vedligeholdelse, forsikringer, ejendomsskatter, afskrivninger mv. fra, får vi resultatet af primær drift. Og som det ser ud for øjeblikket, vil dette beløb i 2009 blive lige under nul. Og så er der endnu ikke betalt renter af den investerede kapital. Klik for at få driftsresultatet frem Når vi trækker renter fra og lægger tilskud til, får vi allerede i 2008 et negativt resultat, og som det ser ud nu, vil en gennemsnitlig mellemstor planteavlsbedrift i 2009 får et negativt driftsresultat på mere end en halv million kroner. Og så er egen arbejdsindsats end ikke aflønnet. Klik for at få slut med konjunkturgevinster frem Den sidste pointe, jeg vil fremhæve ovenpå disse pessimistiske forudsigelser, er, at vi ikke skal regne med at prisen på vores produktionsjord vil stige foreløbigt. Derfor bliver det endnu vigtigere, end det er i dag at være en god håndværker i marken. Klik for at få håndtrykket frem Med de store prisudsving både på vores hjælpestoffer og på vores produkter, vi oplever for øjeblikket - og skal indstille os på vil fortsætte -, er det også nødvendigt, at vi er gode købmænd. Både på de fysiske og på de finansielle markeder. Dette forhold omtalte jeg også sidste år uden jeg havde forudset, hvor store udsvingene blev! EU s sundhedstjek Klik for at få et titelbillede vedr EU s sundhedstjek En del af vores indtjening kommer fra EU s enkeltbetalingsordning, og i forlængelse af det såkaldte sundhedstjek har Ministerrådet - med Mariann Fischer Boel for bordenden udstukket rammerne. Det er meget vigtigt for os, at sundhedstjekket bliver udmøntet på en sådan måde, at vi kan fastholde og forbedre vores konkurrenceevne. 2

3 Tiden tillader ikke, at jeg gennemgår ændringerne i detaljer. Jeg vil blot nævne hovedpunkterne og give et par enkelte kommentarer. Klik for at få stikord vedr. sundhedstjekket: EU s sundhedstjek er vedtaget. Sundhedstjekket blev ikke så omfattende som vi havde forestillet os, og afspejler i høj grad at der har været tale om kompromisets kunst. Nogle af resultaterne af sundhedstjekket er listet op på skærmen. Det obligatoriske - og meget omdiskuterede - brakkrav blev afskaffet. Den generelle modulation er øget med 5 %. Der er god fornuft i at flytte midlerne over i landdistriktsordningen, hvor der i høj grad bliver brug for dem til de kommende udfordringer på miljøområdet. Til gengæld er der ingen som helst idé i at indføre progressiv modulation, som kan risikere at modarbejde enhver sund og dynamisk udvikling af erhvervet. Der bliver mulighed for at modulere med yderligere op til 10 pct. - desværre med risiko for at det kan føre til ny konkurrenceforvridning. Der sker yderligere afkobling af støtte for bl.a. kartoffelstivelse og energiafgrøder. Og endelig skal nævnes, at korninterventionen begrænses, hvilket naturligvis også får betydning ikke mindst i en tid, hvor priserne svinger mere end nogensinde før. Økonomien og sundhedstjekket udgør væsentlige dele af fundamentet for det næste, jeg vil tale om! Grøn Vækst Klik for at komme til slide om Grøn Vækst med Lene Espersen. På miljøområdet er der rigtig mange udfordringer i pipelinen: Evaluering af pesticidplanen og vandmiljøplan III, implementering af vandrammedirektivet og habitatdirektivet og ikke mindst opfyldelse af målsætningerne om vedvarende energi og mindre CO2-udledning. Det er samfundsmæssige dagsordener, som vi må indstille os på at leve med, og som vil få stor betydning for landbruget og landbrugets muligheder fremadrettet. Klik for at få Lene ind Alle disse områder bliver nu omfattet af regeringens udspil Grøn Vækst. Der er tale om en ganske stor satsning fra regeringens side, og ikke færre end syv ministre sidder i det udvalg, som skal komme med udspillet. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er formand for udvalget. Klik for tekst fra kommissoriet Fra kommissoriet for ministerudvalget kan nævnes følgende: Regeringen ønsker en grøn vækst, der forener et højt niveau for miljø og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Klik for næste dias med grøn vækst - første bolle. Der er defineret tre områder, som skal dækkes af overskriften Grøn Vækst. Klik for anden bolle Konkurrenceevnen en afgørende forudsætning for os. Et vækstorienteret landbrug, dækker over, at landbrugets konkurrenceevne skal styrkes, samtidig med at ambitionerne på miljø- og naturområdet kan indfries. Klik for 3. bolle 3

4 Et andet område er Miljø- og naturplaner, som skal resultere i mindre kvælstoftab, færre negative effekter af pesticidanvendelsen og et mindre udslip af klimagasser fra landbruget. Klik for 4. bolle. Endelig er det: Investeringer i natur, miljø og vækst for så vidt angår teknologi og innovation. Vi kan kun erklære os helt enige i, at det vil være godt at få disse mål opfyldt. Og det er meget vigtigt, at alle elementerne i Grøn Vækst ses i en sammenhæng. For os må visionen med Grøn Vækst være at sikre en fortsat stor landbrugsproduktion og at sikre udviklingsmuligheder for landbruget, samtidig med at de samfundsmæssige ønsker til miljø, natur, klima og vedvarende energi tilgodeses. Og vi tror på, at visionen kan virkeliggøres. Men det kræver for det første, at der skabes muligheder i stedet for flere snærende bånd. Det kræver for det andet, at vores bidrag til klima, vedvarende energi og miljøet bliver til udviklingsmuligheder - og ikke begrænsninger. Og så kræver det for det tredje selvfølgelig respekt for, at dansk landbrug og fødevareindustrien lever i en benhård international konkurrence. På miljøområdet handler det bl.a. om at sikre en målrettet indsats i sårbare arealer, om at udnytte energien i husdyrgødningen, som både er en gevinst for miljø og klima og samtidig kan give mulighed for en fortsat stor landbrugsproduktion, og det handler om produktion af biomasse på et forretningsmæssigt grundlag. Derudover er det vigtigt for os at tænke den økologiske produktion ind som en integreret del at løsningen de steder, hvor denne produktionsform passer ind i en Grøn Vækst-strategi. Under vækstdelen handler det om at få fjernet barrierer for vækst i ex. landbrugsloven, at reducere vores omkostninger til bl.a. kontrol og skat, at satse på forskning og udvikling og at finde nye markedsmuligheder. Det er også vigtigt for os, at administrationen af love og regler bliver smidig. De akutte problemer med at få behandlet ansøgninger om udvidelser af husdyrbedrifterne skal f.eks. løses omgående. Men også de seneste problemer med udbetalingen af landbrugsstøtten er et eksempel på dårlig administration, som svækker vores konkurrenceevne. Vægt ind her Mange har udtrykt bekymring for, hvad Grøn Vækst vil føre med sig af nye krav og stramninger på miljøområdet. Og den bekymring kan jeg godt erklære mig enig i. Vi har alle hørt de forslag om kvoter og afgifter, der har været fremme på det sidste. Kvoter og afgifter er ikke vejen frem. Klik for påbud, der falder af Både for landbrugets og for miljøets og naturens skyld er der brug for målrettede og sammentænkte løsninger. Og gribes Grøn Vækst rigtigt an, kan vi godt finde løsninger, hvor vi gennem synergi forener en høj beskyttelse med udviklingsmuligheder for landbruget muligheder vi kan leve af! Slide med mønt der falder i vægtskålen Derfor er det også rigtig positivt, at regeringen med Grøn vækst lægger op til en helhedsbetragtning, der skaber rammer for udvikling af landbrugserhvervet og plads til produktion under hensyntagen til interesser for natur og miljø. Udbytte og bioteknologi For at skabe den nødvendige vækst, skal vi også have mulighed for at udnytte de fremskridt, bioteknologien byder på. 4

5 Klik for at få kurver med udbytte af vinterhvede frem Som vi har omtalt det på tidligere landsplanteavlsmøder, har vi været noget bekymrede for, at den udbyttestigning i vinterhvede, vi har haft i sidste halvdel af 1900-tallet, synes at være ophørt. (På overheaden her kan man se, hvordan udbyttet har været fra 1970 til Dels i Danmark (den røde kurve), dels i Frankrig (den blå kurve) og dels i USA (Den grønne kurve). Vi kan se, at der tilsyneladende har været samme tendens i alle lande gående på, at udbyttestigningen ikke har været så kraftig på det seneste, som den var først i perioden. Danmark skiller sig imidlertid ud ved, at der har været en direkte faldende tendens. Som det vil blive omtalt senere i formiddag, vil vi fra landsudvalgets side gøre en indsats for at få vendt udviklingen hen i retning af stigende udbytter igen. Når vi har vist kurven for USA sammen med kurverne for to europæiske lande, er det ikke for at pege fingre af, at det amerikanske udbytte er væsentligt lavere end det europæiske. Når vi foretager sammenligningen, er det for at se, om der er en forskellig tendens i udviklingen i USA og i Europa. Det synes i nogen grad at være tilfældet, men vinterhvede er tydeligvis ikke en afgrøde, der udbyttemæssigt betyder så meget i USA. Klik for at få kurverne for majs frem. Når vi så kigger på udbyttepotentialet i én af de afgrøder, som kendetegner amerikansk planteproduktion, nemlig majs, kan vi se, at udbytteniveauet i USA og Frankrig stort set har været det samme i de sidste 40 år. Klik for lup Fokuserer vi på udviklingen de seneste år, Klik for at se de sidste 10 år forstørret er der en tendens til, at udbyttestigningen har været større i USA end i Frankrig. Hvorvidt denne forskel skyldes, at man i USA stort set udelukkende anvender genetisk modificerede sorter af majs, og dermed har noget nemmere ved end tidligere ved at holde markerne fri for ukrudt og afgrøden uden alvorlige sygdomsangreb, kan vi ikke sige med sikkerhed. Det emne vil vi høre mere om i indlægget fra professor Palle Pedersen fra Iowa State University. Klik for Dannebrog Vi er jo også begyndt at dyrke kernemajs herhjemme. Ca ha i Det lille Dannebrog indikere, at vi har høstet 72,5 hkg pr ha (omregnet til 15 pct. vand) Klik for belastningstal I Plantebeskyttelse Et af de centrale elementer under Grøn Vækst bliver pesticidanvendelsen. Det er helt klart, at det vil være meget alvorligt for vores konkurrenceevne, hvis det ender med yderligere indskrænkninger i brugen af disse. Som nævnt er et af formålene med regeringens Grøn Vækst strategi at reducere de negative effekter af pesticidanvendelsen. Det er meget positivt, at der nu er enighed om at fokusere på at mindske effekten af pesticiderne i stedet for ensidigt at fokusere på behandlingshyppighed. Vi er som bekendt midt i en evaluering af Pesticidplan , og i den forbindelse er der foretaget en vurdering af plantebeskyttelsesmidlernes belastning af natur og miljø. På overheaden kan man se, at der i perioden fra først i 90 erne og frem til i dag er sket et markant fald i den potentielt negative påvirkning af pattedyr og fugle. Det samme gør sig gældende med 5

6 stort set alle de parametre, man har målt på, herunder også giftighed for vandlevende organismer m.v. Klik for belastningstal II Den eneste undtagelse er den potentielle påvirkning af regnorme, der synes at være vokset på det seneste. Desværre viser undersøgelsen ikke noget om, hvorvidt det så er et reelt problem for regnormebestanden, at vi anvender pesticider. Opgørelsen er alene lavet på basis af nogle laboratoriemålinger, som ikke kan omsættes til påvirkningen i praksis. I den forbindelse har vi som praktikere noteret os, at vi ved pløjefri dyrkning normalt har flere regnorme, end ved traditionel pløjning. Men det er jo netop ved pløjefri dyrkning, vi bruger mest Boxer, der er et af de midler der bidrager mest til den belastning, den viste kurve illustrerer. Pesticiderne bliver ikke godkendt til brug i Danmark i doseringer, der kan skade eksempelvis regnormene. Hvis der er mistanke om, at et pesticid vil skade regnormene, skal der før godkendelse gennemføres feltforsøg, der skal afdække, hvorvidt det er tilfældet. For Boxers vedkommende har det ikke været påkrævet. Den gennemførte udredning bekræfter, at de eventuelle negative effekter, pesticidanvendelsen har på jordens fauna, er meget svære at konstatere i praksis. Som jeg netop har illustreret, er den potentielle skadevirkning reduceret væsentligt igennem de seneste år. Vi må derfor kræve og håbe på, at man vil veje fordele og ulemper op mod hinanden, hvis man vil tvinge forbruget længere ned, end det er i dag. Den redegørelse, som Fødevareøkonomisk Institut har udarbejdet som oplæg til vurderingen af pesticidplanen slår fast, at vores nuværende forbrug ligger meget tæt på det, som er økonomisk optimalt. Klik for Hvad koster det at sænke behandlingshyppigheden Den del af Fødevareøkonomisk Instituts rapport er vi enige i. Derimod er vi meget forundrede over, at man påstår, at det stort set ikke vil koste noget at reducere pesticidforbruget til, hvad der svarer til en behandlingshyppighed på 1,7. Carl Åge Pedersen vil i sit indlæg komme nærmere ind på dette forhold. Klik for oplistningen af Dansk Landbrugs holdning Dansk Landbrug har en klar holdning til, hvad der skal ske i relation til pesticidanvendelsen for at sikre et fortsat fald i belastningen af miljø og natur. Vi skal holde fast i en restriktiv godkendelsesprocedure. Der skal stilles skrappe krav til sprøjteudstyr som ex. low drift dyser og til uddannelsen af sprøjteførere. Vi skal have flere arealer med intet eller lavt pesticidforbrug - ex. randzoner og arealer med afgrøder til vedvarende energi. Og endelig skal vi via rådgivning og støtteværktøjer sørge for, at den enkelte landmand har fokus på et så lavt forbrug som muligt. Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på pesticider. Også på EU-niveau er der udsigt til skærpet regulering, og ikke mindst Danmarks placering i den såkaldte nordlige zone vil udgøre en trussel mod dansk planteproduktions konkurrenceevne. Vandmiljø 6

7 Klik for vandmiljøfigur med opnåede resultater indtil nu Som denne figur viser, er det helt bemærkelsesværdige resultater, vi siden 1985 har nået med hensyn til forbedring af landbrugets næringsstofudnyttelse. Ikke bare pesticidplanen er til vurdering, det er Vandmiljøplan III også. For Vandmiljøplan III s vedkommende er der dog tale om en midtvejsvurdering, idet planens mål først skal være opfyldt i Igen må vi erklære os uenige i de vurderinger, som statslige forskningsinstitutioner har foretaget. Klik for Evalueringsfigur. På overheaden ser I nu den forventede reduktion af kvælstofudvaskningen i Dels den reduktion, der er målsætningen i vandmiljøplanen. Det er søjlen til venstre. Dels det skøn, som Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser har foretaget, og dels Landscentrets vurdering af det samme spørgsmål. Tiden tillader ikke, at jeg går i detaljer med beregningerne, men de kan studeres på LandbrugsInfo. Blot vil jeg udtrykke meget stor undren over, at man har gjort det, således som forfatterne selv har udtrykt det i en artikel i Landbrugsavisen: VMP III evalueringens fremadrettede del kan derfor ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan miljøtilstanden er i 2015, men som en vurdering af, hvor stor effekt VMP III forligets virkemidler vil få i forhold til forudsætningerne. Efter vores mening er det kun relevant at kigge på den samlede effekt. Ikke alene den effekt, der er forårsaget af enkelttiltag. Klima Klik for fødevareministerens indsatsområder Klima indgår også i den Grønne Vækst strategi, og fødevareministeren har ultimo 2008 offentliggjort en rapport, som har peget på fire områder, hvor hun finder, at landbruget kan yde et væsentligt bidrag til reduktionen af udslippet af drivhusgasser. Der er tale om, (Klik) at 45% af husdyrgødningen skal biogasbehandles, (klik) der skal dyrkes flerårige energiafgrøder på marginale jorde, (Klik) en endnu større del af halmen skal anvendes til kraftvarme, (Klik) og derudover skal der sikres en ophobning af kulstof i nogle af lavbundsjordene. De skal tages ud af normal landbrugsproduktion. Klik for Sammentænkte løsninger Set fra landbrugets synsvinkel er der tale om nogle interessante indsatsområder, og vi glæder os over, ministeren har fået udarbejdet rapporten, som udgør et væsentligt beslutningsgrundlag. Set i lyset af de udfordringer Danmark står over for på miljø-, natur-, klima- og energiområdet, er der mindst to andre indsatsområder, som fortjener at blive taget i anvendelse. De kan nemlig gennem synergi bidrage til at opfylde flere mål på én gang. Klik: Det ene består i at udnytte vegetationen på vandløbsnære arealer til eksempelvis biogasproduktion. På den måde kan man slå flere fluer med et smæk. Man bidrager til at reducere udslippet af drivhusgasser, og vi vil få nogle af de næringsstoffer, som er 7

8 vasket fra dyrkningsjorderne til de lave områder tilbage i cirkulation. Præcis på samme måde, som man tidligere udnyttede engene til høslet og på den måde også fik næringsstofferne genudnyttet. Det kunne bidrage væsentligt til opfyldelsen af de mål, som vil fremgå af de indsatsplaner, der følger af implementeringen af Vandrammedirektivet. Klik: Også forbrænding af fiberdelen af husdyrgødning kan bidrage væsentligt til reduktion af udslippet af drivhusgasser, og på samme tid kan det bidrage til at få overskydende næringsstoffer væk fra husdyrbrugene, hvilket også vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om at reducere tabet af næringsstoffer fra landbruget. Klik for godskrivning af landbrugets indsats Dansk landbrugs bidrag til udslippet af drivhusgasser er faldet med hele 26 pct. siden 1990, hvilket egentlig burde frihold os fra yderligere nedskæringskrav. Ikke desto mindre har politikerne i relation til at opfylde Danmarks bidrag til reduktion af udslippet af klimagasser på 30% store forventninger til landbrugets bidrag til denne reduktion. Det er imidlertid en nødvendig forudsætning, at man så vil godskrive landbruget den indsats, erhvervet gør. En ny opgørelse fra Fødevareøkonomisk Institut viser, at der frem til 2020 er et samlet reduktionspotentiale inden for landbruget på 15 pct. eksklusiv bioenergi og 32 pct. inklusiv. Klik for den smukke å, der bugter sig gennem engen. Som nævnt i begyndelsen af mit indlæg er vi stærkt tilhængere af de sammentænkte løsninger. Det betyder, at vi skal se nuanceret på vores arealanvendelse, så vi kan fremme løsninger, der tjener mere end et formål og dermed opnå synergi og større sammenlagt nytte af indsatsen. Klik for at få pilebilledet ind Det vil være en rigtig god idé at dyrke flerårige energiafgrøder på de marginale jorde eller bare at hente vegetationen fra de vandløbsnære arealer tilbage i cirkulation. Som det fremgår af billedet, er det muligt med tilpassede maskiner at færdes selv på relativt våde arealer. (I parentes skal det bemærkes, at høje pileafgrøder m.v. ikke hører hjemme i ådalene, men gerne op til disse. Derfor er billedet trukket væk fra åen). Klik for at få afgrøden ind på den høje jord. Ved at sikre recirkulering af næringsstofferne fra de vandløbsnære arealer kan vi tillade os at stræbe efter størst mulig rentabilitet på den højere liggende dyrkningsjord. Vi skal udvikle og optimere produktionen, og vi skal følge principperne for godt landmandskab. Derigennem kan vi opnå størst mulig konkurrenceevne og samtidig varetage miljø- og naturbeskyttelsen. Det må være noget af det, der gemmer sig under overskriften Grøn Vækst. Klik for landsudvalgets strategi - vision I landsudvalget har vi gennem efteråret forberedt os på at drøfte de sammentænkte løsninger, idet vi har udarbejdet vores Strategi Den beskriver sigtelinjerne for vores faglige arbejde i de kommende år. Denne strategi kan fra i dag ses på landscentrets hjemmeside, og vi har nogle få trykte eksemplarer med til specielt interesserede. Klik for angivelse af, at den både dækker konventionel og økologisk produktion Visionen for Landsudvalget for Planteproduktion er, at dansk planterproduktion både den konventionelle og den økologiske skal være: (klik) konkurrencedygtig på det internationale marked (klik) 8

9 i front med produktion af fødevarer, foder (herunder grovfoder), bioenergi og fornybare råvarer af høj kvalitet (klik) kendt for at tage hensyn til miljø, klima og natur (klik) et attraktivt erhverv med et godt arbejdsmiljø Landsudvalgets strategi afspejler den optimisme, vi mener, der på trods af de sorte skyer som hænger lavt over hovedet på os i øjeblikket, er basis for. Vi skal se de langsigtede udviklingsog forretningsmuligheder, som følger i kølvandet på de udfordringer samfundet står over for. Landbruget skal og kan være en del af løsningen - frem for at være en del af problemet. International konkurrenceevne er forudsætningen for dansk planteproduktions fortsatte vækst og udvikling. Som jeg har omtalt det i beretningen, har nedgangskonjunkturer og finanskrise totalt elimineret landmændenes økonomiske råderum et forhold regeringen skal være meget opmærksom på, når de ambitiøse planer for Grøn Vækst udarbejdes. Jeg har ikke i mit indlæg nævnt den implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektiver, vi står overfor. Også hér er der behov for sammentænkte løsninger, og jeg kan i den forbindelse lige nævne, at i morgen middag åbner AGWAPLAN-konferencen som en integreret del af denne kongres. Dette projekt kan blive centralt for at finde optimale løsninger på udfordringerne. Til slut vil jeg gerne bringe en varm tak til alle vore samarbejdspartnere. Uden et godt samarbejde med jer kan vi ikke løse vores opgaver. Vi har i vores faglige arbejde kontakt hele vejen rundt til leverandører af hjælpestoffer, aftagere af vores produkter og til den administration, der er med til at lægge rammerne for vores erhvervsmæssige aktivitet. Tak til universiteter og forskningsinstitutioner. Og ikke mindst tak til de lokale planteavlskonsulenter, der sørger for, at ny viden hurtigt kommer ud i praksis. Klik for God vækstsæson Vi har en sikker forventning om, at alle I aktører har lyst til at være medspillere, når vi i den kommende tid skal udmønte tankerne om de sammentænkte løsninger, der skal sikre, at vi har den konkurrenceevne, der skal til for fortsat at være en væsentlig aktør på verdensmarkedet for jordbrugsprodukter og en væsentlig bidragsyder til velstanden i Danmark. 9