Projektrapport. Projektet bag produktet
|
|
- Jørgen Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektrapport Hvad fortæller brugerne os i brugerundersøgelsen? Projektet bag produktet Denne rapport er udarbejdet af: Nina Christine Francis, studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Københavns Universitet Uddannelsen som Bibliotekar Det erhvervsrelaterede projekt Rapporten er udarbejdet i efteråret og tager udgangspunkt i et samarbejde med Køge Bibliotek Vejleder: Henrik Jochumsen Afleveringsdato: Antal ord: 7664
2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 3 Fokusgruppeinterview som metode... 3 Fokusgruppedesignet... 4 Test af fokusgruppedesign... 6 Metodeovervejelser: Sted... 6 Metodeovervejelser: Deltagere... 7 Metodeovervejelser: Tid... 8 Fokusgruppeinterviews styrker og svagheder... 9 Bearbejdning af data Teori Service Værtsskab og service Oplevelse og service Inspiration Former for oplevelser som inspirere Serendipitet Brugerinddragelse Bruger- inddragelse, involvering og Innovation Brugerinddragelse, hvordan? Former for brugerinddragelse Kommunikation og Formidling Kommunikationsprocessen Teoriernes anvendelighed Evaluering af projektforløbet og vurdering af formidling af produktet Projektforløbet Formidling af produktet Konklusion Perspektivering Litteraturliste
3 Indledning Folkebibliotekerne står i disse år i en identitetsmæssig krise i forhold til, at skulle finde sin plads i samfundet som videns- og kulturinstitution. I nutidens samfund er; globalisering, individualisering, aftraditionalisering og kulturel frisættelse i videns- og oplevelsessamfundet nye parametre, der har betydning for folkebibliotekernes videre udvikling. Det er ikke kun bibliotekerne der er i gang med at finde deres plads og definere deres nye roller i en ny samfundsmæssig kontekst, men også brugerne har ændret sig og stiller nye og skærpede krav til kulturinstitutionerne. Derfor er biblioteket nød til aktivt at forholde sig til disse parametre med henblik på fremadrettet, at kunne sikre sin legitimitet som institution. Udfordringerne som bibliotekerne står overfor er udgangspunktet i denne rapport, hvor et samarbejde med Køge Bibliotek forelægger. Omdrejningspunkt for opgaven er, at afdække og imødekomme Køge Biblioteket ønske om, at komme et skridt nærmere Bibliotekets Brugeres holdninger og forventninger til en række af de områder, som Biblioteket ønsker fremadrettet at udvikle og forbedre. Projektets udgangspunkt er nærmere uddybet i projektplanen under afsnittet målbeskrivelse. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående, ønsker jeg følgende problemformulering besvaret: Hvordan kan dimensionerne service, brugerinvolvering og inspiration foregå i den fremtidige biblioteksudvikling på Køge Bibliotek, med udgangspunkt i Bibliotekets brugeres egne holdninger og forventninger? Herunder: Hvad er brugernes egne holdninger og forventninger til dimensionerne service, brugerinvolvering og inspiration? Hvordan kan brugernes holdninger og forventninger vedrørende dimensionerne service, brugerinvolvering og inspiration operationaliseres i en konkret bibliotekskontekst? Metode Med udgangspunkt i problemformuleringen, vil jeg i det følgende kapitel præsentere overvejelserne bag og udførelsen af de afholdte fokusgruppeinterviews. Slutteligt i kapitlet vil jeg diskutere de valgte metoders anvendelighed og begrænsninger i forhold til projektets problemstilling. Fokusgruppeinterview som metode Fokusgruppeinterviewenes design og indhold har været grundigt overvejet. Dette skyldes at det kræver meget planlægning i forhold til, at kunne få indsamlet de data som er nødvendige for at projektet kan udføres succesfuldt. 3
4 Udgangspunktet for mine overvejelser til planlægning og udførelse af fokusgrupperne er bogen; Fokusgrupper for begyndere, af, Jacobsen, M. R., anvendt. For at kunne stille hensigtsmæssige spørgsmål til brugerne under fokusgruppeinterviewene, har jeg anvendt litteratur om kvalitative interview, fra bogen; Interview, af, Kvale, S. og Brinkmann, S. jeg har anvendt litteratur om kreativ metodedesign til at udforme, designe og strukturere indholdet i fokusgruppeinterviewene. I den forbindelse har jeg primært anvendt bogen; Kreativ problemløsning, af, Striim, Ole. I følgende afsnit vil metodeovervejelserne i forbindelse med min empiriindsamling uddybes. Fokusgruppedesignet Jeg har i forbindelse med mine overvejelser om hvordan jeg skulle designe fokusgruppeinterviewene, været inspireret af et speciale fra Det Informationsvidenskabelige Akademi. Specialet konkluderer det interessante, at der ligger nogle begrænsninger for brugerne i, at tænke ud af en biblioteksdiskurs i forbindelse med at idéudvikle og anvende moderne biblioteksbegreber i praksis. 1. Specialet lægger dermed til inspiration for en række overvejelser, som jeg har foretaget undervejs i design- planlægningsprocessen af fokusgrupperne. Dette har jeg gjort ud fra det faktum, at det kan være svært for deltagerne at forholde sig kreativt og nytænkende i forhold til, at generere ideer til hvordan biblioteksudvikling kan foregå fremadrettet. Derfor har jeg valgt at anvende et kreative ideudviklingsteknikker til at designe fokusgruppeinterviewet, med henblik på mest succesfuld at kunne få brugerne til at italesætte og idégenerere de udvalgte bibliometerdimensioner. Min umiddelbare tanke i forhold til hvordan jeg har kunne gribe præsentationen af Bibliometerdimensionerne an for deltagerne, har været ved at dele fokusgruppeinterviewet op efter Bibliometerdimentionerne og præsentere dem i følgende rækkefølge: 1) Service 2) Inspiration 3) Brugerinddragelse Rækkefølgen er valg for at varme deltagerne op i forhold til deres kreativitet, ved at gå fra noget mere konkret til abstrakt. Argumentet heraf er, at jeg forestiller mig at service er relativt nemt for brugerne at forholde sig til, da dette begreb er håndgribeligt og ofte anvendt. Derimod vurderer jeg inspiration og brugerinddragelse, især brugerinddragelse, som værende mere flydende begreber som brugerne ikke nødvendigvis tænker over og anvender på samme måde som servicebegrebet. Dette er årsagen til jeg vurderer begreberne til at være sværere at idéudvikle. Til det endelige design af fokusgruppeinterviewet har jeg anvendt modelen fra figur 1. 1 Carlsen. & Nissen (2013). 4
5 Figur 1. Model for idéudvikling. Striim, O. (2008) s. 40. Modellen har jeg valgt idet, denne er velegnet til at idéudvikle samt skabe struktur for fokusgruppeinterviewene. Designet af fokusgruppeinterviewet er tilrettelagt således, at hver af de tre Bibliometerdimensioner tager udgangspunkt i idéudviklingsmodellen fra fokusering til idéudviklingsfasen. Det vil sige at modellen på figur 1 s faser gennemgås fra start til slut i forhold til service, for efterfølgende inspiration og til sidst brugerinddragelse. Faserne vil forløbe således: 1. Fokusering: Deltagerne præsenteres for problemstillingen, som de bedes forholde sig til og diskutere. 2. Idéskabelse: I denne fase bliver deltagerne præsenteret for en kreativ idéudviklingsteknik til yderligere diskussion af problemstillingen. 3. Sammenfatning: Ideerne sammenfattes kort. 4. Idéudvikling: Deltagerne bliver præsenteret for en ny kreativ idéudviklingsteknik til yderligere diskussion af de ideer som er opstået i ideskabelsesfasen. 5. Idévurdering: ideerne opsummeres til sidst. Dimensionen service består af omvendt brainstorm og idéforbedringsteknik, som anvendte metoder til kreativ idégenerering. Inspiration og brugerinddragelse har modsat service, samme design som består af associations- og visualiseringsteknikker. Jeg har valgt at give servicedimensionen et andet design, grundet mit tidligere argument for den afvigende forståelsesramme af begrebet, i forhold til inspiration og brugerinddragelse. Ligeledes adskiller servicedimensionen fra de to andre dimensioner, ved at have en meget høj tilfredshed blandt de adspurgte respondenter fra Bibliometerundersøgelsen, hvilket ligeledes giver anledning til at gribe dimensionernes 5
6 design an forskelligt. Herunder er min tanke, at det vil være sværere for brugerne at komme med forslag til forbedring af dimensionen service grundet den høje tilfredshed. Designet og strukturen af fokusgruppeinterviewet, er vedlagt i spørgeguiden i bilag. De to fokusgruppeinterview blev faciliteret udelukkende af mig, som samtidigt også fungerede som moderator. Det er dog mest optimalt at være to til at udføre et fokusgruppeinterview, men da dette ikke har været muligt har jeg selv gennemført fokusgruppeinterviewene. Hvis man vælger at foretage et fokusgruppeinterview selv, kan der være en række udfordringer forbundet med at styre interviewet, samt i forhold til, at holde sig objektivt til deltagernes udsagn. 2 Jeg har dog som så vidt muligt taget forbehold for dette, ved at være så bevidst som muligt om disse udfordringer. Jeg har ikke følt det har været et problem at styre fokusgrupperne alene, og at min subjektivitet har farvet deltagernes udsagn. Test af fokusgruppedesign En måde at forbedre muligheden for at deltagerne i et fokusgruppeinterview forstår rammerne for interviewet efter hensigten, så der undgås større forståelsesfejl, er ved at teste materialet først. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at teste fokusgruppedesignet på en hel gruppe, men kun på en enkelt person. Begrundelsen heraf er, at designet på fokusgruppeinterviewet først blev fastlagt i midt uge 41 og grundt efterårsferien, var for sent at samle en gruppe inden lørdag i uge 42, hvor det første fokusgruppeinterview blev afholdt. At teste et fokusgruppedesign på en enkelt person ikke helt optimalt, da der ikke er nogen gruppedynamik. Trods dette vurderer jeg, at testningen på en enkelt person er bedre end ingenting, da dette kan være med til at korrigere de eventuelle væsentligste misforståelser. Ud fra testen er der blevet foretaget småjusteringer i designet og tilrettet hjælpespørgsmålene, som er vedlagt i spørgeguiden i bilag. Metodeovervejelser: Sted Jeg har haft en række refleksioner i forbindelse med hvor jeg har skulle opsøge biblioteksbrugerne i Køge, med henblik på at få dem til at deltage i fokusgruppeinterviewene. Mine overvejelser har været at opsøge brugerne der hvor de er, samtidig med at kunne få adgang til en så bred vifte af brugere som muligt med henblik på, at kunne få så mange forskellige typer af biblioteksbrugere til deltage i fokusgrupperne. Derfor faldt valget på Køge gågade samt på Køge Bibliotek. Yderligere er begrundelsen af mit valg, at jeg ville kunne få succes med at hverve faste brugere på Køge Bibliotek hvorimod, at jeg på gågaden vil kunne finde deltagere som måske ikke så ofte brugte Biblioteket. En udfordring i forhold til at finde deltagere i gågaden var, at folk var meget svære at få kontakt til, hvorimod folk på Biblioteket var mere imødekommende. Efter sammenlagt at have hvervet borgere i gågaden tre gange af ca. tre- fire timers varighed, uden at få en eneste til at stoppe op for at høre mere om projektet, opgav jeg at finde deltagere i gågaden. Derfor er alle deltagerne som har deltaget i fokusgruppeinterviewet hvervet på Biblioteket. En mulig årsag til borgernes manglende imødekommenhed i gågaden vurderer jeg kan skyldes, at personhenvendelser i gågaden kan associeres med salg fra forskellige interesseorganisationer. Derimod er Biblioteket en neutralt offentlig institution, hvor diverse interesseorganisationer og salgspersoner næppe bliver forbundet med henvendelser. 2 Jacobsen(2011). 6
7 Først og fremmest er det vigtigt at afholde fokusgruppeinterviewene et sted hvor det er nemt og bekvemt for brugerne. 3 Derfor har jeg vurderet at det ville været oplagt at afholde interviewene på Køge Bibliotek. Jeg har også overvejet en ulempe der kan være i forbindelse med afholde fokusgruppeinterviews på Biblioteket. Ulempen er det tidligere nævnte faktum, at biblioteksbrugerne kan have svært ved at tænke ud af boksen når det kommer til at diskutere biblioteksudvikling. Derfor vurderer jeg, at det ville have været mest hensigtsmæssigt, at afholde fokusgruppeinterviewene udenfor Bibliotekets rammer, for at opnår større kreativitet blandt deltagerne. På trods af dette, har jeg valgt at afholde fokusgrupperne på Biblioteket, da jeg ikke har haft andre muligheder. Metodeovervejelser: Deltagere Jeg har vurderet at det ville være urealistisk at finde borgere der har deltaget i Bibliometerundersøgelsen og som samtidig vil deltage i fokusgruppeinterviewene. Dette er derfor mit argument for ikke at opsætte et kriterium om, at deltagerne skal have deltaget i Bibliometerundersøgelsen for at være med i et fokusgruppeinterview. Yderligere vurderer jeg ikke, at det har en større betydning for udfaldet af indholdet af fokusgruppeinterviewene, om brugerne har deltaget i Bibliometerundersøgelsen eller ej. Dette er med øje for, at formålet er at Biblioteket kan få et indblik i brugernes holdninger og forventninger til Bibliometerdimensionerne. Idet at Køge Bibliotek ønsker at få kendskab til deres brugeres holdninger og forventninger, tilstræber jeg så vidt muligt, at kunne repræsentere Bibliotekets brugene i fokusgrupperne. Dog har jeg ikke valgt at have mange krav for at kunne deltage, da det er en udfordring i sig selv af finde fokusgruppedeltagere. De eneste krav jeg har opsat er, at deltagerne minimum skal være 18 år, hvilket skyldes deltagerne skal være myndige for at kunne deltage i undersøgelser, samt at deltagerne har brugt Biblioteket indenfor de seneste 2 år, idet dette er definitionen på en biblioteksbruger. 4 Deltagerne er ydermere hvervet efter princippet om convenience sampling. Princippet går ud på at alle personer der kan opfylde følgende 3 kriterier kan deltage 5 : 1) På baggrund af at de har tid til at høre om projektet 2) Opfylder de opsatte nævnte kriterier for deltagelse 3) Er villige til at deltage Jeg har valgt at afholde to fokusgruppeinterviews. Dette har jeg valgt da det for det første er anbefalingerne som minimum at afholde. Begrundelsen heraf er, at flere end et fokusgruppeinterview kan give en bedre fornemmelse af, hvilken retning analysen kan gå i, da deltagerne i fokusgruppens idéer, forståelser og pointer kan sammenlignes. 6 For det andet vurderer jeg at to fokusgruppeinterviews er realistisk at afholde i forhold til, at jeg skulle kunne nå at skaffe deltagere, såvel som at bearbejde og analysere dataene indenfor projektforløbets varighed. Jeg har vurderet at det optimale antal deltagere til hvert fokusgruppeinterview er fem til seks deltagere. Dette antal har jeg valgt, både for at der er plads til at alle kommer til orde, og samtidig fordi, at fem- seks deltagere vil være realistisk i forhold til, hvor mange brugere jeg vil kunne have mulighed for at få skaffe. 3 Jacobsen (2011). 4 Definitionen af Ikke- brugere er foretaget på baggrund af en større afgrænsning og argumentation heraf i min bacheloropgave: Biblioteksudvikling Et ikke- bruger perspektiv fra juni Jacko & Sears (2003), s Jakobsen (2011). 7
8 I forbindelse med afholdelse fokusgruppeinterviews er sandsynligheden for, at en eller flere deltagere melder afbud eller ikke møder op på selve dagen stor. 7 Derfor havde jeg i så vidt omfang som muligt prøvet at tage forbehold for dette, ved at få flere til at deltage i fokusgrupperne end det ønskede antal tilmeldte. Yderligere sendte jeg påmindelsesmails til deltagerne dagen inden afholdelse af fokusgrupperne for at mindske et højt deltagerfrafald. Alt i alt lykkedes det mig at skaffe syv tilmeldte deltagere til fokusgruppeinterviewet om lørdagen og fem til om onsdagen. I forbindelse med afholdelse af fokusgrupperne oplevede jeg som forventet, at en del havde tilmeldt sig enten meldte afbud eller ikke dukkede op. I det første fokusgruppeinterview dukkede der fem deltagere op. Fokusgruppeinterviewet forløb godt, og deltagerne tog godt imod idéudviklingsteknikkerne, som jeg vurderer helt klart bidrog til en mere kreativ idéudvikling hos brugerne. Til fokusgruppeinterview nummer to dukkede der kun to deltagere op, hvor en tredje kom for sent og derfor kun deltog i de sidste tyve minutter. Fokusgruppeinterviewet forløb udmærket under forbehold for, at der kun deltog to brugere det meste af interviewforløbet. Til trods for at der kun dukkede to op til at startede med valgte jeg alligevel at afholde fokusgruppen, da jeg vurderede at to deltagere var bedre end en med henblik på, at jeg vil kunne sammenligne og udvælge de mest i øjenfaldende tendenser til analysen. Efter at have udført fokusgruppeinterviewene, fik jeg bekræftet min forudantagelse, da de kreative idéudviklingsteknikker ikke bidrog til kreativ idéudvikling, diskussion og nytænkning i lige så høj grad, som i den første afholdte fokusgruppe. Dette vurderer jeg skyldes en manglende gruppedynamik og for homogene deltagere. Metodeovervejelser: Tid Mit udgangspunkt for mine overvejeler om hvilke tidpunkter der ville været mest hensigtsmæssigt at afholde fokusgruppeinterviewene på, har været at afholde disse så flest muligt har kunne deltage. Derfor er mit valg faldet på en lørdag formiddag og en onsdag sen eftermiddag/aften, da disse ifølge den anvendte litteratur er strategisk gode tidspunkter at afholde fokusgruppeinterviews på. 8 Jeg har valgt at afholde det første interview i efterårsferien og det andet på en almindelig hverdag for igen, at øge muligheden for at flest mulige har kunne deltage. Indsamlingen af data fra de to workshops er betinget af den adgang, der er givet fra Køge Bibliotek. Derfor har det ikke været muligt at afholde et ud af de to fokusgruppeinterviews på det tidspunkt, som jeg vurderede ville være mest hensigtsmæssigt metodisk. Dette drejser sig om fokusgruppeinterview nummer to, som jeg ikke havde mulighed for at afholde senere end kl , idet Biblioteket lukker kl. 18 og fokusgruppeinterviewet var planlagt til at tage mellem 1 ½ til 2 timer. Mine erfaringer fra praksis bekræftede mig senere i, at dette tidspunkt ikke var velegnet at afholde fokusgruppeinterviews på, hvilket blandt andet kan skyldes at mange arbejder til kl. 16 eller senere. Tidspunkterne for de afholdt to fokusgruppeinterview blev følgende: Lørdag d. 19 oktober kl. 10. Onsdag d. 23 oktober kl. 16. Jeg har valgt at anvende Kulturstyrrelsens hjemmeside modelprogram for folkebiblioteker `s oversigt over Bibliotekets døgnrytme. Denne har jeg anvendt i 7 Jakobsen(2001). 8 Jakobsen(2001). 8
9 overvejelsen omkring hvem der bruger Biblioteket hvornår. 9 Dette har jeg gjort for mere strategisk at kunne målrette de tidspunker jeg har valgt at henvende mig til brugerne på, for derved at have en større chance for at finde de persontyper, som jeg havde svært ved at få repræsenteret i fokusgrupperne. Som forventet dannede sig der hurtigt et billede af de persontyper som var interesseret i at deltage i fokusgruppeinterviewene. De fleste personer var udenfor arbejdsmarkedet og ofte også i aldersgruppen 50+. Det var især svært at få unge mennesker og brugere med hjemmeboende børn til at deltage, selvom at jeg strategisk havde prøvet at tage højde for denne udfordring. Dette havde jeg blandt andet gjort ved at prøve at skaffe deltagere på Biblioteket i tidsrummet omkring et børnearrangement blev afholdt, ligesom jeg var på Biblioteket mange eftermiddage og weekender. På trods af dette lykkedes det ikke, at få et mere differentieret segment af brugere til at deltage i fokusgrupperne. Derfor er fokusgruppedeltagerne ikke repræsenteret i bredden, hvilket skal tages med i overvejelserne af, at det er en bestemt aldersgruppes meninger der er dominerende i datamaterialet. Det er derfor tænkeligt at indholdet datamaterialet havde set anderledes ud, hvis der havde været en større aldersmæssig differentiering af deltagerne og en bredere vifte af forskellige brugertyper. Profilerne på deltagerne er vedlagt i bilag under; sammendrag af fokusgruppeinterview. Jeg valgte at hverve deltagere på første åbningsdag efter 14 dages lukning på Biblioteket i forbindelse med en chipning af Bibliotekets bøger. Tanken bag denne handling var, at der måtte være mange på Biblioteket grundet Bibliotekets genåbning, samtidig med at det var den første dag i efterårsferien. Denne formodning viste sig at holdte stik, og det var også denne dag de fleste deltagere blev hvervet. Jeg havde først planlagt at tage til Køge tre hele dage. Dette måtte jeg dog ændre, da det var væsentligt sværere at finde deltagere end først antaget, på trods af at jeg på forhånd godt vidste det ville være en udfordring. Derfor har jeg brugt seks hele dage på at hverve deltagere til fokusgrupperne i Køge. Fokusgruppeinterviews styrker og svagheder Der er både en række styrker, svagheder ved brug af fokusgruppeinterviews. Her kan jeg nævne validiteten af fokusgruppeinterviewene som afhænger af, hvor reelt deltagernes holdninger og udsagn bliver fremstillet. I den forbindelse har jeg aktivt været bevidst om at holde mig så objektiv som muligt i forbindelse med at udførelsen af fokusgruppeinterviewene, ved ikke at stille ledende spørgsmål. Også i forbindelse med bearbejdning af dataene har jeg forsøgt at være objektiv, for at få et så validt materiale som muligt. Dog kan det ikke udelukkes, at jeg har været tolkende, da det er stort set umuligt ikke at være dette i mindre grad, da tolkning allerede finder sted inden analysen af deltagernes udsagn. Jeg har dog ved at være bevidst om min subjektivitets indflydelse på datamaterialet prøvet at mindske dette, blandt andet ved at foretage opsummeringer højt for deltagerne efter hver af idéudviklingsfasene under fokusgruppeinterviewene. Dette har medført at jeg har fået min opfattelse af de diskuterede pointer be- eller afkræftet af deltagerne, hvilket styrker validiteten, da eventuelle misforståelser og subjektiv tolkning er blevet korrigeret. 10 Fokusgruppeinterview som metode har relativ lav reliabibilitet, fordi deltagernes udsagn vil skifte fra gang til gang, da der bliver diskuteret forskellige forståelser af emnet i hvert enkelte interview. Dette betyder, at samtalen kan gå i forskellige retninger afhængigt af hvilke udsagn, jeg eller deltagerne har præsenteret under interviewet. 11 Et 9 i- forandring/mere- liv- paa- biblioteket/#.umecihbz0t4 10 Jakobsen(2001). 11 Kvale & Brinkmann(2008). 9
10 eksempel på dette er blandt andet, at selvom jeg præsenterer deltagerne for samme interviewstruktur, forløber de to fokusgruppeinterviews forskelligt. På trods af ovenstående refleksioner vedrørende dataindsamlingen, argumenterer jeg dog for, at jeg ved at have forsøgt at indhente så stort et antal deltagere som muligt, på forskellige lokaliteter og på forskellige tidspunkter, derved har skabt kontakt til en så differentieret gruppe som muligt. Drømmescenariet have dog været at der havde været en bredere repræsentation af brugerne, og derved et mere nuanceret billede af Køge Biblioteks brugeres holdninger og meninger. Dette har dog desværre ikke været realistisk under de rammesatte forhold. Fokusgruppernes konstruktion er et kritikpunkt, da jeg ved at have præsenteret deltagerne for omvendt brainstorm, assosciations-, ideforbedrigns- og visualiseringsteknikker har opsat rammer som inspirerer til samtalen, hvilket kan have været med til at præge deltagernes tanker i bestemte retninger. Mange af deltagernes udsagn fra de to fokusgruppeinterviews stemmer overens, idet deltagerne har taget udgangspunkt i det samme inspirationsmateriale, men alligevel ses også, at deltagernes holdninger om samme emne i nogle tilfælde er forskellige. Dette kommer for eksempel til udtryk i måden deltagerne tolker illustrationerne fra visualiseringsteknikken. Dette giver mig anledning til at vurderer, at selvom deltagerne er blevet præget, er deres personlige holdninger til de præsenterede temaer ikke blevet begrænset. Til sidst og ikke mindst vurderer jeg min faglige baggrund kan have været med til at farve brugernes meninger og forventninger. Dette begrunder jeg med at selvom jeg havde tydeliggjort at jeg var studerende og uafhængig af Køge Bibliotek, så brugte flere af brugere ordet I når de tiltalte Bibliotekarerne, men rettede anerkendende opmærksomheden mod mig. 12 Dette giver mig anledning til at tolke, at brugerne har set mig som en integreret del af Biblioteket, hvilket kan have påvirket deres ærlighed. Dette kunne være undgået ved, at jeg havde haft en anden ikke- biblioteksfaglig person til at foretage fokusgruppeinterviewene, ligesom hvis fokusgrupperne var blevet afholdt udenfor Bibliotekets rammer. Bearbejdning af data Fokusgruppeinterviewene er blevet optaget på diktafon og sidenhen udarbejdet som sammendrag i form af korte resumé, som er vedlagt som bilag. Jeg har valgt at udarbejdet et sammendrag i stedet for at transskribere datamaterialet af to årsager. For det første fordi det tidsbesparende og for det andet fordi jeg har vurderet, at det ikke har været nødvendigt i denne konkrete opgave. Dette skyldes at jeg kun har valgt at uddrage netop de citater, som har betydning for det jeg ønsker at belyse i produktrapporten. Produktrapporten er blevet til, ved at jeg har udvalgt og segmenteret citater fra fokusgruppeinterviewene efter de tre Bibliometerdimensioner. Citaterne har jeg udvalgt på baggrund af, hvad jeg har vurderet har været de mest i fremtrædende tendenser, som så efterfølgende er sat i relation til den anvendte teori og litteratur. Til sidst er analysen fremstillet, så det som så vidt muligt har givet en råd tråd i forhold til de anvendte teorier. 12 Lydfil. Fokusgruppeinterview nummer Hvis det er at man får noget herud, så er det jo noget I bestemmer det mener jeg da også at I har lavet 10
11 Teori I det følgende teoriafsnit vil jeg tage udgangspunkt i de tre Bibliometerdimensioner enkeltvis, som Køge Bibliotek ønsker undersøgt. Dette vil jeg gøre for derved at udfolde den litteratur og de teorier og som jeg har anvendt til at belyse projektets problemstillinger med. Efterfølgende vil jeg vurdere disse i forhold til deres anvendelighed. Service Jeg har anvendt bogen; Det gode værtskab, af, Gunnarsson., J. & Blohm, O., samt; Værtens bedste service, af, Meng, H., til at belyse service. Dette har jeg gjort for at demonstrere at det for brugerne ikke kun er nok at få en ydelse i en moderne verden, fordi det produkt der sælges ikke adskiller sig nævneværdigt fra det konkurrenterne sælger, hvilket betyder, at måden brugerne bliver behandlet på, er væsentlig for konkurrencedygtigheden. Det handler altså både om den service der ydes, men også den samlede opfattelse som kunder har i mødet med virksomheden og medarbejderne. 13 Værtsskab og service Værtstankegangen har både hentet inspiration i værtskabsfilosofien og i moderne oplevelsesdesign, hvor oplevelsesdesign udspringer af den klassiske oplevelsesøkonomiske tankegang. 14 Servicebegrebet kan derfor siges at være tilknyttet en oplevelses- og værtsskabstankegang, idet service i høj grad kan knyttes op på at brugerne får en god oplevelse med deres biblioteksbesøg. Dette syn på brugeren er karakteristisk for denne samfundsaktuelle tilstand, hvor der er øgende krav om personlig kommunikation til gæsten, som vil behandles som et enestående individ med informationer, der er skræddersyede til dennes behov 15. I en biblioteksmæssig sammenhæng er værtskabstankegangen begyndt at slå sine rødder. I rapporten Projekt Værtensklasse i biblioteket af Johannesen, C.G., er servicen på Aalborg Bibliotekerne undersøgt nærmere med henblik på at forbedre brugeres oplevelse af den samlede tilfredshed af Biblioteks service. I projektsammenhængen nævnes brugerne konsekvent som gæster, mens bibliotekspersonalet betegner sig selv som værter. Hele relationen mellem bibliotek og brugere får dermed karakter af en værtskabsrelation. Derfor har jeg valgt at belyse brugernes ønsker og forventninger til Bibliotekets service ved at anvende følgende fem forslag fra rapporten værtskab, til at forbedre brugernes oplevelse af serviceniveauet: 1) Floorwalking: Bibliotekarerne kan med fordel gå aktivt rundt og opsøge Brugerne. 2) Mersalg: Bibliotekarerne henviser til andet relevant materiale for brugerne. 3) Mystery Shopping: Biblioteket kan anvender mystery shoppers for at få et andet perspektiv på Bibliotekets services. 4) Velkomstindsats: Personalet kan Imødekomme brugerne i indgangen. 5) Uniformering. Personalet kan med fordel anvende synlig og genkendelige genstande så de er nemmere at spotte. 13 Gunnarsson & Blohm (2007). 14 Johannsen (2012). 15 Jantzen, Vetner & Bouchet (2011), s
12 Oplevelse og service Det øgede fokus på hvordan virksomheder kan tilrettelægge og skabe oplevelser belyser det såkaldte oplevelseskompasset fra bogen; Følelsesfabrikken af, Lund, J.M et al. Bogen belyser navigation i oplevelsesøkonomien, ved at placere produkter, virksomheder eller services i forhold til branchetilhørsforhold og oplevelsesværdi. 16 Jochumsen, H. & Rasmussen, C. H. har i bogen; Ej blot til oplysning, inspireret af oplevelseskompasset udviklet et kompas, som giver eksempler på, hvorledes eksisterende tilbud fra folkebibliotekerne kan placeres i et oplevelseskompas. I figur 2 ses eksempelvis hvordan oplevelser strategisk kan anvendes. Biblioteket kan eksempelvis anvende personlig betjening frem for selvbetjening for at øge brugerens oplevelse af servicen, uden at det har en direkte sammenhæng med Bibliotekets kerneydelser, da personlig betjening vil fungere som biprodukt til eksisterende serviceydelser. Jeg anvender oplevelseskompasset til at belyse at Biblioteket ved at tilføre biprodukter til deres services, kan give brugerne en bedre oplevelse. Figur 2. Oplevelseskompasset med bibliotekstilbud. Jochumsen & Rasmussen, 2008, s Inspiration Den anden dimension som Køge Bibliotek ønsker at få undersøgt er inspiration. Jeg har anvendt bogen; Oplevelsesøkonomien, af, Pine, B.J. og Gilmore, J.H. til at belyse brugernes behov for oplevelser som inspirerer i forbindelse med deres biblioteksbrug. Pine og Gilmore ser oplevelser ud fra et økonomisk perspektiv og mener, at økonomien skabes igennem oplevelser. Dette syn kan overføres til en bibliotekssammenhæng, hvor bibliotekerne med fordel kan supplere deres produkter og service med en oplevelsesdimension, for at skabe en bedre oplevelse for brugerne i forbindelse med deres biblioteksanvendelse. Hermed kan oplevelseskompasset fra afsnittet service også anvendes til at belyse denne dimension med henblik på, at skabe oplevelsesprodukter som kan føre til inspiration for brugerne. Inspirerende oplevelser kan både anvendes som biprodukt til eksisterende ydelser eller som ren oplevelse, alt efter hensigten. Jeg har ydermere anvendt bogen; At forstå forbrugerne af, Andersen, E, O. Denne bog har jeg anvendt for mere konkret, at kunne underbygge brugernes forskellige behov og 16 Lund et al. (2005), s
13 forventninger til oplevelser som inspirere på Biblioteket. Herunder, hvad er brugernes generelle opfattelser, motiver, holdninger og adfærd i forbindelse med hvad der inspirere dem og som fager deres interesse. Former for oplevelser som inspirere Oplevelser kan ske på forskellige måder og med forskellig ønsker for øje. Til at belyse brugerens ønsker for oplevelser der kan føre til inspiration, har jeg anvende tre forskellige segmenteringer af oplevelser, hvorpå oplevelsesbegrebet kan gribes an, i kunst- og kulturinstitutioner fra bogen; Byen som scene, af, Skot- Hansen, D. 17 De tre oplevelsers former beskriver hvilket mål oplevelsen har, og hvordan oplevelser kan fungere i praksis. 1. Oplevelsen kan fungere som et strategisk værktøj, hvor et produkt eller et tilbud skal sælges. Oplevelse som strategisk værktøj bruges som strategi med henblik på at sælge et produkt. Oplevelser ses som en ekstra dimension og tilføjes et produkt og service for enten at få et større udbytte, flere besøgene eller et større publikum. 2. Oplevelsen kan fungere som iscenesættelse, hvor der skabes rammer som en fortælling om et tilbud. Oplevelse som strategisk værktøj bruges som strategi med henblik på at sælge et produkt. Oplevelser ses som en ekstra dimension og tilføjes et produkt og service for enten at få et større udbytte, flere besøgene eller et større publikum. 3. Oplevelsen kan fungere som indhold, hvor oplevelsen er en værdi i sig selv. Oplevelse som indhold er meget subjektivt, og det er indholdet i sig selv der en oplevelse. Derfor kan det være svært at planlægge, hvad en god oplevelse er, da det afhænger af den enkeltes vurdering af oplevelser. Serendipitet Björneborn, L., belyser inspiration ud fra en mere adfærdsorienteret vinkel i artiklen; Serendipitetsfaktor og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Björneborn anvender begreb serendipitet, også kaldet uplanlagte fund. Serendipitet er et begreb der anvendes til at forklare de situationer hvor mennesker får stimuleret deres nysgerrighed, som kan føre til fund af uventede karakter. 18 Menneskers søgeadfærd kaldes for konvergent når den er målrettet, mens divergent søgeadfærd er mere stilfærdig, lystbetonet samt eksplorativt og baserer sig på græsning og et ubevidst informationsbehov hos brugeren. Inspiration opstår i sammenspillet mellem divergent og konvergent søgeadfærd og er en konstant vekselvirkning mellem disse. 19 Jeg har valgt at inddrage denne teori om serendipitet fordi, teorien modsat de andre belyser det adfærdselementariske som sker i brugernes møde mellem indhold og det som giver anledning til at inspirere dem. Hvis man ser på oplevelseskompasset som tidligere præsenteret ligger serendipitet relativt højt som oplevelsesværdi og er derved oplagt som at indtænke i Biblioteket i forhold til at skabe oplevelser som inspirere brugerne. Biblioteksrummet kan dog ikke indrettes efter uplanlagte fund, da det uventede er subjektivt, men rummet kan indbyde til serendipitet Skot- Hansen (2007), s Björneborn (2008) 19 Björneborn (2008) 20Björneborn (2008) 13
14 Brugerinddragelse Den tredje dimension som Køge Bibliotek ønsker at få undersøgt er brugerinddragelse. Brugerinddragelse udspringer af, at der i dag stilles anderledes krav end tidligere fra brugerne, da de vil vide, hvad de kan forvente, samtidig med at de vil være med til at forme deres omkringliggende institutioner. Brugerinddragelse har som formål at anvende brugernes oplevelser og vurderinger til at udvikle ydelser og fremme kvalitet. 21 I dag er der er mange forskellige måder an anskue brugerinddragelse og tilknyttede begreber hertil. Disse vil jeg nu afskille og definere. Bruger- inddragelse, involvering og Innovation. Brugerinddragelse, brugerinvolvering og brugerdreveninnovation er begreber som ligger tæt knyttet til hinanden, og det kan derfor være svært at skelne mellem disse. Med udgangspunkt i et speciale fra Det informationsvidenskabelige akademi fra 2012, bliver der konkluderet at brugerinddragelse og brugerdreveninnovation begge vil det samme, da man ved hjælp af kunderne eller brugerne ønsker at skabe forbedringer i form af bedre produkter eller ydelser. 22 Det der umiddelbart adskiller de to begreber mest, er ordet innovation. Brugerdreven innovation lægger modsat brugerinddragelse op til, at brugeren skal være aktivt med i selve udviklingsprocessen og at processen har innovation som sigte. Brugerinvolvering afviger fra brugerinddragelse ved, at involverings delen har et element af en mere aktiv handling fra brugernes side, som inddragelse ikke nødvendigvis behøver at have. Samlet set minder meget om hinanden og begreberne har alle til formål, at tage udgangspunkt i brugerne. Det som kan være forskellene mellem begreberne er graden af brugeraktivitet og hensigten heraf. Brugerinddragelse, hvordan? Der er mange bud på hvordan biblioteks- og kulturinstitutionerne kan gribe udfordringerne om brugerinddragelse an, i forhold til hvad der virker og ikke gør. Jeg har derfor valgt at belyse dimensionen brugerinddragelse ud fra de tre nyeste større rapporter på området med henblik på, at belyse brugernes præferencer. Rapporterne som har været anvendt er; - Folkebibliotekerne i vidensamfundet, af Styrelsen for Bibliotek og Medier. - Reach Out inspirationskatalog fra 2012, af Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi. - Teori og praksis, netværket for kreative og entreprenante unges publikation; Dig og dine brugere. Former for brugerinddragelse Det er ikke kun nok at belyse hvordan brugerne vil inddrages men også på hvilke niveauer. Dette begrunder jeg med, at brugerinddragelse derved bliver nemmere at belyse, idet at man kan gå ind og konkretisere hvad det er for nogle roller brugernes ønsker og forventer er til brugerinddragelse. Til at demonstrere dette har jeg anvendt bogen Vinderkompetencer, af, Nielsen, T & Merit, S. Bogen belyser at der er forskellige måder brugerne kan inddrages på, og skelner mellem graden af brugeraktivitet og de roller brugerne har i forbindelse med udviklingsarbejdet. Typisk vil man inddele brugerinddragelse på følgende fem niveauer Webhåndbogen(2002), s Lundin, T. (2008). side Nielsen & Merit (2006), s
15 Projektrapport. Det erhvervsrelaterede projekt. Københavns Universitet. D Udarbejdet af: Nina Christine Francis k10nifr. Vejleder: Henrik Jochumsen. 1. Passiv observation betyder at brugerne ikke direkte deltager i aktiviteterne men bliver observeret, som derved kan give indsigter og inspiration til at udvikle koncepter. 2. Aktiv iagttagelse, her iagttages brugerne i et kontrolleret miljø, som derved kan afdække ikke- hjulpen brugervenlighed. 3. Dialog, der indgås dialog med brugerne gennem for eksempel samtaler. 4. Aktiv medvirken, brugerne medvirker i forsøg, dialoger og samspil om udvikling af detaljer og valg af forskellige alternative løsninger. 5. Brugerstyret udvikling, her har brugerne initiativet og fastlægger prioriteter for større eller mindre grad af udviklingsarbejdet. I en bibliotekssammenhæng vil de ansætte og omgivelsernes rolle her være facilitator. Som vist på figur 3, er der også en række forskellige brugerroller, som brugerne kan give til udtryk at de ønsker at inddrages i. Figur 3. Nielsen, T & Merit, S. Vinderkompetencer. side 42. Kommunikation og Formidling Et formidlingsaspekt i rapporten, har ikke som udgangspunkt været Køge Biblioteks ønske. Dog har jeg alligevel valgt at tage et mindre afsnit med i rapporten fordi, at det i fokusgruppeinterviewene har været tydeligt at brugerne giver udtryk for, at Bibliotekets manglende synlige kommunikation og formidling er et problem. Grunden heraf er, at manglende kendskab kan være barriere for brugernes tilfredshed og derved også en hæmsko i sig selv i forhold til, at forbedre Bibliomterdimentionernes score i Bibliometerundersøgelsen fremadrettet. Kommunikationsprocessen For at få borgerne til at benytte sig af Biblioteket, er det ikke kun nok at Biblioteket udbyder relevante tilbud og arrangementer, men også at borgerne har kendskab til 15
16 disse. En af de største barriere for ikke at benytte sig af Bibliotekets tilbud er, at borgerne ikke eksponeres for disse og derved ikke har et kendskab. Til at belyse brugernes opfattelse af Bibliotekets manglende kommunikation, har jeg valgt at inddrage bogen; Sepstrup, P.; Kommunikations- og kampagneplanlægning. Modelen for kommunikationsprocesser som jeg har taget udgangspunkt i ses i figur 4. Figur 4. Kommunikationsprosessen. Sepstrup, P. & Fluensgaard, Ø, P. s 155. Teoriernes anvendelighed Ud fra den anvendte teorier og litteratur vurderer jeg, at disse generelt har været anvendelige i forhold til at demonstrere brugeres ønsker og forventninger til dimensionerne service, inspiration og brugerinvolvering, og dermed også til at kunne besvare problemformuleringen og de tilhørende problemstillinger. Jeg har dog ikke anvendt alle teorier til punkt og prikke, men inddraget dem der hvor de har været meningsfyldte. Yderligere har teorierne også overlappet hinanden, eksempelvis har oplevelseskompasset og oplevelsesøkonomi, begge belyst dimensionerne service og inspiration. Et sted hvor teorien ikke har kunne anvendes, har været i forbindelse med begreberne passiv observation og aktiv iagttagelse, som er de to første former for brugerinddragelse fra figur 3. Dette skyldes at brugerne ikke har indholdsudfyldt disse under fokusgruppeinterviewene. At brugerne ikke indholdsudfyldte begreberne, havde jeg en forudantagelse om fra start, hvilket jeg nu har fået bekræftet. Dette skyldes at 16
17 netop disse to former for brugerinddragelse, er en tavs form for brugerinddragelse hos brugerne, idet den ikke er eksplicit og kræver direkte handling fra deres side. Dette giver mig anledning til at vurdere, at brugerne forstår og anvender begrebet brugerinddragelse, som værende noget aktivt hvor de er en del af processen. I den forbindelse kunne jeg med fordel have bedt deltagerne i fokusgrupperne om, at skelne mellem direkte og indirekte brugerinddragelse. Dette kunne betænkningsvis have fået brugerne til at italesætte brugerinddragelse, hvor de ikke selv direkte er medvirker i udviklingsprocessen. Evaluering af projektforløbet og vurdering af formidling af produktet I dette afsnit vil jeg vurdere hele projektforløbet. Vurderingen bliver foretaget på baggrund af, om projektforløbet stemmer overens med hensigten og om produktet lever op til forventningerne. Projektforløbet I forbindelse med det indledende møde som jeg tog initiativ til før projektets start var min hensigt, at få afklaret eventuelle misforståelser og komme mere i dybden med hvad ønsket fra projektstedet var mere konkret. Mødet gav ikke meget mere konkret viden end jeg kom med, og projektstedet gav i høj grad udtryk for, at afgrænsning og rapportens udformning var meget op til mig selv. I løbet af projektet har der ikke været særlig meget kontakt mellem mig og min kontaktperson. For det første skyldes dette jeg ikke har haft så mange spørgsmål og for det andet fordi, at jeg ikke har oplevet en særlig stor interesse i mit arbejde fra projektstedets side. Dette kom blandt andet til udtryk ved at min kontaktperson og jeg havde aftalt, at hun skulle hænge små plakater op som jeg have lavet udarbejdet til at reklamere med til fokusgrupperne. Dette blev ikke gjort. Derfor tilbød jeg selv at gøre det, hvilket jeg fik at vide at jeg ikke måtte, da der lige var blevet malet og at det nok skulle blive gjort snart. Dog kom plakaterne alligevel aldrig op. Yderligere havde min kontaktperson ikke underskrevet mit projektplan til den aftalte tid, hvorefter jeg måtte rykke for den. Jeg vurderer, at jeg ville have haft mere gavn af et projektforløb som var mere praksisorienteret og med flere møder med en kontaktperson undervejs. Yderligere ville eventuelle misforståelser være undgået ved et tættere samarbejde og den egentlige hensigt med produktet ville stå mere klart. Disse misforståelse vil jeg uddybe afsnittet; Formidling af produktet. Jeg har gennem projektforløbet overholdt tidsplanen og deadlines. Det eneste som er blevet ændret er, tilføjelser af den anvendte litteratur og teori som ikke var faldet helt på plads fra start. Ydermere er antallet af de gange jeg har besøgt Biblioteket ændret. Jeg anskuer dog at ændringerne ikke har haft nogen større indvirkning på projektets videre forløb, da jeg havde taget forbehold for dette kunne opstå. Generelt vurderer jeg at studiet har givet mig gode teoretiske forudsætninger for selv, at kunne gennemføre et større projekt teoretisk som metodisk. Herunder også kompetencer i, at kunne finde og relevansbedømme litteratur og teorier. Jeg vurderer dog, at det kunne have været rart, at have haft en at udføre projektet sammen med, da det er meget omfangsrigt at afholde fokusgrupper alene samtidig med afviklingen af projektet. 17
18 Projektrapport. Det erhvervsrelaterede projekt. Københavns Universitet. D Udarbejdet af: Nina Christine Francis k10nifr. Vejleder: Henrik Jochumsen. Formidling af produktet Jeg har ud over produktrapporten også foretaget et oplæg for de ansatte på Køge Bibliotek, hvor ca. 11 ansatte deltog, heriblandt min kontaktperson og Bibliotekslederen som har været inde over projektet. Præsentationen tog udgangspunkt i produktrapporten som jeg havde forenklet i et PowerPoint slideshow. Præsentationen af produktet har været mit eget initiativ, da jeg vurderede dette ville være en god måde at få afsluttet projektet på. Både i forhold til at projektstedet kunne stille spørgsmål og jeg kunne modtage feedback. Yderligere anser jeg præsentation som et supplerende produkt til rapporten som værende velegnet fordi, at det har givet mig god mulighed for at formidle til en bredere gruppe, som normalt ikke ville have læst rapporten. PowerPoint præsentationen er vedlagt i bilag. I forlængelse af mit oplæg på Køge Bibliotek blev der stillet mange spørgsmål til projektet. Mit oplæg tog ca. 15 min og spørgsmål, diskussion og feedback ca. 45 minutter. Generelt gik oplægget godt og der var stor interesse i projektet. Personalet på Biblioteket var meget lydhøre og imødekommende overfor de nye ideer samt input og flere tog flittigt noter. Jeg oplevede at jeg ikke fik så meget feedback fra projektstedet som jeg havde forventet, men mødet foregik mere spørgende, dialogpræget og diskuterende. Generelt havde jeg den opfattelse, at projektstedet var tilfredse med produktet og glade for den indsats jeg havde lagt i projektet. Yderligere udtrykte projektstedet at de havde fået ny viden som de ville tage med sig i den videre udvikling. Herunder til inspiration af udvikling af spørgsmål i Bibliometerundersøgelsen. I den forbindelse snakkede vi om hvordan den opnåede viden fra produktrapporten eventuelt kunne være med til at videreudvikle spørgsmål til Bibliometerdimensionerne i benchmarkundersøgelsen fremadrettet. Ud fra diskussionen opstod der er en tvivl hos mig om, hvad Køge Biblioteks egentlige hensigt med projekt har været. Mit tvivl bestod i, om formålet har været, at få en indsigt i brugernes meninger og forventninger til Bibliometerdimensionerne med henblik på, at kunne målrette Bibliotekets tilbud herefter, og derved få højere score i undersøgelsen fremadrettet. Eller om det har været at opnå viden om brugernes meninger og holdninger til mere strategisk at kunne stille spørgsmål relateret hertil, så Biblioteket fremadrettet kunne opnå en bedre score. Herunder havde jeg lagt vægt på den første forståelse af projektet, hvor de Biblioteket især centraliserede sig om den anden forståelse i forbindelse med deres spørgsmål. Den konstruktive kritik jeg modtog var interessant og handlede om følgende to punkter som jeg følgeligt vil reflektere over: Dimensionen service Herunder lød feedbacken på, at det var en smule uklart hvad der fremstod som min tolkning og brugernes i rapporten i afsnittet omhandlende servicedimensionen. Mere specifikt så de ikke klart den direkte forbindelse mellem forbedring af service og værtsskab. Derimod lød deres ønske på, at jeg for eksempel skulle have anbefalet at de kunne hæve serviceniveauet, for eksempel ved at undgå tekniske problemer. Dog er min tanke at det er svært at undgå tekniske problemer, idet brugerne gav udtryk for problemerne sjældent opstod, hvilket er årsagen til, at jeg ikke vurderede tekniske problemer som anbefalingsværdigt. I forlængelse heraf blev der diskuteret hvorvidt service og værtskab var det samme. Herunder var min kontaktpersons opfattelse af at værtskab var mere dialogpræget end service og at ekstra god service og værtskab ikke var det samme. Herunder havde deres ønske været, at jeg i stedet direkte havde spurgt brugerne om de ønskede værtskab på Biblioteket. Min tanke heraf er, at dette ikke ville være en god idé, da dette ville være at lede brugerne i for høj grad. Jeg vurderer at der kan have været en forskellig indgangsvinkel til værtskabsbegrebet, som kan have været barriere for forståelse af årsagen til min anvendelse af teorien i mit 18
19 produkt. Denne uklarhed kunne have afhjulpet ved flere eller andre citater, og ved ikke direkte at anvendte begrebet værtskab til at præsentere servicen, men derimod bare kalde overskriften, ekstra god service eller bedre service. Dog har min hensigt ved at inddrage elementer af teorien da der skulle være en rød tråd mellem teori og praksis. Dette ser jeg nu måske ikke var mest hensigtsmæssigt. Dette begrunder jeg med, at dette kan skabe forvirring blandt målgruppen i en formidlingssammenhæng, som kan have anden opfattelse af anvendelsen af begrebet, hvilket dette er et eksempel på. Refleksion over denne feedback fra Biblioteket, får mig til at tænkte på, om deres reaktion af servicebegrebet kan skyldes at de måske er blevet fornærmede over de anvendte citater som blev brugt i rapporten til at belyse servicen, eller om det udelukkende skyldes deres kritiske sans til min anvendelse af værtskabsteorien. Min refleksion ligger til grund i, at jeg følte at jeg mødte forsvarsposition fra de to der havde læst rapporten, da vi diskuterede mine anbefalinger relateret til service. Dette kom for eksempel til syne da diskussionen omhandlede forbedring af servicen hvor udtalelsen: alle kan jo have en dårlig dag forekom. Herunder vurderer jeg personen refererede til de anvendte citater i rapporten i serviceafsnittet, som omhandlede to brugeres oplevelser af arrogance hos personalet i forbindelse med deres biblioteksbesøg. Brugerinddragelse Under oplægget på Biblioteket fornemmede jeg, at der var en uoverensstemmelse om hvad ordet brugerinddragelse egentligt strækker sig over. Et enkelt sted i rapporten havde jeg skrevet brugerinvolvering og ikke brugerinddragelse, hvilket var en fejl fra min side. Dette gav anledning til diskussion i forbindelse med min feedback. Herunder blev der sagt, at brugerinddragelse var at afdække, hvad brugerne synes om Bibliotekets tilbud og hvad de ønsker af arrangementer, foredragstyper med mere, og at brugerinvolvering ikke var det samme. Derimod har jeg med udgangspunkt i den teori jeg har anvendt til at belyse brugerinddragelse med arbejdet ud fra, at brugerinddragelse er mere end det, og strækker sig over at brugerne inddrages i andet og mere end blot at give oplysninger til udvikling af forskellige tiltag. Med udgangspunkt i det indtryk jeg fik af Bibliotekets anvendelse af brugerinddragelse, fik dette mig til at fortolke, at de anvender begrebet brugerinddragelse som værende; passiv observation, aktiv iagttagelse og dialogpræget, men ikke som brugerne selv ser brugerinddragelse, altså som aktivt medvirkende eller er brugerstyrende. En årsag til dette, anskuer jeg kan skyldes, at det er de typer af brugerinddragelse Biblioteket almindeligvis anvender og arbejder ud fra. Med udgangspunkt i ovenstående vurderer jeg derfor, at den form for brugerinddragelse som projektstedet efterlyste relaterede sig i højere grad til den type viden som blev præsenteret i afsnittet om inspiration, hvor brugernes ønsker til indholdet på Biblioteket som for eksempel arrangementer, udstillinger med mere, blev præsenteret. Dette stemmer også overens med de spørgsmål som bibliotekarerne især spurgte ind til under præsentationen af produktet på Køge Bibliotek. Min opgave har været at tage udgangspunkt i brugerne, og deres holdninger og forventninger til brugerinddragelse, som nu står klart ikke er den samme forståelse som bibliotekarenes. Jeg har ud fra ovenstående vurderet at brugerne ikke indholdsudfylder brugerinddragelse som indirekte men mere som direkte. 24 Dette begrunder jeg med at brugerne beskriver brugerinddragelse som nærliggende og vedkommende, og hvor der her er fokus på den enkelte brugers møde med medarbejderen. Det er dialog og udveksling af synspunkter, der er i fokus, og brugeren er her med til præge udvalget af 24 Socialministeriet og Finansministeriet. (2002), s
Produktrapport. Et samarbejde med: Køge Bibliotek
Produktrapport Hvad fortæller brugerne os i brugerundersøgelsen? Et samarbejde med: Køge Bibliotek Dette produkt er udarbejdet af: Nina Christine Francis, studerende ved Det Informationsvidenskabelige
Læs mereProjektplan. Planen bag produktet
Projektplan Hvad fortæller brugerne os i brugerundersøgelsen? Planen bag produktet Denne projektplan er udarbejdet af: Nina Christine Francis, studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereProjektplan BILAG 1. Målbeskrivelse
BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:
BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAnja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt
Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereIVA København 24.November 2010
IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereFrederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport maj 2014
Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 26. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereDet erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan
Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereEkspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10
COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereResume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014
Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereSmå greb stor virkning
Små greb stor virkning Evaluering af projektet Litteraturvinkler skarphed og debat i litteraturformidling Odense Bibliotekerne Middelfart Kultur & Bibliotek Biblioteket Sønderborg Formål med projektet
Læs mereImplementering af innovation på Lindved Skole
Opgavebeskrivelse: Der skal formuleres et generelt innovations sprog for lærere og elever. Vi skal have skabt en fælles platform der kan støtte vores planlægning når: - vi skal lave aktiviteter i vores
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereMetodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen
Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereRegion Hovedstaden. Tirsdag den 16. april 2013
Region Hovedstaden Tirsdag den 16. april 2013 Dagens hovedpunkter Velkomst Hvorfor værtskab? Den helt korte projekthistorie Værtskab og videnskab teorien Pause Service og syltede agurker Værtskab og agurker
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereKultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID
Kultur & Fritid Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Benchmarkrapport 2015 & Bibliometerrapport 2015 2 Indledning har i overensstemmelse med Holbæk Kommunes Strategi for brugerundersøgelser gennemført
Læs mereResultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang
MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereDORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereEr du klædt på til test? VPP
Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereBIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation
BIBDOK Dag 2 Kursus i effekt og dokumentation Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan Program kl. 09:00-09:30: Kl. 09.30-11.00: Kl. 11.00-11.15: Kl. 11.15-11.45: Kl. 11.45-12.30: Kl. 12.30-13.15: Kl. 13.15-13.30:
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereGenerelle ideer til Messecenter Vesthimmerland
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mere