HOVEDSTADEN. frem for drift. HKKommunal EKSTRA ØGET MEDLEMS- TAL IGEN INNOVATION SKAL KOMME NEDEFRA SÅDAN LYKKES OPGAVEFLYTNING

Transkript

1 HKKommunal EKSTRA HOVEDSTADEN MEDLEMSBLADET FOR ANSATTE I HOVEDSTADSOMRÅDET OG BORNHOLM nr. 6 NOVEMBER 2013 FREMTIDSSIKRING. Et velbesøgt medlemsmøde i Ballerup viser, at HK erne for alvor er ved at få øjnene op for efter- og videreuddannelse. DRIVKRAFT frem for drift SÅDAN LYKKES OPGAVEFLYTNING ØGET MEDLEMS- TAL IGEN INNOVATION SKAL KOMME NEDEFRA

2 Øget medlemstal igen i år Fra drift ORGANISERING. Virkningen af HK Kommunal Hovedstadens indsats for at øge skaren af medlemmer bærer frugt. Og i forhold til fastholdelse ligger afdelingen langt over målet. I en mørk tid, hvor avisoverskrifter stadig beretter om medlemsflugt fra fagbevægelsen, er HK Kommunal i Hovedstaden det lille lys, der bringer håb. Her har man nemlig fået vendt udviklingen og kan igen i år notere et øget antal medlemmer. Bag denne udvikling ligger ikke blot en vellykket indsats for at rekruttere nye, men også for at fastholde de medlemmer, man har. Det sidste er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor billige alternativer til den etablerede fagbevægelse får medvind af en økonomisk krise. - Vi erkendte for et par år siden, at vi måtte gøre noget. Og det er skønt at se, at virkningen nu for alvor er ved at slå igennem, siger Winnie Axelsen, formand for HK Kommunal Hovedstaden. Afdelingens bestræbelser ift. fastholdelse tog udgangspunkt i, at man gerne ville aflive myten om, at når et HK-medlem først har besluttet sig for at melde sig ud, så er det ufravigeligt. Men ved hjælp af dialog og gode argumenter har afdelingen fra marts til oktober i år haft held til at fastholde 106 ud af 300, som ellers havde truet med at forlade selskabet. - Det er altså hver fjerde, vi har fastholdt. Og det er et tal, vi er meget stolte af. Men det viser jo bare, at hvis man har fokus på opgaven og finder en effektiv måde at håndtere den på, så kan man faktisk flytte noget, siger afdelingsformanden. For HK Kommunal i Hovedstaden har måden at gøre det på især handlet om at hjælpe klubbestyrelserne ude på arbejdspladserne. For et par år siden gik man i gang med en indsats, der har bragt samtlige bestyrelsesmedlemmer igennem et storstilet Fokus-forløb med det formål at professionalisere deres arbejde og styrke HK på arbejdspladserne. Indsatsen fik klubberne til at lave konkrete målsætninger for deres arbejde med organisering. - Meget tyder på, at de har været rigtig gode til at leve op til deres egne målsætninger og handleplaner. Og så er de også blevet virkelig skrappe til at argumentere for, hvorfor man skal være medlem af HK frem for de billigere organisationer, siger Winnie Axelsen. Sikre fællesskabet Blandt argumenterne er et af de vigtigste, at HK er organisationen, der kan sikre fællesskabet og indflydelsen på arbejdspladserne. Samtidig er den stedet, hvor definitionen af fremtidens fag på kontorområdet fylder rigtig meget. Det er en central indsats for forbundet, lige som sigtet på at få løftet medarbejdernes kompetencer fylder godt op på agendaen. Winnie Axelsen forsikrer, at arbejdet med organisering aldrig slutter. I de nærmest kommende år er det endda det største enkelte indsatsområde i hele forbundssektoren. Og det har hun det rigtig godt med og glæder sig til, at den gode udvikling ift. at tiltrække og fastholde medlemmer også slår ud i en kurve for organisationsgrad, der bliver stadig mere stejl. Lotte Fabricius, 46 år, socialformidler i Handicap og Psykiatri: - Jeg gik med til mødet i dag, fordi jeg lige har læst om kompetencefonden i vores fagblad. Og selv om jeg i sommer har afsluttet en Diplom, synes jeg det kunne være interessant at høre, om der var nogle enkeltfag, jeg også kunne tage. For jeg vil gerne dygtiggøre mig på området for psykiatri og handicap, som jeg nu er blevet ansat i. Det ville være rart med en større faglig viden. Også for bedre at kunne sparre med kollegerne. Jeg kan kun anbefale at man uddanner sig. For selv har jeg fået et nyt og dejligt job ud af det. Lige efter den sidste eksamen blev jeg lånt ud til en afdeling, som så nu har fastansat mig som socialformidler. Så det har været en rigtig god oplevelse. Janni Juel Glyngø, 32 år, Center for Økonomi og Personale: - Jeg er her, fordi det er vigtigt, at vi som medarbejdere involverer os og er med til at diskutere, hvad vi skal kunne i fremtiden. Så kan vi også bedre stille nogle krav til arbejdspladsen om opkvalificering, så vi bliver i stand til at kunne det, de vil have os til. Det er vigtigt at udfordre ledelsen på dette, lige som det er vigtigt, at vi selv gør noget. Jeg har taget en kommunom og blev færdig i Men fordi jeg skal være på arbejdsmarkedet i mange år endnu, er jeg nødt til at tage endnu mere uddannelse. Så jeg har et mål om at være i gang med en Diplom, inden jeg fylder 35. Små kurser er jo ikke nok. Det er de kompetencegivende af slagsen, der flytter noget og gør os i stand til at nå længere rent jobmæssigt. Jeg har et spændende arbejde i dag, og mit mål er at kunne blive ved at have et spændende arbejde. Derfor skal jeg uddanne mig. Ingen tvivl om det. 2 KOMMUNAL HOVEDSTADEN I 29. november 2013

3 TEKST BERIT ANDERSEN FOTO TORBEN NIELSEN til drivkraft UDVIKLING. Noget tyder på, at HK erne for alvor er ved at få øjnene op for betydningen af uddannelse. I hvert fald blev et medlemsmøde i Ballerup noget af et tilløbsstykke. Ikke færre end 106 HK ere på Ballerup Rådhus valgte i oktober at tage imod en invitation fra HK-klubben til at komme og høre om uddannelse og måske få lidt personlig rådgivning. Her fik de sat masser af ord på deres egen fremtid som kontormedarbejdere i kommunen ikke mindst fra kommunaldirektør Anders Agger og formanden for HK Kommunal i Hovedstaden, Winnie Axelsen. - Vi kan udvikle eller afvikle vores fag. Men det er altså sjovest at udvikle. Derfor er det slut med status quo. Det er ikke længere nok at være gode til det, vi gør. Der skal mere til. Og det er den store kompetencemæssige udfordring, der ligger foran os. Vi skal kunne gå fra at drifte til at være drivkraft. Og vi skal have alle til at tænke, at der da godt nok er gang i de der HK ere, sagde Winnie Axelsen. Og det var en indstilling, der glædede kommunaldirektør Anders Agger. For kommunernes evne til at blive her på jorden går efter hans mening hånd i hånd med borgernes oplevelse af mere og bedre service. - Servicetilbuddene skal flytte sig med borgerne. Og det kræver, at vi medarbejdere har nogle relationelle kompetencer. Vi skal kunne tage kontrol over forandringerne. Og det vil sige, at vi skal have mindre faglighed og i stedet være mere forandringsdygtige og innovationsagenter, sagde han og efterlyste en større efterspørgsel på videreuddannelse fra HK erne samtidig med at han erkendte, at mulighederne skal være bedre. For at hjælpe medlemmerne på vej havde HK-klubben til mødet også inviteret konsulenter fra uddannelsesinstitutionen Metropol. De stod klar til at lave individuelle kompetenceafklaringer for de interesserede. Og det var der mange, der var. - Vi kan udvikle eller afvikle vores fag, men det er altså sjovest at udvikle, sagde Winnie Axelsen (øverst) på medlemsmødet i Ballerup. HK kommunalbladet I 29. november

4 En opskrift på succes FORANDRINGER. Opgaver, der plejer at høre til i Borgerservice, bliver i stadig flere kommuner flyttet til bibliotekerne. Og med dem også et antal medarbejdere. I Albertslund har processen været et eksempel til efterfølgelse. Spørger man tillidsrepræsentant Pia Piper, om hun har et godt råd til andre, der skal gennem en omstilling af samme slags, som de lige har været igennem i Albertslund, kommer svaret prompte: Inddrag medarbejderne. Sådan lyder opskriften på succes efter hendes mening. For det var i høj grad medindflydelsen, som i hendes kommune gjorde flytningen vellykket både for de medarbejdere fra Borgerservice, der blev flyttet, og for kollegerne på biblioteket, der pludselig fik tilført nye opgaver såsom pasudstedelse, sundhedskort og Nem-ID. Et fælles projekt Inddragelsen af medarbejderne blev sat i værk lige efter, at ideen om flytningen var fostret. Da blev der nedsat arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra både Borgerservice og biblioteket. Og de talte både om opgaver, arbejdsgange, kulturer, indretning osv. Flere af medarbejderne fra biblioteket gik også floorwalking i Borgerservice for at se, hvordan man her håndterede opgaverne og omgangen med borgerne. Tilsvarende fik Borgerservice-medarbejderne også et indblik i bibliotekets opgaver. - Man har været meget opmærksom på, at flytningen af opgaver og medarbejdere skulle forberedes grundigt, så man fik udryddet usikkerhed og bekymringer på forhånd, siger Pia Piper og mener, at dette er grunden til succesen i Albertslund. For det er en succes. De to medarbejdere der kom fra Borgerservice er glade, og det er deres 40 kolleger på biblioteket også. - Helt afgørende har det været, at vi så det som et fælles projekt og ikke et, hvor vi skulle lære dem noget, og de skulle lære os noget. Vi integrerede fra starten alle opgaver og medarbejdere for ikke at få en dem-og-os kultur til at gro frem. De to nye skulle være en del af vores faglige fællesskab, og det har der aldrig været tvivl om, siger Pia Piper, der mener, at man kan komme rigtig langt ved at være i god tid med at holde hinanden informeret og skabe respekt om hinandens opgaver. For det er nok der, meget ellers kan gå galt, peger hun på. 4 KOMMUNAL HOVEDSTADEN I 29. november 2013

5 TEKST BERIT ANDERSEN FOTO TORBEN NIELSEN TEKST BERIT ANDERSEN Alle har bare været så søde Da Elin Simonsen første gang hørte, at flere af opgaverne fra Borgerservice, hvor hun arbejdede, skulle flyttes til biblioteket, var hun temmelig skeptisk. Men så kom hun med i en af de arbejdsgrupper, der skulle forberede overgangen, og lidt efter lidt blev hun så tændt af ideen, at hun valgte selv at følge frivilligt med. Og det har hun ikke et sekund fortrudt. - På forhånd tænkte jeg især, at de skiftende arbejdstider og weekendvagterne på biblioteket ville være skrækkelige. Jeg var jo vant til et 8-16 arbejde. Men nu er jeg simpelthen så glad for det. Jeg kan godt lide, at det er så afvekslende, hvor mit arbejde før var mere ensformigt. Dagene går enormt hurtigt, siger Elin Simonsen. I starten tænkte hun godt nok, hvordan i alverden hun skulle få lært at sætte bøger på plads. Men det kom hurtigt, fordi alle har støttet og hjulpet hinanden og stadig gør det. Meget af succesen med flytningen tilskriver Elin også, at medarbejderne allerede tidligt i processen blev inddraget i den. - Kulturen er virkelig forskellig på de to arbejdspladser. Så den har der været arbejdet meget med. Ikke mindst på biblioteket, hvor de var meget opsatte på at vi skulle integreres fra starten og være helt på lige fod med dem. De har simpelthen været så søde. Og de har et rigtig godt sammenhold, som vi fra første dag blev en del af, siger hun og fremhæver også den respekt for hinandens forskellige kompetencer, som hun og kollegaen fra Borgerservice mødte på biblioteket. Så mens de to ikke har fortrudt, tror hun til gengæld, at nogle af hendes tidligere kolleger måske har fortrudt en lille smule, at de ikke gav udfordringen en chance Elin Simonsen fortryder ikke et sekund, at hun valgte at flytte med fra Borgerservice til biblioteket. Slår på tromme for uddannelse REKVIRERING. De nye kompetencemidler er en god chance for kommunerne til et løft af en hel afdeling eller en gruppe af medarbejdere, påpeger en uddannelsesleder fra Metropol. Efter vedtagelsen af kompetencefonden slår uddannelsesinstitutionen Metropol nu kraftigt på tromme for de nye muligheder, som den giver de kommunalt og regionalt ansatte HK ere. På institutionens hjemmeside kan man se to interview med afdelingsformand Winnie Axelsen fra HK Kommunal Hovedstaden, som ud over at fortælle, hvordan man rent praktisk kan få fingre i pengene, også kommer med sit bud på de udfordringer, som HK erne står over for i dagens arbejdsmarked. Efter- og videreuddannelse er så nødvendigt som nogensinde. Og Metropol er et af de helt store steder, hvor man som HK er kan vælge mellem flere videreuddannelser på både akademi-, diplom- og master niveau. Her kan det foregå efter to modeller, hvor den ene går ud på, at den enkelte selv melder sig og kører et forløb igennem enten en hel uddannelse eller nogle enkelte moduler. Den anden er en, som endnu ikke ret mange benytter sig af, siger han. - Den går ud på, at en kommune samler et hold med for eksempel 20 HK ere, som man gerne vil opkvalificere, og så kommer vi ud til dem. Såkaldt rekvireret undervisning. Det er en model, som vi gerne vil gøre det meget mere i, siger Sonny Englund, uddannelsesleder på Metropol. Som han ser det, har mange kommuner ikke haft strategisk sigte på at kompetenceløfte HK erne på de traditionelle administrative funktioner. Derfor har skolen på dette fagområde næsten kun enkelttilmeldinger. Og derfor opfordrer han til, at kommunerne vælger at se de nye muligheder for uddannelse som følge af kompetencemidlerne som en vej til organisationsudvikling. Det vil uddannelse af en hel gruppe være meget velegnet til, mener Sonny Englund og peger på, at der også her er flere modeller at gå efter. Og dem fortæller han gerne mere om til kommuner, der skulle være interesserede, lige som han opfordrer medarbejderne til at henlede deres arbejdsgiveres opmærksomhed på denne mulighed for et fælles kompetenceløft for eksempel af en hel afdeling eller en gruppe af medarbejdere. HK kommunalbladet I 29. november

6 Innovation fra bunden UDVIKLING. Miljøtekniker Claus Beck Schmidt kæmper en utrættelig kamp for at få sat fut under innovationskulturen i Københavns Kommune. Den offentlige sektor er voldsomt fokuseret på at drifte. Derfor er hele kulturen blandt medarbejderne, at vi bare skal få tingene til at fungere. Og igen derfor er kulturen med at forny og være innovativ temmelig fraværende. Ordene kommer fra miljøtekniker Claus Beck Schmidt, som på egen hånd har taget kampen op i Københavns Kommune for mere innovation. Noget, som han mener forankres bedst, hvis man giver den mulighed for at vokse op nedefra. - Det er jo mig og kollegerne ude i frontlinjen, der har den konkrete viden om, hvordan reglerne fungerer og ikke fungerer, ligesom det er os, der har kontakten med borgerne. Min kongstanke er derfor, at vi skal stå for en stor del af den innovation, der skal til for at udvikle det offentlige til det bedre, siger han og peger på, at initiativer, der kommer oppefra, har vanskeligt ved at slå rødder. Selv har Claus prøvet at lave et netværk for at få fat i de åbenlyse talenter rundt om i kommunen, der kan være med til at udfordre systemet. Og ja, der var nogen, der gerne ville være med. Men det var svært at få noget konkret i gang, fordi systemet ikke bakker op om den slags initiativer, siger han. Ideen døde derfor hen. I stedet gik Claus Beck Schmidt i gang med at få etableret et intraprenørnetværk folk inde i systemet, der gerne vil være med til at lave noget om. Det var på dagsordenen, men fik ikke opbakning nok. Så lige nu arbejder Claus med at sondere det politiske terræn ift. at få vedtaget en innovationsstrategi, hvor intraprenørnetværket gerne skulle være en central del. Opgiver aldrig Miljøteknikerens tanker er udsprunget af hans eget arbejdsfelt, som handler om at håndtere klager over støj, røg og møg fra de mangeartede virksomheder i en storby som København. - Jeg kan mærke, at vi vil få mere ud af det, hvis man griber nogle ting anderledes an. De nuværende støjregler passer til et fortidigt samfund og ikke til det nuværende byliv med store arrangementer, natteliv og fester. Men i stedet for bare at lave flere regler og give borgerne flere dårlige oplevelser med bureaukratiet, bør vi finde nye måder at gøre tingene på. Og det er jo oplagt, at jeg og kollegerne, som render rundt derude, sætter os sammen og kommer med gode ideer til fornyelsen, siger Claus. Men det er tilsyneladende ikke ønskeligt, at nogen udfordrer systemet, mener han og synes, at det jo netop er det, der skal til. Og han forstår ikke modstanden. - Jeg synes, at man bør bruge den energi, der ligger i medarbejdernes frustrationer, til at skabe ny udvikling i stedet. Men det sker ikke fordi vi er så fokuserede på bare at få reglerne overholdt og på at drifte. 6 KOMMUNAL HOVEDSTADEN I 29. november 2013

7 TEKST BERIT ANDERSEN FOTO TORBEN NIELSEN Nu er hele HK bag SAMMENHOLD. En udmelding, som HK Kommunal for et par år siden vakte furore med, fik på HK-kongressen for nylig stor opbakning. Så nu går HK i samlet flok i gang med at realisere ønsket om en ny stor hovedorganisation, der skal samle alle LO ere og FTF ere. Af og til skal man røre særdeles kraftigt rundt i gryden for at få ting til at ske. Det ved afdelingsformand Winnie Axelsen, som for et par år siden tog bladet fra munden og sagde Rom midt imod. Uden at det kunne misforstås pegede hun på, at LO var ved at forstøve og derfor ikke længere var et sted for HK Kommunals medlemmer. De ville få det bedre i en hovedorganisation, der tjente deres interesser. - Udsagnet gav vist nogle morgenkrydderen galt i halsen. De opfattede vores forslag som om, vi ville splitte hele fagbevægelsen. Men vi mente det jo modsat. Og på HK-kongressen for nylig var jeg rigtig glad for at kunne konstatere, at folk havde forstået budskabet, siger Winnie Axelsen. Optimering af LO Opbakningen til hendes og HK Kommunals holdninger fra andre afdelinger og sektorer endte på kongressen sådan, at det i forbun- dets målsætning nu står sort på hvidt, at HK skal arbejde for, at lønmodtagerne samler deres organisationer i en ny fælles hovedorganisation. Det blev også slået fast, at tidshorisonten er 4-6 år, og at man i den mellemliggende periode skal arbejde for at optimere LO på en lang række fronter. - Tanken er, at det skal ende med, at de to nuværende hovedorganisationer, LO og FTF, opløser sig selv, for i stedet sammen at danne én stor, ny hovedorganisation, som varetager både private og offentligt ansattes interesser. Dermed får vi mulighed for at skrotte alt det, der var fint engang, men som ikke passer til nutidens arbejdsmarked. Og vi bliver samtidig tvunget til at redefinere, hvilke opgaver vi gerne vil have vores hovedorganisation til at løfte, siger afdelingsformanden. Og LO har tilsyneladende også forstået budskabet. I hvert fald noterer Winnie Axelsen med tilfredshed, at LO er godt i gang med at imødekomme medlemmernes ønsker og behov på en ny og bedre måde. Og hvordan det går med dette samt arbejdet med at få skabt en ny, stor hovedorganisation skal HK s hovedbestyrelse indtil næste kongres aflægge status for en gang om året. Miljøtekniker Claus Beck Schmidt mener, at man skal bruge den energi, der ligger i medarbejdernes frustrationer til at skabe ny udvikling med. Winnie Axelsen er glad for, at de delegerede på HK s kongres havde forstået budskabet. For at skubbe på den udvikling, som Claus så gerne ser, håber han at få HK aktiveret som motor. - HK kunne sagtens spille en god rolle her. For eksempel ved at støtte op om udvikling af innovative kompetencer og være med til at få netværk på benene, siger han og understreger, at han aldrig opgiver sin kamp. I hvert fald ikke før den dag alle muligheder er afprøvet. Også de politiske. n Uddrag af HK s nye målsætning, som den blev vedtaget på kongressen: Fagbevægelsens legitimitet er udfordret. Alt dette sætter den danske model under pres: De faglige udfordringer flytter sig både centralt og decentralt. Forholdet mellem timelønnede og funktionærer er markant ændret. Det er derfor HK s ønske, at lønmodtagerne samler deres organisationer i en ny fælles hovedorganisation. HK kommunalbladet I 29. november

8 GENERAL- FORSAMLING I HOVEDSTADEN HK Kommunal Hovedstaden holder generalforsamling onsdag 26. februar 2014 kl i Rund Mødesal, HK/Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S Går du og overvejer at stille op til afdelingssektorbestyrelsen for HK Kommunal Hovedstaden på generalforsamlingen den 26. februar 2014, skal du anmelde dit kandidatur ved at sende en mail til kommunal.hovedstaden@hk.dk senest 10. januar Velkommen til nye tillidsrepræsentanter Dorthe Jensen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Mette S. Johansson, Hjemmeplejen, Bisbebjerg/Nørrebro, Københavns Kommune Kira Von Der Lippe Borges, kirurgisk afd., Nordsjællands Hospital Jeanette Elith,Koncernservice, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Lone Nielsen, Koncernservice, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Ole Mikael Heinel, Koncernservice, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Christina Stuhr Hansen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune Alex Thaysen-Jensen, Pædagogisk IT, BUF, Københavns Kommune Susanne N. Ladefoged, Område 2, Allerød rådhus Velkommen til nye arbejdsmiljørepræsentanter Anne Merethe Andersen, afd. Langbjerg, Jobcenter Brøndby Susanne Larsen, Rødovrehallen, Rødovre Kommune Robert Nikolajsen, Center for afklaring og beskæftigelse, BIF, Københavns Kommune Michael Nutzhorn Hindsbøl, SOF, Københavns Kommune Kamilla Toktas, HR og Uddannelse, Region Hovedstaden Lene Ladewig, Kontor lægesekretærer, Herlev Hospital HK Kommunal hovedstaden Svend Aukens Plads 11, 2300 København S Telefon , fax kommunal.hovedstaden@hk.dk ekspeditionstid: man-, ons- og torsdag tirsdag fredag Telefontid: mandag - torsdag fredag Mobilnumre til HK Kommunal Hovedstaden Formand Winnie Axelsen Næstformand Karla H. Kirkegaard Kontorchef Hans H. Christensen Medarbejdere - Regionen Sadie Bistrup Lars Oksbjerg Maj-Britt Frederiksen John Bøgelund Sørensen Medarbejdere - København Niels Bo Petersen Susanne Løfberg Søren Rex Birthe Ahn Axen Medarbejder - KL Birgitte Frederiksen Dan Christensen Eva Andersen Peter Michelsen Nina Bendtsen Rie Holst Kate Skou Rasmussen Medarbejdere - Adm. sekretariat Lisbeth Keller Anette H. Karlsson Laura Nørballe Cecilie Nielsen (elev) FAGLIG AFDELING Når du har spørgsmål om: Overenskomst, barselsregler, funktionærlov, HK s forsikringer, ferielov, ar bejdsmiljølov, SU-regler eller ønsker tilsendt pjecer, brochurer eller lignende. Medlemsservice (kontingent) Telefon , fax medlemsservice.offentlig@hk.dk For medlemmer på Bornholm: Paradisvej 3, 3700 Rønne. Telefon Når du har spørgsmål om: Kontingent, indmeldelse, ændring af adresse, overflytning, skifter arbejdsplads, udmeldelse eller ændring af arbejdstid. ARBEJDSLØSHEDSKASSEN Weidekampsgade 8, 0900 København C, Telefon , fax a-kassen@hk.dk For medlemmer på Bornholm: Paradisvej 3, 3700 Rønne. Telefon Når du har spørgsmål om: Arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn eller feriedagpenge. KOMMUNAL hovedstaden Redaktion: Kommunalbladet, Weidekampsgade 8, 0900 København C, Telefon , kommunalbladet@hk.dk Ansvarshavende redaktør: Lene Lundgaard 8 KOMMUNAL HOVEDSTADEN I 29. november 2013