Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Transkript

1 Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

2 Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent Rang EU 28 Grundlagsvægtet Danmark Italien UK Grækenland Sverige Tyskland Letland Slovakiet Rumænien

3 Provenu fra afgifter på energi 2015 I alt mio. kr Elafgift til staten PSO afgift på el Olieafgift Benzinafgift Naturgasafgift I alt mia. kr. 45,6 Biler 17,7 El 18,5 Brændsler 9,4 Kulafgift CO2 afgift Kvotesalg 532 NOx afgift 820 SO2 afgift 42

4 Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer, hvis der er en særlig (god) grund God udgiftspolitik: Alene særlige tilskud til særlige varer, hvis der er en særlig (god) grund Mange grunde fremføres Nogle af de dårlige grunde: A. Skat på hestekræft I stedet for arbejdskraft øger arbejdsudbud dobbelt dividend B. Beskæftigelse bedre ved brug af dyre VE brændsler end ved billige fossile brændsler C. Afgifterne er gode til at finansiere offentlige udgifter D. Borgere og erhverv burger mere energi end det, der er til eget bedste E. Forsyningssikkerhed Gode grunde: F. Kan Internalisere nationale eksterne (miljø) omkostninger G. Kan opfylde internationale forpligtigelser mest omkostningseffektivt H. Kan forbedre bytteforhold (Godt for nation dårligt for verden)

5 Hvordan virker en miljøafgift? Pris Afgiftssats t = P1-P0 Provenu A = t x Q1 Forvridningsomkostning C = ½ x t x (Q1-Q0) Miljøgevinst M = E x (Q1-Q0) P1 A C P0 Q1 Q0 Mængde

6 Miljøafgifter er omkostningseffektive hvis design er rigtig. Borgere og virksomheder opfatter med rette afgifter som en omkostning. Man kan undgå/reducere omkostningen ved at bruge mindre af det, der er afgift på. Borgerne mv. er villige til at afholde andre omkostninger op til afgiftssatsen for at undgå afgiften.. Sættes afgiften på et forbrug på GJ en smule op fra fx 49 kr./gj til 50 kr./gj og forbruget herefter falder 10 GJ er virkningen: Borger Stat Samfund 1 kr./gj x GJ Provenu uændret adfærd kr./gj x 10 GJ Ændret adfærd sparet afgift (49+50)/2 kr./gj x 10 GJ Omkostninger for at spare afgift I alt før miljø (og arbejdsudbud) E x 10 GJ Miljø + +

7 Omkostningseffektiv design af afgifter Omkostningen ved at nå en marginal miljøforbedring e ved afgifter måles ved afgiftssatsen t. Derfor skal værdien af bedre miljø e = t afgiftssatsen. Afgiftssatsen skal være ens på tværs af brændsler, teknologier og anvendelser og tid. Ingen andre instrumenter kan blive mere omkostningseffektiv end afgifter. Hvis myndighederne har fuldstændig indblik og kan gennemføre alt hos alle, kan regulering og tilskud eventuelt blive lige så billig. Men disse forudsætninger er langt langt fra opfyldt. Hovedparten af miljøomkostningerne ved anvendelse af energi kommer fra: Kvælstofilter NOx Svovldioxid SO2 Partikler PM Klimagasser

8 Eksterne omkostninger fra forbrænding af brændsler i 2013 Fra ikkemobile energikilder National omkostninger husholdninger I alt nationale miljø omkostninger Globale miljøomkostninger Luftforurening % Million DKr.. Million DKr. Million DKr.. NOx SO PM(2.5) NH3,NMVOC,CO I alt luftforurening Drivhusgasser (Pris EU CO2 kvoter i 2013) CO CH4, N2O I alt drivhusgasser 176 1,

9 God afgiftspolitik Afgiftsats bør være det højeste af: -Miljøomkostninger mv. for danskere ved danske udledninger -Den mindste ensartede sats, der er nødvendig for at nå internationale forpligtigelser. Miljøargumenter (danskernes helbred) kan begrunde afgifter på NOx, SO2 og partikler fra fx brændeovne. Satsene på NOx og SO2 er måske I underkanten af de eksterne omkostninger for danskerne. Der var ingen politisk opbakning til energiafgift på VE brændsler, da lovudkast (Forsyningssikkerhedsafgift) hertil blev præsenteret Der er internationale forpligtigelser vedrørende klimagasser uden for kvotesektoren. Idealt bør CO2 afgift og - kvotepris være identisk man bør kunne opfylde forpligtigelse uden for kvotesektoren ved at staten opkøber og destruerer kvoter. Men hvis det ikke er muligt, kan det begrunde en højere CO2 afgift på udledninger uden for kvotesektoren. Hovedparten af afgifterne energiafgifterne og tilskud til VE kan vanskeligere miljøbegrundes. med mindre særlige nationale politiske mål.

10 Forbillede eller skræmmeeksempel Der er en velfærdsomkostning og der kan endog være en miljøomkostning for danskerne ved energiafgifterne (dem der ligger udover de egentlige miljøafgifter). Globalt er miljøomkostningerne for fossilt brændsel formentlig større end for mange VE brændsler. Reduktion I danske udledninger fører dog langtfra til tilsvarende fald I globale udledninger. Indenfor kvotesektoren er effekten efter systemets logik 0. Energiintensive virksomheder tenderer mod at lokalisere sig I lande med lave energipriser. Mindre forbrug af fossilt brændsel I et land fører til prisfald. Det fører til større forbrug I andre lande, med mindre der er en næsten global aftale. Et motiv til at have afgifter udover dem på lokal luftforurening mv. og det der skal til for at nå EU regler er, at Danmark ved sit eksempel kan vise resten af verden, at det er muligt at kombinere et lavt forbrug af fossil energi med god beskæftigelse og høje indkomster. Det kan eventuelt inspirere resten af verden til at blive mere ambitiøs I klimapolitikken. Men politikken bør da være omkostningseffektiv. Ellers virker Danmark ikke som et forbillede.

11 Hvordan omkostningseffektiv? Der opnås omkostningseffektivitet ved en afbalanceret struktur af satser og tilskud. Den omkostningseffektive struktur kan fastsættes sagligt. Niveauet afhænger af politiske prioriteringer. Udlandet vurderer virkningerne af særlige nationale danske tiltag på, om forbrug af fossil energi falder i Danmark. Det sker mest omkostningseffektivt ved: En sats på alt forbrug af fossil energi ovenpå de egentlige miljøafgifter. Og intet andet. Det kan have store virkninger særligt på fremstilling af el og andre varer med højt indhold af fossilt brændsel. Kræfter vil arbejde for særlige lempelser, men det er ikke omkostningseffektivt. Dog kan det virke mod hensigten om at være forbillede, hvis lavt dansk forbrug af fossilt brændsel opnås ved synlig udflytnng af energiintensiv produktion. Hvis man ikke kan skabe det Ideale system på en gang, bør man satse på, at reducere de højeste satser og forhøje de laveste.

12 Danske afgiftssatser for el og brændsler 2016 Kr./GJ Energiafgift CO2 afgift NOx afgift (3) SO2 afgift (3) Satser kr./t CO2 5 kr./kg Nox fra 1. juli 11,6 kr./kg SO2 Fyringsolie opvarmning 54,9 12,7 0,3 0 -Proces uden for kvotesektor 4,5 (1) 12,7 0,3 0 -Proces inden for kvotesektor 4,5 (1) 0- (2,8)* 0,3 0 Naturgas opvarmning 54,9 9,8 0,2 0 - Proces uden for kvotesektor 4,5 (1) 9,8 0,2 0 - Proces inden for kvotesektor 4,5 (1) 0- (2,1)* 0,2 0 Kul opvarmning 54,9 16,2 0,5 1,6 - Proces uden for kvotesektor 4,5 (1) 16,2 0,5 1,6 - Proces indenfor kvotesektor 4,5 (1) 0 -(3,5)* 0,5 1,6 Halm og træ mv ,5 0-1,8 El husholdninger mv. 245,8+68,6 (2) El opvarmning 106,4+68,6 (2) El proces 1,4+68,6 (2) (1) For metallurgiske processer mv.0, (2)PSO sats 2. kvartal 24,7 øre/kwh lempelser for ca. 20 pct. Af el til proces (3) For dem der ikke måler For dem, der måler afhængig af forurening * Kvoteomkostning ved kvotepris ca. 5 Euro/t

13 Nuværende satsstruktur og niveau udover egentlige miljøafgifter Kr./GJ Øre/kWh Kr./GJ* Øre/kWh* Brændsel til rumvarme indenfor kvotesektor Brændsel til rumvarme udenfor kvotesektoren 54,9 19,8 54,9 19,8 Brændsel til proces ej særligt lempet 4,5 1,6 4,5 1,6 Brændsel til fremstilling af el samt proces særligt lempet Elektricitet eksklusive fiskale tariffer El afgift + PSO Husholdninger mv. 314,4 113, ,2 Elvarmeafgift + PSO ,9 26,2 Elafgift og PSO proces ej særligt lempet 69,7 25,1 29,1 10,5 Landvindmøller og biomasse el og solel til net ca ,4 6,2 Havvindmøller 97, ,5 14,6 Solel til eget brug hos dem, der betaler fuld afgift 314,4 113, ,2 Under forudsætning af at 1 GJ el = 1 GJ brændsel * Under forudsætning af at 1 GJ el = 2,4 GJ brændsel

14 Omkostningseffektiv satsstruktur 2 veje Afgifter på NOx, SO2, partikler og CO2 udenfor kvotesektoren + 1. Hvis Danmark vil være forbillede og det vises ved mindre fossilt forbrug i Danmark omkostningseffektivt: - Ensartet afgift på alt fossilt brændsel, ingen elafgift intet tilskud til VE el.= Højere afgifter på brændsel til proces og brændsel til elfremstilling + 2. Hvis Danmark vil være forbillede og det vises ved mindre fossilt forbrug i Danmark med strukturel udenrigshandels korrektion - Ensartet afgift på alt fossilt brændsel til varme og proces, lavere sats for brændsel til el mv. og en vis elafgift på samme niveau som tilskud til VE el

15 Elproduktion, afgifter eller tilskud. Pædagogisk forenklet eksempel tal er ikke (helt) retvisende Det gælder fx følgende Fossil elproduktion Vindmøller mv. Forbrug 13,333 mia. kwh 40 pct. 20,000 mia. kwh 60 pct. 33,333 mia. kwh Fossil produktion falder med (SK) 0,6 mia. kwh, hver gang økonomien forringes med 1 øre/kwh Vindmølle mv. stiger med (SV) 1 mia. kwh, hver gang økonomien forbedres med 1 øre/kwh Nettoimporten stiger med (SU) 1,2 mia. kwh, hver gang markedsprisen i Danmark stiger 1 øre/kwh Forbruget falder med (EF) 0,2 mia. kwh, hver gang det bliver 1 øre/kwh dyrere at bruge strøm. SK +SV+ SU + EV = (0,6+1+1,2+0,2) = 3 Det er fx et politisk mål, at produktionen af fossil el skal falde med 1 mia. kwh. Det kræver at økonomien ved fossil produktion forringes med 1,667 øre/kwh (1 mia. kwh /(0,6 mia. kwh/øre)

16 Fire veje til at reducere dansk fossil elproduktion med 1 mia. kwh Det kan ske ved: 1. Afgift på fossil produktion (afgiften stiger 1,667 øre/kwh mere end markedsprisen) 2. Tilskud til VE produktion (markedsprisen falder med 1,667 øre/kwh 4. Afgift på elforbrug markedsprisen falder med 1,667 øre/kwh 3. Afgift på fossil produktion virkning for forbruger og vindmøller neutraliseres

17 Afgift på fossil produktion. Afgift på fossil elproduktion overvæltes delvist. Overvæltningen er: SK/(SK+ SV+ SU +EF) På kort sigt, når vindmølleproduktion ikke når at reagere på markedspriser (SV = 0) er overvæltningen på 0,6/(0, ,2 + 0,2) = 30 pct. På længere sigt når vindmølleprioduktion, når at reagere på markedspriser (SV= 1) er overvæltningen på 0,6/(0,6 + 1,0 + 1,2 +0,2) = 20 pct. Afgiften skal derfor på længere sigt være: 1,6667 øre/kwh/ (1-0,2) = 2,083 øre/kwh, og markedsprisen stiger 20 pct. heraf = 0,4166 øre/kwh Samfundsøkonomi tab netto = ½ x 1 mia. kwh x 2,083 øre/kwh + afledt virkning på elafgift og udgift til støtte= 10,42 mio. kr. + 37,5 mio. kr. + 62,5 mio. kr. = 110,42 mio. kr. Udlændinge får en gevinst 0,4166 øre/kwh x 0,5 mia. kwh x ½ = 1,04 mio. kr. Tab danskere 110,42 +1,04 = 111,5 mio. kr.

18 Ændring Ændring Ændring Ændring Afgift på Tilskud afgift på Afgift på før kulel til vind kulel mv. elforbrug Markedspris øre/kwh 20,00 0,417-1,667 0,833-1,667 Produktion kulværker mv. Mia. kwh 13, Produktion vindmøller Mia. kwh 20,00 0,417 3, ,667 Nettoimport Mia. kwh 0,00 0,5-2,0 1-2 Forbrug Mia. kwh 33,33-0,083 0, ,667 Provenu afgift forbrug 45 øre/kwh Mio.kr yy -37,5 150,0-277,8 5066,7 Tilskud (15 øre/kwh) Mio. kr XX -62,5-1666,7 166,7 250,0 Provenu afgift produktion Mio. kr. 0,00 256,9 0,0 308,3 0,0 Ændring stat Mio. kr. 156,9-1516,7 197,2 5316,7 Ændringen forbruger mio. kr. -138,7 558,3 0,0-7233,3 Ændring vindejer Mio. kr. 84,2 722,2 0,0-319,4 Ændring kulværk ejer Mio. kr. -213,9-213,9-213,9-213,9 Ændring samfund mio. kr. -111,5-450,0-16,7-2450,0 Ændring udlændinge 1,0 16,7 4,2 16,7 Afgift sort produktion øre/kwh 0 2, ,500 0 Tilskud grøn produktion øre/kwh ,000-0,833 0 Afgift elforbrug Øre/kWh ,833 25

19 Tilskud VE elproduktion. Overvæltning VE el tilskud = SV/(SK+SV+SU+EF) = 1/(0,6+1,0+1,2+0,2) = 1/3 Da markedspris skal falde med 1,666 øre/kwh for at fossilproduktion skal falde med 1 mia. kwh skal tilskud sættes op med 5 øre/kwh fra 15 øre/kwh til 20 øre/kwh. Fossil elproduktion falder da med 0,6 mia. kwh/øre/kwh x 1,666 øre/kwh = 1 mia. kwh Vindproduktion stiger med (5 øre/kwh 1,666 øre/kwh) x 1 mia. kwh/øre/kwh = +3,333 mia. kwh Eksport stiger med 1,666 øre/kwh x 1,2 = 2 mia. kwh Forbrug stiger med 0,2 mia. kwh/øre/kwh x 1,666 øre/kwh = 0,333 mia. kwh Samfundsøkonomisk tab (15 øre/kwh + 20 øre/kwh) /2 x 3,3333 mia. kwh ekstra elafgifts provenu = 583,33 mio. kr. 150 mio. kr. = 433,33 mio. kr. (heraf 16,666 mio. kr. til udlændinge og derfor 450 mio. kr. til danskere

20 Afgift på elforbrug Markedsprisen falder med 0,2/3 = 6,67 pct. af elafgiften Markedsprisen skal falde 1,666 øre/kwh Elafgiften skal derfor forhøjes 25 øre/kwh for at markedsprisen skal falde 1,666 øre/kwh. Forbruget falder med 25 øre/kwh x 0,2 x 81-0,933333) 4,667 mia. kwh Samfundsøkonomi tab = (45 øre/kwh + (45+25 øre/kwh)/2 x 4,667 mia. kwh - sparet tilskud =2,68333 mia. kr. 250 mio. kr. = 2.433,33 mia. kr. tab. Udlændinge vinder 16,7 mio. kr. Derfor danskere taber 2,45 mia. kr.

21 Meget store gevinster ved omkostningseffektive afgifter og tilskud i forhold til forkerte satser mv. Det ses, at det koster samfundet mellem ca. 21 mio. kr. og 2,45 mia. kr. at reducere produktionen af fossilt el med 1 mia. kwh = ca. 0,8 mio. tons CO2 (i dette forenklede regnestykke) Det ses også, at uanset om man bekæmper fossil elproduktion ved en direkte afgift på produktionen eller indirekte ved at give tilskud til konkurrenten grøn el eller afgifter på forbrug af el er virkningen den samme ca. 214 mio. kr. for producenterne af fossil el Vindmølleejere har størst fordel af tilskud Forbrugerne foretrækker også tilskud indtil de finder ud af at de skal betale herfor.

22 Hvad med virkning på eksport af el ved brug af forskellige instrumenter der alle reducerer fossil elproduktion med 1 mia. kwh? Ved 1 afgift på fossil elproduktion faldt nettoeksport med ½ mia. kwh Ved 2 tilskud til VE el steg nettoeksport med 2 mia. kwh Ved 4 afgift på forbrug steg nettoeksport med 2 mia. kwh Ved 3 afgifter på fossil produktion, med justering af elafgift og VE tilskud falder nettoeksport med 1 mia. kwh Udenrigshandelskorrektion I øjeblikket udenrigshandelskorrigeres der ved opgørelse af nationalt mål (40 pct.) Det forudsættes, at import fremstilles ved stort set fossilt brændsel på stort set kulkondens Derfor ingen miljøeffekt Pr. konvention af afgift på fossil elproduktion. Nuværende udenrigshandelskorrektion rimelig god kort sigts sæsonkorrektion Men på længere sigt reagerer kapacitet på ændrede markedspriser

23 Revideret udenrigshandelskorrektion På længere sigt reagerer VE el produktion på ændrede markedspriser Derfor vil 1 kwh ekstra elforbrug ikke kræve 2,4 kwh fossilt brændsel. Den nye konvention vil fx være at 1 kwh ekstra elforbrug fører til På langt sig: - Godt 40 pct. fossilt el - Henved 58 pct. VE el Da vil 1 kwh ekstra elforbrug føre til 1 kwh brændsel. Rigtig stuktur er da, ved brændselsafgift 50 kr./kwh, At samlede elafgifter inklusive fiskale tariffer skal være 18 øre/kwh Al Ve el skal have omkring 17 øre/kwh i tilskud Brændsel tl elproduion skal beskattes med ca. 30 kr./gj

24 Luftforurening og klimagasser fra stationær forbrænding i husholdninger og fjernvarmekedler højst 50 MW g/gj Brænde Halm Olie Gas Træ fjernvarme Gas fjernvarme SO NOx NMVOC CH , CO CO2 (112) (100) (112) 57 N2O NH TSP ,1 19 0,1 PM ,1 13 0,1 PM ,

25 Bruttoenergiforbrug i forhold til BNP Kg oil equivalent per EUR Andel VE pct. EU , Danmark Belgien Nederlandene Tyskland Sverige Finland Polen UK Bulgarien Irland