VERSION 3 JANUAR design guide. Friluftsrådets designguide 1

Transkript

1 VERSION 3 JANUAR 2016 design guide Friluftsrådets designguide 1

2 Indhold 1 Introduktion Friluftsrådets vision...4 Logoets Historie...4 Billeder...5 Sociale medier...5 Friluftsrådets projekter og programmer Grundelementer Logo...7 Logo farver og anvendelse...8 Logo størrelser (A4 og A5)...9 Respektafstande (luft omkring logo)...10 Farver i CMYK og Pantone...11 Farver i RGB...12 Typografi Papirlinje Brevpapir...15 Kuvert...16 Label...16 Visitkort signatur...18 Publikationer Designretningslinjer...22 Design af publikationer...23 Word publikationer Annoncer Profilannonce...36 Stillingsannonce Digitale medier Nyhedsbrev...40 Sociale medier...41 PowerPoint Udstillingsmateriale Roll up...48 Beach flag...50 Friluftsrådets designguide 2

3 1. INTRODUKTION Friluftsliv for alle - i en rig natur, på et bæredygtigt grundlag. Visionen er central i Friluftsrådets kommunikationspolitik og dermed også i den visuelle kommunikation. De grafiske elementer skaber sammenhæng og kvalitet i Friluftsrådets visuelle udtryk. I denne guide er samlet retningslinjer og eksempler på brug af logo og de grafiske elementer: bølger, cirkler og bokse mm. Friluftsrådets designguide 3

4 Introduktion Friluftsrådets vision Friluftsrådets vision lyder: Friluftsliv for alle - i en rig natur, på et bæredygtigt grundlag. Visionen er central i Friluftsrådets kommunikationspolitik og dermed også i den visuelle kommunikation. De grafiske elementer skaber sammenhæng og kvalitet i Friluftsrådets visuelle udtryk. I denne guide er samlet retningslinjer og eksempler på brug af logo og de grafiske elementer: bølger, cirkler og bokse mm. Logoets historie Det første logo Friluftsrådet fik sit første logo i starten af 1950 erne. Farven var grøn, og blev ligeså ofte anvendt i sort. Det centrale element var bladet, der balancerede på bølgerne, omkranset af navnet, som dermed blev en integreret del. Grafikerens tanke må have været at forene bølger og blade, bevægelse og vækst, der kunne lede til associationer til friluftslivets rammer i skov og ved strand. Det andet logo I 1982 blev logoet radikalt fornyet af Erik Ellegaard- Frederiksen med nye stramme linjer. Den oprindelige idé med bladet og bølgerne var forsøgt bevaret, men i en langt mere kalligrafisk form. Bølgerne var ligesom bladet stadig grønt, og nogle fik derfor snarere ledt tankerne hen på en båd eller en urtepotte. Bladet kunne derfor også være en spire i en potte. Eller et aftryk fra en fodsål. Logoet med skygge I slutningen af 90 erne blev logoet moderniseret i form af en skygge. Skyggen blev anvendt på forskellig vis, til tider også alene eller bag teksten. Navnet Friluftsrådet fik farven blå, men selve logoet, bladet, forblev i grønt. I perioder var alle variationer og farver tilladt. Eller rettere: uden styring og konsekvent opmærksomhed. Det nuværende logo (2009) Det nuværene logo har to farver. Bladet er på en gang blevet skarpere i kanten og mere levende i bevægelsen. Tanken er igen ved skoven og vandet, væksten og bevægelsen. Friluftsrådets designguide 4

5 Billeder Tekst ledsages som hovedregel af billeder, der understøtter eller illustrerer budskabet. Billeder skal understrege visionens fokus, så ud over skarphed og høj fotokvalitet en god ide, at de: signalerer aktivt friluftsliv, dvs. mennesker i natur eller faciliteter til friluftsliv, brug af naturen eller kulturlandskaber på anden vis. Rene naturmotiver bruges kun hvis, der i særlig grad er tale om en indsats med fokus på natur, naturkvalitet eller biodiversitet eller ift. formidling af naturfænomener. gerne viser ansigter eller mennesker set forfra. er i bredformat, hvis de skal bruges til hjemmesiden. Sociale medier #FriluftslivForAlle Visionen skal også være synlig på alle Friluftsrådets platforme, herunder også på sociale medier. Visuelt bruges identitet og logo i tilpassede former, mens budskabet #friluftslivforalle figurer som hashtag på opdateringer og profiler. Andre hyppigt brugte hashtags: #dkfriluftsliv #dkgreen #dkpol #dknatur Friluftsrådets projekter og programmer For Friluftsrådet er de konkrete indsatser vigtige som synlige pejlemærker i den eksterne kommunikationen. Projekter og programmer har ofte eget logo og navnetræk, men benytter her ud over Friluftsrådets øvrige visuelle identitet og grundelementer. Program/projektlogo er oftest relevant som afsenderidentifikation, men det skal altid underordnes Friluftsrådets logo så det efterlader opfattelsen hos modtageren af, at det er Friluftsrådets program eller projekt eller et projekt/program under Friluftsrådet. Se eksempler i signatur side og udstillingsmaterialer (roll up Kløverstier side 48) Friluftsrådets designguide 5

6 2. GRUND- ELEMENTER Designlinjen er bygget over en række grundelementer som danner udgangspunktet for designet til forskellige medier. Grundelementerne er Logo, typografi og farver samt et grafisk element. Det grafiske element er linjer der er skabt på baggrund af logoet, disse linjer er gennemgående i resten af designet. Grundelementerne er fundamentet for designet. Friluftsrådets designguide 6

7 Grundelementer DK version UK version Logo Logoet består af hhv. en dansk og en engelsk version. Primært bruges den danske version af logoet. Det engelske logo bruges kun på medier rettet mod ikke dansk talende modtager. Friluftsrådets designguide 7

8 Grundelementer Primært logo Logo i sort Logo i negativ Logo farver Logoet i farver er det primære logo, det skal anvendes på hvid eller meget lys baggrund. Hvis baggrunden er farvet eller et foto anvendes det negative logo. Logo i sort/hvid anvendes kun i medier hvor farver ikke gengives, fx fax eller s/h annoncer. Friluftsrådets designguide 8

9 Grundelementer Logo størrelse 34 mm - M65 Logo størrelse 40 mm - A5 Logo størrelse 49 mm - A4 Logo størrelser Logoet har som udgangspunkt 2 størrelser. 34 mm. anvendes til A5 og M65 format. 49 mm anvendes til A4 format. Ved større formater Plakater, skilte m.m vurderes størrelsen individuelt. Logoet kan skaleres proportionalt op og ned til størrelse i harmoni med formatet. Friluftsrådets designguide 9

10 Grundelementer x x x x x x x x x x Respektafstande Respektafstand er den afstand der er mellem logoet og øvrige elementer (tekst, grafik m.m) Der skal altid være luft uden om logoet. Luften skal altid være minimum bredden af BLADET = 1 x Det vil sige at respektafstanden på alle sider af logoet er 1 x. Undtaget for ovenstående er visitkort. Friluftsrådets designguide 10

11 Grundelementer - farver i CMYK og Pantone Primære farver CMYK 50 / 0 / 100 / 0 / PAN 376 C PAN 382 U CMYK 100 / 50 / 0 / 20 / PAN 301 C PAN 301 U Sekundære farver CMYK 70 / 0 / 100 / 20 / CMYK 100 / 10 / 0 / 0 / CMYK 30 / 3 / 0 / 0 / CMYK 0 / 29 / 100 / 0 / CMYK 0 / 29 / 100 / 20 / CMYK 0 / 72 / 100 / 0 / CMYK 25 / 85 / 100 / 20 / CMYK 0 / 0 / 10 / 20 / 100% 70% Farver Primære farver De primære farver er blå og grøn. Farverne er defineret og beskrevet ovenfor i CMYK og de to primære farver også i Pantone. RGB værdierne er defineret på næste side. Alle farver kan anvendes i 100%, samt i nedtoning af farven (eks. i 70%) Sekundære farver De sekundære farver supplerer de primære farver og kan benyttes sammen med de primære farver. Farverne er defineret og beskrevet ovenfor. Alle farver kan anvendes i 100%, samt i nedtoning af farven (eks. i 70%) Friluftsrådets designguide 11

12 Grundelementer - farver i RGB Primære farver 0 / 0 / RGB 140 / 198 / 63 PAN 376 C CMYK 50 / 0 / 100 / 0 / RGB 148 / 196 / 58 PAN 376 C PAN 382 U 0 / 20 / RGB 0 / 94 / 156 PAN 301 C CMYK 100 / 50 / 0 / 20 / RGB 49 / 87 / 147 PAN 301 C PAN 301 U Sekundære farver 0 / 20 / RGB 65 / 154 / 60 CMYK 70 / 0 / 100 / 20 / RGB 90 / 150 / 54 0 / 0 / RGB 0 / 174 / 239 CMYK 100 / 10 / 0 / 0 / RGB 58 / 155 / / RGB 170 / 224 / 250 CMYK 30 / 3 / 0 / 0 / RGB 198 / 220 / / 0 / RGB 254 / 186 / 18 CMYK 0 / 29 / 100 / 0 / RGB 231 / 194 / 30 0 / 20 / RGB 208 / 155 / 15 CMYK 0 / 29 / 100 / 20 / RGB 193 / 162 / 25 0 / 0 / RGB 242 / 101 / 34 CMYK 0 / 72 / 100 / 0 / RGB 205 / 107 / / 20 / RGB 160 / 63 / 34 CMYK 25 / 85 / 100 / 20 / RGB 135 / 60 / 39 / 20 / RGB 210 / 209 / 194 CMYK 0 / 0 / 10 / 20 / RGB 213 / 212 / % 70% Farver til brug i powerpoint Nye RGB værdier til 70% farveværdierne Der kan være problemer med at benytte tints i powerpoint dvs. farver nedtonet til lavere end 100% - i dette tilfælde 70% Derfor har vi også defineret alle 70% farverne som en ny RGB værdi, der kan benyttes i powerpoint som en solid (100% farve) Friluftsrådets designguide 12

13 Typografi Primær typografi Dancer Sans Dancer TF light Dancer TF book Dancer TF bold Dancer TF black ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå Dancer Sans Italic Dancer TF light italic Dancer TF book italic ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå Sekundær typografi Calibri Regular Calibri Bold Calibri Italic Calibri Italic Bold ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå Typografi Valget af typografi er en vigtig del af den visuelle identitet. Det er i høj grad anvendelse af den samme typografi i samtlige elementer af identiteten, der er med til at ensarte og sikre udtrykket og dermed skabe et genkendeligt visuelt udtryk for Friluftsrådet. Dancer Dancer anvendes til trykt materiale for eksempel på årsrapport, brochurer og annnoncer m.m. Calibri Calibri skal anvendes til alle internt producerede tryksager, breve, nyhedsbreve, web, powerpoint m.m. Friluftsrådets designguide 13

14 3. PAPIRLINJE Friluftsrådets designguide 14

15 Papirlinje Indtast navn på organisation Indtast adresse Postnr. og By Att.: Overskrift Tekst Commodo lenibh essed deliquis nonsequat wis eugait aute dunt doloboreetum irilit prat, commy nullam, sequat vel eugait venis alit alisit in vel exer ing ent praestrud eugiam zzrit praesto et digna faccum diam nim zzrit, sit, vel exeraese dunt luptatie tatumsa ndipit, veniam adipsum nim nit ad elenim zzriurem zzriurem velis alit dunt veliqui bla consecte diamet ut lum do consequ amconsectet, venim nostrud tetumsandre vulla feugue do odolorer iure del dolorpe rostrud dio odiam, sismodo lesequatet augiam quis non utpat venis dolese core delesequi blaor si. Ex enissi. Ro core delendre vulla conullamcon henim et vel elesto odiam, quat lorem iure dolor aut lam, velenim quisis at dit nibh eum ipismodolore feuisci liquip elit illaore tis digna conulput utpatem velisci blandreet nos ad magniatum adio odit, sed magna con hent prat ullam, sim iusto dignis nibh et estrud dolorem ad exero odolenim am doloboreet nullum inis dolenim il ea augait nim verilit nos nit atuer irillum volore diam inci bla alisi tat. Ad erat. Ipiscilisi. Sit la ad do con et, sim vel ulputetum er sis dolenibh enim esto exer iureet iusto consed digna acipisim iuscidunt praesequisis ex ercip erostiscin venibh et adit il ing ex exercidunt estrud dunt ipis adiamco nsequat at am ipisi. Ecte tem quipis nos enibh euguero ercil in hent nullumsan vel ut lore ero erat. Feummod ionsequisi blam enim vendreet do core facipis nonum nibh exerci tet vel dolortin volesto ea feuis ea acil illutpat in ullaorperit velisisse dip exerosto ex eugiamc Med venlig hilsen Friluftsrådet Navn dato Commodo lenibh essed deliquis nonsequat wis eugait aute dunt doloboreetum irilit prat, commy nullam, sequat vel eugait venis alit alisit in vel exer ing ent praestrud eugiam zzrit praesto et digna faccum diam nim zzrit, sit, vel exeraese dunt luptatie tatumsa ndipit, veniam adipsum nim nit ad elenim zzriurem zzriurem velis alit dunt veliqui bla consecte diamet ut lum do consequ amconsectet, venim nostrud tetumsandre vulla feugue do odolorer iure del dolorpe rostrud dio odiam, sismodo lesequatet augiam quis non utpat venis dolese core delesequi blaor si. Ex enissi. Ro core delendre vulla conullamcon henim et vel elesto odiam, quat lorem iure dolor aut lam, velenim quisis at dit nibh eum ipismodolore feuisci liquip elit illaore tis digna conulput utpatem velisci blandreet nos ad magniatum adio odit, sed magna con hent prat ullam, sim iusto dignis nibh et estrud dolorem ad exero odolenim am doloboreet nullum inis dolenim il ea augait nim verilit nos nit atuer irillum volore diam inci bla alisi tat. Ad erat. Ipiscilisi. Sit la ad do con et, sim vel ulputetum er sis dolenibh enim esto exer iureet iusto consed digna acipisim iuscidunt praesequisis ex ercip erostiscin venibh et adit il ing ex exercidunt estrud dunt ipis adiamco nsequat at am ipisi. Ecte tem quipis nos enibh euguero ercil in hent nullumsan vel ut lore ero erat. Feummod ionsequisi blam enim vendreet do core facipis nonum nibh exerci tet vel dolortin volesto ea feuis ea acil illutpat in ullaorperit velisisse dip exerosto ex eugiamc Commodo lenibh essed deliquis nonsequat wis eugait aute dunt doloboreetum irilit prat, commy nullam, sequat vel eugait venis alit alisit in vel exer ing ent praestrud eugiam zzrit praesto et digna faccum diam nim zzrit, sit, vel exeraese dunt luptatie tatumsa ndipit, veniam adipsum nim nit ad elenim zzriurem zzriurem velis alit dunt veliqui bla consecte diamet ut lum do consequ amconsectet, venim nostrud tetumsandre vulla feugue do odolorer iure del dolorpe rostrud dio odiam, sismodo lesequatet augiam quis non utpat venis dolese core delesequi blaor si. Ex enissi. Ro core delendre vulla conullamcon henim et vel elesto odiam, quat lorem iure dolor aut lam, velenim quisis at dit nibh eum ipismodolore feuisci liquip elit illaore tis digna conulput utpatem velisci blandreet nos ad magniatum adio odit, sed magna con hent prat ullam, sim iusto dignis nibh et estrud dolorem ad exero odolenim am doloboreet nullum inis dolenim il ea augait nim verilit nos nit atuer irillum volore diam inci bla alisi tat. Ad erat. Ipiscilisi. Sit la ad do con et, sim vel ulputetum er sis dolenibh enim esto exer iureet iusto consed digna acipis Med venlig hilsen Friluftsrådet Navn Navn Dokumentnummer D Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel Side 2 Brevpapir A4 - side 1 Brevpapir A4 - side 2 Brevpapir Brevets indhold skrives i Calibri skriftstørrelse 11 pkt. - linjeafstand 13 pkt. Passer med enkelt linjeafstand i Microsoft Word Margin sættes til: Venstre: 25, højre: 21, top: 40, bund: 25 Friluftsrådets skabelon til opsætning af breve skal anvendes. Friluftsrådets designguide 15

16 Papirlinje Friluftsrådet Scandiagade 13 DK-2450 Køvenhavn SV Friluftsrådet Scandiagade 13 DK-2450 Køvenhavn SV C5 konvolut Navn Navn Vejnavn 2020 By Att.: Navn Navn Scandiagade 13 DK-2450 København SV C4 konvolut Label Kuverter Labels Eks. på C4 og C5 kuvert Kan være et alternativ til påtrykte kuverter Friluftsrådets adressse placeres i øverste venste hjørne. Friluftsrådets designguide 16

17 Papirlinje 35 mm Toplinje Bundlinje 7 mm Jan Ejlsted Direktør jej@friluftsraadet.dk Scandiagade København SV Tel fr@friluftsraadet.dk Jan Ejlsted Direktør jej@friluftsraadet.dk Scandiagade København SV Tel fr@friluftsraadet.dk DK version UK version på bagsiden Visitkort Visitkort med DK tekst, og i enkelte tilfælde med UK tekst og logo på bagsiden. Formatet er 55x85 mm. Teksten skal altid holde kant med bundlinjen (7mm) og må aldrig komme over toplinjen (35 mm fra top) Bagsiden af visitkort kan også anvendes til at skrive Friluftsrådets vision eller til projekt/programlogo og navn samt kort beskrivelse af projekt/program. Friluftsrådets designguide 17

18 signatur Eksempel, almindelig: ❶ Sune Møller Petersen Naturvejlederkonsulent Direkte tlf: ❷ ❸ ❹ ❺ Scandiagade 13, 2450 København SV, Telefon Friluftsrådet udvikler friluftslivet, formidler natur og bæredygtighed og forbedrer rammerne for at opleve naturen. Visionen er: Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag. Friluftsrådet er friluftsorganisationernes paraply og administrerer desuden udlodningsmidler til friluftsliv. Læs mere på signatur, almindelig ❶ Information på s skal følge nedenstående: Anvend fonten Calibri i 11 pkt. ❷ Ikoner for Facebook,Twitter (evt. instagram) indsættes efter personlige informationer Navn (Skrives med bold/fed 12 pkt.) Titel Direkte telefon Friluftsrådets telefon evt. mobil nummer -adresse ❸ ❹ ❺ Friluftsrådets logo Friluftsrådets Adresse: Scandiagade 13, 2450 København SV, Telefon Friluftsrådets profiltekst efterfulgt af Læs mere på Friluftsrådets designguide 18

19 signatur Eksempel med ekstra logo og kampagnetekst Karen Præstegaard Hendriksen Konsulent i Afdelingen for Uddannelse og Bæredygtighed, herunder Grønt Flag Grøn Skole ❶ Direkte tlf: kph@friluftsraadet.dk ❷ Scandiagade København SV Telefon Friluftsrådet udvikler friluftslivet, formidler natur og bæredygtighed og forbedrer rammerne for at opleve naturen. Visionen er: Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag. Friluftsrådet er friluftsorganisationernes paraply og administrerer desuden udlodningsmidler til friluftsliv. Læs mere på signatur, ekstra logo og kampagnetekst Navn mm. følger samme beskrivelse som på side XX ❶ ❷ Dog tilføjes www adresse på kampagne eller xx som fx. Logo indsættes for kampagne eller xx, fx. Grønt flag Grøn Skole Friluftsrådets designguide 19

20 signatur Eksempel med ekstra logo og kampagnetekst Dorte Tegtmeier Projektleder på Kløverstier, kommunikationskonsulent Direkte tlf: ❶ Kløverstierne er et landsdækkende stikoncept, der skal få danskerne til genopdage deres egen by eller være turister i resten af landet. En Kløversti består af fire ruter, der udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Fire farver markerer de fire ruters længde. Følg Kløverstierne på Facebook, og få overblik over arrangementer og nye stier. Scandiagade København SV Telefon Friluftsrådet udvikler friluftslivet, formidler natur og bæredygtighed og forbedrer rammerne for at opleve naturen. Visionen er: Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag. Friluftsrådet er friluftsorganisationernes paraply og administrerer desuden udlodningsmidler til friluftsliv. Læs mere på signatur, ekstra logo og kampagnetekst ❶ Individuelle profiltektster eller henvisninger til sociale medier indsættes efter kampagnelogo Der ændres ikke ved Friluftsrådets profiltekst og afsender. Friluftsrådets designguide 20

21 4. PUBLIKATIONER Friluftsrådets designguide 21

22 Publikationer 21 x 21 cm A5 M65 A4 A4 Grid Placering af grafiske elementer For at skabe genkendelighed og et ensartet udtryk på Friluftsrådet publikationer bruges det grafiske element. Det gælder både publikationer der produceres hos ekstern leverandør og dem der produceres internt hos Friluftsrådet. Pladsering af logo på A4 Logo placeres altid 15 mm fra bund og med en indrykning på 18 mm. Logo str. 49 mm Hvis logo placeres i toppen er pladsering ligeledes 15 mm fra top og med en indrykning på 18 mm. Pladsering af logo på A5 Logo placeres altid 12 mm fra bund og med en indrykning på 15 mm. Logo str. 40 mm Hvis logo placeres i toppen er placerering ligeledes 12 mm fra top og med en indrykning på 15 mm. Friluftsrådets designguide 22

23 Publikationer Find vej ud i naturen året rundt ❸ Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter 9 ❶ ❷ På fod med naturen Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner Find vej ud i naturen året rundt Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter ❹ A4 A4 Forsider af publikationer Designet kan varieres efter behov - anvend skabelon til placering af grafiske bølger samt logo følgende sider vises eksempler på brug af den grafiske bølger i disse udgaver. Fotos er ofte med til at styrke udtrykket på en forside Som alternativ kan en forside laves alene med brug af bølgeelementet og en stor titel. De grafiske bølger kan anvendes i to versioner, der begge afspejles i logoet nederste blå del. På de Anvendte fontstørrelser: ❶ Dancer Bold, 52pkt. ❷ Dancer Bold, 21pkt. ❸ Dancer Bold, 74pkt. ❹ Dancer Bold, 52pkt. Friluftsrådets designguide 23

24 Publikationer Bagside Forside Indhold T Planlægning af en publikation Som hovedregel bør der maksimalt beregnes 400 ord pr. side i A4-publikationer, der bliver layoutet grafisk. Et overblik over publikationens indhold (tekst, fotos, bokse m.v.) kan opnås ved at udfylde et skema med opslag (to sider over for hinanden). Friluftsrådets designguide 24

25 Følgende aktiviteter har som mål at lære børnene noget om naturen, lege med deres opmærksomhed og dyrke den naturlige nysgerrighed. En del af aktiviteterne har fokus på relationerne og børnenes sociale kompetencer. Forbered en safari Man behøver ikke at være i Afrika for at tage på safari. Pak feltudstyr og forsyninger, træk i safaritøjet, mal camouflagestriber i ansigtet og vær parate til at bruge alle sanserne, når I årvågne og lydløse begiver jer ud i skov-junglen. På jeres safari kan I medbringe: Lupper, små indsamlingsglas, poser, kikkerter samt papir og blyanter, så I kan tegne noget af det, I ser. Måske rekvisitter til en leg. Husk også lidt gipspulver, vand og noget at blande i, hvis I finder spor. Har I en presenning med, kan I undervejs bygge en fælles hule til indtagelse af madpakker. 1. Giv hinanden indianernavne Indianerne er rigtige naturfolk, og deres navne har ofte relation til et dyr eller en plante og beskriver også personlige egenskaber. Før I tager af sted, skal I måske have nye navne og lege, at I er indianere i skoven. Lad børnene i fællesskab finde indianer navne til hinanden. Hjælp børnenes fantasi på gled, så de sammen finder navne, der på en positiv måde karakteriserer kammeraterne: Hvad er Sarah god til? Hvilket dyr kan hun lide? Hun har samme farve hår som et egern. Snart hedder børnene Hurtige Egern, Stærke Myre, Hjælpsomme Ven, Smukke Blomst osv. 2. Lyt efter dyr En lytte-leg træner hørelse og opmærksomhed. Lad børnene ligge med lukkede øjne. Når de hører en lyd fra et dyr, skal de løfte en finger uden at sige noget. Ofte vil børnene høre fuglene kvidre, en bil i det fjerne, eller de vil høre de andre børn flytte på sig. Nogen mener ganske bestemt, at de kan høre en mus pibe eller en ræv gå forbi. Når I igen åbner øjnene, kan I hver især fortælle, hvad I hørte. Dyrene sætter spor, når de bevæger sig, spiser, slås eller besørger. I kan være heldige at finde fjer, knogler, dyrehår, afgnavede kogler, ekskrementer eller grene, som hjorte har kløet deres gevir på. Nogle spor som f.eks. en rævegrav eller et afgnavet træ kan I ikke tage med, men så kan børnene tegne dem i stedet. 3. Muse-, egern- og spættekogler Prøv om I kan finde et område med gamle grantræer. Her er der god mulighed for at finde store kogler, som mus og egern har spist af. Lad børnene finde afgnavede kogler, og prøv om I kan se, hvem der har spist af dem: Er der mange fnuller og flager (kogleaks) tilbage, er det egernets kogle. Mus gnaver kogleskællene af, så kogleaksen bliver glat og fin. Spætten spiser lidt her og der og efterlader mange kogleskæl. Egerngnav Musegnav Spætte 4. Lav naturkunstværker med gips Undervejs på turen eller hjemme igen kan I lave naturkunstværker af det, I har fundet. Tag en beholder og fyld den halvt op med gipspulver. Hæld lidt vand i og rør rundt til I får en jævn masse. Hæld gipsmassen i små bakker af pap, træ eller plastic. Børnene kan nu trykke deres fund ned i den fugtige gips og lave hver deres lille kunstværk eller et større fælles billede. I kan lave en fin udstilling med jeres naturkunstværker og tale med forældrene om jeres fund. Prøv at lave kunstværker fra forskellige områder eller på forskellige årstider og sammenlign dem. 5. Gipsafstøbninger af dyrespor Måske finder I fodaftryk et sted, hvor jorden er blød. Prøv at lave et gipsaftryk af sporet. Øv jer eventuelt hjemme i sandkassen. Lav jeres egne fodaftryk, I er jo også pattedyr! Bland gips og vand til en halvtyk masse, som I hælder i fodsporet. Vent til det er tørt og løft det forsigtigt op. Nu har I et fint gipsaftryk af dyresporet. Med en strimmel karton og klips, kan I bedre styre gipsen. 6. Kend dit træ Et sted med mange træer kan I lave denne leg, som er både en tillidsøvelse og en opmærksomhedsøvelse. Med et bind for øjnene føres et barn af et andet barn hen til et træ og skal nu føle, lugte, lytte og undersøge træet ved hjælp af de andre sanser. Er barken ru? Er det mon et stort træ? Kan man høre vinden i kronen? Barnet føres lidt væk, bindet tages af og barnet skal nu forsøge at genfinde træet ved hjælp af øjnene. Det kan være tankevækkende at bede børnene tegne træer før og efter øvelsen. Ofte vil der komme flere detaljer i tegningen, eller fokus vil være flyttet til f.eks. barkens form. 7. Huskeleg med naturting Tegn en ring på jorden, og læg cirka 10 ting fra naturen i ringen. Et barn får lov til at se på tingene, før hun føres lidt væk. Nu fjerner de andre børn nogle af tingene, og barnet skal herefter forsøge at huske, hvad der var i ringen. De andre lægger tingene frem igen, efterhånden som de nævnes. 8. Svingfigur De fleste kender legen, hvor en butiksindehaver skal sælge forskellige bevægelige figurer til en køber. Her er det skovfogeden (en voksen), som svinger dyrene (børnene), så de lander i forskellige stillinger. Dyrefigurerne skal stå helt stille, mens køberen (et andet barn) går med skovfogeden rundt og får fremvist alle skovens dyr. Skovfogeden kan sætte liv i dyrene et efter et ved at trykke på tænd-knappen. Når dyret bevæger sig og siger lyde, skal køberen og skovfogeden forsøge at gætte, hvilket dyr det er, hvorefter dyret slukkes igen. Når alle dyrene er gættet, vælger køberen et dyr, som han tager med hjem. Når køberen forlader skoven, bliver der liv blandt dyrene, der på én gang begynder at bevæge sig. 9. Rovdyr og byttedyr I denne leg skal rovdyret (ræven) fange byttedyrene (musen og egernet) kun ved brug af høresansen. Alle børnene stilles op i en rundkreds og tager hinanden i hånden. Tre børn står i midten af rundkredsen. Den ene er ræv, den anden mus og den tredje er et egern. Musen og egernet får en klokke bundet fast på benet, og ræven får et tørklæde bundet for øjnene, så den ikke kan se. Ræven jager jo om natten og skal bruge sin formidable lyttesans til at finde sit bytte. Nu kan legen begynde: Alle tre må bevæge sig frit rundt inde i rundkredsen, men de må ikke smutte udenfor. Hver gang musen eller egernet bevæger sig, kan ræven høre klokkerne ringe, men det er dog svært at fange dem alligevel. Der er masser af aktivitet i denne blomstrende sirup, der kan bruges som honning på brød og knækbrød eller til bålpandekager. Børnene skal nemlig plukke 320 mælkebøtter og pille de gule blomsterblade af. Til cirka 5 sylteglas 320 blomster de gule blade pilles af; undgå det grønne, da det giver bitter smag 2 citroner i skiver 1,5 liter vand 2 kg sukker Blomster, citron og vand koger i ½ time, det køles af, og bladene sies fra i et klæde. Saften koges ind med sukkeret og simrer i 3 timer. Det omrøres og fyldes på glas, mens det stadig er varmt. Herlige hyldekærester. Små børn kan være med til at plukke hyldeblomstklaserne og ikke mindst spise dem, når de er dyppet i pandekagedej og stegt. Men det er ikke anbefalelsesværdigt at lade dem dyppe hyldekæresterne i den varme olie. Slet ikke hvis det er over bål, så det skal der være en voksen til. En portion pandekagedej (se side 10) 1 liter olie Hyldeblomster 2 klaser til hver Evt. sukker til at drysse på hyldekæresterne Pluk hele klaser af hyldeblomster i en kurv. Varm olien op i en gryde, og dyp hyldeblomstklaserne først i pandekagedejen og dernæst ned i den varme olie. Hold skærmene med en gaffel eller en tang. Når de er stegt, kan de dyppes i lidt sukker og spises af stilken. I stedet for at pynte kager med sukkerfyldt krymmel kan blomster og skovsyre gøre kagerne lige så smukke og indbydende. Cirka 20 stk. 4 æg 200 g sukker 200 g smeltet smør 5 dl mælk 2 tsk. bagepulver 550 g hvedemel 2 tsk. vaniljesukker 200 g fintrevet gulerod Pisk æg og sukker, og bland de øvrige ingredienser. Rør dejen godt sammen, og hæld den i muffinsforme, så de dækker 2/3 af formen. Bag dem i cirka 15 minutter i en 200 grader varm ovn. Glasur og pynt Flormelis Lidt vand Skovsyre er flotte på hvid glasur Blomsterblade, f.eks. morgenfruer i forskellige farver, kornblomster, violer, rosenblade, mælkebøtteblade... Morgenfrue Viol Gul snerre Lyng Lavendel Gederams Blomster fra frugttræer og krydderurter, f.eks. fra æbletræer eller purløg Dahlia Rose Dagliljer Kløver Mælkebøtte Kornblomst Kamille Tallerkensmækker Hyldeblomster Prøv også at blande blomsterne i pandekagedej. Det er et smukt syn. Publikationer 4 Mere natur i de små børns hverdag Mere natur i de små børns hverdag 5 Mere natur i de små børns hverdag For hver generation bliver samhørigheden med naturen mindre. Det er der flere grunde til. En af dem er de mange andre aktivitetstilbud børn har i dag. For få år siden legede man røver og soldater i det fri, nu gør man det foran skærmen. I USA taler man om Nature Deficit Disorder. Bekymringen er, om man vil få en generation, som ikke har nogen erindring om barndomsoplevelser i naturen overhovedet. Så galt går det næppe, men det er fakta, at danske børn i dag opholder sig halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde (Danmarks Naturfredningsforening, 2009). Børnebefolkningen er altså rykket indenfor, og det har naturligvis nogle konsekvenser. Mindre fysisk aktivitet, mindre kendskab til naturen og fravær af de lege og aktiviteter, som kun naturen kan tilbyde. I dagtilbuddene er der gode muligheder for at rette op på denne skævvridning. Det er her børnene opholder sig i de fleste lyse timer, og her er god tid og gode rammer samt professionelle voksne, der kan tilbyde gode, veltilrettelagte udeoplevelser. De vigtige voksne Lektor Niels Ejbye-Ernst har for nyligt undersøgt, hvad det betyder for børn i 10 års alderen, at de tilbragte mange timer i naturen som små. I undersøgelsen sammenligner man børn fra hhv. skovbørnehaver og almindelige børnehaver og spørger bl.a. indtil børnenes naturviden og miljøbevidsthed. Konklusionen er, at mange timers udeliv i sig selv ikke er nok til at give børnene kendskab til naturen. Ligeså betydningsfuldt er den måde, hvorpå de voksne formidler naturen for børnene. Find din hjemmebane i naturen Børn lærer hvad der er farligt, ubehageligt, sjovt eller dejligt ved at iagttage de nære voksnes reaktioner. Hvis de voksne i bund og grund synes det er koldt, kedeligt og måske endda lidt for beskidt og ulækkert at komme ud i naturen, så påvirker det naturligvis børnenes indstilling. I nogle institutioner vælger man derfor at fordele opgaverne imellem sig og ansætte egentlige legepladspædagoger. En anden og bedre løsning kunne være, at den enkelte voksne opfordres til at finde sin egen hjemmebane i naturen. Hvem siger, at man skal elske at klatre i træer og håndtere edderkopper for at være en god udepædagog? Man kan sagtens bringe sine kreative evner eller sit fortællertalent med sig udenfor. Som et eksempel kan nævnes en kvindelig pædagog i en naturbørnehave, der fik lov til at indkøbe en lille musikafspiller og massageolie for at benytte den ugentlige stranddag til at lave afslapningsøvelser og mindfulness i sandet sammen med børnene. Naturen og sundheden Man kan altså sætte spørgsmålstegn ved, om ophold i naturen altid øger børnenes viden og miljøbevidsthed. Hvad man derimod ikke er i tvivl om er, at naturen i sig selv er løftestang for børnenes sundhed. Det er påvist, at både børns fysiske og mentale sundhed styrkes i naturen. Så lad os lige citere den gamle artikel fra Patrich Grahn engang til da den igen og igen er blevet underbygget af andre undersøgelser: Børn der opholder sig ude i et naturrigt miljø, har en bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg. (Grahn, 2000) 12 Del 2 / Skovsafari Skovsafari / Del Smag på foråret Smag på foråret 13 Skovsafari Mælkebøttesirup Tip: Gulerodsmuffins med blomsterpynt Blomster, der kan spises De fleste institutioner har adgang til et skovområde eller en park. Det behøver ikke være særligt stort for at børnene oplever, at de er ude i den vilde natur. Den danske natur myldrer af liv, men dyrene har gennem årtusinder udviklet sig til at være så usynlige som muligt. En safari handler om at være opmærksom og få øje på små og store forunderligheder i naturen. Kan I ikke få øje på hjorten, musen og ræven, kan I sikkert finde spor efter dem. Insekter og fugle møder I de fleste steder, hvis I er opmærksomme. På jagt efter spor Hyldeblomstsaft Det er nemt at lave sin egen saft af hyldeblomster. Pluk 20 skærme, hæld dem over med 500 g sukker og 1,25 liter vand samt 2 økologiske citroner skåret i skiver og 2 spsk. citronsyre. Lad det trække et par dage, si saften fra, og hæld på rengjorte flasker. Hyldekærester eller bruges i madlavning Tip: Naturlege Eksempler på indholds opslag til forskellige målgrupper Friluftsrådets designguide 25

26 Publikationer ❶ FriluFtsrådets årsberetning 2014 ❷ for Friluftsrådet x21 FAKTA om friluftslivet i Danmark ❸ A4 10x15 Forsider af publikationer Anvendte fontstørrelser: ❶ Dancer Bold, 36pkt. ❷ Dancer Bold, 100pkt., 20pkt. ❸ Dancer Bold, 42pkt., 30pkt. Friluftsrådets designguide 26

27 Publikationer 1 2 strategien 2014 ❶ FriluFtsliv For alle 3 i en rig natur 4 5 På et bæredygtigt grundlag 1 FriluFtsrådet 2014 FriluFtsliv For alle FriluFtsliv For alle 3 4 i en rig natur 5 På et bæredygtigt grundlag Frivilligt arbejde i og for naturen har stor værdi. Både for naturen og friluftslivet, for den enkelte frivillige og for dem, der får glæde og gavn af den frivillige indsats. Frivilligt arbejde i naturen styrker forståelsen og ejerskabet for naturen. Friluftsrådets vision om friluftsliv for alle er omdrejningspunktet i arbejdet med at sikre muligheden for friluftsliv, både den fysiske adgang til natur og friluftsfaciliteter og formidlingen af friluftsmuligheder for befolkningen. Blandt andet fremhæver Friluftsrådet, at der skal være natur og friluftsfaciliteter i nærheden af alle mennesker også de mange danskere, der vælger at bo i de større byer. ❷ 2 FriluFtsrådet strategien Samtidig mener Friluftsrådet, at friluftslivet skal være tilgængeligt for alle. Derfor er det afgørende at formidle friluftslivet som en aktivitetsmulighed på forskellige måder, for at nå ud til forskellige mennesker: i alle aldre, i hele landet og på tværs af menneskelige, sociale og økonomiske resurser. Dette arbejde hjælpes godt på vej gennem nye samarbejdsrelationer med relevante organisationer og institutioner. ❸ Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Frilufts- frivillige og skabe gode åbne miljøer, der er attraktive at være rådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. med i og sager, der er værd at gøre en indsats for. Målet er at I 2014 nedsatte bestyrelsen Politisk Indsatsområde Organi- beskrive modeller og erfaringer, som kan deles med øvrige organisationer og bidrage med et indspil til samfundets fokus Resultatet bliver en frivilligpolitik, der beskriver, hvordan organisationerne værdisætter frivillige og hvordan de bevidst kan arbejde med at rekruttere og fastholde frivillige, lede på frivillige og civilsamfund. 2 Organisationsudvikling Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. ❹ Friluftsliv for allle 4 FriluFtsliv For alle sationsudvikling, hvor syv medlemsorganisationer deltager aktivt. Organisationerne er vidt forskellige, men har den fælles udfordring, at de gerne vil udvikle organisationen og tiltrække nye aktive medlemmer. Men friluftsliv for alle handler også om at sikre, at alle får lige mulighed for at få oplevelser i naturen. Lige adgang og betaling for naturoplevelser har været en debatskabende og aktuel udfordring i Friluftsliv og naturoplevelser må ikke blive en fornøjelse forbeholdt få, men være et velfærdsgode, som alle har ret til. På denne måde er friluftsliv for alle overskriften for mange af Friluftsrådets aktiviteter i løbet af året. FriluFtsrådet 2014 Friluftsliv for alle 14 A4 ❺ 4 3 lokale projekter Udvikling og Forskning Hasserisskolernes Lejrhytte kr Fælleskloakering af lejrhytte Tilskud til kloakering af Hasserisskolernes Lejrhytte i Hals. Overnatningshytten rummer i alt 50 faste senge fordelt på 3 køjerum med hver 8 senge og et køjerum med 20 senge samt 5 rum med 1-2 boksmadrasser. Til 15% af udgifterne til ledningsarbejde ifm. kloakarbejde. kulturmiljø Herluflille Møllelaug kr Udeskole på møllen Tilskud til arbejdende møllemuseum, hvor skoleelever kan opleve kornets vej fra jord til bord. Stedet vil samtidig fungere som base for undervisning i det fri i skolens forskellige fag. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: projektor, clipboards, klapstole, kompasser og målebånd, op til kr., og trykning af UV-materiale, op til kr. Udlodningsmidler til friluftsliv Høje-Taastrup Kommune kr Arts- og Klimahaven i Gadehavekvarteret Tilskud til eksempelprojekt, der skal indgå i kvalificeringen af konceptet ByNaturrum. Projektet består af et klimatårn med vejrstation samt mulighed for ophold og udsigt til bynaturen i Høje-Taastrup. Rundt om anlægges en artshave med højbede med forskellige jordbundstyper og bevoksning. Derudover opføres en regnskærm bestående af et halvtag med formidling af stjernebilleder mv. Til opførelse af klimatårn, op til kr., ud af et delbudget på 1,42 mio. kr. Til 50% af anlægsudgifterne til artshave, op til kr. Til 25% af anlægsudgifterne til regnskærm, op til kr. Kalundborg Kommune kr Maritimt aktivitetshus Røsnæs Havn Tilskud til etablering af maritimt aktivitetshus, der skal fungere som maritim skoletjeneste og støttepunkt for friluftsliv og naturformidling for en lang række brugere. Huset omfatter opholds-, aktivitets- og omklædningsfaciliteter, sauna, depot, trapper til vandet samt infotavler om halvøens natur og friluftsmuligheder. Til etablering af aktivitetshus, op til kr. ud af et samlet håndværker- og anlægsbudget på 6 mio. kr. Til 50% af udgifterne til følgende: 5 havkajakker, op til kr. pr. stk., og rygeovn, op til kr. ❻ KFUM-Spejderne i Tommerup kr Højfyns Friluftscenter Tilskud til etablering af samlings- og aktivitetssted for foreninger og institutioner i landsbyen Tommerup med indbyggere. Til udefaciliteter, formidlingstiltag samt udstyr til udlån. Kolding Kommune kr Klimakorridoren Tilskud til eksempelprojekt, der skal indgå i kvalificeringen af konceptet ByNaturrum. Projektet består af en klimapavillon, der opføres som et overdækket uderum med åbne faciliteter, såsom bålplads, udeauditorium, arbejdsplads til naturformidling og spireforsøg, skabe med friluftsudstyr mv. Til opførelse af klimapavillon. Kyst- og Fjordcentret kr Blåt og grønt oplevelsesrum Tilskud til etablering af vandeksperimentarium samt lavvuer, der skal forbedre mulighederne for udendørs formidling og aktivitet hele året rundt. Målgruppen er skoler, familier mv. Til 50% af udgifterne til 3 lavvuer inkl. borde-/bænkesæt, op til kr. Til 50% af materialeudgifterne til: vandeksperimentarium med kar, pumper og diverse udstyr, op til kr., og 20 gps er, op til kr. Langenæsstien Dagtilbud kr Etablering af naturlæringscenter Tilskud til etablering af naturlæringscenter, der skal indgå i det pædagogiske arbejde med naturforståelse for børn og unge i Aarhus kommune. Centeret vil indeholde udstillingsrum til brugernes fund fra naturen, laboratorie- og læringsfaciliteter til undersøgelser af den lokale flora og fauna samt depot og toilet. Til 50% af udgifterne til følgende: diverse inventar, op til kr., naturundersøgelsesudstyr, op til kr. Til opførelse af bygningen, op til kr. 3 Formidlingscentre og naturskoler 2 lokale projekter / anlæg og Faciliteter Udlodningsmidler til friluftsliv lokale projekter / anlæg og Faciliteter Initiativer, der aktivt formidler sammenhængen mellem naturgrundlaget og de kulturhistoriske elementer. F.eks. renovering af træskibe, historiske arbejdende værksteder samt formidling af fortidsminder, landskab og håndværk. KFUM-Spejderne i Hadsten kr Udvidelse af spejdergrunden Tilskud til opkøb af grund ved mødelokale, som er ramme for aktiviteter for spejdere, skovbørnehave, dagpleje, SFO samt folkeskole. Til 15% af udgifterne til køb af m2 nabogrund. KFUM-Spejderne 3. Lyngby Gruppe kr Ombygget spejderliv Tilskud til ny- og ombygning af overnatningshytten Harebo ved Uvelse. Hytten udvides fra 30 til 50 sovepladser. Til 15% af omkostningerne til tømrerentreprise, køkken bygningsarbejde og vinduer. Udlodningsmidler til friluftsliv A4 Anvendte fontstørrelser: ❶ Dancer Bold, 28pkt. ❹ Dancer Bold, 8pkt. ❷ Dancer Bold, 12pkt. ❺ Dancer Bold, 26pkt., 13pkt. ❸ Dancer Bold, 15pkt. ❻ Dancer Bold, 7pkt. Friluftsrådets designguide 27

28 4 STRATEGI FOR FRILUFTSRÅDET VISION Det er Friluftsrådets ambition, at alle mennesker uanset alder, bopæl og samfundsgruppe - har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en rig natur, der byder på spændende oplevelser. Den ambition stiller Friluftsrådet over for en række udfordringer, blandt andet at skabe rammer for børn og unges friluftsliv, udvikle friluftslivet i byerne og forbedre mulighederne for at færdes og opholde sig i naturen. Naturen er og bliver nemlig grundlaget for friluftslivet. En natur, der er rig på arter og landskabelig variation, skaber de bedste forudsætninger for oplevelser og friluftsliv. Udfordringen er her at skabe bedre vilkår for naturen og plads til både flora, fauna og friluftsliv. Friluftslivets samspil med naturen kræver et langsigtet og bæredygtigt perspektiv på brugen af landskabet og naturen. Friluftsrådet har som mål at formidle natur og naturoplevelser, og at danne og uddanne befolkningen i natur, miljø og bæredygtig adfærd. Derfor lyder Friluftsrådets vision: Visionen er det fyrtårn, der lyser forude, og som altid kan bruges som pejlemærke for at lægge kursen. Visionen identificerer tre strategiske fokusområder, der er centrale for Friluftsrådet: friluftsliv, uddannelse og formidling samt natur og landskab. De udfordringer og opgaver, der ligger på vejen mod at gøre visionen til virkelighed, er omsat til konkrete mål for Friluftsrådets arbejde de kommende år. På denne måde er visionen det overordnede mål, som alle Friluftsrådets aktiviteter bidrager til at opfylde. VISION 5 1. En strategi frem mod Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv 8. Uddannelse og formidling 9. Landskab og natur 10. Den videre vej frem 2 STRATEGI FOR FRILUFTSRÅDET ) I Lov om naturbeskyttelse betegnes en aktivitet som organiseret, hvis der er mere end 30 Samfundets udvikling stiller nye krav og skaber nye behov, som Friluftsrådet hele tiden skal være på omgangshøjde med. Da Friluftsrådet for godt to år siden tog hul på processen med at formulere en strategi, var det med ønsket om at udvikle et handlekraftigt redskab til at imødekomme disse udfordringer. Det er udfordringer, der handler om at udvikle friluftslivet, så det bliver en integreret del af flere menneskers aktivitet og moderne hverdagsliv - og samtidig sikre, at der overhovedet findes en natur, der er værd at opleve og dyrke friluftsliv i. Det er udfordringer, der handler om at prioritere befolkningens rekreative muligheder i et lille land og skabe muligheder for, og plads til, et aktivt friluftsliv. Det er udfordringen med at give de kommende generationer naturoplevelser og viden om naturen, så de ønsker at værne om den. Endelig er det også udfordringen med at synliggøre og italesætte friluftslivet som en vigtig del af løsningen på nogle af de udfordringer, som samfundet som helhed står overfor: klimaforandringer, folkesundhed og fremmedgjorthed over for naturen. Alle disse nye krav, behov og udfordringer er debatteret, overvejet og endevendt i processen med at formulere strategien. Resultatet er et effektivt redskab til at fokusere og prioritere resurserne og skabe gennemsigtige arbejdsprocesser. Tak til alle, der har bidraget undervejs i processen, og som lader sig involvere i arbejdet med at give strategien liv og mening de kommende år. Friluftsrådets bestyrelse, april 2013 FORORD 3 Publikationer ❶ ❷ FRILUFTSLIV Der skal skabes synlige, attraktive tilbud og rammer, som dækker befolkningens behov for sunde, rekreative oplevelser ude. Byfriluftsliv Friluftsrådet vil formulere en konkret politik for byfriluftsliv. 1. Senest 2014 har Friluftsrådet udarbejdet et forslag til politik og handlingsplan for Friluftsrådet og medlemsorganisationerne. Dokumentation Friluftsrådet vil sætte fokus på friluftslivets betydning for natur og mennesker. 1. Senest i 2015 har Friluftsrådet sammen med relevante partnere tilvejebragt øget viden om friluftslivets effekt på natur og landskab samt sociale og økonomiske forhold. 2. I 2016 har Friluftsrådet etableret videncentre om friluftsliv og friluftsfaciliteter, eventuelt i strategisk samarbejde med andre. Organisationsudvikling Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. 1. I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik. 2. Senest i 2016 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne udfærdiget en model for frivilligprojekter. 3. Friluftsrådets decentrale organisation er senest i 2017 åben for deltagelse fra andre end medlemsorganisationernes repræsentanter. 4. I 2018 har Friluftsrådet udviklet et tilbud til medlemsorganisationerne om at indgå i netværk om organisationsudvikling. Friluftsliv i Europa Friluftsrådet vil bidrage til at udvikle friluftslivet i Norden og Europa gennem samarbejde med søsterorganisationer. 1. I samarbejde med mindst to andre europæiske lande og organisationen Europarc, gennemfører Friluftsrådet senest i 2014 et projekt med fokus på frivillighed og borgerinddragelse i forhold til natur og friluftsliv i naturparker. 2. Friluftsrådet har senest i 2014 taget initiativ til et fælles nordisk friluftsår sammen med søsterorganisationerne i Norge og Sverige. 3. Friluftsrådet har senest i 2016 sammen med Foundation for Environmental Education bidraget til, at naturformidlingsaktiviteter for børn i førskolealderen er implementeret i 10 forskellige lande. ❸ 14 STRATEGI FOR FRILUFTSRÅDET FRILUFTSLIV FRILUFTSLIV 17 VISIONEN ER DET FYRTÅRN, der lyser forude, og som kursen altid kan sættes efter. 2. VISION Visionen er det fyrtårn, der lyser forude, og som kursen altid kan sættes efter. Friluftsliv for alle i en rig natur, på et bæredygtigt grundlag. STRATEGI FOR FRILUFTSRÅDET EN STRATEGI FREM MOD 2020 Strategien er redskabet, der fokuserer resurserne på at imødekomme de nye krav, behov og udfordringer, Friluftsrådet står overfor. ❹ ❺ opslag 21x21 Foto: Colourbox.com 1 FRILUFTSLIVETS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER ❻ 1. FRILUFTSLIVETS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Foto: Casper Lindemann I skove og på udyrkede arealer har det betydning, om aktiviteten muligheder på havet. På vandløb og søer er det Lov om vandløb, der betegnes som organiseret, uorganiseret eller i erhvervsmæssigt regi 1. regulerer mulighederne for at dyrke friluftsaktiviteter. Begrænsninger En række aktiviteter kan dyrkes uorganiseret uden at spørge ejeren i færdselsretten og eventuelle tilladelser til sejlads på vandløb og ❼ Hvert år er rigtig mange danskere i skoven, på stranden eller ude i det åbne land for at udøve forskellige former for friluftsaktiviteter. Interessen for friluftsliv er stor, og mulighederne mange. Friluftslivet i Danmark består af utallige aktiviteter i det fri, og der opstår hele tiden nye former for friluftsaktiviteter, som henvender sig til nye målgrupper. Rammerne for friluftslivet sættes af naturen omkring os, bestemmelser i lovgivningen samt en række fysiske forhold som eksempelvis tilgængeligheden af arealer, hvor friluftslivet kan udfolde sig. om lov. Selvom aktiviteterne dyrkes uorganiseret, er der imidlertid en del aktiviteter, der kræver ejerens tilladelse. Ejeren kan gøre tilladelsen betinget af betaling. Når friluftsaktiviteter udøves i organiseret regi, skal ejeren som udgangspunkt give tilladelse og kan gøre tilladelsen betinget af betaling. Miljøministeriet, som er den største offentlige ejer, har formuleret regler for deres arealer, og de betyder, at mange organiserede aktiviteter kan dyrkes, uden at der skal søges tilladelse. Når friluftsaktiviteter dyrkes i erhvervsmæssigt regi, skal arrangøren altid søge tilladelse hos ejeren, uanset om denne er privat eller offentlig. Ejeren kan opkræve betaling som betingelse for tilladelsen. Friluftslivet til vands Når friluftsliv dyrkes til vands, skelnes der mellem aktiviteter på havet og søer og vandløb. På havet er der som udgangspunkt fri færdsel. Her er ingen love, der hverken forbyder eller tillader at bade i eller sejle på havet. Færdslen skal dog overholde både nationale og internationale sejladsforskrifter, herunder Sølovens bestemmelser. Dertil kommer en række andre regelsæt, der regulerer friluftslivets søer med motoriserede fartøjer reguleres i vandløbsregulativer eller sejladsbekendtgørelser. Friluftslivet i luften Det friluftsliv, der dyrkes i luften, reguleres i Lov om luftfart. Derudover er hver enkelt friluftsaktivitet detailreguleret i bekendtgørelser, der kaldes Bestemmelser om luftfart. En række andre friluftsaktiviteter er også reguleret i særlovgivning. Det gælder eksempelvis jagt, fiskeri og sejlads. Sikkerhed er et vigtigt aspekt ved de fleste friluftsaktiviteter. Derfor stiller lovgivningen i en lang række tilfælde sikkerhedsmæssige krav. Det kan være krav om brug af certificerede instruktører, om brug af redningsveste, om kørselsbestemmelser, om børneattester og om sikkerhedsafstande. 1 FRILUFTSLIVETS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER ❽ deltagere (for nogle aktiviteter 50 deltagere), eller hvis aktiviteten annonceres offentligt. Alle andre aktiviteter opfattes som uorganiserede, medmindre naturligvis de sker i erhvervsmæssigt regi. 8 Fakta om friluftslivet Fakta om friluftslivet 9 12 Fakta om friluftslivet Fakta om friluftslivet 13 Anvendte fontstørrelser: ❶ Dancer Bold, 58pkt. ❷ Dancer Bold, 30pkt. ❸ Dancer Bold, 8pkt. ❹ Dancer Bold, 28pkt. ❺ Dancer Bold, 8pkt. ❻ Dancer Bold, 18pkt. ❼ Dancer Bold, 11pkt. ❽ Dancer Bold, 8pkt. opslag 10x15 Friluftsrådets designguide 28