Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Transkript

1

2 Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering er den gennemgående tilgang i arbejdet med børn og unge i Århus Kommune. Denne pjece formidler de overordnede linjer i udvalgets arbejde, sådan som det er færdiggjort i Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Der er desuden produceret en dvd med en række små film, som viser eksempler på, hvordan der i praksis arbejdes med differentiering. Videncenter for Pædagogisk Udvikling November 2009 Mål Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Øge trivsel blandt børn og unge Øge udbyttet af læreprocesser Dagtilbud, folkeskolen og FU er et positivt tilvalg for flere Sikre en fortsat progression i det enkelte barns/alle børns læring og udvikling Fastholde børn og unges naturlige lyst og motivation for at lære Spotte det enkelte barns forudsætninger og potentialer og tilrette tilbud efter dette inden for fællesskabet Udvikle den pædagogiske didaktik og tydeliggøre muligheder og værktøjer 2

3 Afsæt i børn og unge-politikken Århus Kommunes børn og unge-politik er den værdimæssige ramme for arbejdet med alle børn og unges trivsel, læring og udvikling. Den overordnede vision bag børn og unge-politikken er, at Århus Kommune vil gøre en indsats for, at børn og unge udvikler sig til: Å r h u s K o m m u n e p r æ s e n t e r e r Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Det er et grundlæggende princip i børn og unge-politikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Der er høje ambitioner på alle børn og unges vegne og børn og unge skal møde en mangfoldighed af tilbud og muligheder. Det anerkendes, at børn og unge er forskellige og lærer på forskellige måder. Børn og Unge vil derfor tilbyde de 0 18 årige i Århus Kommune noget forskelligt for at give alle lige muligheder. Denne tilgang kalder vi med et andet ord differentiering. Dette er Århus Kommunes børn og unge-politik. Børn og unge-politikken er Århus Kommunes værdi grundlag for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Århus Kommune. Vedtaget i Århus Kommunes byråd den 5. november

4 Differentiering en tilgang Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering, at give børn og unge noget forskelligt, forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte, i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Med differentiering som den overordnede tilgang bindes de fire faglige strategier, læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældresamarbejde, sammen. Hensigten er at øge fokus på differentiering i Århus Kommunes samlede tilbud og indsatser for de 0 18 årige og i arbejdet i de enkelte tilbud og indsatser. Dermed kan vi reelt have høje ambitioner på alle børn og unges vegne. Ydre vilkår (ex. lovgivning, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Differentieringstilgangen Strategierne i Børn og Unges udviklingsplan Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation 6 7

5 Differentiering et princip for pædagogisk praksis I den pædagogiske praksis forstås differentiering som et princip:»differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets mulighedersituationer der bygger på differentiering, må derfor tilrettelægges, så de både styrker og udvikler den enkeltes interesser, forudsætninger og behov, og indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der forbereder til samarbejde om at løse opgaver«formuleringer inspireret af Vejledning Landsomfattende udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering. Folkeskolens Udviklingsråd. Differentiering er ikke en metode eller en teknik, men et princip, som vedrører og forudsætter: At det man giver fælles opmærksomhed er relevant og væsentligt for gruppen og for den enkelte at der arbejdes med og tilrettelægges med: fælles og individuelle mål fælles og forskelligt indhold fælles og forskellige arbejdsformer fælles og forskellige materialer fælles og forskellig tid/tempo fælles og forskellige former for samarbejde fælles og individuel vejledning fælles og individuel evaluering At der tages højde for, at børn og unge har forskellige læringsstile At der foregår en løbende evaluering af børn og unges udbytte 8 9

6 trivsel, læring og udvikling Differentiering er et princip vi, i kraft af internationale konventioner, national lovgivning og kommunale beslutninger er forpligtede på at medtænke i al praksis. Med den viden vi har om differentiering, er det forventningen, at øget differentiering, kan påvirke effekten af Børn og Unges ydelser positivt. Argumenter for dette hentes bl.a. i forskning, der påviser, at læringsmiljøer, der bygger på differentiering i forhold til børn og unges forudsætninger og behov, giver størst trivsel og fagligt udbytte (Se f.eks. Uddannelsesstyrelsen 2003: Evaluering af forsøg med rullende skolestart). Det er et forhold som også Børn og Unges tænketank om fremtidens børnebyggeri med deltagelse af blandt andre Hans Henrik Knoop fra DPU beskæftigede sig med (se næste side). Tænketank: Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet» Der er i dag gode grunde til virkelig at tage hensyn til individuelle forskelle, når vi taler om vækst gennem læring og kreativitet. F.eks. ved vi, at jo bedre undervisning matcher elevers intellektuelle styrker (talenter/intelligenser) og/eller deres læringsstile, des bedre vil de lære, des større vil deres kreative potentiale være, og des mere lyst vil de få til at lære mere og til at bidrage til den større sammenhæng. Vi ved med andre ord, at et barn, der grundlæggende føler sig anerkendt som individ, vil have langt bedre chancer i livet, end et barn uden dette privilegium. Men glæden ved at føle sig anerkendt som individ, skyldes selvfølgelig ikke blot, at man dermed får frihedsgrader til at gøre, hvad man vil, men også at man derved indirekte oplever af høre til, at være en del af noget større socialt. Og dette leder til den anden del af historien, nemlig at jo bedre socialt integrerede børn og unge er, des bedre vil de lære, des større vil deres kreative potentiale være, og des mere lyst vil de få til at lære mere og til at bidrage til den større sammenhæng. Spidsformuleret kan man sige, at jo mere mennesker oplever en kombination af at være socialt differentierende unikke individer (der således er interessante for andre) og socialt integrerende medlemmer af et større fællesskab (der således kan fungere), des bedre vil de lære, des større bliver deres kreative potentiale, og des mere lyst vil de få til at lære mere og til at bidrage til den større sammenhæng.«kilde: Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring, august

7 En vifte af tilbud og indsatser Der er i Århus Kommune mange gode og inspirerende eksempler på differentieret praksis. På hele 0 18 års området udfordres hver dag forskellige børn og unge gennem velfungerende og differentierede tilbud og indsatser. Der findes allerede en række lokale og kommunale tilbud og indsatser, som fremmer differentiering gennem bl.a. nye og fleksible måder at organisere praksis på. Disse initiativer imødekommer forskellige målgruppers behov gennem forskellige metoder, der bygger på princippet om differentiering. Projekter som kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI), Lyst til at lære mere gennem læringsstile, Ungdomsuddannelse Til Alle (UTA), enkeltintegration, kompetencecenter for læsning og Drenges liv og læring er alle eksempler på aktuelle kommunale initiativer med fokus på differentiering. På samme måde er der en række lokale initiativer i de enkelte områder, institutioner og hos den enkelte medarbejder, der afdækker og afprøver veje for en differentieret pædagogisk praksis for 0 18 årige. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, peger dog på, at undervisningen i skolerne generelt ikke differentieres i en tilstrækkelig grad (Danmarks Evalueringsinstitut (2004): Undervisningsdifferentiering i folkeskolen). Og der er også i Århus områder, hvor vi kan gøre det bedre. Med differentiering som den overordnede tilgang skal der fortsat og vedholdende afsøges og udvikles muligheder for at gå nye veje. Målet er at den samlede vifte af tilbud og indsatser hele tiden favner alle børn og unge. Der er på hele 0 18 års området generel efterspørgsel på inspiration og ny viden om differentiering. Derfor er den fortsatte erfaringsopsamling og videndeling afgørende

8 UDDRAG FRA LOVGIVNINGEN Dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. (Dagtilbudsloven) Folkeskole og SFO 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. FU-tilbud 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. (Dagtilbudsloven) 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. (Lov om ungdomsskoler) 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i 65 og 66 i dagtilbudsloven. (Serviceloven) Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. (Folkeskoleloven) 14

9 UDGIVET af: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: November 2009 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling LAYOUT: Århus Kommune Børn og Unge Fællessekretariatet FOTO: Hartmann Schmidt Fotografi TRYK: Århus Kommunes Kopicenter