Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Transkript

1 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013

2 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad er status på realkreditmarkedet Implikationer af ny regulering (Basel III -> CRD IV) Lovforslag: Løbetidsforlængelse (5 pct. knock-in) 2

3 PensionDanmark medlemmer Heraf aktive medlemmer Arbejdsmarkedspensionsselskab Medlemmerne indbetaler pct. i pensionsbidrag Årlige indbetalinger på knap 11 mia. kr. Formuen er ca. 150 mia. kr. Markedsrenteprodukt Månedlig tilskrivning af afkast (+/-) Stabilisering af pensionsudbetalingerne 3

4 PensionDanmarks markedsrenteprodukt Strategisk benchmark Stats- og realkreditobligationer Indeksobligationer Aktier Kreditobligationer (virksomheder og emerging market) Stabile alternativer (ejendomme & infrastruktur)

5 Hvilken rolle spiller obligationsporteføljen Den risikofri placering i den samlede investeringsportefølje Risikofri placering= ingen tab af hovedstol Fokus på danske obligationer Lille spredningseffekt ved andre AAA markeder Stort, velfungerende dansk realkreditmarked Stort, også i internationalt perspektiv Vi kan forholde os til risikoen på nærmeste hold (home-bias) Danske realkreditobligationer attraktive ift. andre AAA lignende produkter (svensk realkredit, KFW) 5

6 RTL sammenlignet med andre AAA markeder hedged til DKK 1.6 AAA rentekurve Danske RTL SEK realkredit (hedged) KFW (hedged) DKK stat DEM stat (hedged)

7 7 Hvad er status på realkreditmarkedet?

8 Realkreditsystement hvor kommer vi fra Balanceprincippet 4 pct. 30 år 30 år Institut 30 år I 1990 erne var der matched funding Realkreditinstituttet løb alene kreditrisikoen 8

9 Meget har forandret sig de sidste 10 år Systemet er blevet sårbart F1 lån 4 pct. 30 år 30 år Institut 30 år F1 lån er blevet reglen og ikke undtagelsen = fundingrisiko Vi har fået afdragsfrihed gæld nedbringes ikke = LTV risiko 9

10 Implikationer af ny regulering (Basel III -> CRD IV) 10

11 Realkredittens udfordringer Refinansieringsrisikoen adresseres og større kapitalkrav år 30 år Institut 30 år Mere kapital CRD IV fra 2018: NSFR = lange lån skal være finansieret >1 år S&P: Indfører tilsvarende nøgletal Dvs. fundingrisiko skal begrænses længere løbetid på variable lån Kapitalkrav øges de kommende 5 år - Nykredit oplyser selv, at deres egenkapital skal vokse fra 58 mia. kr. til 70 mia. kr. i

12 Hvad betyder ny regulering for PensionDanmark CRD IV kravene gør systemet mere robust Refinansieringsrisikoen nedbringes over de kommende år Bidragsstigninger styrker realkreditinstitutternes økonomi og muliggør en gradvist stærkere kapitalbase Længere løbetider (kredittilsagn) passer godt til vores risikoappetit 3-5 årige RTL obligationer giver en lav men fornuftig risikopræmie En risikopræmie vi er trygge ved at høste Realkredit-systemet er under forbedring -> kan stå meget stærkt om 5 år 12

13 Implikationer af nyt lovforslag (5 pct. knock-in) 13

14 Typiske investorer i rentetilpasningsobligationer Banker og andre finansielle institutioner likviditetsberedskab Risiko-averse obligationsinvestorer Gearede investorer Hvad har de tilfælles: Lille risiko-tolerance Vigtigt, at risikofri RTL obligationer fortsat er risikofri obligationer ellers risiko for, at investorerne påtager sig halerisici, de ikke har risikobudget til 14

15 5 pct. knock-in med 12 mdrs. løbetidsforlængelse Godt at det oprindelige udkast fra 6. november er ændret Risikofri korte obligationer bør ikke kunne blive 30 årige kredittilsagn (med mindre realkreditinstituttet er gået ned og sådan har det jo altid været) Risiko for domino-effekter på obligationsmarkedet Polariseret obligationsmarked F1 eller 30 år og kun få F3 og F5 Teoretiske beregninger om sandsynligheden for en stigning på 5 pct. ligger omkring 0,1 pct. dvs. 1 gang hvert 1000 år Sådan nogle usandsynlige risikopræmier kan man godt samle op i lille målestok - men ikke i sammenhæng med korte risikofri obligationer med store hovedstole Og historien har lært os, at det usandsynlige er svært at sætte på formel 15

16 Mulighed for 1 årig forlængelse Soft bullet 1 årig løbetidsforlængelse med 5 pct. tillæg Et usikkerhedselement: Er det mere end en 1 årig rentecap? 12% 5% 1 årige forwardrenter 4% 10% 4% 3% 8% 3% 6% 2% 2% 4% 1 årig forwardrenter 1 årig forwardrenter 1 årig forwardrenter + 6 pct Cap 5.5 pct 1% 2% 1% 0% 0%

17 Nyt lovforslag - fortsat Vigtigt at der er step-up hvert år med yderligere 5 pct. Ellers kan det ramme de berørte obligationer hårdt hvis kuponen fortsætter på det samme niveau i flere år trods at markedsrenterne ligger over Hvis låntagerne ønsker en rente-cap, så er det et produkt realkreditinstitutterne har på hylderne Er soft bullet stabil funding? Kan Finanstilsynet godkende det som omfattet af NSFR? Hvad med den nye tilsynsdiamant for realkredit vil F1 med soft bullet der være stabil funding? Hvis det ikke er stabil funding, så er vi stort set tilbage fra før 6. november Realkreditinstitutterne skal fortsat flytte kunderne væk fra F1 Forbedringen af systemet, der lige er startet, vil kunne fortsætte 17

18 Proaktiv håndtering af refinansieringsrisikoen Uden at det bliver meget dyrere for låntager Realkreditinstituttet hæfter for gælden, men har ikke kontrollen med gælden kun låntager kan omlægge gælden Realkreditinstituttet må afvente refinansiering til obligationen udløber Hvis realkreditinstituttet aktivt må styre gælden, så eliminerer man meget af refinansieringsrisikoen Et eksempel: Kunne man lade låntagerne være linket til en stor portefølje af kortere obligationer (1-5 år), i stedet for en specifik obligation Portefølje bestående af variabelt forrentede cita obligationer (6M+tillæg) Porteføljens gns. restløbetid skal altid være >2½ år (f.eks.) Alle låntagere betaler 6M cita + porteføljens gns. cita-tilllæg Der udstedes og indfries til porteføljens gns. kurs (+/- handelsomk.) Låntager kan få fast rente ved at indgå 5 årig citaswap (f.eks.) med realkreditinstituttet Realkreditinstituttet forvalter porteføljen, så restløbetiden altid er større end 2½ år gennem opkøb af korte obligationer og udstedelse af længere obligationer Omlægninger af gælden ændrer gns. cita-tillæg, der bæres fælles af alle låntagere 18