Analyse: Nedtagning af gamle landmøller. 1. Baggrund. 10. maj 2016 CVT/DGR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse: Nedtagning af gamle landmøller. 1. Baggrund. 10. maj 2016 CVT/DGR"

Transkript

1 Analyse: Nedtagning af gamle landmøller 1. Baggrund Levetiden for den gamle landmøllekapacitet har stor betydning for Energinet.dk, da gamle landmøller stiller specielle eltekniske krav, som der skal tages højde for i den fremadrettede planlægning af eltransmissionsnettet og fremskaffelse af systembærende egenskaber. Tidligere har man typisk sat levetiden for landmøller til 20 år, men den historiske udvikling peger på, at den gennemsnitlige levetid er væsentligt længere. Dette skyldes blandt andet, at de gamle landmøller antages ikke at have FRT egenskaber (Fault Ride Through 1 ). Levetiden har ligeledes betydning for at kunne udarbejde robuste analyseforudsætninger for den fremadrettede, samlede vindkapacitet i Danmark. Energinet.dk er meget afhængig af stærke analyseforudsætninger i udviklingen og driften af eltransmissionsnettet. Af disse årsager har Energinet.dk udarbejdet denne analyse. 10. maj 2016 CVT/DGR Ultimo december 2015 var der i Danmark (4.357 stk.) 2 aktive landmøller 3. Af disse er ca. 2/3 af kapaciteten (2.425 ) eller ca. 90 pct. af antallet (3.864 stk.) installeret før Disse møller fra før 2008 kaldes her i analysen for de gamle landmøller. I praksis er de gamle landmøller næsten ensbetydende med møller fra før 2003, da der i årene 2003 til og med 2007 stort set ikke blev installeret landmøller i Danmark "Fault Ride Through" egenskaber på nyere vindmøller forhindrer, at vindmøllen på grund af at et kortvarigt spændingsdyk (fx en kortslutning) bliver koblet fra nettet, hvilket kan føre til en kædereaktion med yderligere spændingsdyk, hvor andre enheder uden "Fault Ride Through" egenskaber også bliver koblet af. Data for kapaciteter og antal møller er fra Energistyrelsens offentlige stamdataregister ultimo december 2015 (offentliggjort 22. januar 2016). Der kan i senere udgaver af stamdataregisteret være mindre korrektioner tilbage i Disse vil dog være så små, at de ikke har betydning for resultaterne. Landmøller er i denne analyse defineret som vindmøller opstillet på land med en kapacitet på mere end 25 kw. Møller på 25 kw og mindre defineres normalt som husstandsmøller, der, jf. stamdataregisteret ultimo december 2015, udgør 903 stk. med en samlet kapacitet på blot 11,7. Dok. 15/ /8

2 Frem til ultimo 2015 er der blot nedtaget 467 (2.673 stk.) af de gamle landmøller, der er installeret fra slutningen af 1970'erne frem til Størstedelen af nedtagningen fandt sted under forskellige skrotningsordninger i perioden 2002 til og med 2011 (ca. 350 ). Siden skrotningsordningernes ophør primo 2012 er der frem til ultimo 2015 kun nedtaget 109 gamle landmøller, hvoraf langt størstedelen er nedtaget for at gøre plads til nye vindmøller (såkaldt repowering). Fra primo 2012 til ultimo 2015 er kapaciteten af aktive gamle landmøller med en alder over 20 år vokset fra 117 til 251. I perioden blev blot 28 landmøller med en alder over 20 år nedtaget. Heraf ca. halvdelen på grund af repowering. Den historiske udvikling antyder således kraftigt, at gamle landmøller forbliver i drift væsentligt længere end 20 år, hvis ikke der er et direkte incitament til at tage dem ned som fx en skrotningsordning eller nye landmølleprojekter. Spørgsmålet er derfor: Hvornår kan de gamle landmøller forventes nedtaget? Analysen viser, at specielt de gamle landmøller på 600 kw og derover, der står på placeringer med bare nogenlunde vindressourcer (over fuldlasttimer om året), kan forventes at blive stående mange år endnu. Denne gruppe udgør over 75 pct. af kapaciteten for de gamle landmøller og har i dag en gennemsnitsalder på ca. 16 år. De møller fra "75 pct.-gruppen", der ikke bliver nedtaget for at sætte nye og større møller op på samme placering (repowering) forventes i gennemsnit at få en levetid på knap 30 år fordelt over en jævn nedtagning fra ca til og med ca Frem til 2022 forventes under 20 pct. (ca. 430 ) af de gamle landmøller at blive taget ned. 2. Forventet udvikling i fremskrivninger Tidligere antog både Energistyrelsen og Energinet.dk en teknisk levetid på 20 år for landmøller, hvorfor den gamle landmøllekapacitet i fremskrivninger beregningsteknisk blev fjernet 20 år efter nettilslutning. Dette betød, at de store årlige variationer i installeret effekt, som de ses på Figur 1 i tidligere fremskrivninger gentog sig i form af nedtagning 20 år forskudt. Fx blev de knap landmøller, der blev installeret i de store årgange fra 1996 til og med 2000, således til en tilsvarende markant nedtagning af landmøller i årene Som beskrevet i forrige kapitel, er det siden skrotningsordningens afslutning ultimo 2011 blevet stadig mere tydeligt, at de gamle møller typisk forbliver i drift langt forbi deres 20-års fødselsdag, hvis ikke de bliver nedtaget på grund af en skrotningsordning eller for at frigøre areal til nye møller. Dok. 15/ /8

3 Før Gruppe Før i drift primo 2015 Gruppe i drift primo 2015 Gruppe Gruppe Fra Rød = Kapacitet fordelt på idriftsættelsesår for landmøller, der IKKE er i drift primo 2015 Totalt 460 Rød-stribet = Kapacitet fordelt på nedtagningsår for landmøller, der IKKE er i drift primo 2015 Totalt 460 Blå, Brun, Mørk grøn = Kapacitet fordelt på idriftsættelsesår for landmøller, der STADIG er i drift primo 2015 Totalt Skrotningsordninger for små, gamle møller Totalt 350 nedtaget pct. repowering pr. år (idriftsat) pr. år (nedtagning) pr. år pr. år Nedtagning af Nedtagning af Fra gruppe Før 2008 Fra gruppe Periodeforskydning = 23 år -400 Figur 1 Historisk og forventet udvikling i landmøllekapacitet i Energinet.dk's analyseforudsætninger I Energinet.dk's analyseforudsætninger har man derfor over de seneste år forsøgt at lave en mere realistisk udfasning. I analyseforudsætningerne for 2015 (AF2015) blev den forventede middellevetid for eksisterende landmøller dels forlænget til 23 år og dels blev det forventede nedtagningsår periodevist udglattet, så gamle møller fra før 2008, der stadig stod primo 2015, blev udfaset jævnt frem til og med Dette medførte i AF2015 et jævnt udfasningsforløb af de gamle møller på godt 160 om året fra 2017 frem til og med 2030 (se Figur 1). Metoden med et jævnt udfasningsforløb af gamle landmøller har i forhold til analyseforudsætningerne tidligere været vurderet tilstrækkeligt og tilpas enkelt i forhold til de mange andre usikkerheder, der er i fremskrivninger. Specielt i forhold til Energinet.dk's netplanlægning har der dog vist sig et behov for en mere detaljeret prognose af nedtagningen af de gamle landmøller fra før Dette mere detaljerede nedtagningsforløb, som er resultatet af nærværende analyse, er ligeledes blevet indarbejdet i analyseforudsætningerne for For at kunne udarbejde et mere detaljeret nedtagningsforløb af de gamle landmøller, er der først lavet vurderinger på økonomien i at fortsætte driften af landmøller, der er over 20 år. 3. Hvad sker der, når støtten efter 20 år udløber? Landmøller, som er installeret før 2008, er på mange forskellige, tidligere støtteordninger. Det overordnede princip på tværs af de forskellige gamle støtteord er 23 år efter 2007, der var sidste installationsår i gruppen af gamle møller. Dok. 15/ /8

4 ninger er en forholdsvis høj indledende støtte pr. produceret kwh i op til 10 år, og herefter en væsentligt lavere støtte på typisk 10 øre/kwh indtil møllerne er 20 år gamle, hvorefter de skal klare sig på markedsvilkår 5. Som det ses på Figur 1 blev de gamle møller især idriftsat i årene fra 1995 til 2000/2002. I de kommende år frem til 2020/2022 bliver størstedelen af de gamle møller således 20 år og skal herefter klare sig helt uden støtte. I en periode med meget lave elpriser, som det er tilfældet i disse år, kan det for en mølle over 20 år uden støtte tage flere år at indtjene udgiften til en større reparation af fx gear, generator eller vinger. For små møllelaug og individuelle ejere med en lille portefølje kan det være behæftet med stor usikkerhed, om det kan svare sig at foretage en større reparation. Indtil videre er disse økonomisk usikre gamle møller kun i meget begrænset omfang blevet nedtaget, men i stedet solgt til videre drift. I de seneste år har der således været en tydelig tendens til at gamle møller bliver opkøbt og konsolideret i mindre og mellemstore professionelle selskaber, der har specialiseret sig i at drive gamle møller. Disse selskaber har ofte deres egne servicefolk og god adgang til billige, brugte reservedele fra nedtagne møller. Nogle har desuden specialiseret sig i enkelte møllemodeller. De professionelle selskaber kan derfor typisk drive de gamle møller langt billigere end landmanden eller det lille møllelaug, der ejer en enkelt eller ganske få møller. Gennem samtaler med brancheeksperter og analyse af den historiske nedtagning af gamle landmøller, vurderes det, at en stor del af den gamle landmøllekapacitet kan vedligeholdes og drives rentabelt i mange år, efter møllernes støtte er udløbet 20 år efter idriftsættelse. Denne vurdering er dog stærkt afhængig af de kommende års udvikling i elprisen og vindens afregningspris. I de seneste år har elprisen i hele Norden været faldende med et historisk lavt niveau i 2015 med en middelpris på øre/kwh og en gennemsnitlig afregningspris for vind omkring øre/kwh 6. Den overordnede vurdering af, at en stor del af den gamle landmøllekapacitet vil blive stående mange år frem, beror på en forventning om, at elprisen ikke falder til et generelt endnu lavere niveau. På tværs af de fleste elprisfremskrivninger forventes ved normale vind- og vandforhold i Norden et elprisniveau i de kommende år omkring det nuværende, måske en smule stigende de sidste år frem mod Fra ca forventes elprisen at få en let stigende udvikling. Hvis elprisen mod forventning fortsætter med at falde yderligere i en årrække i forhold til 2015 og nærmer sig en gennemsnitlig årlig vindafregningspris på ca øre/kwh, så vil støttefri vindmøller over 20 år formentlig have svært ved at forblive i drift, når der kommer store vedligeholdelsesudgifter. 5 6 De fleste landmøller har tidligere, ud over selve støtten, fået 2,3 øre/kwh i godtgørelse til balanceomkostninger i hele levetiden, men pr. 1. januar 2016 er balancegodtgørelsen for møller over 20 år faldet væk. Den gennemsnitlige årlige afregningspris for vind ligger typisk pct. under den gennemsnitlige årlige elpris, da elprisen alt andet lige er lavere, når det blæser meget, og eludbuddet i Danmark og vore elforbundne nabolande derfor er stort. Dok. 15/ /8

5 4. Primære faktorer for gamle landmøllers driftsomkostninger Ideelt vil en analyse af restlevetiden for den gamle landvind indeholde en kategorisering af de gamle landmøller ud fra faktiske driftsomkostninger, scrapværdi 7 og de professionelle driftsselskabers forrentningskrav og holde dette op mod forskellige udviklinger i den (forventede) fremadrettede afregningspris. Da det ikke er praktisk muligt at kortlægge disse faktorer, er denne analyses ambition at opsplitte de gamle landmøller i flere underkategorier, der kan tillægges forskellige forventede restlevetider. Dette vil give et mere detaljeret og forventeligt mere retvisende nedtagningsforløb for de gamle landmøller end blot at antage et fast antal leveår med en periodevis udglatning. Ud fra interne analyser og dialog med brancheeksperter vurderes det, at særligt to faktorer er afgørende for, hvor længe de gamle møller lever efter deres 20. år, nemlig størrelsen og placeringen. Størrelsen De ældste af de gamle møller er relativt små. Der står stadig mange møller med en kapacitet helt ned til 150 og 225 kw. Disse møller har vist sig ganske sejlivede, men på grund af den lave kapacitet er driftsomkostningerne pr. kwh typisk væsentligt højere end for de større møller. Disse møller vil formentlig have svært ved at klare sig i mange år uden støtte ved lave elpriser. Desuden er der i nogle lande meget favorable støttevilkår for de helt små landmøller, hvorfor de har en relativt høj scrapværdi. De større møller fra 600 kw og op, og som udgør langt den største kapacitet af de gamle møller, har væsentligt lavere driftsomkostninger pr. kwh. Det store antal af denne størrelse landmøller medfører desuden, at der fremadrettet kan forventes god adgang til brugte reservedele. De professionelle driftsselskaber vil formentlig holde disse møller i drift i mange år fremover, hvis ikke elpriserne og elprisforventningerne falder yderligere i forhold til i dag. Placeringen Økonomien i de gamle møller afhænger naturligt også af vindressourcen på deres placering og dermed deres produktion, som kan måles i årlige fuldlasttimer. De gamle møller på mindre gode placeringer er dobbelt belastet af et lavt antal årlige fuldlasttimer. Dels producerer de ikke så meget, og dels producerer de næsten kun i de timer, hvor alle andre vindmøller i Danmark (og Nordtyskland) kører for fuld kraft, og elpriserne derfor typisk er ekstra pressede. Antallet af årlige fuldlasttimer vurderes dog at have mindre betydning end kapaciteten på møllen i forhold til restlevetid. Efter de gamle landmøller er blevet 20 år og ikke længere får støtte, har selve alderen af møllen formentlig kun en mere sekundær betydning. Ved jævnlig renovering og vedligehold kan møllerne fysisk holde meget længe. Alderen har dog en indirekte effekt i form af størrelsen på møllen og i form af antallet af møller af samme model, hvilket har betydning for driftsomkostningerne. 7 Værdien som den nedtagne vindmølle kan realiseres til (fx videresalg eller skrot). Dok. 15/ /8

6 5. Kategorisering af de gamle landmøller De ca gamle landmøller fra før 2008, som stadig kører ultimo 2015, kan operationelt opdeles i underkategorier for bedre at vurdere, hvor længe de fortsætter. Den her foreslåede kategorisering bygger på de vurderede vigtigste faktorer størrelsen og placeringen (fuldlasttimer) som afgørende for, hvor længe møllerne forbliver i drift. Kategori 2 Kategori 4 Størrelse < 600 kw Størrelse >= 600 kw Fuldlasttimer >= timer Fuldlasttimer >= timer Kapacitet 158,9 Kapacitet 1.869,3 Antal 662 stk. Antal stk. Middelalder (primo 2016) 22 år Middelalder (primo 2016) 16 år Middellevetid 27 år (primo 2021) Middellevetid 29 år (primo 2029) Nedtagningsperiode +- 5 år Nedtagningsperiode +- 7 år Kategori 1 Kategori 3 Størrelse < 600 kw Størrelse >= 600 kw Fuldlasttimer < timer Fuldlasttimer < timer Kapacitet 148,5 Kapacitet 248,5 Antal 531 stk. Antal 293 stk. Middelalder (primo 2016) 22 år Middelalder (primo 2016) 16 år Middellevetid 25 år (primo 2019) Middellevetid 27 år (primo 2027) Nedtagningsperiode +- 3 år Nedtagningsperiode +- 7 år Figur 2 Kategorisering af de gamle landmøller efter størrelse og fuldlasttimer. Forklaringer til figur kw er valgt som skillelinje på størrelse ud fra et kvalificeret skøn og dialog med brancheeksperter. Skillelinjen for fuldlasttimer i kategorierne 3 og 4 er sat lidt lavere (1.600 timer) end i kategorierne 1 og 2 (1.800 timer), da antallet af fuldlasttimer vurderes at have lidt lavere betydning ved større møller. Middellevetiden og nedtagningsperioden er sat ud fra et kvalificeret skøn og dialog med brancheeksperter. Der er valgt en nedtagningsperiode med jævn nedtagning på +- 3 til +- 7 år i forhold til middellevetid. For kategorierne 1 og 2 er nedtagningsperioden valgt, så nedtagningsperioden starter primo For den store kategori 4 er der i de resulterende nedtagningsforløb (se næste afsnit) desuden indregnet en ekstra årlig nedtagning startende i 2016 på 25 i forhold til "hurtig repowering". Valg af skillelinje for størrelse, antal af fuldlasttimer og valg af middelevetid og længde af nedtagningsperiode er en skønsmæssig vurdering ud fra en forventning om en vindafregningspris omkring nuværende niveau frem til 2020, hvorefter både elpris og vindafregningsprisen forventes at stige til et lidt højere niveau. Forventningerne til middellevetid er meget følsomme over for vindafregningsprisen. 6. Konklusion: Nye nedtagningsforløb for de gamle landmøller med længere levetid Der er i denne analyse udarbejdet tre nedtagningsforløb for de gamle landmøller. Dok. 15/ /8

7 Et hovedforløb, som afspejler en elprisudvikling som forventet i Energinet.dk's analyseforudsætninger for 2016 (AF2016). En langsom udfasning, der afspejler lidt højere priser end i AF2016 En hurtig udfasning, hvor de lave elpriser fra 2015 i Danmark fortsætter på samme eller endda lidt lavere niveau de næste mange år. Der er kun varieret på forventet middelalder og længden af nedtagningsperioden i de forskellige forløb. I Tabel 1 ses de anvendte aldersvariabler i de forskellige nedtagningsforløb. De resulterende kapaciteter sammenlignes i Tabel 2 med AF2015. Hovedforløbet for nedtagning de gamle landmøller er brugt i AF Kat. 1 Levetid Små møller; lav FLH Kat. 2 Levetid Små møller; høj FLH Kat. 3 Levetid Større møller; lav FLH Kat. 4 Levetid Større møller; høj FLH "Hurtig repowering" Hoved- forløb 25 år (primo 2019) +-3 år 27 år (primo 2021) +-5 år 27 år (primo 2027) +-7 år 29 år (primo 2029) +-7 år 25 pr. år Langsom udfasning 27 år (primo 2021) +-5 år 29 år (primo 2023) +-7 år 32 år (primo 2032) +-10 år 34 år (primo 2034) +-10 år 25 pr. år Hurtig udfasning 24 år (primo 2018) +-2 år 26 år (primo 2020) +-4 år 22 år (primo 2022) +-5 år 24 år (primo 2024) +-7 år 25 pr. år Tabel 1 Oversigt over aldersvariabler i de forskellige forløb. Alle årstal er primo-år MV resterende før2008 landvind Hovedforløb Langsom udfasning Hurtig udfasning ENDK analyseforudsætninger MV resterende før2008 landvind Hovedforløb Langsom udfasning Hurtig udfasning ENDK analyseforudsætninger Hovedforløb Langsom udfasning Hurtig udfasning ENDK analyseforudsætninger 2015 Tabel 2 Udvikling i kapacitet af gamle landmøller i de forskellige forløb. 8 I AF2016 er hovedforløbet dog modificeret med en jævn, forceret udfasning fra primo 2026 til 2033 for at passe sammen med metoden for nedtagning af efterfølgende aldersgrupper af landvind i AF2016, der nedtages 25 år forskudt. Dok. 15/ /8

8 Som det fremgår af Tabel 1 og Tabel 2 med tilhørende figur, lever de gamle landmøller væsentligt længere i hovedforløbet i denne analyse end forventet i AF2015. I perioden fra 2022 til 2032 er der således i hovedforløbet ekstra gammel landvind i forhold til AF2015. Specielt kan det bemærkes, at der i hovedforløbet kun forventes nedtaget en begrænset andel (under 20 pct.) i årene frem til Analysen er behæftet med betydelig usikkerhed ikke mindst som følge af usikkerheden omkring udviklingen i elprisen og vindafregningsprisen i de kommende år. Der må dog forventes større sikkerhed omkring rækkefølgen af nedtagningen, så de tre kapacitetsmæssigt mindre grupper (kategorierne 1-3 i Tabel 1) generelt kan forventes nedtaget før den store og forventeligt mest rentable kategori 4 hvis nedtagningen ikke skyldes repowering. Denne analyse vurderes at give et mere nuanceret billede af, hvornår den fremtidige nedtagning af de gamle landmøller kan forventes end i tidligere analyseforudsætninger, hvor der har været større fokus på at vurdere brutto- og nettoudbygningen af landvind end på vurdering af nedtagningshastigheden af gamle landmøller. Dok. 15/ /8

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer

Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. sam EPU alm. del - Bilag 74,MPU alm. del - Bilag 103 Offentligt Notat af 17. januar 2008 Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i

Læs mere

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67.

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmøller på Mådevej 67, 6705 Esbjerg Ø, matrikel nr. 2i, Måde, Esbjerg Jorder som følge af opstilling af vindmøller i henhold til lokalplan

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

pwc Budget/Prognose for perioden januar 2015-31. december 2033

pwc Budget/Prognose for perioden januar 2015-31. december 2033 pwc Morsø Vind I/S Budget/Prognose for perioden januar 215-31. december 233 Statsautoriseret CVR-nr. 33 31 Resenvej Postboks 19, 78 Skive T: 9615 49, F: 9615 499, pwc.dk Budgetberetning Omstående budget/prognose

Læs mere

Analyseforudsætninger 2016

Analyseforudsætninger 2016 Analyseforudsætninger 2016 Workshop d. 1. april 2016 Kasper Nyborg, Systemanalyse 1 Velkommen Årlig workshop To hovedpointer på dagsorden 1) Analyseforudsætninger 2016 2) Temaemne: Scenarier Proces ændringer

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011 Landvind - planlægning, tilskud Energistrategi 2050 11. maj 2011 Landvind tilvækst på land Landmøller er billigere end havvindmøller, hvorfor der er fordele ved en fortsat udbygning på land. Der er behov

Læs mere

Støtte til solceller. Rasmus Zink Sørensen rzs@ens.dk

Støtte til solceller. Rasmus Zink Sørensen rzs@ens.dk Støtte til solceller Rasmus Zink Sørensen rzs@ens.dk Oversigt støtte til solceller Nettoafregning inkl. lejere 60/40 øre pr. kwh Forhøjet afregning Pulje på 20 MW årligt Definition af fælles anlæg Overgangsordninger

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten. Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller

Indsats i Borgmesterpagten. Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller Indsats i Borgmesterpagten Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller RUC, September 2017 Side 1 Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde

Læs mere

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING Korttids- og langtidslagring Loui Algren Forretningsstøtte og -udvikling INDHOLD Behov for lagring i dag Behov for lagring i fremtiden DTI - Avanceret Energilagring 30-11-2017

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables Landvind er grøn realisme Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables SE Blue Renewables er SEBR er etableret i juni 2013 Selskabet er tilført institutionel kapital af PFA. Selskabet

Læs mere

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed Notat HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed 02. februar 2015 Projekt nr. 219332 Dokument nr. 1214704662 Version 1 Udarbejdet af

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt Til høringsparterne Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 30. juni 2017 Høring over lovforslag om ændring af lov

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende mølle 3, nr. 1301, beliggende på matriekl 5u, Urup By, som følge af opstilling af vindmøller ved Urup Hede i henhold til lokalplan nr. 246

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

NOTAT. Notat status for vindmølleplanlægningen. Dato:

NOTAT. Notat status for vindmølleplanlægningen. Dato: Side 1/10 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: ØK 01.02.00-P20-7-14 Notat status for vindmølleplanlægningen Dato: 01-12-2014 Dette notat har til formål, at give indblik i status for planlægningen for nye vindmølleprojekter

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Husstandsmøller afregningsregler

Husstandsmøller afregningsregler Husstandsmøller afregningsregler 17. september 2010 Henrik Lawaetz Energistyrelsen Afregningen afhænger af følgende forhold: Nettilslutning Størrelse Afregningsaftale Elforbrug Elafgifter Skatteforhold

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Allerød kommunes befolkningsprognose blev opdateret i marts 2011. Der blev det faktiske folketal primo 2011 indlæst sammen med den nye boligudbygningsplan. Prognosen tager udgangspunkt i den faktiske befolkningsstatistik

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 April 2012 Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2011 skal selskaberne benytte de udsendte indberetningsskemaer.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere