NORDOMRÅDEKONFERENCE 2012 Norges Forskningsråd. Geopolitik. Grønland - en hot spot i Arktis (fra stepping stone til hot spot )

Transkript

1 NORDOMRÅDEKONFERENCE 2012 Norges Forskningsråd Geopolitik Grønland - en hot spot i Arktis (fra stepping stone til hot spot ) Birger Poppel, Forskningschef SLiCA Ilisimatusarfik, Nuuk bipo@uni.gl Klimasession i forbindelse med underskrivelse af grønlandsk-dansk samarbejdsaftale Ilimmarfik Nuuk 15. august 2012

2

3

4 Geopolitisk hotspot Et land eller en region hvor en farlig eller vanskellig politisk situation eksisterer eller kan bryde ud ( hvem udnævner lande og regioner til hot spots? Besøg af statsledere, regeringsrepræsentanter og koncernchefer: klima- og råstofdiplomati EU s arktiske strategi + Aftalen om REE Pressen/medierne/tænketanke

5 Fremtiden for Grønland og for grønlænderne Greenland: pole position Grønland er rede til at blive en ny stormagt Grønland bør stoppe op og tænke over ødelæggelserne. Globale oversigter skal revideres for verdens nyeste land det 14. største, det 24. rigeste, det hurtigst smeltende og den største økonomiske magnet når mineralefterforskere og multinationale venter på at isen trækker sig tilbage og afdækker et Klondike af guld, platin, diamanter, bly, zink, olie, gas og kul. Bliver Grønland med en amerikansk base i Thule en del af Europa eller Amerika? Vil landet bruge euro og deltage i det europæiske melodi grand prix? Vil det slå Færøerne i fodbold? Og hvordan vil det stemme i FN? Der er mere end fisk, is og igloer i Nuuk. En mægtig ny kraft er på vej til at forundre verden. (7. maj 2008)

6 ROM-KLUBBEN (2012) There is a high likelihood that Greenland will become a new independent country within 5 or 10 years. (USA Club of Rome Report 2012: The Future of the Arctic. A key to Global Sustainability. June 22, 2012)

7 Grønland en del af den nordlige hemisfære

8 Grønlands geografi og demografi kort fortalt km km fra nord til syd km fra øst til vest 83 o 40 nordligste punkt km fra Nordpolen 59 o 46 sydligste punkt - på højde med Oslo 85 procent dækket af indlandsis 1. januar 2009: 4 storkommuner (før: 18 kommuner) indbyggere ( ), bor i bygder født i Grønland BNP/GDP: 11,3 milliarder DKK (2010)

9 Grønland: 18 byer og 60+ bygder 1. januar 2009 blev 18 kommuner til 4 storkommuner Source: Rasmus Ole Rasmussen Kilde: Rasmus Ole Rasmussen NunaGIS KMS

10 Grønland - en kort introduktion (I) Koloniseringen af Grønland gennemførtes I et samarbejde mellem kirke og stat med Hans Egede (lutheransk præst fra Bergen) som initiativtager. Grønland var dansk koloni fra 1721 til 1953/1979. I 1953 blev Grønland, som amt en formelt ligestillet del af det danske rige.

11 Grønland - en kort introduktion (II) I 1979 gennemførtes en hjemmestyreordning. Grønland optages i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd i Grønland udmeldt af EU Deltaget i AEPS arbejdet og siden 1996 i Rigets Arktisk Råds delegation. 21. juni 2009 gennemførtes en selvstyreordning. Grønland er en del af det danske kongerige/rigsfællesskab.

12 Anerkendelse som et folk I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter. Det indebærer bl.a., at Det grønlandske folk er et folk med ret til selvbestemmelse.

13 Grønland - en kort introduktion (III) Ved aftalen om selvstyre i Grønland forblev: Udenrigspolitik Forsvarspolitik Sikkerhedspolitik rigsanliggender, mens Grønland fik anerkendt ejendomsretten til undergrunden. Pr. 1. januar 2010 blev forvaltningen af undergrunden og dermed også ansvar for udstedelse af koncessioner til minedrift og anden råstofudvinding overført til Grønlands Selvstyre.

14 GRØNLAND GEOPOLITISK HOTSPOT

15 Grønland - geopolitisk hotspot (I) Grønlands strategiske beliggenhed og betydning: Monroe-doktrinen (1823) Anden verdenskrig, : Grønland lagde grundfjeld til landingsbaner for det amerikanske luftvåben. Trædesten i de amerikanske forsyningslinjer; Den kolde krig: På ny trædesten samt vært for Thulebasen i en offensiv amerikansk strategi.

16 Grønland - geopolitisk hotspot (II) Den arktiske tid Stigende fokus på Arktis og ikke mindst på Grønland. Den stigende interesse fra ikke-arktiske stater og muligheden for at etablere dialog mellem disse og de arktiske stater. Øget fokus på Arktisk Råds virke. Regeringers og organisationers/sammenslutningers interesse i form af arktiske strategier scenarier og visioner Stigende antal turister besøger Grønland

17 TURISME

18 Grønland - geopolitisk hotspot (III) Den arktiske tid Klimaændringer (Ilulissat gletsjeren en show case ) Ressourcebehov/-potentiale/-tilgængelighed: Olie og naturgas Mange mineraler herunder sjældne jordarters metaller Uran Vand Tilgængelighed (bl.a. mindre isdække i det arktiske ocean)

19 KLIMAÆNDRINGER

20 Ilulissat isfjord

21 Klimaændringer nogle konsekvenser Større tilgængelighed til det arktiske ocean og mulighed for at sejle ad northern sea-routes Konsekvenser for livsgrundlag, levevilkår og livskvalitet ikke mindst for oprindelige folk f.eks. Vanskelligere at forudsige vejret Vanskelligere fangstvilkår i Nordgrønland Forbedrede betingelser for landbrug i Sydgrønland Ændringer i bestande af fornybare ressourcer Øget adgang til ikke fornybare ressourcer Trussel for sikkerheden (SAR)

22 Fastisens udbredelse i det arktiske ocean

23 MINERALER RESSOURCEPOTENTIALE

24 Ressourcepotentiale Mineralforekomster (eksempler om et øjeblik) REE /sjældne jordarters metaller Betydningen af disse, Kinas monopollignende stilling og interesse i de grønlandske forekomster betyder, at udnyttelsen bliver et rigsanliggende Uran er et strategisk mineral

25 Mineralforekomster i Grønland og tildelte licenser (2012)

26 Kritiske metaller/sjældne jordarter

27 Olieefterforskning i oprørte vande

28 Selvstyrets råstofstrategi

29 Centrale politiske temaer/ Den politiske dagsorden (II) Den fremtidige erhvervsudvikling: Fornybare eller ikke-fornybare ressourcer? Aluminiumssmelter i Maniitsoq (ALCOA) Mineaktiviteter: Nanortalik (Nalunaq - Kirkespirdalen): guld Illoqqortoormiut (Citronen Fjord): zink og bly Narsaq: sjældne jordarter, NB: uran Qeqertarsuatsiat: rubiner Nuuk (ISUA): jern Uummannaq: Marmorilik (den Sorte Engel): zink og bly Mulig fremtidig olie og gas udvinding i Polarhavet, Davis Strædet (Cairns prøveboringer) og Baffin Bugten Vand (energi og drikkevand)

30 Kvanefjeld

31 Bør Grønland udnytte sin uran? Policy recommendations from DIIS (Danish Institute for International Studies): Denmark must ensure coherence between potential uranium exportation and its declared non-nuclear status. Before any decision is made on whether to mine uranium as a by-product, Greenland and Denmark should: talk to each other. Work closely together to understand the non-proliferation issues and legal authorities that accompany uranium mining and develop a clear, substantive nuclear non-proliferation, disarmament and export control policy for the Kingdom. Involve stakeholders. Work with organisations such as the IAEA, EURATOM and the European Supply Agency (ESA), and representatives from the mining and nuclear industries, to not only understand current global reporting requirements; but also how Denmark can help to strengthen the non-proliferation regime. Identify resources that will be required to set up and maintain a system of uranium export controls, including for regular training and education in the nuclear fuel cycle and proliferation networks. (DIIS, April 2012)

32 VANDRESSOURCER

33 Vedvarende energi/vandkraft

34 ØGET TILGÆNGELIGHED

35 De nordlige sejlruter

36

37 HVAD ER I SPIL FOR GRØNLAND? Selvstyre ---> selvstændighed (afbalancering af forholdet til Danmark) Økonomisk selvbårenhed & udbygning af velfærdssamfund a la Norden Udnyttelse af ressourcepotentialer Bæredygtig udvikling i forhold til satsning på egen økonomisk udvikling Klimaændringer (påvirkning af egen industriel udvikling) Menneskerettigheder hhv. oprindelige folks rettigheder Sikkerhedspolitiske spørgsmål

38 En kunstnerisk repræsentation af Selvstyret (Julie Edel Hardenberg)

39 Et hvad nu hvis? scenarie... Grønlandsk statsdannelse i 2029 Umiddelbar konsekvens: Grønland én af Arctic 5 Danmark ikke mere en arktisk kyststat og ej heller Arctic 5 -medlem Økonomisk samarbejde: EU og/eller NAFTA? Forsvarssamarbejde: med DK og dermed tilknytning til Nato eller Nordisk forsvarssamarbejde? Hvad vil USA s reaktion være?

40 To forudsigelser om udvikling i Arktis The historical development necessarily had to pass over the dead body of the Eskimo race. Knud Rasmussen, 1920 i Danmarksposten

41 To forudsigelser om udvikling i Arktis En skønne dag vil vor geografiske opfattelse forandres. Så bliver polarzonen vor nye verdens centrum, og handelsruterne vil løbe over Grønland, Nordcanada og Alaska. Vore dages krigslandevej vil blive fremtidens fredsboulevard. (formuleret kort efter afslutningen af anden verdenskrigs afslutning af Bernt Balchen, Norsk-amerikansk polarforsker)

42 Any country that lacks comprehensive research on Polar politics will be excluded from being a decisive power in the management of the Arctic and therefore be forced into a passive position. Prof. Guo Peiqing, Ocean University of China

43 Den enkeltes kendskab til, interesse for og vurdering af politikkens betydning. Grønland. Fordelt på byer og bygder. Helt eller delvis enig i at 'der er så mange mennesker, der stemmer ved et landstingsvalg, at det ikke spiller nogen rolle om mjeg stemmer eller ej' Politiske beslutninger meget vigtige eller vigtige for svarpersonens tilværelse Bygd By Interesseret eller meget interesseret i politik Rigtig meget eller meget viden om politik 0 SLiCA

44 FORSKNINGSTEMAER/-SPØRGSMÅL Analyse af Arktis geopolitiske stilling og ændringer heri som følge af øget tilgængelighed på grund af klimaændringerne; ressourcepotentiale; Analyse af sikkerhedspolitiske perspektiver i lyset af øget tilgængelighed som følge af klimaændringerne; ressourcepotentiale; alternative udfald af kontinentalsokkelforhandlingerne. Muligheder for/konsekvenser af en udvikling af Arktisk Råd til i højere grad at kunne håndtere udfordringerne i Arktis herunder de oprindelige folks fortsatte deltagelse i AR som Permanent Participants.

45 FORSKNINGSTEMAER/-SPØRGSMÅL Erfaringer med og perspektiver ved forskellige nationale, regionale og overnationale samarbejdsfora og strukturer. Påvirkes levevilkårene i almindelighed af en regions ændrede geopolitiske stilling, og er f.eks. politisk deltagelse og demokratiudvikling påvirket? Hvad er erfaringerne fra andre regioner, der med lignende baggrunde er udnævnt til hot spots?

46 Sikkerhedspolitik (I) den hårde og den bløde sikkerhed Den militære sektor: forhold vedrørende spillet mellem staters offensive og defensive kapaciteter samt deres opfattelse af hinandens hensigter. Den politiske sektor: staters evne til at styre og fastholde stabilitet med henblik på opnåelse af legitimitet. Den økonomiske sektor: staters adgang til ressourcer, markeder og finanser, der gør det muligt at opnå statsmagt og et acceptabelt velfærdsniveau.

47 Sikkerhedspolitik (II) den hårde og den bløde sikkerhed Den samfundsmæssige sektor: opretholdelse af sprog inden for acceptable udviklingsrammer, kultur, religion og national identitet. Den miljømæssige sektor: fastholdelse af biosfæren som det system menneskelig aktivitet afhænger af.